Ribe Amts Sygeplejeskole 1958-1986
Af Ida Andersen
Ribe AmtsSygeplejeskole (RAS), Haraldsgade
7A,Esbjerg, blev bygget i perioden 1959-1961.
Den officielle indvielse fandt sted 10. oktober 1962.
Skolen, somved tilbygninger i henholdsvis
1973og 1980på detnærmestefik fordoblet sit areal,eksisteredesomsygeplejeskole indtil 1992,
da den blevbeslaglagt tilsygehusformål. På det¬
te tidspunkt flyttede sygeplejeskolen ud i Es¬
bjergs periferi til Gjesing Skole, der stod tom,
menda havdejegforlængst forladt den aktive sygepleje.
Udviklingen1957-61-kort fortalt
Jegskal ikke her beskrive sygeplejens historie-
denergodt fortalt i andre sammenhænge,men
jeg vil blot nævne vor faglige organisation,
DanskSygeplejeråd (DSR), der blev stiftet i 1899
og somsåledes i år fejrer 100årsjubilæum,og
somsidenstartenhararbejdetpåatetablereog forbedre uddannelsen-men der skulleallige¬
velgåmangeårfør egentlige realiteter kompå
bordet. To store verdenskrige kom imellem - det vil sige vi kommer frem til 1940'erne før
der kom rigtig skred i uddannelsesspørgsmå¬
let.
Nogetvarder dog sket, idet LovomStatsau¬
torisation blevvedtaget i 1933. Det betød, at der skulle foreligge et bevis for en 3-årig ud¬
dannelse-ogat stateni princippetovertogan¬
svaret. Detvar på den tid et stort fremskridt,
mendervarikkeuddannelsesmæssigt fasteram¬
mer for, hvad uddannelsen skulle indeholde udover etcirkulære fra Sundhedsstyrelsen fra 1939,somangavetbeskedent antal timer isyg¬
domslære ogsygepleje.
Under og efter 2. Verdenskrigvar derstor
mangel på sygeplejersker, og den faglige bag¬
grund for de færdige sygeplejerskervarsærde¬
lesuensartet.Dervarpå dette tidspunktca. 100 sygehuse, dergav en 3-årig uddannelse, samt nogle mindre sygehuse, der blotgavetellerto årsuddannelse, derså skullefølgesopafen pe¬
riodepåetstørresygehus.
Detvilsige, der fandtesikke egentlige syge¬
plejeskoler, mensygehusene antog oguddan¬
nede eleversom enslags bijob. Dogbør det til¬
føjes, at derogså dengangvar mange dygtige sygeplejersker, der havde samlet erfaring gen¬
nemmangeårigt arbejde,og somforstodatfor¬
midle deresviden til datidens elever.
Denteoretiske undervisnings omfang varie¬
rede dog fraca.700timer til 24 timeroverde
tre årpåde sygehuse, dergavhenholdsvisdet højesteoglaveste samledetimetal.
Noget måtte der gøres, så i 1946 nedsatte Indenrigsministerietetudvalg til atafbøde sy¬
geplejerskemanglenogforbedreuddannelsen.
Med udgangspunkt i to betænkninger fra
henholdsvis 1949 og 1954 blev derudarbejdet retningslinjer for oprettelse af sygeplejeskoler,
og nye regler foruddannelse og autorisation
blev nedfældet i Kongelig anordning af 30. ja¬
nuar1957.
Oversigtskort.Årstalleneviseropførelsesårfor deenkeltebygninger. (Tegning: Forfatteren)
Ifølge denne anordning blev uddannelses¬
stederne reduceret til ca. 30 sygeplejeskoler.
Der blev givet retningslinjer for timetal, pen¬
sum, karakterskala, prøver,eksaminer, omprø¬
ver, fraværetc. Afdelingernes normering, sko¬
lens personale, skolebygningerne m.m. Der
skulle oprettes et skoleråd, som skulle være
rådgivende i spørgsmål vedrørende eleverne,
f.eks.godkende antagelseogafskedigelse af ele¬
ver m.m.
Ved uddannelsensafslutning blev der sendt
en redegørelse for hver enkelt elevs hele ud¬
dannelsesforløb tilSundhedsstyrelsen-ogførst
da blev hun autoriseret.
Denne ændring af sygeplejerskeuddannel¬
sen var enmægtig reform,somi førsteomgang skræmte mange, men somdog iløbet af nogle
årfandt sinplads.
Dog fulgte andre problematikker med, idet
elevernejo hidtil havde været arbejdskraft i
fuld udstrækning, da al undervisningvarfore¬
gået i elevensegen tid. Nu skulle denforegå i arbejdstiden, hvilket medførteen reduktion af
elevenslønsamtansættelse aferstatningsperso-
nale.
Ribe AmtsSygeplejeskole
Her i Ribe Amt blev det efter mangeforhand¬
linger vedrørende skolens geografiske place¬
ring vedtaget, at den skulle placeres ved det
størstesygehus-altså i Esbjerg.
Derskulle bygges en skole-allerede tidligt
var der kontakt med arkitekten, men alligevel gik byggeriet ikke igangfør 1959.
Skolenskullesamarbejde med samtligesyge¬
huse i amtet,dvs. foradenCentralsygehuset,sy-
RibeAmtsSygeplejeskole 195h-1986
Indgangen til Sygeplejeskolen i Esbjerg. (Foto: Privateje).
gehusene i Varde, Grindsted, RibeogBrørup. I Esbjerg desuden med Set. Joseph Hospital og
SpangsbjergHospital.Detosidstnævntevarejet
afhenholdsvis Set.Joseph Ordenen ogNatio¬
nalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.
Daalle elever skulle have uddannelsepå det psykiatriske område,fik skolerneseneretildelt uddannelsespladser på statshospitalerne via Sundhedsstyrelsen. RAS fik tildelt pladsernepå Statshospitalet i Vester Vedsted (nu Hviding)
ogdesuden syvpladserpå Statshospitalet i Vi¬
borg.
Hvertsygehus havde den gang egen besty¬
relse,ogRASs bestyrelse blevsammensataf for¬
mændene i de lokalebestyrelsersamtCentral¬
sygehusets inspektør, derogsåvarRASs admi¬
nistrator pådet økonomiske område. Detvar mangeinstanseratsamarbejde med. Nogeten¬
klere blevdet, daCentralsygehusetovertogSet.
Joseph HospitalsamtSpangsbjerg Hospital-og
yderligere lettede detrentadministrativt,daal¬
le sygehuse samt skolen ved reformen i 1970
kom underamtetssygehusudvalg.
RASerdog efter mintid flyttetoveriskole-
ogkulturudvalget i lighed med landets øvrige sygeplejeskoler.
Min egen ansættelse varfrajanuar 1962 til
december 1986. Det vil sige årene fra 1957-61
harjeg ikke personligt kendskab til, men har forsøgt at rekonstruere forløbet ved hjælp af
amtsrådsreferater fra årene, RASs arkiv samt ved samtaler med tidligere ansatte. RAS blev
etableret som institution medegetbudget pr.
april 1957med uddannelsesstart i juli 1958.
Skolens første forstander, Birthe Fog-Peter-
sen,blevansati 1958 medtilbagevirkende kraft
Anatomiundervisning på Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje).
tilapril1957. Birthe Fog-Petersen havde ienår¬
rækkeværet ansatpåCentralsygehusetsom un¬
dervisendesygeplejerskeogafløser for sygehu¬
setsforstander.
Detfremgår af arkivalierne,athun harværet igangsætteren, har etableret samarbejde med
diversesygehuse, har udarbejdet planer forte¬
ori og praktik og sendt det til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Skolen blev godkendt tilat antage24 elevertogangeårligt.
Birthe Fog-Petersen forlodimidlertid RAS i
løbet af 1958.
Afamtsrådsreferatfremgår,atmanikkeøn¬
skede at opslå stillingen på dette tidspunkt,
meni stedet konstituereCentralsygehusets for¬
stander foren ikke afgrænset periode,så hun
sammen med egetjobogså skullevaretage sy¬
geplejeskolensledelse.
Dennæsteskoleforstanderblevansati okto¬
ber 1960 og hed Ellen Ginger-Mortensen. En
RibeAmtsSygeplejeskole1958-1986
højt kvalificeret sygeplejerske med mange års erfaring i undervisningog ledelse. Efter knap
etårsprøvetid ønskede bestyrelsenatforlænge prøvetidenmed endnuetår. Hun rejste omgå¬
ende-ogsåvarstillingen ledig igen.
Ribe AmtsSygeplejeskole efter 1962
På dette tidspunktvarjegansatsomsygepleje¬
lærer i Randers Amt (1955-61). Skolen havde fået en rimelig god start, og personligt havde jegegentlig ikke planeromatflytte.Forat gø¬
re en lang historie kort, så blev jeg
opfordret
fra DanmarksSygeplejerskehøjskole iÅrhustil
atsøge.Jeg gjorde det-ogfik stillingen (som
enesteansøger!) med tiltrædelse den 1. januar
1962.Jeg fik orlov fra Randers og drog til Es¬
bjerg, som på det tidspunkt var et absolut
ukendt sted formigpåDanmarkskortet-deter det ikkelængere!
Sygeplejeskolenvarendnu ikke færdig, dog
kunneetelevhold ogjeg flytteind i den vestli¬
ge boligfløj. Skolelokalerne blev tageti brug i
marts-
ogden sidste fløjvarklar i oktobersam¬
meår.
Deførstemånedervarskolens kontorer ien
gammel karantænebygning, der forlængst er revetned.
Personaletvar to sygeplejelærere og en se¬
kretær. Skolelokaler i deførste måneder fand¬
tesrundtomkringpåCentralsygehusets områ¬
de-sådetvarbaredejligt, da vi imartsflyttede
overiHaraldsgade7A.
Viflyttedeovergaden,ogdetatkomme ien
bygning,dervarbygget tilformålet lød foijæt-
tende. Dog bar den præg af at være bygget
uden atfremtidige brugere var tagetmed på
råd - muligvis en medvirkende årsag til de
mangeskift på postensom leder. Til gengæld
varderpå dette tidspunkt god vilje tilatændre
detmestuhensigtsmæssige inden for det muli¬
ges grænser.
Der fulgte jo også små overraskelser med.
Dermødteetparhusassistenter,mende vidste
ellers ikkenogetom,hvad de skulle. Så pludse¬
ligvarjegogså planlægger af rengøringenog
madserveringen. Eleverne boedepå skolen-de
førsteårvarderboligpligt-ogkosten hørteog¬
så til. Ydermerevar kost og logi grads for ele¬
verne de første to måneder af uddannelsen.
Skolenvarsomnævntgodkendt til 24 eleverto gange årligt, på daværende tidspunktvar det
totale elevtal 70-80 i alt, det burde haveværet
ca. 140.
Uddannelsen
I oktober 1962 stod begge boligfløje færdige,
ogvivarvedatfå skolen i rimelig godgænge.
Det lykkedes at få tilstrækkelige ansøgere, så
holdene nåededetgodkendte antal. Det høje¬
steantalnåedevi sidst i 1970'erne,da havde vi godt 800ansøgere til ca. 60 uddannelsesplad¬
ser.Efter aftalemedskolerådethavde vinemlig øget holdstørrelsen for at modvirke eventuel afgang. Altid varder nogen, der tabte lysten, nogle blev giftogflyttede til andre skoler,nog¬
le klarede ikke kravene.
I tilfælde afbørnefødslerhavde eleverneret til orlov eftergældende regler, mendetbetød oftest, at de ikke kunne følge egethold i den
resterende del af uddannelsen. På landsplan
varderen afgangpå8-10%.
Det oven for nævnte skoleråd var oprettet fra skolens start, ligeledes ifølge Sundhedssty¬
relsens cirkulære. Detvar mentsom hjælp og støttefor skolens ledelse.Ansættelserogafske¬
digelser blev forelagtskolerådet, ligeledes æn¬
dringer i skolens planer, klagerog eventuelle
andreproblemer.
Skolerådets medlemmervarformanden for
sygehusudvalget, der ligeledes var formand her, repræsentanterfor lægerogledendesyge¬
plejersker fra de samarbejdende sygehuse,em-
Biblioteketpå Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje).
bedslægen, amLssundhedsplejersken, skoledi¬
rektøren, direktørogforstander for Centralsy¬
gehuset,en overlæge fra Centralsygehuset, en repræsentant for lærerne samt skolens leder.
Senere kom derogsåenelevrepræsentant med.
Detvar enganskestorforsamling, der afholdt
møderca.firegangeårligt.
RAS havde planerom egen forskole, da jeg kom,mendetvarede trods alt 11år, inden den bleven realitet.Med forskolen inkluderet i sel¬
veuddannelsen havdemaneleverne frastarten og dermed god mulighed for at vejlede dem
helt frabegyndelsen, stimulere dem om nød¬
vendigt eller i andre situationersporedem ind på anden uddannelse.
Deførstemangeår fik viansøgerefra fem til
otte forskellige sygeplejehøjskoler, og selvom
højskolerne havdeettildeltpensum (fra Sund¬
hedsstyrelsen) kunne der værevisse divergen¬
ser.men detværste var,atder skulle holdesen
optagelsesprøve inden startenpåsygeplejesko¬
len.Prøvenvaridansk,regningogfysik/kemi.
Detoførstefag foregik skriftligt, fysik/kemivar
munddigt. Prøverne blevforestået af faglærere
fraskolevæsenet, derligeledes vurderederesul¬
taterneogforelagde disse forskolerådet.
Begrundelsen forprøvensafholdelsemånok
søgesi adgangsbetingelserne, der i den konge¬
lige anordningvarretløst formuleret, idet der
blot fordredesgode skolekundskaber i de fire
nævntediscipliner.
Selvfølgelighændte det, aten elev ikke be¬
stod,ogofte medførtedetgrådogtænders gnid¬
sel, for dermed brast hendeshåbomatbegyn¬
depåenuddannelse,somhun dog faktisk hav¬
debrugt fem månederpåogglædet sig til.
Allevarviderforglade, da vi i1973startede
detførsteforskolehold, efter dervarbyggeten
tredje værelsesfløj til skolen.
Rentdriftsøkonomisk betød det ikkenoget, idet elevernenumodtog fri kostoglogi de før¬
ste seksmåneder, mens RAStidligere i lighed
med andre skoler skulle refundere eleverne
udgifterne frahøjskolen.
Sundhedsvæsenet var i stadig udvikling og det betød også ændringer i planerne - ogalt
skulle godkendes i Sundhedsstyrelsen. Blandt
andet skulle eleverne lære diætmadlavning.
Lokaler til dette fag måtte vi låne på Boldes¬
agerSkole-enoplevelse dervartil ringegensi¬
dig glæde-ogheldigvis blev dettestrøgetefter
ret kort tid for samdige sygeplejeskolers ved¬
kommende.
Eleverne skulleogså tre-fire dage på børnein¬
stitutioner for raske børn. Den gang var der
ikke ret mange institutioner, og aldeles ikke
mangeudenforEsbjerg.Iden tid, det stodpå,
mødte vi storvelvilje fra institutionerne, men dette ledudgikogså efterhånden. Den primæ¬
re sundheds-sygepleje blev derimod udviklet i
tidensløb,ogdetvaretområde eleverne oftest
imødeså medstorforventning.
Denstorespredning af elevflokken i praktik¬
tidengjorde,atmangeaf dem kun mødtes,når
de medca. etårsmellemrum kom indpåsko-
len til læsekurserne-så blev derglæde ogjubel.
Men også disse kurser lagde beslag på elever¬
nestid-skoleugernevarpåca.30 timer-ogdet
varedeganske længe inden vi kunne holde lør¬
dagen fri for undervisning. Foruden deansatte
sygeplejelærere på skolen havde vi en meget
storfloktimelærere, der gavundervisning på specialområder: Læger,præster,psykologer,er¬
goterapeut, fysioterapeut, farmakologer, syge¬
plejersker fraspecialområder m.fl.
Standpunktsprøver i såvel teorisom praktik
varder helevejengennemuddannelsen-samt
endelobligatoriskeprøver.
Efterde otteugerpå skolen gikturen atter ud i praktik, og elevernevar igen spredt. I de
førstemangeår havde elevernesomnævntbo- ligpligt,ogde flyttede rigtigmange gangemed
alt deresgods. RAS betalte flyttegodtgørelse til samdige elever,mendetvardog ikke de store
summereleverne fik igodtgørelse. Jeg mindes
en elev, der fortalte,athun havde boet 12 for¬
skellige steder i løbet af elevtiden. Men jeg må sige,de togdet med godt humør. Senere blev boligpligten ophævet, mangeflyttede ud ivæ¬
relser oglejligheder-ogfik bil!
11979udsendteSundhedsstyrelsenen ny og noget ændretAnordning nr.31 af 29. januar,
som fremover blev kaldt denjusterede uddan¬
nelse,idet denvar enretgennemgribendeæn¬
dring og modernisering af den tidligere fra
1957. Forholdet mellem teori og praktik blev
ændret så dernu var 89 ugers praktikuddan¬
nelseog72ugers teori.
Karakterskalaen blev ændret til 13-skalaen, forbådeteoriogpraktik.
Ved deobligatoriske prøvervar6 nu mind¬
stekarakter for at kunne fortsætte et normalt forløb. Foruden de teoretiske prøver var der
treobligatoriskeprøveripraktikområdet. Den
første fandt sted efter seks måneders praktik- det grundlæggende afsnit. Eleven fik her en
Ribe AmtsSygeplejeskole195k-i<wh
Kantinenpå Ribe Amts Sygeplejeskole. (Foto: Privateje).
megetafgrænsetopgave,hvor hun skulle tilret¬
telæggeogudføreen enkelt funktioni forbin¬
delse med patientpleje. Detosidsteprøvervar vedafslutning af henholdsvis medicinsk-ogki¬
rurgisk sundheds-/sygepleje. Her skulle eleven tilrettelægge arbejdsgangen på f.eks. en min¬
drestue, udførebehandlingerogmotiveredis¬
se.Prøvenbegyndte kl.07.00morgen ogslutte¬
de ved middagstid. En sygeplejelærer deltog
sammen med afdelingspersonale i evaluerin¬
gen ogvurderingen. Dervar tidlig afgang fra Esbjerg,når vi skulle ud til demereperiferesy¬
gehuse-ogdetvarbådesommer ogvinter.
Envæsentligændringvarogså uddannelsen
i forbindelse med den primæresundheds-/sy¬
gepleje. Dette afsnitvar nu påotte uger, ogvi
måttederfor i gangmedatdrøfte sprøgsmålet
med primærkommunerne, som efterhånden
havdeudbyggetgodtpå dette område,ogvifik
etableretetudmærketsamarbejde med alle 14
kommuner og de ansatte sundhedsplejersker
ogsygeplejersker, for detvartrods altenbelast¬
ningathave enelev med. Detteernokistore træk,somuddannelsenartedesig fremtil 1990.
Efter endtuddannelse blevder,som tidlige¬
renævnt,sendtetkardexkortoverhvereneste elevs data:Turnus, ferie,sygedage,opnåedere¬
sultater på samdige områder m.m. til Sund¬
hedsstyrelsen samt en indstilling til autorisa¬
tion fra sygeplejeskolen - og så var hun syge¬
plejerske.
Jeg har hidtil konsekvent brugt »hun« om eleven. Siden 1951 har mænd haftligestilling
med kvinderpå sygeplejeområdet. Vi havdeen tiltomændpåendel af holdene-pålandsplan
regnermanmed fem,7%mandlige sygeplejer¬
sker. Vedændringen i 1979 fik vi monopol på
tiden »sygeplejerske« -måske til lidt irritation
for demandlige, derogså autoriseressom syge¬
plejerske.
I forbindelse med den ret store reform af uddannelsen i 1958opstod deretarbejdskraft¬
problem. Hidtil havde sygehusene taget- ofte rigeligt - antal elever til uddannelse. Det var
samtidig god og billig arbejdskraft, ogder gik
ikkesærligmegentid fra til undervisning, idet
denne foregik i elevens fritid, men her kom¬
mersåsygehjælperen ind i billedet.
Sygehjælperuddannelsen
Med den igangværende uddannelse forsvandt
eleven af og til, når læsekurserne på skolen
skulle passesind,ogligeledesvarderpålagtsys¬
tematiskafdelingsundervisning. Sygeplejenvar
stadig en slags mesterlære, men der var også lagt loft over elevens tjeneste i nattevagt-alt
dette mindskedearbejdskraften. Fra begyndel¬
sen havde man reduceret elevlønningen, da
man regnede med atindsatsen blev mindsket,
mendermanglede stadig erstatningspersonale.
Siden denstoremangelpå personale blevet faktum i 1940'erne fandtes der et beskedent antalsygehjælpere iendel afdelinger. Fra 1960
uddannede de fleste sygehuse sygehjælpere til
egetbehov. I 1960blevuddannelsenfastlagt til
ottemåneders praktikog ca. 90 teoritimer.Så¬
danforegik det frem til1973, da der kometcir¬
kulære om denne uddannelse, og resultatet
var, atogså denne uddannelse blev centralise¬
ret til 24 sygeplejeskoler. Sygehjælperuddan¬
nelsenslængde blev etår, med 12 ugers teori
og40ugerspraktik.
I Ribe Amt blev detvedtagetatplacereogså
denne uddannelse på RAS. Da uddannelsen
skullebegynde i1975varder absolut ingen dis¬
ponible lokaler på sygeplejeskolen. Resultatet blev, at amtetlejede den gamle tekniske skole i Torvegade, somstod ledig (nu Byhistorisk Ar¬
kiv). Den blevgjort nødtørftigt i stand, forse¬
nere skulle viflytte tilbage til Haraldsgade ien
storflottilbygning, dervarplanlagt.
Det varede fem år, og selv om forholdene undervisningsmæssigtvarretringe ligesom toi¬
letforholdeneetc. såtogalle det med godt hu¬
mør, ogtrods altvar der atmosfære og hygge
overetgammelt hus.
I 1980stod denmeget storetilbygning langs
helesygeplejeskolens nordside klar tilatvikun¬
neflytte ind i dejligenyelokaler-ogdetvar en storlettelser forosallepå uendeligmangemå¬
der. Viantogfire hold sygehjælpereleveromå-
retmed 30 eleverpå hvert hold. Tilsyneladen¬
devardeten megetpopulær uddannelse-an¬
søgertalletvar enormt-et år fik vi godt 1.700 ansøgninger - hvilket arbejde at gå bunken igennem og sortere! Selv om der blev færre
med årene, oplevede jeg ikke,at vi havde un¬
der 1.000ansøgere til de 120pladser. Behovet
for sygehjælpere var stort, ikke mindst på de
mangeplejehjem, derefterhånden blevopret¬
tet. Afgangenpådenne uddannelsevarbeske¬
den,ogdervar mangevelmotiverede elever.
Også sygehjælperne skulle haveenvæsendig
del af deres praktiske uddannelse på de me¬
dicinske og kirurgiske afdelinger, så der blev trængsel, da der i forvejenvar mangesygepleje-
Ribe AmtsSygeplejeskole i958-i9h6
Solgården. Der undervises udendørs. (Foto: Privateje).
elever.Afdelingerne sled i detogbørrosesfor
deres indsats i uddannelsen af de mangeelever
afforskelligart ogpå forskellige uddannelses¬
trin-forførstog fremmest havde de dog pati¬
enterne attænkepå.Men devardygtige tilatfå
det tilatglide.
Frabestyrelsen ogskoleråd blev der bestan¬
digtpressetpåforatuddanne flere. Etårlyk¬
kedes detatklemmeetekstra holdsygehjælpe¬
re igennem - men også sygeplejerskeuddan¬
nelsen skulle helstøges. Denbedste mulighed pådette tidspunktvarat tage20 elever ind fire
gangeårligt. Dette begyndte vi med i 1983,og dajeg forlod skuepladsen i 1986 var omlæg¬
ningen slut-mendetvarikke aktuelt i lang tid,
idet helesygeplejeskeuddannelsenblev ændret
i 1990-hvor den kom tilathøre under de kor¬
te,videregående uddannelser. Den blevet stu¬
dium,ogeleverne blev studerende. Denneæn¬
dringmå andre udtale sigom.
Plejeruddannelsen
DerhørerdogmeretilRAS i min tid. 11980 fik
viogsåoverdragetplejeruddannelsen. Plejerne
havdeenretkortuddannelse,somudelukken¬
de kvalificerede dem til at arbejde på psykia¬
triskeafdelinger-hvor også uddannelsen hidtil
havde fundetsted.
Men depsykiatriske hospitalerændredeog¬
så karakter-ihøj grad endda-i løbet afårene.
Færdiguddannede sygeplejersker fotograferet ved dimissionen fra Ribe Amts Sygiflejeskole d. 28. februar 1967. Bemærk knaphulsblomsterne, kapperne, skoeneogden mannequinlignende siddestilling. Foto: Tonni) Sørensen. (Esbjerg Byhistori-
ske Arkiv. B8.428)
I de følgende tre år uddannede vi bare et holdårligt,ogdet dækkedebehovet.
En ny og ændret uddanelse var nemlig på vej, og det betød, at plejerne skulle fremover
have ensygehjælperuddannelse ogderefteret halvt års uddannelse på psykiatrisk hospital
med såvel teorisom praktik. På dette område arbejdede visammenmedpsykiatrisk hospital i Hviding (tidligere Vester Vedsted).Med denne ændring fik plejerne bedre muligheder forat
observerepatienternesomhelhed-det vilsige
bådepsykiskogsomatisk.
Personalet
Somårenegik fikviheldigvismerepersonale-
og velkvalificerede og dygtige medarbejdere.
Efterhånden som skolens funktioner øgedes,
skete det tilsvarende medpersonalenormerin¬
genaf sygeplejelærereogsekretærer.
Foratblivesygeplejelærer kræves deretårs
videreuddannelse ved Danmarks Sygeplejer¬
skehøjskole iÅrhus.
Genereltvarder uddannet alt forfå, dare¬
formengennemførtesi 1958-ogEsbjergs pla¬
cering i udkanten af Danmark gjorde sigogså
gældende dengang. Mange stillinger blev der¬
for besat medundervisningsinteresseredesyge¬
plejersker, som sled bravt i det- mangetogså
senerevidereuddannelsen foratkvalificeresig
fuldt ud. Mens vi iutroligmangeår altidkørte
med personalemæssigt underskud, så var det egentlig en fornøjelse at konstatere, at netop dajeg slap tømmen, havde vi for første gang
samdige stillinger besat. Dervarmeget atholde
styrpå, og uden dygtige sekretærer havde det
næppe været muligt at klare de store udvi¬
delser, men gennem alle årene må jeg være
glad for,atsåvel lærere som sekretærer havde
interesse ideresarbejdeogfik detefterhånden
store skolevæsen med de mange samarbejds¬
partnereoverheleamtettilatglide.
Cirkulærebelagte efteruddannelser
Etkapitel for sigerdet ganskestoreantal obli¬
gatoriske efteruddannelser,somvimåtte klem¬
me ind, når der kapacitetsmæssigtvar mulig¬
hed.
For tidligere uddannede sygehjælpere og
plejerevardet cirkulærebelagt med hensyn til varighed og timetal. På mange mådervar det
enhelt anden form foruddannelse, for detvar elever medindtil mangeårserfaring fra prak¬
sis,somhavde behov foratfåen hel delsatpå plads-ogogsåvarivrige efteratlære.
Fra1975ogfrem til begyndelsen af 1980'er-
neblev der efteruddannet32 holdsygehjælpe¬
re å24 elever i fire uger, ni hold plejere å 20
elever i fire uger.
Efteruddannelse forsygeplejersker
Efteruddannelse forsygeplejerskervarikke ob¬
ligatorisk, men et tilbud til amtets sygeplejer¬
sker-og denne uddannelse hørte ikke hjemme
i skolensbudget,menafholdtespå skolen,som
også stilledeenkursusleder tilrådighedi 2x6
ugerårligt.
RibeAmtsSygeplejeskole1958-1986
11985varder i alt afholdt21 kurserpå dette
område.
Endelig børogsånævnes,atder skulle afsæt¬
testid til kurserogefteruddannelse af skolens personale.På landsplanvarderårligt flere kor¬
tere møder/kurser, hvorman kunneslappe af
ogdrøfte problemer,få inspiration vedattræf¬
fe kolleger fra andre skoler.
Selv havdejeg blandt andet denoplevelseat sidde, som sygeplejeskolernes repræsentant, i
etrådgivende udvalg i Bruxelles fra 1979-89i
forbindelse med fastlæggelsen af kriterier for EF-sygeplejersken. Foruden skolernevarSund¬
hedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd også re¬
præsenteret.
Slutning
Nårjegnu mangeårsenere ser tilbage,erder
nok meget, derkunne være gjort anderledes
ogbedre, men mangegode mindererknyttet
til tiden ogde friskes stadigop, nårjegtræffer tidligeremedarbejdereogelever iområdet,el¬
ler nårjegeventuelt inviteres tilet25-årsjubi¬
læum.
Damindesvi, nårsygehusforstanderen ogjeg
varpåbesøgpåSet.Josephs Hospital ieteller
andet ærinde ogfikserveretkaffe.
Detforegikpå den måde,at søstrene stod i
derespæne, hvide forklæder også på. En or- denssøsterdrak ikke kaffe i utide ellersammen med andre.
Vi mindesogså,da vi i slutningen af1960'er-
nehavdejævnlige besøg afenmand i Adams¬
kostume, derfrejdigt gik rundt, togsigetbad
ogåbnede dørene til de sygeplejersker, derik¬
ke havdelåst. Hanstyrtedederefter af sted.
Det var arbejdsomme og travle år, med
mangelange dage,mentakketværedygtigeog interesserede medarbejdere fik vi det til atgå
rundt. Fra 1990eralt, dererbeskrevet her,gå¬
etoveri historien.
Piet Heinharet lillevers, somjeg ofte har
haft itankerne, nårarbejdet begyndteathobe sigop:
Kilder
Ribe AmtsSygeplejerskoles arkiv.
Indenrigsministeriets betænkningomsygeplejerskemang¬
len 1949.
Indenrigsministeriets betænkningnr. 100omuddannelse
afsygeplejerskerm.m.1954.
Kongelig anordning af 30. januar1957.
Kongelig anordning af 29. januar1979.
»Sygeplejens udviklingogkulturhistoriske baggrund« v/
Inger GøtzscheogKarenNygaard.
Amtsrådsprotokol fra Ribe Amt -1958 -1959 -1960 -1962-
1963.
Samtaler medtidligere medarbejdere.
Ida Marie Andersen. GI.Vardevej90,6700 Esbjerg, født 1924.
Uddannetsygeplejerskeogsygeplejelærer. Leder af Ribe
AmtsSygeplejeskole i Esbjerg 1962 -1986.
Overkomsomhed
(psykologisk iagttagelse)
Detnyttigstetalentjegved,
erfaktisk overkomsomhed:
detgrebsomgør, attingblivergjort, førbøvlet med demgrorsigstort.
