Debat: Da landbruget kom til Danmark

(1)

D ebat

im ellem dem? H vad er forskellen p å »klasse«

og »livsform«? Efter m in bedste overbevis

ning alene den, at m an m ed begrebet »livs

form« anlæ gger en bestem t synsvinkel på klassestrukturen og vælger sig et bestem t gen

standsfelt, a f H ø jru p betegnet som »levevis«.

K lassestrukturens øvrige felter anskues heref

ter som »vilkår« for livsform erne. I »D et glem te folk« analyserer H ø jru p på frem ragen

de vis sam m enstødet m ellem en bestem t livs

form variant og centraldirigeringen. H a n be

skæftiger sig nok m ed en del a f b ag grunden for statens indgreb, m en ikke m ed hele den klassestruktur, der ligger bag, for den er ikke hans emne.

L ivsform analysen er kun et led i klasseana

lysen, m en til gengæld et m eget fru g tb art led.

De store vanskeligheder, klasseanalytikere a f enhver slags h a r stået overfor, n år det gjaldt at forbinde de økonom iske stru k tu re r og a n dre vilkår m ed »bevidsthedsform er« og kon

krete handlingsm ønstre, er H ø jru p i stand til at takle på en yderst givtig m åde m ed sit livsform begreb. Ikke fordi h an er en god klas

seanalytiker, dertil er hans begreber for ukla

re, m en fordi han kom binerer klasseanalysen m ed begrebet »livsform« og derigennem m ed en række synsvinkler og m etoder fra den etno

logiske fagtradition, som vi h a r h å rd t brug for.

»Livsform « er i al sin bredde et næ sten tom t begreb. D ets anvendelighed beror på, at det retter opm æ rksom heden m od bestem te undersøgelsesfelter såsom dagens, ugens, årets og livets gang i fam ilien, på arb ejd s

pladsen og i lokalsam fundet og anviser be

stem te m etoder og teknikker til at undersøge disse felter m ed. I sig selv er det et ren t o p era

tionelt begreb. M an kan udm æ rket betegne landsbyen som en livsform og sam tidig tale om forskellige livsform er i landsbyen, således som Palle O . C hristian sen gør det i »Fire landsbyer«.

A f den sam m e g rund er begrebet ikke så risikabelt a t give sig i lag m ed for historikere som så m ange an d re begreber. B ruger m an H øjrups livsform er, forskriver m an sig ganske vist til et større, m arxistisk teorikorpus. D et h a r jeg ikke noget im od, m en det er der måske an d re d er har. D e kan så lade H øjrups livsfor

m er ligge og nøjes m ed begrebet livsform i alm indelighed, som det f.eks. introduceres a f Palle O . C h ristian sen i indledningen til »Fire landsbyer«. H e r er risikoen for a t fa en m asse anden teori a f m ere eller m indre ukendt art på slæb ikke slet så stor. Dog bør m an nok være opm æ rksom på, at den fagtradition, be

grebet hentes fra, især er udviklet u n d er stu diet a f »prim itive« sam fund hvorfor begreber som »familie«, »slægtskab« og »lokalsam fund« får en vægt, som kan synes betænkelig, n år vi n år op i det 19. og 20. årh u n d red e. D et er vel næ ppe heller tilfældigt, at etnologerne h a r forkærlighed for landsbyer og fiskersam fund i rigets udk an ter, som her H øjrups

»fjordboer«. Til gengæld u n d g år m an med begrebet »livsform« de ulykker, som m oderne nationaløkonom iske og sociologiske begreber kan forvolde i den æ ldre historie.

Jø rg en Friis-H ansen:

D a lan d b ru g et kom til D anm ark

Efter ertebølletiden kom lan d b ru g et til D a n m ark. D ette lan d b ru g h a r m an kunnet følge gennem de forudgående 2-3000 år. D et sta r

tede i Forasien og bredte sig d erp å frem gen

nem E uropa.

D en traditionelle opfattelse a f landbrugets

»ankom st« til D an m ark blev udform et a f C.

J . Becker i 1947 og 1955. M an antog da, at lan d b ru g et kom hertil m ed indvandrende bønder, m ens D an m ark v ar befolket m ed jæ ger-folk. D er skal endog have væ ret 2 bølger m ed in d v an d ren d e bønder først m ed A -tragt- bægre og dernæ st m ed B -tragtbæ gre.

D er er 2 grundliggende tan k er bag denne teori:

1. E nhver opfindelse er at b etragte som et frem skridt. D enne tanke h a r ganske vist aldrig væ ret udtrykt, m en den er den selv

følgelige baggrund for hele ræ nsonnem en- tet.

2. C .J . Becker udsiger fig. tanke (1947, 259):

D en O vergang fra n a tu rb u n d e n Fanger- Tilværelse til A gerbrugerens i B und og G ru n d anderledes form ede Liv, som kan forekom m e N utidsm ennesker lige saa selv

(2)

følgelig som f. Eks. Skiftet fra Sten- til M etalredskaber, er i V irkeligheden a f så d y btgribende, j a revolutionerende A rt, at den er utæ nkelig p aa vore B reddegrader, hvor enhver n atu rlig Betingelse for en saa- d an Proces savnes.

D enne teori er i fuld h arm o n i m ed den tids tæ nkem åde, at nye k u ltu rer kom m er hertil udefra m ed nyind v an d red e folk.

M en der h a r alligevel altid været noget uforståeligt ved denne teori. H vad m ed den gam le befolkning n å r nye folk kom m ed den nye opfindelse, blev de oprindelige beboere fordrevet? Eller udryddet? Eller levede de vi

dere som underklasse? Spørgsm ålene er u m u lige at besvare.

I de senere å r h ar denne håndfaste indvan- dringsteori væ ret u n d er en vis opblødning.

Poul O tto N ielsen lader i Sesam s nye D a n m arkshistorie om b ondestenalderen stadig nogle b ø n d er kom m e in d v an d ren d e, men reg

ner m ed at jæ gerne h u rtig t gav efter overfor de nye påvirkninger.

Søren H . A ndersen g år i sam m e series bind om jæ g ersten ald eren forsigtigt et skridt videre og m ener, a t ertebøllefolket selv skiftede er

hverv og k u ltu r u n d er påvirkning sydfra - m åske også stim uleret a f m indre »indsivnin- ger« a f frem m ede gru p p er. D enne udvikling er baseret på ny arkæologisk viden, som angi

ver at overgangen fra ertebølletiden m ed jæ ger/sam ler-erhverv til trag tb æ g ertid en med jord b ru g /k v æ g av l-erh v erv ser ud til at være sket i løbet a f kort tid, m åske kun et p ar generationer. (A ndersen 1981, 154).

Dels h a r m an nu så m ange C - 14 bestem m elser fra ertebøllebopladser at m an kan se, at beboelserne ophørte ret pludseligt. (Tau- ber 1972, 110, A ndersen 1975, 81 og 1979, 42).

Dels tyder den typologiske udvikling a f et p ar væsentlige oldsager på befolkningskonti- n u ite t.1

D en traditionelle teori om b o n d ein d v an dring og om jæ gere som helt anderledes m en

nesker end b ønder havde dog givet en sam m enhæ ngende forklaring på land b ru g ets op ståen. M en den nye arkæologiske viden er kun tøvende blevet bru g t og h a r endnu ikke været sat i en tilsvarende sam m enhæ ngende forklaring. E m net træ nger sig på, især efter at det længe h a r væ ret diskuteret i både dansk og am erikansk litte ra tu r bl.a. inspireret a f E ster Boserups bog, T h e G onditions of Agri- cultural G row th (1965).2

D en traditionelle opfattelse a f det første danske jo rd b ru g blev i 1940erne udform et ved at supplere den tids arkæologiske og øko

logiske viden m ed et personligt m enneskeligt skøn. I dag m å et skøn over det tidligste danske jo rd b ru g udform es ved at supplere vor tids arkæologiske viden med etnologiske paralleller. D et er derfor aktuelt at analysere de danske forhold ved overgang fra jæ g ertid til bondetid ved hjælp a f det m ateriale som foreligger fra E ster Boserup m.fl.

A t det tidligste jo rd b ru g h a r væ ret svedje

brug, blev påvist a f botanikeren Jo h s. Iversen m ed » L an d n am i D anm arks S tenalder«

(1941). Ved hjælp a f pollenanalyse kan m an se a t skoven gik tilbage og visse græ sser og u rter gik frem. D ette arbejde blev videreført og arkæologisk bekræftet a f J . Troels-Sm ith (1953, 5—47). Svedjebrug om tales også a f Poul O tto N ielsen (1981, 22), m en her såvel som an d re steder om tales svedjebrug som no

get entydigt, om end det m å være sandsynligt, at en førstegangsafbræ nding a f en gam m el skov m å give helt an d re betingelser end efter

følgende afbræ ndinger a f en brakskov.

N etop denne problem atik h a r E ster Bose-

1. D e æ ldste slebne økser fra b o n d esten ald eren , de 2-sidede spidsnakkede økser, sv arer i form ganske til ertebølletidens yngste kæ rneøkser m ed specialiseret æg. D et typiske erteb ø llek ar h a r tykke vægge og spids b u n d , m en m od periodens slu tn in g findes tyndere væ gskår m ed skrålam elteknik sam t ru n d e b u n d e (A ndersen 1975, 58-61). K a r a f disse elem enter kan ikke afvige m eget fra tidlige B-kar.

Iøvrigt er A- og B -kar tidsm æ ssigt sam m enfaldende (S k aaru p 1975, 205).

2. C ohen 1977, F lan n ery 1979 og S m ith 1972 u d d y b er E ster B oserups jo rd b ru g sa n a ly se , m ens danske undersøgelser a f A ndersen 1973, F ischer 1974, Je n s e n 1979 og P alu d an -M iiller 1974 og 1979 frem hæ ver, a t overgangen er et re su lta t a f en befolkningsm æ ssig og økologisk udvikling.

(3)

D ebat

ru p iag ttag et hos folk, især i Afrika, som i historisk tid h ar skiftet fra jæ ger- til b ondeer

hverv (Boserup 1965, 15). H u n h a r beskrevet de jo rd b ru g sty p e r som er iagttaget alt efter

som der er tale om en førstegangsskovrydning eller en lang eller kort brakperiode.

E ster B oserups erfaringsm ateriale er fra tropiske og subtropiske egne, det giver n a tu r

ligvis forskelle i de aktuelle afgrøder, m en det der er karakteristisk for de enkelte jo rd b ru g s

typer behøver ikke at være klim aafhængig, svedjebrug h ar jo væ ret b ru g t også i kolde egne f.eks. i F inland. (Steensberg 1955, 78).

Svedjebrug vil sige at m an afbræ nder et stykke skov og d erp å dyrker jo rd en . D enne jo rd er fri for u k ru d t og gødet a f aske. Efter et eller få års dyrkning far m an ringere udbytte, så afbræ nder m an et nyt stykke skov og lader det gam le springe i skov igen. D et siger sig selv at d er skal m egen plads til. Hvis m an f.eks. dyrker jo rd e n 2 gange og lader skoven blive 30 å r før m an bræ n d er den a f igen, så skal m an have 15 gange så m egen jo rd til rådighed som den m an dyrker, og det forud

sæ tter at lan d et er ty n d t befolket.

Hvis der bor så m ange m ennesker i landet, at hver enkelt ikke kan disponere over så megen jo rd , kan m an ikke vente 30 å r m ed at bræ nde skoven a f m en m åske kun 10 eller 5 år. Så får m an ikke jo rd e n så godt gødet og ikke u k ru d tet så godt ijernet.

Svedjebrug kan således være forskellig alt efter hvor store arealer m an h a r til rådighed.

Se skem a 1. (B oserup 1965).

Skema 1. Jordbrugstyper

1. Skovbrak 25-30 å r m ellem hver afbræ nding a f skoven dyrk n in g 1-2 år.

2. B uskbrak 5-7 å r m ellem hver afbræ nding a f skoven d yrkning 2 -5 år.

3. G ræ sb rak 1-2 å r henligger b rak o m råd et, o m rå d e t kan i b rak p erio d en b ru ges til græ sning for kvæg, derefter kan det a tte r dyrkes i fa år.

4. M ed årlige afgrøder og tilførsel a f gødning.

5. M ed flere årlige afgrøder evt. m ed kunstig v a n ding.

N aturligvis er der m ellem stadier og v a ria n ter. Allerede ved skovbrak kan der skelnes mellem afbræ nding a f urskov og a f en sekun

dærskov, hvor træ erne kun er 25—30 år. Lige

ledes forekom m er d er alle læ ngder a f b rak p e

riode.

Disse jo rd b ru g sfo rm er er blevet set a f euro

pæere, som kom til Afrika og a n d re steder (Boserup 1965, 19), m en m an forstod ikke hvad m an så. E uropæ erne ville også dyrke jo rd og ønskede ikke at tage jo rd fra de in d fødte. De tog så noget a f den jo rd der v ar »fri«

uden at vide, at denne skov blot lå brak og ventede på næste periode. D erved blev den lokale befolkning presset til at skifte til en m ere intensiv dyrkningsform .

I Afrika og an d re steder h ar m an set alle de skitserede typer a f jo rd b ru g , og m an er gået ud fra at det m an så v ar forskellige udvik

lingstrin i teknisk viden. D en klassiske euro

pæiske opfattelse a f befolkningstilvækst er u d viklet a f englæ nderen M althus. D en g år ud på at en befolkning vokser u n d er givne for

hold til et m æ tningspunkt. M ed bedre forhold d.v.s. en bedre teknik kan befolkningen vokse til et nyt m æ tningspunkt. D enne teori h a r europæ erne så b ru g t p å afrikanske forhold og tæ nkt sig, at de om råder, hvor befolkningen v ar spredt, var o m råd er hvor enten n atu rfo r

holdene v ar ringe eller befolkningens teknik var tilbagestående, og at en eller begge disse grunde havde ført til det lave m æ tningspunkt.

D er er im idlertid m ange erfaringer for a t en befolkning lever på et lavt trin tæ t ved folk på et højere trin, og m an m å form ode, at de kender h inanden. M an h a r også set, at en befolkning som bliver presset nem t om stiller sig til en m ere intensiv jo rd b ru g sty p e, m en det virker som om det først sker n år folkene bliver tvunget dertil. Derfor er det væ rd at se nøjere på arbejds- og redskabsforhold ved de forskellige jo rd b ru g sty p e r (Boserup 1965, 2 5 - 35).

Skovbrak foregår ved at skoven ryddes ved bræ nding, træ erne fældes m ed økse eller ring- barkes året før så de er lettere at bræ nde.

Efter bræ nding h ar m an en løs og fru g tb ar jo rd som er fri for ukrudt. I denne jo rd kan m an så eller plante. M an kan ikke arbejde i jo rd e n m ed ard eller plov p.g.a. rødder, m en det er heller ikke nødvendigt, ikke engang en jo rd h ak k e er nødvendig, med en gravekæp foregår arbejdet allerbedst. T ilberedningen a f

(4)

Skema 2.

J o rd b ru g sty p e arb ejd e/p ro fu k tio n redskab

1. S k o v b rak -lan g tid sb rak kun lidt arb ejd e gravekæ p 2. B uskbrak-kortere b rak tid m ere arb ejd e jo rd h ak k e 3. G ræ sb rak -k o rttid sb rak en d n u m ere arb ejd e a rd eller plov

4. Å rlig afgrøde en d n u m ere arbejde plov

jo rd e n er derfor forholdsm æssig lidt arb ejd s

krævende.

D et karakteristiske for jo rd b ru g sty p e 1. er således ikke a t den er prim itiv, m en at den er lidet intensiv. G ravekæ ppen anvendes fordi den er et bedre egnet redskab til dette form ål end hakke og ard.

Ved buskbrak n år m an ikke at få kvalt u k ru d tet helt, buskbrak er kun en halvgod løsning. Ved afbræ nding a f den lave bevoks

ning far m an u d ry d d et m ange u k ru d tsp la n ter, m en græs kan ikke udryddes ved afbræ n

ding og græs bliver først rigtigt u d ry d d et ved skovbrak. D erfor m å buskbrak kultiveres med en jo rd h ak k e for at fjerne det sidste græs, men m an kan ikke bruge ard p.g.a. buskenes rø d der.

B uskbrak giver m ere arbejde end skovbrak til det sam m e udbytte, m en til gengæld behø

ver m an ikke så m egen jo rd , d.v.s. der kan leve flere m ennesker i landet.

G ræ sbrak eller korttid sb rak forudsæ tter at m an kan gøde jo rd en , ellers bliver h ø stu d b y t

tet alt for lille. I praksis h a r m an haft kvæg gående på b rakm arken, m en ud over hvad kvæget h ar efterladt a f gødning h a r m an også tilført gødning på en eller anden m åde f.eks.

gødning fra m ennesker eller tilførsel a f kom post. J o rd e n h a r væ ret bearb ejd et m ed ard eller plov alt efter hvad m an h a r haft.

G ræ sbrak giver m ere arbejde end buskbrak til det sam m e udbytte, m en til gengæld kan m an klare sig m ed endnu m indre jo rd , og der kan leve endnu flere m ennesker i landet.

Facit a f denne sam m enligning a f jo r d brugstyper er, at det m å være den behagelig

ste tilværelse for den enkelte bonde at leve m ed jo rd b ru g sty p e 1. I tilfælde a f at befolk

ningen vokser så d er ikke bliver skov nok eller

an d re forhold reducerer det areal d er er til rådighed m å hver enkelt bonde nødtvungen gå over til type 2. eller 3. D et er altså ikke et spørgsm ål om adgang til jo rd h ak k e eller ard der betinger skiftet. H vor det er m uligt vil ilden alligevel være det m est effektive red skab.

A rbejdsforholdene i et jæ gersam fund bør m edtages i denne sam m enligning. F ra etnolo

gisk iagttagelser (Boserup 1981, 33) ved m an at det er lidet arbejdskræ vende at være jæ ger, dyrene skal jo ikke opdræ ttes m en blot fanges, og jæ gerkonen skal jo ikke dyrke jo rd e n m en blot sam le de spiselige planter. N aturligvis forudsæ tter dette at der er et godt ja g td istrik t, og at der kun bor fa m ennesker i landet. H vor et jæ gersam fund fungerer er der derfor ingen tilskyndelse til at skifte til jo rd b ru g . Skiftet foretages først n år ja g te n bliver dårlig, enten ved forøget befolkning eller a f an d re grunde

(C ohen 1977, 39).

En forudsæ tning for at kunne bruge denne jo rd b ru g san aly se på erhvervsskiftet jæ g e r/

bonde i D an m ark er, at m an h a r arkæologisk vished for at der i ertebølletiden var god kon

takt til europæiske bondesam fund. A t en så

dan kontakt h a r væ ret til stede er bl.a. påvist a f A nders F ischer.3

Før jo rd b ru g san aly sen skal sættes i relation til det danske arkæologiske m ateriale skal den udvides m ed et skøn, dels over de spiselige p lan ter som jægerfolk indsam lede, og dels over de m ulige og sandsynlige afgrøder ved det tidligste jo rd b ru g .

A llerede i ertebølletiden indsam lede m an vegetabilier som supplem ent til den an im al

ske føde. V ilde frugter h a r væ ret næ vnt, m en hvis vegetabilieindsam lingen h ar udgjort et betydeligt kosttilskud regnet i kalorier, m å 3. Ø ksetypen »skolæstøkse« sam t nogle a f ertebølletidens red sk ab er a f ben og tak findes tilsvarende i

sydlige ag erb ru g sk u ltu rer. D et sam m e kan siges om den o rn am en tik som er på nogle sene ertebøllekar (A ndersen 1975 og F ischer 1982, 10-11).

(5)

Debat det også have om fattet indsam ling a f rødder

som skal koges for at være spiselige.

E rtebølletidens spidsbundede lerkar h ar væ ret tolket som b ru g t til at koge fiskesuppe.

I så fald h a r det ikke væ ret a f nødvendighed, fisk h a r væ ret føde også før kogekarret. L angt sandsynligere h a r karrets hovedfunktion væ

ret kogning a f rø d d er som fødesupplem ent i slutningen a f jæ gertiden.

D er er nylig fundet 2 ertebøllekar m ed m adskorpe.4 D et vil forhåbentlig være m uligt at analysere disse m adskorper, så m an kan få at vide hvilke vegetabilier m an ud n y tted e før jo rd b ru g e t begyndte.

O m jo rd b ru g a f type 1. med skovbrak, som h ar væ ret kendt i Afrika, ved m an, a t den første afgrøde efter svedje fortrinsvis h a r væ

ret rodfrugter og ikke stråsæ d eller korn. R od

frugter er særlig velegnet til at blive dyrket i svedje uden m eget arbejde (B oserup 1965, 36).

M ed rodfrugter m ener m an i Afrika især ja m s eller kassava. Ved jo rd b ru g hvor der både kan dyrkes korn og rodfrugter er det no rm alt at u d b y tte t a f rodfrugter er 2-3 g an ge så stort som u d b y tte t a f korn, n år m an m åler u d b y ttet i kalorier. Im id lertid er ro d frugter k u lh y d rat uden protein, hvor korn er m ed protein.

N år m an i Afrika i dag nogle steder ser jo rd b ru g der helt b e står i dyrkning a f ja m s og kassava, så o p står d er ofte sygdom m e som følge a f fejlernæring. D et er et ulandspro- blem , m en det er ikke et problem for de folk som driver jo rd b ru g m ed skovbrak. N u eksi

sterer rigtig skovbrak m åske slet ikke m ere i Afrika, de foreliggende oplysninger er fra gam le beretninger. M en d er er tale om folk som lever m eget sp red t i store skovom råder, d.v.s. d er er tale om folk som h a r god lejlig

hed til at holde h usdyr og supplere føden med ja g t ved siden a f dyrkning a f jo rd en . Disse m ennesker far rigeligt deres proteinbehov dækket og h ar netop behov for kulhydrat- fødetilskud fra rodfrugtdyrkning.

Skovbrak er m indre egnet for dyrkning a f

korn. D ette bekræftes a f Aksel Steensberg (1955, 85-86), som refererer fra historisk tid, at m an ved svedjebrug flere steder i E uropa som førsteafgrøde efter svedjen dyrkede enten

»svedjerug«, som er en særlig robust korn

sort, eller turnipsroer.

D et blev også bekræ ftet ved svedjebrugs

forsøget i D raved skov i 1952 (Steensberg 1975, 19). H er såede m an byg og hvede som førsteafgrøde og høstede m indre end m an såe

de. G anske vist nævnes der uheldige om stæ n

digheder ved D raved-forsøget, m en disse uheldige om stæ ndigheder vidner nok netop om, a t korndyrkning er uegnet som førsteaf

grøde ved skovbrak.

D er er kornaftryk i de tidligste tragtbæ gre i m odsæ tning til ertebøllekarrene som er uden kornaftryk. D ette er det vigtigste arkæologi

ske tegn på jo rd b ru g ets sta rt i D anm ark. M en fordi m an h ar bevis for korndyrkning behøver det ikke at have væ ret den eneste, end ikke den betydeligste del a f afgrøden. N år m an i ertebølletiden h a r væ ret van t til a t indsam le spiselige vegetabilier, er det en n atu rlig ta n ke, at m an allerede d a v ar begyndt a t frem m e de væ kster m an indsam lede (Boserup 1981, 35). Ligeledes m å m an forvente, at afgrøden ved de første svedjebrug fortrinsvis h a r været den kendte føde som m an v ar van t til at in d samle. En såd an sta rt på jo rd b ru g e t i D a n m ark vil være i overensstem m else m ed oven

næ vnte etnologiske iagttagelser.

Synspunktet h a r d a også væ ret diskuteret ud fra et økonom iskøn over fødeproduktionen ved det tidligste jo rd b ru g (D ennel 1979, 121).

D et er jo kun korn m an kender fordi det h ar efterladt sig spor, m ens kogte rødder, som måske h ar udgjort en større del afføden, en d nu ikke h a r væ ret påvist. D er efterlyses arkæ ologisk forskning til afklaring a f dette p ro blem , så vi m å håbe på at evt. m adskorpeana- lyser fra tidlige tragtbæ gre kan besvare spørgsm ålet.

I skem a 3. vil de etnologiske udsagn blive sat i relation til arkæologisk viden.

4. C -13 analyser tyder på, at madskorpen i 2 ertebøllekar fra Tybrind Vig ikke er af fisk, men af vegetabilsk eller dyrisk oprindelse (Andersen 1980, 9 med ref. H. Tauber).

(6)

Debat Skema 3.

Etnologisk udsagn Arkæologisk kontrol

1 Skift fra jægererhverv til jordbrug kan være fremkaldt af klimaændring

Ved 4.200 f.Kr. blev klimaet koldere. Samtidig indtrådte en landsænkning

2 Skiftet kan være fremkaldt afen øget befolkning Der er mange tætliggende ertebøllebopladser ved danske kyster

3 En voksende jægerbefolkning betyder mindre jagt og mere indsamling af vegetabilier

Det spidsbundede ertebøllekar tyder på dette fødesupplement

4 Den første tid med svedjebrug vil være langtidsbrak med skiftende bopladser

Man kender kun meget fa tidlige bopladser fra bondestenalderen

5 Hvis man først er begyndt at brænde skoven af, så vil jagten gå tilbage, således at erhvervsskif

tet bliver pludseligt

C- 14 prøver viser at alle ertebøllepladser ophø

rer på omtrent samme tid 6 Efter en tid med jordbrugstype 1 kan type 2 og

3 med faste bopladser forventes

Længere fremme i bondestenalderen finder man igen mange faste bopladser

7 Afgrøden ved langtidsbrak må forventes for

trinsvis at være rodfrugter og kun lidt korn

Man har kun fundet få kornaftryk i tidlige tragtbægre

Problem et m ed indsam ling og evt. dyrkning a f rodfrugter kan vi kom m e næ rm ere ved at se på hvilke p lan ter m ed spiselige rødder som vi ved h a r væ ret i D an m ark fra tidlig tid. Fra Politikens: D anm arks Vilde P lan ter (1970) lås fig. tilbud: V ild G ulerød, Pastinak, S trandselleri, Lav Skorsoner, Eng Gedeskæg, Jordskok, Ø rn eb reg n e og R apunsel. Alle dis

se p la n ter kan have væ ret sået og dyrkede i de første svedjebrug, ganske som Aksel Steens

berg refererer at m an i historisk tid h a r brugt tu rn ip s som førsteafgrøde efter svedje. Særlig m å m an bem æ rke ørnebregnen, den h a r u d m æ rket spiselige og næ ringsrige rødder. At ørnebregnen h ar væ ret dyrket og bru g t som føde er bl.a. kendt fra indianske folk i W estern W ashington U SA (N orton 1979, 390).

O gså M aorierne er kendt for a t have spist bregnerødder. D et skete i det 14. årh u n d red e d a de flyttede til New Zeeland. I den første tid, indtil de fik jo rd b ru g e t til a t fungere, var bregnerødder en del a f deres føde. (Pedersen

1983, 2).

Jo h s. Iversens pollenanalyser (1949 fig.

6—8) viser netop en m a rk a n t frem gang for ørenbregnepollen ved tiden for det første jo rd b ru g i D anm ark. H a n tolkede det som u k rudt, m en det bør overvejes om dette ikke netop er tegn på at ørnebregnen blev dyrket i

det tidligste jo rd b ru g . I den efterfølgende pe

riode går ørnebregnepollen igen m a rk an t til

bage, m en så kan jo rd b ru g e t også have om stillet sig til korndyrkning.

En sam m enfatning a f disse overvejelser om jo rd b ru g ets sta rt i D anm ark m å d a blive:

C a. 5000 f.K r. h ar jo rd b ru g e t u d b re d t sig i E uropa til en grænse lidt syd for D anm ark, og derefter g år der ca. 1000 å r før ertebøllefolket her skifter fra jæ gererhverv til bondeerhverv.

Ertebøllefolkene h ar ventet længst m uligt m ed dette skift, ikke p.g.a. m anglende viden, m en p.g.a. at tilværelsen er langt behagelige

re som jæ g er end som bonde. D er kan være flere g runde til dette skift, og forholdene om kring i landet kan have væ ret forskellige. N år skiftet sker så pludseligt, m å det skyldes, at begynder m an først et sted at bræ nde skoven af, så æ ndres leveforholdene totalt, og så går bevægelsen som en løbeild gennem landet.

H vordan det første jo rd b ru g så h a r været, især hvad m an h ar dyrket i den første tid, det m å vi håbe at frem tidig forskning vil give oplysninger om.

Vor tids m ennesker er tilbøjelige til at tæ n

ke, at enhver opfindelse er et frem skridt. D en

ne tanke blev indledningsvis næ vnt som den væsentligste baggrund for forestillingen om de ind v an d ren d e bønder. Disse b ønder fore-

(7)

Debat stillede m an sig kom m ed den styrke som lå i

at de m edbragte opfindelsen »jordbrug«. På d et allerseneste er m ange dog i dag ved at besinde sig m .h.t. ny teknik, den kan både have plusser og m inusser.

Vore gam le jæ gere m å have kendt til både plusserne og m inusserne ved jo rd b ru g e t d en gang de ventede længst m uligt m ed at bræ nde hele lan d et a f og ødelægge deres jag tm u lig h e

der for at stille om til en m ere slidsom tilvæ

relse.

Litteraturhenvisninger

Andersen, Søren H. 1973: Overgangen fra ældre til yngre stenalder i Sydskandinavien, set fra en mesolitisk synsvinkel. Tromsø Museums Skrifter Vol. XIV.

Andersen, Søren H. 1975: Ringkloster, en jysk ind

landsboplads med Ertebøllekultur. Kuml 1973/

74 (1975), 11-94.

Andersen, Søren H. 1979: Aggersund. En Ertebøl- leboplads ved Limfjorden. Kuml 1978 (1979), 7-50.

Andersen, Søren H. 1980: Tybrind Vig. Foreløbig meddelelse om en undersøisk stenalderboplads ved Lillebælt. Antikvariske Studier 4.

Andersen, Søren H. 1981: Stenalderen 1. Sesam, Kbh.

Becker, C. J. 1947: Mosefundne Lerkar fra yngre Stenalder. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1947.

Becker, C. J. 1955: Stenalderbebyggelsen ved Sto

re Valby i Vestsjælland. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1954 (1955), 127—

197.

Boserup, Ester 1965: The Conditions of Agricultu- ral Growth. London.

Boserup, Ester 1981: Population and Technologi- cal Change. A study of long-term trends. Chica- go.

Cohen, Mark. N. 1977: The Food Crisis in Prehi- story.

Dennel, R. W. 1979: World Archaeology no. 2,

121.

Fischer, Anders 1974: Introduktion af korn og kvæg i Sydskandinavien, en befolkningspresmo

del. Kontaktstencil nr. 8, 91-112.

Fischer, Anders 1982: Trade in Danubien Shaft- Hole Axes and the Introduction of Neolithic Economy in Denmark. Journal of Danish Ar

chaeology vol. 1, 7-12.

Flannery, K. V. 1969: Origin and Ecological Ef- fects of Early Domistication. The Domistication and Exploitation of Plants and Animals. P. J.

Ucko and G. W. Dimbley (eds.).

Iversen, Johs. 1941: Landnam i Danmarks Stenal

der. En pollenanalytisk Undersøgelse over det første Landbrugs Indvirkning paa Vegetations- udviklingen. Danmarks Geologiske Undersøgel

se, II. Række, Nr. 66. København.

Iversen, Johs. 1949: The Influence of Prehistoric Man on Vegetation, Danm. Geol. Undersøgelse, Ser. IV, vol. 3, no. 6, 1-25.

Jensen, Jørgen 1979: Oldtidens samfund. Tiden indtil år 800. Dansk Socialhistorie, bd. 1. Kbh.

Nielsen, Poul Otto 1981: Stenalderen 2. Sesam, Kbh.

Norton, Helen H. 1979: Evidence for Bracken Fern as a Food for Aboriginal Peoples of Western Washington. Economic Botany 33, (4), 384—396.

Paludan-Miiller, C. 1974: Mesolitiske og neolitiske subsistensstrategier. Kontaktstencil nr. 8, 61- 90.

Paludan-Miiller, C. 1979: High Atlantic Food Gathering in Northwestern Zealand, Ecological Conditions and Spatial Representation. Studies in Scandinavian Prehistory and Early History vol. 1, New Directions in Scandinavian Archae

ology, 120-157.

Pedersen, Lise Rishøj 1983: Maorierne - de poly- nesiske folk på Ny Zealand. Nyt fra National

museet nr. 20, 2-3.

Skaarup, Jørgen 1975: Stengade. Ein langelåndi- scher Wohnplatz mit Hausresten aus der friih- neolitischen Zeit. Meddelelser fra Langelands Museum. Rudkøbing.

Smith, Philip E. L. 1972: Changes in Population Pressure in Archaeological Explanation. World Archaeology no. 1.

Steensberg, Aksel 1955: Med Bragende Flammer.

Brændingskulturens metoder i fortid og nutid.

Kuml, 65-130.

Steensbere, Aksel 1975: Den Gode lord. Skalk nr.

4, 18-24.

Tauber, Henrik 1972: Radiocarbon chronology of the Danish Mesolithic and Neolithic. Antiquity vol. 46, 106-110.

Troels-Smith, J. 1953: Ertebøllekultur - Bondekul

tur. Resultater af de sidste 10 Aars Undersøgel

ser i Aamosen. Aarbøger for Nordisk Oldkyn

dighed og Historie 1953, 5-47.