J. TH. ARNFRED FORTÆLLER. Ved Richard Andersen. I kommission hos KonradJørgensensbogtrykkeri A/S, Kolding.75s. 1977.
Fornogleårsidenvardetformange ensærligoplevelseathøreArnfred for¬
tælle iradioenom sin barndomogungdom iVestjylland. Der fremkom da ogsåforslag om at lade defem radiosamtaler, som Richard Andersen ikke uden besvær fikformidlet, udkommepåtryk.MenArnfred afslog.Hanville ikke have sine erindringer udgivet, menshan levede. Det kunnevente til efter hans død. Han havde selvfølgelig liggende materiale til belysning af hans mangeårige virkepå fremtrædende poster. Lidt havde han dog ladet publicere, således i RibeStifts årbogogi HistoriskSamfunds årbog.
Efter Arnfreds død i 1977blev tankenom enerindrings-ogmindebogta¬
get opaf redaktionen af Dansk Udsyn, Richard Andersen, Askov. Resultatet blevensmuklillebog, der indledes med radiosamtalernesstof, omhjemmet iSønderbøl,Aalsogn, ogdet vestjyske landsbymiljø sidst iforrige århundre¬
de. Faderen var venstremand og kunne ikke med sognepræsten, J.Nik.
Schou, der var ivrig missionsmand ogvækkelsesprædikant. Derimod kom
»Vorpræst«tilatbetyde ikke så lidt for drengen,ogArnfred omtalerpastor Schoumednogensympati, udenathandog lod sig bevæge tilatblive teolog
oghedningemissionær.
KapitlernePivej mod AskovogForstander pi Askov højskoleerdækken¬
de forhovedperioden i Arnfreds livogvilværeretvelkendt højskolehistorie.
Omtalen afarbejdet inden for andelsbevægelsenog demange andregøre¬
mål, herunder det sydslesvigske engagement ogarbejdet for Løgumkloster¬
refugiet afrunder beretningen omforstander Arnfreds vidtspændende virke.
Derafsluttesmed Veddagens begyndelse,5andagter.
Ientid,hvorstørrebiografieroverkulturpersonlighedererblevetsjældne udgivelser, vil denne lille bog giveetindtrykaf].Th.Arnfred, der trods sin højealder aldrig blev egentlig forhenværende.
ESBJERG - BY OG EGN.AfH. Meesenburg,F. Lauridsen, P. Dragsboog S. Tougaard. Udgivet i anledningafEsbjerg kommunale Skolevæsens 100-irs jubilæum.BYGD 1977.
Nårenbog påca. hundrede sider,hvoraf knap halvdelenertekst, skalspæn¬
deover enudviklingfravestkystensnaturforholdifortidentildagens oliebo¬
ring i Nordsøen,måder selvsagt blive taleometoversigtsværk.Efter omtalen af vestkyst- og vadehavsnaturen følger Bondestenalderen, dækkende ca.
10.000årogihovedsagen skrevet med »MarkogMontre«somkilde. Efteret
langt springfølger vikingetid meden beretningomfundet af enlandsby i Sædding.
Og såervifremme ved 1845 med redegørelse for befolkningsforholdene i landsbyerne i VeldbsekogNovrup. Mandensogkvindens arbejdeåretrundt
ervist vedtegninger, årstallene 1700-1850crdog vistforsnæver enramme.
Såervi vedEsbjerg, hvis opridsede historie ikkeerukendt. Afsnittet Esbjergs kvarterergårlidt dybere i emnevalg og -behandling,ogdetsammegælder detfølgende afsnit Hvader enby?Trafikforholdene,A/SVestkraftsamtom¬
talenaf kommuneogamtsråd bringermangetal,men erdermed på forhånd dømt tilrethurtigtattabe aktualitet. Fritidsmulighederneerjomangei Es¬
bjerg. Efterenomtale af omegnsbyerneog-kvartererne, hører viomesbjer¬
gensernesalder, statistisk opdelt.Havnenfår den fyldige beretning, den har kravpå,ogfiskerihavnen omtales ud fra den aktuelle situation, hvorefter bo¬
genslutter med olieboring i Nordsøen.
Rask midetgi. Forhele bogen gælder,atherer sagt megetmed få ord.
Demangebillederogkort ifarvererfortræffelige. Måske kan det undre, at
bogensom etjubilæumsskrift ikke fåret parord tilovers for jubilæetsgen¬
stand-detkommunale skolevæsen. Det stårdog klart,atdet måværeher, bogen med sine vidt spændendeemnervilfinde anvendelse.
SØNDERJYSKE ÅRBØGER 1977.Historisk Samfund for Sønderjylland.
250s.Indb.
Årbogenindledes medenartikelaf førstelærer}. H.Jensen:Et stykkelands¬
byhistorie i kildebelysning. I Tumbøl berettede traditionenomherremanden kaptajnPetersenpåLadegård i Kværs. Hanvar bondeplager,ogdet kom til
enretssagmellem kaptajnenoghansbønder, der vandtsagen,hvorefter de købtederesgårde til selveje.Detbemærkelsesværdigeer, athistorien kanun¬
derbygges vedenfyldig, lokalt bevaret dokumentation1714-66. H. F. Garde omtaleren:Danskhøjskolemand i Sønderjyllandefter 1864.Brevefra Adolf Knudsen 1866-71. Brevskriverenerkøbenhavner, blev cand. teol. ogmeldte sigsomfrivillig i treårskrigen. Adolf Knudsens vigtigste gerning i Sønderjyl¬
landvarsomforstander for den i 1869 åbnedehøjskolepåSandbjerg. Hans breve til A. V. GramogHansRosendaler prægetafenpessimistisktone, og til dedaglige besværligheder kom Adolf Knudsens dårlige helbred, brystsy¬
ge,der efteret parårsforløb nødte ham tilatopgive højskolen. Han flyttede til København, hvor handødei 1873. Indre Mission iNordslesvigfør århun¬
dredskiftet. AlGiinterWeitling. Emnet har joenvisforbindelse med detna¬
tionalpolitiske i landsdelen. Encentral skikkelsei den nordslesvigske vækkel¬
se varpræstenHans Tonnesen, Hoptrup, hvistidsskrift »Sædekornet« fik be¬
tydelig udbredelse. Men dervarogsåmodstand. En del af landsdelenspræ¬
ster protesterede mod lægprædikanterne, missionærerne, der heller ikke fandtstøttehosgeneralsuperintendent Th. Kaftan. M.h. t. det nationalpo¬
litiskegavVilh. Beck udtryk for,atIndre Missionmåttekunnegørenogetfor nordslesvigerne,enindstillingsomogsåkom tiludtryk i danskpresse.Enin¬
struksfor indremissionærernekrævededog,at»Guds rigesfremme«måtte gå forud for den nationale ogpolitiske kamp i Nordslesvig. Dette standpunkt
fandtstøttehospræsterne iden siesvig-holstenskelandskirke. H. P. Jensen:
Detpreussiskeforligsmandssystems praksis iTislundsogn 1880-1919■ Hver¬
vet som forligsmandvar etæreshverv, men borgerligtombud. Loven kom
1879,ogallerede åreteftervarderen sagiTislund, hvorentjenestepige hav¬
debrugt mindrepæneudtrykmodenmand. Forligetlykkedes. Sagernevar mangeartede. Den sidsteforekom i 1919.AgnesSchmidt Poulsenskriverom:
Etableringen af partiet Venstre iNordslesvigefter genforeningen 1920. Det
er enmegetgrundig redegørelsefor de danske nordslesvigeresvanskeligheder vedat placeresig i dansk partipolitik. Vedvalget 1920fikVenstre47 %af
stemmernei landsdelen. Senere fremkom ønsket om et særligtSønderjysk Venstre,der også blevdannet,menafgrunde,somartiklengørgodrede for, fik partiet jo ikke lang levetid. Dorrit Andersen: Tyve åri en sønderjysk redaktion. RedaktørErnstChristiansensoptegnelseromFlensborgAvis1892- 1912.IhundredåretforErnstChristiansensfødsel fremdrages hans optegnel¬
ser. Han blev lærlingi redaktionen på FlensborgAvis, ogdermedvarhans livsbane bestemt. Detvar sombekendten»farlig«arbejdsplads, hvorperso¬
nalet - således isærredaktør/. Jessen -ofte måttetageimodfængselsstraffe for deresartikler, hvadErnstChristiansen,dervarredaktør af Flensborg Avis
1906-40,dog undgik.
Ud over ovennævnte indhold bringer årbogensom sædvanligfyldigean¬
meldelser, bognytsamtinstitutionsberetningerm.v.
L. S.Ravn: LÆRERNE I NORDSLESVIGCA. 1814-1920.
HistoriskSamfund forSønderjylland. 1978.Duplikeret.
Deter enbemærkelsesværdigopgave,fhv. stadsskoleinspektørL. S. Ravn her hargivet sig i kast med. Hansnavnvildogværekendtfratotidligere værker aflignende karakter: Danskuddannede folkeskolelærere i Nordslesvig under preussiskstyre.1966.Og: Lærerne under sprogreskripterne 1851-64.
Vedatbringe lærernes personalia samlet i bd. Iogde enkelte skolers lærer¬
rækker i bd. II har forfatteren - velmed Arends: Gejstligheden i Slesvigog Holstensomforbillede- skabtetopslagsværk,somfremtidens skole-og per- sonalhistoriskeforskerevilvideatskønnepå.Omfattendeca. 3150kortfatte¬
debiografier skulle detværemærkeligt,omder ikke i værket kanværemin¬
dreunøjagtigheder,mendetstore ogtroværdige kildematerialesamtforfatte¬
rensforudsætninger vil dog udelukke enhver forhåndsskepsis. Detseminarie- historiske afsnits. 489f. vil, selvomikke altstoffeternyt, kunnepåregne særlig interesse.
Vedafslutningen af sit kæmpearbejde har forfatteren ståetoverforspørgs¬
måletom bogens udgivelse-egentligetganske urimeligt problem, som en forfatter efterathavegennemførtet ston og somregel uselvisk arbejdeburde
væreforskånet for.
Bemærkelsesværdigterdetda også,atHistoriskSamfund for Sønderjylland
ertrådthjælpende tiloghar med bistandaf landsarkivets arbejdskraft kun¬
netpåtagesigmaterialets stencillering, duplikeringogindbinding.
Lars N.Henningsen:
FATTIGVÆSENET I DE SØNDERJYSKE KØBSTÆDER 1736-1841.
HistoriskSamfund forSønderjylland.1978.
Deterikkenoget særsyn, athistoriske specialopgaverfra universiteterog se¬
minarier finder optagelse i historiske tidsskrifter, amtshistoriske årbøger
o. a.s.,mens enudgivelse ibogform-somi dettetilfælde-ersjældnere. En sådanpublicering vilogmåselvsagtafhænge af, omemnet ogdets behand¬
ling, dog isærfremstillingen opfylder visse krav, så det videnskabelige lær- domspræg, der ofte kendetegner sådanne specialopgaver, ikkegørlæsningen besværlig for det brede publikum,manhenvender sig til.
Bogenbyggerpåforfatterens specialopgave vedÅrhusuniversiteti 1974og erefter titlenenklartafgrænset opgave. Imidlertidvarfortidens fattigeog dereskampforatbjærge detstrengtnødvendige til livets ophold joet overor¬
dentlig påtrængende problem, hvis faktiske omfanger ukendt. Det erda ogsårimeligt,atforfatteren indledningsvis opgiveratbeskæftige sig med tig¬
gerne. Fremstillingen samler sigherefterom»defattige«, hvoraf der endnu omkring 1800 i Haderslev, efter beregninger, skulle væreikke mindre end 35 % af byens befolkning, som levede på eller under eksistensminimum.
Fattigforordningen af 1736 skyldtesetkongeligt initiativ. Christian VI havde i1734på rejsetil Altona følt sig ilde berørt vedsynetaf demangetiggere så¬
vel ibyernesom på landevejen,og myndigheder fik ordre til atafgive be¬
tænkningom,hvorledes hertugdømmerne bedst kunne»rensesfor demange
tiggere«. Åretefter, 1735,stadfæstede kongenen nyfattigordning for Flens¬
borg, hvorefter tiggeriet skulle ophøre, ogde hjemmehørendefattigeskulle haveugepenge.
Somdet kunneventes, gik det ikke så letatfå gennemført forordningens målsætning i de sønderjyske købstæder. Fattigproblemet vedblevatbeståog forstærkedes under hårdevintreog dyrtid. En rejsende, nationaløkonomen ChristianMartfelt, der mortensaften 1761 variHaderslev, fik -kritisk som hanvar- ikke det bedsteindtrykaf byen, menhæftede sig ved »sådanen sang ogtralallenpågadenomaftenen af omløbende betlere,at manlet kun¬
ne anseebyenforendårekisteogselv tabeforstanden derover«.
Forfatterenfølger med grundighed udviklingenoptil den opgivnegrænse forundersøgelsen, fattigordningen af1841.Trods detnoget tunge emne,må bogen betegnessomletlæselig,ogden placerer sig godt i HistoriskSamfunds skriftrække.
MARK OG MONTRE 1977
Niels Thomsen fortsætterogafslutter singennemgangaf Sydvestjyllandsspor afyngrestenalders tragtbægerkultur, omfattendesogneneSkads, V. Nebel, Tjæreborg, Bramming, Gørding, Grimstrup, Vejrup, Arre, Fåborg og
Åstrup.Forudgående artikler iM.o.M. 1971og1974.
Steen Hvass: Vikingebebyggelsen i Vorbasse. Om denne interessante ud¬
gravning har forfatteren tidligere skrevet i M.o.M. 1970 og F.R.A. 1977,
hvortil der henvises.Ingrid Stoumann omtaler vikingetidsbebyggelsen iSæd- ding, dererundersøgtaf Esbjergmuseum.Resultaterne kansammenholdes med forannævnteVorbasse-undersøgelse.
ErikEinar Holm skriverom DetGamleApothek i Ribe. Enselvejende in¬
stitutionafsammenavnoprettedes i1971oghavde bl.a.somformålatskaf¬
feboligmuligheder i Ribefor medarbejdere ved det sydjyske universitetscen¬
ter. Dergives en udførlig redegørelse for bygningensoggrundenes ejerfor¬
hold fraca. 1600, mens selve bygningen med sin enkle konstruktion ikke bragtemangebygningsarkæologiskesporfor dagen. Bodil Busk Laursen: To dyreserier fra Det Gamle Apothek. Dyrebilledernefremtræderitoserierog har vel relation tilapoteketsfunktion,men en nærmeredateringerusikker.
CharlottePortmanskriverom: Broderede billeder. Traditionen for disse går langt tilbageogomfatterbåde broderedeportrætter ogblomsterstykker. Den antikvariskeSamling, Ribe, harsyvsådanne billeder, trefindes i Vardemu¬
seum. Artiklengørrede for nogle af »kunstnerne«, der stammedefraRibe.
S. Manøe Hansenharbesøgt Jakob Nielsen, Vesterballe iHo,der laver rebaf brugte materialer. Der bringesen anvisning påJakob Nielsens rebfremstil¬
ling.
MARKogMONTREer somsædvanlig smukt trykt medmangeillustrationer.
En vestjysk privatbane 1978 »VESTBANEN«. Udgivetaf VardeMuseum.
1978.
Den 15.marts 1978kunne »Vestbanen«A/Sfejre75årsjubilæum.Allerede i 1878begyndtedrøftelserneom enbane,derkunnebetjeneegnenvest og nord for Varde. Efter den førsteplan skulle banen gåfra Nymindegab til Varde.Derfulgtenu mangeårsdrøftelser.Resultatet blevenprivatbanefra Varde tilNr.Nebel, somkunne indvies den 15.marts1903,ogbanen har, i modsætning tilmangeandre privatbaner, vist sigatværelevedygtig.
Man harvalgtatformejubilæumsskriftetsom enbilledreportage,somviser banens situation idag.
Vald. Andersen.
FANØ-BEBYGGELSE OG LANDSKABER
Enfryd for øjet,enøjnenes lysterden jubilæumshilsen, Rosendahlsbogtryk¬
keriudsendte medsinbog»Fanø-bebyggelseoglandskaber«. Fornemttryk, skøntopsat ogmed de mestklareogbedårende gengivne farvebilleder,som
smykkerbogenoglevendegør tekstenfra endetilanden.Etværdigtarbejde
ogrepræsentantfor den 75-årige,enmanifestationaftrykkerietshøjestade.
-Indholdetsvarerial sinenkeltheddertil, i det væsentlige skrevetaf H. Mee- senburgogmed mindre bidrag af P. Uhd Jepsen (omfuglereservatogfugle¬
køjer)ogJesper Termansen (omSønderho). Det samler sig såledesomhavet, sandet, vinden, planterog dyr, Nordby, Rindbyklitten, turismen, eng og
fuglekøje. Hønen (sydspidsen) ogSønderho. - Vadehavets sand nårnæsten udenhældning ud tiløernesvestrand, øerne erblot sandfladens brændings- skabte begrænsning mod det egentlige hav. Videre skildres, hvordan bræn¬
dingogtidevand fører sand til,ogsandbindende planter indvandrer,østfor klitrækkens læ dannesmarsk,og etmylderaf dyr indvandrer. Bortskæringog
nedbrydningerogsåiøjnespringende, dog vandrede Søren Jessens sand i 10 år 400mnærmere modFanø. Denlilleboger enenkelt,kortfattet populær kvartærgeologi. Så følger skipperbyernes idyl, Rindbys fremvækstsomnatur-
ødelægger trods planlægningogmiljøsnaksamthundrede års turisme, som viderefører afFanøsgamle vidtudbredte berømmelse. En fornem geografi.
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ FREDERIKSBORG 1878-1978.Ved Povl Eller.
Deterogsåenjubilæumsbog, udgivet i anledningaf100-årsjubilæetoglige¬
ledes indeholdendeenvrimmeldejlige billederfradet skønne slot. Eller giver heren kyndig rundgang gennem slottet, så bogener rarfor besøgende at havevedhånden,nårmanskalnydesynetafslottets skatte.
Det berømtetrekantreliefoverKathoveddøren i Ribedomkirke, forestillende det himmelskeJerusalem, diskuteres stadig. Somnævntivorårbog 1973ty¬
derErikMoltkedetsometpragtepitaf, Valdemar Sejrsatte over sønnenVal¬
demar, deromkomvedetvådeskud1231.TageChristiansen kritiserede den¬
netydningogmener, deterældre, muligvis hentydende til Knud Lavard. I detlige udkomne bind»ÅrbøgerNord. Oldk. Hist. 1975«har Moltketaget til genmæle, han fastholder tydningen og uddyber begrundelsen herfor.
Navnlig dateringen af indskriftens bogstavformer spillerenrolle, isæretM med »pyntesving«, som ifølge Moltke ikkeforekommer før 1200, hvad der
støtterdenyngredateringogtydning. Deterogsåhævdetaf flere,at perso¬
nen,derskalforestille Valdemar denUnge,ikke kanværedenne, da han har hatpå hovedet. Herhenviser Moltke til den kendsgerning (påvistaf Nør¬
lund),atdanskestifterbilleder fra 1100-erneog1200-ernealtid ståropuden
atbøje sigfor Herren,somde rækkerenkirkemodeloptil, ogoftest har de huepåhovedet. Først omkring 1300skifter de karakter. Nårenkirkebygger, dvs. enalmindelig stormand, kunne fremstilles med hat påover forGud, kunneenkongesøn vel også!
H. K.Kristensen.
EN DANSK BONDESKIPPERS HISTORIE - Søren N. Raschsoptegnelser vedH. K. Kristensen. UdgivetafHistoriskSamfundforRibe Amt 1977.
205s.50,-(65,-)illustreret.
Desenesteårharvist,atdetikke kunvar»de dannedeogformuende«der i fortidenudtrykte sig i skriftomderes livogtilværelse. Som detnuviser sig,
harikkesiheltfi af »almuen« nedfældet deres liv pipapiret, ganske vistof¬
testienmerenøgternform af dagbøgerogregnskabsbøger.
Imodsætning til den kendte memoirelitteraturerimidlertid kunfi af disse kilder blevet trykt,ogdererderfor grund tilatgisede sigover, atHistorisk Samfund forRibe Amtnuharudgivet Søren Raschs optegnelser ideres hel¬
hed, ikke mindst da der herertaleom enbondeskipper,enrepræsentantfor
enlivs-ogerhvervsformsomvi ivirkeligheden ikke ved siforfærdeligmeget om, men engruppe somvaretog en meget stordelaf landets transportbehov, helt til jernbanerne ogisær lastbilerne slog dem ud. Søren Rasch blevfødt 1783i Hoogboede her hele sit liv. Hans optegnelseromfatter hvert irfra 1792tilkortførhansdød i 1848,skrevet ofte længe efter,menpi basisaf skibsjournaler, regnskabsbøgerogegentlige dagbøger,somhanafogtilrefe¬
rertil,men som nudesværreertabt.
Raschshovedindtægtskildevartraditionel bondeskipperfart, i fragtforan¬
dre,menogsi,somdetvaralmindeligt, med jydepotter, landbrugs-ogfiske¬
varerforegenregning, tilmarkedet i Ribeogisærtil Altona, Danmarks den¬
gang næststørstehavneby, nabo til Hamborg. Envirksomhed, dersvingede medkonjunkturerne,men somi gode tider bragte ham ikonfliktmed bide købmændeneiVarde,somhangik i næringen,ogmed deefter hans mening altforemsige toldere.
Bogenigennem firman etlevende-omend ogsimegetselvbevidst-bille¬
de af handelensogsøfartens oftemegetusikrevilkirgennemkrigogfred,set medenafaktørernesegneøjne. Vi hører ogsiomRaschs lille,menintensive
ogstadigtforbedrede landbrug,omhans,retuofficielle, høker-oggæstgiver¬
virksomhedog ind imellem fir vi hans kommentarer til verdenssituationen.
Raschholdtnemlig,som enaf de fi, aviser,ogivrede i øvrigt forenbedring afskoleundervisningen og for oprettelse af sognebiblioteker. Hans livsform miidet heltagethave stietpræstens oglærerensnær, den har, trods hans opvækst isognet, væretlangtmerebypræget end defleste af hans sognefæl¬
lers.
H. K. Kristensen har medvanlig omhu besørgetudgivelsenaf optegnelser¬
nemed Raschsegneord, blot tillempet moderne retskrivning, hvilket givetvis letterlæsningenmeget.Heldigvis harmanogsimedtaget forskellige regnska¬
berogindbofortegnelsersombilag. Bogens illustrationerervelvalgteogoply¬
sende,ogderfindes bideet person-ogstednavneregistersamt etfortrinligt emneregister. Etkortforord giverenkort, menpræcis biografiaf Rasch,og noternerøberetomhyggeligtognødvendigt detektivarbejdemedatfå rede pidemange personer og i dag helt ukendte stednavne,dernævnesunder¬
vejs.
Noterne røberdogogsåudgiverensnæstenaltforstoreindforstiethed med stoffet, mankanf.eks. næppeforvente,atenhverlæser ved, at»landprang«
betyder ulovlig handel uden for købstæderne, eller at en »kommetcelæst«
svarertilenlasteevnepica.2registertons ietskib. Undertidenkunne man ønske, atf.eks.enstærktdetaljeret noteforklaringom enenkeltepisodeun¬
derkrigenevarbleveterstattetmedetganske kort ridsaf disse kriges hoved¬
forløb og væsentligste irsager. Påsamme mide kunneman ønske en lidt
merefyldig forklaring, end den der gives i forordet,omde ydrerammerfor Raschshandel, hansforhold til Vardekøbmændene ogde toldregler hanvar
underlagt. Sådanne kommentarer kunne nok have gjortdet lettere for læse¬
ren at fåsammenhængogfuld menig i denotater, der joerskrevettil en indforstået samtid.
Ogsåuden detteerbogen joimidlertidfuld af værdifuldt stofomhandel
oglandbrug, reforminitiativer, omfattende velgørenhed, varmtfamilielivog
familietragedier,som herergjort letlæseligt. Herer mereend rigeligtafin¬
tetesseforsåveldenalmindelige læsersomskolerneshistorieundervisning.
5.Manøe Hansen:STRANDINGER OG REDNINGSAKTIONER, FRA SKALLINGEN TIL NYMINDEGAB 1852-1975.
HistoriskSamfund forRibe Amc 1977. 50.-(65.-).Illustreret.
I 1975 nedlagdes bl.a. redningsstationerne i Blåvand, Vejers, Hennegårdog
Nymindegab, ogdermed afsluttedes, med forfatterens ord, enepoke i red¬
ningsvæsenets historie.
DennebegivenhederforManøe Hansenblevetanledningen tilatskrivede fireredningsstationers historie fra deres oprettelse (de ældsteerfra 1852)til 1975.
Bogen rummer indberetningerne til redningsvæsenet om samtlige red¬
ningsaktioner udført ved hver af de fire stationer. Man kan her med red¬
ningsfolkenesegneknappe ord læseom de ofte risikableogaltid krævende aktioner,som har reddetmange, mangemenneskeliv. Ikkeuden grundvar
Jyllands vestkyst en af de mest frygtede blandt søfolk. Bogener nok ikke mindsttænktsomenhøjst berettiget hyldest til de dristigeogdygtige folk, der bemandederedningsstationerne.
Alligevel kanmanikkeladeværemedatbeklage,atbogeneropbygget på
enmåde, sådens anvendelighed begrænser sig til detteeneformål. Det kan
væremyterne omgamledages skumle strandboer, der efter sigende lokkede skibenetilstranding, der så godtsomhelt harfåetManøeHansentilatholde sigfra den økonomiske side afsagen. Bjærgelønnenvarbeskeden,menden
varderdog. Ognårmannuved,atdetvarbjærgelønogbelønningfor den ganske vist helt usædvanlig omfattende redningsaktion for mandskabet på
»AlexanderNevsky«, derca. 1900gjorde det muligt for Harboørfiskerneat skifte deressejlbåde ud med motorbåde, ja, så kunnemanunægtelig ønske sig, at forfatteren i det mindste havde medtaget indberetningernes op¬
lysningerom bjærgeløn m.m. for hver enkelt aktion og ikke kun enkelte eksempler. Derved havdemandog haft mulighed for ud af detstore mate¬
rialeat drage oplysningerom redningsvæsenets direkte økonomiske betyd¬
ningfor de alt andet end velhavende beboere i dissesogne.
End ikkeennærmereredegørelse for arbejdetogorganisationen omkring
vagter m.m. erderblevetplads til, bortset fraenkort bemærkning, placeret lidttilfældigt, vedenillustrations. 178. De historiske oplysningerom red¬
ningsvæsenet indeholder kun renttekniskinformationomoprettelse, udstyr
ogmandskab.
Detcrskuffende,atdet righoldigeogspændende stof,som bogenrum¬
mer, er såfuldstzndig ubearbejdet ogligesom drukner lidt i ren oprems¬
ning,fordi alle, ogsi de temmelig intetsigende, aktioner skal med, uden at deoplysninger, der kunnegøreogsådisse aktioner anvendelige foren mere
systematisk bearbejdning,ermed.
Somdetcr,måmannøjesmedatglæde sigoverde spændende skildringer afvanskeligeogmodige aktioner, ofteudført med fare for redningsfolkenes
egnelivoglemmer.
Bogenerfyldt med gode illustrationer, ikke mindsterJørgen Bruunsfine tegningerenfrydfor øjet. Bogenerdesuden forsynet medenrække registre
overskibsnavne,person- ogstednavne,ogtilmedetspecielt registeroverlo¬
kalestednavne,samtenordforklaring.
Dorte HaahrCarlsen.
Beretning 1977-78
Derafholdtes årsmøde den 6. oktober 1977i Billundcentret, Billund. Borg¬
mesterA. Chr. Andersen, Grindsted, holdtforedragom: Slaugs herreds hi¬
storieogudvikling de sidste100år.
Generalforsamlingen, somsædvanligt medkaffebord,vedtogenændringaf vedtægterne. Til bestyrelsen valgtes borgmester A. Chr. Andersenistedet for afdøde stiftamtmandM.Edelberg,ogi stedetforantikvar Mogens Bencard, der ikke ønskedegenvalg, valgteskøbmandJohannes Hansen, Brørup. Iøv¬
rigtgenvalg.
Dereftervarderforedrag afborgmester J. Bach Pedersen, Billund, derfortal¬
te om:Billundfralandsby til moderne industriby.
Årsmødetvar somsædvanligt velbesøgt.
Samfundet har 1977udgivettrebøger: Børn,etbilledværk, redigeretafMo¬
gensBencard. Bogenudsendtessom gavebog til medlemmerne i anledning af Historisk Samfunds 75 irsjubilæum. En dansk bondeskippersHistorie.
Søren Raschsoptegnelser. Ved H. K. Kristensen. Og S. Manøe Hansen:
Strandingerogredningsaktioner fraSkallingentil Nymindegab1952-1975.
Ombestyrelsens fordelingafposternehenvises til omslagetside2.
Sommerensudflugt foregik 11.juni.Manbegyndte iNørreSnede, hvorman samledes i kirken. Herfrakørtesforbi Matrup hovedglrd til Tamdrup,hvor
man beså kirkenogTamdrupBisgård. PåUldum højskolespistes den med¬
bragte forkost. Skolenforevistes, hvorefter dervarfælles kaffebord. Videre gikturen til Horsens, ogundervejs beså manjættestuenGrønhøj vedByg¬
holmsø.1 HorsensbesøgtesIndustrimuseetogKlosterkirken.Udflugten, der
vartilrettelagtogledet afG. Ibsen SørensenogJohannes Hansen,havdeca.
120deltagere.
Alslev:OberstløjtnantP. E.Juvrc.Andst: Agnes Jensen, lærer Randy Johan¬
sen, lærerstuderende Peter Olesen Muller. Billum: gdr. Kr. Simonsen. Bo- bøl: Ingeborg Elbeck. Brørup: redaktør Anne Marie Allesøe, Anna Høher, ElseMaasbøl, revisor Hans H. Petersen,Julius Petersen. Darum: Lissi Jensen.
Dragør:lærer Kirstine Bjerrum. Dyrcby: landmand Georg Bloch Jørgensen.
Esbjerg: løjtnant N. H. Bjerre, Per Deskov, toldass. Søren Frederiksen, Jens Munk Futtrup, Ella Gregersen, kørselsleder Lars Boutrup Groth, Gunnar Hansen,sygeplejerske Jenny Stensig Jensen, Georg W. Førgensen,lærerstude¬
rendeMogensFalk Jørgensen, kaptajn S. A. Kristensen, Bent Nielsen, bog¬
trykkerBørgeNielsen,sekretær Anna Noer, JensThykær Poulsen, civilinge¬
niørN. E. Skjærbæk, Strandby-Foto, KirstenTofte. Filskov:ÅgeJakobsen.
Fredericia:overpakmesterH. Jepsen. Føvling: kontorass. Birgit Harbo, Niels Chr. Nielsen. Gentofte: Gerda Scherfig Jensen. Gesten: Marie Vaaben.
Grenå: adjunktTom Mortensen. Grindsted:fabrikant Bue Agersnap, Ellen
ogInger Holt, civilingeniør Søren H. Kjærsgård. Gørding: gdr. Hans Ejler Nielsen. Hadsund: Bent Boye. Hellerup:Svend Jacobsen. Himmelev: told¬
kontrollørJ.Raun Petersen.Hjerting: lærerHalfdan Kjær Andersen. Holste¬
bro: Holstebro Museum. Hovborg: mejeribestyrer Erling Bruhn. Janderup:
gdr. Gunner Bennedsen, mag. art. Ole Faber, Inga Jørgensen, lærer Inger Birgit Knudsen, Jens Vind Nielsen, gdr. Niels Peder Nielsen,ÅseFriis Niel¬
sen.Kolding: personalechefLarsStig Duehart, overlærer ElseWarming. Kø¬
benhavn:fhv.sygeplejerske Gertrud Marie Gravesen, toldass. Gunner Jakob¬
sen, direktør Henning Paludan, Carl Verner Petersen, cand. polit. Verner Pugård. Lustrup: projektleder Andreas Jørgensen. Nordby: M. Sonnichsen.
Nordenskov: dyrlæge Leif Olesen. Nymindegab: major Svend O. Jensen.
Nxsbjerg: Niels Jørgen Poulsen. Odense: korrespondent Jytte M. Koch.
Orten: Kr. Knudsen. Oxbøl: radiotelegrafist Preben Bukholt, major H. Ebert, major E. F. Nielsen, materielforvalterK. E. Pedersen, major S.
Slot,kaptajn G. Soli,materielforvalterÅgeThuesen,overtelegrafist Henning Thøjsen, majorMogens Wester. Ribe: stud. med. Jørn Jepsen, lærer Dorte Larsen, kst. stiftamtmandHenrik Moltke-Leth, cand. mag. Ingrid Nielsen, fuldmægtig Poul Nielsen, rektor Thomas Rasch. Kirstine Bruhn Sørensen.
Ringkøbing: tandlæge Bent K. Andresen. Roskilde: malermester Søren Pe¬
dersen.Ry:Ingrid Koch. Rødekro:overportørPeter B. Lautrup. Seem:Thor¬
kild Demuth. Sig: lærer Jørgen Madsen, skoleinspektør Åge Vestergård.
Skads:dyrlæge Svend Hansen. Skjern: sygeplejerske Hanne Mette Pedersen.
Varde: oberstN. P. M.Bohn, Helle Grell,fuldmægtig Gunner Hansen, dyr¬
lægeI. StefanJørgensen,smedesvendI. P. LaugeKristensen, lærerstuderen¬
deKimLauge Kristensen, sygeplejerske Kirsten Møller, Adjunkt Ole Nørskov Nielsen, Ulla Rosenlund, kaptajn S. D. Spangsberg, direktør H. P. Sven¬
ningsen, tandlæge Jens Thau, Varde Handelsskole. Vejen: konsulent I. P.
Hansen, arbejdsmand Karl Schlunssen, lærer Søren Schousen. Vejrup: cen¬
terchefPerHimmelstrup. Vester Vedsted:Arne Jørgensen. Vorbasse: skole¬
bibliotekskonsulent Benny Birger. Vxrløse: mekaniker Tage Frederiksen.
Ølgod: skoleinspektørJørgenFøns, major S. A. M. Nielsen, lærer Sten Ras¬
mussen.Øse:sognepræstFrede Dalum.
Regnskab for 1977
1.januar-31. december
INDTÆGTER
Kassebeholdningpr. l.jan. 1977 109.739,97
Kontingenter 62.827,00
Bogsalg 56.072,76
Indgåetmomsaf bogsalg 9.167,89
Portogodtgørelse 3.241,10
Renteraflegater 577,50
Renterafbeholdninger i sparekasse 12.418,91
Refunderetmoms 11.047,00
Diverse 257,85
Tilskud:
Staten 4.800,00
RibeAmtsråd 15.000,00
Kommuner 42.100,00
Pengeinstitutter 13.900,00
Fonds 16.000,00 91.800.00
Balance 357.149.98
UDGIFTER
Forfatterhonorar 6.130,00
Forsikringer, kontingent S.L.F 2.299,84
Årbogen»FraRibeAmt« 1977 70.757,90
Publikationerne:
»Endanskbondeskippers historie«,
»Strandingerogredningsaktioner«.
»Børn,fotografier fra RibeAmt«
forarbejdetil»Peder Hegelund-enbiografi«,
indkøb af»Danmark-historiskbilledbog« 169.168,63
Porto vedudsendelser 15.210,18
Kontorartiklerogtelefon 2.975,16
Møder,foredragogudflugter 7.342,42
Kurser 1.710,10
Repræsentation 1.577,72
Bogkøbogbibliotek 2.145,97
Vandreudstillingen»Børn«,foredragsrække, huslejem.v 7.692,94
Udgåetmoms 21.225,20
Indsendtmoms 2.245,00
Udgifter i alt 310.481,06
Beholdningeratoverføre til 1978 46.668,92
Balance 357.149,98
AKTIVER
Indestående iØlgod Sparekasse:
Konto 00-03804 840,61
Konto656-06-18728 16.678,18
Konto 656-06-21109 6,88
Konto656-02-17014 19.784,19
Konto656-02-25629 7.258,58
44.568,44
Kontantbeholdning 144,61
Girokontonr.604J194 1.955,87
Pengebeholdningatoverføre til1978 46.668,92
Th. Mølhedeslegat 12.700,00
Boglager 3.000.00
Formue 62.368,92
Ølgod, den6.januar1978.
ManøcHansen, kasserer.
Omståenderegnskab ergennemgåetogfundet i bedste orden. Beholdnin¬
genstilstedeværelseerkonstateret.
Grindsted,den25.januar1978.
J.Kusk.
SvendB.Troelsen.
Ordinxrc tilskud:
Staten RibeAmtsräd Kommuner:
BillundKommune 400,00
BlåbjergKommune 300,00
Blåvandshuk Kommune 250,00
BrammingKommune 300,00
BrørupKommune 400,00
EsbjergKommune 1.500,00
GrindstedKommune 500,00
HelleKommune 150,00
HolstedKommune 700,00
Ribe Kommune 1.100,00
VardeKommune 500,00
Vejen Kommune 1.500,00
Ølgod Kommune 500.00
Pengeinstitutter:
Andelsbanken, Esbjerg 200,00
Dendanske Bank,Esbjerg » 200,00
Handelsbanken, Bramming, Esbjerg, Grindsted,
Varde,Vejen 2.000,00
Privatbanken, Esbjerg, Ribe 400,00
Provinsbanken, Ribe 200.00
Sparekassen»Bikuben«, Esbjerg 500,00
Sparekassen »Bikuben«, Ribe 400.00
Sparekassen Grindsted 1.000,00
Sparekassen»Sydjylland« 1.200,00
SparekassenØlgod 1.000,00
4.800,00 5.000.00
8.100,00
7.100,00 25.000,00
Ekstraordinære tilskud tilpublikationerne:
»Biskop Hegelunds almanakoptegnelse«:Carlsbergfondet.... 10.000,00
»Endanskbondeskippers dagbog«: Sydvestjysk Samfund 1.000,00
Tuborgfondet 5.000,00
»Endanskbondeskippers dagbog«og
»Strandingerogredningsaktioner«:
BlåbjergKommune 6.500,00
BlåvandshukKommune 7.500,00
Esbjerg Kommune 10.000,00
Varde Kommune 7.500,00
Handelsbanken,Varde 500,00
Varde Bank, Varde 1.000,00
»Børn,fotografier fra RibeAmt«:
Ribe Amtsråd 10.000,00
»Gørding herred«:
BrammingKommune 1.500,00
HolstedKommune 1.000,00
Jubilæumsudstillingen»Børn«:
Sparekassen »Bikuben«, Ribe 300,00
Sparekassen »Sydjylland« 5.000,00
lait 66.800.00
Henning Schlanbusch:DommerfuldmægtigiVarde 3 PeterDragsbo: Gavlogtårn.Nogle træk i bygningskulturen 11
H. K.Kristensen:Svinedrifter 27
Bue Kaae:Ripensiske studenter i København 44
FriisLegardtSkov: Gamstca. 1900 110
Evald Larsen:NogetomnogleafVarde Skovbogades gamle gårde 126
KarlKrummes:Høbjærgningen i Filsø 155
Laurids Lauridsen(f): Endaglejers hjemogdets skæbne 165
F.S.Grove-Stephcnsen:En Sønderho kaper 178
Vald. Andersen: Den »mindrelandevej« Hjerting-Kolding 183 H. K.Kristensenm.fl.: Historisk Samfundssegl 193 VaId. Andersen:Oluf NielsensGørding herred. Et supplement,
Darumsogn 199
H. K. Kristensen: Envestjyskskippers lastningsbesværligheder 210 Henning Schlanbusch:Videfor MaadebyafJernesogn 212
Mindeord: H. K. Kristensen: H. N. Skade 214
Anmeldelser 216
Beretning 225
Nyemedlemmer 227
Regnskab 228
