Førerløs S-tog
28 August 2018
DSB perspektiver v/ Joachim Bak, DSB
med bullets Formindske mellem niveauer
S-tog 2017 - 2026 2
Omlægning af S-banen til førerløs drift
Kilde: trm.dk
Førerløs drift => Lavere driftsomkostninger =>
Højere frekvens => Flere passagerer
First mover på S-bane
Høj teknisk kompleksitet Over 10 år til
imple- mentering
Skrøbelig business case
S-tog primært brownfield
Førerløs drift på S-banen sker under unikke vilkår
4
FLEX- 36:
Business casen for førerløs s-tog er skrøbelig
5
Business casen kræver
Den øgede frekvens skal give markant flere kunder. Kræver 120 km/t og høj punktlighed (180 stewards, 0 screendoors)
Forudsætter optimal livscyklus og udfasning af eksisterende rullende materiel
Ingen trafikale konsekvenser under implementering
Lokomotivførere skal først fastholdes og siden smidigt overføres til fjern- og regionaltog
* UTO referer til dagens køreplan (S15), mens FLEX-36 referer til udvidet produktion og stop på alle stationer udenfor myldretiderne.
Kilde: Reorganisation of the S-bane for driverless operation, Rambøll & Parsons, May 2017
Business case summary* UTO:
Nutidsværdi (DKKm) ~1.310 ~ 310
Pay-back (år) 18 19,5
Vækst i togkm (%) - +24
Vækst i passagerkm (%) - +11
Paris Metro
Sydney Metro
London underground
Wiener Linien
Helsinki Metro
(2019)
(2023-24)
Projekt aflyst/
udskudt
Flere metrosystemer er ombygget til førerløs drift – men ingen S-baner
6 Reference case Førerløs drift fuldt
udrullet? Blandet drift? Public-Private
Partnership
Nürnberg (80 km/h)
(80 km/h)
Primært greenfield (90 km/h)
PPPs brød sammen i 2007
& 2010
(80 km/h)
Kontrakt annulleret pga tvist om ATO-udstyr på
blandet flåde Læring i øvrigt
Førerløs drift på S-banen er primært et brownfield projekt
7 Object detection
systems
Førerløse tog
Screendoors?
Tracks Station /
Platform
Trafic control center CBTC
Traffik information
Stationsmiljø
I Danmark er OPP primært anvendt på greenfield-projekter (design, build, operate & maintain)
8
Source: PwC & DSB analysis Herning Kommune Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Langeland Kommune Vejdirektoratet Gribskov Kommune Frederikshavn Kommune Bygningsstyrelsen Region Midtjylland Aalborg Kommune Skanderborg Kommune Region Midtjylland Randers Kommune Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Region Sjælland Region Midtjylland Kolding Kommune Jammerbugt Kommune Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Udbyder
Vildbjerg Skole Tinglysningsretten i Hobro Rigsarkivet
Ørstedskolen
Motorvejen Kliplev-Sønderborg Skole i Helsinge
Skole i Frederikshavn De fire byretter Nyt parkeringshus i Aarhus Arkivfunktioner i Aalborg Daginstitution i Hørning Nyt parkeringshus i Randers Water and wellness Retten i Roskilde Vestre Landsret Bygninger til strålekanoner P-hus i Horsens Plejecenter i Vonsild
Ny skole i Jammerbugt Kommune Landsarkivet i Viborg Politistation i Holstebro Projekt
2005 2007 2007 2008 2010 2010 2010 2010 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2014 2014 2014
Gennemført Greenfield or Brownfield?
?
Region Midtjylland Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Region Syddanmark Region Midtjylland Frederiksberg Kommune Region Midtjylland Holbæk Kommune Odder Kommune Region Sjælland Aarhus Kommune Region Hovedstaden Region Hovedstaden Holbæk Kommune Vordingborg Kommune Forsvarskommandoen Frederiksberg Kommune Bispebjerg Hospital Frederiksberg Kommune Næstved Kommune Region Midtjylland Udbyder
Psykiatriafdeling i Aarhus Retten i Svendborg Kalvebod Brygge Psykiatriafdeling i Vejle P-hus i Silkeborg Flintholm Svømmehal Nye parkeringsfaciliteter ved DNU Plejecenter i Tølløse
Ny skole
Ny hospitalsfacilitet i Slagelse Administrationslokaler i Gellerup Køle- og nødstrømsanlæg Affalds- og spildevandsanlæg Svømme- idræts- og frtidsfaciliteter Ny svømmehal
Havmiljøforureningsbekæmpelse Parkeringsfaciliteter
Konvertering af fjernvarme Kulturskole
Vandkulturhus som OPP Centralkøkken Projekt
2014 2014 2014 2014 2014 2014 2015 2015 2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2016 2016 2016 (forventet) 2016 (forventet) 2016 (forventet) 2016 (forventet) Gennemført
?
Greenfield or Brownfield?
Høje hastigheder og kørsel i åbent land stiller store krav til teknik og sikkerhed
9
Source: World’s Best Driverless Metro Lines 2017, Wavestone consulting
Gennemsnitshastigheder, km/h S-tog adskiller sig ved høj
hastighed og brede tog
Førerløs drift kræver 120 km/t – gennem stationer – og blandet drift
Mange cykler stiller krav om god flexrumplads
Unikke infrastrukturelle og miljømæssige forhold
Lange strækninger i åbent land – bl.a. gennem skov
Gammel ufleksibel infrastruktur.
Uklart hvor meget signalsystem
skal opgraderes. 18
18 26
26 29
30 30 30 32 32 33 33 34 34 34
35 40 40 42 42 44
Lausanne, Line M2 Turin, Line 1 Nuremberg, Line U3
Ø 33 London, Docklands Light Railway
~50
Lille, Lines 1 and 2 Nuremberg, Line U2 Vancouver, Canada Line Paris, Line 14
Dubai, Line Green Vancouver, Millenium Line Toulouse, Line B Toulouse, Line A
Barcelona, Line 9
Paris, Line 1
Milan, Line 5
Lyon, Line D
Rennes, Line A
Copenhagen, Lines 1 and 2
Taipei, Wenhu Line (Brown Line)
Dubai, Line Red
Vancouver, Expo Line
Copenhagen S-Train
Fase 1:
Forberedelse for førerløs drift
Fase 2:
Ringbanen som pilot projekt
Fase 3:
Implementering på resten af S-banen
2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 Fase 4:
100% ATO
Mere end ti år med parallel operation
10 Infra-
struktur
Tog
Beslut- ning
10+ år med blandet drift – Heraf 6 år med blandet konventionel og førerløs drift igennem det centrale afsnit (røret)
Periode med blandet drift
CBTC på Ringbanen CBTC udrullet på hele S-banen Design for førerløs drift besluttet
Førerløs infrastruktur på Ringbane
Førerløs infrastruktur på hele S-banen
Førerløs drift på Ringbanen Førerløs drift på hele S-banen
Organisation besluttet
Kontrakter underskrevet om infrastruktur, køb af tog og operation Politisk
beslutning om indkøb m.v.
Første 4. generations S-tog når 30 år
Sidste 4. generations S-tog når 30 år Design og
tekniske løsninger besluttet
Første førerløse tog leveret
Infrastrukturtilpasning indledes på hele S-
banen
Godkendelser i relation til sikkerhed
Levering af førerløse S-tog til resten af S-banen iværksat
