Danish University Colleges
Håndbog i brug af Blended Learning i UCL
Pedersen, Lise; Bertelsen, Jesper Vedel
Publication date:
2015
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Pedersen, L., & Bertelsen, J. V. (2015). Håndbog i brug af Blended Learning i UCL.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 09. Oct. 2022
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
Håndbog i brug af Blended Learning i UCL
Maj 2015
Indhold
Indledning ... 1
Hvorfor skal vi digitalisere? ... 1
Hvorfor blended learning? ... 1
Blended learning i UCL ... 2
Designprocessen ... 6
Trin 1: Idé/problemstilling ... 6
Trin 2: Didaktisk analyse ... 6
Trin 3: Søgning efter digitale læremidler ... 13
Trin 4: Udvikling af digitale læremidler ... 13
Trin 5: Afprøvning og justering ... 19
Litteraturgrundlag ... 21
Indledning
Denne håndbog er skrevet til undervisere i UCL, der skal i gang med at omlægge deres undervisning til blended learning forløb. Vi vil gerne hjælpe jer så overgangen bliver så let og overskuelig som muligt. Den første del af håndbogen, indledningen, er begrebsafklarende og kravsspecifik. Anden del, designprocessen er lidt længere, og mere handlingsanvisende.
Det er tanken, at håndbogen kan udvikle sig over tid efter brugernes ønsker og behov (Design-Based Research Collective, 2013). Rigtig god fornøjelse.
Hvorfor skal vi digitalisere?
Vi skal digitalisere fordi strategi 2020 siger, at vi skal uddanne dimittender, der er stærke til at anvende teknologi. De skal kunne anvende, vurdere, systematisere, udvikle og implementere de nyeste teknologier i professionspraksis. Det skal vi lære dem.
Trin mod 2020 siger, at vi skal bruge ny teknologi til understøttelse af læring og til videndeling. Som undervisere skal vi selv være teknologi parate og udbyde store dele af vores grunduddannelser som blended learning.
Hvorfor blended learning?
Blended learning kan defineres som undervisning, der
“integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning på en planlagt pædagogisk udbytterig måde, som ikke bare kombinerer, men har pædagogisk gavn af at integrere tilstedeværelsesaktiviteter med netbaserede aktiviteter og omvendt”
(Vignare, 2007, S. 37)
Blended learning giver rigtig god mening i professionsuddannelserne, hvor de studerende skal lære, både på videns- og på færdighedsniveau.
Vi vil gerne være mere sammen med de studerende i tilstedeværelsesaktiviteter, hvor de skal øve færdigheder, men det er svært at nå, når vi også udbyder vores undervisning på vidensniveau som tilstedeværelsesundervisning.
Hvis vi udbyder undervisning på vidensniveau som netbaserede aktiviteter, får vi mere tid til at være sammen med de studerende, når de skal øve færdigheder.
I blended learning får vi plads til at differentiere vores undervisning, så vi får tid til at se, lytte og skabe relationer både til de stærke-, de svage- og til den store middelgruppe af studerende.
Måske vil det oven i købet betyde, at vi bedre kan fastholde vores studerende på grunduddannelserne og mindske frafaldet?
Blended learning i UCL
Med afsæt i ovenstående giver det følgende afsnit et overblik over, hvordan blended learning tænkes ind i UCL. Der sættes en fælles forståelsesramme, som danner grundlag for integrationen af blended learning i de enkelte uddannelser.
For at der er tale om at inddrage blended learning i undervisningen, så er det ikke nok at gøre sine PowerPoints tilgængelige på Fronter. Det kræver lidt mere end det. Som det ses på nedenstående figur, lægger blended learning sig midt imellem den traditionelle undervisning med fysisk tilstedeværelse og den undervisning, som kun foregår online. Ved at dele af undervisningen er lagt an som digitale læremidler, der kan tilgås fleksibelt, så sker der en omlægning af den traditionelle tilstedeværelsesundervisning. Der bliver mere tid til de studerendes refleksioner og øvelser, som underviseren faciliterer.
Graham, Woodfield & Harrison, 2013.
For at kunne danne sig et overblik over de krav, som gør sig gældende i UCL i forhold til blended learning, så er følgende opstilling udarbejdet:
1. Et blended learning forløb kan løbe over et semester, et modul eller blot et fag. Længden er egentlig underordnet, blot man når nedenstående loops, som hver især er med til at stilladsere den studerendes læreproces:
2. For at sikre transparens for både undervisere og studerende, skal forløb, der benytter sig af blended learning, indskrives i studieplanen for det pågældende modul.
3. Ud over læringsmålene for modulet, så bør de digitale mål også indtænkes. Begge typer af mål skal fremgå af studieplanen for det pågældende forløb. Dermed er det tydeligt for både studerende og undervisere, hvilket mål der arbejdes hen mod.
4. Studieaktiviteter fra alle Studieaktivitetsmodellens fire kvadranter skal indgå i det pågældende modul. Dermed sikres de studerende optimale betingelser for læring.
Dette uddybes yderligere under Trin 2.
5. Der skal anvendes digitale læremidler i forbindelse med alle fire kvadranter i Studieaktivitetsmodellen. De blendede elementers berøring med alle fire kvadranter sikrer for, at forskellige læringsteoretiske tilgange kobles med brugen af digitale læremidler.
6. Digitale læremidler, der udvikles i forbindelse med et blended learning design, samles i en fælles UCLæremiddel database og kan genanvendes i forskellige læringsmæssige kontekster.
Modellen på næste side illustrerer det didaktiske design for et givent blended learning forløb.
Tilrettelæggelsen af et blended learning forløb kan tage udgangspunkt i de fire søjler, som hver især repræsenterer forskellige former for undervisningsaktiviteter. Ved at benytte sig af aktiviteter i de fire søjler sikrer man sig, at alle fire kvadranter i Studieaktivitetsmodellen bliver berørt.
Møgelvang Pedersen, 2014.
1. Digital tilstedeværelsesundervisning
Undervisning hvor de studerende er fysisk til stede i undervisningslokalet, og hvor der anvendes digitale teknologier i forbindelse med undervisningen.
2. Digital synkron undervisning
Undervisning der foregår synkront, men med deltagelse af studerende som ikke er på den samme lokation. Undervisningen udbydes eksempelvis via Telepresence eller Adobe Connect. Undervisningen kan optages og bruges som en del af den digitale asynkrone undervisning eller de digitale selvstudier.
3. Digital asynkron undervisning
Undervisning der er fleksibel i forhold til tid og sted. Undervisningsoplæggene er digitaliserede og gøres tilgængelige via Fronter, UCL Apps eller andre fora. De studerende kan tilgå oplæggene asynkront.
4. Digitale selvstudier
De studerende initierer selv studieaktiviteter og søger efter viden ved hjælp af diverse digitale ressourcer. Dette kunne eksempelvis være UCL-Learning, databaser, sociale medier og hjemmesider.
Gevinster
Ved at have øget fokus på anvendelsen af blended learning i forbindelse med UCL’s uddannelsesaktiviteter er der primært fokus på tre parametre;
Professionalisering Kvalitetsudvikling Effektivisering
Allerede producerede digitale læremidler kan didaktiseres og genanvendes af underviserne. Dette kan ses som en effektivisering, men samtidig er det et led i en øget professionalisering og en kvalitetsudvikling, at de enkelte undervisere deler viden vedrørende blended learning forløb. En naturlig følge af det er kompetenceudvikling af underviserne. Den føromtalte videndeling kan også foregå på tværs af UCL’s uddannelser, da der kan være fælles temaer, der går igen på de enkelte uddannelser. Dermed sikres kvalitetsudviklingen på tværs af organisationen.
Der kan oprettes undervisning på tværs af lokationer, selvom der de enkelte steder ikke er nok studerende til at oprette hold. Ved at udbyde undervisningen som Telepresence kan der samles nok deltagere fra flere lokationer. Dette kan ses som en effektivisering, men samtidig er det en kvalitetsudvikling, da der kan oprettes undervisning om emner/områder, som ellers ikke ville blive udbudt.
Designprocessen
Vi vil nu guide dig igennem designprocessen (Sharp, Rogers & Preece, 2007). Du skal igennem følgende seks trin:
1. Idé/problemstilling 2. Didaktisk analyse
3. Søgning efter digitale læremidler 4. Udvikling af digitale læremidler 5. Afprøvning og justering
Trin 1: Idé/problemstilling
Kan man bare sætte strøm til sine gamle undervisningsforløb? Det kan man i princippet godt, men det bliver sjældent vellykket!
Hvis du har et undervisningsforløb, du gerne vil lave om til et blended learning forløb, bliver du nødt til at gentænke didaktikken og designet. Du skal re-didaktisere dit forløb og bagefter re- designe dine læremidler, så du sikrer den pædagogiske effekt og merværdi, som definitionen på blended learning fordrer.
I mange tilfælde opstår vores lyst til at lave om på vores undervisning, fordi vi ser et problem i det oprindelige undervisningsforløb. Det kan være studerendes inaktivitet, fravær eller mangel på tid til at give studerende feedback på en opgave. Det kan være en god idé at starte ved sådan et problem, som motivation for at komme i gang med at designe et blended learning forløb. Hvordan kan blended learning være med til at løse mit problem? På den måde er
digitalisering med til at løse et problem og ikke noget vi med vold og magt skal presse ned over et undervisningsforløb, som fungerer godt, som det er. Vi skal nemlig ikke digitalisere for digitaliseringens skyld. Ved at forholde dig til blended learning på denne måde, udstikker det den retning, som du kan gå, og som er det første trin i designprocessen(Sharp, Rogers & Preece, 2007).
Trin 2: Didaktisk analyse
Når du har en problemstilling eller en idé til hvad du gerne vil, er det vigtigt, at du fortsætter din designproces med en grundig didaktisk analyse (Gynther, 2010).
På næste side ses en analysemodel for didaktisk design. Begreberne gennemgås punkt for punkt.
Gem beslutningen om, hvilke digitale læremidler du vil anvende til sidst, så dit teknologivalg ikke bliver styrende for, hvad du gerne vil opnå pædagogisk og indholdsmæssigt.
Viden, færdigheder og kompetencer
Digitale mål Sociale mål Faglige mål
Teknologivalg Modaliteter Udtryksformer
Funktioner
Workload ECTS Emne
Connectivisme Konstruktivisme Socialkonstruktivisme
Kriterier Metoder
Mål Digitale læremidler Indhold Læringsteori Evaluering
Undervisningsform
Tid Underviserrolle Studenterrolle Studieaktiviteter Rum
Formel tid Uformel tid
Instruktør Distributør Moderator Facilitator
Vejleder
Forudsætninger Som deltager Som modtager Som producent
Kvadrant 1 Kvadrant 2 Kvadrant 3 Kvadrant 4 Individuelt Gruppearbejde
Det fysiske rum Det virtuelle rum
Synkront Asynkront
Lau Pedersen 2014
Undervisningsform:
Undervisningsform dækker hele spektret fra ren tilstedeværelses aktivitet til ren netbaseret aktivitet (Graham, Woodfield & Harrison, 2013). For dig er det let, valget er taget for dig. Du skal designe et blended learning forløb ud fra UCL’s definition.
Indhold:
Du kender typisk også emne eller tema for det forløb, du skal designe. Fra Studieordningen ved du nok også hvor mange ects point forløbet vil give de studerende og hvilket samlet workload det giver. Det er vigtigt at kende disse rammefaktorer inden du begynder at forholde dig til studieaktiviteter, fordi de siger noget om, hvor megen tid de studerende har til at arbejde med emnet og hvor høje krav du dermed kan stille dem.
Studieaktiviteter:
Studieaktiviteter planlægges efter Studieaktivitetsmodellen (UCL, 2013).
I kvadrant 1, der er underviserinitieret med deltagelse af både studerende og undervisere, er der fokus på KOMMUNIKATION. Her ligger forelæsninger, holdundervisning og introduktion. Det er oplæg, hvor underviseren typisk formidler et stof til de studerende - og typisk formidling på vidensniveau.
I kvadrant 2, der er underviserinitieret med deltagelse af studerende, er der fokus på KOLLABORATION. Her arbejder de studerende typisk med en opgave og vidensniveauet skifter til færdighedsniveau. De studerende øver sig i færdigheder, på baggrund af den viden de tidligere har opnået.
I kvadrant 3, der er studenterinitieret med deltagelse af studerende, er der fokus på KRITISK TÆNKNING. Her arbejder de studerende selvstændigt. De får mulighed for at evaluere deres læreproces, søge mere viden ved behov, skabe overblik og planlægge deres egen indsats i afslutningen af forløbet, hvad enten det er en uformel formidling eller en formel eksamen.
I kvadrant 4, der er studenterinitieret med deltagelse af både studerende og undervisere, er der fokus på KREATIVITET. Her afsluttes forløbet med formidling og feedback aktiviteter, hvor de studerende får mulighed for at vise det frem de har lært inden for det givne emne og hvor vi ønsker, de skal fremstå kompetente (Udviklings- og Forskningsministeriet, u.å).
Det er vigtigt, at dit blendede learning forløb indeholder både kvadrant 1, 2, 3 og 4 aktiviteter, for at de studerende kommer igennem kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet, hvilket er essentielt for læring og et højt endeligt kompetenceniveau.
Du bør også planlægge dit blended learning forløb, så det indeholder både individuelle- og samarbejdende studieaktiviteter.
De individuelle aktiviteter kan være tests, opgaver og instruktive arbejdsopgaver, hvor de studerende skal tilegne sig helt bestemte færdigheder eller viden eller afprøve noget bestemt, men der bør også være samarbejdende aktiviteter, hvor de studerende kan udvikle deres kollaborative færdigheder og i fællesskab udvikle ny viden i stedet for blot at anvende erhvervet viden til at løse en opgave (Stahl, 2006).
Mål:
Når du har studieaktiviteterne på plads, bør du tænke over, hvilket læringsudbytte de studerende skal opnå og hvordan du vil målsætte det (Udviklings- og Forskningsministeriet, u.å).
De faglige mål bør naturligvis være de centrale. Der skal altid være faglige mål i blended learning forløb, som motiv for deltagerne til at indgå i arbejdet.
9
De sociale mål er imidlertid også vigtige. Evnen til at netværke, samarbejde og indgå i forskellige læringsfællesskaber er vigtige i videnssamfundet og bør derfor også prioriteres i et blended learning forløb.
I professionsuddannelserne har vi slet ikke tradition for at sætte digitale mål for de studerendes læring, men når vi nu ifølge strategi 2020 skal uddanne dimittender, der er stærke til at anvende teknologi, giver det lige pludselig mening at sætte mål for, at de skal kunne anvende, vurdere, systematisere, udvikle og implementere nyeste teknologier i professionspraksis.
Evaluering:
Når du har opstillet mål for dit blended learning forløb, vil det være naturligt at fortsætte analysen med at overveje, hvilke metoder du vil anvende til at måle om de studerende opnår de ønskede mål (Brøbecher & Mulbjerg, 2005).
Den summative evaluering på de enkelte studieaktiviteter i modulerne er meget vigtig for den studerendes kontinuerlige læring, samt deres følelse af at blive set, hørt og forstået.
Det er også uhyre vigtigt, at vores mundtlige og skriftlige eksamensformer indeholder feedback til de studerende. Når de studerende får at vide, hvad de er gode til og hvad de skal øve sig mere på, får evalueringen et læringspotentiale. Det er derfor vigtigt, at du tænker på også at digitalisere dine eksamener og øvrige evalueringer, så du får tid til at give de studerende feedback.
Det er også vigtigt at tænke nøje over eksamenskriterier. Det er vigtigt at afklare hvilke mål, der skal eksamineres i forhold til og hvad de studerende må og ikke må. Du skal have særligt fokus på de digitale mål, fordi det er nyt at evaluere i forhold til dem, så der er stadig mange faldgruber og uafklarede forhold e. Nogle steder har man f.eks. fokus på , at de studerende kan samarbejde collaborativt, at de kan re-mediere andres materiale og udvikle ny viden på den måde. Andre steder anser man videns- og informationssøgning på nettet eller de sociale medier som eksamenssnyd.
Læringsteori:
Hvad man anser for snyd og hvad man anser for en dyd er naturligvis betinget af hvilken læringsteori, man vedkender sig.
Professionshøjskolerne vedkender sig i høj grad socialkonstruktivisme, der bygger på de gamle principper om mesterlære, altså læring gennem deltagelse i et praksisfællesskab (Wenger & Lave, 2003). Man taler om at deltagerne har et gensidigt engagement, et fælles projekt og repertoire samt at de deler viden mellem sig. Man finder sin egen stil og måde at gøre tingene på ved først at se og høre på
10
hvad andre gør og bagefter ved at øve sig i det samme. I høj grad en efterlignelsesproces, der ikke regnes for snyd, men for en dyd.
I Konstruktivisme taler man om, at læring er en aktiv proces, hvor viden konstrueres ud fra den studerendes egne erfaringer og en høj grad af refleksion. Den studerende er i centrum og tager selv kontrol over sin egen læring via de opgaver, som underviseren har knyttet til sine oplæg.
Det vil være godt, hvis du laver dine oplæg som digitale læremidler i stedet for som tilstedeværelses aktiviteter, fordi det giver bedre tid til aktivt at bearbejde data, reflektere og udvikle ny viden (Ally, 2008).
Endelig anerkender man i connectivisme at den studerende lærer gennem personlige netværk (Siemens, 2005). Igennem netværket lærer den studerende at søge viden og forholde sig kritisk til stoffet samt at udvikle ny viden via deling og collaboration, hvilket er værdifuldt i vores videnssamfund. Du kan hjælpe dine studerende til en bedre, mere aktiv og selv-initieret læring ved at stille krav om at de selv skal skabe et netværk, ved at stille krav om at de selv skal søge viden og ved at stille krav om at de skal dele viden.
Studenterrolle:
Det er rigtig vigtigt, at du forholder dig grundigt til hvilke roller du ønsker dine studerende skal indtage i dit blended learning forløb, afhængig af, hvad du ønsker de skal lære og hvornår (Knoop, 2005).
Det kan i nogle tilfælde være meningsfuldt at lade de studerende indtage rollen som modtagere af din eller andres viden, for eksempel i form at digitale læremidler. De studerende erhverver sig hermed en viden, der kan anvendes senere.
Som connectivismen foreskriver, er det også vigtigt, at vi lader de studerende være deltagere i netbaserede collaborative forløb, fordi det gør dem aktive og selvinitierede i deres egen læreproces. Der skal også levnes god plads til at de kan deltage i øvelser, hvor de omsætter viden til færdigheder.
I mange tilfælde kan det yderligere være godt at lade de studerende være producenter.
Naturligvis skal de producere oplæg til formidling som hidtil, men du kan også give dem mulighed for mere. Når du udvikler digitale læremidler til dit blendede learning design, kunne det være en overvejelse værd, om ikke de studerende skulle være medproducenter. Ofte lærer de studerende meget mere ved at producere et læremiddel end ved at arbejde med det efterfølgende.
Det er naturligvis også vigtigt at se på de studerendes forudsætninger i forhold til indholdet og tilrettelæggelsen af dit blendede learning forløb. De studerende rummer forskellige ressourcer og har forskellige læringsstilspræferencer (Lauridsen, 2007). Nogle skal have støtte i forhold til teknologien, andre vil helst selv prøve sig frem. Nogle har svært ved at drage viden ud af digitale læremidler, andre har brug for mere støtte, når de selv skal anvende programmer eller digitale værktøjer og teknologi til collaboration og videnudvikling. Det kan derfor være svært at forudse hvilken underviserrolle, man skal indtage på et givent tidspunkt i et blended learning forløb.
11
Underviserrolle:
Alt efter hvilken underviserrolle du vælger at indtage, er der forskel på om det er dig eller dine studerende, der er aktive, opsøgende og initiativtagere (Salmon, 2004).
Som distributør er du formidler af den viden og de ressourcer, de studerende skal bruge.
Det kan være vidensformidling, som de studerende arbejder med efterfølgende eller distribution af andre ressourcer, som danner udgangspunkt for de studerendes aktiviteter. Denne distribution kan med fordel ske gennem digitale læremidler.
Som facilitator er du igangsætter og skal sørge for at holde læreprocesserne kørende for de studerende. De studerende er aktive i forhold til arbejdet med indhold, men du skal være opmærksom på at sætte ind med spørgsmål, ideer og strategier, der hjælper de studerende i deres arbejde. Dette kræver, at du har et stort overblik, da produktet ikke er i centrum, men derimod processerne. Det handler om at grupperne får løst konflikter, ikke går i stå osv.
Som moderator har du den opsamlende rolle. De studerende er stadig aktive i forhold til arbejdet med indhold, mens du skal sørge for, at alle studerende får den nødvendige feedback på deres arbejde.
Som vejleder har du en mere tilbagetrukket rolle. De studerende er selv opsøgende for at få hjælp og du vil i højere grad skulle koncentrere dig om produktet end om selve processen.
Både facilitator-, moderator- og vejlederrollen kan indtages i tilstedeværelses- og netbaserede aktiviteter, men det anbefales at du anvender netbaserede aktiviteter i videst muligt omfang, da det levner mest muligt tid til at være sammen med de studerende, når de virkelig har brug for dig fysisk, nemlig i rollen som instruktører.
Som instruktør er du selv aktiv. Det er opgaven at vise de studerende, hvordan en specifik teknologi, viden eller handlinger udføres eller anvendes. Du kan her drage paralleller til mesterlæren. Instruktion er vigtig, når de studerende øver sig i at anvende viden på færdighedsniveau og bør i professionsuddannelserne altid foregå som tilstedeværelses aktiviteter.
Tid:
Som undervisere er vi ofte presset på tid, fordi vi har tradition for at tænke i lærings- og undervisnings tid som den formelle tid, vi er sammen med de studerende.
Undervisning og læring bør ikke kun foregå i klassen i den formelle undervisningstid, men overalt og på den studerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på. Fleksibilitet i tid giver en bedre læring for den studerende og måske en oplevelse af mindre tidspres for dig som underviser (Hiim & Hippe, 2003).
12
Rum:
Det forholder sig på samme måde med det fysiske rum. Vi er vant til at skulle være fysisk til stede med de studerende, for at sikre, at de lærer noget. Vi har i ovenstående analyse set på, at det faktisk kun er, når de studerende skal øve færdigheder, de har brug for, at være sammen med os. Faktisk egner de øvrige studieaktiviteter sig glimrende til at foregå netbaseret - altså i det virtuelle rum, fordi det giver den studerende fleksibilitet til at lære ud fra egne læringsstilspræferencer og i eget tempo (Gynther, 2005).
Digitale læremidler:
Du har nu gennem din didaktiske analyse set på hvad du gerne vil opnå pædagogisk og indholdsmæssigt i dit blended learning forløb og er nu klar til at beslutte hvilke digitale læremidler, der skal understøtte det (Jonassen, 1995; Grønkjær, 2004;
Hachmann, 2012).
Der er tre ting, der er vigtige at tænke på, når du skal beslutte hvilke læremidler, du skal bruge:
1. Det er for det første vigtigt at tænke på, hvilke funktioner, det enkelte digitale læremiddel skal have, altså hvad du skal bruge det til. Det er vigtigt for dit valg, om læremidlet blot skal kunne læses eller afspilles eller om de studerende skal kunne skrive i det eller på anden måde bearbejde det.
2. Den anden ting, det er vigtigt er at vælge ud fra er, hvilke udtryksformer eller modaliteter du gerne vil have i det enkelte digitale læremiddel, altså om du vil have bevægelse, stilstand, dig selv, billeder, lyd, farve, musik og/eller tekst i dit læremiddel.
3. Hvis du ikke finder et egnet digitalt læremiddel i UCL’s database eller på nettet og skal lave dine læremidler selv, hvilke teknologier skal du så vælge? Dette udbygges i trin 4.
13
Trin 3: Søgning efter digitale læremidler
Læringsressourcer udvikler løbende digitale læremidler i samarbejde med undervisere fra grunduddannelserne. Disse digitale læremidler samles i en fælles UCL læremiddel database, hvori du kan søge digitale læremidler, der kan tilpasses dit blendede learning forløb.
Du kan også søge digitale læremidler i UCL Learning.
Du kan også vælge at søge efter digitale læremidler i gratis ressourcer på nettet i open educational resources (OER). Nedenstående er links til populære OER’s:
Creative Commons Ariadne
Jorum Merlot MIT
OpenLearn Rice Connexions
Trin 4: Udvikling af digitale læremidler
Hvis du ikke har fundet egnede digitale læremidler i UCL’s database eller på nettet, skal du nu udvikle dem selv.
Teknologier, der egner sig godt til Studieaktivitetsmodellens kvadrant 1:
Kvadrant 1 aktiviteter har fokus på at kommunikere noget ud til nogen og når du skal formidle dit stof til de studerende uden fysisk tilstedeværelse, er der en række teknologier, der er gode og relativt simple at anvende.
Video:
Undervisningsoplæg kan optages på din mobiltelefon, med videokameraer, du kan låne i Læringsressourcer eller i vores videostudier. Optagelser med mobiltelefon bliver let lidt rystede og skæve, så de egner sig bedst til små hurtige film, der skal vise noget der sker her og nu.
Disse optagelser er de mindst ressourcekrævende, men de får også et let forgængeligt udtryk. Optagelser med videokamera, kan du lave på stativ og du kan sætte en mikrofon til, så det kan lave mere rolige film med bedre lyd. Denne type optagelse kan du vælge, hvis du gerne vil lave en optagelse på et kontor, i et klasserum eller udendørs. Det kan eksempelvis bruges i forbindelse med interview og oplæg. Endelig er der studieoptagelserne, der giver et formelt indtryk, et skarpt billede og god lyd og som egner sig godt til formidling af et
14
pensum, der kræver ro og fordybelse for at forstå. Studieoptagelser kræver en medhjælper, som vi gerne stiller til rådighed fra Læringsressourcer. Du skal derefter redigere optagelserne og lave dem til ”film filer”. Det finder du vejledninger til herunder.
PC: Windows Movie Maker Mac: I Movie
Slutteligt skal filmfilerne uploades til vores videodatabase, hvorfra de så kan linkes til Fronter. Læringsressourcer står for upload. Husk også at gemme dine filmfiler på ekstern harddisk eller USB.
Screencast - o - matic:
-er et skærmoptager program, der er relativt simpelt at gå til. Det kan optage, det du laver på computerskærmen, det du siger og - hvis du har kamera på din computer - også optage dit ansigt, mens du taler. Du kan på den måde gennemgå et materiale, f.eks. en powerpointpræsentation, på skærmen mens du taler, peger med markøren og smiler til dine studerende. Se her hvordan du griber det an: Screencast-o-matic
Du skal gemme optagelsen som en ”film fil” ligesom med en videooptagelse og den skal også uploades til vores videodatabase, inden der linkes til Fronter.
Adobe Connect:
-er et videokonference- eller virtuelt møderum, du selv kan oprette og invitere de studerende ind i, hvis du gerne vil holde et liveoplæg for nogle studerende, hvor de skal have mulighed for at stille spørgsmål eller debattere med det samme. Se her hvordan:
Adobe Connect
Telepresence:
-er et konference system, hvor du ved hjælp af kameraer og skærme har mulighed for at undervise studerende på flere lokationer på én gang. Dette kræver særlige lokaler og teknologisk assistance fra Læringsressourcer.
Teknologier, der egner sig godt til Studieaktivitetsmodellens kvadrant 2:
Kvadrant 2 aktiviteter har fokus på kollaboration og når de studerende skal samarbejde på den måde, er der en række teknologier, der kan gøre arbejdet lettere og fremme læring. Du kan med rette stille krav om specifik teknologianvendelse, for bedre at styre og rammesætte de studerendes arbejde:
15
Fronter:
-har både en nyheds- og en forumfunktion. Besked funktionen kender de fleste og den giver mulighed for at videregive information og dele viden. Forumfunktionen derimod giver mulighed for at gå i dialog om forskellige emner, man kan tydeligt følge hvordan debat udvikler sig og se hvem der bidrager, hvornår. Det egner sig derfor godt til processer, hvor man ønsker videnudvikling. Frontervejledninger finder du her: Fronter
Google:
-er samarbejdsværktøjer, der er formidable til produkt- og videnudvikling, da de studerende kan dele og samarbejde om - og samskrive i - blandt andet dokumenter, præsentationer, blogs og hjemmesider uafhængig af tid og sted. I Google kan de også mødes i et virtuelt møderum, hvor de kan inddrage ovennævnte værktøjer. Her ligger vejledninger til alt hvad hjertet kan begære ift. Googles værktøjer: UCL Apps
Padlet:
-er en digital opslagstavle. De studerende kan lægge billeder eller modeller ind og skrive små huskesedler. De kan dele opslagstavlen med hinanden og deres underviser og de kan linke mellem flere opslagstavler. Man kan på den måde have en fælles opslagstavle med huskesedler, der gælder hele holdet og derfra linke ud til hver lille gruppes egen opslagstavle. Opslagstavlen er også fin til idégenerering. Se hvordan man gør her: Padlet
Notebook:
-er softwaren til Smartboards. Har de studerende den downloadet på deres computere, kan de lave mere procesorienterede oplæg, optage og gemme, hvad de laver. De kan blandt andet lave små interaktive læringsspil. At bede de studerende om, selv at udvikle små digitale læremidler, giver en glimrende læring, da de virkelig skal have forstået emnet, for at kunne omsætte det til noget, andre skal anvende. Du kan finde vejledninger til Notebook her: Notebook
Survey-Xact:
I Survey-xact kan der oprettes spørgeskemaer. Spørgeskemaerne er et godt redskab til at indsamle kvantitative data. Det er muligt at være flere studerende på samme spørgeskema, hvilket giver rigtig gode muligheder for samarbejde i relation t il at indsamle og dele viden.
Der ligger udførlige vejledninger i Fronterrummet SurveyXact. Det anbefales at starte med vejledningen der hedder ”kom godt i gang”. Du skal logge på Fronter og gå ind under
”personlige værktøjer” for at finde vejledningen. Du kan også lave spørgeskemaer i Fronter eller i UCL Apps.
16
Sociale medier:
De studerende er i forvejen på de sociale medier, for eksempel Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat. Hvis du hurtigt og stensikkert skal i kontakt med dine studerende, er det der du skal kontakte dem. Der er svargaranti i løbet af ti sekunder. Det vil, lige meget om du opfordrer dem til det eller ej, være der, de planlægger og udfører store dele af deres gruppearbejde.
Video:
I kvadrant 2 kan de studerende arbejde videre med de videooplæg, som de har set i kvadrant 1, når de har behov for det. De kan arbejde videre ud fra den feedback, de har fået via video, eller de kan løse konkrete opgaver, som de er blevet stillet i forbindelse med, at de har set de forskellige videoer.
Teknologier, der egner sig godt til Studieaktivitetsmodellens kvadrant 3:
Kvadrant 3 aktiviteter har fokus på KRITISK TÆNKNING. Her arbejder de studerende selvstændigt og du har ikke så meget at gøre her. Det kan alligevel være godt, at tænke over, hvordan de studerende typisk evaluerer deres læreproces, søger mere viden, skaber overblik og planlægge deres egen indsats.
E-bøger:
Der findes desværre ikke så mange professionsspecifikke e-bøger endnu, men det er et område i rivende udvikling. En e-bog er en digital bog, der ud over almindelig tekst også kan bestå af links til andre tekster, video, billeder, oplæsning, testmateriale, lyde, animation og interaktion. E- bøger er således multimodale læremidler, der fremmer læring for studerende med mange forskellige læringsstilspræferencer. Du kan også selv lave e-bøger til dine studerende, selvom det er svært at lave dem så fine som de store forlag. Se hvordan du gør her: E-bogsproduktion
Sociale medier:
De studerende bruger i høj grad de sociale medier til informationssøgning. Det kan være godt, men det er vigtigt at du som underviser husker dem på at forholde sig til kildekritik.
Personligt Lærings Netværk:
De studerende opbygger læringsnetværk. De ved, hvad de enkelte personer i deres netværk er gode til, men tit ser man også studerende, der kaster spørgsmål ud på de sociale medier
17
og de får på ingen tid svar fra mennesker på den anden side af jorden. Det er en fantastisk informationskilde og meget lærerig, hvis man forstår at udnytte den konstruktivt og kritisk.
Internettet:
De studerende googler oplysninger og søger på Wikipedia, men de skal også lære at søge i professionsspecifikke databaser. Det er en vigtig færdighed at have som professionsbachelor, så målsæt gerne på det.
Video:
I kvadrant 3 kan de studerende bruge tidligere videooplæg til forberedelse, selvstændige studier, eksamensforberedelse og udarbejdelse af studieprodukter. På baggrund af videoerne kan de bruge deres PLN (Personlige Læringsnetværk) til yderligere kvalificering af deres studiearbejde.
De studerende kan i denne kategori selv fremstille videoer, hvor de giver feedback til medstuderendes opgaver.
Teknologier, der egner sig godt til Studieaktivitetsmodellens kvadrant 4:
Kvadrant 4 aktiviteter har fokus på KREATIVITET og de studerende arbejder med at vise det frem, de har lært inden for det givne emne. I formidling og feedbackdelen ligner teknologivalget dem fra 1. kvadrant, men med lidt andre begrundelser:
Fronter:
Det er vigtigt, at bede de studerende om at lægge deres læringsprodukter tilgængeligt på Fronter, så medstuderende og undervisere kan se dem. Nyhedsfunktionen har også her sin berettigelse, når du skal planlægge formidling og feedback med dine studerende.
Video:
Video kan være et glimrende medie til præsentation af et læringsprodukt, det er blot vigtigt at huske på feedbackdelen også. Der kan for de studerende også være god læring i at filme deres præsentationer, hvis et læringsmål retter sig mod at kunne formidle et stof.
18
Screencast - o - matic:
Hvis vejledning skal foregå asynkront både på tid og sted, kan det være fint, at de studerende har lavet en skærmoptagelse til dig, hvor de viser og fortæller om deres produkt og præciserer for dig, hvad de gerne vil have tilbagemeldinger på.
Adobe Connect:
-egner sig rigtig godt til live online vejledning. Der kan let være en hel gruppe og det er simpelt at forberede.
Google:
Hvis de studerende arbejder i Google, vil det være nærliggende at blive i det univers ved vejledning samt i formidlings- og feedbackdelen. I Googles virtuelle møderum kan de studerende lægge deres læringsprodukter ind til præsentation, så I alle kan se dem, mens I taler om dem.
Padlet:
Den digitale opslagstavle egner sig også glimrende til vejledning og kan faktisk også fungere godt som oplæg til formidling.
Notebook:
De studerende kan medbringe deres tavleoptagelser ved vejledning og softwaren til Smartboards giver mulighed for anderledes dynamiske og kreative formidlinger, hvor de kan aktivere tilhørerne.
Survey-xact:
Ved at bruge Survey-xact får de studerende adgang til en mængde data, som er blevet genereret på baggrund af det eller de spørgeskemaer, som de har oprettet ved hjælp af tjenesten. Dataene kan de bruge til at formidle deres genstandsfelt og de kan også danne baggrund for din vejledning.
Andet:
Ønsker du at orientere dig i øvrige teknologier, kan du prøve disse to link:
Vejledninger i UCL
Oversigt over gratisprogrammer
19
Trin 5: Afprøvning og justering
Du er nu ved at være klar til at afprøve dit blended learning forløb.
Studieplan og skema:
Indskriv dine beslutninger fra den didaktiske analyse i studieplanen og indskriv studieaktiviteterne i de studerendes skema med angivelse af hvilket kvadrant den enkelte studieaktivitet tilhører og om den enkelte studieaktivitet er netbaseret eller med fysisk tilstedeværelse.
Fronter:
Når du har fundet de digitale læremidler, du vil bruge, skal du sørge for at skrive dem ind i studieplanen og/eller at lægge dem tilgængeligt i de studerendes Fronter rum. Du kan linke til alting på Fronter. Du starter med at kopiere linket på det digitale læremiddel, du har fundet.
Dernæst går du på Fronter og finder det sted, hvor læremidlet skal være tilgængeligt. Så klikker du på ”opret” og derefter på ”link”. Så indsætter du linket og navngiver det. Klik til sidst på gem. Læg en besked på Fronter om at – og hvor - læremidlet er tilgængeligt.
Også dine egne producerede digitale læremidler skal skrives ind i studieplanen og gøres tilgængelige i de studerendes Fronter rum.
Læringsressourcer:
Læringsressourcer står for at samle UCL’s digitale læremidler i en UCL læremiddel database. Det er derfor vigtigt, at du husker at sende linket til dine egne producerede digitale læremidler til dem. Læringsressourcer er også behjælpelige med råd og vejledning igennem hele designprocessen. Ofte vil vejledningen være rammesat efter aftale med din leder. Er der ikke truffet aftale med din leder, kan du kontakte dem efter behov og der laves da individuelle aftaler. Du kan finde deres kontaktdata her: Læringsressourcer
Studieassistenter:
UCL har ansat studieassistenter, der hjælper studerende og undervisere med at anvende og udnytte UCL’s eksisterende læringsressourcer - herunder digitale læremidler.
Studieassistenterne oplæres og koordineres af Læringsressourcer, Område for Tværgående Uddannelsesudvikling og en personale på hver lokation fungerer som tovholder i dagligdagen. Du kan booke en Studieassistent til at hjælpe dig, når du skal afprøve dine blended learning forløb. Du kan finde deres kontaktdata her: Studieassistenter
20
Justering:
Når du har afprøvet dit blended learning forløb, vil du være mange erfaringer rigere og du kan reflektere over, hvordan du skal justere dit forløb (Sharp, Rogers & Preece, 2007). Det er sjældent, at man kan køre sit blended learning forløb anden gang uden justeringer. Der skal næsten altid justeres, enten i forløbet eller i de digitale læremidler. Nogle gange bliver man oven i købet nødt til at gennemløbe en ny didaktisk analyse, for at blive skarp på, hvad det egentlig er, der skal ændres, for at højne kvaliteten. Vi er ikke professionelle designere, programmører eller filmfotografer, men vi skal naturligvis altid gøre vores bedste, for at opnå den bedst mulige kvalitet indenfor de rammer vi har. Nogle gange skal vi måske også afholde os fra at justere hele tiden, men bede de studerende reflektere over og videreudvikle vores læremidler, så både de studerendes faglige, sociale og digitale kompetencer bliver ved med at udvikle sig.
21
Litteraturgrundlag
Ally, M. (2008). Foundations of educational theory for online learning. I: T. Anderson (Red.), The theory and practice of online learning (2 udg., s. 15-44). Edmonton: AU Press.
Design-Based Research Collective (2003). Design-based research: an emerging paradigm for educational enquiry. Educational Researcher, 32(1), s. 5-8
Udviklings- og Forskningsministeriet (u.å). Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Lokaliseret 24. marts 2015 på http://goo.gl/1yTTEK
Brøbecher, H. & Mulbjerg, U. (Red.). (2005). Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Graham, C. R., Woodfield, W. & Harrison, J. B. (2013). A framework for institutional adoption and implementation of blended learning in higher education. Internet and Higher Education, 18, s. 4-14.
Grønkjær, P. (2004). Streaming-video produktion. Tidsskrift for Universiteternes Efter- og Videreuddannelse, 2(3), s. 1-18.
Gynther, K. (2005). Blended Learning: IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv.
Kbh.: Unge Pædagoger.
Gynther, K. (Red). (2010). Didaktik 2.0: læremiddelkultur mellem tradition og innovation.
Kbh.: Akademisk Forlag.
Gynther, K. (2012). Blended Learning. I: J. Rasmussen (Red.), Pædagogiske teorier (5.udg., s. 289-304). Værløse: Billesø & Baltzer.
Hiim, H. & Hippe, E. (2003). Undervisningsplanlægning for faglærere (2. udg.). Kbh.:
Gyldendal.
Hachmann, R. (2012, 25. april). Det digitale lærerteam: design. Lokaliseret den 19. marts 2015 på https://rhachmann.wordpress.com/2012/04/25/det-digitale-laererteam-design/
22
Jonassen, D. H. (1995). Supporting communities of learners with technology: a vision for integrating technology with learning in schools. Educational Technology, 35(4), s. 60- 63.
Knoop, H. H. (2005). Om at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det. I: H. H. Knoop & J.
Lyhne (Red.), Et nyt læringslandskab: flow, intelligens og det gode læringsmiljø (s.107- 129). Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
Lauridsen, O. (2007). Fokus på læring: om læringsstile i dagligdagen professionelt og privat.
Kbh.: Akademisk Forlag.
Pedersen, L. L. (2014). Didaktisk analysemodel. Ikke publiceret dokument, University College Lillebælt.
Pedersen, P. M. (2014). Systemdidaktisk model for blended learning. Ikke publiceret dokument, University College Lillebælt.
Salmon, G. (2004). E-moderating: the key to teaching and learning online (2.udg.). London:
RoutledgeFalmer.
Sharp, H., Rogers, Y. & Preece, J. (2007). Interaction design: beyond human computer interaction (2. udg.). Chichester: Wiley.
Siemens, G. (2005, 5. april). Connectivism: a learning theory for the digital age. Lokaliseret den 19. marts 2015 på http://www.elearnspace.org/Articles/connectivism.htm
Stahl, G. (2006). Group Cognition: computer support for building collaborative knowledge.
Cambridge, MA: MIT Press.
University College Lillebælt (2012). Strategi 2020. Lokaliseret den 19. marts 2015 på http://esdhweb.ucl.dk/200878.Strategi%202020.pdf
University College Lillebælt (2013). Studieaktivitetsmodellen. Lokaliseret den 19. marts 2015 på http://goo.gl/FuPxOJ
23
University Colle Lillebælt (2014). Trin mod 2020. Lokaliseret den 24. Marts 2015 på http://ucl.dk/wp-content/uploads/2013/03/trin-mod-2020.pdf
Vignare, K. (2007). Review of literature blended learning: using ALN to change the classroom - will it work? I: A. G. Picciano & C. D. Dziuban (Red.), Blended learning:
research perspectives (s. 37-63). Needham, MA: Sloan Consortium.
Wenger, E. & Lave, J. (2003). Situeret læring og andre tekster. Kbh.: Hans Reitzel.
Telefon 6318 3000 ucl@ucl.dk . ucl.dk
