Engelsk på langs
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser
Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
Engelsk på langs
Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005
2005
Engelsk på langs
© 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Bemærk:
Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger.
Bestilles hos:
Alle boghandlere eller på EVA’s hjemmeside www.eva.dk Kr. 45,- inkl moms ISBN 87-7958-256-7
Rambøll Management Nørregade 7A
DK-1165 København K
Danmarks
Evalueringsinstitut
Evaluering af engelsk på langs
Gymnasiale uddannelser April 2005
Indholdsfortegnelse
1. Sammenfatning 1
2. Indledning 5
2.1 Datagrundlag og metode 5
2.2 Rapportens disposition 6
3. Elevernes færdigheder ved overgange 7
3.1 Elevernes tilegnede kompetencer 7
3.2 Elevernes overordnede færdigheder 12
3.3 Elevernes specifikke sprogfærdigheder 15
4. Viden om engelsk på det foregående niveau 17
4.1 Viden om mål 17
4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt 18
4.3 Lærernes viden om elevernes baggrund 21
5. Engelskundervisningens indhold, organisering og arbejdsform 22
5.1 Bekendtgørelse og indhold 22
5.2 Organiseringsformer 24
5.3 Arbejdsformer/aktiviteter 26
5.4 Planlægning af undervisningen 29
Bilag 1: Deltagerne i undersøgelsen 35
1. Sammenfatning
I denne sammenfatning præsenteres resultaterne af en undersøgelse i for- bindelse med en evaluering af faget engelsk på gymnasiale uddannelser, som Rambøll Management i marts og april 2005 har gennemført for Dan- marks Evalueringsinstitut.
Der er indhentet svar fra 760 engelsklærere på gymnasiale uddannelser for- delt med 547 på Stx og 213 på Hhx og Htx. Det overordnede formål med undersøgelsen har været at identificere og vurdere styrker og svagheder ved sammenhænge og samspil mellem uddannelsesniveauerne fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser.
Elevernes færdigheder ved overgange
En stor del af lærerne på B-niveau (82%) og A-niveau (59%) mener, at ak- tiv deltagelse i undervisningen på det foregående niveau er særlig gavnligt for eleverne, når de starter på henholdsvis B-niveau og A-niveau. Ligeledes er omkring halvdelen af lærerne på både B-niveau (48%) og A-niveau (52%) af den opfattelse, at forberedelse til undervisningen er en væsentlig kompe- tence hos eleverne, når de starter på de respektive niveauer. Derimod viser der sig en tendens til, at lærerne på B-niveau i højere grad end lærere på A- niveau anser det som gavnligt, at eleverne indgår aktivt i gruppearbejde i folkeskolen, mens lærerne på A-niveau i stedet vurderer evnen til at arbejde selvstændigt som en vigtig kompetence.
I forhold til hvilke områder lærerne kunne tænke sig, at eleverne havde lært mere af på det foregående niveau, angives forberedelse til undervisningen af mange lærere på både B-niveau (74%) og A-niveau (51%), samt evnen til at planlægge eget arbejde, som angives af 49% og 46% af lærerne på hen- holdsvis B-niveau og A-niveau.
Der er en klar tendens til, at lærerne på A-niveau i højere grad end lærerne på B-niveau oplever, at det, eleverne lærer i engelsk på det foregående ni- veau, forbereder dem til engelsk på det nuværende niveau. Dertil er det især lærerne på Stx og Hhx på A-niveau, der er af denne opfattelse.
Den samme tendens gør sig gældende, når der ses på, hvor meget eleverne kan, når de starter på henholdsvis B-niveau og A-niveau, i forhold til lærer- nes forventninger. På A-niveau svarer 79% således, at eleverne kan det, de forventer – 17% oplever, at eleverne kan mindre end forventet. På B-niveau svarer 54%, at eleverne kan det, de forventer, mens 45% oplever, at ele- verne kan mindre end forventet. Ved overgangen til B-niveau er andelen, der mener, at eleverne kan mindre end ventet, størst blandt lærerne på Hhx, mens den tilsvarende andel er størst blandt lærerne på Htx ved overgangen til A-niveau.
Viden om mål
I forhold til viden om mål for engelsk i folkeskolen har 48% af lærerne sam- let set meget eller nogen viden, mens de resterende 52% angiver, at de enten ingen viden har, eller at deres viden er begrænset på dette område.
Opdelt på uddannelsestype viser det sig, at lærerne på Stx i højere grad end øvrige har meget eller nogen viden om mål for engelsk i folkeskolen.
Alle lærere giver udtryk for, at de har meget eller nogen viden om målene for engelsk på B-niveau.
Som kilde til viden om mål for engelsk i folkeskolen giver 70% af lærerne udtryk for, at de har talt med elever om, hvordan det er at have engelsk i folkeskolen i forbindelse med selve undervisningen. Yderligere har 57% af 1
lærerne talt uformelt med eleverne om dette. Hertil kan nævnes, at resulta- terne viser, at denne samtaleform i relativ høj grad anvendes blandt lærerne på Htx. 31% henviser til, at de helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter. Dette er en mindre andel i forhold til andelen af lærere, der henviser til denne kilde i forbindelse med at indhente viden om mål for engelsk på B-niveau (99%). Der er ligeledes en del af lærerne (51%), der har talt med eleverne om, hvordan det er at have engelsk på B-niveau i for- bindelse med selve undervisningen for at opnå en større viden om mål for engelsk på B-niveau.
Viden om det engelskfaglige standpunkt
Den primære kilde til viden om elevernes engelskfaglige standpunkt i en- gelsk ved start på B-niveau, er via en uformel samtale med eleven (78%).
72% anvender en individuel samtale i forbindelse med undervisningen, og 66% gør brug af en prøve i engelsk. En mindre andel (17%) ser elevernes karakterer fra folkeskolen, og hertil kan nævnes, at lærere på Hhx i højere grad end øvrige benytter denne kilde.
At visse lærere ikke ser elevernes karakterer begrundes primært med, at læreren ønsker at møde eleverne uden en forudfattet mening om, hvad ele- verne kan (78%). Dernæst angiver 37%, at det skyldes, at de ikke har ad- gang til karaktererne, mens 23% mener, at det ikke er relevant. En sam- menligning på tværs af uddannelsestype viser, at lærerne på Stx i højere grad end øvrige angiver, at de ikke har adgang til karaktererne. Derimod er der en større andel af lærerne på Hhx, der begrunder deres svar med, at de ønsker at møde eleverne uden på forhånd at have en mening om deres standpunkt.
I forhold til overgangen mellem B-niveau og A-niveau, indhenter lærerne på A-niveau viden om den enkelte elevs standpunkt primært ved at tale med den lærer, der har haft eleven på B-niveau, hvis vedkommende ikke selv har haft eleven. 74% gør dette for nogle af eleverne og 11% gør det for alle eleverne. Dernæst foregår det oftest ved en uformel samtale (50% af lærer- ne gør det for nogle elever, 25% af lærerne gør det for alle elever) eller ved individuel samtale i forbindelse med undervisningen (32% for nogle elever, 41% for alle elever).
Opdelt på uddannelsestype har det vist sig, at der er begrænsede forskelle mellem de tre uddannelsestyper. Dog gennemfører lærerne på Htx oftere en prøve i engelsk for at indhente viden om det faglige standpunkt.
Som ved overgangen til B-niveau er det ikke alle lærere, der indhenter viden om den enkelte elevs standpunkt i engelsk ved overgangen til A-niveau. At visse lærere eksempelvis ikke ser elevernes karakterer fra B-niveau, be- grundes igen primært med, at lærerne ønsker at møde eleverne uden en forudfattet mening om, hvad eleverne kan (94%).
For både B-niveau og A-niveau viser undersøgelsen, at lærerne primært henter viden om elevernes standpunkter, når der er problemer med den en- kelte elev, eller hvis eleven selv fortæller det.
Viden om elevernes baggrund
Samlet set ved 43% af lærerne, hvorvidt eleverne kommer fra 9. klasse eller 10. klasse, når de starter på den gymnasiale uddannelse. Lærerne på Stx har i mindre grad end øvrige kendskab til elevernes tidligere klassetrin (59%
mod 49% og 51% af lærerne på henholdsvis Htx og Hhx).
2
Størstedelen af lærerne, der har kendskab til elevernes tidligere klassetrin, mener ikke, at der generelt er forskel på, hvordan eleverne fra 9. klasse og 10. klasse klarer sig i de gymnasiale uddannelser (67%). Opdelt på uddan- nelsestype viser det sig, at lærere på Htx i højere grad end øvrige vurderer, at elever, der starter efter 10. klasse, generelt klarer sig bedre.
Bekendtgørelse og indhold
Både på B-niveau og A-niveau gennemgår størstedelen af lærerne bekendt- gørelsen for engelsk med eleverne i forbindelse med undervisningen. For B- niveau er andelen 93%, mens den på A-niveau er 95%.
For begge niveauer viser undersøgelsen, at sprogfærdighed fylder mest i undervisningen, mens engelsksprogede områders kultur, historie og sam- fund ikke fylder nær så meget. Eksempelvis vurderer 80% af lærerne at sprogfærdighed fylder meget i undervisningen på B-niveau, mens den tilsva- rende andel i forbindelse med engelsksprogede områders kultur mv. er 32%.
En sammenligning på tværs af uddannelsestyper viser, at der for B-niveauet er relativt færre lærere på Htx, der angiver, at sprogfærdighed fylder meget (60%). Derudover viser sammenligningen, at litteratur fylder relativt meget på Stx, både på B-niveau og A-niveau, og at engelsksprogede områders kul- tur mv. fylder mest blandt lærere på Hhx, mens det fylder relativ lidt blandt lærere på Stx.
Organiseringsformer
Undersøgelsen viser, at klasseundervisning og korterevarende gruppearbej- de er de mest anvendte organiseringsformer for såvel undervisningen på B- niveau som på A-niveau. På B-niveau svarer 85% af lærerne, at de ofte an- vender klasseundervisning og 67% vurderer, at de ofte anvender kortereva- rende gruppearbejde. De tilsvarende tal for A-niveau er 81% og 66%. Un- dersøgelsen viser endvidere, at lærere på Stx oftere end øvrige anvender klasseundervisning og korterevarende gruppearbejde, mens lærere på Htx i højere grad end øvrige anvende individuelt arbejde.
Arbejdsformer/aktiviteter
I afdækningen af, hvilke arbejdsformer/aktiviteter lærerne sætter eleverne i gang med i forbindelse med undervisningen, viser undersøgelsen, at diskus- sion eller løsning af mindre opgaver i grupper, bundne skriftlige opgaver, grammatikøvelser, samt underviserstyret plenumdiskussioner er de arbejds- opgaver/aktiviteter, der anvendes oftest af lærerne. Dette er gældende for både B-niveau og A-niveau.
Opdelt på uddannelsestype viser resultaterne, at relativt mange lærere på Stx angiver, at de ofte anvender diskussion eller løsning af mindre i grupper.
Derudover fremgår det af undersøgelsen, at lærerne på Htx adskiller sig ved, at de i mindre grad end øvrige anvender bundne skriftlige opgaver, ligesom grammatikøvelser også anvendes i mindre grad af lærere på Htx på B- niveau.
Planlægningen af undervisningen
En analyse af baggrunden for valg af organiserings- og arbejdsformer viser, at lærerne på både B-niveau og A-niveau primært vælger formen, således at den passer til det aktuelle indhold i undervisningen. Dertil viser resultaterne, at der er en tendens til, at det har lidt større betydning for lærerne på A- niveau, at både organiserings- og arbejdsformen er eksamensforberedende.
Hertil kan bemærkes, at der er en større andel blandt lærerne på Hhx, der på A-niveau vælger organiserings- og arbejdsform, så den er eksamensfor- beredende.
3
Lærerne på A-niveau tager desuden i højere grad højde for de organiserings- og arbejdsformer, eleverne har været vant til fra det foregående niveau.
Derimod viser undersøgelsen, at der er en klar tendens til, at både lærere på B-niveau og A-niveau i høj eller nogen grad tager højde for elevernes ind- gangsforudsætninger fra det foregående niveau. En sammenligning på tværs af uddannelsestype viser, at der dog er en mindre andel af lærere på Hhx, der i høj grad tager hensyn til elevernes indgangsforudsætninger fra det foregående niveau.
Samlet set foretager 31% af de adspurgte i høj grad løbende evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen, 61% gør det i nogen grad, mens de resterende 8% i mindre grad eller slet ikke foretager løbende eva- lueringer af den enkelte elevs udbytte af undervisningen.
35% af lærerne vurderer, at det har stor betydning for den videre planlæg- ning af undervisningen, at den enkelte elevs udbytte af undervisningen eva- lueres. 57% mener det har nogen betydning, mens de resterende 8% angi- ver, at det har mindre eller ingen betydning.
4
2. Indledning
I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af faget engelsk på gymnasiale uddannelser, som Rambøll Management i marts og april 2005 har gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut. Evalueringen har til formål at identificere og vurdere styrker og svagheder ved sammenhænge og sam- spil mellem uddannelsesniveauerne fra grundskolen over de gymnasiale ud- dannelser til universitetsniveau.
2.1 Datagrundlag og metode
Undersøgelsen er gennemført blandt alle engelsklærere på Stx, Hhx og Htx i uge 10 til uge 14, 2005. Navne på lærere og tilknyttet institution er for Stx leveret af Undervisningsministeriets Statistik og Informationskontor. Navne på lærere er for Hhx og Htx leveret af de enkelte institutioner til Rambøll Management. I alt er 1.711 engelsklærere blevet inviteret til at deltage for- delt med 1.333 lærere på Stx og 378 på Hhx og Htx.
Engelsklærerne har modtaget invitationen til undersøgelsen i form af et brev sendt til lærerens skole, stilet personligt til læreren. De lærere, som ikke havde svaret efter en uge, fik tilsendt et nyt brev, som igen blev sendt til lærerens skole, stilet personligt til læreren. Endelig blev der lavet en telefo- nisk rundringning til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, hvor lærere manglede at besvare spørgeskemaet.
Af tabel 2.1 fremgår det, at der er indhentet svar fra i alt 760 engelsklærere på gymnasiale uddannelser fordelt med 547 på Stx og 213 på Hhx og Htx.
46 faldt uden for undersøgelsens målgruppe, mens 905 ikke har deltaget i undersøgelsen. Samlet set er svarprocenten 46, og opdelt 42 for Stx og 59 for Hhx og Htx.
Tabel 2.1 Deltagelse i undersøgelsen
Stx Hhx og Htx Total
Bruttostikprøve 1.333 378 1.711 Respondenten eksisterer ikke 5 18 23
Ikke relevant 23 0 23
Nettostikprøve 1.305 360 1.665 Ønsker ikke at deltage 758 147 905
Deltaget 547 213 760 Svarprocent 42% 59% 46%
Svarprocenten på 46 er tilfredsstillende, når man tager undersøgelsesdesig- net i betragtning. Det er således generelt vanskeligt at opnå høje svarpro- center i undersøgelser, hvor man ikke er i direkte kontakt med responden- terne, men er afhængig af velvilje fra tredjepersoner i forbindelse med om- delingen.
At svarprocenterne er relativt høje for Hhx og Htx skyldes formentlig, at dis- se uddannelsesinstitutioner er blevet kontaktet inden undersøgelsens igang- sættelse, med henblik på at indhente oplysninger om de relevante engelsk- lærere. Undersøgelsen har sandsynligvis derved opnået en større forankring hos studielederen/rektor, hvilket alt andet lige er gavnlig for svarprocenten.
5
Med henblik på at vurdere validiteten af data, herunder konsekvenser af frafaldet, er der testet for repræsentativitet. Analysen viser, at det indsam- lede data er repræsentativt på køn og alder1.
I en stor undersøgelse som denne vil der altid være respondenter, som er utilfredse med formen af evaluering, spørgeskemaet, indsamlingsmetoden mv. Dette har også været tilfældet i denne undersøgelse, men ikke i betyde- lig udstrækning. I den telefoniske kontakt med institutionerne er undersø- gelsen generelt blevet mødt med velvilje.
Samlet vurderer Rambøll Management, at datamaterialet giver et validt grundlag for at afdække de temaer, som er undersøgelsens genstandsfelt.
2.2 Rapportens disposition
Rapporten er disponeret i fem kapitler. Efter dette indledende kapitel 2 ses der i kapital 3 på elevernes færdigheder ved overgangen fra folkeskolen til B-niveau på de gymnasiale uddannelser og overgangen fra B-niveau til A- niveau.
I kapitel 4 ses nærmere på lærernes viden om engelsk på det foregående niveau, deriblandt hvor meget og hvordan der indhentes viden om mål for engelsk på forskellige niveauer, samt de enkelte elevers standpunkter ved overgangen til et højere niveau.
I kapitel 5 ser vi først på engelskundervisningens indhold. Dernæst ser vi på engelskundervisningens organiserings- og arbejdsformer, herunder blandt andet hvilke områder, der har størst betydning for valg af dette, og hvorvidt der tages hensyn til elevernes tidligere organiserings- og arbejdsformer.
I bilag 1 til denne rapport præsenteres deltagerne i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder alle undersøgelsens egentlige spørgsmål opdelt på uddannelses- type.
6
1 For Hhx og Htx er der ikke testet for alder, da den samlede populations aldersforde- ling ikke er kendt.
3. Elevernes færdigheder ved overgange
I dette kapitel ses på elevernes kompetencer og færdigheder ved overgan- gen fra folkeskolen til B-niveau på de gymnasiale uddannelser, samt over- gangen fra B-niveau til A-niveau.
82%
50%
48%
26%
23%
21%
13%
11%
5%
5%
59%
22%
52%
52%
16%
33%
24%
24%
4%
12%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Aktiv deltagelse i undervisningen
Indgå aktivt i gruppearbejde Forberedelse til undervisningen Arbejde selvstændigt Arbejde med projekter Stille spørgsmål til det faglige indhold
Selvstændig informationssøgning
Planlægge eget arbejde
Andet Vurdere eget faglige
niveau
Folkeskole til B-niveau (n=731)
B-niveau til A-niveau (n=633)
3.1 Elevernes tilegnede kompetencer
Som det fremgår af nedenstående figur 3.1, mener 82% af lærerne, at aktiv deltagelse i undervisningen i folkeskolen er særlig gavnligt for dem, når de skal starte på B-niveau på en gymnasial uddannelse. Det, at indgå aktivt i gruppearbejde og forberedelse til undervisningen, anses også som områder, der er særligt gavnlige ved overgangen fra folkeskolen til B-niveau, idet henholdsvis 50% og 48% af de adspurgte lærere angiver dette som et vig- tigt område. Det, at kunne eksempelvis vurdere eget fagligt niveau og plan- lægge sit eget arbejde, vægtes derimod ikke så højt, idet henholdsvis 5% og 11% angiver dette som en særlig gavnlig evne.
Figur 3.1 Hvilket af det, du oplever, eleverne har lært i henholds- vis folkeskolen og på B-niveau, mener du er særlig gavnligt for dem på henholdsvis B-niveau og A-niveau?
Det fremgår endvidere af figuren, at lærerne mener, at det generelt er vigti- gere, at eleverne deltager aktivt i undervisningen og i gruppearbejde i folke- skolen end på B-niveau, idet 59% af lærerne på A-niveau vurderer aktiv deltagelse som en særlig gavnlig kompetence, og 22% fremhæver gruppe- arbejde som en væsentlig evne mod de nævnte henholdsvis 82% og 50% af lærerne på B-niveau. Aktiv deltagelse i undervisningen er dog et af de vig- tigste områder ved overgangen til A-niveau, ligesom evnen til at arbejde selvstændigt og forberedelse til undervisningen bliver fremhævet som en særlig gavnlig kompetence af lærerne på A-niveau – 52% for begge kompe- tencer.
7
82%
50%
48%
26%
23%
21%
13%
11%
5%
5%
84%
50%
48%
25%
21%
22%
12%
12%
5%
6%
82%
58%
54%
19%
21%
11%
21%
5%
7%
4%
71%
46%
45%
33%
32%
21%
15%
10%
3%
4%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Aktiv deltagelse i undervisningen
Indgå aktivt i gruppearbejde Forberedelse til undervisningen Arbejde selvstændigt Arbejde med projekter Stille spørgsmål til det faglige indhold
Selvstændig informationssøgning
Planlægge eget arbejde Vurdere eget faglige
niveau Andet
Total (n=731) Stx
Htx Hhx
Figuren viser desuden, at der er relativt flere, der mener, at det eksempelvis er mere vigtigt, at eleverne har lært at arbejde selvstændigt, stille spørgs- mål til det faglige indhold, planlægge eget arbejde og selvstændig informati- onssøgning på B-niveau end i folkeskolen.
Hvis der opdeles på uddannelsestype og med fokus på overgangen til B- niveau, ses det fra nedenstående figur 3.2, at der er relativt færre lærere på Hhx, der mener, at aktiv deltagelse er særlig gavnligt for eleverne. 71% af lærerne på Hhx er af denne opfattelse, mens 84% af de interviewede lærere på Stx og 82% af lærerne på Htx mener, at elevernes evne til at deltage aktivt i undervisningen er særlig gavnligt for dem på B-niveau.
Figur 3.2 Hvilket af det, du oplever, eleverne har lært i folkesko- len, mener du er særlig gavnligt for dem på B-niveau?
– opdelt på uddannelsestype
Hvis der derimod ses på evnen til at indgå aktivt i gruppearbejde, er der en større andel af lærerne på Htx i forhold til de to øvrige uddannelsestyper, der mener, at denne evne er særlig gavnlig ved overgangen til en gymnasial uddannelse. 58% af lærerne på Htx angiver dette som en særlig gavnlig ev- ne, mens 50% og 46% fra henholdsvis Stx og Hhx er af denne mening. Un- dersøgelsen viser desuden, at lærere, der er ansat som årsvikar, i højere grad end øvrige, mener, at det er særligt gavnligt for eleverne at indgå ak- tivt i gruppearbejde – dette er ligeledes gældende for årsvikarer, der under- viser på A-niveau.
Figuren viser endvidere, at der er en større andel af lærerne på Htx i forhold til Stx og Hhx, der anser evnen til at kunne forberede sig til undervisningen som en væsentlig egenskab hos eleverne fra folkeskolen.
Hvad angår lærerne på Hhx, er der relativt flere, der vurderer, at det er vig- tigt at kunne arbejde selvstændigt og med projekter, i forhold til lærerne på
Stx og Htx. 8
59%
52%
52%
33%
24%
24%
22%
16%
12%
4%
61%
51%
56%
38%
23%
19%
22%
10%
12%
5%
49%
60%
36%
17%
23%
32%
21%
49%
6%
0%
55%
53%
42%
22%
27%
39%
20%
25%
13%
3%
0% 20% 40% 60% 80%
Aktiv deltagelse i undervisningen
Arbejde selvstændigt Forberedelse til undervisningen Stille spørgsmål til det faglige indhold Planlægge eget
arbejde Selvstændig informationssøgning
Indgå aktivt i gruppearbejde
Arbejde med projekter Vurdere eget faglige
niveau
Andet
Total (n=633) Stx
Htx Hhx
Hvis der ses på overgangen fra B-niveau til A-niveau på de gymnasiale ud- dannelser og opdelt på uddannelsestype, fremgår det af figur 3.3, at der er relativt flere af lærerne på Stx i forhold til Hhx og Htx, der fremhæver, at aktiv deltagelse i undervisningen og forberedelse til undervisningen er sær- ligt gavnligt ved overgangen til A-niveau.
Figur 3.3 Hvilket af det, du oplever, eleverne har lært på B- niveau, mener du er særlig gavnligt for dem på A- niveau? – opdelt på uddannelsestype
Blandt lærerne på Htx synes de mest gavnlige egenskaber for eleverne at være evnen til at arbejde selvstændigt og med projekter, foruden aktiv del- tagelse i undervisningen. Det, at arbejde selvstændigt og med projekter, vægtes højere for disse lærere end for lærerne på de to øvrige uddannelses- typer.
For lærerne på Hhx er aktiv deltagelse, arbejde selvstændigt og forberedelse til undervisningen de vigtigste evner ved overgange til A-niveau. Hertil kan bemærkes, at der er 39% af lærerne på Hhx, der anser selvstændig informa- tionsøgning som en væsentlig evne mod 32% og 19% af lærerne på hen- holdsvis Htx og Stx.
I figur 3.4 er angivet, hvilke områder underviserne generelt kunne tænke sig, at eleverne havde lært mere af i folkeskolen og på B-niveau.
9
74%
49%
35%
31%
31%
30%
16%
14%
11%
4%
51%
46%
39%
29%
33%
33%
19%
23%
6%
14%
0% 20% 40% 60% 80%
Forberedelse til undervisningen Planlægge eget
arbejde Arbejde selvstændigt Aktiv deltagelse i undervisningen Stille spørgsmål til det faglige indhold Vurdere eget faglige
niveau Indgå aktivt i gruppearbejde Selvstændig informationssøgning
Andet Arbejde med projekter
Folkeskole til B-niveau (n=746)
B-niveau til A-niveau (n=631)
Figur 3.4 Hvad kunne du til gengæld tænke dig, eleverne havde lært mere af i folkeskolen og på B-niveau?
Som det fremgår af figuren, er det specielt evnen til at forberede sig til un- dervisningen, der vurderes til at være et område, som både elever i folke- skolen og på B-niveau bør være bedre til. 74% af de interviewede lærere er af den holdning, at eleverne i folkeskolen gerne måtte have lært at forberede sig bedre til undervisningen, mens 51% mener, at dette også er gældende på B-niveau. Herefter kommer evnen til at planlægge eget arbejde, som 49% og 46% mener, at eleverne fra henholdsvis folkeskolen og B-niveau skal være bedre til.
Derudover er det værd at bemærke, at der er flere, der mener, at eleverne på B-niveau skal være bedre til at arbejde med projekter og selvstændig informationssøgning i forhold til eleverne i folkeskolen.
Hvis der igen opdeles på uddannelsesinstitution viser det sig, at der er en større andel af lærerne på Hhx, der ønsker at eleverne i folkeskolen bliver bedre til at forberede sig til undervisningen og deltage aktivt i undervisnin- gen, jf. figur 3.5. Derimod er der flere af lærerne på Stx og Htx i forhold til lærerne på Hhx, der mener, at eleverne bør være bedre til at planlægge eget arbejde og arbejde selvstændigt.
10
74%
49%
35%
31%
31%
30%
16%
14%
11%
4%
72%
51%
36%
27%
32%
32%
16%
14%
10%
4%
70%
54%
39%
37%
23%
26%
19%
12%
9%
12%
80%
41%
29%
42%
28%
26%
16%
14%
16%
5%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Forberedelse til undervisningen Planlægge eget
arbejde Arbejde selvstændigt Aktiv deltagelse i undervisningen Stille spørgsmål til det faglige indhold Vurdere eget faglige
niveau Indgå aktivt i gruppearbejde Selvstændig informationssøgning
Andet Arbejde med projekter
Total (n =746) Stx
Htx Hhx
Figur 3.5 Hvad kunne du til gengæld tænke dig, eleverne havde lært mere af i folkeskolen? – opdelt på uddannelsestype
Undersøgelsen viser desuden, at tilknytningen til uddannelsesinstitutionen til dels også har betydning for, hvilke områder lærerne ønsker, at elever er bedre til. Således adskiller årsvikarerne sig ved, at de i højere grad end øvri- ge godt kunne tænke sig, at eleverne, i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, bliver bedre til selvstændig informationssøgning og at arbejde med projekter. Tilsvarende adskiller lærere, der er ansat i en uddannelses- stilling, sig ved, at de i højere grad end øvrige ønsker, at eleverne bliver bedre til at stille spørgsmål til det faglige indhold og vurdere deres eget fag- lige niveau.
I forbindelse med overgangen fra B-niveau, er der relativt flere af lærerne på Htx og Hhx, der angiver, at eleverne bør blive bedre til at forberede sig i forbindelse med undervisningen på B-niveau. Derudover fremgår det, at 57% af lærerne på Htx mener, at eleverne på B-niveau også bør blive bedre til at planlægge eget arbejde mod 46% og 44% af lærerne på henholdsvis Stx og Hhx.
Igen viser undersøgelsen, at tilknytningen til uddannelsesinstitutionen til dels også har betydning for, hvilke områder lærerne ønsker, at elever bliver bedre til på B-niveau. Således adskiller årsvikarerne sig igen ved, at de i højere grad end øvrige godt kunne tænke sig, at eleverne, i forbindelse med undervisningen på B-niveau, bliver bedre til selvstændig informationssøgning og at arbejde med projekter. Tilsvarende adskiller lærere, der er ansat i en uddannelsesstilling, sig igen ved, at de i højere grad end øvrige ønsker, at eleverne bliver bedre til at stille spørgsmål til det faglige indhold og vurdere deres eget faglige niveau.
11
14%
72%
72%
67%
70%
46%
44%
67%
45%
20%
19%
19%
26%
3%
4%
2%
2%
53%
31%
52%
51%
4%
9%
8%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n=747)
Stx
Htx
Hhx
Total (n=637)
Stx
Htx
Hhx
Folkeskole til B-niveauB-niveau til A-niveau
I høj grad I nogen grad I mindre grad eller slet ikke
3.2 Elevernes overordnede færdigheder
Figur 3.6 viser, hvorvidt lærerne oplever, at eleverne er forberedt til engelsk på henholdsvis B-niveau og A-niveau.
Hvis der ses på overgangen fra folkeskolen til B-niveau, mener 8% af de adspurgte engelsklærere, at eleverne i folkeskolen i høj grad er forberedt til engelsk på B-niveau i de gymnasiale uddannelser, 72% mener at de i nogen grad er forberedt, mens de resterende 20% mener, at eleverne i mindre grad eller slet ikke er forberedt til engelsk på B-niveau. Lærerne på Stx og Htx oplever dog i højere grad, at eleverne er forberedt til de respektive ud- dannelser end lærerne på Hhx.
Figur 3.6 I hvilken grad oplever du generelt, at det, eleverne har lært i engelsk i henholdsvis folkeskolen og på B-niveau, forbereder dem til engelsk på henholdsvis B-niveau og A-niveau? – opdelt på uddannelsestype
I forbindelse med overgangen fra B-niveau til A-niveau, er der en større an- del af de adspurgte, der mener, at eleverne er forberedt, idet 51% her angi- ver, at eleverne i høj grad er forberedt til engelsk på A-niveau. Opdelt på uddannelsesinstitution fremgår det af figuren, at lærerne på Stx og Hhx i højere grad end lærerne på Htx mener, at eleverne er forberedt til engelsk på A-niveau – 31% af lærerne på Htx angiver, at eleverne i høj grad er for- beredt til engelsk på A-niveau, mens der til sammenligning er 52% på Stx og 53% på Hhx, der er af denne opfattelse.
Lærerne er blevet bedt om at vurdere, hvor meget eleverne kan overordnet i forhold til deres forventning. Hertil svarer 45%, at eleverne kan mindre end ventet ved overgangen fra folkeskolen til de gymnasiale uddannelser, mens 54% angiver, at eleverne kan det samme, og 2% mener, at de kan mere, jf.
figur 3.7.
Opdelt på uddannelse fremgår det af figuren, at der er en større andel - 59%
- blandt lærerne på Hhx, der mener, at eleverne fra folkeskolen kan mindre i forhold til deres forventninger.
12
5%
54%
58%
50%
40%
79%
80%
73%
79%
45%
41%
45%
59%
17%
16%
23%
19%
2%
4%
4%
4%
1%
2%
2%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n=747)
Stx
Htx
Hhx
Total (637)
Stx
Htx
Hhx
Folkeskole til B-niveauB-niveau til A-niveau
De kan mere De kan det samme De kan mindre
Figur 3.7 Hvor meget kan eleverne overordnet, når de starter på henholdsvis B-niveau og A-niveau i forhold til dine for- ventninger? – opdelt på uddannelsestype
De tilsvarende tal for overgangen fra B-niveau til A-niveau viser, at 17%
vurderer, at eleverne kan mindre i forhold til forventningerne. Dermed er der en mindre andel, der samlet set mener, at eleverne kan mindre end ventet, når de starter på A-niveau i forhold til B-niveau. 79% mener, at eleverne kan det samme, mens de resterende 4% synes, at de kan mere.
En sammenligning på tværs af uddannelsestyper viser, at andelen, der me- ner, at eleverne kan mindre end forventet, er størst blandt underviserne fra Htx.
Ovenstående figur viser, som beskrevet, hvor meget eleverne overordnet kan i forhold til lærernes forventninger samlet set og på forskellige uddan- nelsestyper. I de efterfølgende figurer er dette opdelt på forskellige områ- der: sprogfærdighed, litteratur, samt engelsksprogede områders kultur, hi- storie og samfund – først for overgangen til B-niveau og derefter til A- niveau.
I forhold til sprogfærdighed, viser figur 3.8, at 10% mener, at eleverne kan mere end ventet, når de starter på B-niveau, mens 57% oplever, at eleverne kan det samme. De resterende 33% giver udtryk for, at eleverne kan mindre end forventet indenfor sprogfærdighed.
Elevernes færdigheder indenfor området litteratur vurderes af 41% af lærer- ne til, at eleverne lever op til deres forventninger på dette område, mens 1% oplever, at elevernes færdigheder på dette område overstiger forvent- ningerne.
Endelig ses på elevernes evner indenfor engelsksprogede områders kultur, historie og samfund. Igen er der færre lærere, der mener, at eleverne lever mere end op til deres forventninger på dette område, end i forhold til elever- nes sprogfærdighed, idet denne andel udgør 2% mod de 10% ved sprogfær- dighed. 44% er af den opfattelse, at eleverne kan det samme, mens 55%
angiver, at eleverne ikke lever op til forventningerne ved overgangen fra folkeskolen til B-niveau.
13
10%
10%
14%
7%
57%
60%
53%
49%
41%
40%
53%
39%
44%
45%
48%
37%
33%
30%
33%
44%
58%
58%
47%
61%
55%
54%
48%
1% 62%
3%
1%
2%
1%
0%
1%
1%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n = 742) Stx Htx Hhx Total (n = 742) Stx Htx Hhx Total (n = 742) Stx Htx Hhx
SprogfærdighedLitteratur
Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund
De kan mere De kan det samme De kan mindre
6%
6%
8%
6%
6%
6%
13%
7%
79%
79%
79%
78%
79%
80%
77%
76%
75%
76%
73%
74%
15%
15%
13%
17%
15%
14%
17%
21%
20%
20%
15%
18%
6%
5%
4%
3%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n = 632) Stx Htx Hhx Total (n = 632) Stx Htx Hhx Total (n = 632) Stx Htx Hhx
SprogfærdighedLitteratur
Engelsksprogede områders kultur, historie og samfund
De kan mere De kan det samme De kan mindre
Figur 3.8 Hvor meget kan eleverne, når de starter på B-niveau i forhold til dine forventninger, indenfor følgende områ- der?
En sammenligning på tværs af uddannelsestyper viser, at lærerne på Hhx i højere grad end øvrige oplever, at eleverne kan mindre end ventet indenfor de tre områder, når de starter på B-niveau, jf. figur 3.8. Det fremgår endvi- dere af figuren, at der er relativt flere lærere på Htx, der giver udtryk for, at eleverne kan mere end ventet i forhold til sprogfærdighed. Ligeledes er an- delen af lærere på Htx størst, når det drejer sig om, hvorvidt eleverne kan det samme som forventet indenfor litteratur.
Undersøgelsen viser desuden, at der er en større andel af de ældre lærere i forhold til de yngre, der mener, at eleverne kan mindre end ventet, når der ses på engelsksprogede områders kultur, historie og samfund.
Som nævnt angives også resultaterne fra de tilsvarende områder for over- gangen fra B-niveau til A-niveau. Disse kan ses i figur 3.9.
Figur 3.9 Hvor meget kan eleverne, når de starter på A-niveau i forhold til dine forventninger, indenfor følgende områder?
14
For samtlige af områderne, er andelen af lærere, der giver udtryk for, at eleverne lever op til forventningerne, større ved overgangen til A-niveau end ved overgangen fra folkeskolen til B-niveau. Ved overgangen til A-niveau angiver 79%, at eleverne kan det samme i forbindelse med sprogfærdighed og litteratur mod henholdsvis 57% og 41% ved overgangen til B-niveau, jf.
figur 3.8 og 3.9. Dette billede gør sig også gældende, når der ses på de en- kelte uddannelsesinstitutioner.
Der er generelt også en tendens til, at eleverne oftere lever mere end op til forventningerne i forbindelse med overgangen fra B-niveau til A-niveau, end hvad der er gældende ved overgangen fra folkeskolen. Der er dog flere ved overgangen til B-niveau, der giver udtryk for, at eleverne kan mere, når der ses på sprogfærdighed. Derudover viser det sig igen, at der er en større an- del af de ældre lærere i forhold til de yngre, der mener, at eleverne kan mindre end ventet, når der ses på engelsksprogede områders kultur, historie og samfund.
3.3 Elevernes specifikke sprogfærdigheder
I det følgende rettes fokus mod lærernes vurdering af elevernes specifikke sprogfærdigheder, når de starter på henholdsvis B-niveau og A-niveau.
Når der ses på overgangen fra folkeskolen til B-niveau, jf. figur 3.10, viser undersøgelsen, at eleverne specielt lever op til forventningerne – og mere end det – i forhold til at forstå engelsk tale og tale engelsk. 70% angiver, at eleverne kan det, man forventer i forhold til at forstå engelsk tale og andre 23% giver udtryk for, at eleverne kan mere end forventet indenfor dette område. I forhold til at tale engelsk angives det af 12% i undersøgelsen, at eleverne kan mere end ventet, mens andre 73% vurderer, at eleverne kan det samme.
Elevernes evne til at forstå engelske tekster vurderes af 2% af lærerne til at leve mere end op til forventningerne, og 5% angiver, at eleverne kan det samme som ventet.
Endvidere viser undersøgelsen, at elevernes evne til at skrive engelsk, når de starter på B-niveau, er den færdighed, de generelt er dårligst til. Samlet set angiver 20%, at eleverne kan det samme, som der forventes af dem, mens ingen af de interviewede lærere mener, at eleverne lever op til mere end, hvad der forventes.
15
23%
25%
21%
20%
12%
13%
12%
11%
70%
69%
74%
73%
73%
75%
66%
67%
59%
61%
64%
48%
20%
20%
24%
7%
6%
5%
7%
15%
12%
22%
22%
39%
37%
31%
51%
80%
80%
76%
1% 82%
0%
0%
0%
1%
5%
2%
2%
17%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n =734) Stx Htx Hhx Total (n =734) Stx Htx Hhx Total (n =734) Stx Htx Hhx Total (n =734) Stx Htx Hhx Forstå engelsk taleTale engelsk
Forstå engelske teksterSkrive engelsk
De kan mere De kan det samme De kan mindre
14%
14%
25%
11%
9%
8%
17%
9%
7%
6%
19%
6%
85%
85%
75%
89%
87%
89%
77%
83%
83%
84%
77%
82%
66%
69%
42%
63%
1%
2%
0%
0%
4%
3%
6%
8%
10%
10%
4%
14%
31%
28%
52%
4% 33%
3%
3%
5%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n =624) Stx Htx Hhx Total (n =624) Stx Htx Hhx Total (n =624) Stx Htx Hhx Total (n =624) Stx Htx Hhx Forstå engelsk taleTale engelsk
Forstå engelske teksterSkrive engelsk
De kan mere De kan det samme De kan mindre
Figur 3.10 Hvor meget kan eleverne, når de starter på B-niveau i forhold til dine forventninger, indenfor følgende færdig- heder?
I forbindelse med opdeling på uddannelse, bemærkes det, at der her igen er en tendens til, at specielt lærerne på Hhx vurderer, at eleverne kan mindre end ventet, når de starter på B-niveau.
I forhold til overgangen fra B-niveau til A-niveau, er tendenserne meget de samme som ved overgangen til A-niveau for områderne sprogfærdighed, litteratur og engelsksprogede områders kultur mv. – på samtlige af færdig- hederne er der flere, der her er af den opfattelse, at eleverne kan det sam- me eller mere end ventet i forhold til forventningerne ved overgangen til B- niveau, jf. figur 3.10 og 3.11.
Figur 3.11 Hvor meget kan eleverne, når de starter på A-niveau i forhold til dine forventninger, indenfor følgende færdig- heder?
Figur 3.11 viser endvidere, at lærerne på Htx generelt i højere grad end øv- rige oplever, at eleverne kan mere end ventet ved overgangen til A-niveau.
Dette var til dels også gældende ved de tre øvrige områder, jf. figur 3.9. 16
4. Viden om engelsk på det foregående niveau
I dette kapitel rettes fokus mod lærernes viden om engelsk på det foregåen- de niveau, herunder viden om mål og elevernes standpunkter.
48%
52%
38%
40%
52%
48%
62%
60%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Total (n=734)
Stx
Htx
Hhx
Meget eller nogen viden Begrænset eller ingen viden 4.1 Viden om mål
Alle lærer angiver at have meget eller nogen viden om mål for engelsk på B- niveau. Som kilde til denne viden henviser så godt som alle undervisere til, at de helt eller delvist har læst gældende love og vejledningsskrifter (99%).
51% har endvidere talt med elever om, hvordan det var at have engelsk på B-niveau i forbindelse med selve undervisningen, mens 34% uformelt har talt med eleverne herom. Der er desuden en forholdsvis stor gruppe, 20%, der svarer, at deres viden stammer fra deres generelle undervisningserfa- ring.
I forhold til viden om mål for engelsk i folkeskolen har 48% meget eller no- gen viden, mens de resterende 52% svarer, at deres viden om mål for en- gelsk i folkeskolen er begrænset eller ikke til stede, jf. figur. 4.1.
Figur 4.1 Hvor meget viden har du om mål for engelsk i folkesko- len?
Opdelt på uddannelse fremgår det, at lærere på Stx i højere grad end øvrige angiver at have meget eller nogen viden om målene for engelsk i folkeskolen (52%). Blandt lærere på Htx er andelen 38% og på Hhx 40%. Undersøgel- sen viser desuden, at ældre lærere med lang undervisningserfaring generelt i højere grad angiver at have viden om mål for engelsk i folkeskolen, end de- res yngre kolleger.
Som kilde til viden om målene for engelsk i folkeskolen henviser 70% af læ- rerne til, at de har talt med elever om, hvordan det var at have engelsk i folkeskolen i forbindelse med selve undervisningen, mens 57% uformelt har talt med eleverne herom – jf. figur 4.2. 31% har helt eller delvist læst gæl- dende love og vejledningsskrifter, mens 20% angiver, at deres viden stam- mer fra kontakt med folkeskolelærer. En sammenligning mellem uddannelser viser, at den uformelle samtaleform i relativt høj grad anvendes blandt lære- re på Htx (75%). Denne gruppe lærer har til gengæld i mindre grad end øv- rige indhentet deres viden via kontakt med folkeskolelærer (8%).
17
70%
57%
31%
20%
12%
73%
56%
34%
21%
14%
65%
75%
31%
8%
6%
63%
55%
22%
19%
9%
0% 20% 40% 60% 80%
Har talt med elever om hvordan det var at have
engelsk i folkeskolen i forbindelse med
undervisningen Har u
re elformelt talt med en eller fle ever om hvordan det
r at have engelsk i folkeskolen ar helt eller delvist læst
gældende love og vejledningsskrifter
Sam aler/samarbejde/kontakt ed folkeskolelærer
Andet va
H
t m
Total (n=687) Stx
Htx Hhx
Figur 4.2 Hvordan har du indhentet din viden om mål for engelsk i folkeskolen?
Anm: Spørgsmålet er ikke besvaret af respondenter, der har angivet ikke at have viden om mål for engelsk i folkeskolen.
21%
29%
34%
83%
98%
56%
32%
11%
15%
2%
24%
40%
55%
2%
0%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Uformel samtale (n=729) Individuel samtale i forbindelse med
undervisningen (n=729) Nej, aldrig
Ja, for nogle elever Gennemfører en prøve i engelsk (n=730)
Ser elevens karakter fra folkeskolen (n=729)
Ta r kontakt med elevens folkeskole vedr.
el ens engelskfaglige standpunkt (n=729) ge
ev
Ja, for alle elever
4.2 Viden om det engelskfaglige standpunkt
For overgangen mellem folkeskolen og B-niveau viser undersøgelsen, at 54% af lærerne indhenter viden om det engelskfaglige standpunkt i engelsk via en uformel samtale med nogle af eleverne. 24% anvender denne praksis for alle elever, jf. figur 4.3. 72% gennemfører en individuel samtale i forbin- delse med undervisningen - 40% med alle elever, og yderligere 32% med nogle af eleverne. Endvidere fremgår det, at 66% gennemfører en prøve i engelsk – 55% for alle elever og 11% for nogle elever. Undersøgelsen viser desuden, at 83% aldrig ser elevernes karakterer fra folkeskolen, og 98%
tager aldrig kontakt med elevernes folkeskole vedrørende elevernes engelsk- faglige standpunkt.
Figur 4.3 Indhenter du viden om den enkelte elevs engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på B-niveau, og i givet fald hvordan?
En sammenligning mellem uddannelsestyper viser blandt andet, at lærere på Stx i mindre grad end øvrige indhenter viden via individuelle samtaler i for-
bindelse med undervisningen (69%) – jf. nedenstående figur 4.4. Figuren 18
Anvendes for nogle eller alle elever
79%
71%
66%
17%
2%
77%
69%
65%
14%
1%
82%
81%
61%
14%
5%
85%
76%
69%
29%
1%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Uformel samtale
Individuel samtale i forbindelse med undervisningen
Gennemfører en prøve i engelsk
Ser elevens karakter fra folkeskolen
Total StxHtx
Tager kontakt med elevens folkeskole vedr. elevens engelskfaglige standpunkt
Hhx
viser andelen af lærere, der angiver at anvende de nævnte kilder til indhent- ning af viden for nogle eller for alle elever.
Figur 4.4 Indhenter du viden om den enkelte elevs engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på B-niveau, og i givet fald hvordan? – opdelt på uddannelsestype
Af figur 4.4 fremgår endvidere, at lærere på Hhx i højere grad end øvrige ser elevernes karakterer fra folkeskolen (29%). Undersøgelsen viser endvidere, at lærere med cand.mag som uddannelsesbaggrund, i højere grad end øvri- ge aldrig ser elevernes karakterer fra folkeskolen.
At visse lærere indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle elever, ved overgangen fra folkeskole til B-niveau, begrundes med, at det er, når der er problemer med den enkelte elev (74%), at det er afhængig af, at den enkelte elev selv fortæller om det (63%) eller at det er afhængig af, om læreren tilfældigt får det at vide (23%).
At visse lærer aldrig ser elevernes karakterer fra folkeskolen begrundes med, at lærerne ønsker at møde eleverne uden en forudfattet mening om, hvad de kan (78%), at de ikke har adgang til karaktererne (37%), samt at lærerne ikke anser karaktererne som relevante, idet det er noget helt andet, eleverne skal lære i engelsk, end det de lærte i folkeskolen (23%). Lærere på Stx angiver i højere grad end øvrige lærere, at grunden, til at de ikke ser karaktererne, er, at de ikke har adgang til dem. For lærere på Hhx begrun- des det i relativt høj grad med, at de ønsker at møde eleverne uden en for- udfattet mening om, hvad de kan, jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1 Når du ikke ser elevernes karakterer fra folkeskolen, er det så fordi ...?
Du ikke har adgang til karaktererne
Du ønsker at møde eleverne uden en forud-
fattet mening om hvad de kan
Ikke relevant, da det er noget helt andet eleverne skal lære i engelsk, end det de lærte i folkeskolen
Andet Antal
Total 37% 78% 23% 4% 605
Stx 40% 76% 26% 5% 449
Htx 31% 76% 20% 2% 49
Udd.
Hhx 29% 88% 12% 4% 107
19
For overgangen mellem B-niveau og A-niveau viser undersøgelsen, at 85%
taler med den lærer, der har haft eleven på B-niveau – med mindre lærerne selv har haft eleven på B-niveauet. 74% gør det for nogle elever, og 11% for alle elever. Dette fremgår i figur 4.5.
Figur 4.5 Indhenter du viden om den enkelte elevs engelskfaglige standpunkt i engelsk, når han/hun starter på A-niveau, og i givet fald hvordan?
15%
25%
26%
33%
57%
74%
50%
32%
42%
6%
11%
25%
41%
25%
37%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Taler med den lærer, der har haft eleven på B-niveau, hvis jeg ikke selv har haft eleven Uformel samtale Individuel samtale i forbindelse med
undervisningen
Ser elevens karakter fra B-niveau
Gennemfører en prøve i engelsk
Nej, aldrig Ja, for nogle elever
Ja, for alle elever
Anm: Figuren er baseret på 619 besvarelser
75% gennemfører en uformel samtale – 50% med nogle elever og 25% med alle elever. Endvidere svarer 73%, at de afholder en individuel samtale med eleverne i forbindelse med selve undervisningen – 32% med nogle af elever- ne og 41% med alle elever. Desuden fremgår af figur 4.5, at 67% ser ele- vernes karakterer fra B-niveau og 43% gennemfører en prøve i engelsk.
For overgangen mellem B-niveau og A-niveau er der begrænsede forskelle i mellem de tre uddannelsestyper, og hvilke kilder der anvendes til indhent- ning af viden om det engelskfaglige standpunkt. Lærere på Htx adskiller sig dog ved i højere grad end øvrige lærere, at gennemføre en prøve i engelsk med henblik på at indhente viden om det faglige standpunkt.
At visse lærere indhenter viden om standpunkter for nogle, men ikke alle elever, ved overgangen fra B-niveau til A-niveau, begrundes med, at det er, når der er problemer med den enkelte elev (91%), at det er afhængig af, at den enkelte elev selv fortæller om det (52%) eller at det er afhængig af, om læreren tilfældigt får det at vide (32%).
At visse lærer ikke ser elevernes karakterer fra B-niveau begrundes primært med, at lærerne ønsker at møde eleverne uden en forudfattet mening om, hvad de kan (94%).
20
4.3 Lærernes viden om elevernes baggrund
43% af lærerne angiver, at de generelt ved, om eleverne kommer fra 9. eller 10. klasse, når de starter på den gymnasiale uddannelse, jf. tabel 4.2. Lære- re på Stx svarer i mindre grad end øvrige, at de har kendskab til, om elever- ne kommer fra 9. eller 10. klasse.
Tabel 4.2 Ved du generelt om eleverne kommer fra 9. eller 10.
klasse, når de starter på den gymnasiale uddannelse?
Ja Nej Antal
Total 43% 57% 727
Stx 41% 59% 520
Htx 51% 49% 57
Udd.
Hhx 49% 51% 150
Blandt lærere, der har viden om, hvorvidt eleverne kommer fra 9. eller 10.
klasse, svarer 67%, at der generelt ikke er forskel på, hvordan eleverne kla- rer sig, jf. tabel 4.3. 10% svarer, at elever fra 9. klasse generelt klarer sig bedre, og 7% svarer, at eleverne fra 10. klasse generelt klarer sig bedre. De resterende 15% svarer ved ikke.
Tabel 4.3 Er der på B-niveau forskel på hvordan elever, der starter efter henholdsvis 9. og 10. klasse klarer sig i engelsk?
Ja, elever, der starter efter 9.
klasse, klarer sig generelt
bedre
Ja, elever, der starter efter 10.
klasse, klarer sig generelt bedre
Nej, der er generelt ikke forskel på hvordan
elever eleverne klare sig
Ved
ikke Antal
Total 10% 7% 67% 15% 316
Stx 11% 5% 70% 15% 213
Htx 3% 17% 72% 7% 29
Udd.
Hhx 12% 9% 58% 20% 74
En sammenligning på tværs af uddannelsestyper viser, at lærer på Htx i hø- jere grad end øvrige svarer, at elever, der starter efter 10. klasse, generelt klarer sig bedre.
21
