• Ingen resultater fundet

THE LIBRARY

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "THE LIBRARY"

Copied!
46
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

(2)

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

(3)
(4)

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

(5)
(6)
(7)

C H R . R E V E N T L O W

EUROPAS SELVMORD

H V E M H A R S K Y L D E N ?

H l .

S T E E N H A S S E L B A L C H S F O R L A G - K Ø B E N H A V N

(8)
(9)
(10)
(11)

C H R . R E V E N T L O W

EUROPAS SELVMORD

H V E M H A R S K Y L D E N ?

S T E E N H A S S E L B A L C H S F O R L A G - K Ø B E N H A V N

(12)

r r "

HASSELBALCHS BOGTR., KBHVN.

(13)

A a r s a g e r n e til d e n f ø r s t e V e r d e n s k r i g g a a r l a n g t tilbade i Historien — f . E k s . til d e n uheldige Deling af K a r l d e n Sto­

r e s Rige Anno 843. Og d e e r i k k e blot a t søge i D i p l o m a t e r s m e r eller m i n d r e fiffige O p t r æ d e n e l l e r f a l s k e Spil, m e n d e t i n d e s i F o l k e n e s Liv o g Udvikling, i S t a t e r n e s Konstruktion og væsen, i de s a m l e d e økonomiske, sociale o g kulturelle F o r h o l d . D e f i n d e s i tekniske F r e m s k r i d t , i Overbefolkning, i kapitalistisk E k s p a n s i o n s d r i f t o g i A r b e j d e r e s Krav, i i m ­ perialistisk Magtstræb o g i nationalistisk Selvforgudelse.

E n s a a d a n Selvforgudelse, d e r i k k e e r U d t r y k f o r s u n d Nationalfølelse, m e n f o r s n æ v e r o g f a n a t i s k Nationalisme e r lige s a a l i d t noget f o r e t e n k e l t F o l k specielt, s o m Krig og E r o b r i n g e r e r det. D a B i s m a r c k m e d T y s k l a n d s E n h e d f o r Øje f r e m s a t t e s i n Udtalelse o m , a t d e s t o r e Spørgsmaal i k k e a f g j o r d e s ved P a r l a m e n t s t a l e r , m e n m e d Blod o g J æ r n , hav­

d e d e n l i b e r a l e S t a t s m a n d C a v o u r allerede b r u g t lignende Udtalelser m e d Italiens E n h e d f o r Øje, o g a l l e a n d r e L a n d e p r a k t i s e r e t d e m . D e altyske S t o r h e d s u d b r u d o m T y s k l a n d s Verdensmission g a a r d a ogsaa jævnsides m e d lignende Ud­

talelser i a n d r e L a n d e — Udtalelser f r a f ø r e n d e Mænd, i hvilke h v e r t L a n d f r e m h æ v e s s o m det af Gud udvalgte, d e r e j e r Retten til a t h e r s k e o v e r a n d r e .

J e g s k a l n æ v n e nogle f a a E k s e m p l e r h e r p a a f r a A a r e n e f ø r K r i g e n :

H a n o t a u x s k r i v e r , a t „ F r ø e t til et f r a n s k Herrevælde e r u d s a a e t p a a alle Dele af J o r d e n . Det s k a l s p i r e o p u n d e r H i m l e n s Beskyttelse". L o r d Rosebery e r k l æ r e r , a t E n g l a n d m a a h o l d e sig k l a r t , a t „en Del af v o r Pligt og Arvelod g a a r u d p a a a t sørge f o r , a t Verden b æ r e r v o r Nations

(14)

6

S æ r p r æ g o g i k k e nogen a n d e n s " . B a a d e Gladstone og Salis­

b u r y t a l e r o m d e n særlige Mission, s o m F o r s y n e t h a r givet E n g l a n d . Curzon tilegner sin Bog o m d e t f j e r n e Østens P r o ­ b l e m „ d e m , d e r t r o r , a t det britiske Rige, udvalgt af F o r ­ synet, e r det største V æ r k t ø j f o r d e t Gode, V e r d e n h a r set . B e r n h a r d i siger, at „det tyske F o l k h a r f a a e t sig tildelt e n h ø j , ja m a a s k e den allerhøjeste Betydning t o r Menneske­

h e d e n s Udvikling". Den a m e r i k a n s k e S e n a t o r Beveridge p a a s t a a r , a t „Gud h a r bestemt d e t a m e r i k a n s k e F o l k som det udvalgte til a t overtage Ledelsen ved Verdens Genfødel­

se". Dostojevski m e n e r d e r i m o d , a t d e t e r d e t hellige Rus­

l a n d , d e r „skal sige V e r d e n s sidste O r d " .

T y p i s k f o r hele d e n n e e n s a r t e d e Opfattelse e r e n l d - vikling af den f r a n s k e , politiske Militærforfatter Driault, d e r i „Les t r a d i t i o n s politiques d e l a F r a n c e " f o r k l a r e r , hvor­

ledes h a n s L a n d , F r a n k r i g , e r d e n s t o r e Nation, Geniets, A a n d e n s o g d e n gode S m a g s Nation, ja selve Apostelnatio­

nen. Den e r — siger h a n — „den vidunderligste historiske Skikkelse, d e n ædleste og højeste, d e r f i n d e s i Verden. Den h a r i k k e Ret til a t u n d d r a g e sig sin o p h ø j e d e Opgave. Dens æ d l e Blod m a a vise alle T r i n e n e p a a den m ø j s o m m e Nej, p a a h v i l k e n Menneskeheden bliver s t o r i Visdom og God­

h e d " .

E n s a a d a n s u b j e k t i v Begejstring k a n jo v æ r e s a a r e s m u k . Men d e n e r temmelig livsfarlig f o r a n d r e . Og som Udslag af hele d e n n e hedensk-religiøse Selvforherligelse f a n d t e s d e r f o r ogsaa s o m fælles Ivrigsaarsag e n overalt h e rs k e nd e E k s p a n s i o n s t r a n g , d e r ogsaa f i k Udtryk i S amme n sp i l mel­

l e m S t a t og F i n a n s v e r d e n g e n n e m n a t i o n a l Organisation at d e n i sig selv i n t e r n a t i o n a l e Kapital til Anbringelse i og l d- b y t n i n g af f r e m m e d e L a n d e og F o l k . T h i ved Ekspansionen s k u l d e i k k e blot F o l k e n e s S t o r h e d s d r ø m m e tilfredsstilles, m e n ogsaa S t a t e r n e s Magt og I n d i v i d e r n e s Ærgerrigheds- og Nydelsesbegær. Og h e r o v e r f o r f a n d t e s i k k e nogen moi alsk eller religiøs Modvægt.

Det h a r jo ogsaa vist sig, at det s a a k a l d t e kristne E u r o p a i k k e e r kristent. Den katolske Kirke e r ikke blot indstillet p a a a t i m ø d e k o m m e e n religiøs T r a n g , m e n e r e n \ erdens- institution, d e r ogsaa, ud o v e r alle Statsgrænser, søger Op- n a a e l s e af politisk Magt — eventuelt ved nationale Konces­

(15)

7

sioner, som f. E k s . Kanoniseringen af J e a n n e d'Arc. Og lige­

s o m d e n ortodoks-russiske h a r d e protestantiske K i r k e r — i Tyskland s o m i E n g l a n d og a n d e t Sted — vist sig m e r e s o m n a t i o n a l e Statsinstitutioner, d e r t r o p p e d e o p s a m m e n m e d F y r s t e r n e o g P r æ s i d e n t e r n e , Politikerne og Hærene, e n d s o m Udtryk f o r Kristi E va n ge l i u m. De h a r d e r v e d v a n d r e t H a a n d i H a a n d m e d d e v e r d e n s b e h e r s k e n d e materialistisk-sanse- lige, chauvinistiske og imperialistiske Strømninger. Kun ér.

virkelig Undtagelse h e r f r a h a r jeg f u n d e t , nemlig Kvækerne.

Nogen religiøs-moralsk H i n d r i n g f o r d e n almindelige Ud­

vikling o g d e n „Kultur", d e r f ø r t e til Krigen og d e r e f t e r til d e frygtelige F r e d s r e s u l t a t e r , f a n d t e s d a i k k e . Med T i d e n s a n d e n s t o r e a a n d e l i g e Magtfaktor, Pressen, v a r det nemlig i k k e b e d r e bevendt e n d m e d Kirken. H e r f a n d t e s k u n f a a Undtagelser f r a d e n Hovedregel, a t d e n stod i Staters, P a r ­ tiers eller Klikers Interessetjeneste, o g a t d e n k u n d e mobili­

s e r e s til a t støtte eller s k j u l e d e mest egoistiske F o r m a a l gen­

nem e n dertil t j e n e n d e P a a v i r k n i n g af Sindene. Det viste

s ig jo ogsaa k l a r t u n d e r Krigen, hvorledes Pressen i k k e blot e r e n altid tilstedeværende Krigsaarsag, m e n ogsaa e t fryg­

teligt Krigsmiddel, d e r k a n mobiliseres p a a lignende Maade.

s o m S t a t s m æ n d e n e s T r i b u n e r , F i l m e n , T e a t r e t , Prækestole o g delvis ogsaa L i t e r a t u r e n og Videnskaben blev det mobiliseres til e n Krigstjeneste, d e r g a a r u d p a a a t u d n y t t e alle t o l k s s t o r e Uvidenhed 0111 h v e r a n d r e o g a t benvtte b a a d e h ø j e I d e a l e r o g lavt H a d til Opnaaelse af d e opstillede Maal.

Hele d e n n e teknisk-materialistiske og „ k u l t u r e l l e " Bag­

g r u n d m a a d a i k k e tabes af Syne, n a a r m a n s k a l u n d e r ­ søge, h v o r f o r Krigen k o m — o g hvo rfor ogsaa F r e d e n e r blevet, s o m d e n e r . „ K u l t u r " e r d o g m a a s k e et f o r k e r t Ord

— thi d e r eksisterer n æ p p e nogen egentlig evropæisk Kul­

t u r , m e n s n a r e r e e n ensartet, k u n l o k a l f a r v e t Civilisation.

Det v a r i k k e to forskellige Ku l t ure r, d e r i Verdenskrigen t ø r n e d e m o d h v e r a n d r e ; d e n v a r et S a m m e n s t ø d i n d e n f o r e n Civilisation, d e r i alt væsentligt v a r af s a m m e Art i dens a f g ø r e n d e Centrer, i W i e n og Petersborg, i L o n d o n og New York, P a r i s o g København. Den s a a e d e overalt den s a m ­ m e Sæd, og den h a r høstet den s a m m e F r u g t .

(16)

8

Mod h e l e d e n n e B a g g r u n d e r d e t n u r e t tydeligt a t s e a d ­ skillige af d e Hovedlinier, e f t e r h v i l k e m a n politisk og diplo­

m a t i s k bevægede sig h e n i m o d o g til Slut s t y r t e d e i n d i Kri­

gen.

G e n n e m d e t r e n a t i o n a l e Krige, Bismarck f ø r t e , h a v d e h a n s a m l e t d e t tyske Rige, og dette gennemgik d e r e f t e r e n i Historien e n e s t a a e n d e Udvikling, d e r b r a g t e d e t til a t s t a a s o m Verdens mest f r e m s k r e d n e L a n d p a a talrige af Civilisa­

tionens O m r a a d e r , s a m t i d i g m e d , a t d e t s F o l k e t a l steg i u a n e t G r a d , f r a c. 40 Mill, i 1870 til 68 Mill, i 1914. Det søgte u d o v e r s i n e G r æ n s e r e f t e r Raastoff e r og Markeder, o g p a a H a n d e l e n s , S øfa r t ens , I n d u s t r i e n s og alle tekniske O m r a a d e r voksede d e t s a a l e d e s o p , a t d e t v a k t e Misundelse og Frygt.

I Modsætning til F r a n k r i g , E n g l a n d og R u s l a n d v a r Tysk­

l a n d f ø r s t s e n t blevet e n n a t i o n a l E n h e d . I A a r h u n d r e d e r h a v d e det v æ r e t e n e u r o p æ i s k Valplads, d e r u n d e r Tredive- a a r s k r i g e n o g L u d v i g XIV's Krige, u n d e r F r e d e r i k I I ' s o g Napoleons Krige s t a d i g v a r blevet hærget. D e n s a a k a l d t e tyske Militarisme f i k d e r f o r o g s a a s i n særlige F o r m s o m Føl­

ge af L a n d e t s Beliggenhed o g historiske S k æ b n e , ligesom engelsk o g f r a n s k Militarisme e r et Udtryk f o r d e særlige F o r u d s æ t n i n g e r , d e r h e r h a r bestemt d e r e s F o r m e r o g Ud­

slag.

T y s k l a n d s i n d r e politiske Udvikling gik i m i d l e r t i d i k k e f r e m a d i s a m m e T e m p o s o m d e n økonomisk-materielle, d e r s u g e d e K r æ f t e r b o r t f r a d e t politiske Liv eller l o d d e m stag­

n e r e . Dets B u r e a u k r a t i v a r dygtigt, m e n stift, d e t s J u n k e r e a r r o g a n t e , d e t s S t o r i n d u s t r i p a a g a a e n d e , m e n d e t s b o r g e r ­ lige D e m o k r a t i v a r splittet o g svagt, og d e t s S oci ald e m ok ra t i d e t m e s t d o k t r i n æ r e i E u r o p a , o g L a n d e t v a r s p a l t e t i k k e blot i D y n a s t i e r o g E n k e l t s t a t e r , i n d e n f o r hvilke Preussen d o m i n e r e d e , m e n ogsaa i e n s t o r k a t o l s k og e n s t o r prote­

s t a n t i s k F o l k e d e l — a l t t i l s a m m e n v i r k e n d e h æ m m e n d e p a a e n indrepolitisk Nyorientering o g Konsolidering, ved hvilken ogsaa d e n begavede, m e n impulsive o g af Byzantinisme o m ­ givne Kejser k u n d e h a v e f a a e t e t nødvendigt p a r l a m e n t a r i s k Korrektiv.

Udenrigspolitisk v a r d e n tyske Politik us ikker og f a m ­ l e n d e o g blev det yderligere ved den Modstand, d e n m ø d t e u n d e r Bestræbelserne f o r a t f a a „en P l a d s i Solen" ved Siden

(17)

9

tdV ? Z " T t f d e l t e J O l d e n S V æ r d i f u l d e E§ - imellem Sig. De a l t y s k e Skr i g , en uklog O p t r æ d e n i Grænseegnene

e j s e i e n s T a l e r o g d e n a l t f o r u d s k r e g n e F l a a d e p o l i t i k vir- kede d e s u d e n i r r i t e r e n d e o g mistænkelig. Om e n Politik m e d R u s l a n d o g m o d E n g l a n d eller m e d E n g l a n d m o d Rus- K on ti ne nt

1 Tri'

r f t 6 1' a t F o r sÖ g e n e P a a e n s a m l e t K o n t m e n t a l p o h t i k v a r s t r a n d e d e , k a n i k k e afgøres. Men h e l - h e l . SHU 8 v n , a l 1 h a f t F o r s*a a eI s e n a f , a t E v r o p a s hele Stilling i \ erdenspolitiken e f t e r A m e r i k a s o g J a p a n s r e m v æ k s t e r a f h æ n g i g af S a m v i r k e n m e l l e m e t s t æ r k t E n g - a n o g e t s t æ r k t T y s k l a n d — hvilket jo o g s a a e r d e n Kon­

stellation, d e r e r gunstigst f o r D a n m a r k s Selvstændighed.

T y s k l a n d holdt imidlertid f a s t ved F o r b i n d e l s e n m e d Østrig o g det upaalidelige Italien, o g i A a r e n e f ø r 1914 h a v d e m a n d a Billedet af E u r o p a s dygtigst a r b e j d e n d e F o l k p a a l e m m o d /O Millioner, d e r aarligt voksede m e d % Million, lig­

g e n d e geografisk y d e r s t uheldigt, i n d e k l e m t , m e d d a a r l i g e Grænser, omgivet af R u s l a n d o g F r a n k r i g s o m F j e n d e r o g m e d k u n to Udveje f o r s i n n at url ig e E k s p a n s i o n , e n o v e r avet, h v o r d e t f j e n d t l i g s t e m t e og b e k y m r e d e E n g l a n d k u n d e s p æ r r e Vejen, o g e n o v e r d e t svage Østrig og d e t u s i k r e B a l k a n m o d Lilleasien, h v o r dets Interesser m a a t t e k o n k u r r e r e o g eventuelt kollidere m e d Ruslands, E n g l a n d s o g F r a n k r i g s .

Alene i d e n n e T y s k l a n d s Vækst o g hele Stilling l a a d a e n eller f l e r e Krigsaarsager. Men s a a d a n n e f a n d t e s ogsaa i h ø j G r a d and*e S t e d e r , ligesom d e n Magtfilosofi, d e r dyrkedes i t oi skellige tyske Kredse, i k k e blot s t e m t e overens m e d samtlige S t a t e r s p r a k t i s k e O p t r æ d e n , m e n v a r i Slægt m e d o g k u n i sin F o r m skilte sig f r a f r a n s k Positivisme, russisk Slavofilisme o g engelsk Utilitarisme o g Darwinisme.

Det b u r e a u k r a t i s k centraliserede F r a n k r i g m e d sit k r i g e r ­ s k e o g m o d Gloire higende F o l k ventede og f o r b e r e d t e sig p a a Revanchen.

Den f r a n s k e Revancheidé e r i k k e f ø d t i 1870. B a a d e fol- keligt-bevidst o g i k k e m i n d s t praktisk-politisk m a a den date­

r e s til Østrigs Nederlag o v e r f o r Preussen i 1866.

Allerede 3. Maj 1866 holdt T h i e r s e n T a l e i d e t f r a n s k e

(18)

10

P a r l a m e n t , i hvilken h a n a n g r e b den kejserlige Regering i k ­ k e blot f o r d e n s Støtte af d e italienske Enhedsbestræbel- s e r , m e n i s æ r f o r d i den h a v d e støttet Bismarcks Politik b a a - d e f ø r o g e f t e r 1864 o g d e r v e d b i d r a g e t til a t give Preussen b a a d e Kielerhavn og E i d e r k a n a l e n . Det gælder, hævdede Thiers, o m , a t d e r i k k e f i n d e s et s t æ r k t T y s k l a n d : „Den ev- r o p æ i s k e Politiks s t o r e P r i n c i p e r , a t T y s k l a n d s k a l v æ r e s a m m e n s a t af uafhængige S t a t e r , k u n i n d b y r d e s f o r b u n d n e ved e t s i m p e l t føderalistisk B a a n d " .

D e n n e T a l e g j o r d e e n mægtig Virkning. Den f r a n s k e Hi­

s t o r i k e r E m i l e Bourgeois siger i sit V æ r k o m det m o d e r n e F r a n k r i g , a t „ f r a d e n D a g f r e m e f t e r nægtede f r a n s k offent­

lig Mening a t m a a l e f r a n s k Udenrigspolitik m e d a n d e t Maal e n d d e t A l a r m r a a b og d e t S k r i g af s a a r e t Stolthed, til hvilket T h i e r s h a v d e tvunget sine L a n d s m æ n d til a t lytte". Napoleon, d e r f ø l t e Virkningen, h o l d t e t P a r Dage e f t e r e n T a l e o m Nationaliteternes Ret — m e n h a n s indviklede Politik gavne­

d e Bismarck, o g P r e u s s e n s S e j r over Østrig og d e sydtyske S t a t e r o p f a t t e d e s af d e t f r a n s k e F o l k og d e t s Regering s o m e t s t o r t N e d e rl a g f o r F r a n k r i g o g dets Anseelse, e n Opfattelse, d e r f i k Udtryk i Marskal R a n d o n s O r d : „Det e r F r a n k r i g , d e r d e r e r blevet s l a a e t ved S a d o v a ! " (3. J u l i ) . Politikeren Hector Pessard s k r e v : „De mest fredelige af v o r e Kolleger blev Krigs­

tordenkiler, o g selv B i s m a r c k s B e u n d r e r e talte o m a t f l a a h a m levende." Og d e n 22. J u l i r e t t e d e a n d r e ( F o u l d og Magne) e n Henvendelse til K e j s e r e n : „ S t a n d s Preussens Udvidelser. Tøv i k k e , hvis Krig e r nødvendig. Ingen Krig vil v æ r e m e r e p o p u ­ l æ r eller m e r e h æ d e r f y l d t . "

Men det vovede Napoleon i k k e s t r a k s . H a n søgte a t r e d d e Æ r e n bl. a . ved a t f a a e n P a r a g r a f o m sin Yndlingstanke, Folkeafstemning, i n d i P r a g e r f r e d e n , m e n k o r t i Forvejen h a v d e h a n tilbudt Bismarck a t f i n d e sig i, a t d e tyske Syd­

s t a t e r blev f o r b u n d n e m e d Preussen, hvis Preussen vilde tillade F r a n k r i g a t — a n n e k t e r e Belgien.

F r a Begivenhederne i 1866 d a t e r e r Revanchetanken sig.

De følgende A a r p r æ g e d e s af F o r b e r e d e l s e r til den Revanche­

krig, s o m Bismarck ventede og til sit Enhedsværks F u l d ­ endelse ogsaa ønskede, og s o m F r a n k r i g „i d e n nationale Æ r e s N a v n " (Seignobos) f r e m k a l d t e og erklærede, efter a t h a v e r u s t e t sig til den b a a d e militært, s a a Krigsministeren

(19)

11

h æ v d e d e : „Vi e r r e d e , m e r e e n d r e d e , " og politisk, i d e t m a n m e n t e a t h a v e s i k r e t s i g Østrigs o g Italiens Støtte, s a a Mini- s t e i c h e l e n Ollivier k u n d e u d b r y d e : „Vi tager Ansvaret m e d et l e t H j æ r t e ! "

D e n n e f ø r s t e R e v a n c h e k r i g blev tabt, o g d e n s Udfald hil­

stes m e d Glæde i E n g l a n d , f o r d i d e t v a r d e n tilsyneladende s t æ r k e s t e F a s t l a n d s m a g t , d e r l e d Nederlag. Men Revanche­

ideen og d e n Politik, d e r ligger b a g d e n og h a r v æ r e t f r a n s k I olitik i A a r h u n d r e d e r , og s o m T h i e r s k u n p a a n y f o r m e d e , u d g ø r en af d e Hovedlinier, d e r f r a 1866 o v e r 1870 f ø r e r o p til den f ø r s t e Verdenskrig, idet d e n bl. a . ogsaa ligger b a g den Alliance, d e r o m k r i n g 1890 sluttedes mellem F r a n k r i e o e R u s l a n d .

1 d e følgende Aar, og særlig efter, a t d e n japansk-russiske Krigs L d f a l d a t t e r k a s t e d e R u s l a n d s E k s p a n s i o n s t r a n g m o d E v r o p a , l a a n t e F r a n k r i g dette L a n d talrige Milliarder, d e r bl. a. a n v e n d t e s til Udvikling af dets Militærvæsen o g Rygning af strategiske J æ r n b a n e r m o d T y s k l a n d og Østrig. Og m e d e n s d e r m o d Slutningen af forrige Aarhundrede herskede s t æ r k S p æ n d i n g mellem F r a n k r i g o g E n g l a n d p a a G r u n d af kryd*

s e n d e Interesser i Afrika, o r d n e d e s F o r h o l d e n e h e r gennem den s a a k a l d t e Marokkopolitik, d e r i k k e blot blev et Hoved­

led i d e Restræbelser, s o m e f t e r 1904 tog Sigte p a a a t isolere o g i n d k r e d s e T y s k l a n d , m e n s o m i hele sin Art h ø r e r til det hemmelige D i p l o m a t i s sorteste T r a n s a k t i o n e r . Man slog u n - d e r h a a n d e n e n H a n d e l af o m to L a n d e , Marokko og Æ g y p t e n , s o m i k k e tilhørte nogen af P a r t e r n e , og benyttede e f t e r h a a n - d e n p a s s e n d e Lejligheder — f . Eks. f r a f r a n s k Side Opdig­

telsen af e n Historie o m , a t d e r v a r O p r ø r i Fez, og a t Ev- r o p æ e r e v a r blevet m y r d e d e — til at g e n n e m f ø r e de trufne, hemmelige Aftaler.

I Løbet a t A a r e n e indtil 1912 h a v d e Aftalerne mellem F r a n k r i g og E n g l a n d affødt e n m i l i t æ r S a m v i r k e n af en Art, d e r k u n k a n t æ n k e s me l l e m allierede. E n g l a n d koncentrere­

d e nemlig Hovedmassen af sin Sømagt i Nordsøen og Ka­

nalen, m e d e n s F r a n k r i g derved k u n d e k o n c e n t r e r e sin i Mid­

delhavet. Hensigten h e r m e d oplyste allerede Admiralitetslord A r t h u s Lee s a a r e tydeligt i sin Udtalelse, F e b r u a r 1905: „Eng­

l a n d s F l a a d e e r n u rettet m o d Ty skl an d. Jeg h a a b e r , a t d e n i Tilfælde af F a r e vil v æ r e i S t a n d til a t s l a a det første Slag,

2*

(20)

12

o g d e t et a f g ø r e n d e Slag, i n d e n v o r Modpart bliver k l a r o v e r , a t d e r e r Krig." Delcassé oplyste samtidig, a t i Tilfælde af e n Krig m e d T y s k l a n d vilde d e n engelske H æ r h j æ l p e F r a n k r i g ved a t l a n d s æ t t e i J y l l a n d 100,000 Mand, d e r s k u l d e m a r c h e r e m o d Ivielerkanalen.

D e n f ø r s t e M a rokk okr is e e n d t e dog i 1905 u d e n videre F ø l ­ ger, s k ø n t E v r o p a stod p a a R a n d e n af Krig. Delcassé f a l d t i F r a n k r i g , o g E n g l a n d f i k e t n y t Ministerium, m e d Campbell B a n n e r m a n n , s e n e r e Asquith s o m P r e m i e r - og E d w a r d Grey s o m Udenrigsminister. Men Grey a r v e d e d e n af Kong E d w a r d og L o r d L a n s d o w n e p a a b e g y n d t e Ententepolitik o g Militæraf­

t a l e r n e m e d F r a n k r i g .

1 1906 f a n d t Algeciraskonferencen Sted, og u n d e r d e n n e v a r det, a t d e n engelske Oberst B a r n a d i s t o n „konverserede"

m e d d e n belgiske Generalstabschef o m , hvorledes e n engelsk H æ r eventuelt k u n d e l a n d s æ t t e s i Belgien — Konversationer, d e r s e n e r e genoptoges u n d e r d e n s t æ r k t s p æ n d t e Krise i 1911, d a E v r o p a a t t e r stod p a a Grænsen mel lem Krig og F r e d . M a r o kko s pør g sma al et blev d o g n u afgjort, m e n m e d Rette k u n d e b a a d e f r a n s k e og engelske F r e d s v e n n e r m e d s k a r p e O r d s t e m p l e det Dobbeltspil, s o m F r a n k r i g - E n g l a n d og delvis S p a n i e n h a v d e spillet i hele d e n n e Sag, i d e t d e r offentligt o g u n d e r F o r h a n d l i n g e r n e m e d T y s k l a n d f ø r t e s é n Politik, m e n u n d e r h a a n d e n e n helt a n d e n p a a G r u n d l a g af d e hemmelige Aftaler o m Marokko og Æ g y p t e n , s o m f ø r s t blev k e n d t e i Slutningen af 1911.

Den Omstændighed, a t F r a n k r i g og E n g l a n d v a r F æ l l e r i d e n n e lyssky Interessepolitik, v i r k e d e selvfølgelig i k k e hi n ­ d r e n d e p a a E n t e n t e n s Udvikling; m a n s i k r e d e s i g endog det, af den engelsk-franske F l a a d e afhængige Italiens Vel- villie ved a t give det f r i H æ n d e r til a t o v e r f a l d e og e r o b r e Tripolis, o g Italien h a v d e forøvrigt a l l e r e d e i 1902 sluttet en h e mme l i g Overenskomst m e d F r a n k r i g , s o m v i r k e d e i 1914, m e n f ø r s t blev b e k e n d t i 1918. E f t e r R u s l a n d s Nederlag over­

f o r J a p a n f o r m i n d s k e d e s d e n engelske F r y g t f o r Rusland, o g i 1907 e n e d e s d e to L a n d e o m a t k v æ l e o g dele Persien. H e r ­ m e d v a r Begyndelsen gjort til, a t R u s l a n d s o m F r a n k r i g s og J a p a n s o m E n g l a n d s Allierede ogsaa inddroges i d e n entente cordiale, d e r ved K r i g s u d b r u d d e t s k u l d e vise sig f o r F r a n k r i g s og E n g l a n d s V e d k o m m e n d e p r a k t i s k set a t v æ r e e n Alliance,

(21)

13

e n compact, s o m Lloyd George i 1918 k o m til a t k a l d e den.

Og tilmed e t F o r b u n d af d e n Art, a t d e t til Slut blev R u s l a n d , d e r f i k Magten til a t b e s t e m m e Begivenhedernes G a n g o g til sine F o r m a a l s F r e m m e a t k u n n e benytte i k k e blot den s t o r - s e i b i s k e Politik, m e n ogsaa hele E n t e n t e n .

Det h a r a l t i d v æ r e t o g vil altid v æ r e R u s l a n d s s t o r e Maal a t sætte s i g i Besiddelse af Konstantinopel og D a r d a n e l l e r n e

— d. v. s. a t b e h e r s k e d e n o r t o d o k s e Kirkes hellige S t a m s æ d e o g Udløbet til Middelhavet. H v e r G a n g Maalet syntes n a a e t , s t r a n d e d e d e t p a a Vestmagternes Støtte til Tyrkiet, o g F o r ­ h o ld ene p a a B a l k a n udviklede s i g g e n n e m Oprettelsen af d e selvstændige B a l k a n s t a t e r e f t e r h a a n d e n saaledes, a t et d i r e k t e russisk F r e m s t ø d m o d Konstantinopel h i n d r e d e s . Men b a a d e Ententepolitiken o g d e n stedse m e r e agressive stor­

serbiske Politik k u n d e af R u s l a n d benyttes til Opnaaelse af det s t o r e Maal, hvis Realisation k r æ v e d e , a t Østrig opløstes,

( )§ t y s k l a n d svækkedes. I m a n g e A a r h a v d e d e t v æ r e t god Latin i R u s l a n d , a t Vejen til Konstantinopel g a a r gennem B r a n d e n b u r g e r T o r .

Østrig — o g s æ r l i g d e t s g e r m a n s k e E l e m e n t — h a v d e i A a r h u n d r e d e r v æ r e t E v r o p a s F o r p o s t o v e r f o r Østen. Det h a v ­ d e betvunget Magyarerne o g d a n n e t e n B a r r i e r e m o d Slaver, l a r t a r e r o g T y r k e r , ogsaa n a a r disse v a r allierede m e d Vest­

m a g t e r — ligesom d e t vel i k k e m i n d s t skyldtes G e r m a n e r , a t E v r o p a f r i g j o r d e s f o r H u n n e r n e , og a t F r a n k r i g ved Mars- l a - l o u i i e d d e d e s f r a Maurerne. Men det habsburgske Rige v a r e f t e r h a a n d e n blevet s v æ k k e t b a a d e u d a d t i l o g i n d a d ­ til g e n n e m d e n Opsugning af forskelligartede Folkeelemen­

ter, s o m d e t s historiske Opgave m e d f ø r t e , og det h a v d e des­

u d e n i f o r r i g e A a r h u n d r e d e s v æ k k e t sig selv ved a t ville h æ v d e sit H e r r e d ø m m e i T y s k l a n d og s i n e g a m l e E r o b r i n ­ g e r i Italien. F o r s e n t vendte det sin f u l d e O p m æ r k s o m h e d m o d Øst o g Syd, ligesom det f o r s e n t e r k e n d t e d e n — m a a - s k e ogsaa u m ul i ge — Opgave a t f o r s o n e Rigets forskelligar­

tede F o l k m e d Tilværelsen i n d e n f o r s a m m e S t a t . Den i S er a- jewo dræbte Tronfølger vilde have forsøgt a t omdanne Dobbeltmonarkiet til en f ø d e r a t i v Stat, m e n i mange Kredse

(22)

14

ventedes det dog, a t F r a n t z Josefs Død vilde blive Signalet til Rigets Opløsning, ja a t d e n n e Begivenhed v a r den Lejlig­

hed, p a a hvilken R u s l a n d o g Serbien ventede — d. v. s. a t d e n g a m l e Kejsers Død vilde f ø r e d e n s t o r e Krig efter sig.

Det vil v æ r e um ul i gt h e r n æ r m e r e a t s k i l d r e Forholdenes Udvikling p a a B a l k a n e n d o g blot f r a Østrigs Annektion i 1908 af Bosnien o g Herzegovina f o r derigennem a t konsolidere sin Stilling o g i m ø d e g a a d e serbiske Aspirationer, s o m allerede d a v a r ved a t gøre sig gældende, og s o m sigtede m o d Maal, d e r vilde v æ r e uforenelige m e d d e t h a b s b u r g s k e Monarkis Eksistens. Men R u s l a n d f a n d t sig u n d e r d e n n e Krise ydmyget, særlig ved d e n tyske O p t r æ d e n ved Østrigs Side, og efter alt, h v a d d e r foreligger, tog d e n serbiske Agitation n u rigtig F a r t m e d s t æ r k Støtte o g O p m u n t r i n g f r a R u s l a n d . Allerede i e n Meddelelse f r a d e n serbiske Gesandt i P e t e r s b o r g 10. Marts 1909 til d e t serbiske Udenrigsministerium gengives Udtalelser af d e n russiske Udenrigsminister Isvolski, d e r e r k l æ r e r , a t R u s l a n d i k k e e r b e r e d t p a a Krig, h v o r f o r Serbien foreløbig m a a følge e n vigende Politik, inen — h e d d e r det — „Serbien m a a v æ r e d ø m t til et k u m m e r l i g t Liv indtil d e t Moment, d a Østrig-Ungarns Opløsning i n d t r æ d e r . Yed Anneksionen e r dette Moment r y k k e t n æ r m e r e , og n a a r det i n d t r æ d e r , vil R us l a nd o p r u l l e og løse det serbiske S p ø r g s m a a l . Isvolski indser, a t K a m p e n m e d G e r m a n e r d ø m m e t e r uundgaaelig, dog e r R u s l a n d s Politik af r e n slavofil Art."

Man k a n følge den s a m m e S t r ø m n i n g g e n n e m d e følgende A a r — i k k e m i n d s t interessant k o m m e r d e n f r e m i e n u d ­ førlig Beretning f r a d e n s e r b i s k e Ministerpræsident Paschitch o m e n S a m t a l e , h a n h a r h a f t m e d Czaren d e n 2. F e b r u a r 1914, o g h v o r i d e r bl. a . oplyses, a t Serbien k a n stille x/2 Million godt bevæbnede So ld at er, s a m t til Slut fortælles o m Drøf­

telse af Æ g t e s k a b m el l em d e n serbiske K r o n p r i n s og e n af Czarens Døtre, hvilket E m n e indledes m e d , a t Paschitch si­

g e r : „Hvis det bliver o s beskikket a t f a a e n D a t t e r af Rus­

l a n d s Kejser til Dronning, vil h u n nyde det hele serbiske Folks S y m p a t i , og h u n k a n , o m Gud og F o r h o l d e n e tillader det, blive det sydslavisk-kroatiske F o l k s Czarina." Czaren hørte m i n e O r d m e d synlig Glæde — tilføjer Paschitch.

E t P a r Uger e f t e r d e n n e S a m t a l e f a n d t d e r i Petersborg e n h e m m e l i g Begivenhed Sted, s o m m a a o m t a l e s lidt u d ­

(23)

15

førligere, f o r d i d e n , ligesom Ententepolitiken o g d e f r a n s k ­ engelske A f t a l e r m o d Vest, k a s t e r e t højst oplysende S k æ r o v e r F o r h o l d e n e m o d Øst.

I No ve m b e r 1913 — a l t s a a f a a M a a n e d e r efter, a t d e n sto^

r e B a l k a n k r i g v a r e n d t m e d d e n u h o l d b a r e F r e d i B u k a r e s t

— f r e m l a g d e Udenrigsminister Sasonoff f o r Czaren e t Me­

m o r a n d u m , d e r b e h a n d l e d e Nødvendigheden af ufortøvet a t s k r i d e til Udarbejdelse af e t udførligt A k t i o n s p r o g r a m til S i k r i n g af e n f o r R u s l a n d gunstig Løsning af Spørgsmaalet Bospo ru s o g D a r d a n e l l e r n e .

I dette M e m o r a n d u m h e d d e r d e t bl. a., a t R u s l a n d s t r a d i ­ tionelle S t a n d p u n k t e r , a t s a a l æ n g e S t r æ d e r n e i k k e e r i Rus­

l a n d s H æ n d e r , k r æ v e r d e t s strategiske Interesser, a t d e e r l u k ­ k e d e t o r G e n n e m f a r t , s a a l e d e s a t ingen f r e m m e d e E s k a d r e r k a n d r a g e i n d i d e t s o r t e H a v . Men — h e d d e r det — „vor historiske Opgave m e d Hensyn til S t r æ d e r n e b e s t a a r i a t bringe d e m u n d e r vort H e r r e d ø m m e . " Det udvikles, h v o r f o r dette b ø r ske, og d e t f o r k l a r e s d e r e f t e r :

„Vort H e r r e d ø m m e s U ds tr ækn in g til S t r æ d e r n e k a n tæn­

k e s a t f o r e g a a p a a forskellig Maade." Men „ O p e r a t i o n e r n e til S t r æ d e r n e s Besættelse b ø r k u n støtte sig p a a vore egne Kræf­

t e r og i k k e f o r u d s æ t t e f r e m m e d Hjælp. D e r e r s t o r S a n d s y n ­ lighed f o r , a t d e t f o r e s t a a r o s a t løse Sp ørg sm aal et u n d e r en evropæisk Krise," i hvilket Tilfælde „vi e r berettigede til a t antage, a t T r e f o r b u n d e t s F l a a d e r vil blive h o l d t e i S k a k af F r a n k r i g s o g E n g l a n d s . . . " F r a G r æ k e n l a n d k a n d e r i m o d i n ­ gen H j æ l p ventes, idet E r o b r i n g e n af Konstantinopel ogsaa h ø r e r til d e t t e L a n d s n a t i o n a l e D r ø m m e .

„Men" — h æ v d e s det — „Muligheden f o r a t s k r i d e til d e O p e r a t i o n e r , d e r s k a l f ø r e til Besættelsen af S t r æ d e r n e , og disse O p e r a t i o n e r s Held e r naturligvis n ø j e f o r b u n d e n m e d d e n i n t e r n a t i o n a l e K o n j u n k t u r . At f o r b e r e d e e n gunstig po­

litisk J o r d b u n d h e r f o r , e r f o r T i d e n e n Opgave f o r Udenrigs­

ministeriets maalbevidste Arbejde." Med Hensyn til Planlæg­

gelsen af selve O p e r a t i o n e r n e f o r Hærens, F l a a d e n s , T r a f i k ­ væsenets og a n d r e F a k t o r e r s V e d k o m m e n d e m a a d e r i k k e begaas s a m m e F e j l s o m i 1896 ved Udarbejdelsen af e n lig- n e n d e P l a n : „ E n maalbevidst Forberedelse til Løsning af Sp ø r gsm aa l e t o m S t r æ d e r n e p a a d e n af o s ønskede Maade

(24)

16

f o r d r e r d e r f o r e t s n æ v e r t o g stadigt S a m a r b e j d e m e lle m en hel R æ k k e af A v t o r i t e t e r . . . "

P a a G r u n d l a g af d e t t e M e m o r a n d u m besluttedes d a , a t e n s æ r l i g R a a d s l a g n i n g s k u l d e holdes. E f t e r d e f o r n ø d n e F o r b e ­ r e d e l s e r f a n d t d e n S t e d i P e t e r s b o r g d e n 21. F e b r u a r 1914, 0g h e r vedtoges et A k t i o n s p r o g r a m , s o m Sasonoff d e n 8. Marts forelagde Czaren s a m m e n m e d Protokollen o v e r d e f ø r t e F o r h a n d l i n g e r .

P r æ s i d e n t i R a a d e t v a r Udenrigsministeren. B l a n d t d e øv­

rige M e d l e m m e r f a n d t e s Marineministeren, Generalstabsche- t e n og a n d r e h ø j e E m b e d s m æ n d s a m t e n k e l t e a n d r e , d e r i ­ b l a n d t d e n russiske Gesandt i Konstantinopel Giers.

F o r h a n d l i n g e r n e i n d l e d e d e s m e d , a t Udenrigsministe­

r e n g a v Meddelelse o m , a t h a n h a v d e forelagt Czaren det M e m o r a n d u m , s o m R a a d e t s Medlemmer v a r blevet bekendt m e d , o g d e s u d e n o v e r f o r Czaren f r e m s a t Betragtninger, hvori det h e d :

I F o r b i n d e l s e m e d d e n politiske Situations F o r a n d r i n g m a a t t e m a n m a a s k e a l l e r e d e i e n n æ r m e r e F r e m t i d v æ r e i attet p a a d e n Mulighed, a t d e r k a n i n d t r æ d e Begivenheder, s o m f u l d s t æ n d i g t vil f o r a n d r e d e i n t e r n a t i o n a l e F o r h o l d f o r Konstantinopels og S t r æ d e r n e s V e d k o m m e n d e , h v o r f o r det e r nødvendigt uopholdeligt a t s k r i d e til Udarbejdelse af et a l ­ sidigt A k t i o n s p r o g r a m til S i k r i n g af e n f o r o s gunstig Løs­

ning af det historiske S t r æ d e s p ø r g s m a a l . Dette h a v d e Kejseren bifaldet.

Det vil f ø r e f o r v i d t h e r a t gengive d e følgende F o r h a n d ­ linger i d e r e s Helhed.

Det h æ v d e d e s bl. a., a t det m a a t t e forudsættes, a t Aktio­

n e n m a a t t e s k e u n d e r e n evropæisk Krig, og a t Serbien d a vilde k a s t e h e l e s i n Magt m o d Østrig og h e r v e d b i n d e f e m A r m é k o r p s . Generalstabschefen o g a n d r e g ø r o p m æ r k s o m p a a , a t Hovedkrigsskuepladsen vil blive m o d Vest overfor T y s k l a n d og Østrig, og a t d e t g æ l d e r o m a t s e j r e her, s a a vil d e t øvrige af sig selv blive o p n a a e t . F ø r s t n a a r Stillingen h e r e r gunstig, b ø r Ekspeditionen afgaa. Til Slut u d t a l e r R a a d e t , a t Regeringen g e n n e m alle d e n s interesserede Afdelinger m a a fo re t a g e d e Forholdsregler, s o m e r nødvendige til Opgavens Løsning, o g d e r opstilles specificerede P u n k t e r o m , hvorledes L a n d g a n g s h æ r e n s k a l sammensættes, F l a a d e n s t yrk e s og f o r ­

(25)

17

skellige Ministerier s a m v i r k e f o r a t s i k r e h u r t i g Mobilise­

r i n g o g T r a n s p o r t .

Kort d e r e f t e r vedtages Optagelsen af e t s t o r t nyt L a a n i F r a n k r i g o g Oprettelse af t r e n y H æ r k o r p s , o g i F o r a a r e t 1914 l o d d e n russiske Krigsminister sit B l a d bringe e n Artikel, d e r udviklede, a t R u s l a n d i m i l i t æ r Henseende v a r r e d e , og a t F i a n k r i g t o r h a a b e n t l i g ogsaa vilde vise sig a t v æ r e det 0 ° i S o m m e r e n 1914 blev d e r i n d l e d e t F o r h a n d l i n g e r m e l l e m R u s l a n d o g E n g l a n d o m e n Marinekonvention s o m G r u n d l a g f o r eventuel S a m v i r k e n mel l e m d e n engelske o g russiske F l a a d e i Østersøen o g Nordsøen.

Man \ il se, hvorledes Begivenheder o g Personligheder bevidst o g ubevidst — a r b e j d e d e h e n i m o d e n bestemt Kon­

stellation. I T y s k l a n d h æ v e d e sig Røster f o r a t tage Krigen ,,i l i d e " d. v. s. i n d e n R u s l a n d n a a e d e T o p p u n k t e t af sin u h y r e Magtudfoldelse — i Østrig voksede Nervøsiteten, i E n g ­ l a n d o g F r a n k r i g f o r b e r e d t e s Stemningen a d forskellige Veje.

De Beretninger, s o m d e belgiske G e s a n d t e r i A a r e n e 1905 14 i n d s e n d t e til d e r e s Regering, k a s t e r r e t s k a r p e Lys o v e r hele d e n Atmosfære, d e r r a a d e d e i l e d e n d e Kredse. Det e r i k k e blot Gesandten i Berlin, d e r allerede i 1907 s k r i v e r , a t

„som Grev L a l a i n g (den belg. Gesandt i L o n d o n ) meget rig­

tigt siger, l e d e r d e n engelske Konge personlig e n Politik, hvis E n d e m a a l e r a t isolere Tyskland. H a n s Adfærd s v a r e r til Stemningen i F o l k e t , d e r e r vildledt af e n samvittighedsløs Presse." Og s o m i 1911 u d b r y d e r : „Det e r d e n n e e n t e n t e cor- diale, s o m i F r a n k r i g h a r v a k t Re vanch et ank en af d e n s S l u m ­ m e r . Og d e t e r f r a d e n , a t d e n Tilstand af Uro og Ildebefin­

d e n d e h i d r ø r e r , s o m E v r o p a h a r b e f u n d e t sig i d e sidste syv A a r . "

Men d e belgiske Gesandter i L o n d o n og P a r i s b e k r æ f t e r d e n n e Opfattelse. I F e b r u a r 1913 s k r i v e r Guillaume f r a P a r i s :

„I d e bevægede T i d e r , hvori E v r o p a befi n der sig, h a r vi h e r den t a r e , s o m Hr. Poincarés Tilstedeværelse i Elysée f r e m ­ byder. Det e r u n d e r h a n s Ministerium, a t det f r a n s k e F o l k s militaristiske — lidt chauvinistiske — I n s t i n k t e r e r vaagnede p a a n y " — o g et A a r senere (16. J a n . 1914) skriver han, a t „det e r d e H e r r e r Poincaré, Delcassé, Millerand o g der es Venner, s o m h a r o p f u n d e t o g fulgt den nationalistiske, militaristiske o g chauvinistiske Politik, hvis Renaissance vi h a r konstateret.

(26)

18

D e n e r e n F a r e f o r E v r o p a — og f o r Belgien." J a , e t P a r M a a n e d e r f ø r K r i g s u d b r u d d e t — k o r t efter, a t den russiske Krigsminister h a r s l a a e t p a a R u s l a n d s Ber eds kab — s k r i v e r Gesandten i P a r i s o m d e n stigende Chauvinisme o g fortæller, hvorledes F o l k m e d Autoritet o g Kompetence i d e sidste A a r h a r skiftet T o n e : „ D e siger, a t d e e r s i k r e p a a Sejren, g ø r e t s t o r t N u m e r af d e f o r r e s t e n o g s a a reelle F r e m s k r i d t , som d e n f r a n s k e H æ r h a r gjort, o g siger, a t d e e r s i k r e p a a i d e t m i n d s t e a t k u n n e h o l d e d e n tyske H æ r saalænge i S k a k , a t R u s l a n d k a n f a a T i d til a t mobilisere, k o n c e n t r e r e sine T r o p p e r o g k a s t e sig o v e r s i n vestlige M o d s t a n d e r . . . " Og m i d t i J u n i peger Gesandten Beyens f r a Berlin p a a „Rusland, hvis politiske P l a n e r e r o g bliver uigennemsigtige, Rusland, s o m l e d e r T r e f o r b u n d e t k u n til egen F o r d e l , Rusland, d e r ligeledes, uden a t blive t r u e t af T y s k l a n d , f o r ø g e r sine Rust­

n i n g e r e f t e r e n f o r u r o l i g e n d e Maalestok."

*

Nu v a r T y s k l a n d o g Østrig jo s o m sagt heller i k k e uskyldshvide P a a s k e l a m , og E v r o p a v a r d a i Virkeligheden i S o m m e r e n 1914 s o m e n s t o r K r u d t t ø n d e , d e r a d d e forskel­

ligste Veje — g e n n e m Staternes Magtkrav og adskillige Stats­

m æ n d s Hensigter, g e n n e m Diplomatiets hemmelige Aftaler, Nationernes Selvforgudelse, F o l k e n e s Uvidenhed og Indivi­

d e r n e s Gevinst- o g Nydelsesbegær — v a r blevet fyldt m e d d e værste Sprængstoffer. Det v a r øjensynligt k u n et Tids­

eller Belejlighedsspørgsmaal, n a a r T ø n d e n s k u l d e springe.

Ved Mordet p a a d e t østrigske T r o n f ø l g e r p a r i S e r a j e w o den 28. J u n i og d e t d e r e f t e r d e n 23. J u l i følgende østrigske Ulti­

m a t u m til Serbien og d e t østrigske Krigspartis O p t r æ d e n blev L u n t e n lagt til T ø n d e n . Og ved den russiske Mobilisering den 30. J u l i blev L u n t e n tændt.

D e r e r i k k e nogen Tvivl o m , a t dette Dobbeltmord stod i F o r b i n d e l s e m e d d e n storserbiske Agitation og m e d det hele s p æ n d t e F o r h o l d , til hvilket forøvrigt ogsaa d e n ungarske Op­

t r æ d e n o v e r f o r Sydslaverne og den ukloge Handelspolitik o v e r f o r Serbien h a v d e bidraget. I d e t hele vanskeliggjorde d e n u n g a r s k e Stejlhed ofte Monarkiets Politik b a a d e f ø r og u n d e r Krigen, o m e n d Ungarernes F ø r e r , Tisza, u n d e r den li il o p s t a a e d e Krise o p t r a a d t e m o d e r a t o g a d v a r e n d e . Men a t

(27)

19

Monarkiet m a a t t e s e sine vitale Statsinteresser t r u e d e g e n n e m d e n serbiske, f r a russisk Side støttede, Politik, v a r d o g i k k e blot n a t u r l i g t , m e n blev ogsaa f o r s t a a e t adskillige S t e d e r i Vestevropa. Og det v a r i o g f o r sig rimeligt, a t d e t m e d Mor­

d e t s o m L d g a n g s p u n k t søgte Midler til a t værge sig.

I d e Begivenheder, d e r n u udviklede sig, synes d e t østrige s k e Krigsparti, d e r lededes af Udenrigsminister Berchtold, d o g i k k e blot a t h a v e v u r d e r e t hele d e n evropæiske Situation m e d e n vis Letsindighed og troet a t k u n n e lokalisere Krisen til Serbien, n a a r d e r k u n o p t r a a d t e s h a a n d f a s t , m e n ogsaa a t have h a n d l e t illoyalt b a a d e o v e r f o r d e n g a m l e F r a n t ø Josef og o v e r f o r d e t allierede T y s k l a n d . Dettes Gesandt i W i e n , rschirschky, s y n e s dog p a a egen Regning u n d e r h a a n d e n a t h a v e støttet d e østrigske E k s t r e m i s t e r , m e d e n s d e n østrig­

s k e Gesandt i Berlin g ø r I n d t r y k af a t h a v e været l i d t senil, og d e n tyske Gesandt i L o n d o n , Lichnowsky, noget naiv. Det e r m u l i g m e d Rette, a t d e n belgiske B a r o n Beyens i sin Bog o m Krigen (L'Allemagne a v a n t l a Guerre. 1917) k r i t i s e r e r det tyske D i p l o m a t i o g f r e m h æ v e r , a t Kejser W i l h e l m i k k e altid v a r rigtig u n d e r r e t t e t .

I T y s k l a n d f a n d t e s ogsaa, s o m i E n t e n t e n s L a n d e , k r i g e r ­ s k e S t r ø m n i n g e r . D e r er d o g n u i k k e Tvivl o m , a t b a a d e Kej - seren, Rigskansler B e t h m a n n , Udenrigsminister Jagow og H æ r ­ chefen, Molkte, v a r fredsstemte, selv o m d e a n e r k e n d t e Nød­

vendigheden af østrigsk I n d s k r i d e n o v e r Serbien. P a a s t a n d e n o m , a t d e r d e n 5. J u l i i P o t s d a m holdtes et K r o n r a a d , i hvil­

ket Krigen besluttedes, h a r vist sig a t v æ r e e n af Krigspro­

p a g a n d a e n s talrige Røverhistorier. Men T y s k l a n d begik utvivlsomt d e n F e j l i længere T i d a t l a d e d e n østrigske h a s a r ­ d e r e d e Politik g a a f o r meget p a a egen H a a n d . T y s k l a n d k e n d t e saaledes i k k e I n d h o l d e t af det s k r a p p e Ultimatum til S e r b i e n af 23. J u l i , f ø r det v a r afsendt. Men m a n følte sig lettet, d a Meddelelsen o m Serbiens, p a a næsten a l l e P u n k t e r eftergivende, S v a r indløb, s a a l e d e s a t Kejser W i l h e l m , d e r f ø r s t d e n 27. v a r vendt tilbage f r a sin Nordlandsrejse, den 28. J u n i s k r e v til F r a n t z J o s e f : „ E t ypperligt Resultat af e n F r i s t p a a 48 T i m e r . Det e r m e r e , e n d m a n k u n d e vente. Der­

m e d b o r t f a l d e r e n h v e r Krigsgrund..."

Men Østrig vilde i k k e nøjes. Det k r æ v e d e alle P u n k t e r afgjorte og lod uberettiget s k i n n e igennem, m a a s k e delvis

(28)

20

vildledet af Tschirschky, a t det v a r s i k k e r p a a T y s k l a n d s Støtte. Serbien mobiliserede, og Østrig mobiliserede. Østrig e r k l æ r e d e S e r b i e n Krig d e n 28. J n l i , og overhovedet b e f a n d t E v r o p a o g d e t s hele D i p l o m a t i sig i Dagene f r a den 26. J u l i og i s æ r f r a d e n 28. J u l i til d e n 2. August i e n Krise s a a vold­

s o m , s a a o m f a t t e n d e o g m e d s a a m a n g e agerende, a t Historien i k k e k a n f r e m v i s e noget tilsvarende. S k u l d e m a n udpege no­

gen E n k e l t m a n d , h o s h v e m T r a a d e n e l ø b s a m m e n , og s o m e j e d e Magten til a t t r æ k k e i d e m , m a a t t e det blive den m e d d e n f r a n s k e Regering i n t i m t s a m a r b e j d e n d e russiske Uden­

rigsminister Sasonoff. Det e r umuligt h e r a t k o m m e i n d p a a a l l e E n k e l t h e d e r . Adskilligt e r e n d n u i k k e helt oplyst, og a d ­ skilligt e r f o r t i e t eller f o r v a n s k e t . Vigtige Oplysninger k a n v æ r e givne og A f t a l e r t r u f n e u n d e r uofficielle F o r m e r — s o m T a k e Jonescu i sin Bog (Some p e r s o n a l impressions) h a r røbet, a t det e r s k e t m e l l e m h a m og Poincaré. De u d ­ s e n d t e hvide, gule o g b l a a Bøger giver k u n B i d r a g til det hele Billede, m e n dettes Hovedlinier k a n dog m e d r e t stor Sik­

k e r h e d t r æ k k e s o p .

F r a engelsk Side f r e m s a t t e s forskellige F o r s l a g til e n Løsning, o g f r a tysk Side g j o r d e s e n Del Forsøg p a a a t l o k a ­ lisere Krisen. Den 29. J u l i foreslog E d w . Grey, a t Østrig skul­

d e f a s t h o l d e Besættelsen af det hidtil besatte serbiske Terri­

t o r i u m , m e n heller i k k e m e r e , m e d e n s Magterne d e r e f t e r s k u l d e mægle m e l l e m Østrig o g R u s l a n d , d e r n u o p t r a a d t e p a a Serbiens Vegne. F r a tysk Side blev dette F o rs la g i n d ­ t r æ n g e n d e støttet i W i e n , idet d e t fremhævedes, a t det vilde blive o v e r o r d e n t l i g s v æ r t f o r T y s k l a n d o g Østrig a t b æ r e An­

s v a r e t f o r Føl g e rne af et Afslag. Meddelelsen o m dette S k r i d t blev u n d e r t r y k t f r a østrigsk Side, s a a l e d e s a t Tyskland længe m e d Urette e r blevet beskyldt f o r i k k e a t h a v e foretaget det.

Men det m a a n u betragtes s o m afgjort, a t f r a d e n 28. Juli lag­

d e T y s k l a n d et s t æ r k t T r y k p a a Østrig, o g a t dette endelig — e f t e r a t h a v e e r k l æ r e t , a t det i k k e vilde e r o b r e serbisk T e r r i ­ torium, m e n k u n skaffe sig Oprejsning o g S i k k e r h e d — d e n 30. J u l i selv blev betænkeligt ved Situationen, saaledes a t Kejser W i l h e l m n u k u n d e veksle T e l e g r a m m e r m e d Czaren f o r a t f r e m k a l d e d i r e k t e F o r h a n d l i n g e r mellem Ru sl an d og Østrig, e n Udvej, d e r ogsaa af Grey v a r er klær et f o r den, d e r

(29)

21

b u r d e i o r e t r æ k k e s . Men s a a sloges hele Spillet o v e r E n d e ved d e n almindelige russiske Mobilisering d e n 30. J u l i .

R u s l a n d vidste, a t d e t t e betød Krigen. I k k e blot h a v d e l y s k l a n d e r k l æ r e t , a t d e t p a a G r u n d af sin Stilling m e d to F r o n t e r m a a t t e b e t r a g t e e n s a a d a n Mobilisering s o m ensbe­

t y d e n d e m e d Krig, m e n i F r a n k r i g h a v d e General Boisdeffre ved Afslutningen af d e n russisk-franske Militærkonvention u d t a l t til s a m m e , o g det v a r ogsaa f r e m h æ v e t i tidligere r u s ­ siske A r m é b e t a l i n g e r . D e n f r a n s k e Regering hemmeligholdt d a ogsaa Meddelelsen 0111 d e n russiske Mobilisering og lod e n d n u d e n 31. J u l i o m Aftenen, s o m o m d e n i k k e k e n d t e no­

get til d e n . Det f r a n s k e F o l k m a a t t e tro, a t T y s k e r n e mobili­

s e r e d e f ø r s t .

R u s l a n d vidste, a t n a a r d e t t v a n g T y s k l a n d til f o r ­ melt a t v æ r e d e n , d e r e r k l æ r e d e Krigen, v a r det i k k e blot p a a F o r h a a n d s i k k e r p a a sin Allierede F r a n k r i g s Støtte, m e n det m e n t e 1111 ogsaa m e d S i k k e r h e d a t k u n n e regne m e d En^=.

l a n d s Deltagelse, n a a r Krisen s a a l e d e s f o r v a n d l e d e s f r a e t l o k a l t sei bisk-østrigsk Anliggende til e n evropæisk Krig.

Allerede d e n 12. S e p t b r . 1912 k u n d e d e n russiske Ge­

s a n d t i P a r i s , Isvolski, m e d d e l e Sasonoff, a t P o i n c a r é d i r e k t e h a v d e u d t a l t , a t s k u l d e „et S a m m e n s t ø d m e d Østrig f ø r e e n bevæbnet I n d g r i b e n f r a T y s k l a n d e f t e r sig, s a a e r k e n d e r F r a n k r i g dette p a a F o r h a a n d f o r e n „casus f o e d e r i s " (en Sag, d e r v e d r ø r e r Alliancen) o g vil i k k e vente e t Minut m e d a t o p - t y l d e s i n e Forpligtelser o v e r f o r R u s l a n d " . Og h a n s k r i v e r i s a m m e I n d b e r e t n i n g : „Et gunstigt Moment f o r R u s l a n d o g F r a n k r i g u d g ø r ogsaa Italiens Immobilitet, i d e t dette L a n d e r b u n d e t e d d e n a f r i k a n s k e Krig s o m ogsaa ved e n Special- a f t a l e m e d F r a n k r i g . H v a d særlig Stillingen i Middelhavet a n - g a a r , s a a f o r ø g e r den nylig tagne Beslutning a t forlægge d e n

t r e d i e f r a n s k e E s k a d r e f r a Brest til Toulon d e n f r a n s k e F l a a d e s Overvægt i disse F a r v a n d e . Denne Beslutning, f ø j e d e I o i n c a r e til, e r truffen i Porstaaelse m e d E n g l a n d og d a n n e r d e n v i d e r e Udvikling o g Komplettering af d e allerede tid­

ligere m e l l e m d e f r a n s k e og engelske Marinestabe t r u f n e O v e r e n s k o m s t e r . . . "

Nogle Dage e f t e r a t h a v e afsendt disse Oplysninger v a r Isvolski i L o n d o n o g s e n d t e h e r f r a e n Beretning, hvori h a n m e d d e l e r , a t Grey til h a m udtalte, a t u n d e r visse, n æ r m e r e

(30)

22

o m t a l t e F o r h o l d m a a t t e E n g l a n d sætte a l t i n d p a a a t tilføje d e n tyske Magtstilling d e t føleligste Slag. Dog vilde d e n e n ­ gelske F l a a d e vel k u n n e t r æ n g e i n d i Østersøen, men Tysk­

l a n d k u n d e d a lægge sin H a a n d p a a D a n m a r k og s p æ r r e Ud­

gangen, h v o r f o r E n g l a n d sandsynligvis m a a t t e i n d s k r æ n k e sig til O p e r a t i o n e r i Nordsøen. Isvolski t i l f ø j e r : „...Grey be­

k r æ f t e d e af sig selv, h v a d jeg a l l e r e d e vidste f r a Poincaré, nemlig Tilstedeværelsen af e n Aftale mel l em F r a n k r i g og S t o r b r i t a n n i e n , h v o r e f t e r E n g l a n d i Tilfælde af e n Krig m e d T y s k l a n d f o r p l i g t e d e sig til a t k o m m e F r a n k r i g til H j æ l p i k k e blot til Søs, m e n ogsaa p a a F a s t l a n d e t g e n n e m L a n d s æ t n i n g af T r o p p e r . Kongen, s o m i e n S a m t a l e m e d m i g berørte det s a m m e S p ø r g s m a a l , u d t a l t e sig e n d n u bestemtere e n d h a n s Minister. Med synlig Ophidselse o m t a l t e Hs. Majestæt Tysk­

l a n d s S t r æ b e n e f t e r Ligestilling m e d S t o r b r i t a n n i e n m e d Hen­

s y n til S ø s t r i d s k r æ f t e r og u d r a a b t e , a t i Tilfælde af e t S a m ­ menstød vilde dette i k k e blot h a v e skæbnesvangre Følger f o r d e n tyske F l a a d e , m e n o g s a a f o r den tyske Handel, idet Eng^

l æ n d e r n e vilde b o r e e t h v e r t tysk Skib, d e r f a l d t i deres Hæn­

d e r , i S æ n k . Disse sidste O r d a f s p e j l e r øjensynligt i k k e blot Hs. Majestæts personlige Følelser, m e n ogsaa den i E n g l a n d h e r s k e n d e S t e m n i n g o v e r f o r T y s k l a n d . "

»

Dette v a r i S e p t e m b e r 1912. K u n d e det russiske Krigsparti i m i d l e r t i d d e n 30. J u l i 1914 bygge p a a d e n s a m m e Opfattelse o m E n g l a n d s Deltagelse, n a a r det l o d d e n almindelige Mo­

bilisering f o r e t a g e og d e r v e d provocerede Krigen?

At d e t v a r Forvisningen h e r o m , d e r f i k Russerne til at l a d e Bomben springe, e r d e r ingen Tvivl o m , ligesom det v a r F o r h a a b n i n g e n o m engelsk Nevtralitet — e n e f t e r a l t meget n a i v F o r h a a b n i n g — d e r p r æ g e d e adskilligt af, h v a d Ty­

s k e r n e f o r e t o g sig. I e t R e u t e r t e l e g r a m f r a Petersborg d. 29.

J u l i h e d d e r det, a t „stolende p a a E n g l a n d s Bistand, hvorom næsten h v e r Tvivl e r f o r s t u m m e t , e r d e n russiske Almenhed b e r e d t til a t acceptere en Krig." Den britiske Gesandt gøres til Genstand f o r Ovationer, og- et nyt Telegram den 30. Juli s i g e r : „Den engelske F l a a d e s Afsejling f r a P o r t l a n d h a r gjort e t u m a a d e l i g t I n d t r y k og h a r s a m m e n m e d J a p a n s fredelige F o r s i k r i n g e r m e r e e n d styrket R u s l a n d i a t s t a a t a s t ved

(31)

23

sine K a n o n e r " . I e n R a p p o r t f r a d e n belgiske C h a r g é d'Af- f a i r e s i P e t e r s b o r g af 30. J u l i h e d d e r d e t i Overensstemmelse h e r m e d , a t m a n d e n n æ v n t e D a g e r „fast overbevist o m , j a m a n h a r e n d o g f a a e t bestemt F o r s i k r i n g o m , a t E n g l a n d vil b i s t a a F r a n k r i g . " Og d e r m e d a l t s a a R u s l a n d .

At d e n n e bestemte F o r s i k r i n g a l l e r e d e d a f o r m e l t s k u l d e

\ æ r e given e r i k k e rimeligt. Men R u s s e r n e s l u t t e d e rigtigt, n a a r d e gik u d f r a , a t d e n vilde k o m m e , eller a t d e n p r a k t i s k indeholdtes i nogle Udtalelser af Grey til d e n f r a n s k e Gesandt d e n 29. J u l i , o g h v o r o m senere. Det v a r d a ogsaa i k k e blot Krigsminister o g Generalstabschef, m e n selve Udenrigs m i n i s t e r Sasonoff, d e r deltog i det T i m i n u t t e r s m ø d e , ved hvilket m a n , t r o d s Czarens O p f o r d r i n g til d e t modsatte, d e n 30. J u l i u n d e r d i r e k t e Løgn o v e r f o r Czaren, d e r n e t o p d a vekslede T e l e g r a m m e r m e d Kejser W i l h e l m , besluttede a t o p r e t h o l d e d e n Mobilisering, d e r betød Krigen, og s o m m a n , t r o d s tyske Henstillinger i d e n æ s t e to Dage, i k k e vilde m o d i ­ ficere.

Den tidligere J u s t i t s m i n i s t e r i Asquiths Kabinet, L o r d L o r e b u r n , s k i l d r e r i s i n Bog o m , hvorledes Krigen k o m , L o r d Greys Mæglingsbestræbelser o g p a a v i s e r udførligt, a t d e alle­

r e d e v a r h a n d i c a p p e d e ved Aftalerne m e d F r a n k r i g , o g a t disse A f t a l e r m a a t t e tvinge E n g l a n d til Krigsdeltagelse ved F r a n k r i g s Side, hvorved d e f a k t i s k g av R u s l a n d Magten til a t b e s t e m m e Begivenhedernes Gang. N a a r k u n T y s k l a n d f o r ­ melt k o m til a t s t a a s o m Angriber, m a a t t e F r a n k r i g følge Rus­

l a n d o g E n g l a n d F r a n k r i g . Men o m disse Aftaler vidste Tysk­

l a n d lige s a a lidt som det engelske P a r l a m e n t og d e fleste Medlemmer af K a b i n e t t e t

L o r e b u r n siger h e r o m , a t „ n a a r v o r Regering forpligtede o s til i visse S i t u a t i o n e r a t y d e F r a n k r i g V a a b e n h j æ l p , hvil­

k e t Regeringen g j o r d e s a m t i d i g m e d , a t d e n offentligt f o r ­ nægtede F a k t u m , udleveredes E n g l a n d m e d b u n d n e H æ n d e r til d e n f r a n s k e Politiks Vilkaarlighed og, h v a d v æ r r e v a r , til det m e d F r a n k r i g f o r b u n d n e R u s l a n d s udenrigspolitiske Hen­

sigter. P a r l a m e n t e t f ø r t e s b a g Lyset, j a Eksistensen af nogen s o m helst Forpligtelse til væbnet S a m v i r k e n fornægtedes høj­

tideligt lige til e t P a r T i m e r f ø r Krigsudbruddet, som o m Per­

g a m e n t og Segl v a r uomgængelige, f o r a t e n forpligtende Af­

t a l e k u n d e siges a t eksistere, e n Aftale af e n Art, s o m ingen

(32)

24

f o r n u f t i g ledet S t a t vilde h a v e i n d g a a e t , o g s o m ingen h æ d e r ­ lig S t a t k u n d e b r y d e , e f t e r a t den a n d e n P a r t h a v d e h a n d l e t i Tillid til Aftalen."

E n d n u e f t e r d e n 30. J u l i søgte Grey, d e r e f t e r L o r e b u r n s Mening i k k e selv syntes k l a r over, i hvilken G r a d Aftalerne o g Militæroverenskomsterne m e d F r a n k r i g b a n d t England, a t f o r t s æ t t e sine Fredsbestræbelser. Men h a n s Autoritet i n d e n f o r E n t e n t e n v a r g a n s k e n a t u r l i g t k u n ringe. Og det engelske Krigsparti — Mænd s o m Churchill, B o n a r L a w og B a l f o u r — p r e s s e d e p a a . Churchill h a v d e a l l e r e d e d e n 29. J u l i sendt S t o r - f l a a d e n til d e n s Krigspladser, h v a d Russerne vidste. D e r holdtes d e n 1 . August Møde f o r a t f i n d e Veje til a t presse Re­

geringen til h u r t i g O p t r æ d e n . Den 2. August holdtes e t afgø­

r e n d e engelsk Ministerraad. U m i d d e l b a r t f o r i n d e n h a v d e d e n l i b e r a l e Ministerchef m o d t a g e t e n Skrivelse f r a Oppo­

sitionens F ø r e r e i Over- o g Underhus, s o m l ø d s a a l e d e s :

Kære H r . A s q u i t h ! L o r d L a n s d o w n e og jeg f ø l e r det som v o r Pligt a t m e d d e l e D e m , a t e f t e r v o r Opfattelse, saavel som e f t e r d e af v o r e Kollegers, s o m vi h a r v æ r e t i S t a n d til a t f o r ­ h a n d l e m e d , vil det v æ r e skæbnesvangert f o r det f o r e n e d e Kongeriges Æ r e og S i k k e r h e d a t tøve m e d a t støtte F r a n k r i g o g R u s l a n d i d e n foreliggende Situation, og vi tilsiger Rege­

r i n g e n v o r ubetingede Støtte m e d Hensyn til hvilke s o m helst Forholdsregler, d e n n e i s a a Henseende m a a f i n d e nødvendige

Yours v e r y t r u l y

A. B o n a r L a w .

I h v o r h ø j G r a d d e s p æ n d t e sociale F o r h o l d i E n g l a n d s a m t d e t r u e n d e T i l s t a n d e p a a I r l a n d h a r b i d r a g e t til a t stimulere Krigsstemningen i visse Kredse, k a n lige s a a l i d t afgøres, som Størrelsen af d e n P a a v i r k n i n g , d e revolutionære Strømninger i R u s l a n d udøvede d e r . Men m a n vil h a v e lagt Mærke til, a t i det Brev, hvis I n d h o l d h e r e r gengivet, f i n d e s Belgien i k k e o m t a l t m e d et Ord. Det giver u d e n F o r b e h o l d Regeringen Sik­

k e r h e d f o r , a t Oppositionen p a a F o r h a a n d i k k e blot vil god­

k e n d e , m e n k r æ v e r E n g l a n d s Krigsdeltagelse. Denne beslut­

tedes d a ogsaa i Realiteten i Ministerraadet.

Det v a r d e n n e 2. August o m Aftenen, a t Tyskland rettede sit U l t i m a t u m til Belgien, m e n allerede o m Eftermiddagen

(33)

25

s a m m e D a g e f t e r Kabinetsmødet g a v Grey F r a n k r i g det f ø r ­ s t e Tilsagn o m V a a b e n h j æ l p . Det v a r d e n 4. August o m Mor­

genen, a t tyske T r o p p e r o v e r s k r e d Belgiens Grænse. Men allerede d e n 3. August o m Middagen v a r d e n engelske H æ r mobiliseret, o g s a m m e E f t e r m i d d a g stod d e f ø r s t e engelske T r o p p e r i F r a n k r i g .

Det v a r d e n 3. August o m E f t e r m i d d a g e n , a t Grey holdt sin b e k e n d t e T a l e f o r d e t engelske P a r l a m e n t — e n Tale, d e r ci betegnet som et k l a r t og klogt diplomatisk Mesterstykke, d e r d a ogsaa g j o r d e s t o r V i r k n i n g i n e v t r a l e L a n d e . N a a r m a n n u s e r p a a d e n , viser d e t sig, a t d e n s I n d h o l d v a r tenden­

tiøst tiliettelagt, j a , a t P1 remstillingen v a r vildledende gen­

n e m positive Fortielser.

Grey o p l æ s e r s a a l e d e s d e n Skrivelse, s o m h a n d e n 22.

Novbr. 1912 a f g a v til d e n f r a n s k e Gesandt, og h v o r i d e af P a r - l a m e n t e t u k e n d t e Aftaler omtales. Men h a n giver F o r s a m l i n ­ gen, o g Verden, d e t I n d t r y k , a t d e n i k k e i n d e h o l d e r noget a b ­ solut b i n d e n d e , o g a t h a n h a r oplæst hele Skrivelsen, m e d e n s h a n f a k t i s k u d e l a d e r d e n s sidste, a f g ø r e n d e St ykke, d e r l y d e r s a a l e d e s : Hvis disse F o r h o l d s r e g l e r f o r u d s æ t t e r Aktion, s k a l Generalstabenes P l a n e r s t r a k s tages u n d e r Overvejelse, o g Regeringerne vil d a beslutte, i hvilken Udstrækning d e s k a l virkeliggøres."

Grey siger e t a n d e t Sted i T a l e n : „Jeg f o r s t a a r , a t d e n tyske Regering vilde v æ r e b e r e d t til, hvis vi vil love Nevtrali- tet, a t g a a i n d p a a , a t d e t s F l a a d e i k k e vil angribe F r a n k r i g s nordlige Kyst; jeg h a r lige h ø r t det, k o r t f ø r jeg k o m h e r til Huset, m e n det e r a l t f o r s n æ v e r t e t E n g a g e m e n t for" os. Og, m i n e H e r r e r , d e r e r d e n m e r e alvorlige T i n g — d e r bliver m e r e alvorlig f o r h v e r T i m e — d e r e r Spørgsmaalet o m Bel­

giens Nevtralitet."

S a n d h e d e n v a r jo, a t Krigsdeltagelsen reelt v a r besluttet, f ø r T y s k l a n d h a v d e s e n d t Belgien e t Ultimatum, s a m t a t Tysk­

l a n d s T i l b u d , hvis E n g l a n d vilde v æ r e nevtralt, i k k e v a r no­

get, Grey s a a d a n tilfældig lige h a v d e h ø r t p a a Vejen til P a r l a ­ m e n t e t , o g det v a r l a n g t m e r e vidtgaaende, e n d h a n s k i l d r e r d e t .

Allerede d e n 29. J u l i h a v d e d e n tyske Rigskansler i Berlin o g d e n tyske Gesandt i L o n d o n søgt a t f o r h a n d l e o m Betin­

gelser f o r E n g l a n d s Nevtralitet, hvis e n Krig viste sig u u n d -

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tilmelding til de mundtlige og skriftlige prøver samt seminarerne sker automatisk ved tilmelding til faget i det pågældende semester, mens man selv skal sørge for tilmelding til

Formålet med undervisningen er at give de studerende indsigt i grammatik samt analyse af skriftlig og mundtlig sprogbrug. Undervisning i fonetik kan

Formålet med undervisningen er at give de studerende indsigt i grammatik samt analyse af skriftlig og mundtlig sprogbrug. Undervisning i fonetik kan

For ansatte på skoler, bo- og dagtilbud for unge med handicap kan det være svært at forholde sig til, hvor- dan man arbejder professionelt med seksualitet.. Det kan eksempelvis

Hvis barnet er meget lille eller har nogle særlige problemer, sådan at den ene plejeforæl- der skal være hjemme i en periode, får familien mere i vederlag, end hvis barnet er stort

Dette viser, at det kan være svært for den enkelte jordemoder at bygge sin praksis på bedste evidens, hvis dette er ensbetydende med at skulle trodse den autoritative viden,

Og de fik også mange be- søg.” Patricia involverede ikke sine venner, fordi hun syntes, ansvaret for at handle lå hos de voksne, ikke andre børn og unge: ”Grunden til, at jeg

11 børn fra 7 familier har (forskellige former for) flygtninge- baggrund, mens andre har forskellige indvandrerbaggrunde. 10 børn fra 6 familier var flyttet fra krisecentrene,