111
Vider og Vedtægter.
I F o r tid og N u tid s Majhæfte 1939, 47 51 h ar H r. A rk iv a r Johan H vidtfe ld t offentliggjort en længere, k ritis k Anm eldelse af »Danske V id e r og Vedtægter« V (1938). T i l denne Anm eldelse skal jeg være så fr i at frem kom m e med nogle retledende Bem æ rkninger.
F ø rs t må der gøres opmæ rksom på, at det var i en ældre S k rift
række, B in d V blev udgivet. Denne Rækkes Pla n mente jeg ikke at burde æ ndre ved.
H r. H v id tfe ld t er af den Anskuelse, at jeg skulde have eftersøgt samtlige A rk iv e r systematisk. H v is en systematisk Frem gangsm åde fra første Fæ rd skulde have været anvendt, havde næppe et eneste af Udgavens fem B in d set Lyset. Det må nem lig ikke glemmes, at U dg ivern e til Værkets U dførelse ingensinde har haft nævneværdige Pen gem idler at råde over udover Try k n in gstilsk u dd en e. De h ar uselviske og drevet af Interesse udført det ofte besværlige og tid krævende Arbejde. 1 øvrigt v ild e det også have været uhensigts
mæssigt, efter at U dg ivern e ved at anvende deres usystematiske, men såre udbytterige Indsam lingsm etode havde fået Kendskab til et meget betydeligt A n ta l V ide r, da at give sig i La g med en systematisk Gen
nemgang af vore A rkiv e r. Skulde en sådan overhovedet være fore
taget, skulde den n a tu rlig vis allerede have fundet Sted, da U d g iv e l
sen af Værkets første B in d forberedtes.
H r. H v id tfe ld t bebrejder mig, at jeg har udgivet tidligere trykte V ide r. H e rtil er at bemærke, at den »usystematiske« Metode, h v o r
efter V id e rn e samles, h v ile r på V ekselvirkn in g en s P r in c ip , idet U d givelsen af de første B in d skulde vise h isto risk interesserede Men
nesker, h v ilk e n Skat vi besidder i de gamle Landsbylove, således at de — når de un der deres A rk iv s tu d ie r stødte på en V id e var opmæ rksomme på, at de havde fundet noget af Væ rdi, som de så kunde brin ge t il U dgiverens Kendskab f. Ex. ved at lade det trykke i en Am tsårhog eller Jyske Sam linger. Påstanden om, at det at en V id e har været trykt før skulde overflødiggøre dens Optagelse i U d gaven, må afvises, da det for Forskerne og ikke m indst for de tal
rige afsides boende Lo k a lh isto rik e re er praktisk at have Landsby- lovene samlede på eet Sted frem for at søge dem i forskellige Årbøger og T id s s k rifte r, som de færreste er i Besiddelse af. — E n D e fin i
tion af Begrebet V id e r og Vedtægter må n a tu rlig vis formes efter
hånden som T v iv lstilfæ ld e n e m elder sig, og når Stoffet, som det her sker, indsam les efterhånden som Værket udgives, h ø rer en sådan D e fin itio n naturligt hjemme i dets sidste B ind. Man kan vel derfor h eller ikke med B illig h e d forlange, at Udgaven skulde have indeholdt en nærmere Redegørelse for de h istoriske og ju rid is k e Problem er, der knytter sig til V iderne. — Ved U dgivelsen er fulgt de sæ dvanligt
112
brugte Regler, med Teksten trykt i O rig in a len s Stavemåde. Jeg har ment det o verflø d igt at meddele Reglerne for Rrugen af store og små Bogstaver og Forkortelsesoplosninger; enhver kan udlede dem af selve Teksten. 1 R in d V er der ikke, lige så lid t som i de tidligere B ind, m eddelt Stemmata, anden tekstkritisk H åndskriftsbedøm m else, K on jektu rer eller Varianter, h v ilk et dog også v ild e være urim eligt, så længe det samlede M ateriale ikke foreligger.
H ver Vides Fin d este d har jeg opgivet så nøjagtigt, det har været muligt. Hr. H v id tfe ld t har venligst bemærket, at der et P a r Steder i Udgaven kun står: La n dsa rk iv et i Åbenrå. G runden til denne kort
fattede Opgivelse er den, at der ingen som helst O p lysn in ger fandtes på de pågældende lil Statsbibliotekets Læsesal udlånte A rkivlæ g ved
rørende V idernes Henlæggelsesplads ete. i Arkivet. N å r jeg har medtaget ./. Fausbøls Udgave af Varnæ sviden 1077, er Årsagen den, at man i La n d sa rk iv et i Åbenrå ikke havde (eller ikke kunde finde) dens O rig in a l. Da denne m uligvis ikke eksisterer mere, fandt jeg det hensigtsmæssigt at optrykke den lille Lan dsb ylov, hvad man ikke med lid t god V ilje kan bebrejde mig. - Udgivelsen af Rabsted Høst
vedtægt efter en A fs k rift skyldes, at O rig in a len var udgivet i F o r vejen, og at A fsk rifte n ikke i Indhold, men i nogle O rds F o rm afveg fra O rig in alen , således at den for en H is to rik e r var lige så god at benytte som O riginalen, medens det fo r en F ilo lo g var af Interesse at have begge A ffattelser let tilgængelige. E n Læ sefejl kan man ikke forsvare. At jeg skulde have undgået at begå enkelte m ekaniske A f
skriver- eller Læsefejl, v ild e næsten være et M ira k e l1), selv om jeg véd, at jeg omhyggeligt, gentagne Gange har gennemgået hvert H ån d
s k rift og ikke er uden Øvelse i at læse endog vanskelige H å n d s k rif
ter. H v o rfo r h ar f. Ex. Sprog- og Litteraturselskabet T ilsy n sfø re n d e ved dets U dgaver? N a tu rlig v is fo rd i man ved, at den menneskelige H jerne undertiden kan slå K lik , og at en frem m ed altid h ar M u lig hed for at fin d e Læ sefejl i en Tekst, som H ovedudgiveren har stirret sig træt på. Men en sådan K o n tro l har jeg ikke haft R åd til at holde m ig ved U dgivelsen af vort omtalte R in d ! Det v ild e have klædt Hr.
H vidtfeld t, hvis han havde undladt sin spydige B em æ rkning om »en udgivers pligter« (S. 50).
I denne Sammenhæng må det kanske være m ig tilla d t at nævne, at Hr. H v id tfe ld t i Forbigående om taler m in Bog: »Studier i V id e r og Vedtægter« I (1937). Dette Arbejde in d eh o lde r ikke det, Hr. H v id t
feldt har fantaseret sig til, at det burde, h v o rfo r han giver en K a ra k teristisk af Bogen, der synes mig at afsløre, at han i sin K r it ik ikke har følt sæ rlig T ra n g til at fremhæve et Arbejdes m ulige Fordele.
August F. Schmidt.
G I de fleste af de tidligere udgivne Vider har jeg fundet adskillige Læsefejl eller Afskrivningsfejl, og det endda hos øvede Ilåndskriftslæsere.
113
Replik.
H r. August F. S chm idts bem æ rkninger til m in anm eldelse beskæf
tiger sig i det væsentlige med de mere alm indelige p rin c ip p e r for udgivelsen af viderne. Jeg kan kun være hr. S chm idt taknem m elig for hans bem æ rkninger; th i de beviser klart rigtigheden af m in anm el
delses hovedpaastand: udgiveren h ar i sin udgave tilsidesat de a lm in delige regler fo r videnskabelig udgivelsesteknik. At han m ener det unødvendigt eller direkte skadeligt at anvende videnskabelige og systematiske m etoder ved indsam lingen af m aterialet og udgivelsen heraf, er en sag for sig. Det er der jo ikke noget at gøre ved.
A f gode grunde er bem æ rkningerne kun i faa tilfæ lde rettet mod m in k r itik af enkeltpunkter. Han u n d sk y ld er en m angelfuld k ild e angivelse som » Landsarkivet i Aabenraa« med, at La n d sa rk iv et ikke har givet o p lysn in g om de forskellige a rk iv a lie rs proveniens. Dette er baade fo rk ert og vildledende. Statsbiblioteket i Aarhus, til hvem a rk iv a lie rn e blev sendt, og som de rfo r maa siges at være den egent
lige laaner, har i hvert fald faaet meddelelse om de paagældende pa pire rs arkivalske betegnelse. E n forespørgsel hos den vagthavende i B iblioteket v ild e have kunnet løse ethvert tvivlsspørgsm aal. lø v rig t v il jeg gerne i denne fo rbin d else spørge H r. August F. Schm idt, h vor
for der i de fleste af de tilfæ lde, h vor viden har været trykt tidligere, m angler angivelse af, h vor de a rk iv a lie r findes, som har ligget til grund fo r udgaven.
Med hensyn til viden fra Varnæs, som Jørgen Fausbøl i oversæt
telse h ar udgivet i sin lille bog: »Degn Gammelgaard i Varnæ s og Varnæ s i æ ldre Dage«, sk riv er udgiveren, at han har medtaget denne oversættelse, fo rd i ». . . man i La n dsa rk iv et i Åbenrå ikke havde (eller ikke kunde finde) dens O rig in a l. Da denne m u ligvis ikke eksisterer mere, fandt jeg det hensigtsmæssigt at optrykke den lille Landsby- lov . . .«. D er maa her være tale om en fejlh u skn in g hos H r. August F. Schm idt. Det er rigtigt, at La n dsarkivet den 15. marts 1938 med
delte, at man ved en fo relø b ig undersøgelse ikke havde kunnet finde den paagældende vide, idet de arkivfonds, h v o ri den kunde tænkes at være, endnu ikke var ordnet. Men fire dage senere, den 19. marts, meddeltes det udgiveren, at Varnæ s viden var fundet. I La ndsarkivets brev oplyses: ». . . V iden er im id le rtid , hvad der ikke frem gaar af Faushøls Udgave, affattet paa T y s k . . .« Denne udtalelse er næsten ordret gaaet over i H r. Schm idts udgave, h vor det hedder: ».. .V id e n er, hvad der ikke frem gaar af Faushøls Udgave, affattet paa T y s k ...«
Denne bem æ rkning viser, at udgiveren dengang h ar vidst, at o r ig i
nalen eksisterede, ellers kunde han jo ikke udtale sig om dens affat
telsessprog, da dette netop ikke frem gaar af Faushøls udgave, den
Fortid og Nutid. XIII. 8
114
eneste gengivelse, der findes. Havde udgiveren med omtanke efterset sit eget værk, v ild e han kunne have undgaaet disse vild led en de u d talelser.
Og saa er der høstvedtægten fra Rabsted. H r. August F. Schm idt indrøm m er, at han har udgivet den efter en afskrift. Begrundelsen h e rfo r er v irk e lig ejendommelig, saa meget desto mere som det i udgaven ligesaa lid t er oplyst, at en a fs k rift ligger til grund fo r gen
givelsen, som at Dr. Carstensen har benyttet originalen. At filo lo gerne, hvis krav til den videnskabelige edition stekn ik m indst er lig e
saa store som historikernes, under disse om stæ ndigheder kan have hare den ringeste nytte af aftrykket i femte b in d af »Danske V id e r og Vedtægter«, er der næppe andre end udgiveren selv, der mener.
Johan Hvidtfeldt.
FORENINGSMEDDELELSER.
Dansk kulturhistorisk Museumsforenings Aarsmøde i Aabenraa 19. Maj 1939.
