• Ingen resultater fundet

August F. Schmidt: Morsingboer i gamle Dage. I.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "August F. Schmidt: Morsingboer i gamle Dage. I."

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

278

August F. Schmidt: Morsiughocr i gumle Duge (En kultur- historisk-folkloristisk Skildring). H. Hansens Boghandel, Nykøbing Mors, 1980. En Øs Befolkning faar næsten altid sit Særpræg, større eller mindre i Forhold til, hvor isoleret den ligger. Dette gælder ogsaa Mors, der ganske vist ikke har langt hverken til Salling, Thy eller Hanherred, men dog saa langt, at baade Morsing- boerne selv og udenøs Folk anerkender dette Særprægs Existens.

Om Mors foreligger i Forvejen en temmelig rig Literatur (se Schmidt s Indledning). Det værdifuldeste ældre Arbejde er utvivl­

somt Provst Caspar Schades »Beskrivelse over Øen Mors« fra 1811, et for sin Tid meget fremragende Arbejde. Fra de senere Aar stammer en Mængde ! kultur-) historiske Arbejder, væsentlig skrevet af Morsingboer og offentliggjort i Aarbøgerne for Mors og i de lokale Blade, især »Morso Folkeblad«. Væsentlig paa Grundlag af dette Materiale samt forskellige Optegnelser fra Dansk Folkemindesamling har August F. Schmidt nu udgivet 1. Bind af

»Morsingboer i gamle Dage«. Forf. har haft den gode Idé at an­

mode Landbrugshistorikeren Henrik Larsen om som Indledning at skrive »Morsos Landbohistorie«, der ogsaa fremdrager adskil­

ligt nyt Stof. Schmidt behandler selv den kulturhistoriske Del af Opgaven, dog findes hist og her visse folkloristiske Træk be­

handlet. Folkloren vil ellers væsentlig findes i den endnu ikke udkomne anden Del.

Inden for de af Forf. afstukne Rammer behandles mange lokale Ejendommeligheder. Mange Træk, f. Ex. indenfor Byggeskikken, synes at pege belt tilbage mod Jernalderen, og visse Skikke, som den. at man holder »Nytaarsløjer«, med alt hvad dertil borer, ogsaa i Høst, synes at være specielle forøen. »Fastelavnsbaaden«, der køres gennem Nykøbing Bys Gader, fuld af Søfolk, der suc­

cessive raaber Hurra for alle Byens mere prominente Borgere og Institutioner og samtidig inkasserer Penge til den lokale »Bombe­

bosse«, en Forestilling, som undertegnede bar bivaanet saa sent som 1920, er ogsaa et lokalt Fænomen.

De mange Indvendinger, der kunde rettes mod Forfatterens egen Fremstillingsform, opvejes for en stor Del derved, at meget i Bogen, ganske naturligt ifølge dens Anlæg, er Citater.

Et mægtigt Materiale, flittigt indsamlet fra mange Hold, har Forf. søgt at sammenstille, og derfor kan Bogen anbefales ikke blot til alle Morsingboer, men til enhver, der bar Interesse for gammel dansk Bondekultur. Det meget fyldigt illustrerede Værk er viet Evald Tang Kristensens Minde.

Niels Huislund.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Så rejste en meget gammel mand sig op. Han gav det til en lille dreng, mens han holdt en kort tale. Drengen satte sig nu ned på en bænk, der stod foran trommeslagerne.

36.. Folk er klo ­ gere og mere fornuftige nu. Giver ikke så meget efter for deres lidenskaber... Nej, så skulle De have set, hvordan der blev spillet tidligere her på

(Undertiden benådes en fange af guvernøren. Men det er sjældent i dette fængsel). Han ser kun fængselspersonalet og nogle enkelte fremmede, der får tilladelse til i få

Da det snart blev klart, at det ikke alene var ved Sutter ’s Fort og American Fork, at det skinnende metal fandtes - og det i så store mængder, at det måt ­ te forbavse

Men jeg sov ikke længe. Jeg blev vækket af et frygte ­ ligt hyl og fløj forskrækket op. Jeg var sikker på, at en fjendtlig indianerstamme var gået til angreb på

Vor vogn havde ventet på os i flere timer, og inden vi nåede Bell’s Tavern, stod solen højt på himlen. Men vi var trætte nu, og det varede ikke længe, før vi alle

dyrkningen har saaledes i ca. Men den har ogsaa kostet haardt Arbejde. Nybyggerne har haft strenge Kaar, det gælder baade Mænd og Kvinder, baade unge og gamle. Ogsaa for Børnene

samme Aar døde Niels Degn.. Ebbe Rimboltsen ogsaa at have været Degn i Hurup. Peder Nielsen Kierulv. Han var Substitut i Hurup rimeligvis fra 1698. Aaret efter blev han trolovet med