1 2 3
Fra straf til omsorg
Samvirke, april 1997 45
• Industrialiseringen, landboreformerne, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet - 6
alle forandringer i samfundet gennem de sidste 3-400 år har også haft 7
afsmittende virkning på børneopdragelsen, viser cand. tech. soc. Jesper Jerlang i 8
sin historiske gennemgang af forældres ’tugtelse’ af deres børn. Jesper Jerlang 9
er medforfatter til bogen Socialisering og habitus -individ, familie og samfund, 10
hvor opdragelsens historie kan studeres nærmere.
11 12
DEN MÅDE, vi opdrager vores børn på, har i de sidste par generationer ændret 13
sig en del, og mange vil nok mene, at den kommer til at ændre sig mere i 14
fremtiden.
15
De hastige samfundsforandringer og den miljømæssige udfordring får mange 16
forældre til at føle, at de står på bar bund med hensyn til opdragelsen, for hvad 17
skal de give videre til deres børn, når de ikke kender morgendagens krav?
18 19
Når vi omvendt ser tilbage på opdragelsen for en generation eller to siden eller 20
længere tilbage i historien, vil de fleste nok mene, at den dengang ikke 21
Men faktisk har vores syn på børn og dermed opdragelsen ændret sig betydeligt i 1
de sidste par hundrede år i Danmark.
2
I dag er vores omsorg for børn og vores syn på børn som noget særligt så 3
indgroet og naturligt for os, at vi har svært ved at forestille os, at det kan være 4
meget anderledes. Men omsorg for børn og den tætte forældre-barn kontakt, som 5
vi kender i dag, er faktisk et moderne fænomen.
6
Et kig på opdragelsens historie og dens sammenhæng med udviklingen i 7
levevilkår og måden at producere på kan give en forståelse for, hvorfor vi i dag 8
opdrager vores børn, som vi gør, og for, hvordan morgendagens opdragelse kan 9
se ud.
10 11
FEUDALSAMFUNDET, det vil sige bondesamfundet i 16-1700 tallet, var et 12
meget statisk og meget anderledes samfund. Magten og samfundsordenen lå 13
fast.. Man blev, hvad man var født til. Få ejede meget, og bønderne, som 14
udgjorde ca. 80 procent af befolkningen, ejede kun lidt.
15
I dette bondesamfund var der generelt meget lidt interesse for børn. Børn var 16
ikke noget, man ønskede sig eller planlagde, de kom bare som noget uundgåeligt.
17
Børn blev dårligt nok opfattet som børn - man så på dem som »små voksne, og 18
de gik klædt som voksne.
19
Interessen for spædbørn var så påfaldende lav, at de færreste nok vil kunne forstå 20
det i dag. Men man kan få en fornemmelse af deres vilkår ved at læse Edward 21
Shorters beretning fra Kernefamiliens historie (1975):
22
»Alvorligt for spædbarnets velfærd var den næsten universelle praksis at 23
overlade det til sig selv for lange tidsrum ad gangen. Alle læger beklager sig 24
over, hvordan forældre lader deres afkom koge i deres afføring i timevis, og det 25
var børn, der var tæt indsvøbt; om hvordan børn, der er overladt til sig selv foran 26
kaminen, går til grunde, når der går ild i deres tøj; og om hvordan børn overladt 27
til sig selv blev angrebet og ædt op af gårdens løsgående grise«.
28 29
DET ER BARSKE LØJER. Omsorg for børnene var ikke en naturlig ting, og 30
som forældre knyttede man sig ikke til barnet, som vi gør i dag.
31
En del af forklaringen kan hentes i den høje dødelighed: Hvert fjerde barn døde i 1
løbet af det første år og en tredjedel, før de var 10 år. Omvendt var den ringe 2
omsorg med til at holde børnedødeligheden oppe.
3
Når forholdene var særlig dårlige, fx i forbindelse med krige, dårlig høst eller 4
sygdomme, behandlede man spædbørnene på en så ringe måde, at de døde, fx ’lå 5
man dem til døde i fællessengen’, man ’tabte børn’ eller ’satte dem ud’, (som det 6
sker i eventyret om Hans og Grethe).
7
Hverken ømhed eller opmærksom, pleje eller indlevelse i børnenes særlige 8
behov var almindeligt, så omsorg var der ikke meget af. Det skal dog indskydes, 9
at ligegyldigheden over for børnene ikke var bundet til nogen bestemt social 10
stilling; den var almindelig udbredt også i adelen.
11 12
13 14
Hos bønderne voksede børnene op i en form for storfamilie 15
og et landsbyfællesskab, som dannede rammen deres liv. Storfamilien bestod af 16
mand, kone, to-tre børn og et par karle og piger. Kun i få tilfælde bestod familien 17
af tre generationer, simpelthen fordi man ikke levede så længe.
18
Man giftede sig forholdsvis sent -normalt først omkring de 30, da man ventede, 19
til man kunne ernære sig, hvilket i praksis betød, til man overtog en gård eller et 20
21
relation. Produktionen af livsfornødenheder var det primære, og følelserne kom i 1
anden række.
2 3
BØRNENE VAR IKKE specielt knyttede til deres forældre, og opdragelsen var 4
heller ikke specielt forældrenes opgave;
5
Opdragelse var ikke noget i sig selv, og man havde ikke engang noget ord for 6
det. Børnene lærte at arbejde ved at deltage i konkrete opgaver og ved at imitere 7
de større børn eller de voksne; det var ikke noget, man diskuterede eller 8
planlagde. Opdragelsen og arbejdet var ofte hårdt, og hvis barnet ikke adlød, 9
blev det gerne afstraffet.
10
Landsbysamfundet var desuden præget at en tæt social kontrol: Man boede tæt, 11
mange arbejdsopgaver løstes i fællesskab, og alle vidste, hvad alle foretog sig.
12
Man levede nærmest kollektivt: Man arbejdede sammen, man spiste af samme 13
fad, man sov i samme rum, gerne tre-fire i samme alkove, så man oplevede 14
seksualitet, fødsler, sygdomme og død tæt omkring sig. Privatliv i moderne 15
forstand var der ikke meget af.
16
Det tætte fællesskab havde selvfølgelig både sine gode og dårlige sider. Livet og 17
arbejdet var hårdt, men samtidig legede man meget - også de voksne- Så det er 18
svært at sige, om livet dengang var værre eller bedre - kun at det var anderledes.
19
Gennem det tætte samliv kunne børnene fra starten se, hvordan deres liv ville 20
komme til at forme sig. Alting gentog sig i en cyklisk bevægelse - fra år til år og 21
fra generation til generation.
22 23
MED LANDBOREFORMERNE sidst i 1700-tallet og den begyndende 24
industrialisering i 1800-tallet skulle alt dette ændre sig. Og med samfundets 25
forandring ændredes også familiens rolle og opdragelsen.
26
Landboreformerne førte til landsbyfællesskabets opløsning som 27
produktionsfællesskab. Med fabrikkernes fremkomst opløstes også familien som 28
produktionsfællesskab.
29
Hvor produktionen af livsfornødenheder før havde været det bærende element i 30
familien, blev produktionen efterhånden flyttet ud af familien og ind på 31
fabrikken. Og her var det især manden, der arbejdede.
32 33
1
Industrialiseringen førte på den måde til kønsadskillelse. Manden gik på arbejde, 2
mens kvinden (i hvert fald de fleste af dem) blev hjemme og tog sig af børn og 3
mad og hjem eller arbejdede med »kvindelige» sysler som syning og hækling.
4
Det betød, at det nu var kvinden, der hovedsagelig stod for opdragelsen, da 5
manden kun så lidt til børnene. Og børnene lærte ikke længere ved at arbejde og 6
ved imitation, for arbejde og hjem var blevet adskilt. Samtidig krævede det nye 7
industrisamfund nogle andre kvalifikationer, så det blev efterhånden almindeligt, 8
at børnene korn i skole.
9
De nye kvalifikationer var ikke kun læsning, skrivning og regning - det var i nok 10
så høj grad tilpasning til en ny tidsstruktur.
11
Alt dette var især gældende i byerne, hvor borgerne og arbejderne boede. På 12
landet skete ændringerne kun meget langsomt, og først midt i dette århundrede 13
blev det almindeligt at gå i skole hver dag på landet, hvor det havde været 14
almindeligt i byerne siden århundredeskiftet.
15
Man kan kalde industrialiseringen i1800-talletfor»det store opdragelsesprojekt», 16
for med de ændrede produktionsvilkår var det nødvendigt at lære arbejderne at 17
handle mere rationelt og at tilpasse sig livsformen som lønarbejdere.
18
De skulle derfor lære at fungere ’’lineært", det vil sige at stå op på det rette 1
tidspunkt og at tilpasse sig maskinernes rytme i stedet for kroppens. Og de skulle 2
lære at indordne 3
sig arbejdsgiverne, at adlyde ordrer og at være stabile.
4
Samlet kan man sige, at børnene skulle lære selvkontrol, for som følge af 5
industrialiseringens stigende individualisering forsvandt den tætte, ydre sociale 6
kontrol. Dermed blev det vigtigt, at børnene selv fik et indre billede af den nye 7
samfundsorden som det rigtige og naturlige.
8 9
DEN NYE SAMFUNDSORDEN var borgerskabets orden. Borgerskabet blev 10
nemlig med industrialiseringen den nye magtelite og kom dermed også til at 11
danne forbillede for familieformer og opdragelse i arbejderfamilierne.
12
Når borgerskabet gjorde det, var det ikke mindst, fordi alle dets idealer blev slået 13
fast, gang på gang, i skolen, så børnene opfattede dem som de eneste og de 14
naturlige og som den eneste mulighed for materiel fremgang.
15
Det er også i borgerfamilien, at omsorgen for barnet holder sit indtog. I 16
borgerfamilien blev manden forsørgeren, mens fruens vigtigste arbejde i stigende 17
grad blev at føre tilsyn med tyendet og at fungere som den, der »skabte 18
hjemmet», dvs. skabte harmoni, kærlighed og en hyggelig, intim atmosfære, så 19
manden her kunne slappe af efter dagens arbejde.
20
Det betød, at kvinden rettede mere af sin energi og sine følelser mod barnet, og 21
efterhånden ændredes synet på børn sig, så de blev opfattet som »små uskyldige 22
væsener», som man gennem kærlig og fast opdragelse kunne forme til gode 23
borgere.
24
Fast opdragelse skulle der nemlig til. I en bog om opdragelse fra 1894 lyder det 25
således: ’Bliver en Befaling ikke punktlig adlydt, og vægrer Barnet sig ved at 26
efterkomme den, maa der optrædes med største Bestemthed. Da bør man ikke 27
sky noget Middel men -om saa skal være -med Strenghed og Tugt bringe Barnet 28
til Lydighed’.
29
Det enkelte individ skulle ikke mere være med i et arbejdsfællesskab med 30
tilhørende social kontrol, men skulle kunne fungere individuelt og derfor 31
selvkontrollerende. Man skulle være fornuftig, stræbsom, målrettet og i stand til 32
at udsætte sine behov.
33
Derfor blev opdragelsen i forhold til børnenes alder i stigende grad autoritær.
1
Målet var lydighed og respekt for de voksne og for autoriteterne, samtidig med at 2
børnene bevarede kærligheden til forældrene.
3 4
EFTERHÅNDEN SOM industrisamfundet har udviklet sig, har 5
familieforholdene også ændret sig. Efter at have overtaget produktionen af 6
livsfornødenheder fra familien, overtog samfundet efterhånden også 7
produktionen af de ting, som kvinderne typisk selv havde lavet i hjemmet, fx tøj.
8
Men udviklingen er gået langt videre end det. Efterhånden er også det såkaldt 9
reproduktive arbejde, det vil sige arbejdet med madlavning, tøjvask, rengøring, 10
pasning af børn, ældre og syge osv. til en vis grad forsvundet ud af familiens 11
regi.
12
Den store efterspørgsel på arbejdskraft i l960'erne førte til, at langt flere kvinder 13
end før kom ud på arbejdsmarkedet, og det ændrede familien radikalt.
14
Først og fremmest betød det, at børnene måtte i vuggestue, dagpleje, børnehave, 15
fritidshjem og skolefritidsordninger. Det har ført til en todeling af opdragelsen - 16
dels den, der foregår i familien, og dels den, der foregår i daginstitutionen.
17
Nogle mener, at familien er blevet »funktionstomt«, i og med industrien og det 18
offentlige har overtaget stort set alle opgaver, og at det er baggrunden for de 19
mange skilsmisser.
20
I virkeligheden er familiens rolle nok snarere blevet ændret til højere grad at 21
være ramme om det følelsesmæssige.
22
Undersøgelser af børns dagligdag viser, at børn, der har en 23
god og understøttende familiekontakt, også får en bedre 24
kontakt i daginstitutionen og dermed en kvalificerende, personlig udvikling.
25
Omvendt havner børn med dårlig forældrekontakt ofte i en »dårlig spiral», hvor 26
de også får svært ved at skabe positiv kontakt i daginstitutionen, hvilket igen 27
smitter af på deres forhold til forældrene osv.
28
Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet har også ført til, at kønsrollerne ikke 29
ligger så fast, og at rollerne i familien ikke længere er fasttømrede, Det betyder 30
også, at børnene i stigende grad bliver involveret i familiens beslutninger, fx i 31
hvad de skal spise og se i TV.
32
DET ER KARAKTERISTISK for nutidens opdragelse, at den er blevet meget 1
mindre autoritær, og at vægten i stedet ligger på det udviklingsstøttende. Barnet 2
opfattes som centrum for dets egne aktiviteter, og forældrene opfatter det som 3
deres opgave at skabe muligheder for vækst og udvikling, frem for at opdrage 4
barnet i en bestemt retning.
5
Samtidig skal det dog understreges, at der stadig findes mange elementer af den 6
mere autoritære opdragelse i dagens børneopdragelse.
7
Det skyldes nok i høj grad, hvad man kan kalde ’det opdragelsesmæssige 8
efterslæb’, idet mange forældre er tilbøjelige til at opdrage deres børn i samme 9
retning og til de samme værdier, som de selv er blevet opdraget til - og vel at 10
bemærke: Ofte uden at de er sig det bevidst.
11
Dette skyldes igen, at de værdier, man som barn har lært er de grundlæggende, 12
sjældent tages op til overvejelse, selvom de i høj grad styrer vores gøren og 13
laden.
14
På den måde vil dagens opdragelse altid være påvirket af gårsdagens samfund.
15 16
DAGENS BØRN OG UNGE er præget af de hastige samfundsforandringer, 17
som vi er vidne til. Det betyder først og fremmest, at de gamle magtstrukturer og 18
hierarkier ikke længere ligger fast -i hvert fald ikke personmæssigt. Derfor er 19
dagens børn og unge meget mindre autoritetstro end deres forældre og 20
bedsteforældre. Også fordi deres forældre, i erkendelse af, at de ikke kender 21
morgendagens svar på livets store spørgsmål, opdrager deres børn til større 22
selvstændighed og til selv at blive i stand til at søge og finde svarene.
23
Er selvstændighed og selvforvaltning vigtige i morgen- 24
dagens samfund, så gælder det i endnu højere grad om at kunne samarbejde og 25
indgå i fællesskaber. Derfor er det en vigtig del al morgendagens opdragelse at 26
lære børnene at være aktive sammen med andre, at kunne sætte sig ind i andres 27
situation og at kunne nå frem til en løsning på problemer i fællesskab.
28
En sådan opdragelse kræver først og fremmest omsorg - både så barnet selv 29
mærker og får omsorg, og så det lærer at give omsorg til andre.
30 31
