Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

(2)

(3)

VAABENFØRENDE SLÆGTER I DANMARK

B

UDGIVET PAA FORANLEDNING AF

DET DANSKE SELSKAB FOR HERALDIK OG SFRAGISTIK

MED FORORD AF

MUSEUMSDIREKTØR, MAG. ART.

OTTO ANDRUP

FREDERIKSBORG SLOT

HERALDISK FORLAG

(4)

REGISTER

TIL

VAABENFØRENDE SLÆGTER I DANMARK’s

BIND II

(5)

Pag.

Aagesen ... 101

Abel ... 225

Ammundsen ... 33

v. Andersen ... 257

Andersen-Pohl ... 103

Anker ... 227

Arctander ... 161

Arenfeldt ... 129

Arenstorff ... 130

Asmussen (Storkorsslægten) ... 102

Bang (de Bang) ... 131

Bang (Storkorsslægten) ... 188

Banner-Jansen ... 193

Bartels ... 192

Bartholdy Møller ... 7

Bartholin ... 132

Bartram-Jensen ... 71

Baumann ... 162

Becker (Hofapoteker-Familien) ... 194

v. Behr ... 104

v. Bennigsen ... 105

Berling ... 196

Berregaard ... 133

v. Bibow ... 228

Bilsted ... 15

Boesen ... 258

Boje (Boie, Boij, Boije) fra Rougsø Herred ... 187

Bornemann ... 134

ßriand de Crevecoeur ... 229

(6)

Pag.

Brock fra Harrested ... 16

Brown (Brown of Colstoun) ... 3

Brun fra Krogerup (Storkorsslægten) ... 31

Bræstrup ... 231

Buchhave (den yngre Slægt) ... 182

Bull ... 195

Bügel ... 72

Bøteling ... 106

Carstensen ... 198

Christiani ... 232

Conradt-Eberlin ... 136

la Cour (Dornonville de la Cour) ... 30

Dahlerup ... 233

Deichmann ... 18

Dornonville de la Cour... 30

Dreyer ... 235

v. Düring ... 237

Døcker (Døcker Hansen) ... 199

Eberlein ... 199

Ewald ... 240

v. Eyben ... 238

Falck (Den dansk-norske Slægt) ... 190

Fich ...?... 241

Fischer ... 185

Folsach ... 137

Foss ... 260

Fox-Maule ... 273

Friis fra Aarhus ... 43

Friis (Astrup-Linien) ... 41

Friis fra Haistrupgaard ... 107

Friis fra Lindenborg ... 44

Friis (Lundgaard-Linien) ... 40

Friis fra Ribe ... 34

Friis (Den sveske Linie) ... 42

Frost fra Jylland ... 186

Frost fra Randers ... 73

Garmann ... 110

(7)

Pag-

Grove ... 243

Gravenhorst ... 289

Grüner (Den yngre danske Slægt) ... 262

Güntelberg ... 138

Hall fra Frisland ... 24

Haffner (v. Haffner) ... 245

Hammerschmidt ... 201

Hammershaimb (Hammersheim) ... 216

Hansen ... 199

Hardenberg... 75

Hartnack ... 25

Hauch... 139

Haug fra Aarhus ... 74

v. Haven ... 263

Heiberg ... 202

Hennings ... 248

Herbst"... 140

Hjernøe ... 76

Hjort fra Balle Mølle ... 264

Hoff ... 141

Hofman ... 266

Hofman-Bang ... 266

Hohlenberg ... 203

Holst (Koldenbüttel-Flensburg Linien) ... 90

Honnens de Lichtenberg ... 249

Hornemann (Horneman) ... 108

v. Huth ... 142

Hvidt ... 20

Irgens ... 204

v. Irgens-Bergh ... 204

Jermiin ... 143

Kali ... 22

Kamphövener (Den nye Slægt) ... 144

Kaufmann (v. Kaufmann) ... 268

Kierulff (Kjærulf) ... 100

Kirchhoff ... 270

Klee (v. Klee) ... 191

Klein ... 28

(8)

Pag-

Kofoed-Hansen (Storkorsslægen) ... 271

v. Kohl ... 206

Krag (Den dansk-norske Slægt) ... 290

Krag fra Lolland ... 291

Krenchel ... 65

Krogh fra Ringkøbing ... 126

Kruuse ... 29

Kuhlman ... 23

Lakjer ... 14

Lander-Rasmussen ... 109

Lange fra Roskilde ... 49

Laustrup ... 47

Lehmann ... 163

v. Leitner... 251

Lembourn ... 111

Le Normand de Bretteville ... 146

Lichtenberg ... 147

Liliecrona ... 207

Lincke ... 77

Linde ... 148

Lindegaard fra Egense ... 79

Lindegaard af Lykkesholm ... 292

Lindholm ... 150

Lodberg fra Lodberggaard ... 78

Lous (den nyere Slægt) ... 112

Lützow ... 151

Maag ... 11

Madelung ... 48

Madsen-Mygdal (Storkorsslægten) ... 113

le Maire ... 296

Matras ... 295

Maule (Fox-Maule) ... 273

Mazar de la Garde ... 274

Melchiors fra Randers ... 114

Mertner ... 275

v. Meyendorff ... 149

Moesgaard ... 5

Mohn fra Rostock ... 208

Moldrup ... 152

Moth ... 164

(9)

Pag.

Muus ... 81

Myhre ... 165

Mylius ... 181

Müller fra Itzehoe ... 211

Müller (v. Müller) ... 298

Münter ... 9

Møller fra EgebjergMølle (Bartholdy Møller) ... 7

Møller-Knudsen fra Jensgaard ... 115

Neergaard (Storkorsslægten) ... 54

Nickolin ... 276

Norgaard fra Angel ... 91

Normann (v. Normann) ... 52

Nyegaard (Nygård, Niewenhuis) ... 116

Nyrop ... 117

Nørgaard (Storkorsslægten) ... 19

Oldenburg ... 166

v. d. Osten... 213

Paulli ... 277

Paulsen ... 80

Pio (Piou de St.Gilles) ... 167

de Plane... 230

v. Platenzu Hallermund ... 279

Posselt (andenHovedlinie — »Michael« Linien) ... 86

v. Post ... 252

v. Prangen ... 281

Prytz ... 26

Rambusch... 56

Ravn fra Møgelkjær ... 211

v. d. Recke ... 285

Rehling ... 83

Reinseth (Den nyeSlægt) ... 282

Reitzel ... 282

Reitzel-Nielsen ... 282

Rendtorff ... 159

de Renouard ... 119

Reumert... 55

de Richelieu ... 287

v. Ripperda... 212

(10)

Pag

Rohde (Militærslægten) ... 84

Rosenstand (Den yngre Slægt) ... 168

Ross ... 169

Rostgaard-Frøhne ... 95

Rostock ... 12

Rothe ... 216

Rømer-Sanne ... 120

de Serène d’Acqéria ... 173

Scharffenberg ... 288

Schau ... 85

v. Schilling (»Den østlige Stamme«) ... 156

Schlaikier... 170

Schleppegrell ... 171

Schlichtkrull ... 217

Schlüter ... 58

v, Schmidt genannt Phiseldeck ... 27

Schmitto ... 127

Schneller ... 59

Schow fra Esbønderup ... 301

Schubart ... 172

Schultz (Storkorsslægten) ... 233

Schüthe (Schytte — Schythe) ... 184

v. Seydewitz ... 96

Skjernov (Skiernov) ... 10

Smith fra Drammen ... 219

Sommer fra Jylland ... 97

Sparre fra Sjælland ... 89

v. Sperling ... 174

v. Sprechelsen ... 60

Staggemeier ... 175

Stephensen ... 300

Stevns ... 88

Stibolt ... 176

Stockfleth ... 177

Stouge ... 66

Sundbo ... 153

Syberg (v. Syberg) ... 61

Teilmann (Teilman) ... 121

Teilman (de Teilman) fra Emdrupholm ... 254

Thomsen ... 183

(11)

Fag-

Thurali ... 178

Thure ... 123

Thyme ... 99

Thyme-Nielsen ... 70

Tieinroth ... 69

Tobiesen ... 93

Troels-Lund ... 302

Troels-Sinith ... 219

Ulrich (Ulrik) (Søofficersfamilien) ... 128

Ursin ... 91

Valentiner ... 63

Valeur ... 220

Vedel ... 303

Weiss ... 124

Waldmann ... 125

Walterstorff ... 256

Wenck v. Wenckheim ... 155

Wetche ... 179

Wichfeld ... 304

Wolfhagen (Storkorsslægten) ... 62

v. Voss ... 180

Wøldike ... 4

(12)

(13)

VAABENFØRENDE

SLÆGTER I DANMARK

BIND II

(14)

Brown

(B r o un of Colstoun)

Skjoldet rødt, deri tre Guld-Liljer (2, 1) under et Sølv-Skjoldhoved med tre jævnsidesstillede røde Hjærter.

Hjælmmærke: En naturligfarvet Haand holdende lodret etSølv-Sværd med Guld- Hæfte.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udven

dig rødt.

Vaabenet er gengivet efter Tegning i Slægtens Stamtavle og op

taget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 430 for Agnaterne af Guvernør i Trankebar David Brown (1734—1804), der ogsaa er den første af Slægten her i Danmark.

Slægten stammer fra Skotland, hvor den allerede i det 14. Aar- hundrede ejede Herresædet Colstoun i Grevskabet Haddington.

1686 blev Patrick Brown (Broun) af Colstoun ophøjet til Baronet af Nova Scotia.

Af Slægtens nulevende Medlemmer kan nævnes:

Befragter Robert William de Nully Brown (f. 1878), København.

♦Skibsreder Peter de Nully Brown (f. 1884), København.

Fru Kasserer Ellen Wegener (f. 1888), København.

Frøken Maria de Nully Brown (f. 1890).

Kasserer William Coldstone Brown (f. 1898), Charlottenlund.

Ingeniør Frank Coldstone Brown (f. 1903), Buenos Aires.

Fru Ingeniør Evelyn Busck (f. 1910), Göteborg.

Lensbaronesse Grace Gyldenkrone-Rysensten (f. 1913), København.

Frøken Katheleen de Nully Brown (f. 1915), København.

Litt.: Tb. Hauch-Fausbøll : »Haandbo-g over den ikke naturaliserede Adel«. København. 1933.

Th. Haueh-Fausbøll : »Af Skvgten Browns Historie«. 1918.

(15)

Wøldike

Skjoldet Sølv, deri et grønt Kornneg ombundet med et Guld-Baand.

Hjælmmærke: Tre grønne Rugaks, hver med to grønne Blade.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udven dig grønt.

Vaabenet er gengivet efter Aftryk af Signet, anvendt af Justits- raad Peder Wøldike (1781—1851) og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 102 for Agnaterne af Sognepræst til Sommer

sted Peder Wøldike (1654—1725), der er Slægtens første Mand her i Landet, og som formodes at være den første, som førte Vaabenet.

Slægten stammer fra Neu Brandenburg, hvor Joachim Wøldike o. 1570 var Oldermand for Klædemagerne. Hans Sønnesøn var Sognepræst til Arensburg i Mecklenborg-Strelitz Andreas Wøldike

(1620—1707), Fader til ovennævnte Pastor Peder Wöldike.

*Adjunkt, Frøken Gurli Sophie Wøldike (f. 1865), København.

Civilingeniør Kaj Rosenstånd Wøldike (f. 1888), København.

Oberst i U. S. A. Armé Aage Wøldike (f. 1892), New York.

*Slotsorganist Mogens Wøldike (f, 1897), København.

*Frøken Helga Margrethe Fabrieius Wøldike (f. 1897), Viborg.

Fru Civilingeniør Inge Højring (f. 1899), København.

Fru Statsskovrider Adda Elise Fabrieius Wanscher (f. 1899), Ege tofte, Sønderborg.

Civilingeniør Poul Rosenstand Wøldike (f. 1901), København.

Dommerfuldmægtig, cand. jur. Knud Wøldike (f. 1904), Høng.

Kasserer Garl Wilhelm Fabrieius Wøldike (f. 1905), København.

Kasserer Tage Gerhard Fabrieius Wøldike (f. 1909), København.

Assistent i Bikuben, Frøken Inger Wøldike (f. 1909), København.

Professorinde Ruth Larsen (f. 1924), København.

Frøken Ursula Wøldike (f. 1927), København.

Litt.: Christopher (Hessing: »Jubel-lxvrere« 1779—-86 (Bind li.

»Shegtstavlesamlingen 1931—33« (1931).

.1. C. L. Lengnick: »Genealogier« 1851 — 61.

Hugo Byberg: »Lidt om Slugten Wøldike«. København. 1916. (Manuskript).

(16)

Moesgaard

Skjoldetblaat, deri en Sølv-Sparre led

saget foroven af to Sølv-Vindrueklaser, forneden af en hvidklædt Justitia hol dende i højre Haand en Guld-Vægt, i venstre I laand et Sølv-Sværd med Guld- Hæfte.

Hjælmmærke: En oprakt Arm hol dende en Guld-Vægt med to Guld- Skaale.

Iljælmklæde: Indvendig Sølv, udven

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Tegning og optagel i Heraldisk Sel skabs Vaabenrulle som Nr. 435 for nedennævnte Grosserer A. L. N.

Moesgaard (f. 1885) og Agnater, der ogsaa er de første, der har ført Vaabenet.

Slægtens først kendte Mand er Gaardmand i Elling (Funder Sogn) Niels Pedersen (1615—1708). Med Sognefoged og Sogne forstander i Javngyden (Tulstrup Sogn) Niels Andersen (1801 -

1891) optoges Slægten Navnet Moesgaard.

Landstingsmand, Grosserer, kgl. Hofleverandør Andreas Moes gaard (f. 1885), København.

Vinhandler Ole Moesgaard (f. 1915), København.

^Politifuldmægtig, cand. jur. Theodor Moesgaard (f. 1918), København.

Vinhandler Arne Moesgaard (f. 1922), København.

Litt.: Ahne- og Stamtavle udarbejdet af S. O. Brenner.

(17)

v. Muderspach

Skjoldet rødt, deri et Guld-Kors (An- dreaskors) med udvidede Arme.

Hjælmmærke: En armløs halv rød-, halv sortklædt Bisp med Guld-bræmmet rød Bispehue med et sort og et rødt flag rende Baand.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven dig rødt.

Vaabenet er gengivet efter Tegning efter gammelt Segl og opta

get i Heraldisk Selskabs Vaabenrullc som Nr. 131 for Agnaternc efter Premiermajor Friederich Christian von Muderspach (1696—

1715) af den gamle overrhinske Adelslægt, der er den første, der kom her til Landet som Furer i Landkadetkompagniet.

Pastor Louis Christian Hans Juhler v. Muderspach (f. 1877), Nærum.

Pastor Hakon Louis Juhler v. Muderspach (f. 1899), Algerheim pr. Gessheim, Norge.

Pastor Frithjof Hartvig Juhler v. Muderspach (f. 1900), Nærum.

Frøken Svanhild Juhler v. Muderspach (f. 1904), Skodsborg.

Frøken Rosa Juhler v. Muderspach (f. 1908), Accra, Goldcoast, Africa.

Massør Finn Harald Juhler v. Muderspach (f. 1910), Skodsborg.

*Massør Karl Arleth Juhler v. Muderspach (f. 1912), Charlotten- lund.

Litt.: Tb. Hauch-Fausboll : »Haandbog over den ikke naturaliserede Adel«. Kwbenhavn. 1933.

(18)

Möller

fra Egebjerg Mölle (Bartholdy Möller)

Skjoldet Guld, deri en gaaende blaa Løve over to blaa Bjælker.

Hjælmmærke: En opstigende blaa Løve.

Hjælinklæde: Indvendig Guld, udven

dig blaat.

Vaabenet, der er identisk med Familien Lövenbalks Vaaben.

fra hvem Slægten stammer paa Spindesiden, er gengivet efter H. Storck »Dansk Vaabenbog« og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 180 for Agnaternc af Sognepræst Frederik Benedikt Møller (1832—1914) i Ægteskab medJacobine Bartholdy, hvilke förer Navnet Bartholdy Møller.

Vaabenet er først ført af Sekretær i Finansministeriet Viggo Emanuel Bartholdy Møller (1881—1939).

Slægtens først kendte Mand er ovennævntes Farfader, Ejeren af Egebjerg Mølle ved Horsens, senere Brændevinsbrænder i Køben havn Erik Jensen Møller (d. 1822).

Pastor emer. Axel Johannes Bartholdy Møller (f. 1865), Køben

havn.

*Læge Helge Natanael Bartholdy Møller (f. 1875), Maribo.

Frøken Dagny Johanne Bartholdy Møller (f. 1877), København.

Pastor Vagn Olav Bartholdy Møller (f. 1883), Espergærde.

Grevinde Benedicte Knuth-Winterfeldt (f. 1917), København.

(19)

Münter

Skjoldet delt ved en rød Bjælke af blaat og Sølv. I første Felt syv Guldstjer ner dannende Stjernebilledet »Syvstjei

nen«; i andet Felt en gaaendc blaa Løve med rød Tunge.

IIjælniniærke: En opstigende Mand i brun Kofte og med brun Hat, holdende i bøjre oprakte Haand en Guld-Mønt med Bogstavet »M«.

lljælmklædc: Indvendig Sølv, udven

dig blaat.

Slægtens først kendte Vaaben er ført af Lorentz Münter (d. 1708) og viser i Skjoldet St. Laurentius støttende sig til en Kist og paa Hjælmen: en opvok

sende Mand med Kofte og Hat, der i højre Haand holder en Mønt. Dennes Søn, Borgmester Herrmann Münter (1679—1743), der ingen Efterslægt efter

lod sig, førte Skjoldet delt ved en Bjælke; i første Felt: seks Stjerner (3.3);

i andet Felt: en Løve, der i den løftede Forpote holder en Pil.

Vaaben er gengivet efter Gengivelse i Slægtens Stamtavle og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 107 for Agna- lerne af Biskop i Sjællands Stift, Ordensbiskop, Dr. phil. et theol.

Friederich Christian Carl Hinrich Münter (1701—1830), der for

modes at være den første, der førte Vaaben ved sin Udnævnelse til Storkors af Dannebroge (1817).

Slægten kom her til Landet 1765, da ovennævntes Fader, Super

intendent i Gotha Balthasar Münter (1735- 1793) kaldtes til Præst ved St. Petri Kirke i København.

Slægtens først kendte Mand er Brygger, Købmand og Oldermand i Skaanefarer-Kompagniel i Liibæk, Hans Münter (d. 1610).

Frøken Lilian Natalia Munter (f. 1873), St. Croix.

Gartneriejer Vilhelm Münt'.’r (f. 1871), U. S. A.

Fru Generaldirektør Agnes Robertson (f. 1877), U. S. A.

Plantageejer Ludvig Stenersen Miinter (1. 1877), Thurø..

Fru Skibsreder Astrid Stolt Nielsen (f 1881), Oslo.

Fru Plantageejer Elenor Jørgensen (f. 1882), U.S. A.

*Civilingeniør Alexander Oppen Miinter (f. 1882), Odense.

Kammcrherrinde Ellinor Krag (f. 1882), København.

Ingeniør Knud Stenersen Münter (f. 1883), U. S. A.

(20)

Civilingeniør Herman Miinter (f. 1884), Bergen.

Amtmandinde Johanne Lassen (f. 1889), Svendborg.

Fru Expeditionssekretær Henny Prior (f. 1900), København.

Fru Læge Adelgunde Freuehen (f. 1903), København.

♦Orlogskaptajn Jørgen Balthasar Munter (f. 1904), København.

Regierungsbaumeister Hans Miinter (f. 1906), Württemberg.

Kaptajn i Livgarden Gregers Miinter (f. 1907), København.

Ritmester Lorentz Miinter (f. 1910), Næstved.

Fru Kaptajn Marna Alexandrine Ciitcliffe (f. 1915), London.

Civilingeniør Balthasar Oppen Miinter (f. 1917), U. S. A.

Flaadeofficer William Gratton Miinter (f. 1918), U. S. A.

Sagførerfuldmægtig, cand. jur. Erik Miinter (f. 1920), København.

Litt.: Louis Bobé : »Geschlechterbucli der Gemeinde bie deutsche St. Petri Gemeinde zu Kopenhagen«. København 1921.

B. Munter: »Familien Münters Stamtavle«. København 1901.

»Skvgtstavlesainlingen 1931—-33« (1931).

»Patriciske Skvgter« (Bd. 1).

Th. Hauch-Fausbøll : »Skvgthaandbogen« 1900.

.1. C. L. Lengnick: »Genealogier« 1851—(U.

(21)

Skjernov

(Skiernov)

Skjoldet delt af sort og blaat, i første Felt to af rødt og Sølv torad-skaktavlede Bjælker.

Hjælmmærke: Et rødt og et blaat Ves- selhorn, hver belagt med to Sølv-Bjæl ker.

dig vekselvis delt af rødt og blaat.

Vaabenet, der er gengivet efter Danmarks Adelsaarbog, er iden

tisk med Uradelslægten Skiernovs Vaaben og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 437 for nedennævnte tre Brødre og deres Agnater, der har optaget Vaabenet i 1948.

Vinhandler Henning Skjernov (f.1905), Langaa.

Assistent Birger Skiernov (f. 1907), Aarhus.

Disponent Herluf Torkild Skiernov (f. 1910), Lyngby.

(22)

Maag

Skjoldet tværdelt af Guld og rødt. I første Felt krydslagt en sort Trefork og en sort Hermesstav; i andet Felt en Sølv- Maage staaende paa en grøn Tue.

Hjælmmærke: En staaende Splv- Maage.

Iljælmklæde: Indvendig (hild, udven

dig rødt.

Vaabenet er gengivet efter gammel Vaabentegning og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 413 for Agnaterne af Tømmerhandler, Major Laue Jessen Maag (1782—1836), der ogsaa synes at være den første, som har ført Vaabenet, samt Agna

terne af Fru Margrethe Almathea Maag (f. 1887) i Ægteskab med Sagfører Ivar Holm Jensen (f. 1884), der bærer Navnet Maag.

Slægtens første kendte Mand er førstnævntes Fader, Jes Petersen Maag (1731—1795) fra Østergaard i Barsmark (Løjt Sogn). Vaa

benet er talende (Maag = egl. Svoger) rebusagtigt gengivet som Maage).

Fru Læge Olga Panner (f. 1873), København.

Frk. Ingrid Maag (f. 1873), Charlottenlund.

Provstinde Martha Møller Andersen (f. 1874), Holstebro.

Fru Kapelmester Carla Pietsch (f.1876), Gunderød pr. Hørsholm.

Fru Revisor Esther Braminer (f. 1879), København.

Kontorchef Johan Adolph Maag (f.1880), København.

Fru Grosserer Julie Busch (f. 1880), Charlottenlund.

Fru Prokurist Paula Biis (f. 1881), Charlottenlund.

'Læge Axel Maag (f. 1882), Hørsholm.

Fru Grosserer Ida Sophie Pio (f. 1883), København.

Fru Forpagter Christel Rørdam-Holm (f. 1886), København.

^Fabrikant Louis Maag (f. 1886), Frederikssund.

Fru Margrethe Sophie Annathea Holm-Jensen (f. 1887), Kbhvn.

Sproglærerinde Frk. Maja Maag (f. 1888), København.

^Direktør Hjalmar Maag (f. 1890), København.

Fru Grethe Pritchard (f. 1913), Burry, England.

*Elektroingeniør Maagens Maag (f. 1913), København.

Fabrikant Palle Maag (f. 1915), København.

(23)

Boghandler Laue Hjalmar Maag (f. 1917), København.

Økonoma, Frk. Vibeke Maag (f. 1917), Gentofte.

Fru Direktør Anette Hauch (f. 1919), Gentofte.

Hr. Paul Maag (f. 1920), København.

Fru Bogtrykker Agnes Grethe Rosenaa (f. 1921), Gilleleje.

Litt.: Sofus Elvins: »En slesvigsk Skegt«, København 1911.

J. Maag: »Stamtavle over Efterkommerne af de fire Søskende: Andreas ('ollstrop (1712—1820), Catharina Lauesdatter gift Maag (1715—1828), (lunder Lauesdatter, gift Petersen (1749—1817), Mette Christine Lauesdatter, gift Pay og Sundorph (1752—

1831)«. København 1876 og 1886.

Rostock

Skjoldet firdelt af rødt og Sølv, med Sølv-Hjerteskjold, hvori en grøn Stængel med fem røde Roser (1, 2, 2) ; i første og fjerde Felt treSølv-Hestesko (2, 1); i an

detFelten opstigende, rødbevæbnet brun Grif; i tredje Felt en gaaende rød Løve.

Over Skjoldet to kronede Hjælme.

Hjælmmærker: I: To af rødt og Sølv delte Vesselhorn, derimellem en jern klædt Arm, svingende et Sølv-Sværdmed Guldhæfte.

II: En opstigende, rødbevæbnet brun (irif, holdende en Sølv-Hjælm med tre Strudsfjer, en brun mellem to røde.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udven dig rødt.

Vaabnet er talende (»Rosenstock«).

Vaabenet er gengivet efter Tegning af F.Britze efter Vaabenteg- ning i Siebmachers Wappenbuch, III. Bd., 2. Afd. 2, pag. 335, og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 343 for Agna- terne af Koffardikaptajn Thomas Christian Rostock (1768—1839), der førte Vaabenet.

(24)

Slægten er ca. 1725 kommet her til Landet fra Neumünster med ovennævntes Fader, Friedrich Wilhelm Rostock.

Slægten, af hvilken Gerhard de Rostok og Johann Rostok var Raadsherrer i Riga henholdsvis 1286 og 1398—1418, er oprindelig indvandret til Schlesien fra Køln.

Af Slægten var Sebastian Ignaz von Rostock Riskop af Breslau fra 1664 til sin Død 1671.

Koncertsangerinde Ida Rostock (f. 1879), København.

Forfatteren Xenius Rostock (f. 1885), København.

Kasserer Orla Rostock (f. 1909), København.

*Vidensk. Assistent ved Statens Seruminstitut Ole Rostock (f.

1912), København.

Arkitekt, M.D.A. Palle Rostock (f. 1915), København.

Litt.’. Jungnitz: Sebastian v. Rostock, Breslau 1891.

Siebinachers Wappenbuch, I. Bd. 5. Afd. 1, pag. 68.

III. Bd. 2. Afd. 2, pag. 335.

III. Bd. 11. Afd. 2, pag. 174.

Stamtavle i Manuskript hos Ole Rostock.

(25)

Lakjer

Skjoldet blaat, deri en Guld-Sparre ledsaget af tre sekstakkede Guld-Stjor ner.

Hjelmmærke: To blaa Strudsfjer, der

imellem en Guld-Strudsfjer.

(I det lier gengivne Vaaben er Hjelnnnærket fejlagtigt opfattet som et Ornament).

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af gammelt Segl (Rigsarki vets Enkekasscarkiv, Nr. G 3054, Bilag 2) anvendt af Sognepræst i Ramløse Peder Baggesen Lakier (1733—1820) og optaget i Heral

disk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 128 for Agnaterne af Faktor i Trankebar Christen Lakier (1746—1783).

Slægten, der oprindelig skal stamme fra Normandiet, hvor den førte Navnet de la Qvierre, kom her til Landet ca. 1685 med Pierre Basile de la Qvierre (f. før 1650), der fordanskede Navnet til La- kicr.

Fru Johanne Vallonton (f. 1878), St. Croix, Schweiz.

Ingeniør Vilhelm Lak jer (f. 1882), København.

Fru Theodra Watson (f. 1888), U. S. A.

Assurandør Kai Lakjer (f. 1901), Lyngby.

Læge, Fru Kamma Jarnum (f. 1902), København.

Grosserer Verner Lakjer (f. 1903), København.

Assistent Helge Lakjer (f. 1904), København.

Landsretssagfører Gunnar Lakjer (f. 1908), Skive.

Incassator Bent Lakjer (f.1909), København.

Ingeniør Erik Lakjer (f. 1913), København.

Antikvar Poul Lakjer (f. 1914), København.

Fru Fotograf Grethe Davidsen (f. 1915), København.

Redaktør Anker Lakjer (f.1916), København.

Litt. : Sofus Lakjer: »Skvgten Lakjer 1911« — trykt som Manuskript.

(26)

Bilsted

Skjoldet delt af rødt og blaat ved en Vcnstre-Sølv-Skraabjælke, ledsaget af lo Guld-Waterpas.

Hjælminærke: To Sølv-Vesselhorn. der

imellem en sølvliarniskklædt Arm hol dende et Sølv-Sværd med Guld-Hæfte.

dig delt af rødt og blaat.

Vaabenet er gengivet efter Aftryk af Signet, anvendt af Frk. S.

M. Bilsted, og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabcnrulle som Nr.

117 for Agnaterne af Regimentskvartermester Carl Jacob Truels Bilsted (1806—1849).

Hans Farfader, Grosserer i København, Kancelliraad Jacob Bil sted (1744—1811) er Slægtens hidtil første kendte Mand.

Fru Lucie Thomsen (f. 1880), København.

Salgschef Carl Jacob Truels Bilsted (f. 1880), Los Angelos.

'Frk. Sara-Marie Bilsted (f.1883), København.

Bankrevisor Sven-Aage Bilsted (f. 1887), London.

Frk. Else Rosalie Bilsted (f.1887), Helsingfors.

Fru Esther Marie Paischtff (f. 1889), Helsingfors.

Litt.: Th. Hauch-Fausbøll : »Skvgthaandbogen« 1900.

J. C. Lengnick: »Genealogier« 1851—61 (Bd. 2. 1)

(27)

Brock

fra Harrested

Skjoldet Sølv, deri en opadvendt blaa Spids.

Hjælmmærke:To harniskklædte Anne, liver holdende et med Paafjer besat Spejl med Guld-Ramme og Guld-Skaft.

Hj ælmklæde: Indvendig Sølv, udven

dig blaat.

Vaabenet, der er identisk med Uradelslægtcn Brok af Estrup’s (uddød 1625), er gengivet efterH. Storck, »Danske Vaabenbog«. — Den er optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr.422 for Agna terne af Forpagter af Harrested Frederik Christian Brock (1854—1923). Slægten, hvis oprindelige Hjemstavn formenes at være Danmark, udvandrede til Norge, hvor en Linie endnu lever.

Den vendte tilbage til Danmark med Friderich Christian Brock (d. 1750), der 1743 udnævntes til kgl.Hof-Trompeter.

Chief-auditor Niels-Eske Brock (f.1879), New York.

*Kaptajn, cand. polit, et jur. Jørgen Brock (f. 1880), København.

Frk. Jgtte-Merete Brock (f. 1909), New York.

Frk. Elsebet Snorrason Brock (f. 1911), København.

Disponent Bent Oluf Jørgen Brock (f. 1915), København.

(28)

v. Gerhardt

Skjoldet firdelt af Guld og Sølv, med et blaat Hjerteskjold, hvori en opsti

gende naturligfarvet Hjort med Guld- Gevir.

I første og fjerde Felt: tre blaa Bjæl ker, i andet og tredie Felt: tre firtakkedc Guld-Stjerner (2,1 — henholdsvis 1,2).

Hjælmen: friherrekronet.

Hjælmmærke: To sorte Ørnevinger, derimellem en opstigende naturligfarvet Hjort med Guld-Gevir.

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af Fr. Britzc og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 112 for Agnaterne af ne

dennævnte Major J. C. v. Gerhardt.

Slægten stammer fra Pommern, og den først kendte Mand er Riddergodsforvalter paa Zitzmin Johan Christian Gerhardt (1650

—1711). Major Johannes Carl v.* Gerhardt (1758—1807) fik 9/10 1787 Adelspatent af Kong Frederik Wilhelm af Preussen og 2/1 1789 Rigsfriherrepatent af Kejser Leopold II.

Slægten kom lier til Landet med nedennævnte Baron Axel von Gerhardt.

Af Slægtens Medlemmer her i Landet kan nævnes:

■Direktør, Baron Axel v. Gerhardt (f. 1895), København.

Baronesse Helen v. Gerhardt (f. 1931), København.

Baronesse Lilian v. Gerhardt (f. 1934), København.

(29)

Deichmann

Skjoldet delt af Sølv og blaat, hvori henholdsvis en blaa og en Sølv-Lilje.

Hjælmmærke: En blaa og en Sølv- Ørnevinge.

Hjælmklædc: Indvendig Sølv, udven

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Aftryk af Signet, anvendt af Oberst

løjtnant Henning Carl Vilhelm Deichmann (1826—1900) og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 322 for Agnaterne af Sognepræst til Aardestrup, Bederup og Gravlev Peder Jacobsen Deichmann (f. 1682), hvis Farfader, Borgmester i Malmø Willum Deichmann (c: 1600), er Slægtens første kendte Mand.

Lærerinde, Frk. Olga Christine Ingeborg Deichmann (f.1872), København.

Conventualinde, Frk. Ingeborg Deichmann (f. 1873), Boskilde.

*Kgl. Translatør Henning Alfred Valdemar Deichmann (f. 1902), København.

Litt.: Poul Bredo Grandjean: »Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmanns Efterkommere«, 1905, og »Kancelliraad J. Deichmann og Hustru f. Gyldendals Legat i 50 Aar«. Kø

benhavn 1928.

(30)

Nørgaard

( Storkorsslægten )

Skjoldet blaat, deri et Guld-Hjul.

Hjælmmærke: To Guld-Vinger.

dig blaat.

Valgsprog: »Svaviter In Modo — For

titer In Re«.

Vaabenet er gengivet efter en Tegning af en Rekonstruktion af det Vaaben, Generaldirektør for Jernbane- og Telegrafvæsenet, kgl. Kommissarius, Geheimcetatsraad Peter Christopher Nørgaard (1835—1917) antog ved sin Udnævnelse til Storkors af Dannebrog.

(I det paa Frederiksborg Slot ophængte Storkorsskjold er Vingerne anbragt paa Hjulet).

For hans Agnater er Vaabenet optaget i Heraldisk Selskabs Vaa- benrulle som Nr.438.

Slægtens første kendte Mand er Peder Rasmussen, hvis Søn Christen Pedersen (1730—1799) ejede Nørgaardhus (Mariager Landdistrikt). Sidstnævntes Søn, Birkedommer i Ledreborg Birk, Cancelliraad Peder Christensen Nørgaard (1764—1845) var den første, der bar Navnet Nørgaard.

Sønner af Geheimeetatsraad P. C. Nørgaard:

Provst C. Leuning Nørgaard (f. 1868), Taastrup.

Pastor F. O. Marcher Nørgaard (f. 1871), København.

Børn af Provst C. L. Nørgaard:

Direktør Eilert Leuning Nørgaard (f. 1895), Næstved.

Fru Kontorchef Ellen Danielsen (f. 1897), København.

*Proprietær Poul Leuning Nørgaard (f. 1899),Virum pr.Holte.

Børn af Direktør E. L.Nørgaard:

Fru Søløjtnant Inge Hedegaard (f.1921), København.

Poul Leuning Nørgaard (f. 1923), København.

Børn af Proprietær P. L.Nørgaard:

Bente Vibeke Nørgaard (f.1929), Virum pr. Holte.

Peter Christopher Nørgaard (f.1933), Virum pr. Holte.

(31)

Hvidt

Skjoldet blaat, deri en af tre Sølv-Bøl- gebjælker opstigende Guld-Løve, der hol der el Sølv-Anker i Forpoterne, under et Guld-Skjoldhoved, hvori to krydslagte sorte Mcrcurstave.

Hjælmmærke: En opstigende Guld- Løve, der holder et Sølv-Anker i Forpo terne.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven dig blaat.

Valgsprog: »Nunquam deorsum«.

Vaabenet, der er komponeret paa Grundlag af et tidligere be nyttet Seghnærke, er optaget i Heraldisk Selskabs Vaabcnrulle som Nr. 189 for Agnaternc af Nationalbankdirektør, Formand for Kø benhavns Borgerrepræsentation, senere Minister Laurits Nicolai Hvidt (1777—1856).

Slægtens første kendte Mand er Niels Lauridsen Hvidt (Hvid) (død o. 1755 som Købmand i Mariager), som er Farfader til oven

nævnte L. N. Hvidt.

Kgl. Dispacheur, cand. jur. L. N. Hvidt (f. 1869), København.

Kommandørindc Vibeke Marie Lorck (f 1871), København.

Stiftamtmand Valdemar Hvidt (f. 1881), Aarhus.

Retspræsident Lauritz Nicolai Hvidt (f. 1882), København.

Civilingeniør Valdemar Johannes Hvidt (f. 1883), Tanganyika, Afrika.

Forpagter Helge Hvidt (f. 1885), Høng.

Fabrikant Eduard Julius Hvidt (f. 1886), Skodsborg.

Pastorinde Karen Hjørlund (f. 1888), København.

Kunstmaler Daniel Hvidt (f. 1889), København.

Pastor Conrad Vilhelm Hvidt (f. 1890), Graasten.

Profcssorinde Marie Therese Holmgren (f. 1890), København.

Fuldmægtig Aage Hvidt (f. 1892), København.

Overlæge Christian Hvidt (f. 1893), Kolding.

Højesteretssagfører Valdemar Hvidt (f. 1897), København.

Fru Kirsten Elmenhoff (f. 1907), Hellerup.

55 Fabrikant Anton Nicolai Hvidt (f. 1910), Hellerup.

(32)

Byretsdommer Mogens Hvidt (f. 1911), København.

Fru Helen Branth (f. 1913), Rungsted Kyst.

Fru Thyra Marschall (f. 1913), Aarhus.

Ingeniør Erik Daniel Hvidt (f. 1911), København.

Direktør Lauritz Nicolai Hvidt (f. 1916), København.

Arkitekt Peter Hvidt (f. 1916), København.

Fru Marianne Lunn (f. 1919), København.

Prokurist Ove Christian Hvidt (f. 1920), København.

Fru Lisbeth Kielerich-Hansen (f. 1922), København.

Laboratorieassistent, Frk. Kirsten Hvidt (f. 1922), København.

Frk. stud. med. Grethe Hvidt (f. 1922), København.

Civilingeniør Hans Henrik Hvidt (f. 1923), København.

Børnehavelærerinde, Frk. Hanne Hvidt (f. 1923), København.

Stud. silv. Edvard Hvidt (f. 1924), København.

Sygeplejerske, Frk Anne Marie Hvidt (f. 1925), København.

Stud. med. Valdemar Hvidt (f. 1925), København.

Sygeplejerske, Frk. Marie Louise Hvidt (f. 1925), København.

Børnehavelærerinde, Frk. Ellinor Hvidt (f. 1925), København.

Frk. Valerie Elisabeth Hvidt (f. 1926), Afrika.

Gymnastiklærerinde, Frk. Kirsten Agnete Hvidt (f. 1927), Køben havn.

Stud. med. Steffen Hvidt (f. 1927), Aarhus.

Litt.: P. B. Grandjean : »Legatstamta vie over Familien Hvidt«, 192(5. — »Sla\gtebog for Familien Hvidt«, 1881.

Th. Haueh-Fausbøll : »Sla*gthaandbogen« 1900.

.1. C. L. Lengnick : »Genealogier« 1851 —Gi (Bd. 2, III)

(33)

Kalvig

Skjoldet skraadelt af Guld og Sølv ved en forsænket blaa venstre-Skraabølge- bjælke, hvoraf opstiger en rød Løve, der holder en rød Trefork.

Hjælmmærke: Et langhalset Sølv-Vibe- hoved.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af kgl.Vaabenmaler Franz Sedivv og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 410 forForlagssekretær H. Kalvig og Agnater. Han er ogsaa den første, der har ført Vaabenet.

Slægten er en gammel sydfynsk Sømandsslægt, hvis første kendte Mand er Skipper Hans Hansen, der c. 1775 levede i Falsled ved Faaborg. Hans Sønnesøns Søn, Skibsfører CarlLauritz Hansen

(1851—1930), optog Navnet Kalvig efter sin Moder.

Slægtens eneste nulevende myndige Mand er:

*Forlagssekretær Ib Kalvig (f. 1920), Søllerød.

Litt.: »Slægtstavle i Manuskript«.

(34)

Kuhlman

Skjoldet Guld, deri en naturligfarvet Vildmand med grøn Krans om Hovedet og Lænder, bærende en brun Kølle paa højre Skulder, og med venstre Haand i Siden.

Hjælmmærke: Tre grønstilkede røde Roser.

Vaabenet er gengivet efter Exlibris, tegnet af Christian Kong- stad, til nedennævnte Civilingeniør C. Johs. Kuhlman (efter Foto grafi af en Rude med Familievaabenet i Raadhuset i Rendsborg) og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 420 for Agna- terne af Læge Carl Christian Frederik Frohboese Kuhlman (1847

—1910).

Slægtens første kendte Mand er Borger i Minden Gerhard Cule- mann, der nævnes 1456, og hvis Sønnesøns Søn Gerhard Culemann

(f. 1551 i Minden) kom her til Landet ca. 1580—90 som Provst i Rendsborg.

Vaabenet er talende, idet Navnet (der egentlig betyder »Grube- Mand«) er opfattet som »Kølle-Mand«.

^Jernbanedirektør, Civilingeniør Carl Johannes Roedsted Kuhlman (f. 1884), Hillerød.

Bankassistent C. Kuhlman (f. 1914), København.

Politibetjent, Løjtnant Ole Kuhlmann (f. 1916), Lyngby.

Cand, pharm. Christian Kuhlman (f. 1917), Præstø.

Fru Direktør Kirsten Hjortkjær (f. 1918), København.

(35)

Hall

fra Frisland

Skjoldet tværdelt af Sølv og rødt.

Hjælmmærke: To af Sølv og rødt delte Vesselhorn.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udven dig rødt.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af Signetaftryk fra c. 1850 og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 374 for Agna- terne af Forretningsfører Vilhelm Christian Hall (1871—1946), med hvis Fader, Murermester Andreas Christian Hall (1822—1888) Slægten i 1848 kom her til Landet fra Frisland, hvor den skal have levet i flere Generationer. Samme Vaaben benyttede Geheimekon- ferensraad, KonsejIspræsident Carl Christian Hall (1812—1888) ved sin Udnævnelse til Storkors af Dannebrog, uden der dog med Sikkerhed kan paavises Forbindelse mellem de to Slægter.

Fru Andrea Christiane Hall Larsen (f. 1877), København.

Fru Ingeniør Sophie Cathrine Müller (f. 1880), København.

Elektroinstallatør Andreas Christian Marius Hall (f. 1897), Viborg.

•Direktør Frederik Vilhelm Christian Hall (f. 1901), København.

Gaardejer Aksel Henry Thorvald Hall (f. 1903), Lvkkedalsgaard, Døstrup H.

Stud, jur., Sekondløjtnant Jørn Vilhelm Hall (f. 1926), Viborg.

(36)

Hartnack

Skjoldet blaat, deri en oprejst Guld- Løve, som holder en rød Rude i Forpo

terne.

Iljælmniærke : En opstigende Guld- Løve, som holder en rød Rude i Forpo terne.

Hjælmklædc: Indvendig Guld, udven

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af Fr. Britzc og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 111 for Agnatcrne af Toldembedsmand i Hjørring Daniel Hartnack, der ea. 1785 kom her til Landet fra Mecklenborg, hvor en Slægt Hartnack allerede 1237 nævnes og ejede Riddergodset Bibow, hvoraf den førte Nav

net Ilardenackc von Bibow.

Stiftsprovstinde Elna Barske (f. 1870), Charlottenlund.

Oberstinde Bab Hartnack (f. 1877), Slagelse.

Fru Dommer Inge Paulsen (f. 1879), København.

'Oberstinde Emmy Maria Hartnack (f. 1902), Jægerspris.

Fru Nanny Major-Wriyht (f. 1909), U. S. A.

Kaptajnløjtnant, Kammerjunker Justus Hartnack (f. 1912), København.

(37)

Prytz

Skjoldet Guld, deri etsort Krykkekors, ledsaget af fire røde Roser.

Hjælmmærke: To Guld-Ørnevinger, derimellem et sort Krykkekors.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven dig sort.

Vaabenet er gengivet efter Tegning til Dommer H. V. A. Prytz og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 353 for Agna- terne af Sognepræst Johan Julius Valdemar Prytz (1843—1921), hvis I?arfader, Skomagerfrimester Asmund Prytz (1781—1853), kom her til Landet fra Gøteborg og fik Borgerbrev i København 1821. Slægten skal være kommet til Sverige fra Finland og førte oprindelig Navnet Pryss (d. v. s. Preuser).

Vaabenet er optaget af Slægtens nulevende Medlemmer i 1948.

“Dommer Harald Valdemar Asmund Prytz (f. 1881), Terndrup.

Fru EkspeditionssekretærJulie Feilberg (f. 1884), København.

Cigarhandler Hans Carl Thorvald Prytz (f. 1885), København.

Fru GaragemesterEbba Karlsen (f. 1885), København.

Assistent i Arbejdsministeriet, Frk. Ingeborg Prytz (f. 1913), København.

Litt.: »Slægtstavlesamlingen 1931—33« (1933).

(38)

von Schmidt genannt Phiseideck

(Schmidt-Phiseldeck)

Skjoldet rødt, deri en Guld-Sparre led saget foroven af to, forneden af en, lig

gende Guld-Maane.

Hjælmmærke: En opstigende flyvefær

dig Sølv-Svane med rødt Næb.

Hjælmen: Kronet.

Hjælmklædc: Indvendig Guld, udvendig rødt.

Vaabenet er gengivet efter gammel Vaabentegning og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 129 for Agna terne af her tugelig brunsvigsk Hofraad, Dr. jur. Christoph Schmidt genannt Phiseldeck, der 24. April 1789 optoges i den tyske Rigadelsstand.

Slægten kom her tilLandet med hans Søn, Konfercnsraad, Deputeret

•ved Generaltoldkammer- og Konnnercekollegiet Conrad Georg Frie derich Elias von Schmidt genannt Phiseldeck. (1770—1832).

Lærerinde Frøken Juliane Charlotte Schmidt Philseldeck (f.1858), København.

Fru Sigrid Marie Bock (f. 1888), Holte.

♦Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek Kay Frederik Schmidt- Phiseldeck (f. 1894), København.

Fru Justitssekretær Agnes Frederikke Augusta Andersen (f. 1895), København.

Frøken Ida Vilhelmine Schmidt-Phiseldeck (f. 1898), Lyngby.

Liti.: Vilhelm von Schmidt-Phiseldeck : »Beitrage zur Geschichte der Familie von Schmidt- Phiseldeck« (maskinskrevet). Hannover, 1931.

Th. Hauch-Fausbøll : »Haandbog over den ikke naturaliserede Adel«,

(39)

Klein

Skjoldet delt af Sølv og rødt. I første Felt en halv sort, rødbevæbnet Ørn fast paa Delingen, i andet Felt tre Guld-Klø verblade udvoksende fra Delingen.

Hjælniniærke: En opstigende Sølv-En

hjørning med rød Tunge.

Hjælmklæde: Indvendig delt af Sølv og Guld, udvendig af sort og rødt.

Vaabenet er gengivet efter Aftryk af Signet anvendt af Læge Peter Klein og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr.

399 for Agnaterne af Slægtens første kendte Mand, Amtsforvalter i Aalborg Peter Klein (født i Rotterdam, død 1702 paa Høstmark, Mou Sogn, som han ejede). Han synes indvandret til Sverige, hvor han indtil 1676 var Slotsfoged paa Helsingborg Slot. 1G79 er han Amtsskriver i Aalborg. Han førte allerede Vaabenet.

Ingeniør Kaj Klein (f. 1883), Næstved.

Grosserer, Konsul Johannes Marens Klein (f. 1891), København.

Stadsskoleinspektør Peter AikjusI Klein (f. 1891), Køge.

Kunstmaler Erik Klein (f. 1891), København.

Fru Direktør Aagot Christensen (f. 1891), København.

*Læge Peter Herman Klein (f. 1897), Tornemark pr. Sandved.

Repræsentant Henry Klein (f. 1902), København.

Afdelingssygeplejerske, Frøken Else Klein (f. 1911), Slagelse.

Billedhugger Adolf Christian Klein (f. 1913), Næstved.

Medhjælper Ib Klein (f. 1918), Næstved.

Intendant Preben Klein (f. 1920), København.

(40)

Kruuse

Skjoldet Sølv, deri en blaa Jødehat med rød Krampe.

Hjælmmærke: To jernklædte Arme hol dende en blaa Jødehat med rød Krampe.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udvendig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Tegning af Professor II. Storck i hans

»Dansk Vaabenbog« og identisk med Uradelsskvgten Kruses Vaaben, og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrullc som Nr. 117 for Agna- terne af Direktør, Consul Sophus Birger Kruuse (1885—1915). Slæg

tens förste kendte Mand er Tobaksfabrikør paa Christianshavn Peder Pedersen Kruuse (1723—1773), der formodentlig stammer fra Born holm.

^Vinhandler Mogens Birger Kruuse (f1917), Klampenborg.

Fru Repræsentant Inger Lis Dar ville (f. 1921), København.

Fru cand. oecon. Birthe Brix (f. 1926), København.

Litt.: Holger Hansen: »Shvgten Kruuse af Højelse«. Odense, 1918.

Zacharias Nielsen: »Provsten i Højelse«. København, 1915.

(41)

la Cour

(Dornonville de la Cour)

Skjoldet Sølv, deri et rødt Hus.

Hjælmmærke : En sølvharniskklædt Arm holdende en grøn Palmegren.

Hjælmklæde: Indvendig Sølv, udvendig rødt.

Vaabenet, der er gengivet efter Tegning af Professor H. Storck til nedennævnte Stamtavler, er optaget i Heraldisk Selskabs Vaaben- rulle som Nr. 432 for Agnaterne af Forpagteren af Strandet Pierre Lacour (1716—1775) som 1732 kon her til Landet fra Tyskland, hvor han var født i Köpenick som Søn af franske Forældre — Dornumville de la Cour og Marie Foziehac. Han benyttede Vaabe

net. Det er hidtil ikke lykkedes at bringe Slægten i Forbindelse med de i Frankrig levende Adelsslægter af samme Navn.

*Fhv. Direktør Henri Dornonville de la Cour (f. 1866), København.

Fhv. Akademikasserer L. F. Dornonville de la Cour (f.1869), Sorø.

Direktør Jens L.F.Dornonville de la Cour (f. 1876), Hälsingborg.

Fhv. Kontorchef, cand. jur. Johs. Dornonville de la Cour (f. 1877), København.

Ingeniør Peter Emil Dornonville de la Cour (f. 1879), Jyderup.

Isenkræmmer Janus Dornonville de la Cour (f. 1879), Valby.

Direktør Johannes Faurschou la Cour (f. 1880), Pinstrup.

Landsdommer Albert Dornonville de la Cour (f. 1881), Viborg.

Proprietær Gunnar Dornonvillede la Cour (f. 1882), Cvpressegaard pr. Saxkøbing.

Dr. phil. Vilhelm Dornonville de la Cour (f. 1883), Birkerød.

Filialdirektør Niels Dornonville de la Cour (f. 1886), Odense.

Forpagter Holger Dornonville de la Cour (f. 1892), Holmegaard.

Fuldmægtig Henrik Dornonville de la Cour (f. 1899), København.

Forfatteren Poul la Cour (f. 1902), Bagsværd.

Kommunelæge Paul Dornonville de la Cour (f. 1904), Charlotten- lund.

Grosserer Pierre Carl Victor Dornonville de la Cour (f. 1907), Malmø.

Landsretssagfører Jacob Ludvig la Cour (f.1909), Hellerup.

Ingeniør Bjarne Dornonville de la Cour (f. 1910), Hälsingborg.

(42)

Ingeniør Knud Asger Dornonville de la Cour (f.1910), Aarhus.

Direktør Oluf Dornonville de la Cour (f. 1913), Vejle.

Prokurist Lawrence Dornonville de la Cour (f. 1913), Virum.

Bankassistent Peder David la Cour (f. 1914), Holte.

Direktør Lennart Dornonville de la Cour (f. 1917), Stockholm.

Ingeniør Finn Dornonville de la Cour (f.1923), Aalborg.

Liti:. Frederik Barfod: »Stamtavle over den danske Linie af Slægten la Cour«. 1877.

Janus la Cour: »Slægten la Cour«. 190.3.

L. F. la Cour: »Slægten la Cour (Dornonville de la Cour). 1917 og 1918.

Th. Hauch-Fausbøll : »Slægtshaandbogen«. 1900.

»Slægtstavlesamlingen 1931—33«. (1933).

L. F. la Cour: »Bidrag til Barfod og la Cour slægternes Historie«. 1909.

Brun

fra Krogerup

Skjoldet Guld, deri en springende, na

turligfarvet Hjort.

Hjælmmærke: En opstigende naturlig farvet Hjort.

dig rødt.

Vaabenet er gengivet efter Aftryk af Signet anvendt af neden nævnte Geheimeconferensraad J. C. C. Brun, og optaget i Heral

disk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 441 for Agnaterne af Geheime conferensraad Johan Christian Constantin Brun til Antvorskov og Falkensten, Storkors af Dannebrog (1746—1836), der 1783 kom her til Landet fra St. Petersborg, hvor han var dansk Konsul.

Slægten synes at stamme fra Magdeburg, hvor dens første kendte Mand var Konsul Johan Brun gift med en Søster til Luft

pumpens Opfinder Otto v. Guericke, faldetsom Befalingsmand un der Magdeburgs Belejring 1631, fra hvem ovennævnte stammer i femte Led.

Kammerherreinde Ellen Wichfeld (f.1861), Troldbjerg, Nyraad.

Kammerherreinde Agnete Tesdorf (f.1870), Pandebjerg.

(43)

Læge Axel Brun (f. 1870), København.

Fru Forpagter Mimi Aagesen (f. 1877), Odinshøj, Aalsgaarde.

Frk. Wanda Brun (f. 1878), København.

*Minister, Udenrigsraad Karl Brun (f.1897), København.

^Sekretær Hemming Brun (f. 1898), København.

Ingeniør Alexander Brun (f. 1898), U. S. A.

Fru Læge Emily Borberg (f. 1900), København.

Fru Overlæge Bilan Agnete Kettel (f. 1903), Hillerød.

Kontorchef, Frk. Alice Adelaide Brun (f. 1901), København.

Direktør for Grønlands Styrelse Eske Brun (f. 1901), København.

Frk. Marie Louise Brun (f. 1906), København.

Fru Direktør Arme-Lise von Folsach (f. 1907), København.

Fuldmægtig Palle Brun (f. 1908), København.

Fru Direktør Rigmor Zobel (f. 1910), København.

Læge Klaus Ulrik Brun (f.1911), København.

Fru Direktør Dyveke Helsted (f.1919), København.

Litt.: Th. Hauch-Fausbøll »Skvgthaandbogen«, København 1969.

.1. V. Christensen : »Ringsted Kloster og det Biigelske Fidel kommis«, København 1916.

(44)

Ammundsen

Skjoldet delt af Sølv og blaat med rødt Midterskjold, hvori et Guld-»A«. I første Felt en mod højre opvoksende sort Klip

pe med tre grønne Grantræer; i andet Felt tre pælvisstillede Sølv-Roser.

Hjælmmærke: Tre Guld-Aks med grønne Blade.

dig blaat.

Vaabenet er gengivet efter Vaabentegning i nedennævnte Værk og optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr. 443 for Agna- terne af Sognepræst til Pjedsted Peter Ammundsen (1836- 1889), hvis Farfader, Ejeren af Gribsvad Kro Peder Ammundsen (Knø

sen) (f. i Vaaler, Norge, 1758, død 1819) er Slægtens første Mand her i Landet. Hans Søn, Kammerraad Jørgen Vilhelm Ammund sen (1798—1870), er den første, der har ført Vaabenet.

Slægten stammer fra Norge, hvor dens Stamfader, Peder Sørpe- rud, 1640 levede i Elverum Sogn (Hedmark Fylke).

*Biskop Johannes John Aschlund Ammundsen (f. 1872), Morud.

Læge, Frøken Ester Ammundsen (f. 1906), København.

Pastorinde Valborg Miland Petersen (f. 1908), Møgelkjær

pr. Horsens.

Afdelingsinspektør v. Fængselsvæsenet Peter Ammundsen

(f. 1908), Birkerød.

Fru Direktør Marie Augusta Stougaard (f. 1912), Gentofte.

♦Sekretær, cand. polit. Johannes Ammundsen (f. 1913), København.

Ingeniør Bent Ammundsen (f. 1914), Morud.

Læge Einar Ammundsen (f. 1915), Bangkok.

Fru Bestyrer Ingrid Frimodt Møller (f. 1916), Ry de pr. Holstebro.

Fru Købmand Rigmor Bundgaard (f. 1917), Aarhus.

Cand, pharm.,Fru cand, pharm.Vibeke Lund (f. 1918), København.

Litt.: »Leksikon over Danske Familier«, København. 1927.

(45)

Friis ^fra ^Ribe

Den Slægt, derbærer Navnet Friis fra Ribe har under forskellige Navne ført en Række Vaaben. Den tid-

Nr. 1

ligst kendte Slægt af Navnet formodes at have optaget sit Vaaben fra Slægten Skram (Uradel fra Sønderjylland), der i blaat Felt førte en halv opspringende Sølv-Enhjørning. Saaledes nævnes 2/12 1388 Johannes Friis, der besegier et Brev (Ribe Stifts Breve Nr. 110) med et Signet visende den halve Enhjørning. Det findes gengivet i Dr. Henry Petersen: »Danske adelige Sigiller i det XIII og XIV Aar- hundrede« (Fig. 903), her gengivet som Vaaben nr. 1.

En Borger i Ribe, Christen Friis, der levede mellem ca. 1550—1575, ægtede en Borgerdatter Kirsten Chri- stensdatter. Af Børnene i dette Ægteskab skal nævnes Renteskriver i København Anders Friis (d. 1628) og Slotsskriver paa Riberhus Søren Friis (d. efter 1612).

Fra sidstnævnte nedstammer bl. a. Lud

vig Holberg. Ved Christen Friis tidlige Død (ca. 1580) ægtede Enken Kirsten Christensdatter den senere Raadmand i RibeNiels Griisbech (1549—1618). 1 dette Ægteskab havde hun Sønnerne Magister Christen Nielsen Friis (1584—1653) og Borgmester i Ribe Hans Nielsen Friis (1587- 1650), der begge førte Navnet Friis, idet Navnet Griisbech hverken be nyttedes af dem eller deres Efterkom mere. Paa Magister, Rektor ved Latin

skolen og Kannik i Ribe Domkapitel Christen Nielsen Friis’s Ligsten i Dom

kirken i Ribe findes følgende her gen givne Vaaben: en Krone, hvorigennem krydslagt er stukket en Spade og et Spyd ogderover et Timeglas; her gengivet som Vaaben Nr. 2.

(46)

Hans Broder, Borgmester Hans Nielsen Friis (1587—1650) Ligsten i Ribe viser derimod et andet, ligeledes her gengivet Vaaben: en Sol under to sekstakkedc Stjerner. Hjælmmærke: en Lilje. Samme Vaaben førtes af hans Søn ner, Raadmand i Ribe Ib Hansen Friis (1627—1668) og Kjeld Friis (1623), Kor- fitz Ulfcldts Sekretær. Vaabenet er gen

givet som Nr. 3.

Magister Christen Friis’s Datter Ingeborg ægtede Borgmester i Ribe Morten Lassen, hvis Sønneroplog Navnet Friis som Slægtsnavn. Dette Ægtepars Søn, Byfoged i Ribe Lavrids Mortensen Friis (1618—1718) førte følgende her gengivne Vaaben, der muligvis har For

bindelse med Slægtens formodede Ned- stamning, eventuelt paa Spindesiden, fra Skegten Skram. Skjoldet blaat, delt ved en nedsænket venstre Sølvbjælke, i før

ste Felt en halv Sølv-Enhjørning, i andet Felt en sekstakket Sølvstjerne. Hjælm

mærke: en blaa og en Sølv-Vinge. Her gengivet som Vaaben Nr. 4. (I Bilag til Ribe Købstads Regnskaber i Rigsarkivet ses det, at Byfogeden har benyttet tre forskellige heraldiske Signeter, foruden et med Initialerne L. M. F. i Spejlmono gram).

(47)

Borgmester Morten

Vaaben:

Se Friis af Lundgaard

Lassens Sønnesøn Kancelliassesor Christen Hansen Friis til Lundgaard (1688—1719), Stamfaderen til den endnu blomstrende Linie »Friis fra Lundgaard«, førte føl

gende Vaaben: Skjoldet firdelt af blaat og Guld. I første og fjerde Felt: en fem- bladet rød Rose, i andet og tredie Felt:

et siddende rødt Egern med busket Hale, gnavende paa en Nød. Hjælmmærke: et siddende rødt Egern ligesom i Skjoldet.

Dette Vaaben synes at være tænkt som

»fædrene og mødrene« Vaaben for Kan- eelliassessorens Fader, Provst Hans Mor tensen Friis, Sognepræst til Vilslev og Hunderup, idet Roserne repræsenterer dennes Fader, Borgmester Morten Las sen og hans formodede Nedstamning fra Kongens Skriver, Kannik i Ribe Niels Torkilsen, der 2/7 1520 adledes. Slægten har efter sit Vaaben: Skjoldet blaat, deri en med en rød Rose belagt syvoddet Sølv-Stjerne faaet tillagt Navnet Rosen stjerne; selv antog den i det 17. Aarhun- drede Navnet Liime. Egernet — et kendt Vaabendvr for den adelige Slægt Friis, repræsenterer Ingeborg Friis. Vaabenet førtes ogsaa af Kaneelliassessorens to Sønner, Provst i Brøndum Anders Friis

(1725—1791) og Ejer af Lundgaard vir kelig Kammerassessor Peder Friis (1730

-1809), samt af hans Brodersøn Major Frederik Christian Friis (1728—1807) og dennes Spn Løjtnant Frederik Christian Friis (1750—1788), paa hvis Epitafium i Fly Kirke Vaabenet fandtes. Majorens Datter, Christiane Augusta Louise Friis (1752—1835), der ægtede Major Christian (Læsar von Lüttichau til Lerchenfeldl (1715—1797), førte Vaabenet i Alliance med Slægten von Lüttichaus Vaaben.

(48)

En yngre Søn af Kancelliassessoren,Provst i Daugbjerg Bagge Friis

Nr 5

(1710—1787), førte i Guld-Felt et rødt Egern siddende paa en blaa Bjælke.

Hjælnnnærke: et rødt Egern ligesom i Skjoldet. Hans tre Sønner Sognepræst til Østbirk Konsistorialraad Peder Friis (1770—1836), Sognepræst til Daugbjerg Christian Michael Rottbøll Friis (1773—

1813) og Sognepræst til Kalundborg Im manuel Friis (1782—1811) førte samme Vaaben. (Her gengivet som Vaaben Nr.

5). 1919 genoptog »Lundgaard Linien«s nuværende Overhoved Grosserer Chri stian Peter Friis (f. 1895) det oprindelige firdelte Vaaben for sig og Agnater.

Sognepræst til Ørre Laurits Friis (1692—1713), en yngre Broder til Kancelliassessoren, førte atter et andel Vaaben, der lier gengives: en fra venstre Skjoldrand fra en Sky kommende Arm, der holder en opslaaet Bog (Bibel), over Jord med Græs. Hjælmmærkc: toVinger, derimellem et seksvinget Englehoved (Serafhoved). Han døde barnløs. (Vaa benet er gengivet som Nr. 6).

(49)

»Friis fra Astrup« antog med Provst i Marslev Mouritz Trap Friis (1737—1808) følgende Vaaben: Skjoldet blaat, deri en venstre skraastillet Sølv- Stige ledsaget foroven af seks Sølv-Kug ler (3—2—1) forneden af syv Sølv-Kug

ler (1—2—3—1). Hjælmmærke: en vagt som Sølv-Trane med en Sølv-Kugle i løf

tet Klo. Dette Vaaben er dannet af hans Vaaben:

Se Friis fra Astrup

Vaaben:

Se Friis i Sverige

mødrene Slægt Trap’s Vaaben, en Sølv- Stige i blaat. IIjælmmærket er et Laan fra hans Hustru Johanne MargretheFriis’

(1718—1836) Vaaben (Friis fra Aarhus).

Dette Vaaben er med faa Undtagelser be nyttet af hans Efterslægt, saaledes hans Sønnesøn, Sognepræst til Skyum Kristian Johan Frederik Friis (1833—1910), der har udeladt Sølvkuglerne, og som »Bi tegn« anbragt to blinde Øjne i Hjælm- klædel, et paa hver Side, til Minde om, at hans Farmoder blev blind i sin tredie Barselseng. En anden Søn, Stamfaderen til »Friis i Sverige«, Justitsraad Johan Christopher Gothalt Friis (1783—1840), antog ca. 1811 følgende Vaaben: Skjoldet firdelt af Sølv og blaat. I første og fjerde Felt en firbladet rød Bose, i andet og tredie Felten oprejst Guld-Løve med rød Tunge. Hjælmmærke: en vagtsom Sølv- Trane med en Sølv-Kugle i løftet Klo. I Danmark har dette Vaaben været ført af Grosserer Carsten Erik Christian Friis (1821—1891) og dennes Søn, Grosserer Johannes Christian Friis (1858—1921), med hvem Linien uddøde her i Landet.

(50)

Oversigtstavle

Christen Friis, Borger i Ribe (ca. 1550 —1575), gift med Kirsten Christensdatter (1545 — 1618). Hun gift anden Gang med Raadmand i Ribe Niels Griisbech

(1549-1618).

I

Børn af ande t Ægt es k a b.

Christen Nielsen Friis (1584—1653) Kannik i Ribe.

(Se Vaaben Nr. 2).

Hans Nielsen Friis (1587 — 1650) Borgmester i Ribe.

(Se Vaaben Nr. 3).

Ingeborg Friis (1620 — 1705) gift med Borgmester i Ribe (fra 1640 —1650) Morten Lassen.

Lavrids Mortensen Friis (1648-1718) Byfoged i Ribe.

(Se Vaaben Nr. 4).

Hans Mortensen Friis (1651-1708) Provst i Vilslev,

Christen Hansen Friis til Lundgaard

(1688-1749) Kancelliassessor

Carsten Hansen Friis (1693-1753) Provst til Astrup

Lauritz Friis (1692-1743) Sognepræst til Ørre

(Se Vaaben Nr. 6) (Uddød)

Bagge Friis (1740-1787) Provst til Daugbjerg.

(Se Vaaben Nr. 5)

Mouritz Trap Friis (1737-1808) Provst i Marslev

Peder Friis (1770-1836) Konsistorialraad

Friis fra Astrup Joh. Christopher Gothalt Friis

(1783-1840)

Friis fra Lundgaard. Den svenske Linie

(51)

Friis

Lundgaard-Linien

Skjoldet firdelt af blaat og Guld. I før

ste og fjerde Felt en fenibladet rød Rose, i andet og tredie Felt et siddende rødt Egern med busket Hale, gnavende paa en Nød.

Hjælmmærke: Et rødt Egern med bu sket Hale, gnavende paa en Nød.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven dig blaat og rødt.

Vaabenet er optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr.

10 A for Agnaterne af Kancelliassessor Christen Hansen Friis til Lundgaard (1688—1749).

Arkitekt Niels Christian Zacha(rias) Friis (f. 1871), København.

Fru Fabrikant Petra Amalie Munk (f. 1875), København.

Forvalter Johan Otto Friis (f. 1885), Helsingfors.

Fru Grosserer Sylvia Rigmor Pieulell (f. 1889), København.

Bogbindermester Frøken Gerda Friis (f. 1894), København.

^ Grosserer Christian Peter Friis (f. 1895), København.

Kunstvæverske Frøken Ebba Friis (f. 1898), København.

Prokurist Knud Aage Friis (f. 1900), København.

Fru Diplomingeniør Margaretha Maria Forsblom (f. 1909), Lahti, Finland, stud, art., Frøken Kirsten Friis (f. 1931), København.

Stud. art. Mogens Christian Valdemar Friis (f. 1932), København.

(52)

Friis

Astrup-Linien

Skjoldet blaat, deri en venstre skràa- stillet Sølv-Stige ledsaget foroven af seks Sølv-Kugler (3—2—1) og forneden af syv Sølv-Kugler (1—2—3—1).

Hjælmmærke: En vagtsom Sølv-Trane med en Sølv-Kugle i løftet Klo.

dig blaat.

Vaabenet er optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr.

10 B for Agnaterne af Provst i Marslev Mouritz Trap Friis (1737—

1808).

Sognepræst Oscar Ærbo Carsten Trap Friis (f. 1802), Sorø.

Fru Byfoged Susanne Cathrine Emilie Lillienskiold (f. 1868), København.

Fhv. Rektor ved Københavns Universitet, Professor, Dr. phil.

Aage Friis (f. 1870), København.

Fru Sophie Louise Castenchiold (f. 1881), København.

Grosserer Aage Friis (f. 1885), København.

Fru Overretssagfører Signe Trap Wilde (f. 1886), Aarhus.

Koncertsanger Emil Friis (f. 1886), København.

Skibsmægler Hans Christian Friis (f. 1887), Odense.

Direktør, cand, pharm. Axel Frederik Friis (f. 1888), Vejle.

Stabsdyrlæge Dr. phil. Hjalmar Friis (f. 1889), København.

Fru Landinspektør Else Valborg Trap Barfoed (f. 1889), N a\sl ved.

Arkitekt Carsten Trap Friis (f. 1891), Charlottenlund.

Dr. techn. Harald Trap Friis (f. 1893), New York.

MinisterPoul Bentzen Friis (f.1891), København.

Generalinspektør f. Rytteriet Oberst Christian Alfred Friis (f. 1896), København.

Kontorchef Finn Tage Blichfeldt Friis (f. 1897), København.

Fru cand. mag. Minna Dahl (f. 1900), København.

Professor Henning Kristian Friis (f. 1911), København.

Fru Skovrider Gertrud Aarestrup Vendelsøe (f. 1912),

Skjoldnæsholm.

Baronesse Inge Trap Bille Brahe (f. 1917), Risinge pr. Ullerslev.

(53)

Friis

Linien i Sverige

Skjoldet firdelt af Sølv og blaat. I før

ste og fjerde Felt en firbladet rød Rose, i andet og tredie Felt en oprejst Guld- Løve med rød Tunge.

Hjælmmærke: En vagtsom Sølv-Trane med en Sølv-Kugle i løftet Klo.

Hjælmklæde: Indvendig Guld, udven dig blaat og rødt.

Vaabenct er optaget i Heraldisk Selskabs Vaabenrulle som Nr.

10C forAgnaterne af Justitsraad Johan Christopher Gothalt Friis (1783—1810).

Generalløjtnant, Statholder paa Stockholm Slot, Torsten Friis (f. 1882), Stockholm.

Kontreadmiral Helge Friis (f. 1883), Stockholm.

Kammerherreinde Else Arfwedson (f. 1886), Stockholm.

Majorinde Birgit Thof elt (f. 1910), Stockholm.

Kaptajn i Flaaden Hans Friis (f. 1912), Stockholm.

Grevinde Bertha Mörner af Morlanda (f. 1923), Stockholm.

Litt.: J. ('. L. Lengnick : »Genealogier« 1851—64.

H. II. Friis: »Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Hansen Tranberg Friis og dennes Efterkommere«. 1912.

Fr. Friis-Petersen: »Raadmand Niels Hansen Griisbechs's Efterkommere«, Manuskript i Landsarkivet for Sj.elland.

H. Friis-Petersen : Familien Friis fra Ribe, Aarhus 1919.

Christian Peter Friis: »Fortids og Nutids Heraldik inden for Familien Friis fra Ribe«.

Aarhus 1949.

»Mouritz Trap Friis's ForLedrt og Efterslægt«, ved Th. Hauch-Fausbøll m. fl.

Kbhvn. 1927.

»Otto Engelsted Friis og Mariane Friis, deres Forlædre og Eftershvgt«, ved Profes

sor Aage Friis m. fl. Kbhvn. 1927.

»Ribe Bys Historie og Beskrivelse« af .1. Kineh. I & II Bd. indtil 1660. Ribe 18G9.

»Ribe Bys Historie«, 1660— 1730. Kbhvn. 1929.

»Af min Hjemstavns Saga«, af Jeppe Aakjjvr 1919.

»Studier fra Hjemstavnen« af samme. Kbhvn. 1930.

»Kannik i Ribe Niels Torkilsen Lym og hans Efterkommere«, af II. Friis-Petersen.

Aarhus 1932.