Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Modul 1

(1)

København, efterår 2013

Pædagogik, samfund og kultur (15 ECTS) Modul 1

Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik

27. juni 2013

Modulansvarlig og e‐mail‐adresse(r):

Dirk Michel‐Schertges dimi@dpu.dk

Øvrige undervisere og e‐mail‐adresser:

Søren Nagbøl sona@dpu.dk; Frederik Pio frpi@dpu.dk

Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget):

Mandag, kl. 9:00 til 13:00

(og torsdags kl: 9:00 til 13:00 som alternative dag for fx workshop eller vejledning)

Mål (jf. gældende studieordning):

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:

• Demonstrere overblik over og indsigt i kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksis‐

ser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

• Analysere og vurdere centrale forhold i samspillet mellem kultur, dannelse og identitet samt i pædagogiske praksisser, herunder i pædagogiske institutioner og deres funktion.

• Diskutere centrale problemstillinger i relationerne mellem pædagogik, samfund og kultur.

Indhold (jf. gældende studieordning):

Modulet behandler de sociologiske, antropologiske og samfundsmæssige forudsætninger, der dan‐

ner baggrund for pædagogisk praksis. Modulet behandler endvidere de arbejdsvilkår samt politiske og kulturelle udfordringer, som pædagogisk praksis konfronteres med.

Undervisningssprog:

Dansk og engelsk

Deltagerbegrænsning:

Ingen

Prøveformer:

(2)

Portfolioforløb

Efter introduktionen er der på de næste tre møder planlægt, at de studerende skal danne grup‐

per (maks. 5 studerende per gruppe). Det betyder at konkrete arbejdsgrupper skal dannes af studerende mht., at kunne udarbejde mundtligt oplæg (referat). Litteratur og/eller videnskabe‐

lige materiale skal godkendes og bearbejdes i sammenarbejde med underviser. Man skal afle‐

vere et skriftlig tesepapir og/eller en power‐point præsentation senest den samme dag man fremlægger sit materiale. Godkendelse af den første portfolio‐opgave sker direkte efter stude‐

rendes oplæg og diskussion. Det mundtlig oplæg er knyttet til undervisninger og foregår i den angivne tidsramme. Undervisere kan selv bestemme setting og regler for deres undervisnings‐

(3)

session. I forbindelse med hver session skal fremlægges to referater fulgt op af efterfølgende diskussionen. Senest 10 dage efter præsentation skal studerende aflevere en udarbejdet versi‐

on af sin præsentation i videnskabelig tekstform. De skal følge gældende videnskabelige regler (indholdsfortegnelse, problemformulering, teoretiske (og metodiske) begrundelser. Dvs. analy‐

se, diskussion og konklusion) på maks. 5 sider. Opgaven kan afleveres på Blackboard, på mail og/eller som udskrevet papir. Konkret skal det være aftalt med den underviser som er ansvarlig den konkrete undervisning. Godkendelse af den anden portfolio‐opgave sker senest to uger ef‐

ter aflevering. Modulernes afslutningsopgave består i at søge selvstændig videnskabelig littera‐

tur/materiale og diskutere dette skriftligt. De er fulgt op af nye videnskabelige synsvinkler, der forholder sig kritisk til det foregående portfolio. Den skal komplementerer den anden portfolio opgave og således danne grundlag for mundtlige eksamination (maks. 8 sider i alt). Afleverings‐

frist offentliggøres af studiekontoret. Godkendelse af afslutningsopgave og dermed tilladelse til mundtlig eksamination offentliggøres på Black‐board.

Studerende der har forsømt undervisningsgange kan give præsentationsmuligheder kan pålæg‐

ges i en eller to ad‐hoc workshopper at bidrage med selvvalgte præsentationer.

Første portfolio opgave:

mundtlige oplæg med skriftligt tesepapir (1‐2 sider) og/eller en power‐point præsentation Aflevering: Det skal være senest den samme dag studerende præsentere. Undtagelser skal væ‐

re aftalt med underviser for denne session og modulansvarlig.

Godkendelse af den første portfolio‐opgave sker direkte efter de studerendes oplæg og diskus‐

sion i forbindelse med undervisningen.

Anden portfolio opgave:

denne er en udarbejdede version af præsentation i videnskabelige tekstform som følger viden‐

skabelige regler (indholdsfortegnelse, problemformulering, teoretiske (og metodiske) tilgang, analyse, diskussion og konklusion) på maks. 5 sider

Aflevering: er fastlagt til senest 10 dage efter præsentation af første opgave. Undtagelser skal være afstemt med underviser for denne session og modulansvarlig.

Godkendelse af den anden portfolio‐opgave sker senest to uger efter aflevering til underviser.

Afslutningsopgave:

her skal baseres på selvstændigt videnskabelig litteratur/materiale og diskuteres i skriftlig form.

Nye videnskabelige synsvinkel skal inddrages kritisk i forhold til anden portfolio opgave. Dvs. at den skal komplementere den anden portfolio opgave og således danne grundlag for den mundtlige eksamination (maks. 8 sider i alt)

Afleveringsfrist bliver offentligt gjort af studiekontoret.

Godkendelse af afslutningsopgave og dermed tilladelse til mundtlig eksamination bekendtgøres på black‐board.

Tilrettelæggelsesform:

(4)

Almen litteratur med relevans for modulet og særlig litteratur som er nødvendigt for at aflevere de forskellige opgavebesvarelse er angivet bagerst i uv‐planen eller vil blive diskuteres med hver studiegruppe.

Nærmere beskrivelse og retningslinjer for portfolio aflevering samt organisering af mulige til‐

lægsundervisning meddeles på BB.

Almene Litteratur:

Studieenheden har ikke et obligatorisk pensum, derfor er litteraturlisten vejledende. Listen kan dække for studieenhedens indhold og temaer. Indtil du kan vælge mere efter egen interesse, er den et godt bud på at tage fat på læsningen.

Andersen, Jørgen Goul og Jensen Per H.(red.) (2001). Marginalisering, integration, velfærd. Aal‐

borg: Aalborg Universitetsforlag, 216 sider

Alrø, Helle og Kristiansen, Marianne (red.) (2004). Dialog og magt i organisationer. Aalborg:

Aalborg Universitetsforlag, 262 sider

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen (red.) (2000). Klassisk og moderne samfundsteori ‐ 2. re‐

viderede udgave. Kbh.: Hans Reitzel, 693 sider

Borch, Christian og Larsen Lars Thorup (red.) (2003): Perspektiv, magt og styring. Luhman og Foucault til diskussion. København, Hans Reitzels Forlag, 297 sider. (Nicholas Rose' artikel er den mest centrale).

Callewaert, Staff (1994). Kultur, pædagogik og videnskab: habitus‐begrebet og praktikteorien hos Pierre Bourdieu. Kbh. Akademisk Forlag, 201 sider

Dahler‐Larsen, Peter (1989). Den Rituelle Refleksion ‐ om evaluering i organisationer. Odense, Syddansk Universitetsforlag, 179 sider

Due, Jesper og Madsen, Jørgen Stee (1990). "Man kan kun gå på to ben": lærerne mellem pro‐

fession og fagforening: en sociologisk undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsre‐præsentanter. København: Danmarks Lærerforening

(Kapitlerne s. 357 ‐406 og s. 467 ‐509 er en grundig indføring i professionsdiskussionen)

Hirst, Paul (1997). Globalisering, demokrati og det civile samfund. Kbh.: Hans Reitzel, 187 sider

Hjort, Katrin (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde, Roskilde Universitet‐

forlag, 149 sider

Højrup, Thomas (1983) Det glemte folk. Institut for europæisk folkelivsforskning, 543 sider.

(En egnsanalyse og den teoretiske og begrebslige udvikling og forståelse af livsformsbegrebet,

(5)

især s. 27 ‐ 72 samt side 177‐224 illustrerer teoretiske og metodiske problemer og sammen‐

hænge mellem etnografi, sociologi og antropologi)

Israel, Joachim (1976). Sociologisk Grundbog I. Kbh.: Gyldendal., sider 220

Israel, Joachim (1977). Sociologisk Grundbog II. Kbh.: Gyldendal., sider 211

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2007). Staten og den institutionelle pædagogik.

Pædagogisk Sociologi Bind I. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 172 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal(red.) (2007). Modernisering af den offentlige sektor.

Pædagogisk Sociologi Bind II. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 143 sider

Jensen, Knud & Jensen, Niels Rosendal (red.) (2009). Global Uddannelse – Lokalt Demokrati.

Pædagogisk Sociologi Bind III. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 215 sider

Klausen, Kurt Klaudi (2002). Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense, Syddansk Uni‐

versitetsforlag

Pio, Frederik (2012). Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag. Om Ontologi og nihilis‐

me i uddannelse og undervisning. AU, IUP.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider

Weber, Kirsten (red.) (2003). LÆRING PÅ LIVSTID? Roskilde Universitetsforlag

Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Du bør være opmærksom på tidsskrifterne:

Dansk Sociologi, Distinktion, Social Kritik og Grus; Danmarks pædagogiske tidsskrift, Unge Pæ‐

dagoger, Kvan, Vera, Social Pædagogen og Tidsskrift for Arbejdsliv.

Og ikke mindst de mange muligheder, der ligger som links på Blackboard.

(6)

Dato ses‐ Undervisningstema Underviser

02.09.

mandag

1 Introduktion til pædagogik, samfund og kultur Dirk Michel‐

Schertges

05.09.

torsdag

Gruppe 1: (i sammenarbejde med DBP/AU library)

Introduktion til AU Library og til Blackboard og gruppedannelse via emner

Dirk Michel‐

Schertges 09.09.

mandag

Gruppe2: : (i sammenarbejde med DBP/AU library)

Introduktion til AU Library og til Blackboard og gruppedannelse via emner

Dirk Michel‐

Schertges 12.09.

torsdag

Gruppedannelse via emner o.a. Dirk Michel‐

Schertges

16.09.

mandag

2 Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienterings‐

middel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Søren Nag‐

bøl

19.09.

torsdag

Akademisk skrivning og den videnskabelige arbejdsproces (i sammenarbejde med akademisk skrivecenter)

Dirk Michel‐

Schertges

23.09. 3 Civilisationsteori, kropsantropologi ‐ vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Søren Nag‐

bøl

30.09 4 Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse Dirk Michel‐

Schertges 07.10. 5 Mennesket som skaber af sine redskaber og det samarbejde som er forudsæt‐

ningen for sammenhængskraften i vores samfund

Søren Nag‐

bøl 14.10. 6 Oplysningens dialektik: Uddannelseslogikken, menneskes frihed eller menneskes

ødelæggelse

Dirk Michel‐

Schertges

21.10. 7 Modernisering af den offentlige sektor Dirk Michel‐

Schertges 28.10. 8 Kropsantropologie ‐ oplevelsesanalyse ‐ Kulturanalyse Søren Nag‐

bøl 04.11. 9 Den kulturelle vending (problematiseret ud fra Løgstrup / fænomenologi) Frederik Pio

11.11. 10 Kulturel identitet og pædagogisk samvær Frederik Pio

25.11. 11 Diskurser, analyse‐ og styringsteknikker Dirk Michel‐

Schertges

(7)

Session 1

Dato og klokkeslæt: 2.09.2013, kl. 9‐13

Titel: Indføring in pædagogik, samfund og kultur, teoretiske tilgange Underviser(e): Dirk Michel‐Schertges

Sted: D174

Læringsmål:

 To get a sense of sociological thinking and scientific working

 To get an idea of a theoretical background related to the conceptions of peda‐

gogy/education, society and culture

Indhold:

The aim of the session is to understand the concept of community, society and nation (state) in connection with processes of societalization. Thus it is crucial to understand the transition from

“Gemeinschaft” (community) and “society” and its nexus to processes of societalization. The different concepts of socialization and societalization and its relation to pedagogy, educational institutions and work will be discussed.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Israel, Joachim (1974). Sociologisk Grundbog. København: Gyldendalske Boghandel.

Durkheim, Emil (2000). Om den sociale arbejdsdeling. København. Hans Reitzel.

Forberedelse:

Forsøge at relatere begreber ”fællesskab”, ”samfund” og ”sociale arbejdsdeling” til pædagogi‐

ske opgaver og overvej hvordan pædagogiske praksis er i denne begge sociale formationer.

Forslag til supplerende litteratur:

Karabel, Jerome/Halsey, A.H. (1977). Power and Ideology in Education. New York: Oxford Uni‐

versity Press

Münch, Richard (1994). Sociological Theory. From the 1850s to the Present. Chicago: Nelson Hall Publishers.

Weber, Max (1976). Economy and Society. An Outline of Interpretative Sociology, bd. 1, Berke‐

ley/ Los Angeles/ London: University of California Press.

Weber, Max (1976). Economy and Society. An Outline of Interpretative Sociology, bd. 2, Berke‐

ley/ Los Angeles/ London: University of California Press.

(8)

Session 2

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser(e): Søren Nagbøl Sted: D174

Læringsmål:

 At give den studerende adækvat viden og orienteringsmidler til brug i egen og andres samfundsmæssige og pædagogiske praksis i en verden under stadig forandring.

 At vise hvorledes procesorienteret teori og viden om samfund, kultur‐ og individuel identitetsdannelse fra Marx, Freud, Elias kan forbindes til en forståelse af samspillet mellem kultur, samfund, habitualisering og socialisering.

Indhold:

Sessionen vil på baggrund af Marx økonomikritik og Freuds psykoanalyse give en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi. Vi tematiserer disse ansatser som forar‐

bejder til en sociologisk centralteori. Vi påpeger de pædagogisk sociologiske og videnssociologi‐

ske strømninger som processociologien har iværksat.

Marx, K (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København 1974. s.

13‐16.

Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ De‐

cember 2012. s. 99‐107.

Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk Årbog, s. 157‐194.*

Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tids‐

skrift for psykoterapi, nr. 2, s. 127‐153.*

Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og dis‐

tinktioner s.17– 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, Århus Universi‐

tetsforlag, Århus.*

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens.

Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s. 38‐51.

Forberedelse til undervisningen:

Læs og gennemarbejd de ovenævnte tekster og forbered jer på følgende spørgsmål.

‐ Hvad er det for en vending der ligger i Marx Feuerbach teser fra tanke/ ide til praksis

(9)

‐ Hvilke konsekvenser har det for vores opfattelse af forholdet mellem samfund, pædago‐

gik og socialisering.

‐ Hvad mener Elias, der er sociologiens genstandsområde og hvorledes forholder i jer til denne opfattelse.

‐ Hvad er det centrale i Comtes opfattelse af sociologiens funktion

‐ Hvad er kendetegnende for begrebet figuration

‐ Hvori ligger den afgørende forskel imellem det etnocentriske menneskebillede og forestil‐

lingen om en figuration af interdependente mennesker

‐ Hvorledes kan spillemodellerne bruges til at forstå det samfund vi lever i nu om dage

(10)

Session 3

Titel: Civilisationsteori, kropsantropologi ‐ vidensformer der kan anvendes et lokalt og globalt perspektiv

Læringsmål:

 At får indsigt i Norbert Elias civilisationsteoris betydning for forståelsen af statsdannel‐

sesprocesser for opkomsten af nationalstater og for den globaliseringsproces vi er vidne til nu om dage.

 At få indsigt i hvilken betydning de stadigt mere komplekse livsbetingelser har for dannel‐

sen af menneskers psykiske og fysiske habitus.

 At få indsigt i de pædagogiske, dannelsesmæssige potentialer der er i Gebauer og Wulfs kropsantropologiske forskning omkring ritualer, leg og gestik – det mimetiske i en globa‐

liseret verden.

Indhold:

De grundlæggende elementer I Norbert Elias civilisationsteori og udviklingen af processociolo‐

gien vil blive gennemgået og diskuteret I lyset af ovennævnte Læringsmål. De kulturanalytiske og antropologiske aspekter i figurationssociologien i forhold til Gebauer og Wulfs bog Kroppens Sprog. Spil ritualer og gestik vil blive stillet til debat. I den forbindelse vise den betydning fæ‐

nomenet mimesis har i socialvidenskaberne. Her inddrages foruden Norbert Elias også forfatte‐

re som Benjamin, Foucault, Bourdieu og Adorno.

Mennel, S and Goudsblom, J. (1998): Introduction s.1 – 45. I: Norbert Elias. On Civilization, power, and knowledge. Selected Writings. The University of Chicago Press.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik s. 7 – 86. Gyldendal.

Elias, N. (1939): The Civilizing process, Blackwell, Oxford UK & Cambridge USA., 1994.

Gebauer, G & Wulf, C. (1998): Kroppens Sprog. Spil, ritualer, gestik, Gyldendal

Weigand, G & Wulf, C. (2011): Der Mensch in der globalisierten Welt. Anthroplogische Refexio‐

nen zum Verständnis unserer Zeit.

- Hvad er det central i Norbert Elias forskning omhandlende langsigtede processer?

- Hvilken betydning for det for figurationssociologien? for processociologien og teorien vedrørende kommunikation af viden?

- Hvad går Gebauer og Wulfs projekt ud på?

- Redegør for begrebet mimesis

- Redegør for kategorien bevægelse i forbindelse med pædagogisk orientering.

(11)

Session 4

Titel: Indføring i Kritisk Teori: Fremmedgørelse, emancipation og (ud)dannelse Underviser(e): Dirk Michel‐Schertges

Sted: D174

Læringsmål:

- At give de studerende en fundamental forståelse af de filosofiske forudsætninger og soci‐

ologi kompleksitet i den kritiske teori

- At den studerende lærer at relatere disse teorier i lyset af dannelse/ ”Bildung” og eman‐

cipation.

- At kunne analysere moderne sociale udviklingstendenser ved hjælp af de præsenterede traditioner og teorier.

Indhold:

Kritisk teori er på engang teori og praksis baseret på de teoretiske metodologier der kan føres tilbage til Karl Marx og Sigmund Freud. Derfor vil der i denne session blive rettet fokus mod de essentielle teoretiske forudsætninger som kendetegner Karl Marx’ arbejder. Karl Marx teoreti‐

ske grundlæggende antagelser vil blive analyseret og perspektiveret i lyset af dannelse/Bildung og emancipation. Denne koncept vil blive præsenteret og diskuteret på baggrund af den dialek‐

tiske materialisme og relateret til begreberne udbytning og fremmedgørelse. I forlængelse her‐

af vil ”Frankfurterskolen” blive introduceret og relateret til Marx tankebygning.

Horkheimer, Max (1937). Traditional and Critical Theory. http://www.sfu.ca/~andrewf/hork.doc (last access: 15.04.2013)

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3‐39)

Israel, Joachim (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse. København: Bibliotek Rodos

Marx, Karl (1845). Teser om Feuerbach. In: http://www.marxists.org/dansk/marx/45‐

feuer.htm(last access: 15.04.2013)

Supplerende litteratur:

Engels, Friedrich (1973/1876). Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske, i: Karl Marx and Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, bind 2, København, Forlaget Tiden.

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm (last access: 15.04.2013) Giddens, Anthony (1990). Nation State and Violence. Cambridge: Polity Press.

Harvey, David (2010). A companion to Marx’s Capital. London/New York: Verso.

Horkheimer, Max (1947). Eclipse of Reason. London/New York: Continuum (especially chapter 1: Means and Ends, page 3‐39)

Marcuse, Herbert (1970) Eros og civilisation. København: Gyldendals Uglebøger.

(12)

Marxistisk Internet Archive: se Dansk Afdeling http://www.marxists.org/dansk/index.htm (last access: 15.04.2013)

1) Læs “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students.

2) Læs artiklen “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) and think about how

Horkheimer’s main assumptions are related to Marx’s Feuerbach thesis’.

3) Mark in “Traditional and Critical Theory” (Horkheimer 1937) the three most important

sentences and grade them from one to three in their importance.

(13)

Session 5

Titel: Mennesket som skaber af sine redskaber og det samarbejde som er forudsætningen for sammenhængskraften i vores samfund

Læringsmål:

 At den studerende får indblik i de dynamikker og lærerprocesser man kan få forståelse for ved at beskæftige sig med arbejdets kulturhistorie.

 At spore sig ind på de mekanismer og processer der enten forbinder eller fragmentere forholdet mellem ånd og hånd.

 At kunne spore sig ind på de aktiviteter arbejdsbetingelser der binder samfundets indivi‐

der sammen.

 At få indsigt i hvorfor kooperation er grundlaget for at vi kan skabe fællesskaber, hvor vi‐

densdeling er en nødvendig forudsætning for livslang læring.

 At få indblik i de muligheder som Richard Sennetts seneste værker Håndværkeren (2008) og Together: The Rituals, Pleasures and Politics of Cooperation (2012) giver til forståelse for identitetsdannelsesprocesser og kommunikation af viden gennem praksisfællesska‐

ber.

Indhold:

I forbindelse med nærlæsning af tekster fra Richard Sennetts forfatterskab at give adgang til og forståelse for den sociologiske forskning som kendetegner hans arbejde som sociolog og kultur‐

forsker. Richard Sennet har gennem sit omfangsrige forfatterskab bidraget til en bedre forståel‐

se af de sociale processers betydning for menneskers individuelle og kollektive identitetsdan‐

nelse i det 20. og 21. århundrede. Derfor vil vi i denne session både præsente Sennets omfat‐

tende forfatterskab og nærlæse tekster fra hans aktuelle forskning, hvor vi fokuserer på oven‐

for nævnte Læringsmål.

Litteratur knyttet til undervisningen og forberedelse:

Gennemarbejd:

Sennett, R (2009): Prolog: Mennesket som sin egen skaber s.11 ‐ 62 I: Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie: Hånd og ånd. Hovedland.

Sennett, R (2012): Introduction s. x ‐ x ( vil blive oplyst senere)

Forberedelse til undervisningen;

Læs grundigt teksterne og hold temaet Mennesker som skaber af sin egen verden og det sam‐

menhold der ledsager arbejdende fællesskaber. Det gælder den særlige form for kooperati‐

on som er nødvendigt i forbindelse med at udføre og gennemføre fælles projekter.

(14)

Session 6

Titel: Oplysningens dialektik: Uddannelslogikken, menneskes frihed eller menneskes ødelæg‐

gelse

Underviser(e): Dirk Michel‐Schertges Sted: D174

Læringsmål:

- At forstå og reflekterer relationen mellem samfundsmæssig modernitetsudvikling og ho‐

locaust som gensidig uundgåelig afhængighed.

- At være i stand til at diskuterer og forstå sammenhængen mellem samfundsformationer og muligheden for fascisme i moderne samfund.

- At være i stand til at skelne imellem og diskutere forskelle og ligheder af forbrugerisme i 1960 og 70erne i relation til nuværende samfund.

Indhold:

Den første del af denne session vil begynde med Adorno’s ”imperative” at den primære hensigt med at Auschwitz aldrig vil kunne forekomme igen. Dette budskab bliver sat i forbindelse med Zygmunt Bauman’s ”Modernity and the Holocaust”. Den anden del vil handle om analyser af nuværende samfundsformationer. Endvidere vil Bauman’s refleksioner omkring ”forbrugerisme i det flydende samfund” blive diskuteret i lyset af Marcuse’s forståelse af fænomenet i 1960/70’

samfundsliv.

Adorno, Theodor. W. (1969/1998). Education after Auschwitz, in: Critical Models: Interventions and Catchwords. New York: Columbia University Press.

http://ada.evergreen.edu/~arunc/texts/frankfurt/auschwitz/AdornoEducation.pdf (last ac‐

cess: 12.04.2013)

Horkheimer, Max/Adorno, Theodor W. (1996/1947) Oplysningens Dialektik. Filosofiske frag‐

menter. København: Gyldendal. (Chapter: ”Culture Industry”

http://www9.georgetown.edu/faculty/irvinem/theory/Adorno‐Horkheimer‐Culture‐

Industry.pdf (last access: 14.04.2013)

Bauman, Zygmunt (1989). Modernity and the Holocaust. Ithaca, N.Y.: Cornell University Press Bauman, Zygmunt (2005). Work, Consumerism and the New Poor. New York: Open University

Press

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology I, in: New Left Review I/46 November‐

December 1967 http://newleftreview.org/I/46/theodor‐adorno‐sociology‐and‐psychology‐

part‐i (last access 10.04.2013)

Adorno, Theodor W. (1955) Sociology and Psychology II, in: New Left Review I/47 January‐

February 1967 http://newleftreview.org/I/47/theodor‐adorno‐sociology‐and‐psychology‐

part‐ii (last access 10.04.2013)

(15)

Adorno, Th. W., Frenkel‐Brunswik, E., Levinson, D.J., Sanford, R. N. (1950). The Authoritarian Personality. Norton: NY.

Harvey, David (1990). The Condition of Postmodernity. An Enquiry into the Origins of Cultural Change. Cambridge & Oxford: Blackwell.

Marcuse, Herbert (1964) Det éndimensionale menneske. København: Gyldendals Uglebøger.

Bauman, Zygmunt (2007). Consuming Life. Cambridge: Polity Press.

Bauman, Zugmunt () Liquid Times. Living in an Age of Uncertainty. Cambridge: Polity Press.

1) Read ”Education after Auschwitz” (Adorno1969/1998) and write down the main hypothe‐

sis of this article

2) Read the chapter “Culture Industry” (Horkheimer /Adorno1996/1947) in: Oplysningens

Dialektik (see pdf‐file) and mark the three sentences most importance.

3) Read “Work, Consumerism and the New Poor” and write down the most significant simi‐

larities and changes with respect to Horkheimer/Adorno’s “Culture Industry”

(16)

Session 7

Dato og klokkeslæt: 21.10.2013, kl. 9‐13 Titel: Modernisering af den offentlige sektor Underviser(e): Dirk Michel‐Schertges

Sted: D174

Læringsmål:

 To aquire knowledge about the sociological theories connected with the idea of moderni‐

zation

 To get a theoretical understanding of the changes in the public sector with respect to economy, structure, politics and ideology

 To reflect the notion of use and exchange value and how this concept is the neglected ba‐

sis for the commodification of (higher) education

Indhold:

The session ”Modernisering af den offentlige sektor” will deal with existence and the use of or‐

ganizations and institutions and its “hidden curriculum”. The focus will be on instrumental rea‐

son, neo‐conservative and neo‐liberal thinking and its “way” to the modernization of the public sector. The transformation of (public) institutions and organizations and its “outcomes” will be analyzed and discussed using national and international examples, for example in higher educa‐

tion.

Litteraturog forberedelse knyttet til undervisningen:

Jensen, Knud & Niels Rosendal Jensen (2007). Modernisering af den offentlige sektor. Køben‐

havn, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 33‐76

Hjort, Katrin (2005). Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitets‐

forlag, (særlig s. 7‐24)

Esping‐Andersen, G. (1990). The Three Political Economies of the Welfare State, in: Three Worlds of Welfare Capitalism. New Jersey: Princeton University Press, s. 9‐34

Adorno, Theodor W./Becker, Helmut (1983). Education for Autonomy, in: Telos 56, s. 103‐110 Sünker, Heinz (2006). Democratic education: educating for democracy, in Transnational Curricu‐

lum Inquirz 3 (2) http://nitinat.library.ubc.ca/ojs/index.php/tci/article/view/26/47 (last ac‐

cess 28.06.2011)

Forberedelse:

Think about your experiences at your former workplace and/or public institutions and think about the organization and praxis with respect to democracy. What do you think can be ex‐

plained by the literature above and what still remains unclear.

Supplerende litteratur:

Karl Marx (1859). Critique of Political Economy. Part I THE COMMODITY;

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1859/critique‐pol‐economy/ch01.htm

(17)

Karl Marx. Capital. Volume One. Part I: Commodities and Money, Chapter One: Commodities:

The Two Factors of a Commodity: Use‐Value and Value;

http://www.marxists.org/archive/marx/works/1867‐c1/ch01.htm

Olssen Mark, 2006, Understanding the mechanisms of neoliberal control: lifelong learning, flexibility and knowledge capitalism, http://www.surrey.ac.uk/politics/profiles/Olssen‐

TLED_A_169672.pdf

Pedersen, Ove K. (2011). Konkurrence Staten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 334

Shumar, Wesley (1997). College for Sale. A Critique of the Commodification of Higher Education. London and Washington D.C.: Falmer Press.

Sohn‐Rethel, Alfred (1975). Håndens og åndens arbejde. København: Rhodos

(18)

Session 8

Titel: Kropsantropologie ‐ oplevelsesanalyse ‐ Kulturanalyse Underviser(e): Søren Nagbøl

Sted: D174

Læringsmål:

 At kunne foretage små empiriske studier på baggrund af de teorier, værker og kulturana‐

lytiske værktøjer som I blevet præsenteret for i de forskellige sessioner.

 At håndterer kropsantropologisk viden og praksis med kulturanalyser af forskellige sociale felter, samt eller oplevelsesanalyser af kulturelle iscenesættelser.

 At designe og foretage mindre empiriske studier hvor sanselig erfaring og orientering be‐

nyttes i lyset af en innovativ og kreativ didaktikforståelse

Indhold:

Introducere de studerende om arbejdet og de erfaringer og den viden som jeg har været med til at udvikle i det kropsantropologiske eksperimenterende netværk (IAAC). Der er foretaget undersøgelser af forskellige sociale iscenesættelser på tværs af fag og landegrænser. I den for forbindelse er der opstået interessante koblinger mellem teori, praksis, og kommunikation af viden. Det er i den sammenhæng at oplevelsesanalysen er blevet implementeret. Derfor vil der blive foretaget en gennemgang af empirisk/teoretiske arbejder i dette regi for. Det handler om at vise, hvorledes de studerende kan anvende kulturanalytiske orienteringsmidler i forbindelse med selvvalgte temaer. Hensigten er at anskueliggøre i hvor høj grad kulturanalyser kan bidrage til bedre orientering i en tid, hvor den rasende globalisering er medvirkende til udviklingen et fragmenteret oplevelsessamfund. Det gælder derfor om at udvikle en viden og forståelse, der sætter den enkelte i stand til at reflektere og handle i modsætningsfeltet mellem det lokale og globale. I den forbindelse vil der blive foretaget en nærlæsning af Billy Ehn og Orvar Löfgren’s banebrydende værk Kultur‐Analyser

Ekskurs (kropsantropologi ‐ WikipediA)

Kropsantropologi i bredere forstand er studiet af den menneskelige kropslighed ud fra et hu‐

manvidenskabelig synsvinkel. Kropsantropologien har sine historiske rødder i kroppens kultur‐

antropologi og sociologi (en: Body culture studies). Den eksperimentelle kropsantropologi blev i årene fra 1985 udviklet i rammen af det fransk‐dansk‐tyske Institut International d'Anthropolo‐

gie Corporelle (IIAC). Initiativet kom fra franske pædagogikforskere og rettede sig mod forskelli‐

ge discipliner, som i det akademiske system normalt er adskilt fra hinanden: historie, kulturso‐

ciologi, etnologi, kulturantropologi, socialpsykologi, idrætsvidenskab, danseforskning, pædago‐

gik.

Kropsantropologi blev her forstået som en kritisk teori, som reagerede på kroppens teknologi‐

ske funktionalisering og på reduktionen af kropsviden gennem snævert scientistiske måle‐ og testvidenskaber.

I den eksperimentelle kropsantropologi mødtes impulser fra den franske situationisme og Pierre Bourdieus sociologi med den tyske Kritiske Teorie (Frankfurterskolen) og de danske kropskulturstudier (Idrætsforsk). Da den eksperimentelle kropsantropologi bidrog til interkultu‐

(19)

rel læring, blev IIAC‐seminarerne støttet af det Tysk‐Franske Ungdomsværk (Deutsch‐

Französisches Jugendwerk, OFAJ).

Gennem årene medvirkede Jean‐Jacques Barreau, Knut Dietrich, Horst Ehni, Henning Eichberg, Jørn Hansen, Jørn Møller, Søren Nagbøl, Niels Kayser Nielsen, Jørgen Povlsen og Kirsten Roess‐

ler i IIAC. Blandt foredragsholderne var desuden John Bale, Jennifer Hargreaves, Jacques De‐

france, Guy Jaouen og David Le Breton

Litteratur knyttet til undervisningen og forberedelse:

Ehn, B & Löfgren, O. (2006): Kultur‐analyser s.6 – 69., Klim Århus.

Nagbøl, S.(in print): Psykoanalyse, oplevelsesanalyse og neuroscience 47 sider.

Barreau, Jean‐Jacques & Guy Jaouen 1991 (eds.): Éclipse et renaissance des jeux populaires. Des traditions aux régions de l’Europe de demain. Rennes: Institut Culturel de Bretagne, 2. Aufl.

Karaez: FALSAB 1998.

Barreau, Jean‐Jacques & Guy Jaouen 2001 (eds.): Les jeux traditionnels en Europe. Éducation, culture et société au 21e siècle./Los juegos tradicionales en Europa. Educación, cultura y so‐

ciedad en el siglo 21. Plonéour Ronarc’h: FALSAB.

Dietrich, Knut & Henning Eichberg 1993 (Hrsg.): Körpersprache – Über Identität und Konflikt.

Frankfurt/Main: Afra.

Dietrich, Knut 2000 (Hrsg.): Inszenierungsformen des Jugendsports in den Metropolen Europas.

Hamburg: Fachbereich Sportwissenschaft der Universität Hamburg.

Dietrich, Knut 2001 (ed.): How Societies Create Movement Culture and Sport. Copenhagen: In‐

stitute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen.

Dietrich, Knut 2002 (ed.): Socialisation and the Social Change in Movement Culture and Sport.

Copenhagen: Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen.

Dietrich, Knut, Horst Ehni, Henning Eichberg & Søren Nagbøl 2013: Erkunden und Spielen – leh‐

ren, fördern, lassen. Kindliches Bewegen pädagogisch verstehen. Hohengehren: Schneider.

Eichberg, Henning & Jørn Hansen 1989 (Hrsg.): Körperkulturen und Identität. Versuche einer al‐

ternativen Aufmerksamkeit. Münster: Lit.

Eichberg, Henning & Jørn Hansen 1996 (Hrsg.): Bewegungsräume. Körperanthropologische Bei‐

träge. Butzbach‐Griedel: Afra.

Guibert, Joël & Guy Jaouen 2005 (eds.): Jeux traditionnels. Quels loisirs sportifs pour la société de demain? Vannes: Institut Culturel de Bretagne.

Nagbøl, Søren 1994: "Helgoland on Amager." In: International Review for the Sociology of Sport, 29, 1: 85‐98.

Nagbøl, Søren & John Bale 1994: A View of English Football: Sport and Sense of Place. Jyväskylä:

University of Jyväskylä.

(20)

Risse, Heinz 1991: Sociologie du sport. Ed. Jean‐Jacques Barreau & Henning Eichberg (= Collec‐

tion Cultures Corporelles. 2) Rennes: Presses de l'Université Rennes II.

Eichberg, Henning 1992: Institut International d'Anthropologie Corporelle. Die Arbeit eines For‐

schernetzwerks. Institut for idræt/Odense Universitet.

Dietrich, Knut, Horst Ehni, Henning Eichberg & Søren Nagbøl 2013: Erkunden und Spielen – leh‐

ren, fördern, lassen. Hohengehren: Schneider, s.164‐171.

Forberedelse til undervisningen

Læs de to tekster der er grundteksterne i sessionen Löfgren og Nagbøl. Gør jer overvejelser om, hvorledes I kan bruge Kulturannalyser og oplevelsesanalyser i forbindelse med små casestu‐

dier – eller det tema I ønsker at arbejde med på Generel pædagogik. Der er i øvrigt nummer 10 af Cursiv, hvor Nagbøl har skrevet en artikel Om børns civilisering og socialisering i hver‐

dagen.

(21)

Session 9

Titel: Den kulturelle vending (problematiseret ud fra Løgstrup / fænomenologi) Underviser(e): Frederik Pio

Sted: D174

Læringsmål:

 At den studerende kommer til en første forståelse af de konsekvenser, som ‘the ‘cultural turn’ har haft inden for human‐ og samfundsvidenskaberne. Overvej i hvilket omfang sandheds‐begrebet som konsekvens heraf er blevet relativeret?

 At den studerende reflekterer over forskellen mellem Halls socialkonstruktivistiske kultur‐

begreb på den ene side og Løgstrups fænomenologisk forankrede tanker om skole, op‐

dragelse og etik på den anden side.

 At den studerende kommer til en forståelse af socialkonstruktivisme og fænomenologi som to forskellige, teoretiske tilgang i nutidig uddannelsesforskning

Indhold:

 Relativisme – essentialisme

 Teknik – etik

Løgstrup fremdrages som eksempel på en fænomenologisk intervention i det pædagogiske felt.

Denne tilgang kontrasteres med Halls socialkonstruktivistiske kulturteori.

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

Gennemarbejd:

Hall, S. (1997) ‘The Centrality of Culture’. I Media and Cultural Regulation. London: Sage (1997), s. 208‐236

Donelly, J. F. (1999) ’Schooling Heidegger: on being in teaching’. Teaching and Teacher Educa‐

tion, 15 (1999), 933‐949.

Dreyfus & Dreyfus (1986) ‘Five steps from Novice to Expert’. I: Mind over Machine (s. 16‐51).

Oxford: Basil Blackwell.

Pio, F. (2012) ’Læring’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion C), s. 61‐92 (red.) Reinsholm, N., et. al. (2001) Pædagogiske grundfortællinger. Århus: Kvan, s. 95‐104; 236‐

245 (kapitel 7, 18 om Løgstrup)

Løgstrup, K. E. (1981) ‘Skolens formål’ I: Solidaritet og kærlighed, s. 44‐57

Forberedelse:

Læs først Hall (1997) som et eksempel på en traditionel socialkonstruktivistisk kulturforståelse.

De resterende tekster er pædagogiske tekster og de skal læses som alle tilhørende en fænome‐

nologisk position. Fænomenologien søger at afdække mening og betydning som noget der ikke er konstrueret. Prøv i din læsning at stille skarpt på hvordan disse fænomenologiske tekster kri‐

tiserer tanken om sociale konstruktioner.

(22)

Supplerende læsning

Løgstrup, K.E. (2000) ’Opdragelse og etik’. I: (red.) Eriksen,J.J. et. al. (2000) Læring i sundheds‐

væsenet. København: Munksgaard, s. 49‐61.

Løgstrup, K. E. (1997) System og symbol,. København: Gyldendal, s. 175‐196

(23)

Session 10

Dato og klokkeslæt: 04.10.2013, kl. 9‐13 Titel: Kulturel identitet og pædagogisk samvær Underviser(e): Frederik Pio

Sted: D174

Læringsmål:

 At den studerende danner sig et overblik over centrale kulturelle udfordringer, der gør sig gældende, når man arbejder med pædagogisk praksis i nutidens verden

 At den studerende reflekterer over forskelle mellem socialkonstruktivistiske og fænome‐

nologiske tilgange til pædaogisk tænkning.

 Drøftelse af forskelle mellem essentialistiske og anti‐essentialistiske aspekter af M. Vest‐

agers Værdier i virkeligheden.

Indhold:

Vi er alle i dag en del af et globalt orienteret, multikulturelt paradigme. En mangfoldighed af perspektiver med hver sin sandhed. Fokus vil rettes mod spørgsmålet om der bag denne fejring af pluralitet og frisættelse lurer en potentiel sammenhængsløshed? Og hvad er i givet fald kon‐

sekvenserne af dette inden for pædagogisk sammenhæng?

Litteratur og forberedelse knyttet til undervisningen:

Hall, S. (1992) ‘The question of cultural identity’ I Modernity and its Futures. Cambridge: Policy Press, kapitel 6, s. 274‐316

Pio, F. (2012) ’Elev og lærer’ I: Introduktion af Heidegger til de pædagogiske fag (sektion E), s.

119‐158

Dan Zahavi (2005) ’Fænomenologi’ I Køppe (ed.) et.al. Humanistisk videnskabsteori. DR: Multi‐

medie (kapitel 5).

Barnacle, R., Dall’Alba, G. (2007) ’An ontological turn for higher education’. Studies in higher education, Vol. 32, no. 6, pp. 679‐691.

Forberedelse:

Læs først Hall (1992) som et eksempel på en traditionel socialkonstruktivistisk kulturforståelse.

De resterende tekster er pædagogiske tekster og de skal læses som alle tilhørende en fænome‐

nologisk position. Fænomenologien søger at afdække mening og betydning som noget der ikke er konstrueret. Prøv i din læsning at stille skarpt på hvordan disse fænomenologiske tekster kri‐

tiserer tanken om sociale konstruktioner.

Vestager, M. (2000) Værdier i virkeligheden.

Finn Collin (2003) ’Socialkonstruktivisme i humaniora’ i Køppe (ed.) et.al. Humanistisk viden‐

skabsteori. DR: Multimedie (kapitel 10).

(24)

Session 11

Dato og klokkeslæt: 25.11.2013, kl. 9‐13 Titel: Diskurser, analyse‐ og styringsteknikker Underviser(e): Dirk Michel‐Schertges

Sted: D174

Læringsmål:

 To get an understanding of discourses, analysis and ”styringsteknologier”.

 To get the competence of reflection concerning possibilities and constraints of To get the competence of reflection concerning possibilities and constraints of the “use” of differ‐

ent theoretical approaches

Indhold:

The last session will focus on the understanding of theoretical frameworks, such as discourses, modes of analysis and (embedded) “styringsteknologier”. Beside the composition of the so‐

called sociological dimensions: micro, meso and macro, possibilities and constraints of different theoretical approaches will be discussed.

Jensen, Knud/Walker, Stephen (2008). Education, democracy and discourse. London/New York:

continuum.

Mills, C. Wright (2002). Den sociologiske fantasi. Kbh.: Hans Reitzel, 247 sider Willis, Paul (2000). The ethnographic imagination. Cambridge : Polity, 153 sider.

Lefebvre, Henri (1991‐2006). Critique of everyday life. Vol. III. London: Verso.

Forberedelse:

Taking the undervisning of the whole module into account, try to relate the “styringsteknolo‐

gier” and power constellation within institutions of education to the different approaches pre‐

sented in the module.