Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Slip bibliotekarerne løs : og sød musik opstår.

Elitebeskæftigelse. Drengene fra Silkeborg og damerne fra Greve. Fleksibilitetens fælder. Lykkehjulet og virksomhedskulturen på Novo. Fasthold fagligheden og

styrk tilgængeligheden

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

21/2001 27. November

SLIP BIBLIOTEKARERNE LØS!

Til fagligt landsmøde i Ebeltoft om Det gode arbejde

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01

E-mail: bf@bf.dk · Internet: http://www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Elin Bjerregård (EBj), Viborg Centralbibliotek.

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87

E-mail: elin.Bjerregaard@viborgkommune.dk Pernille Drost (PD), Tlf. 38 86 59 04 E-mail: nille_anders@mobilixnet.dk Agnete Hjorth, (AH),

Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 87 30 45 35, P: 86 13 15 39 E-mail: ahj@aakb.bib.dk

Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker.

Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Jens Ludvigsen (JL),

Sociologisk Bibliotek/Københavns Universitet.

Tlf. A: 35 32 32 70, P: 33 22 14 62 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Bente Stonor Nielsen (BST),

Stubbekøbing Bibliotek.

Tlf. A: 54 44 15 29, P: 55 77 66 87 E-mail: itbibsn@stubbekoebingkom.dk Lis Nielsen (LN), Det Kongelige Bibliotek.

Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek.

Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk Birgit Vesth (BV), HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60,

E-mail: bve@hvidovre.dk

Det mener BF’s hovedbestyrelse

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 38 06 38 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet

Redaktion: Per Nyeng, ansvarsh. redaktør, og journalist Pia Møller

Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen

Bladudvalg: Simone Schipp von Branitz, Bettina Graabech, Martin Lundsgaard-Leth, Julie Sanders, Anne Tvedesøe og

Christian Wahlstrøm Larsen ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 370 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2000 - 30.6.2001 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.419

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Chri- stiansen). Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

614 TR-valg 2002

Sig nærmer tiden – både for jul og årsskifte. Det er dog en anden begivenhed, der er emnet for denne leder. Årsskiftet 2001–2002 be- tyder nemlig også, at der skal foretages nyvalg til posten som til- lidsrepræsentant (TR), hvilket sker hvert andet år.

BF er i den lykkelige situation, at der på så godt som alle landets offentlige biblioteker er en tillidsrepræsentant eller kontaktperson.

Og hvorfor er det så en lykkelig situation?

Jo, i takt med at verden og bibliotekerne ændrer sig, ændrer TR-rollen sig også. Fra at være forbundets lokale repræsentant og medlemmernes garant for, at de allerede indgåede aftaler overholdes, er tillidsrepræsentanten ble- vet en nøgleperson for hele arbejdspladsen.

Det gælder både når det handler om den enkeltes løn og ansættelsesvilkår, hvor TR nu indgår aftalerne, men også hvis forandringsprocesser og organi- sationsudvikling skal foregå på en for medlemmerne ordentlig måde.

Er det så ikke en ordentlig mundfuld at lade sig vælge somTR?

Jo, det er det, men man får også en masse igen. Posten giver mulighed for at få opfyldt mange af de ambitioner, som diverse undersøgelser siger, at de nye generationer har, men derfor behøver de ældre ikke at holde sig tilbage.

Man får personlig udvikling, gode kurser, kontakt til og netværk med TR- kolleger over hele landet, indsigt i organisationsforhold, faglige/politiske dis- kussioner, forhandlingskompetence, indflydelse på egen arbejdsplads og på BF centralt, plus meget meget mere.

BF understøtter tillidsrepræsentanterne gennem kurser, temadage, semina- rer og TR-Web’en, der er en særlig hjemmeside for tillidsrepræsentanter med information og mulighed for debat.

Så kom på banen, det kunne jo være spændende med nogle flere kampvalg rundt omkring. Ønsker du ikke selv at blive valgt til TR, så deltag alligevel i valget og bak din tillidsrepræsentant op i hverdagen. For uden op-

bakning fra medlemmerne svækkes TR’s styrke og indflydelse lo- kalt.

/SK

(4)

Rolig nu!

■ På vegne af bestyrelsen for BF-klubben ved Det nordjyske Landsbibliotek (NJL) skriver tillidsrepræsentant Birthe Madsbjerg et indlæg på tredje side af Bibliotekspressen, 19/2001. Indlægget lufter en række postulater og udsagn, som kalder på et par kommentarer. An- ledningen til indlægget er, at Danmarks Blindebiblioteks indtægtsdækkede virksomhed Domino har givet NJL et tilbud på tilrettelægning og indlæsning af den kommunale lydavis.

Birthe Madsbjerg mener, at Dominos tilbud er »urealistisk, hvis der skal udgi- ves et kvalitetsprodukt.« Så vidt, jeg for- står, mener Birthe Madsbjerg urealistisk lav. Hertil er der at sige, at Dominos aktiviteter baseres på statens regler for indtægtsdækket virksomhed. Det inde- bærer, at prisen på tilbud fastsættes på baggrund af de reelle løn- og driftsom- kostninger, hvortil lægges et overhead på 25–45 %, alt efter opgavetype, til dæk- ning af indirekte omkostninger og over- skud. Sådan er prisen også beregnet i nærværende tilfælde.

Når Dominos tilbud åbenbart ligger be- mærkelsesværdigt under den lokale pris, kan det måske skyldes, at DBB i denne sammenhæng profiterer af stordriftsfor- dele og professionelle indlæsere. Produk- tets kvalitet er på linie med kvaliteten i DBB’s egne, tilsvarende produkter, og dette kvalitetsniveau er godkendt af DBB’s kvalitetsudvalg bestående af bru- gerrepræsentanter udpeget af Dansk Blindesamfund.

På NJL er BF-klubbens bestyrelse forun- dret over, at »en underafdeling af Dan- marks Blindesamfund går på strand- hugst ude omkring i landets kommuner«.

DBB er ikke en underafdeling af Dansk Blindesamfund (som organisationen hed- der); men en statsejet virksomhed under Kulturministeriet. Vi råder over ni studi- er, der principielt er i gang 12 timer i døgnet, og som kan åbnes i døgndrift, hvis der er behov for det. DBB ønsker at udnytte studiekapaciteten maximalt. I det omfang vi ikke selv har behov for studietiderne, tager vi derfor eksterne opgaver ind. Det har der længe været tradition for. Derfor er Dominos tilbud om at indlæse kommunale lydaviser heller ikke nyt. Tværtimod, det er en gam- mel traver, som nogle kommuner i mange år har benyttet sig af, og som vi er helt afslappede overfor. Og det er bestemt ikke en opgave, vi har lyst til at slås om. Derfor opleves det heller ikke som rimeligt, at vi – i kraft af Birthe Madsbjergs indlæg – bliver inddraget i en konflikt, der tilhører BF-klubben og ledelsen af Det nordjyske Landsbiblio- tek, og rettelig bør løses mellem disse parter.

ELSEBETH TANK Direktør, Danmarks Blindebibliotek

Bomafgift på kulturområdet

■ I Bibliotekspressen, 13/2001, stiller Åge Petersen fra Fredensborg-Humle- bæk Biblioteker forslag om, at de biblioteker, der i forbindelse med fjernlån tager sig betalt fra andre biblioteker, sort- listes og så vidt muligt holdes helt ude af lånesamarbejdet. Og i nr. 17 karakteriserer BF’s hovedbestyrelse den paragraf i den nye bibliotekslov (§22), der giver adgang til at opkræve penge for lån til andre biblioteker, som »en skønhedsplet, der let kan vokse sig stor og endnu mere ondartet end i dag«, og kommuner, som benytter sig af denne mulighed, placerer hovedbestyrelsen ligefrem i det dårlige selskab.

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen er dog åbenbart så kisteglad for omtalte paragraf, at hun har stillet forslag om, at der også på andre dele af kulturområdet kan opkræves betaling kommunerne imellem. Det er dog af flere kommunal- politikere og også af folketingsmedlem for Venstre, Jens Rohde, blevet kritiseret så heftigt, at kulturministeren har følt sig foranlediget til i en pressemeddelelse d. 7. november at kaste sig ud i et liden- skabeligt forsvar for forslaget. »Det skal ses i forlængelse af den ny bibliotekslov.

Den giver mulighed for, at kommuner kan opkræve penge fra »nabo-lånere«.

Muligheden skal tilskynde til samarbejde over kommunegrænserne, så borgerne får en bedre service og mere for deres penge. I stedet for at indføre betalingsordninger finder man ud af at arbejde sammen«, udtaler kulturministeren, og fortsætter:

»Det er trist, at forslaget har fået de sædvanlige hjørnespark i stedet for en egentlig debat. Det er ikke rigtigt, at det er et indgreb mod kommunernes selvstyre. Kommunerne kan jo selv bestemme, hvor mange penge de vil bruge på kultur.

Det er heller ikke rigtigt, at det vil give

administrative problemer. Der er lang tradition for, at man udligner udgifter mellem kommunerne. Desuden ser man overalt i verden, at kulturelle tilbud kan koste lidt mindre til lokale borgere og lidt mere for besøgende. Det kan da aldrig belaste en forvaltning, at man ved billetlugen eventuelt skulle vise sit id- kort for at få en lavere pris«.

Forslaget har derimod flere åbenlyse fordele, mener kulturministeren: »Mu- ligheden for nabo-betaling vil først og fremmest betyde, at kommunerne bliver tilskyndet til at arbejde bedre sammen om kulturelle opgaver. De kan udpege hver deres styrkeområde, så den samle- de region får en langt højere service.

Kommuner med få tilbud vil være inte- resseret i at styrke deres kulturelle tilbud, så de undgår betalingsordninger for egne borgere«.

❑

Uorganiseret bibliotekar

■ På det nys overståede faglige lands- møde overværede jeg to personer fra Ju- bii berette begejstret om, hvor herligt det var at arbejde på denne arbejdsplads.

Det var såmænd meget interessant og lærerigt. Og fortalte også tydeligt, at trods begejstringen, var arbejdspladsen organisatorisk ganske traditionelt op- bygget som andre private virksomheder inden for branchen med ledere og mel- lemledere og forbud om at snakke med andre om, hvad man får i hyre o.s.v..

Under mødet bekendte den ene af perso- nerne – en bibliotekar – frisk og frejdigt, at han skam ikke var medlem af nogen fagforening. Det er, hvad det er.

Men hvordan f….. kan Bibliotekarfor- bundet invitere en uorganiseret bibliote- kar til at holde oplæg ved sit eget faglige landsmøde???

HANS DAM FRANDSEN Roskilde Universitetsbibliotek

TEGNING: THYRSO BRISÓLLA

Jubilæumsfest

Årgang 77 DB København 25 års jubilæumsfest afholdes lørdag d. 25.5 2002 på Rødovre Bibliotek.

Uforpligtende tilmelding inden d. 14.

december til:

Lone Birch chrlb@kkb.dk

Dorit Kristensen Doritk@dragoer.dk Lone Terpgård bhbltj@rk.dk Der vil senere blive udsendt endelig invitation til de tilmeldte.

Kontakt venligst dem du kender uden for faget!

Lærere er velkomne.

(5)

Tilfredsheden med de fem biblioteker

Alle fem biblioteker opnår i undersø- gelsen en meget høj brugertilfreds- hed. I gennemsnit har de et brugertil- fredshedsindeks på 73, varierende fra 65 til 81. Det er meget flot sammen- lignet med andre virksomheder, der er målt efter den samme metode.

Faktisk er det kun sodavandsproducenter, der har en højere tilfredshed.

De opnår et loyalitetsindeks fra 80 til 93, et gennemsnit på 87, og det er også meget flot. Loyalitet viser brugernes intention om at bruge biblioteket fremover og at anbefale biblioteket til andre.

Selv om alle biblioteker ligger i den gode ende af skalaen, er der nogen, der scorer højere end andre. Det er karakteristisk, at folkebiblioteket i Helsingør på alle områder har størst tilfredshed, mens det lille forsknings- bibliotek på Danmarks Farmaceuti- ske Højskole ligger lavest.

Hvis man sammenligner det gennem- snitlige tilfredshedsindeks for de fem biblioteker med andre brancher ser resultatet sådan ud:

Sodavandsproducenter 77

Biblioteker 73

Banker 72

Supermarkeder 72

Fastfood-kæder 67

Telekommunikation, fastnet 61

■ På Danmarks Farmaceutiske Bibliotek udvidede man 1. september åbningstiden, og det samme sker på Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek efter jul. Begge dele er resultater af en brugerundersøgel- se, der blev gennemført på fem biblioteker i februar. På de to biblioteker havde brugerne nemlig klart givet udtryk for, at åbningstiden var et problem.

– Når det bliver så massivt eksponeret, kan man ikke tillade sig at sidde det overhørigt, siger Alice Nørhede, der er leder af det farmaceutiske bibliotek.

Selve undersøgelsen var sidste fase af et DEF-støttet projekt, som gik ud på at de- signe en brugerundersøgelse til bibliotekerne. Modellen tager med spørgeskemaer og beregningsmetoder udgangspunkt i de metoder, der bruges i European Customer Satisfaction Index, herunder Dansk Kun- deIndex. DEF-projektets mål har været at

Nyt værktøj til måling af brugernes tilfredshed

tilpasse formen til biblioteksvæsenet bredt, sådan at der nu ligger en model til brugerundersøgelser, som kan bruges af alle danske biblioteker, såvel folke- som forskningsbiblioteker.

Udover Danmarks Farmaceutiske Bib- liotek og Kunstakademiets Arkitektsko- les Bibliotek deltog også Handelshøjsko- lens Bibliotek i København, Roskilde Universitetsbibliotek og Helsingør Kom- munes Biblioteker i arbejdet.

Tre måneder tog det de fem biblioteker og konsulenterne Anne Martensen og Lars Grønholdt fra Handelshøjskolen at få lavet et spørgeskema, der var relevant for brugerne af bibliotekerne og som især sigtede på at få deres holdning til de nye elektroniske tilbud på bibliotekerne belyst. En række fokusgrupper bestående af bibliotekernes brugere hjalp projektgruppen med at finde frem til de rigtige spørgsmål. I februar gen- nemførte de fem biblioteker undersøgel- sen, og i alt 1900 brugere svarede.

Bibliotekerne er vendt på hovedet

På alle fem biblioteker er tilfredsheden blandt brugerne stor. Men alligevel pe- ger undersøgelsen på områder, hvor de kan blive endnu bedre. F.eks. anbefales stort set alle biblioteker at se nærmere på materialevalget, og flere steder er en del af brugerne slet ikke klar over hvor mange elektroniske ydelser, de faktisk kan benytte sig af. Det gælder bl.a. i Helsingør, hvor der nu er sat arbejds- grupper i gang på begge områder.

– Det er jo tankevækkende, at adskillige brugere på spørgsmål om elektroniske ydelser svarer, at den service har de aldrig hørt om før, men nu vil de da til at bruge den. Det viser os, at vi har en for- midlingsopgave her, som vi kan blive meget bedre til, siger vicebibliotekschef Lene Byrialsen fra Helsingør.

Både hun og Alice Nørhede fremhæver, at der her er tale om en internationalt anerkendt model for brugerundersøgel- ser, og det giver en stor kvalitet og brug- barhed i resultaterne.

– Jeg tror, bibliotekerne har godt af at blive vurderet på et internationalt niveau. Og resultatet viser jo, at vi sagtens kan holde til det, siger Lene Byrialsen og Alice Nørhede tilføjer:

– Der er et stort behov for en analyse af

bibliotekerne lige nu. Der er blevet in- troduceret så mange nye elektroniske tiltag og hele biblioteket er blevet vendt på hovedet indenfor de seneste tre år. Vi har brug for at kende virkningen af det elektroniske bibliotek. Er brugerne glade for det, eller er de ligeglade?

Billigere, men ikke gratis

Et resultat af undersøgelsen er, at hvert bibliotek får et stort materiale, hvor man kan se tilfredsheden på en række forskellige punkter. Desuden får hvert bibliotek nogle hovedanbefalinger om, hvor de kan blive bedre. Og endelig kan undersøgelsen bruges til sammenlig- ning, såkaldt benchmarking, med andre biblioteker og andre brancher.

– Hvis man selv bruger noget tid på at gå endnu dybere ned i tallene og f.eks. kigger på sine forskellige brugergrupper bliver det endnu mere interessant. F.eks. har det vist sig, at studerende og ansatte her på stedet vurderer elektronisk adgang til tidsskrifter helt forskelligt. De studerende regner det ikke for et særlig stort gode, mens de ansatte anser det som en nødven- dighed, fortæller Alice Nørhede.

DEF har støttet udviklingen af spørge- skemaet og selve undersøgelsen med 300.000 kr. Både spørgeskemaet og kon- sulenternes rapport kan findes på www.

dfh.dk/indexbiblio.html.

Både Lene Byrialsen og Alice Nørhede håber, at denne metode at vurdere bibliotekerne på vil blive udbredt. Ideen er, at en grundstamme af spørgsmål skal bruges. Men andre spørgsmål kan ud- skiftes og tilrettes det enkelte biblioteks ønsker og behov. Det tager selvfølgelig tid. Det samme gør uddeling og indsam- ling af spørgeskemaer. Og så koster det penge at få konsulenter til at lave bereg- ninger og analysere svarene. For den opgave magter bibliotekerne ikke selv, fastslår de to.

– Det er væsentlig billligere end hvis hvert enkelt bibliotek skal ind og lave sit eget spørgeskema. Men man skal ikke tro, at det kan laves for en klatskilling.

Jeg vil dog ikke udelukke, at hvis et bibliotek f.eks. kun vil måle på åbningsti- den med fem til syv spørgsmål, kan de måske klare opgaven selv, siger Lene Byrialsen.

Gruppen bag DEF-projektet er kommet med et par anbefalinger til Biblioteks- styrelsen, bl.a. et forslag om at lave en statistisk konsulentfunktion i styrelsens regi, der kan vejlede og bearbejde tal i forbindelse med brugerundersøgelser. Og så foreslår gruppen en erfa-side på DEF- hjemmesiden, hvor man kan samle erfa- ringerne fra projektet.

Indtil videre har Biblioteksstyrelsen indkøbt systemet E-quest, der er et sær- ligt software til udvikling af spørgeske- maer. Og styrelsen har også lovet at ind- taste spørgsmålene, så de ligger som en skabelon, alle biblioteker kan hente elektronisk.

PIA MØLLER Et DEF-projekt har tilrettet en international standard for bruger-

undersøgelser til det danske biblioteksvæsen. Det betyder, at de danske biblioteker nu har et nyt kvalitetsværktøj til at måle bru- gernes tilfredshed og til at sammenligne sig med andre biblioteker.

(6)

Af Jimmy Højbjerg

■ Min datter var for nogle år siden to år i træk på »Håndboldskole« i Vejle. Sam- men med 5 kammerater fra den lokale håndboldklub i Jelling brugte hun en uge af sin sommerferie på at dygtiggøre sig inden for sporten og med mange nye venskaber som et vigtigt biprodukt. Vi forældre skiftedes til at køre dem ind og hente dem hver dag.

Jeg fik den ide, at man kunne gøre det samme med musiske tilbud. Vi kunne tilbyde børn og unge at bruge en uge af deres sommerferie på at spille musik, lave teater eller danse. Efter en forsigtig lokal ideudvikling, tog vi kontakt til Kulturrådet for Børn, der selv havde arbejdet med de samme ideer og derfor bad os afprøve modellen med så mange kurser som muligt, og på den måde være med til at modeludvikle ideen. Vi sprang til uden tøven og uden at tænke på hvor presset vi blev – både tidsmæssigt og arbejdsmæssigt. Men vi fortryder ikke.

Vi gik i samarbejde med Komediehu- set i Horsens om teaterkurset. Billedsko- len blev lavet i et samarbejde med Vejle kunstmuseum, en billedskole og kunst- nerfællesskabet i Spinderihallerne. Mu- sikskolerne var de naturlige samarbejds- partnere om musikken. I disse musiske tilbud så vi også muligheden for at lave noget biblioteksrelevant på biblioteket, og derfor stod vi selv som arrangør af forfatterværkstedet med Louis Jensen og illustratorværkstedet med Lilian Brøg- ger. Her fik biblioteket en ny rolle i bør- nenes forhold til bøger.

Det var en fornøjelse at se Louis Jensen sidde og arbejde med børnene i den elektroniske forfatterhule, hvor hvert barn sad ved computeren og eksperimentere- de med historierne. Louis Jensen var inde og se på den enkelte historie: »Nu prøver jeg at læse højt, og så skal du være opmærksom på, hvor jeg er ved at gå lidt i stå. Så er der måske noget der skal laves om,« hørte jeg ham sige til en pige. Så læste han op, og de fandt frem til nogle steder, hvor det sprogligt kunne forbedres. Det var utrolig flot og børnene var helt trygge ved ham, og der kom nogle dejlige historier ud af det. Læs f.eks.

»Den flyvende cykel« på vores hjemmeside http://www.vejlebib.dk/born/bornekul- tur/Denflyvendecykel-filer/frame.htm.

Den er skabt i et samarbejde mellem en af forfatterne og en af illustratorerne fra illustratorholdet. Louis Jensen og Lilian Brøgger havde nemlig et tæt samarbejde, hvor børnene arbejdede og havde

Musisk ferieskole på biblioteket i Vejle

pauser sammen, så de kom til at lære hinanden at kende og blev trygge, så et frugtbart samarbejde kunne finde sted.

Kunstholdet – og flere af de andre hold – havde størst tiltrækning på pigerne, men illustratorholdet havde også mange drenge på holdet. Det gik op for mig, at der er stor forskel på et kunsthold og et illustratorhold, hvor det sidste taler meget mere til tegneserien og dermed drengene. For drenge tegner faktisk meget, men det er netop tegneserier og vittig- hedstegninger og bestemt ikke »kunst«.

Og drengene fik mulighed for fuld udfoldelse under Lilian Brøggers ledelse. De illustrerede kattehistorier og meget andet og der kom mange fine tegninger ud af anstrengelserne.

Som grundide skulle børnene i løbet af ugen komme igennem kultur for, med og af børn. Således havde vi til forfatter- og illustratorholdet lånt Viborg Amts store bog, hvor lokale kunstnere har illu- streret forskellige af Louis Jensens

»Hundrede historier«. De originale kunstværker er bundet sammen til en

bog med en håndtegnet tekst af histori- en ved siden af. En meget flot bog, som børnene kunne gå på opdagelse i. Lilian Brøgger havde lysbilleder og egne bøger med, og en af illustratorerne fik lov til at illustrere en historie, som Louis Jensen lige skrev til lejligheden. Denne bog, som biblioteket har i kopi, har jeg ikke sendt ud i DanBib, da en sådan Louis Jensen kuriosum nok ville gå land og rige rundt. På musikholdet indstuderede de et nykomponeret værk, på kunstholdet startede de med en rundvisning på Vejle Kunstmuseum og var senere i praktik hos en kunstner efter eget valg.

Teaterholdet var selv med til at skrive stykket de opførte og lavede selv sceno- grafi. Så alle steder nåede man bredt rundt.

»Action på dansetorvet« blev til i et samarbejde med Kvarterløft i Horsens og foregik på Ceres Centeret, der er en æl- dreinstitution. Der blev danset, lavet stunt og gøgl på Centerets lille torv, og hver dag sad de gamle og kikkede på.

Den sidste dag kom nogle af de ældre og spurgte, om de ikke måtte være med næste år. Så kunne de lære børnene nogle af de danse de kendte. På den måde kan vi være med til at skabe aktiviteter på tværs af generationer.

Så biblioteket kom på spil. Udover at vi stod for de to konkrete arrangemen- ter, så var det os der var tovholdere og stod for tilmeldinger, aflønning, pr osv.

Det gav sved på panden, men også de gode oplevelser. Lige fra børnene, der stolt viste deres små bøger frem, til TV- avisen der allerede den første dag meld- te deres ankomst og lavede et flot ind- slag om »skolerne«.

Men kræfterne havde ikke været nok, hvis ikke økonomien havde været i orden. Projektet blev afviklet med støtte fra Kulturrådet for Børn, Vejle Amt, de arrangerende kommuner og BF. Uden denne støtte, havde arbejdet været for- gæves.

Kulturrådet for Børn vil gerne arbejde videre på ideen, og efter jul kommer der tilbud ud til landets kommuner om at være med til at lave skoler til næste sommer. Vær opmærksom på dette tilbud og byd ind, hvis I er parate til at bruge tid i sommerferien og til at gå ind i et forpligtende »pædagogisk« arbejde.

❑ Jim Højberg er ledende børnebibliotekar ved Biblioteket for Vejle By og Amt.

(7)

■ Bogen Mitt i byn af Jan Ristarp og Lars G. Andersson har undertitlen Om det moderna folkebiblioteks framväkst.

For forfatterne er det perioden 1960erne og 1970erne. Denne bestemmelse af, hvornår det moderne folkebibliotek blev udviklet adskiller sig markant fra den gængse opfattelse i både Sverige og Dan- mark. Hos os betragtes udviklingens start som begyndelsen af det 20. århund- rede, da Steenberg slog igennem med sin agitation og sit arbejde. Moderniserings- processen blev intensiveret i 1920erne og 1930erne med Thomas Døssing som eksponent for den moderne opfattelse af folkebiblioteket. Forfatterne har altså en

»revisionistisk« bestemmelse af det mo- derne folkebibliotek. Denne omfortolk- ning afspejler sig i bogens disposition.

Langt størstedelen af bogen er koncentre- ret om årene 1966–72. Analysen af disse år er indrammet af afsnittene »Udgangs- punkter« og »Turbulente tider«. Det første afsnit handler om biblioteksideologi i betydningen library spirit og perioden fra 1949 til 1965. Det sidste behandler 1980erne og 1990erne og slutter i fuld- endt symmetri med endnu et afsnit om biblioteksideologi, der er en hudfletning af den herskende biblioteksideologi og en meget kraftig opfordring til fornyelse af bibliotekernes ideologiske basis.

Selvom meget er ændret siden 1960erne, betragter forfatterne den biblioteksideologi, der blev udviklet dengang, som det rigtige idégrundlag for samtidens svenske folkebiblioteksverden. De centrale forestillinger er, at folkebibliotekerne skal have en aktiv rolle i udbredelse af læseoplevelsen og i at skabe adgang til information for så mange som muligt.

Det drejer sig om et socialt og humanis- tisk ansvar, der også forpligter folkebiblioteket til at være instrument for bor- gernes hævdelse af deres demokratiske rettigheder. Denne biblioteksideologi formuleres som modsætningen til den

Folkebiblioteket var

det farligste sted i byen

herskende, hvor markeds- og effektivi- tetstænkning er grundlaget.

For de to forfattere, der begge er født midt i 1930erne, er det engagementet, der driver dem til at kaste lys over udviklingen i 1960erne og 1970erne. De afsluttede begge deres bibliotekaruddan- nelse i begyndelsen af 1960erne, og de har begge arbejdet i folkebibliotekssek- toren i gennembrudsårtierne. Forfatter- ne karakteriserer deres historieskriv- ning som personlig. De var med til at skabe den historie, de dengang tillagde og stadig tillægger en særlig betydning.

Folkebiblioteket er byens centrum

Et citat i forordet sætter perspektiv på forfatternes opfattelse af det moderne folkebibliotek. Citatet stammer fra Bengt Hjelmquist, der refererer en forfatter, der var vendt hjem fra en oplæs- ningsturné. Forfatteren sagde: »Har du tänkt på (…) att folkbiblioteken i dag fyller samme funktion som kyrkorna gjorde för i världen? De har blivit platser, där man kommer samman. Platser där man möts. Mitt i byn.« Den rumlige metafor midt i byen viser, at forfatterne opfatter folkebiblioteket som den centra- le institution i lokalsamfundet.

Forfatterne ser i nogen grad folkebibliotekerne i et socialhistorisk perspektiv; men det præger kun i mindre grad deres for- klaringer og ræsonnementer. Det moder- ne svenske folkebibliotek er blevet udvik- let på trods af begrænset statsligt og kommunalt engagement, på trods af en manglende bibliotekslov. Det er produk- tet af kollektive og decentrale engage- menter, handlinger og idéer. Karismati- ske og engagerede personer har været væsentlige drivkræfter i udviklingen, der ganske vist ikke kan tænkes uden perio- dens samfundsmæssige ændringer og politiske bevægelser. Læseren bliver i øvrigt til stadighed mindet om den større kontekst gennem små marginoplysninger som f.eks.: »1976: Eyvind Johnson dør.

For første gang i 44 år får Sverige en re- gering uden socialdemokrater; Thorbjörn Fälldin (c) bliver statsminister i en tre- partiregering.« I dette tilfælde er der en indirekte markering af en årsag til at

»guldalderen« var ved at være slut.

De folkelige bevægelsers kultur

Forfatterne hævder, at folkebibliotekernes idémæssige grundlag var nærværen- de i det, der blev udrettet i gennem- brudsårtierne. Biblioteksideologien var

ikke formuleret af en bestemt biblioteks- tænker, den gennemsyrede på et mere eller mindre bevidst niveau dem, der arbejdede i folkebibliotekerne. Denne biblioteksideologi var en sammensmelt- ning af den angelsaksiske public library forståelse og den svenske folkbildnings- tradition. Denne tradition og folkrörel- seskulturen sættes i et modsætningsfor- hold til den borgerlige kulturarvsopfat- telse. Den sidstnævnte står, når alt kommer til alt, for religiøs og politisk under- trykkelse. De folkelige bevægelsers kultur repræsenterer det modsatte; denne kultur har i høj grad medvirket til at forme den humanistiske, solidariske svenske kultur, som folkebibliotekerne udviklede sig på grundlag af i 1960erne.

Dette var baggrunden for, at folkebibliotekerne i 1968 kom ind i samfundsdebat- ten på en helt ny måde: Bevidstheden om folkebiblioteket som en fælles res- source bredte sig og hævede folkebiblio- tekets status i 1970erne.

Der er altså tale om en rehabilitering og en nyfortolkning af folkrörelseskulturens betydning. Det er denne tradition »nede- fra«, der fremstilles som bærer af folkebibliotekernes centrale værdigrundlag.

Uanset at dansk folkebibliotekshistorie ikke er blevet analyseret i dette perspektiv, tør jeg hævde, at her er en afgørende forskel på dansk og svensk folkebibliotekshistorie. Danske folkebibliotekers historie blev i høj grad formet »oppefra«

af Statens Bibliotekstilsyn; folkelige og civile oplysningsbevægelser kom ikke til at sætte deres præg på de danske folkebibliotekers centrale idégrundlag.

Den solidariske humanisme

I årene 1966–72 var projektet, at folkebiblioteket skulle have en anseelse og en grundlæggende betydning for det moderne samfund på linje med skolen og anden uddannelse. Staten svigtede, der kom ikke en bibliotekslov. At staten svigtede kom til at virke som brændstof.

Tanker, idéer og løsninger på problemer vældede frem og blev i stor udstrækning gennemført. »Lovløsheden« blev mødt med energi og målrettethed: Det opsø- gende arbejde, der var en samfundsmæs- sig nydannelse, fik bl.a. form af arbejdspladsbiblioteker og service for indvan- drere. I det opsøgende arbejde kom folk- rörelseskulturens humanisme og solida- ritet til udtryk. Det opsøgende arbejde førte bibliotekarerne ind i andre organisationer og andre strukturer end de van- lige kommunale. De lærte at sætte sig

ANMELDELSE

En vægtig, klart argumenteret

og historisk perspektivrig debat-

bog, hvor de to forfattere har

modet til at gå mod strømmen og

engageret fastholde en solida-

risk humanisme, konkluderer

Anders Ørom, lektor ved Biblio-

teksskolen i Aalborg, efter at

have læst Jan Ristarps og Lars

G. Anderssons bog »Mitt i byn«

(8)

ind i andres situation, at arbejde sammen med mennesker fra andre miljøer og med andre baggrunde, at gøre noget sammen med andre mennesker, at ned- bryde barrierer. Forfatterne betragter arbejdspladsbiblioteker som en af de største landvindinger i perioden.

En lidt yngre kollega, Lena Lundgren, har skrevet et afsnit om børnebibliote- kerne. Som Jan Ristarp og Lars G. An- dersson tager hun udgangspunkt i sit eget engagement, som blev skabt, mens hun gik på biblioteksskolen i Uppsala i 1969–70, hvor de studerende diskutere- de bibliotekets rolle i samfundet og soli- daritet med undertrykte grupper: Ind- satte, indvandrere og børn. Hun fortæl- ler om 1960ernes realistiske børne- og ungdomsbog, der behandlede nye lande, andre samfundsklasser og anderledes familier. Den var det engagerede mod- træk til den idylliserende og ensporede børnelitteratur. Hun beretter ligeledes om dukketeater, udstillinger, musik, teater for og med børn og film. Den solidariske humanisme og de tusind blom- ster blomstrede indtil nedskæringerne for alvor startede i begyndelsen af 1980erne. De analyserede tendenser og prioriteringer karakteriserer også i høj grad situationen i Danmark i perioden.

Bibliotekshögskolan i Borås, der startede i 1971, havde også del i miseren. Studiepla- nen og undervisningen i Borås var, i følge forfatterne, en væsentlig årsag til, at fol- keoplysningsaspektet gled i baggrunden og til at den opsøgende biblioteksvirksom- hed blev indskrænket. Om slutningen af 1970erne skriver forfatterne sammenfat- tende: »Temperaturen så ud til at være faldende. De gode vinde begyndte at afta- ge og skyerne tætnede.« Situationen kom på flere måder til at ligne situationen før gennembrudsårtierne.

Den tekniske

rationalitet før 1965

Mitt i byn’s tilbageblik på tiden før 1965 er kritisk på samme måde som nogle danske bibliotekarer og biblioteksskolelærere var det for omkring 20 år siden. Det spænden- de er, at bogens forfattere fastholder kri- tikken af taylorismen, der havde sit indtog i Sverige i slutningen af 1950erne med Rationaliseringsutredningen. Også dette svarer helt til, hvad der skete i Danmark.

Det at man i Sverige fik biblioteksassi- stenter (kvalificerade kontoristtjänster) gjorde det muligt at holde bibliotekerne åbne under strejker og lockouter i 1971!

Argumenterne for rationalisering var de samme som i Danmark: Mere kvalificeret

arbejde til bibliotekarerne og dermed basis for at kræve en højere løn. Også mht. Bib- liotekstjänsts vækst lignede konsekvenser- ne på godt og ondt dem, man oplevede i Danmark: Biblioteksarbejdet blev i langt højere grad organiseret på samme måde over hele landet. Resultatet af rationalisering og centralisering var med forfatternes formulering, at folkebibliotekerne forvand- lede sig fra amatørdrevne bildningsinsti- tutioner til moderne kommunale forvalt- ninger. Men Bibliotekstjänst havde også en positiv betydning for udviklingen.

Den økonomiske rationalitet efter 1980

Efter 1970erne forsvandt den konsensus om folkebibliotekernes rolle, der var ba- seret på folkrörelseskulturens solidariske humanisme. Bibliotekarerne mistede så at sige bevidstheden om, hvad der foregik og var derfor ikke i stand til at forme indsatsen, der bevægede sig i forskellige retninger og frem mod det, forfatterne benævner den institutionelle skizofreni.

Afsnittene om 1980erne og 1990erne for- tæller først og fremmest en forfaldshisto- rie, trods nogle positive udviklingstræk, der kan sammenfattes til vedtagelsen af den første svenske bibliotekslov i 1997.

Det er en historie om nedskæringer, om statslige initiativer, der ikke blev ført ud i livet, om en indadvendt og teknisk-økono- misk biblioteksdebat. 1980erne var de bristede illusioners årti. Meget bedre gik det ikke i 1990erne, hvor markedstænk- ningen med dens metoder og argumenter satte dagsordenen i folkebiblioteksverde- nen. »Borte var halvfjerdsernes lyst til at kæmpe for idéen om alles ret til kundskab og oplevelser… Borte var viljen – eller evnen – til at samles omkring fælles frem- stød eller blot erklæringer.« Mangelen på ideologisk præget diskussion var iøjnefal- dende og havde negative konsekvenser for bibliotekernes status og mulighed for at hævde sig. Kommunförbundet (der svarer til Kommunernes Landsforening) opfattes af forfatterne som den afgørende hæmsko for udviklingen, mest i kraft af dets mod- stand mod biblioteksloven. Derimod hol- der BiS – Bibliotek i Samhälle – fast i den biblioteksideologi, som forfatterne er engagerede fortalere for. BiS blev dannet af biblioteksstuderende fra årgang 1968/69 og kæmper for »ideen om menneskelig frigørelse og udvikling, baseret på reel behovsopfyldelse og retfærdig fordeling af materielle og sociale ressourcer.« Den solidariske humanisme lever videre i en lille niche; men forfatterne argumenterer med Mitt i byn godt for at få den ud af nichen.

Det er en vægtig, klart argumenteret og (historisk) perspektivrig debatbog, hvis forfattere har modet til at gå mod strøm- men og engageret fastholde den solidariske humanisme, de var med til at udvikle i årene omkring 1970. Nok er den unuanceret, men det er en styrke ved en debatbog, der i øvrigt er lige så vigtig i Danmark som i Sverige.

ANDERS ØROM Torgny Wärns forsidetegning til Mitt i byn. Ansvarlig for den meget stærke og spændende

billedredaktion er Sven Hallonsten. Bogen kan bestilles hos BTJ INFO & MEDIA, Media Center Kundtjänst, 221 82 Lund. Tlf. + 46 46 18 01 80. Fax 46 46 15 82 82. Pris 438 sv. kr.

(9)

BF ‘S F AGLIGE LANDSM Ø DE 2001

FOTO: CLAUS HAAGENSEN, CHILI I BF’s landsmøde på »De Syv Øer« i Ebeltoft deltog der knap 450 medlemmer. Af dem udgjorde bibliotekarer ansat i den private sektor godt 9 procent og bibliotekarer ansat i staten 13,5%, mens hele 70% af deltagerne havde ansættelse i den kommunale sektor. Godt en fjerdedel af de fremmødte var under 40 år. Og mens 23 procent af forbundets medlemmer er mænd, udgjorde mændene kun 17 procent af deltagerne i landsmø- det. Hvilket enten kan tydes derhen, at fagets mænd i højere grad end kvinderne har sat sig så tungt på det gode arbejde, at de finder det overflø- digt at deltage i et landsmøde med det som hovedtema. Eller at mandlige bibliotekarer gennemgående har sværere ved at lette røven fra stolen der hjemme end de kvindelige har.

SLIP BIBLIOTEKARERNE LØS

Og sød musik opstår på arbejdspladserne

■ Det gode arbejde er ikke noget, der som en glad appelsin uforvaret falder ned i ens turban. At finde frem til det er en stadig proces. Det er noget, hver enkelt medarbejder selv må slå et slag for. Det er noget medarbejderne og ledelsen må samarbejde om at udvikle. Og selv om mange af de elementer, der kendetegner det gode arbejde, ligger udenfor organisa- tionernes direkte indflydelse, er det også noget en fagforening som Bibliotekarfor- bundet må gå i clinch med og initiere til.

»Hvor løn- og ansættelsesforhold traditionelt har stået i centrum for fagforenin- gernes arbejde og været de væsentlige parametre for definitionen på et godt arbejde, så beskrives det vellykkede arbejdsliv nu langt bredere, og opgaverne og emnefelterne for fagforeningerne går langt videre,« sagde BF’s formand Jakob Winding da også, da han på det faglige Af den spørgeskemaundersøgelse, BF i samarbejde med Danmarks

Biblioteksskole har gennemført, fremgår det, at de statslige og kom- munale biblioteksledere gennemgående oplever deres arbejdsfor- hold og udfoldelsesmuligheder som gode. Det eneste, der er markant utilfredshed med, er lønnen. Det rundspørge, BF’s Info- & Kommuni- kationsafdeling foretog på forbundets hjemmeside i forbindelse med medlemmernes tilmelding til det faglige landsmøde i Ebeltoft d. 3. – 4. november, tyder på, at der også blandt bibliotekarer generelt er ganske stor arbejdsglæde eller tilfredshed. To tredjedel af de knap 300 medlemmer, der deltog i undersøgelsen, tilkendegav således, at de fandt deres arbejde afvekslende. Næsten 90 procent mente, at de i høj grad eller i nogen grad havde mulighed for at lære nyt og videre- udvikle sig på arbejdspladsen. Og over halvdelen syntes, at de i høj grad havde et godt arbejde, mens mere end 9 ud af 10 syntes, at de i høj grad eller i nogen grad havde et godt arbejde. Lønnen indgik ikke i dette lille rundspørge. Men at den i forhold til indsatsen og andre, sammenlignende grupper er for beskeden, var til gengæld, hvad der blev tilkendegivet undervejs i landsmødet.

(10)

Der skal skabes en fælles forståelse mellem ledere og medarbejdere om, hvad der skal til for at skabe det gode arbejde, og vi skal ikke lade et på mange måder så positivt begreb som fleksibilitet dække over dårlig planlægning eller mangel på prioriteringer, fremholdt Johanne Bratbo, for- mand for Dansk Psykologforening og for AC’s personalepolitiske udvalg, da hun og BF’s formand Jakob Winding sammen med Torben A. Søren- sen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, og Charlotte Kofoed, cand.jur. og leder af projekt »Motivation i staten« under Personalestyrelsen, Finansministeriet, kiggede det gode arbejde og vejene til det efter i sømmene.

landsmøde i Ebeltoft i begyndelsen af november bød velkommen til en hel weekends oplæg og debat om netop det gode arbejde. »Nu handler det om det hele menneske, og hele dette menneskes tid og livsvilkår og indbefatter også for- holdet mellem fritid og arbejdstid.«

»Som udgangspunkt er det gode arbejde noget meget individuelt og forskelligar- tet og samtidig noget kollektivt og ensar- tet, og det er på den baggrund, at en fagforening skal agere,« fastslog BF’s formand.

BF-indsats på tre plan

I sit første indlæg under den paneldebat, fremtidsforskeren Maria-Therese Hoppe styrede, redegjorde BF’s formand kort for, hvad forbundet centralt mere kon- kret gør for at styrke udviklingen hen mod et arbejde af god beskaffenhed:

»Overordnet politisk er der hele overens- komstområdet, hvor ikke kun løn, men også arbejdsforhold udgør en væsentlig del. Her forsøger BF at sikre forpligtende og relevante rammeaftaler. Branchear- bejdsmiljørådet for den offentlige sektor er et andet vigtigt indsatsområde for BF.

På de interne politiske linjer er der kom- petenceudviklingsprojektet og Udvik- lingspuljen, der er med til at sætte fokus på nye former for ledelse og arbejdsorga- nisering. Hertil kommer de konkrete politiske tiltag, som f.eks. bogbussagen i Her- ning, hvor BF forsøger at sikre nuværen- de og kommende bibliotekarer gode og relevante arbejdsvilkår. Vores strategi og anbefalinger i forbindelse med Biblioteks- vagten er et andet eksempel.

Sidst og ikke mindst, så handler den daglige rådgivning i forbundets sekreta- riat i høj grad om arbejdsforhold. Et eksempel er fleks- og skånejob, som mange arbejdsgivere anvender. Her går vi kon- kret ind og vurderer om det er relevant for den enkelte – og forsøger at påvirke beslutningen.«

Arbejdstiden og lønnen

Under paneldebatten kom BF’s formand også ind på, hvordan de seneste års automatisering og udvikling af informa- tionsteknologien har ført til rationalisering og tempoopskruninger, men for adskillige bibliotekarer også et mere spændende og udfordrende arbejde. Ja-

kob Winding mente ikke, at BF på van- lig fagforeningsvis skal arbejde hen imod en generel nedsættelse af arbejdstiden.

»Snarere skal der arbejdes med fleksibel arbejdstid forstået som en mulighed for den enkelte arbejdstager til at ændre på sin arbejdstid i op- eller nedadgående retning afhængig af forskellige individu- elle behov. Vel at mærke uden at det får negative følger for karrieren. Man skal trygt kunne tage sin forældrelov. Man skal kunne gå på deltid og beholde sit jobindhold, og man skal uden tøven kunne efterspørge muligheden for en hjemmearbejdsplads eller hjemmearbejds- dag.«

»Vi skal i BF medvirke til at sikre at dem, der bevæger sig i den sidste tredjedel af deres erhvervskarriere, får muligheder for fortsat at kunne udnytte og udvikle deres kompetencer i et tempo og organiseret på en måde, der passer det grå guld. Vi skal samtidig sikre, at de unge bibliotekarer får et arbejdsliv, der ikke kun er lange arbejdsdage.«

I det hele taget så skal BF støtte og sikre, at rammerne bliver i orden, og også at lønnen er på plads, sagde Jakob Win-

(11)

FOTO: CLAUS HAAGENSEN, CHILI

ding. »For vi må jo ikke glemme, at løn fortsat for alle medlemsgrupper er et meget vigtigt aspekt af BF’s arbejde.«

Mosterlige krydderier

»Naturligvis er lønnens størrelse vigtig.

Siger vi ikke det, står der jo idiot på pan- den af os,« lød meldingen fra Bettina Graabech, bibliotekar og projektleder på Opasia.dk da også, da hun og Susanne Gilling fra Hovedbiblioteket i Århus i et både lattermildt og pågående indlæg på et af gruppemøderne gjorde op med dele af den lønarbejderkultur, de syntes hæm- mede biblioteksvæsenet. For Bettina Graabech var løn lig med anerkendelse.

De erfaringer hun som tidligere ansat på et folkebibliotek havde med Ny Løn var dog ikke værd at skrive hjem om. Både fordi de tillæg, der kunne komme på tale, var latterligt små i forhold til den ekstra indsats, det hjerteblod og den fleksibilitet hos den ansatte, som tillæggene skulle honorere. Og fordi de forhandlingsmæssi- ge procedurer omkring udmøntningen efter hendes opfattelse var håbløst bu- reaukratiske og langsommelige.

Denne side af det gode arbejde blev der dog kun ganske kort dvælet ved. Deres egentlig ærinde var at fortælle om de forestillinger, de havde gjort sig om den gode leder, medarbejder og kollega og deres bidrag til udviklingen af en spæn- dende, sjov og fagligt kvalificeret arbejdsplads.

Tidligere havde Jakob Winding som væ- sentlige bestanddele af det gode arbejde nævnt åbenhed, mulighed for indflydelse, og tid til fordybelse samtidig med at der godt kan være travlt. Kollegialiteten

skal fungere, privatlivet skal ikke tabu- belægges, hjemmearbejde skal være en mulighed, anerkendelse skal gives og kritik anvendes positivt. Og på arbejdspladsen skal fleksibilitet være et nøgle- ord, mente han.

I deres indlæg fremhævede Susanne Gil- ling og Bettina Graabech personlig drive, lyst til at vokse, mod til at tage en chan- ce, faglig selvbevidsthed og stolthed som vigtige egenskaber for en bibliotekar. I stedet for at brokke sig bagefter, skal den enkelte medarbejder selv sørge for at komme med på vognen og gøre sig gæl- dende. Og er man utilfreds, så må man også selv gøre noget ved det. Men samtidig må det forventes af lederen, at hun eller han er personligt nærværende, kan handle pr. intuition, fungerer som coa- cher og inspirator, bakker sine medarbejdere op og skubber dem foran sig og ikke er bleg for at kreditere eller udtrykke anerkendelse af deres indsats.

Den gode kollega definerede Susanne Gilling og Bettina Graabech som en, der kan trække dig op og også gerne løfter i flok. De opfordrede i øvrigt til at bruge krudtet på mærkesagerne i stedet for at fortabe sig i udenomsværkerne. Samt til at arbejde til kanten af sine kompetencer. Også selv om det kan give stress og betyde, at man ind imellem brænder nallerne, og må trække sig lidt tilbage og slikke sårene. Et helt kontant forslag havde de også med sig: Tildel alle medarbejderne en hjemmearbejdsplads med Internetopkobling!

De to bibliotekarer havde i flere år fun- geret som hinandens mostre på Hoved- biblioteket i Århus, og også efter at den

ene af dem havde fået en anden arbejdsplads, havde de med stort udbytte – fagligt som socialt – opretholdt og videreud- viklet dette mosterskab. Det betød, at de havde et nært samarbejde på flere plan og i flere sammenhænge, at de kunne inspirere og trække hinanden frem, og havde føling med hinandens liv – også på privatfronten. At på sin arbejdsplads have en sådan moster, kan vi absolut anbefale, lød det samstemmende. Det er simpelthen fedt.

Sporskiftets lyksaligheder

Til på landsmødet at tale om »den krea- tive virksomhed« havde forbundet entre- ret med Jesper Klit, adm. direktør og co- founder for ideaPILOT AS. Ifølge ham findes der i mange virksomheder – også biblioteker – et stort kreativt potentiale, som aldrig kommer til udfoldelse p.g.a.

indgroede vaner og tankemønstre og den klassiske idédræber »det har vi prøvet før.« Eller fordi ledelsen og de ansatte stirrer sig blinde på de nye muligheder, eller er bange for at dumme sig.

Sådanne blokeringer synes Susanne By- berg fra Ringsted Bibliotek ikke på noget tidspunkt at have været hæmmet af. At skifte spor og bruge et sporskifte som et led i udviklingen af det gode arbejde er for hende nærmest blevet en livsstil.

Hun har været børnebibliotekar, bogbus- bibliotekar, musikbibliotekar, filialleder og projektleder i forskellige sammen- hænge. Og det hun bl.a. havde erfaret var, at det der for den ene er et godt arbejde, ikke nødvendigvis er det for den anden. Det afhænger af ens liv i øvrigt, af ens alder og prioriteringer i livet, og

»Sporskifte = Godt arbejde« havde Susanne Byberg fra Ringsted Bibliotek kaldt sit oplæg. På billedet til højre ses en i BF-kredse velkendt skikkel- se, nemlig Tage Sørensen fra Solvang Centrets bibliotek i København.

(12)

Ordene svæver rundt i luften: Ny organisationsstruk- tur, den lærende organisation, kompetenceudvikling, det gode arbejde, psykisk arbejdsmiljø, udbrændthed – altsammen begreber, der har trængt sig dybt ind i vo- res hverdag. Og ikke nok med det, de påvirker os og vores arbejdspladser.

Statsgruppens internatmøde 2002 handler om organi- sationsændringer. Udfra en teoretisk synsvinkel bely- ses hvad det er, der får organisationer til at forandre sig. Dette efterfølges af praktiske eksempler på, hvor- dan organisationsændringer er grebet an og hvordan medarbejdere og ledelse har samarbejdet og reageret herpå. Internatmødet afsluttes med at belyse de psy- kologiske aspekter, organisationsændringerne har på det psykiske arbejdsmiljø.

Program fredag fra kl. 10

Hvorfor ændrer organisationer sig? Ved Per Darmer,

lektor i organisationsteori på Handelshøjskolen i Kø- benhavn.

»Omeletter laver man ikke uden at slå æg i stykker« – Er-

faringer med strukturændringer på Handelshøjskolens

af de ønsker og behov, man har for varia-

tion i opgaver og arbejdsdage, konstate- rede hun i sit gruppeoplæg på landsmø- det. På det sidste havde Susanne By- berg, i nogle måneder vikarieret som fritidskonsulent i den kommunale forvaltning i Ringsted samtidig med at hun i godt den anden halvdel af arbejdstiden var bibliotekar på folkebiblioteket. Det var et sporskifte hun nok havde lært meget af og som kunne blive til en ge- vinst senere hen, men som hun så af- gjort ikke havde haft det godt i. Både fordi der var tale om to job, der ikke hang sammen. Og fordi det meget papir- arbejde og næsten 15 timer ugentlig ved en computer i forvaltningen havde været for ensformigt og isoleret. Hun glædede sig derfor til fra januar næste år at skulle være projektleder for »Musen og Mu- serne« – et kreativt-æstetisk IT-værk- sted for børn mellem 9 og 12 år, som Ringsted Bibliotek kører under det landsdækkende fremstød »På samme hammel«. For Susanne Byberg var et godt fællesskab på ens arbejdsplads noget, der i særlig grad virkede befordren- de for et godt arbejde. At vi følger med i hinandens liv. Også udover det faglige og arbejdsmæssige. At vi kan dele sorger og

Bevar dit gode humør –

også når organisationen ændrer sig

Statsgruppens internatmøde 2002 afholdes på Pharmakon Milnersvej 42, Hillerød den 18. og 19 januar 2002

Bibliotek i København». Ved Gert Poulsen og Liv Bjerge Laursen, Handelshøjskolens bibliotek i København.

Anne Kathrine Skibelund, Patent- og Varemærkesty-

relsen, om organisationsændringerne her.

»Slip værdierne løs« – trivsel og organisationsændrin- ger. Ved Lena Ellersgaard, Danmarks Blindebibliotek.

Og efter middagen kommer der kl. 20 en overraskelse.

Program lørdag fra kl. 9

Hvordan påvirker organisationsændringer det psyki- ske arbejdsmiljø. Ved Vibe Strøier, organisationspsyko-

log i Amtoft & Strøier.

Workshops

Evaluering og afslutning Og kl. 12.30 frokost og afgang.

Målgruppe: Statsgruppens medlemmer.

Arrangør: Statsgruppens bestyrelse Pris: 2000 kr. for SG‘s medlemmer

Tilmeldingsfrist: 14.december 2001 til Bibliotekar- forbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg F (att. Susanne Hoffman-Klixbüll).

glæder med hinanden. Og at der er humor til stede. »Humor kan virkelig skabe større arbejdsintensitet,« sagde hun.

Fælles foranstaltninger

Som det fremgår af de ovenfor refererede indlæg på landsmødet i Ebeltoft har de enkelte ansatte et medansvar for, at de muligheder, der på den enkelte arbejdsplads er for at fremme det gode arbejde, udnyttes i fuld bredde. Og ingen bør i denne forbindelse stiltiende finde sig i at blive lempet ud på et sidespor. I mange tilfælde er det dog mere gennemgribende ændringer af virksomhedskulturen og hele biblioteksorganisationen, der skal til, hvis arbejdet ikke bare skal være godt for de få, men være noget alle medarbejdere føler de har. På landsmødet fremkom der da også flere eksempler på fælles foranstaltninger i den retning.

Blandt dem det organisationsændrings- og kompetenceudviklingsprojekt, som Danmarks Blindebibliotek netop har afsluttet, og Frederikshavns Biblioteks igangværende bestræbelser på at indføre en opgavebestemt organisation. Mere om det i en afsluttende reportage fra lands- mødet i næste nummer.

PER NYENG

Er du med på Beatet, spurgte de to mostre Susanne Gilling og Bettina Graabech.

(13)

Af Steen Stegeager Hansen

Jagten på det gode arbejde ska- ber en ny klassedeling i samfun- det, mener filosof Ole Thyssen.

■ Filosof Ole Thyssen, der er forknings- professor ved Handelshøjskolen i Køben- havn, havde fået den opgave at yde det sidste bidrag til det kaleidoskopiske bil- lede, deltagerne i det faglige landsmøde havde fået af det gode arbejde.

Han påviste indledningsvis, at arbejdet i tidens løb er blevet opfattet meget forskelligt. Naturfolk kender slet ikke be- grebet arbejde. Det at skaffe sig føde er ikke arbejde. I antikkens Athen var det kun slaver og kvinder der arbejdede. Det (arbejds)frie menneske var mændene.

Mændene færdedes på torvet og drøftede politik eller sport – ligesom den engelske overklasse i 1700- og 1800-tallet hvor sporten først og fremmest udmøntedes i jagtselskaber. Arbejdet blev opfattet som noget negativt. Kristendommens synde- faldstanke indebærer at arbejdet bliver en straf: »Du skal arbejde i dit ansigts sved«.

Senere med reformationen ændres hold- ningen, så arbejdet bliver positivt, mens lediggang og dovenskab er af det onde.

Samtidigt udvides arbejdsbegrebet, så det udover landarbejdere og håndværke- re også kommer til at gælde for sagføre- re, købmænd, skolelærere og kontorfolk.

Man kan dog stadig sige, at arbejde ad- ler, men adelen arbejder ikke.

Senere i 1600-tallet giver John Locke udtryk for, at et dannet menneske må forme sig selv med det mål at blive et rigt og frit menneske, og knytter i den forbindelse begreberne arbejde, rigdom og dannelse sammen. Håndværket, som trods alt giver en vis mulighed for fri skaben, organiseres fra samme tid som fabriksarbejde.

To timers arbejde

Industrialiseringen er med til at define- re det arbejdsbegreb, som vi har i dag, hvor vores identitet, er knyttet til det at have et arbejde, og det ikke at lave noget, nærmer sig døden. Marx skelner mellem arbejde og fri tid. Den tekniske udvikling skal mindske behovet for arbejde, så alle kan få mulighed for lystbe- tonede aktiviteter uden for den egentlige produktion. Nedsættelse af arbejdstiden bliver derfor midlet til at få mere fritid.

I 1900-tallet ser man to forskelligt rette- de strømninger. Taylorismen, der ved hjælp af samlebåndet opsplitter og af-

Jagten på det gode arbejde er

ELITEBESKÆFTIGELSE

personaliserer arbejdet fuldkomment.

Og samtidigt fremkomsten af teorier der inddrager også de skabende aktiviteter under arbejdsbegrebet, og dermed tan- ken om et arbejde, hvor personligheden kan manifestere sig.

Ole Thyssen pegede så på den absurdi- tet, at det på den ene side faktisk er muligt at nedsætte arbejdstiden til to timer om dagen. Og på den anden, at vi accep- terer et samfund, hvor en million mennesker lever på overførselsindkomst uden arbejde – og ingen gør noget ved det!

Det hænger sammen med, at vi kæder arbejdet sammen med muligheden for et fortsat øget forbrug, og dermed et behov for, at vi stadig kan blive rigere – dvs. de der har arbejde.

Dermed vil status quo aldrig blive godt nok, arbejdet må uden ophør blive mere og mere effektivt, så udbyttet hele tiden kan vokse. Som Thyssen sagde, vi øn- sker ikke at arbejde mindre, fordi vi er begærlige. Vi må lige have et nyt køk- ken, et nyt badeværelse eller en ny bil.

Vi arbejder alene af egoistiske grunde – og vi vil gerne have, at det skal være sjovt samtidigt.

De svage har intet at vinde

Denne hudfletning er naturligvis sat på spidsen. Man kunne spørge, hvad alter- nativet for den enkelte er. Men det er jo rigtigt, at hvis vi skruede ned for den uendelige række af krav om nyanskaffel- ser, ville behovet for arbejde, og dermed arbejdskraft, blive væsentlig mindre, og dermed kunne man nøjes med at arbejde de to timer om dagen. Hvad jeg dog dår- ligt kan overskue, er konsekvenserne for verdensøkonomien og dermed for resten af jordens befolkning, uanset det indly- sende i at forandringen ville blive størst i de rige lande.

Ole Thyssen sluttede med at fremlægge en analyse, hvor han påviser, at samfundet deles i en ny overklasse og under- klasse. Grundlaget for denne ny klassedeling er det gode arbejde, der i realite- ten efter hans opfattelse er et elitepro- jekt.

Det traditionelle arbejde – der spås at forsvinde – er karakteriseret ved begreber som livslang ansættelse, behov for ledelse, tidskontrol, tryghed, status quo, pligt, national tænkning og velfærd.

Det gode arbejde kan bl.a. karakterise- res ved begreberne hyppigt jobskifte, selvledelse (kombineret med skjult magtudøvelse), fleksibel arbejdstid, ud- fordringer, forandringer, lyst, global tænkning og rigdom.

En række mennesker vil have det godt med omstillinger og forandringer, men processen skaber nye vindere og nye ta- bere. De svage har intet at vinde ved det gode arbejde. De må derfor sætte deres lid til velfærden, og dermed lægges der et meget stort pres på samfundet.

Der kan derfor på ene side siges, at der er taget initiativ til at forme et bedre samfund for dem, der allerede har det godt, og på den anden, at der ikke læn- gere foregår en kamp for at skabe det gode samfund.

Ole Thyssens foredrag trak nogle linier op, som bestemt vakte til eftertanke.

Hans ideer var som det fremgår ganske anderledes end det, vi havde hørt hidtil i weekendens løb. Der er ingen tvivl om, at hans analyser har meget for sig. Alli- gevel er det vanskeligt at forestille sig det status-quo-samfund, der syntes at være hans alternativ til et samfund i fortsat vækst. Man kunne godt have tænkt sig et bud på hans forestillinger om et alternativt samfund, hvis mål ikke blot var at undgå forandringer, hvad han næppe kan mene. Men det rakte tiden ikke til.

❑

(14)

Af Pia Møller

Er det kollektivets behov eller den enkelte medarbejders udvik- lingstrang, der skal styre biblio- tekerne ind i fremtiden. Måske ligger svaret lige midt imellem.

n »Drengene« kalder de dem hjemme i Silkeborg. Og ud over det sorte tøj, var bibliotekarerne Jannik Mulvad og Lars Bornæs da også iklædt masser af ungdom- melig gavflabethed og humor, da de på landsmødet gav deres mening til kende under overskriften »Hvad drømmer de om«. Bag titlen gemmer sig budskabet, at drømme, ønsker og krav er vidt forskellige afhængig af, om det er en midaldrende bibliotekar eller en helt ung bibliotekar, man spørger. Dertil kommer, at kollektivets tarv ikke altid kan forenes med indi- vidualisternes ønsker om selvudvikling.

Drengene fra Silkeborg og damerne fra Greve

I bedste uimponerethed begyndte Lars Bornæs med at sætte spørgsmålstegn ved hele ideen med at diskutere begre- bet »det gode arbejde«.

– For mig rangerer det på samme værdi- niveau som verdensfred og evig lykke.

Jeg tvivler på, at det er noget, der egner sig som overenskomstkrav eller som pej- lemærke i hverdagen. Hvis vi sætter det på formel, kan det gå hen og blive dår- ligt, sagde han.

Som den ældste af »drengene«, hele 44 år, og leder af børnebiblioteket og bogbussen, havde han fået rollen som den gamle bibliotekar i forhold til den 31-årige projekt- medarbejder og børnebibliotekar Jannik Mulvad, der repræsenterede den unge generation. I en livlig ping-pong dialog forfægtede de hver sit synspunkt.

Vil du i verden frem, så rambuk

Lars Bornæs stod for den holdning, at kollektivet og den fælles udvikling af bibliotekerne kan lide skibbrud, hvis det

er individets selvrealisering, der er ud- gangspunktet. Det gælder også organisa- tionsændringer.

– Vi skal kollektivt vise vores eksistens- berettigelse og finde lykken, sagde han.

Fra Jannik Mulvad lød svaret, at det gode arbejde vil opstå på en arbejdsplads med frie og glade medarbejdere, der kan få lov at lave stort set, hvad de vil. Så vil de også godt give en hånd med ved nogle af de kedelige opgaver.

Han slog fast, at den unge generation ikke tænker i vagtskemaer eller på at få de rigtige skriveborde. De opfatter arbejde som noget, der pinedød skal være sjovt, og de vil mere radikalt gå efter det spændende arbejde. Og så kom han med en opsang til de mange midaldrende kvindelige bibliotekarer.

– Den største blokering for det gode arbejde, det er jer selv. Med en opdragelse, der sagde »hvis du vil i verden frem, så buk«, har I siddet og ventet på, at der skulle ske noget spændende. I stedet

»Vil du i verden frem, så rambuk« Med det slogan forsøgte den yngste af drengene fra Silkeborg, Jannik Mulvad (i forgrunden), at ruske op i de midaldrende bibliotekarer. Bagved ses Lars Bornæs, der indtog rollen som den gamle bibliotekar.

(15)

skal I sige »hvis du vil i verden frem, så rambuk«. Man må selv tage ansvar for at komme derhen, hvor man gerne vil.

Kurser løser ikke alt

Lars Bornæs mente at problemet er, at mange bibliotekarer ikke føler sig som en del af den retning, biblioteket uvæ- gerlig bevæger sig i. Og her er der en modsætning mellem ledelse og medarbejdere. Ledelsen vil typisk bringe biblioteket ind i et højteknologisk samfund, men har nogle medarbejdere, der stadig brænder for bogen. Det giver f.eks. problemer, når bibliotekarer skal undervise.

– Bibliotekaren siger, jeg kan ikke undervise. Så siger ledelsen, jamen så kommer du bare på et kursus og lærer at lægge overheads rigtig på. Men det ændrer jo intet, for problemet er ikke manglende overhead-håndtering. Det er, at bibliotekaren grundlæggende ikke ser sig selv som underviser, fortalte Lars Bornæs.

Han nævnte medarbejdersamtaler som et af de redskaber, som kan være med til at sikre både udvikling og indflydelse til den enkelte medarbejder – men inden for den fælles kurs, der er sat for hele biblioteket.

Lars Bornæs og Jannik Mulvad pegede på en lang række modsætninger mellem gamle og unge, individet og kollektivet og medarbejdere og ledelse. Men de til- hørere, der havde regnet med at få et klart bud på, hvad det gode arbejde er ifølge »drengene« fra Silkeborg, måtte gå skuffede fra den underholdende seance.

Den blev afsluttet med spørgsmålet

»hvad er det gode arbejde«. Som svar slog de to ud med armene og lærredet blev oplyst af et stort spørgsmålstegn.

Selvstyre i Greve

Det er nok hverken individets navlepille- ri eller kollektivets tyranni, der skaber det gode arbejde. På biblioteket i Greve har de forsøgt sig med selvstyrende grupper i stedet for traditionel ledelse.

Og det er medarbejderne glade for, for- talte bibliotekar Marianne Borup og bib- liotekar og tillidsrepræsentant Ilselil Præstekjær på landsmødet.

De fortalte om, at biblioteket siden 1997

har været kontraktstyret, og det har været en forudsætning for, at de selvstyrende grupper kunne fungere. Bibliote- ket har selv rådighed over hele budget- tet og dermed mulighed for at flytte rundt på pengene.

Allerede i 1999 gik to af grupperne på biblioteket over til at være selvstyrende.

I år 2000 blev hele hovedbiblioteket organiseret i selvstyrende grupper, og kort tid efter kom også filialerne i Tune og Karlslunde med. En tværgående gruppe med medarbejdere og ledelse har i hele perioden fulgt arbejdet med at gøre bibliotekarerne til deres egne ledere.

Selvstyring er nu blevet den måde, man arbejder på i Greve, og ifølge de to bibliotekarer er det en succes. Det har givet mere engagement og initiativ blandt medarbejderne at få et større ansvar.

Medarbejderne træder mere i karakter og tager flere selvstændige beslutninger.

Men der er også problemer med de selvstyrende grupper, bl.a. er der brug for koordinering mellem de forskellige grupper, der ellers nemt bliver meget indad- vendte og autonome.

Der var stor interesse og spørgelyst blandt deltagerne i gruppemødet, og man kunne klart fornemme, at der er grøde i organisationsstrukturen rundt omkring på bibliotekerne.

Flere ville gerne vide hvordan bibliotekarerne f.eks. tager beslutninger, hvis der er uenighed internt i gruppen.

– Her hersker respekten for det gode argument. Men det kan alligevel give problemer, og vi kan ikke give jer en løs- ning. Det er noget, vi træner i og hele tiden bliver bedre til, lød det fra Ilselil Præstekjær og Marianne Borup.

En anden spurgte til den situation, hvor der alligevel kommer en uformel leder af gruppen. De to bibliotekarer fortalte, at indtil videre havde det ikke været noget problem. Enkeltprojekter og opgaver kan der sagtens være en bestemt person fra gruppen, der leder. Dog uden at vedkom- mende bliver leder af gruppen af den grund, forklarede de.

Man kan læse mere om de selvstyrende grupper i en rapport, som Greve Biblio-

tek har lavet. ❑

Fleksibi- litetens fælder

Af Pia Møller

Arbejde med stor indflydelse og ansvar og hvor medarbejderne selv bestemmer hvor og hvornår, de udfører opgaverne, giver stor tilfredshed. Men faren er, at de kommer til at arbejde alt for meget og ikke har tid til et fami- lieliv.

■ Mens manager Agi Csonka fra PLS Rambøll Management var på arbejde og på landsmødet fortalte godt 400 bibliotekarer om fordele og ulemper ved fleksibelt arbejde, legede to af hendes børn på feriecentrets legeplads, mens den mind- ste dreng hyggede sig sammen med sin far i feriehuset. Agi Csonka havde nemlig taget familien med til feriecentret De Syv Øer i Ebeltoft, og på den måde fremstod hun selv som et eksempel på, hvordan man kan udnytte det fleksible arbejde på en god måde.

Og det er grundlæggende godt at have et arbejde med ansvar og indflydelse og opgaver, der kan udføres uafhængigt af tid og rum. Det konkluderede oplægshol- deren, der har en fortid som arbejdsfor- sker på Socialforskningsinstituttet. Hun henviste til undersøgelser, der viser, at 88 procent af de mennesker, der har fleksibelt arbejde er meget tilfredse med deres job. Det sammen gælder kun 22 procent af dem, der har et mere traditionelt arbejde.

– Dem, der arbejder fleksibelt, har det bedre psykisk, de trives bedre, har mindre hovedpine og den slags ting, sagde Agi Csonka.

Arbejdet bliver det sjoveste

Efter denne konstatering kom hun dog med et stort men. Der er nemlig nogle fælder i det fleksible arbejde, som især højtuddannede meget nemt falder i. Den største fare er, at man kommer til at arbejde så meget, at man ikke har tid til at have et liv ved siden af jobbet. Det skyldes dels, at med mobiltelefoner, bær- bare computere og hjemmeopkobling til arbejdspladsens netværk, så kan man altid vælge at arbejde. Og det betyder generelt at folk arbejder flere timer, sagde Agi Csonka.

På biblioteket i Greve er den traditionelle hierarkiske ledelses- struktur i vid udstrækning afløst af en organisation baseret på selvsty- rende grupper, og selvom det selvfølge- lig ikke er helt uden problemer, er det noget både ledelsen og medarbejderne er glade for, lød meldingen fra Marianne Borup og Ilselil Præstekjær.