Frivillige
rollemodeller
I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
Hvad fortæller vi om i dette notat?
Dette notat beskriver en metode til at skabe sammenhæng mellem kommunernes beskæftigelsesind- sats, civilsamfundet og udsatte borgere. Notatet viser en konkret model, der kan bruges i forskellige sammenhænge, hvor ressourcestærke frivillige rollemodeller understøtter udsatte borgere.
Frivillige rollemodeller kan hedde noget forskelligt – alt efter målgruppe og område. Nogle steder tales der om frivillige mentorer eller inspiratorer. Her vælger vi at benytte begrebet ’rollemodel’. Rollemo- deller kan tilpasses til den konkrete målgruppe og område uanset, om der er tale om arbejdsløse unge, sindslidende voksne eller tidligere kriminelle.
Hvad er rollemodeller og hvor kan de gøre en forskel?
En rollemodel er en frivillig person, der af lyst og engagement siger ja til at indgå en relation med en udsat borger. I kernen af ideen om rollemodeller ligger en tro på, at en-til-en relationen gør en for- skel. Det handler om at opbygge en relation baseret på nysgerrighed og interesse, hvor rollemodellen gør en frivillig, ulønnet indsats. Samtidigt er mødet mellem en rollemodel og en udsat borger ofte et møde mellem to mennesker, som ikke naturligt ville møde hinanden. Det betyder, at de begge lærer af mødet og relationen og får nye perspektiver på, hvordan verden kan se ud. Relationen åbner op for nye muligheder for at forstå og handle i ens eget liv.
Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet, Beskæftigelsesregionerne og en række kommu- ner udviklet et koncept, hvor frivillige ressourcepersoner bliver rekrutteret som mentorer og rolle- modeller for udsatte borgere – herunder primært unge. Rollemodellerne fungerer som en ekstra res- sourcestærk person i borgernes liv sideløbende med, at de deltager i kommunale aktiviteter og forløb.
Fra vores arbejde erfarer vi, at frivillige rollemodeller i høj grad kan være det ekstra element i beskæfti- gelsesindsatsen, der gør, at de udsatte borgere ændrer perspektiv og adfærd. Med støtte fra rollemodel- len igangsættes en positiv og udviklende proces mod uddannelse og arbejdsmarkedet.
Frivillige
rollemodeller
I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
Frivillige
rollemodeller
I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN
Hvad betyder reformerne på beskæftigelsesområdet?
Førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013, som en reaktion på, at der var blevet tilkendt uforholdsmæssigt mange førtidspensioner til unge under 40 år – særligt på grund af psykiske lidelser. Førtidspensionsreformen resulterede i korte træk i, at det nu er blevet langt vanskeligere end tidligere for unge under 40 år at få tilkendt en førtidspension. I stedet skal de svageste unge gennemgå et eller flere individuelle og tværfagligt tilrettelagte ressourceforløb.
Førtidspensionsreformen har således medført markante forandringer i beskæftigelsessystemet, men ikke desto mindre er andelen af unge på kontanthjælp uden en kompetencegivende uddannelse stadig uforholdsmæssig stor. Den 1. januar 2014 trådte Kontanthjælpsreformen derfor i kraft, og indsatsen mod at hjælpe unge kontakthjælpsmodtagere nærmere arbejdsmarkedet blev intensiveret betydeligt.
Unge skal nu have en mere målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde, skal mødes med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse. Og udsatte borgere skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde.
Reformerne betyder, at kommunerne nu i langt højere grad skal planlægge indsatser ud over egne fag- og sektorgrænser og tænke samarbejde så vel som udvikling af tilbud på tværs af både interne og eksterne grænseflader.
Derfor er der nu et stort incitament for at tænke frivillige ressourcer ind som supplement til den arbejdsmarkeds-rettede indsats for udsatte borgere. Dette kan blandt andet gøres ved at udvikle og implementere et netværk af frivillige rollemodeller.
Konkret har Marselisborg nu i samarbejde med en række kommuner integreret frivillige rollemodeller i indsatsen for:
• Uddannelsesparate unge, som har behov for en ekstra støtte til at fastholde et uddannelsesforløb
• Aktivitetsparate unge, som har behov for ”håndholdte frivillige relationer” for at blive motiveret mod et uddannelsesforløb eller et arbejdsliv
• Borgere i ressourceforløb, eksempelvis unge, som har behov for en god uvildig relation til at komme videre i livet
• Voksne sindslidende, hvor der skal arbejdes langsigtet med at udvikle arbejdsevne og arbejdsvilje
Opstartsmøde
Der afholdes opstartsmøde mellem kommunen (forvaltning eller center) og Marselisborg, hvor tids- og aktivitetsplanen for projektet drøftes og justeres. Kommunen bidrager med lister med kontaktop- lysninger til lokale frivillige foreninger i kommunen så som idrætsforeninger, politiske foreninger, kulturelle foreninger og seniorforeninger. Kommunen er også velkommen til selv at afsøge netværk og kontakter for relevante rollemodeller – f.eks. hos tidligere medarbejdere, politikere eller lignende.
Kontaktoplysningerne benyttes af Marselisborg i forbindelse med rekrutteringen af rollemodeller.
Rekruttering
Hernæst begynder rekrutteringen af rollemodeller via annoncering og telefonisk kontakt til lokale foreninger og borgere. Vores erfaring er her, at det særligt handler om at ramme de enkelte rollemo- dellers motivation for at blive rollemodel. Motivationen kan være vidt forskellig: For mange handler det om at gøre en forskel for andre. For andre handler det om at få erfaring, personlig udvikling eller især for unge om at få noget på CV’et. Mange seniorer kan føle, at de stadig har meget at give og søger en mening eller prestige, som måske gik tabt ved pensionen. Samtidig erfarer vi, at anledningen til at blive rollemodel ofte er det at blive spurgt og opfordret direkte. Derfor virker opkaldene til potentielle rollemodeller positivt i forhold til at motivere til at være med.
Informationsmøde
De personer, der er interesserede i at vide mere, inviteres til et informationsmøde for interesserede borgere. På informationsmødet vil deltagerne blive grundigt informeret om, hvad det indebærer at være rollemodel for udsatte unge. Formålet med informationsmødet er således at vække interessen hos deltagerne, samt at deltagerne føler sig tilstrækkeligt informerede til, at de vælger at melde sig som rollemodeller for udsatte unge eller andre sårbare borgere.
Vores klare erfaringer er, at der findes mange mennesker, som er parate til at gøre en ekstraordinær, ulønnet indsats for borgere, herunder unge, der har behov for en ressourcestærk relation. Samtidig viser erfaringerne, at det er muligt at selektere blandt de frivillige og målrettet finde de profiler med de kompetencer, der matcher den borgergruppe, som man ønsker at opbygge et netværk af rollemodeller omkring.
Matchning
Når rekrutteringen er afsluttet, gennemføres en grundig matchningssamtale med hver enkelt rollemo- del. Marselisborg afholder individuelle samtaler med alle tilmeldte rollemodeller med udgangspunkt i en match-guide, som er udarbejdet specifikt til formålet. Matchguiden er udarbejdet således, at der i matchningen tages højde for følgende forhold omkring rollemodellerne:
Hvordan iværksætter man rollemodeller for udsatte borgere i en kommune?
Konceptet opbygges med fem aktiviteter jf. nedenstående figur.
Opstartsmøde
1 2
Rekruttering
3
Matching
4
Uddannelse
5
Understøttelse af forløbet
Netværk af rollemodeller
Hvordan iværksætter man rollemodeller for udsatte borgere i en kommune?
Konceptet opbygges med fem aktiviteter jf. nedenstående figur.
• Baggrund – alder, beskæftigelse, fritidsinteresser, bopæl mv.
• Motivation for at tilmelde sig som rollemodel
• Præferencer ift. målgrupperne
• Umiddelbare oplevelser og håndtering af mulige scenarier, de kan opleve som rollemodeller
• Eventuelle forbehold, der skal tages højde for i matchet
Herefter finder kommunen de borgere, som matcher rollemodellerne, og som samtidig har lyst til at få tilknyttet en rollemodel. Marselisborg udarbejder korte profiler for hver enkelt rollemodel, som indeholder et billede af rollemodellen, samt en kort tekst om rollemodellens interesser og baggrund.
De borgere, som matcher rollemodellerne, kan med fordel præsenteres for rollemodellens profil, inden de giver tilsagn til at få tilknyttet vedkommende som rollemodel. Tilsagnet fra borgerens side er netop vigtigt, hvis rollemodellens indsats skal give størst mulig mening for alle parter.
Uddannelse af rollemodeller
Rollemodellerne deltager herefter i et uddannelsesforløb forud for mødet med borgerne. Uddannel- sens formål er, at deltagerne ved afslutningen skal føle sig godt rustet til at påtage sig rollen som rol- lemodel for udsatte borgere.
Rollemodellerne vil blive præsenteret for et oplæg om den professionelle indsats på området, et oplæg om etik og et oplæg om rollen som frivillig rollemodel. Derudover vil en stor del af uddannelsen komme til at foregå med forskellige øvelser, som skal bevidstgøre rollemodellerne om forskellige til- gange, som de kan gøre brug af i rollen som rollemodel. Rollemodellerne får hermed mulighed for at sætte deres egne ressourcer og kompetencer i spil, og de bliver således også bevidste om, hvor meget de allerede har at bidrage med som rollemodel.
Understøttelse af forløbet
Herefter starter de udsatte borgere og rollemodellerne op med at mødes minimum en gang hver fjor- tendes dag eller efter behov. Marselisborg understøtter løbende forløbet via afholdelse af læringsmøder for rollemodellerne. På læringsmøderne drøftes muligheder og udfordringer i indsatsen med henblik på at sikre, at indsatsen forløber hensigtsmæssigt, samt at eventuelle optimereringspotentialer i indsat- sen imødekommes løbende. Rollemodellerne får endvidere mulighed for at udveksle erfaringer med de andre rollemodeller i netværket.
Alle rollemodeller får udleveret en telefonliste med kontaktoplysninger til de andre rollemodeller i net- værket, så de har mulighed for at kontakte hinanden, hvis der opstår problemer. På uddannelsesdagene og efterfølgende læringsmøder tydeliggøres rollemodellernes kompetencer, så rollemodellerne ved, hvem de kan hente sparring hos i forskellige situationer. På uddannelsesdagene bliver rollemodellerne desuden også undervist i, hvordan de yder sparring til hinanden i givne situationer. Derudover etab- leres der en hotline i kommunen, så rollemodellerne kan komme i kontakt med en professionel, hvis der opstår problemer, de ikke kan løse på egen hånd eller internt i netværket.
Mulig rollemodel
PræsentationHej, du taler med fra Formål Jeg ringer, fordi vi er i gang med et projekt i samarbejde med
hvor vi leder efter nogen, som har lyst og overskud til at vær , e noget for unge, som har det svært.
Hvorfor ringer
vi til dig?
har givet os dit nummer, fordi han/hun tænkte, at du kunne være den rette at spørge.
De unge og behovet for
en rollemodelVi ved jo fra os selv, at når man har problemer, er det ikke kommunen, man ringer til – man taler med sin familie eller sine nær e venner. Mange af disse unge har ikke nogen i sit netværk, som er der for dem, når de har brug for det, og som de kan spørge til råds og støtte sig op ad.
En rollemodel med livserfaring og tålmodighed, som har overskud til at vær e der for de her unge, kan derfor være lige det, der skal til for, at disse unge bliver rustet til at komme vider
e.
Det er ikke nødvendigvis unge, som har store problemer – men mange mangler bar e en rollemodel, som de kan støtte sig op ad og spørge til råds en gang i mellem.
Er det noget, du kunne være interesseret i at høre mere om?
Vi afholder et informationsmøde om pr
ojektet i , hvor alle interesserede er meget velkomne til at komme og hør
e mere om projektet.
Informationsmødet foregår (Dato og tidspunkt) (Adresse)
Tilmelding Må jeg have lov til ar tilmelde dig til mødet?
Hvis JA! Hvad er dit:
Telefonnummer?
E-mail-adresse?
Skal jeg ikke lige sende noget materiale til dig, så du kan læse lidt om pr ojektet?
Vi ses til mødet (dato og tidspunkt).
Hvis Måske!Skal jeg sende noget materiale til dig, så du kan læse lidt mer e om projektet?
Må jeg ringe til dig igen om et par dage og følge op. Aftal tidspunkt.
Hvis NEJ! Kender du andre, som måske kunne være interesserede?
Har du et telefonnummer eller en e-mailadr esse, så vi kan tage kontakt til vedkommende?
Eller skal vi eventuelt sende noget materiale til dig, som du kan give vider e?
Mange tak for din tid. Vi tales ved. Farvel.
RINGEGUIDES - rekruttering af rollemodeller 2:2
Formål Formålet med ringeguiden er at finde minimum personer, som ønsker at tilmelde sig informationsmødet om projektet, eller som allerede nu ved, at de gerne vil tilmeldes som frivillig rollemodel.
Overblik Kontaktoplysninger til relevante foreninger kan findes (skriv hvor) HUSK! At notere relevante oplysninger i databasen efter hver enkelt samtale.
At eftersende informationsmateriale, hvis vedkommende udviser interesse.
Nogen som måske kender mulige rollemodeller PræsentationHej, du taler med fra Formål Jeg ringer, fordi vi er i gang med et projekt i samarbejde med I den forbindelse leder vi efter nogen, som har lyst og overskud til at være frivillige rollemodeller for unge, som har det svært.
Hvorfor ringer
vi til dig? Vi har fået dit nummer fra (Kommune, jobcenter, forening eller lignende), fordi de mener, at du måske selv kunne være interesseret eller måske kender nogen, der kunne være interesseret i at blive frivillig rollemodel.
De unge Vi ved jo fra os selv, at når man har problemer, er det ikke kommunen, man ringer til – man taler med sin familie eller sine nære venner. Men mange af de her unge, de har ikke nogen i sit netværk, som de kan spørge til råds og støtte sig opad.
En rollemodel med livserfaring og tålmodighed, som har overskud til at være der for disse unge, kan derfor være lige netop det, der skal til for at ruste disse unge til at komme videre.
Det er ikke nødvendigvis unge, som har store problemer – men mange mangler bare en rollemodel, som de kan støtte sig op ad og spørge til råds.
Informations
møde Vi afholder et informationsmøde om projektet på (Adresse) (dato og tidspunkt) . Jeg vil høre, om du selv kunne være interesseret i at komme og høre mere?
Hvis JA! Hvad er dit:
Telefonnummer?
E-mail-adresse?
Du må jo have et stort netværk, så du kender måske (også) andre, som måske kunne være interesserede i at gøre noget for disse unge, og som derfor kunne tænke sig at komme til informationsmødet og høre mere om projektet?
Hvis JA! Har du et telefonnummer eller en e-mailadresse, så vi kan tage kontakt til vedkommende?
Informations
materiale
Skal jeg eventuelt sende noget materiale til dig, så du kan læse mere om projektet / som du eventuelt kan sende videre i dit netværk?
Opfølgning Hvis ja: Må jeg ringe til dig igen om et par dage og følge op? (Aftal tidspunkt.) Tilmeldingsfristen til informationsmødet er senest (tidspunkt) Mange tak for din tid. Vi tales ved. Farvel.
RINGEGUIDES - rekruttering af rollemodeller 1:2
MATCHGUIDEN - samtale med rollemodeller 2:4
Baggrundsforhold og erfaringer Der spørges ind til baggrundsforhold
ene med henblik på at afklare hvilke unge, rollemodellen kan have et interessefællesskab sammen med.
Rollemodellens interesser og arbejde beskrives endvidere i profilen.
Rollemodellens bopæl har betydning, da afstanden mellem den unge og rollemodellen er et vigtigt forhold, som nødvendigvis må h oldes for øje i matchingen.
Prøv at fortæl lidt om dig selv og din baggrund?
• Hvor gammel er du?
• Hvad arbejder du som/har du arbejdet som?
• Hvilke fritidsinteresser har du?
• Hvor bor du henne?
Svar:
Det er ikke nødvendigt, at du har tidliger e erfaringer med ’udsatte unge’, men vi vil allige- vel gerne høre lidt om det, hvis du har tidligere erfaringer med at arbejde med udsatte unge?
Fx:
• Har du haft at gøre med udsatte unge i forbindelse med dit arbejde?
• Har du haft med udsatte unge at gøre i din fritid (Fx som fodboldtræner eller lignende)
• Andet…
Svar:
Motivation for deltagelse
Formålet med dette tema er at spore os ind på, hvilken type rollemodel vedkommende vil blive, samt hvilken type af ung ved kommende i så fald vil fungere bedst som rollemodel for.
Nu vil vi gerne høre lidt om, hvorfor du har valgt at til- melde dig som rollemodel?
Svar:
Prøv at sæt nogle ord på, hvad du vurderer, at du kan byde ind med som rollemodel.
Svar:
Præferencer i forhold til typer af unge Er der nogen af disse typer af unge, som du heller
e vil være rollemodel for end andre (læs typerne op) Hvis ja: Hvilke?
Sæt kryds:
• Fagligt svage unge – Unge med ringe faglige forudsætninger , ofte ikke motiverede til en uddannelse, manglende tro på, at de kan gennemføre en uddannelse og ofte forældre, som også selv har faglige vanskeligheder
• Psykisk sårbare unge– fx depression eller angst, har svært ved at begåholde fx venskaber, arbejde – Unge med psykisk diagnose eller adfærd, som er udtryk for psykisk sårbarhed sig socialt, svær opvækst, ringe selvværd, har svær ved at fast
• Socialt udsatte unge
– Unge, som har svage sociale netværk og svært ved at begå sig socialt, lavt selvværd, ensomhed, manglende forældreopbakning, manglende struktur i hverdagen
• Misbrugerekomme basale gøremål og har en opvækst med mange skoleskift – Fx unge, som har et hash eller alkoholmisbrug, har svært ved at skabe struktur i hverdagen og over
• Kriminalitetstruede ungedøgnrytme, risiko for misbrug – Fx unge med svag familiebaggrund, omtumlet skoletid, ustruktureret liv med skæv
• Ingen præferencer
MATCHGUIDEN - samtale med rollemodeller 1:4
MatchguidenNedenstående udfyldes forud for interviewet.
Interviewer Rollemodellen
Navn:
Telefonnummer:
Mailadresse:
Intro i dialogen med rollemodellen
Som du ved, afholder vi disse individuelle samtaler med alle tilmeldte rollemodeller. Efter samtalen skal vi have tilstrækkelig viden om dig til, at jobcenteret kan finde en ung, som matcher dig.
Vi kommer derfor til at snakke om:
• Hvem du er – arbejde, fritid osv.
• Hvorfor du gerne vil være rollemodel
• Hvilke typer af unge du foretrækker at være rollemodel for
• Hvordan du umiddelbart vurderer, at du vil håndtere forskellige situationer
• Forbehold, som der skal tages højde for i matchingen
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar på spørgsmålene, og jeres besvarelser vil udelukkende blive brugt til at finde det rette match.
På baggrund af vores samtale laver jeg en kort profil med dit billede og en kort tekst om, hvorfor du gerne vil være rollemodel, dine interesser osv., som den unge får at se, før I mødes første gang.
Særlige opmærksomhedspunkter
Efter interviewet udfyldes nedenstående felt, hvis der er forhold, man skal være særligt opmærksom på i forhold til matchingen.
(Fx manglende mobilitet eller lignende)
Der gennemføres individuelle samtaler med alle tilmeldte rollemodeller.
Formål Formålet med samtalerne er at indhente tilstrækkelige oplysninger om rollemodellerne til, at Jobcenteret kan finde frem til hvilken/
hvilke ung(e), der matcher rollemodellen.
Form for match
Der er tale om eksplorativ matching, idet samtalen omhandler en række temaer, som vil have forskellig betydning i matchingen afhængigt af, hvilken rollemodel der er tale om, samt hvilke typer af unge rollemodellen umiddelbart synes at matche.
OBS! På informationsmødet gav de potentielle rollemodeller udtryk for, at selv om der kommer til at lægge en grundig samtale til grund for matchet mellem de unge og rollemodellerne, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at rollemodellerne er klar over deres for
behold, før de kommer i gang som rollemodeller.
Ikke desto mindre skal vi i samtalen så vidt muligt få rollemodellerne til at tage stilling til, hvor deres grænser går.
Temaer Samtalerne med rollemodellerne skal belyse følgende forhold:
• Baggrund – alder, beskæftigelse, fritidsinteresser, bopæl mv.
• Motivation for at tilmelde sig som rollemodel
• Præferencer ift. ungemålgrupperne
• Umiddelbar oplevelser og håndtering af mulige scenarier
• Forbehold, der skal tages højde for i matchet Varighed Interviewene er af en varighed på 30 minutter.
HUSK! Inden samtalen tjekkes, hvilke informationer vi i forvejen har om vedkommende og navn, telefonnummer og email påføres øverst i matchguiden.
Navn: Poul Poulsen Alder: 61 år Bopæl: Rødvig
Arbejde:
• Efterlønner
• Har arbejdet som lærer de sidste 20 år
• Er oprindelig uddannet tømrer Fritid:
• Formand for en cykelforening
• Medlem af en aktivitets gruppe, der støtter og arbejder for den lokale biograf
• Politisk aktiv Rollemodel:
• Kan byde ind med en lang livs
erfaring og kan tilbyde hjælp til at finde rundt i systemet
MATCHPROFIL
Eksempel
Hvorfor frivillighed og samskabelse?
Da velfærdsstaten for alvor blev udrullet fra 70’erne og frem, var det i en forståelse af, at det offentlige kunne løse alle sociale problemer og få udsatte borgere på fode. Siden dengang har der dog været en stigende erkendelse af, at der stadig er brug for et bidrag fra det civile samfund for at kunne støtte udsatte borgere i at klare sig selv. På mange områder bliver der i disse år gjort erfaringer med, hvordan frivillige og civilsamfund kan bidrage til arbejdet med udsatte borgere. Erfaringerne viser, at frivillige på særlige måder bidrager til udsatte borgeres livskvalitet og inklusion i det omgivende samfund.
En vigtig del af denne erkendelse er, at det er relationerne mennesker i mellem, der gør forskellen.
Det betyder ikke, at offentligt ansatte ikke kan skabe relationer eller have fokus på relationsarbejde i deres professionelle indsats for udsatte borgere. Frivillige har dog en helt anden indgang til at skabe og vedligeholde relationer til udsatte borgere af flere grunde.
Relation af lyst, ikke af penge
For det første får de ikke løn, men er motiveret af lysten til at gøre en forskel for den udsatte borger. I praksis betyder det, at de frivillige møder borgeren med en lyst til at lære denne at kende og skabe en relation – ikke fordi det er et arbejde, men fordi denne person reelt ønsker en relation. Det er relati- onsdannelse som ikke kan købes.
Effektiv fastholdelsesindsats
For det andet viser erfaringer, at selv om den professionelle indsats kan skabe gode resultater i forhold til udplacering i beskæftigelse eller uddannelse, så er det ofte svært at fastholde disse gode resultater i det lange løb. Den professionelle indsats skaber godt ’output’, men dokumentationen over flere år viser, at det alligevel i mange tilfælde ender med et dårligt ’outcome’. På dette område kan civilsam- fundet og frivillige gøre en helt særlig forskel. Gennem involvering af aktører fra civilsamfundet, frivil- lige og lokalsamfundet kan der skabes nye relationer og sociale sammenhænge, der gør det nemmere at fastholde de gode resultater.
Billede af normallivet
Sidst men ikke mindst ligger der i udviklingen i disse år også en erkendelse af, at frivillige og civilsam- fund kan noget særligt, der er anderledes end det, den professionelle indsats bidrager med. Dette har selvfølgelig både med relationer og muligheden for at fastholde gode resultater at gøre. Den frivillige indsats kan dog ydermere tilbyde en kontakt til og berøring med ’det almindelige levede liv’, som det former sig for den gennemsnitlige borger i Danmark. Rigtig mange udsatte grupper bliver fuldstæn- digt omsluttet af professionel indsats og oplever ikke nødvendigvis nogen forbindelse til det omgi- vende samfund. I denne og andre sammenhænge er det blevet tydeligt, at udsatte borgere har brug for ikke kun den professionelle indsats, men også for at møde frivillige, som ikke er professionelle og ikke har en agenda om behandling, evaluering og dokumentation med sig.
Hvor er rollemodellerne implementeret eller på vej til at blive det?
Indtil videre er rollemodellerne implementeret i følgende kommuner:
• Viborg
• Stevns
• Skive
• Allerød
• Esbjerg
• Hedensted
• Bornholm
• Halsnæs
Marselisborg har udgivet en publikation om rollemodeller. Her kan man læse mere detaljeret om, hvordan rollemodelsprojekter kan tilrettelægges og om de konkrete erfaringer fra rollemodelsprojekter i andre kommuner.
(Pige, 22 år)
Hun (min rollemodel) har givet mig en klarhed omkring, hvad jeg ville uddannelsesmæssigt. Nu har jeg haft beslagsmed i tankerne, men hun fandt ud af, at der også er andre muligheder, og så tabte jeg ikke modet. (…) Jeg har været heldig at få en læreplads som beslagsmed, så nu venter jeg bare på at komme op i sind, så jeg kan komme i gang.
(…) Det er drømmejobbet, og jeg glæder mig bare til, at jeg skal i gang. Helen (rollemodellen) er også ekstremt glad for, at jeg skal i gang.
4 INDSATSMANUAL_Rollemodeller
Introduktion
Denne manual beskriver metoder og redskaber til, hvor- dan jeres kommune kan iværksætte et netværk af frivil- lige rollemodeller, der hjælper udsatte unge nærmere job og uddannelse.
Projekt ’Solidaritet mellem generationer – sæt ressourcerne i spil’ er gennemført af Marselisborg i 2012 og 2013 i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer for Social- og Integrationsministeriet. Projektets formål er at udvikle aktiviteter, der skaber øget solidaritet og forståelse mellem unge og ældre.
’Solidaritet mellem generationer – sæt ressourcerne i spil’ består af tre delprojekter:
• ’Rollemodeller’
• ’Fortællinger og IT’
• ’Frivillige unge’
Der er udarbejdet tre manualer i forbindelse med projektet, som præsenterer de gode erfaringer fra hvert af projektets tre dele. Denne manual, ’Rollemodeller’, anviser en model for øget solidaritet mellem generationerne, hvor ressourcestærke ældre agerer som rollemodeller for udsatte unge. I kan læse mere om de andre dele i projektet på manualens sidste sider. Rollemodeller
I delprojektet ’Rollemodeller’ får udsatte unge tilknyttet en rol- lemodel med livserfaring og tålmodighed, som kan give dem nærvær, rådgivning og kærlige krav. Igennem forløbet rekrut- teres, uddannes og matches rollemodeller med udsatte unge, hvorefter de mødes løbende. Delprojektet er udviklet og afprø- vet i Stevns og Hedensted Kommune.
Projektet har blandt andet resulteret i, at fl ere unge har fået en større tro på sig selv og på egne evner, og fl ere er kommet nær- mere uddannelse og arbejde. Rollemodellerne oplever samtidig en stor glæde ved at kunne hjælpe unge mennesker. Men hvor- dan gør rollemodellerne en forskel for de unge? Og hvad får rollemodellerne selv ud af forløbet? Få svar på disse spørgsmål i de følgende afsnit.
Rollemodellerne gør en forskel Ledigheden blandt unge er markant. Cirka 124.000 unge mel- lem 15-29 år er hverken i job eller i uddannelse, hvilket er tæt på en fordobling i forhold til 2008, og det er den højeste andel, der er målt i nyere tid (Arbejdernes Erhvervsråd 2013). Mange af disse unge er socialt udsatte eller i risiko for at blive det, og mange kæmper med psykiske problemstillinger, negativ social arv, misbrugsproblemer og adfærdsproblemer.
Disse unge har ofte tvivlsom opbakning fra deres netværk og mangler en fortrolig relation til en ressourcestærk person. Med andre ord mangler de rollemodeller. De unge har ofte ikke en positiv kontakt til deres familie eller givtige relationer til andre ressourcestærke voksne, og mange af disse unge oplever mod- stand mod de fagpersoner, som de møder i de kommunale for- valtninger. En god fortrolig relation til en ressourcestærk ildsjæl er ofte det element, som i samspil med professionelle indsatser er udslagsgivende for, at de udsatte unge kommer videre i ud- dannelse og i arbejde.
I forbindelse med formelle aktiviteter og kommunale tilbud er det som fagprofessionel som regel vanskeligt at etablere en fortrolig, personlig relation til de unge. En god relation skabes derimod langt lettere, når de unge ved og kan mærke, at der er tale om personer, der frivilligt har valgt at bidrage med omsorg, nærvær og kærlige krav til de unge, uden at de får penge for det.
Frivillige rollemodeller kan derfor hjælpe de unge på en måde, som fagprofessionelle ikke kan. Rollemodellerne vil netop kun-
Interviewer: "Hvad betyder det for dig, at Helen (rolle- modellen) hun er frivillig? At hun ikke er fra kommunen?
Pige, 22 år: "Det betyder rigtig rigtig meget, fordi ellers var jeg slet ikke kommet personligt ind på det på nogen måde.
Hvis det havde været kommunen, så havde jeg været meget meget lukket (…) Lige så snart man siger ’kommunen’ til mig, så ser jeg rødt. Det kan jeg desværre ikke gøre for."
Rollemodeller_INDSATSMANUAL 5
INDSATSMANUALAUGUST 2013
Sådan kan I udvikle og implementere et netværk af frivillige rollemodeller, som kan støtte og vejlede udsatte unge
Rollemodeller
En del af projektet:
’Solidaritet mellem generationer – sæt ressourcerne i spil’
Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C
www.marselisborg.org
Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden
Marselisborg er en viden og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle ram
merne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder.
Marselisborg er arbejder indenfor beskæftigelsesområdet og den sociale sektor, og udvikler indsat
sen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med ministerier, styrelser, kommuner, jobcentre og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne/ungeområdet, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores anbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst, hvor samskabelse med civilsamfundet står som et centralt omdrejningspunkt.
Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter.
Besøg os på www.marselisborg.org.
For spørgsmål og uddybende information Kontakt venligst:
Søren Dinesen Direktør
Mobil: 2022 3791
Email: sd@marselisborg.org
