Intern rapport
Niels Peter Baadsgaard, Marianne Bonde & Jan Tind Sørensen
Sundhedstilstanden hos økologiske slagtesvin belyst gennem studier i fire cases
Nr. 200 • Juni 2004
Interne rapporter indeholder hovedsageligt forsk- ningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejds- Intern rapport nr. 200 • Juni 2004
Sundhedstilstanden hos økologiske slagtesvin belyst gennem studier i fi re cases
Rapport fra projektet:
Sundhed og velfærd hos økologiske slagtesvin: Dokumentation og analyse.
Finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Danmarks JordbrugsForskning
Niels Peter Baadsgaard, Marianne Bonde & Jan Tind Sørensen Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd
Postboks 50
8830 Tjele
Forord
Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd har i 2003 gennemført projektet Sundhed og velfærd hos økologiske slagtesvin: Dokumentation og analyse. I denne rapport præsenteres og diskuteres projektets resultater. Sammendrag fra projektet vil blive publiceret i relevante fagblade.
Projektet var finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og Danmarks JordbrugsForskning Projektet har haft en styregruppe, der bestod af:
• Fie Graugaard, Landsforeningen Økologisk Jordbrug
• Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse
• Vivi Aarestrup Moustsen, Landsudvalget for Svin
• Jan Tind Sørensen, Danmarks JordbrugsForskning
Projektets resultater baserer sig på registreringer hos fire økologiske svineproducenter.
Projektgruppen vil gerne takke såvel værter som styregruppe for et godt samarbejde gennem projektet.
På projektgruppens vegne
Jan Tind Sørensen
Indhold
1. Baggrund 6
2. Beskrivelse af de fire økologiske svinebesætninger 7 3. Sygdomsforekomst fastlagt gennem kliniske undersøgelser 10
4. Medicinforbrug 14
5. Sygdomsforekomst fastlagt ved fund på slagtede dyr 16
6. Dødelighed blandt slagtesvin 19
7. Samlet vurdering af sundhedstilstand og medicinforbrug 21
8. Referencer 24
1. Baggrund
Økologisk svineproduktion er en relativt lille økologisk produktionsform, men med et
betydeligt potentiale. Det er vurderet, at der er et markedspotentiale på 15-30 % for økologisk svinekød i Danmark (Andersen 1999), ligesom der er et betydeligt eksportpotentiale. Der er imidlertid høje produktionsomkostninger i økologisk svineproduktion, og det er derfor vigtigt, hvis produktionen skal overleve økonomisk, at der opnås en afregningspris, der er væsentligt højere end for konventionelt produceret svinekød. I en vidensyntese om udfordringer,
muligheder og begrænsninger i økologisk svineproduktion, blev det konkluderet, at høj sundhed var en forudsætning for en tilfredsstillende økonomi i økologisk svineproduktion (Hermansen 2000).
Der findes meget lidt viden om de økologiske slagtesvins sundhedstilstand (Feenstra et al.
2000). I en svensk undersøgelse er der fundet færre bemærkninger for brysthindear i økologiske svin sammenlignet med konventionelle svin (Hansson et al 1999). Der er ikke nogen tilsvarende dansk undersøgelse. I et mindre case-studium er det vist, at der også i økologisk svineproduktion kan være problemer med luftvejslidelser (Vaarst et al. 2000).
Det er nødvendigt at anvende flere forskellige kilder for at få et samlet billede af sundhedstilstanden i en svinebesætning (Baadsgaard et al., 2003). En karakteristik af sundhedstilstanden bør indeholde oplysninger om dyrenes kliniske sundhedstilstand, dødelighed, sygdomsfund ved slagtning samt medicinforbruget i besætningen.
De kliniske undersøgelser kan ikke afsløre alle sygdomme ved grisene. Det er f.eks. velkendt fra kødkontrollen, at grise kan have betydelige forandringer i led og lunger, uden at dette kan erkendes på den levende gris. Det vil derfor være nødvendigt at supplere de kliniske
undersøgelser med evt. patologiske forandringer ved levering. Der er ikke gennemført nogen analyse af medicinforbruget i økologisk svineproduktion. Isoleret set er medicinforbrugets størrelse hos den enkelte producent ikke noget godt mål for besætningens sundhedstilstand, da behandlingstærskler varierer meget fra besætning til besætning (Baadsgaard & Petersen, 2003). Ved at gennemføre systematiske kliniske undersøgelser i besætningen er det dog muligt at vurdere sundhedstilstanden på et givet tidspunkt samt medicinforbrugets størrelse.
En god sundhedstilstand vil generelt være karakteriseret ved en lav klinisk sygelighed og et lavt medicinforbrug. Medicinforbrugets størrelse i økologisk svineproduktion er dog også interessant i sig selv, da der er et ønske om at begrænse medicinforbruget i den økologiske husdyrproduktion.
Det må forventes, at sundhedstilstanden i økologisk svineproduktion på en række punkter adskiller sig fra konventionel indendørs svineproduktion. Det forventes således, at der findes færre luftvejsinfektioner i økologiske slagtesvin, medens der måske findes flere problemer med bevægeapparatet. Der er således behov for at gennemføre en analyse af
sundhedstilstanden i økologisk slagtesvineproduktion. Formålet med denne rapport er at lave en indledende beskrivelse af sundhedstilstanden i økologisk slagtesvineproduktion baseret på fire cases. Pilotundersøgelsen følges op af en egentlig undersøgelse af sundhedstilstanden i økologiske slagtesvinebesætninger med reference til en kontrolgruppe af konventionelle slagtesvinebesætninger i projektet: Sundhed og medicinforbrug hos økologiske slagtesvin.
2. De fire økologiske besætninger
Indledning
Projektet blev gennemført i fire økologiske svinebesætninger med forskellig størrelse, produktionssystem og sundhedsstatus. På basis af ejerens oplysninger er der givet en kort beskrivelse af besætningernes størrelse, sundhedsstatus og management nedenfor.
Tabel 1. Systembeskrivelse for de fire case besætninger
Besætning 1 2 3 4
Besætnings- størrelse
Integreret
sobesætning med 80 søer – reduceret til 60 søer i løbet af perioden. 800 grise sælges ved 15-30 kg, resten fedes selv.
Integreret
sobesætning med 200 søer. Der produceres 3500 slagtesvin per år.
Integreret
sobesætning med 80 søer. 1450 slagtesvin
produceres per år.
Integreret
sobesætning med 110 søer. Der produceres ca. 1300 slagtesvin pr. år.
Sundheds-
status Mykoplasma hyopneumoniae påvist (Myk+)
PRRS+ . Myk+ og AP (ondartet lungesyge).
SPF, AP 2+6 og
Myk+. Ødemsyge. Konventionel, ingen status Vaccination
(e. fravænning)
Grisene vaccineres mod alm.
lungesyge og AP ved fravænning og 3 uger efter
fravænning.
Grisene vaccineres mod alm.
lungesyge og indgives coliserum ved fravænning.
Staldsystem 9 strøede stier med løbegårde og lukkede stiskillevægge
Stier med dybstrøelse og adgang til delvist overdækket
udendørsareal med spalter. Fastgulv dog ved trug.
Lukkede stiadskillelser
8 storstier med 40%
dybstrøelse og 40%spaltegulv samt 20% fast gulv.
Lukkede
stiadskillelser. Der er intet udeareal (dispensation).
5 udendørs folde med hytter.
Besætning 1
Grise fravænnes ved 7 uger, og er i perioden forblevet på udendørs farefold i varierende tidsrum, indtil der var plads i slagtesvinestald, eller de blev solgt til slagtesvineproducent.
Besætningen råder desuden over fravænningsstald med 2 strøede stier med adgang til løbegård, som anvendes i vinterperioden. Grisene størrelsessorteres ved indsættelse i
slagtesvinestald. Op til 50 grise indsættes pr. sti, der kan rumme 25 stk. 90 kg slagtesvin. Der produceres egne polte. Stierne strøes dagligt, mens løbegårde skrabes 2 gange ugentligt.
Mellem hold af grise højtryksrenses stien, og der er i perioder anvendt Virkon S eller andre desinfektionsmidler.
Der skiftes foderblanding ved ca. 30 kg fra startblanding til slagtesvineblanding. Kraftfoder fodres fra automat, og derudover tildeles ensilage i automat, mens vandforsyning er via drikkekopper.
Der forefindes 2 sygestier i anden stald, hvor der også er udleveringssti. Dyr aflives ved akut skade, og såfremt de ikke responderer på antibiotika-behandling. Besætningen har problemer med Lawsonia.
Besætning 2
Grisene flyttes umiddelbart efter fravænning ved 7 uger til slagtesvinestald. Stalden er en stor hal med midtergang og 27 storstier. Der er naturlig ventilation. Grisene indsættes med
flokstørrelse på ca. 50. Der foretages ingen gruppering af grisene i løbet af vækstperioden.
Der rengøres kun efter hvert hold og kun mekanisk.
Indtil 25 kg fodres med smågrisefoder ad lib. (dog restriktiv fodring de første 14 dage efter fravænning). Grisene fodres ad lib. med ungsvineblanding indtil 50 kg. Herefter gives slagtesvineblanding. I hele perioden tilbydes grisene bygærtehelsæd.
Der foretages kun meget få antibiotikabehandlinger i besætningen. Der findes ingen sygesti.
Ved klinisk sygdom aflives grisene, hvis det skønnes nødvendigt.
Besætningen er lukket. Der anvendes udleveringsvogn. Der er forrum med fodtøj og gæstetøj.
Besætning 3
Grise fravænnes ved 7 uger. Flyttes til smågrisecontainer i 14 dage, hvorefter de flyttes til slagtesvinestald med naturlig ventilation. Der indsættes 80-90 grise i samme sti. Der rengøres 2 x årligt mekanisk og med kalk. Der strøes med byghalm efter behov.
Grisene gives hø som eneste grovfoder. Op til 40 kg fodres med hjemmeblandet foder - herefter anvendes færdigfoder.
Der findes sygesti, som primært anvendes til grise med dårlige ben. Der foretages ikke
enkeltdyrsbehandlinger - grisene aflives om nødvendigt ved sygdom. Der har været problemer med ødemsyge, Lawsonia og ondartet lungesyge.
Der indkøbes 16 polte og 2 orner per år. Der er udleveringsrum samt forrum med fodtøj og gæstetøj. Der foretages løbende bekæmpelse af rotter.
Besætning 4
Grise fravænnes ved 7 uger, og flyttes til stald bestående af 2 strøede stier med fælles
overdækket løbegård, hvor de er opstaldet i ca. 10 dage og fodres restriktivt med 50% byg og 50% ungsvinefoder. Stalden muges ud mellem hold af grise og bruges desuden som
udleveringsrum for dyr til slagtning.
Slagtesvin fra 10 dage efter fravænning og indtil levering går i batch-hold på 100-130 grise på 5 udendørs folde med hytter. Der praktiseres så vidt muligt skifte med afgrøde, før et nyt hold grise indsættes på folden. Udendørs fodres kraftfoder ad lib. fra automat, mens grovfoder fodres på jord. Vandtildeling via vandtrug. Der skiftes foder til slagtesvineblanding, når grisene vejer 25-30 kg. Efternølere blandes med efterfølgende hold, og grisene leveres til slagtning over en periode på ca. 6 uger.
Der foretages kun meget få antibiotikabehandlinger i besætningen. Der forefindes 1 sygefold, hvor syge grise om nødvendigt anbringes. Dyr aflives ved akut skade, derudover bliver syge dyr forsøgt fedet op og evt. slagtet konventionelt.
Der produceres egne LY-polte, og derudover indkøbes polte fra en SPF-besætning.
3. Sygdomsforekomst fastlagt gennem kliniske undersøgelser
Indledning
Den kliniske undersøgelse gennemføres som en systematisk visuel vurdering af en repræsentativ stikprøve af grisene (evt. undersøges hele aldersgruppen). Ved den kliniske undersøgelse får man et øjebliksbillede af de akutte og kroniske kliniske sygdomstilstande, som måtte forekomme i besætningen. Den kliniske undersøgelse gør det muligt at vurdere graden af sygdom, og om grisene er alment påvirkede.
Materialer og metoder
Der er foretaget en systematisk klinisk undersøgelse af grisene efter fravænning i de 4 besætninger. For alle besætninger gælder, at de er undersøgt i juli, oktober samt december måned. Ved undersøgelsen blev samtlige grise undersøgt visuelt i stierne, og kliniske fund blev noteret for den enkelte gris. I forbindelse med undersøgelsen blev der foretaget en sammentælling af det totale antal grise fra fravænning til 30 kg samt antal grise over 30 kg.
Besætningens samlede kliniske sygdomsforekomst blev beregnet på basis heraf. Ved de 3 besøg i besætningerne blev der i alt undersøgt henholdsvis 584, 3016, 1516 og 1416 grise fra besætning 1-4.
Ved præsentation af resultater er der lavet en samlet opgørelse for begge aldersgrupper for alle tre besøg fordelt på kliniske symptomer i alt og alvorlige kliniske symptomer (Fig. 1).
Alvorlige kliniske symptomer er defineret som tilstedeværelsen af både nedsat huld og forstyrret almenbefindende, eller et af disse symptomer i kombination med et af de øvrige fund, samt endelig tilstedeværelsen af et klinisk symptom over en vis sværhedsgrad.
Klinisk sygdomsforekomst ialt
0 0,05 0,1 0,15 0,2
1 2 3 4
Besætning
Sygdomshyppighed
Kliniske fund ialt Heraf alvorlige fund
Fig. 1. Klinisk sygdomsforekomst opgjort på basis af de samlede resultater af 3 kliniske undersøgelser af grise fra fravænning til slagtevægt. Der er i opgørelsen skelnet mellem total klinisk fund (dvs. alle kliniske symptomer under et) og alvorlige kliniske fund (dvs. kliniske fund over en vis sværhedsgrad; se tekst for forklaring). Y- aksen angiver hyppighed; procent grise med bemærkning fås ved at gange tallene med 100.
Herefter følger en opgørelse over samtlige kliniske fund fordelt efter kliniske
hovedsymptomer, dvs. nedsat huld (magre grise), forstyrret almenbefindende samt symptomer fra hud (sår og skader), bevægeapparat (halthed), mavetarmkanalen (diarre) samt
luftvejssystemet (symptomer fra de øvre luftveje, besværet respiration, hoste) (Fig. 2).
Klinisk sygdomsforekomst inddelt efter hovedsymptomer
0 0,02 0,04 0,06 0,08 0,1 0,12
1 2 3 4
Besætning
Sygdomshyppighed
Nedsat huld Nedsat almenbef.
Halthed Diarre
Luftvejslidelse Hudlidelse
Fig. 2. Klinisk sygdomsforekomst opgjort på basis af de samlede resultater af 3 kliniske undersøgelser af grise fra fravænning til slagtevægt. Der er lavet en samlet opgørelse for de enkelte kliniske hovedgrupper: nedsat huld, forstyrret almenbefindende, halthed, diarre, luftvejslidelse samt hudlidelse. Y-aksen angiver hyppighed, procent grise med bemærkning fås ved at gange tallene med 100.
Opgørelse over de kliniske fund for hvert enkelt besøg er lavet for de totale kliniske sygdomsforekomster samt for den alvorlige kliniske sygdomsforekomst særskilt for vægtgruppen indtil 30 kg og efter 30 kg (Fig. 3 og 4).
Total klinisk sygdomsforekomst
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8
Juli Okt Dec Juli Okt Dec Juli Okt Dec Juli Okt Dec
1 1 1 2 2 2 3 3 3 4 4 4
Besætning og besøgsmåned
Sygdomshyppighed
Indtil 30 kg Efter 30 kg
Fig. 3. Total klinisk sygdomsforekomst opgjort på basis af resultater af 3 kliniske undersøgelser af grise fra fravænning til slagtevægt. Der er i opgørelsen skelnet mellem total klinisk fund (dvs. alle kliniske symptomer under et) for henholdsvis grise under og over 30 kg. Y-aksen angiver hyppighed, procent grise med bemærkning fås ved at gange tallene med 100.
Alvorlig klinisk sygdomsforekomst
0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5
Juli Okt Dec Juli Okt Dec Juli Okt Dec Juli Okt Dec
1 1 1 2 2 2 3 3 3 4 4 4
Besætning og besøgsmåned
Sygdomshyppighed
Indtil 30 kg Efter 30 kg
Fig. 4. Alvorlig klinisk sygdomsforekomst opgjort på basis af resultater af 3 kliniske undersøgelser af grise fra fravænning til slagtevægt. Der er i opgørelsen skelnet mellem alvorlige kliniske fund (se definition i tekst) for henholdsvis grise under og over 30 kg. Y-aksen angiver hyppighed, procent grise med bemærkning fås ved at gange tallene med 100.
Resultater og diskussion
Den totale kliniske sygdomsforekomst varierede mellem 0,08 og 0,18 per observeret gris i de fire besætninger (Fig. 1). Hyppigheden af alvorlige kliniske symptomer var mellem 0,02 og 0,06. Andelen af de alvorlige kliniske symptomer udgjorde for alle besætninger omkring eller mindre end en tredjedel af den samlede kliniske forekomst.
Ved opgørelse af de kliniske fund indenfor hovedsymptomer (Fig. 2) fandtes for alle hovedgrupper en sygdomsforekomst på mindre end 0,1 per observeret gris. Der var stor variation mellem besætningerne. I besætning 1 fandtes den højeste totale forekomst af sygdom, ligesom denne besætning også havde den højeste forekomst af magre grise, grise med forstyrret almenbefindende samt grise med diarre, specielt ved besøg 1. Halthed og luftvejslidelser fandtes i alle 4 besætninger. Hudlidelser fandtes særligt i besætning 3, og kan tilskrives udbredte problemer med øresår ved et af besøgene.
Variationen over tid er beskrevet i Fig. 3 og 4. Der sås en betydelig variation i de kliniske fund for besætning 1 og 3. Der sås ikke nogen entydig variation over tid i de kliniske fund for de 4 besætninger. For alle besætninger var der en generel tendens til, at den totale
sygdomsforekomst var højere for grise under 30 kg. Den alvorlige sygdomsforekomst for besætning 1, 2 og 3 var faldende. Det skal bemærkes, at der kun var én gris i gruppen under 30 kg for besætning 1 ved oktoberbesøget.
I 2003 blev der gennemført en undersøgelse af den kliniske sygdomsforekomst blandt
slagtesvin (Landsudvalget, 2003). Denne undersøgelse, som indeholder registreringer fra 100 slagtesvinebesætninger, viste, at øresår blev observeret hos 4,26% af grisene. Næsthyppigste fund var hoste hos 2.14%, og det tredjehyppigste fund var halthed hos 2,05% af grisene.
Resultaterne fra disse 4 besætninger tyder således ikke på, at den kliniske sundhedstilstand afviger væsentligt fra de ikke-økologiske svin. Det skal bemærkes, at man i den nævnte undersøgelser ikke foretog en graduering af de kliniske fund, og at opgørelsen blev foretaget på flokniveau dvs. antal dyr med de forskellige fund. Det samlede antal dyr med kliniske fund kan derfor ikke beregnes.
Opdelingen i kliniske fund i alt og alvorlige kliniske fund er et forsøg på at lave en
velfærdsmæssig vægtning af de enkelte fund (Fig. 1). De alvorlige kliniske fund vil i mange tilfælde være grise med kliniske symptomer, som bør udløse en eller anden form for handling, f.eks. medicinsk behandling eller isolering fra artsfæller i en sygesti. Alvorlige kliniske fund omfatter grise, som burde aflives på grund af uhelbredelig sygdom. De alvorlige fund ligger alle på 5% eller derunder. Der er omkring 15% grise med kliniske bemærkninger i alt for 3 af besætningerne.
4. Medicinforbruget
Indledning
Medicinforbruget skal inkluderes ved beskrivelsen af sundhedstilstanden i en besætning, da det må forventes, at medicinforbruget vil påvirke både udbredelse og sværhedsgrad af sygdom i besætningen.
Materialer og metoder
Medicinforbruget er opgjort på basis af de indberettede data til Vetstat fra de praktiserende dyrlæger og apotekerne. Medicinforbruget omfatter i det efterfølgende kun antibiotika og kemoterapeutika. Der er således ikke medtaget vacciner og ormemidler.
For 2003 er der lavet en samlet opgørelse over total antal terapeutiske doser, der er ordineret til besætningen. Antallet af terapeutiske doser modsvarer det antal kg legemsvægt, man vil kunne behandle (for en given mængde lægemiddel) ved at følge standarddoseringen for det pågældende præparat. I alle tilfælde er anvendt de standarddoseringer, som anvendes i Vetstat ved beregning af en besætnings forbrug. Antallet af terapeutiske doser er efterfølgende
angivet som antal kg doser ordineret.
Kg-doser ordineret er sat i relation til besætningsstørrelsen ved at dividere med antal grisedage i besætningen i den forløbne periode. Som bedste skøn for besætningsstørrelse er anvendt et gennemsnit af det totale antal grise i besætningen ved hver besøgsdato. Herved fås kg-doser ordineret per grisedag i besætningen over hele observationsperioden dvs. 365 dage.
Total antal kg-doser ordineret i 4 økologiske besætninger i 2003
0 50.000 100.000 150.000 200.000
1 2 3 4
Besætning nr.
Antal kg. doser
Søer/pattegrise Slagtesvin Frav.grise
Fig. 5. Total antal kg-doser ordineret i 2003 til 4 økologiske svinebesætninger. Der er i opgørelsen skelnet mellem antibiotika/kemoterapeutika ordineret til henholdsvis søer/pattegrise, fravænningsgrise og slagtesvin.
Resultater og diskussion
Fordelingen for de 4 besætninger er afbildet i Fig. 5 og 6. Som det fremgår af både Fig. 5 og 6 ordineres der kun ganske lidt medicin til søer og pattegrise i de 4 besætninger. Når den totale ordinerede mængde sættes i relation til besætningsstørrelsen ses, at forbruget varierer mellem de 4 besætninger. Besætning nr. 4 har et meget lavt forbrug (og kun til søer/pattegrise).
Besætning 1, 2 og 3 behandler 0,7- 0,8 kg per grisedag for slagtesvinene, mens besætning 1 herudover behandler lidt over 0,8 kg per grisedag for fravænningsgrisene.
Kg-doser ordineret per grisedag i 4 økologiske besætninger
0 0,2 0,4 0,6 0,8 1
1 2 3 4
Besætning nr.
Kg doser ordineret per grisedag
Fravænningsgrise Slagtesvin
Fig. 6. Antal doser ordineret per grisedag i 4 økologiske svinebesætninger i 2003. Der er i opgørelsen skelnet mellem antibiotika/kemoterapeutika ordineret til henholdsvis fravænningsgrise og slagtesvin. Antal doser er det antal kg kød man ville kunne behandle, hvis man anvendte den officielle dosering for den ordinerede/anvendte medicin. Antal grisedage er skøn over antal dyr i aldersgruppen per dag * periodens længde dvs. 365 dage.
Ovenstående opgørelser repræsenterer én blandt flere forskellige måder at opgøre en
besætnings totale forbrug på. Der findes i dag ikke nogen fælles metode til dette, og derfor vil man se, at forbruget også kan være opgjort som antal grise behandlet ved en standardvægt eller som forbrug per leveret gris.
En konsekvens af de forskellige opgørelsesmetoder er, at det ikke er muligt at foretage en sammenligning af forbruget i forhold til andre produktionssystemer på nuværende tidspunkt.
Begrundelsen for at anvende kg behandlet per grisedag i besætningen er, at forbruget skal sættes i forhold til både besætningsstørrelsen og observationsperioden.
5. Sygdomsforekomst fastlagt ved fund på slagtede dyr
Indledning
Ved den rutinemæssige kødkontrol registreres akutte og kroniske patologiske forandringer, som er til stede på slagtetidspunktet. Afhelede forandringer f.eks. fra infektioner i grisens tidlige liv vil ifølge sagens natur ikke blive registreret ved kødkontrollen.
Materialer og metoder
Sygdomsfund på slagtede dyr er opgjort udfra slagteri-afregninger fra Danish Crown over leverede slagtesvin i perioden 1. januar – 31. december 2003 for besætning 3 og 4, mens data er fremskaffet for perioden 12. februar – 31. december 2003 for besætning 1. Slagtefund for besætning 2 er kun opgjort for perioden fra 4. juli – 31. december 2003, efter at besætningen var blevet omlagt til økologisk produktion. Der fokuseres på egentlige sygdomsforandringer, mens eksempelvis bemærkninger om halvorne, misfarvet spæk eller fradrag som følge af farvede aftegn ikke er inddraget.
I resultaterne er slagtefundene (ligesom de kliniske symptomer) grupperet udfra naturlige anatomiske og/eller fysiologiske områder:
Hud: brok, knoglebrud, ar, bylder, eksem og halebid Lemmer: kronisk ledbetændelse
Luftveje: kronisk hjertesækbetændelse, kronisk lungebetændelse og brysthindear (kronisk lungehindebetændelse)
Tarm: ormeknuder, kronisk bughindebetændelse og kronisk tarmbetændelse
Udover de ovennævnte diagnoser er på slagteriet fundet nogle få tilfælde af akutte infektioner, knoglemarvsbetændelse samt kronisk leverbetændelse. Disse er ikke medtaget her.
I figur 7 gives en oversigt over den totale forekomst af sygdomsbemærkninger fra slagteriet i de 4 økologiske besætninger, sammen med fordelingen af bemærkninger på organsystemer – opdelt på hudskader, lemmer, luftveje og mave-tarmkanal.
I figur 8 er der foretaget en detaljeret opgørelse af hudskader i de 4 besætninger.
Sygdomsbemærkninger fra kødkontrol - opdelt på organsystem
01 23 45 67 89 1011 1213 1415 1617 18
731 1500 1289 785
1 2 3 4
Besætning / leverede grise
Procent grise med bemærkning
bemærkninger hud
lemmer bryst tarm
Fig. 7. Sygdomsbemærkninger fra kødkontrol opgjort ud fra slagteriafregningen til 4 økologiske besætninger i hele eller dele af kalenderåret 2003. Der er lavet en samlet opgørelse for totale antal grise med bemærkninger samt for de enkelte kliniske hovedgrupper: bemærkninger i alt, hudlidelse (brok, knoglebrud, ar, bylder, eksem og halebid), lemmer (ledbetændelse), brysthule (kronisk hjertesækbetændelse og kronisk lungebetændelse) samt tarm (hyppigste diagnose ormeknuder i lever men derudover kronisk bughinde- og tarmbetændelse).
Bemærkninger fra kødkontrol vedr. hud
0 0,5 1 1,5 2 2,53 3,5 4 4,5 5
brok knoglebrud ar
bylder eksem halebid
Figur 9 viser forekomsten af lunge- og hjertesækbetændelse i de 4 besætninger.
Bemærkninger fra kødkontrol vedr. luftveje
0,501 1,52 2,53 3,54 4,55
731 1500 1289 785
1 2 3 4
Besætning / leverede grise Procent grise med bemærkning
hjertesækbetændelse lungebetændelse
Fig. 9. Sygdomsbemærkninger fra kødkontrol opgjort ud fra slagteriafregningen til 4 økologiske besætninger i hele eller dele af kalenderåret 2003. Der er lavet en opgørelse for bemærkninger relateret til luftvejslidelser, der inkluderer kronisk hjertesækbetændelse og lungebetændelse.
Resultater og diskussion
10 – 17 % af de slagtede grise i 2003 havde patologiske forandringer på slagtetidspunktet (Fig. 7). Ledbetændelse forekom hos 0-1 % af slagtesvinene, og synes således ikke at være et stort problem i de 4 økologiske besætninger, som indgik i denne undersøgelse.
Hudlæsioner var det hyppigste fund med bemærkninger for 4 – 8 % af dyrene (Fig. 7). I figur 8 er hudlæsionerne detaljeret opgjort i de 4 besætninger, og af figuren ses, at problemet oftest er bylder, varierende fra 1,4 % grise med bylder i besætning 4 til 4,3 % i besætning 2. Bylder blev hyppigst fundet i hals- og brystregion (35 % af bylderne) eller bagkrop (32 % af
bylderne). Gamle knoglebrud – hyppigst i ryggen – blev fundet hos ca. 0,8 % af grisene i alle fire besætninger, mens halebid forekom hos 0,1- 0,5 % af grisene.
Diagnoser relateret til mave-tarm systemet var helt overvejende ormeknuder, der forekom hos 3 – 8 % af svinene i de 4 besætninger.
Luftvejslidelser var diagnosticeret som kronisk lungebetændelse og / eller
hjertesækbetændelse, og forekomsten varierede fra 2-8 % mellem besætningerne. Kronisk hjertesækbetændelse var generelt den hyppigste luftvejsdiagnose. I besætning 2 er fundet markant flere grise med lungebetændelse end i de øvrige 3 besætninger (4 % mod < 1,5 %).
Brysthindear (kronisk lungehindebetændelse) blev slet ikke diagnosticeret på slagteriet.
6. Dødelighed blandt slagtesvin
Indledning
Oplysninger om dødelighed er relevant at inddrage i en vurdering af sundhedstilstanden i en besætning. Visse sygdomme viser sig som pludselige dødsfald uden forudgående kliniske symptomer og kan derfor ikke vurderes udfra kliniske undersøgelser eller medicinforbrug.
Aflivning af kronisk syge dyr afhænger af management i den enkelte besætning og
dødeligheden må derfor relateres til antallet af kronisk syge dyr i de enkelte aldersgrupper.
Materialer og metoder
Producenterne i besætning 1, 2 og 3 har i projektperioden foretaget manuel registrering af antallet af døde eller aflivede grise i vægtklasserne:
1. fravænning - 30 kg 2. 30-50 kg
3. 50 kg – slagtning
Slagtesvinedødeligheden i besætning 4 er opgjort ud fra DAKA’s afregning af døde grise (vægt anslået som mere end 30 kg for individuel afregning fra DAKA) i perioden 1.8.- 31.12.2003, mens dødeligheden hos grise under 30 kg ikke er registreret. For besætning 1, 2 og 3 er dødeligheden blandt de fravænnede grise og slagtesvin opgjort for henholdsvis perioden 5.8. – 15.12.2003 for besætning 1, 15.8 – 27.12.2003 for besætning 2, og 15.8.- 29.12.2003 for besætning 3.
Dødeligheden er beregnet som antallet af døde grise i vægtklassen i forhold til antallet af producerede grise.
• Dødelighed fra fravænning til 30 kg = (døde grise i vægtgruppe 1) / (producerede 30 kg grise)
o Producerede 30 kg grise er estimeret som: 30 kg’s grise solgt til viderefedning + døde grise over 30 kg + grise leveret til slagt.
• Dødelighed fra 30 kg til slagt = (døde grise i vægtgruppe 2 og 3) / (producerede færdigfedede svin)
muligt, at dødeligheden i besætning 4 under-estimeres, når den er baseret på individuelle dyr afhentet af DAKA. Mindre dyr kan afhentes i container, og vil således ikke blive registreret og afregnet individuelt. Sammenligning mellem besætning 4 og de øvrige tre besætninger skal derfor ske med forsigtighed.
Dødelighed af aldersgrupper
0 0,02 0,04 0,06 0,08 0,1 0,12 0,14 0,16
1 2 3 4
besætning Dødelighed (døde pr produceret gris)
fravæn.-30kg 30kg-slagt
Fig. 10. Dødelighed i 4 økologiske besætninger i perioden august – december 2003. Der er i opgørelsen skelnet mellem dødelighed for grise under og over 30 kg.
7. Samlet vurdering af sundhed og medicinforbrug
Samlet vurdering af sundhedstilstanden
Det var på forhånd forventet, at ledproblemer kunne være et problem i økologisk svineproduktion. Der var imidlertid for alle 4 besætninger meget få bemærkninger for ledproblemer ved kødkontrollen.
I de indsamlede registreringer fra kødkontrollen er der ingen bemærkninger for brysthindear.
De manglende bemærkninger for brysthindear gør det vanskeligt at vurdere, på baggrund af resultaterne for de 4 besætninger, hvorvidt der er hold i hypotesen om, at økologiske
besætninger har færre bemærkninger for luftvejslidelser end ikke-økologiske besætninger.
Ved at definere nogle grænser for god/dårlig sundhedstilstand er det muligt at aggregere oplysningerne fra besætningerne i denne undersøgelse i en samlet form (se Tabel 2). Som eksempel har vi her valgt at definere den kliniske sundhedstilstand som værende god, hvis den samlede alvorlige kliniske sygdomsforekomst er under 3% . Sundhedstilstanden ved kødkontrollen defineres til at være god, hvis total bemærkninger er mindre end 10%.
Medicinforbruget defineres til at være lavt, hvis antal kg-doser per grisedag er under 1, og endelig anses en dødelighed under 3% for at være indikator for en god sundhedstilstand.
Tabel 2. Samlet opgørelse af resultaterne for 4 økologiske svinebesætninger. En sund besætning er defineret som en besætning med lav klinisk sygdomsforekomst (under 3%), lavt medicinforbrug (under 1 kg dose per
grisedag), lav samlet forekomst af bemærkninger ved slagtning (under 10% af dyrene), samt endelig en dødelighed på under 3%. Definitionerne af høj/lav er indtil videre kun retningsgivende.
Besætning nr. 1 Besætning nr. 2 Besætning nr. 3 Besætning nr. 4 Klinisk
sygdomsforekomst
Høj Lav Høj Lav
Medicinforbrug Lav Lav Lav Lav
Slagtefund Høj Høj Høj Lav
Dødelighed Høj Høj Høj Lav
Antal ”høj”
forekomst
3 2 3 0
Samlet set vurderes det, at besætning 4 havde den bedste sundhedstilstand i denne undersøgelse. Rangeringen af de 4 besætninger udfra kriterierne i Tabel 2 er: 4 (bedste
Resultaterne for de enkelte besætninger
Resultaterne fra besætning 1 viste, at denne besætning trods et stort medicinforbrug (i forhold til de øvrige) havde betydelige kliniske sygdomsproblemer i besætningen. Besætning 1 havde den højeste forekomst af klinisk diarre, ligesom denne besætning også havde den højeste forekomst af tarmforandringer ved kødkontrollen. Den kliniske forekomst af diarre var ledsaget af et betydeligt antal grise med nedsat huld og forstyrret almenbefindende. Disse fund er i overensstemmelse med andre diagnostiske undersøgelser, som pegede på et Lawsonia problem i denne besætning. Det skal dog nævnes, at den betydelige
sygdomsforekomst i denne besætning primært skal tilskrives de kliniske fund ved det første besøg i besætningen. Ved de efterfølgende besøg var sygdomsforekomsten i denne besætning ikke anderledes end de øvrige besætninger. Der ses ligeledes en sammenhæng mellem klinisk sygdomsforekomst hos grise under 30 kg ved det første besøg i besætningen og
medicinforbruget. Behandlingen i denne besætning har tilsyneladende haft en klinisk effekt, idet sygdomsforekomsten ved de efterfølgende besøg var langt lavere.
Besætning 2 havde den højeste forekomst af bemærkninger for luftveje i kødkontrollen. Der har været en høj forekomst af hjertesækbetændelse og især af lungebetændelse. Dette manifesterede sig dog ikke klinisk i besætningen, idet denne besætning havde den laveste kliniske sygdomsforekomst af luftvejslidelser. Den totale kliniske sygdomsforekomst i denne besætning var også lavere end de øvrige besætninger. Besætningen havde en tendens til faldende alvorlig klinisk sygdomsforekomst over de 3 besøg. Medicinforbruget for
slagtesvinene i denne besætning var som besætning 1 og 3. Dødeligheden i denne besætning var på 8% fra fravænning til 30 kg og på 6% fra 30 kg til slagtning. Besætningen har i observationsperioden haft betydelige problemer med ondartet lungesyge med perakutte dødsfald. Det er sandsynligt, at den høje frekvens af bemærkninger for lungebetændelse ved kødkontrollen er en direkte følge af denne infektion.
Den kliniske sygdomsforekomst i besætning 3 adskilte sig ikke væsentligt fra besætning 2 og 4. Besætningen er kronisk inficeret med både godartet og ondartet lungesyge, men den
kliniske manifestation af disse infektioner var ikke markant i forhold til niveauet i de øvrige 3 besætninger. Sygdomsbemærkninger fra kødkontrollen var på knap 14% i alt.
Medicinforbruget var på niveau med besætning 1 og 2, dvs. 0,8 kg-doser per grisedag i besætningen. Derimod var dødeligheden i besætning 3 markant højere for aldersgruppen fravænning til 30 kg. En af årsagerne til dette var, at besætningen i observationsperioden oplevede problemer med ødemsyge. Denne infektion manifesterer sig ofte ved akutte dødsfald uden forudgående kliniske forandringer.
Besætning 4 havde en konstant lav forekomst af alvorlig klinisk sygdomsforekomst. Niveauet af klinisk sygdom indenfor hovedsymptomerne adskilte sig ikke væsentligt fra besætning 2 og 3. Besætning nr. 4 havde derudover et meget lavt medicinforbrug, et lavt antal bemærkninger ved kødkontrollen samt en lav dødelighed i forhold til de øvrige besætninger.
Bemærkninger til de enkelte datakilder
Der er i denne rapport valgt at fokusere på flere forskellige datakilder til belysning af en besætnings sundhedstilstand i modsætning til f.eks. kun at anvende bemærkninger fra kødkontrollen. Fund på slagtede dyr er relativt nemme at få fat i, da disse data registreres rutinemæssigt i forbindelse med kødkontrollen. En væsentlig fejlkilde ved disse data er
imidlertid, at der kan være stor variation i registreringsintensiteten ved de forskellige
slagterier (Willeberg, 1999). En anden ulempe ved kødkontroldata er, at de ikke giver nogen oplysninger om, hvorvidt grisene har været klinisk påvirkede af de patologiske forandringer.
Omfanget af de patologiske forandringer på slagtetidspunktet vil endvidere afhænge meget af sygdomsforløbet for den enkelte gris. Tidspunktet i grisens liv for de opståede forandringer, ændring i sygdomsprocessernes karakter fra akutte til kroniske forandringer eller afheling under opfedningsperioden vil derfor få stor betydning for hvilke fund, der gøres ved kødkontrollen.
Det er påfaldende, at der i de indsamlede registreringer fra kødkontrollen ingen bemærkninger er for brysthindear, mens der er mange bemærkninger for hjertesækbetændelse. Det er
sandsynligt, at nogle af grisene med hjertesækbetændelse samtidig har haft brysthindear.
Den kliniske undersøgelse er en tværsnitsundersøgelse, som giver et øjebliksbillede af
tilstanden ude i besætningen. Ikke alle kliniske sygdomstegn ses ved en visuel gennemgang af alle grise. Det er således vanskeligt at diagnosticere luftvejslidelser alene på baggrund af en klinisk undersøgelse, ligesom det også er meget vanskeligt at give et præcist tal for antallet af grise med diarre. Derimod er det væsentligt nemmere f.eks. at vurdere antallet af magre grise, eller grise der halter. De kliniske sygdomsmålinger bør derfor kombineres med data fra kødkontrollen og oplysninger om dødelighed for at udtale sig mere præcist om evt. problemer i besætningen.
Ved opgørelsen af dødeligheden er det vigtigt at være opmærksom på, at vi har anvendt en anden opgørelsesmetode end den, der anvendes i produktionsrapporterne. Se f.eks.
Landsudvalget for Svins opgørelser på Internettet over gennemsnitlige produktionsresultater for et større antal besætninger, der foretager effektivitetskontrol. I effektivitetskontrollen foretages opgørelsen over dødeligheden på basis af den samlede tilvækst i aldersgruppen. Da vægten af de døde grise indgår heri, tages der således højde for tilvækstbidraget fra de døde grise i besætningen. Da besætningerne i denne undersøgelse ikke har foretaget e-kontrol, har vi ikke haft adgang til disse oplysninger, og resultaterne fra denne undersøgelse er derfor ikke direkte sammenlignelige med de publicerede landsgennemsnit fra Landsudvalget for Svin.
Til en samlet karakteristik af en besætnings sundhedstilstand hører en opgørelse af
medicinforbrugets størrelse. Den væsentligste begrundelse for dette er, at man må forvente, at en evt. behandlingseffekt vil afspejle sig i enten reduceret dødelighed, reduceret klinisk sygdomsforekomst eller evt. reduceret sygdomsforekomst på slagteriet. Det er derfor vigtigt at få identificeret besætninger med samtidig lavt medicinforbrug og lav sygdomsforekomst og dødelighed (en sund besætning), højt medicinforbrug og lav sygdomsforekomst/dødelighed (som udtryk for en besætning med sundhedsproblemer men med en tilsyneladende
behandlingseffekt), højt medicinforbrug og høj sygdomsforekomst /dødelighed (som udtryk
8. Referencer
Andersen F. 1999. Økologisk svinekød har en fremtid DS-nyt 11.
Baadsgaard N.P.& Petersen, H.H. 2003. Metoder til opgørelse af medicinforbruget i en svinebesætning. Dansk Veterinær Tidsskrift, 3 13-17.
Baadsgaard N.P., Nielsen, N.C. & Enevoldsen, C. 2003. Kvantificering af den kliniske sundhedstilstand i praksis. Dansk Veterinær Tidsskrift, 1 12-18.
Feenstra, A., Roepstorff, A., Sørensen J.T., Leirs, H., Lodal, J. 2000. Sygdoms og zoonoserisiko ved frilandsproduktion/adgang til udeareal. FØJO-Rapport 8, 47-75.
Hermansen J.E. (red) 2000. Økologisk svineproduktion - udfordringer, muligheder og begrænsninger. FØJO rapport nr. 8, 174 pp.
Hansson, I., Hamilton, C., Forslund, K., Ekman, T. 1999. En jämförelse af slaktresultat mellan KRAV-uppföde och konventionelt opföda djur. Svensk Veterinärtidning 1999 5, 2 Supplement 29, 17-24.
Landsudvalget for Svin, Center for Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget (CEPROS), 2003. Objektiv vurdering af sundhedsstatus i danske svinebesætninger.
Rapport til producenter.
Vaarst, M. Roepstorff, A., Feenstra, A., Høgedal, P., Larsen, V.Å., Lauritsen, H.B., Hermansen, J.E. 2000. Animal health and welfare aspects of organic pig production.
Proceedings from NJF-seminar No 303 Horsens Denmark 16-17 september 1999. DJF Rapport nr 2, 77-79
Willeberg, P. 1999. Pålideligheden af sygdomsbemærkninger fra kødkontrollen – relationer til forskellig pålidelighed. VeterinærINFORMATION 3, 11-16
