Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde
- En kvalitativ undersøgelse
Forskere og kandidatstuderende tilknyttet AKO-programmet på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde - En kvalitativ undersøgelse
Forfattere og projektansvarlige:
Bendt Torpegaard Pedersen Thomas Borchmann
Kandidatstuderende ved AKO-programmet på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet:
Pernille Gundorph Møller Amalie Møller Jensen Rikke Paulsen
Christine Lynge Christensen Caroline Højen Klith Kristensen Sofie Hvidt Hein
Caitlin Bailey Fammé Camilla Dahlbom Sørensen Patrick Stubtoft Kordon Thomas Mitchell Magnussen Mathias Ryssel Rasmussen David Milter Andersen Mark Allan Rytter
ISBN: 978-87-972965-0-9
Netpublikationsnr.: 978-87-972965-1-6 Forside: Degn Grafisk A/S
Tryk: Degn Grafisk A/S
© 2021 Snow
Indholdsfortegnelse
Forord 6
Resume 7
1. Undersøgelsens kontekst og formål 9
Undersøgelsens kontekst
Undersøgelsens formål og problemstilling Formidlingsrapportens struktur
2. Belastninger i moderne arbejde 12
Faktorer af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø
Krav – kontrol – social – støtte modellens meritter og begrænsninger Usikkerhed
Kravøgning og arbejdsintensivering
Grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv Rollekonflikter og emotionsarbejde
Illegitime opgaver og praksisformer
Forhold der begrænser autonomi og kontrol
Forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelse af fagpolitisk arbejde
3. Undersøgelsens tilrettelæggelse 19
Undersøgelsestilgang Design og tilrettelæggelse Rekruttering af informanter Praktisk gennemførelse:
Bearbejdning af data Analysestrategi
4. Analysefund 21
Belastninger relateret til usikkerhed
Manifestationer af usikkerhed og oplevede årsager hertil Oplevelser af konsekvenser af usikkerhed
Håndtering af usikkerhed og mulige negative konsekvenser af de anlagte strategier Belastninger relateret til kravøgning og arbejdsintensivering
Manifestationer af kravøgning og arbejdsintensivering og oplevede årsager hertil Oplevelser af konsekvenser af kravøgning og arbejdsintensivering
Håndtering af kravøgning og arbejdsintensivering og mulige negative konsekvenser af de anlagte strategier
Belastninger relateret til grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv Manifestationer af grænseløshed og oplevede årsager hertil
Oplevelser af konsekvenser af grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv Håndtering af grænseløshed og mulige negative konsekvenser af de anlagte strategier
Belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde
Manifestationer af belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde og oplevede årsager hertil
Oplevelser af konsekvenser af belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotions- arbejde
Håndtering af belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde og mulige negative konsekvenser af de anlagte strategier
Belastninger relateret til illegitime opgaver og praksisformer
Manifestationer af illegitime opgaver og praksisformer og oplevede årsager hertil Oplevelser af konsekvenser af illegitime opgaver og praksisformer
Håndtering af illegitime opgaver og praksisformer Forhold der begrænser autonomi og kontrol
Forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelse af fagpolitisk arbejde
5. Opsummering og analyse af udvalgte belastningssamspil 99
6. Brug af undersøgelsens resultater 111
Litteraturoversigt 113
Oversigt over figurer:
Figur 1. Skematisk oversigt over sammenhænge mellem forskellige håndteringsstrategier og kon- sekvenser.
Oversigt over tabeller:
Tabel I. Manifestationer af usikkerhed
Tabel 2. Oplevelser af konsekvenser af usikkerhed
Tabel 3. Mulige gevinster og negative konsekvenser ved de anlagte håndteringsstrategier Tabel 4. Manifestationer af kravøgning og arbejdsintensivering
Tabel 5. Oplevede konsekvenser af kravøgning og arbejdsintensivering
Tabel 6. Mulige gevinster og negative konsekvenser ved de anlagte håndteringsstrategier Tabel 7. Manifestationer af grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv Tabel 8. Oplevede konsekvenser af grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv Tabel 9. Mulige gevinster og negative konsekvenser ved de anlagte håndteringsstrategier
Tabel 10. Manifestationer af belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotions- arbejde og de oplevede årsager hertil
Tabel 11. Oplevelser af konsekvenser af rollekonflikter og belastninger relateret til udførelse af emo- tionsarbejde
Tabel 12. Mulige gevinster og negative konsekvenser ved de anlagte håndteringsstrategier Tabel 13. Manifestationer af illegitime opgaver og praksisformer
Tabel 14. Oplevede konsekvenser af belastninger relateret til illegitime opgaver og praksisformer Tabel 15. Mulige gevinster og negative konsekvenser ved de anlagte håndteringsstrategier Tabel 16. Forhold der begrænser autonomi og kontrol
Tabel 17. Forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelse af fagpolitisk arbejde Oversigt over modeller:
Model 1. Uhensigtsmæssige belastningssamspil mellem usikkerhed og øvrige belastningsfaktorer Model 2. Strategier til håndtering af usikkerhed og deres forstærkning af øvrige belastningsfaktorer
og negative påvirkning af autonomi og social støtte
Model 3. Strategier til håndtering af kravøgning og deres forstærkning af øvrige belastningsfaktorer og negative påvirkning af autonomi og social støtte
Model 4. Uhensigtsmæssige effekter i forbindelse med kvalitetssænkning
Forord
Denne rapport præsenterer resultatet af en undersøgelse af, hvad en gruppe på 37 gymnasielærere oplever som belastende forhold i deres arbejde, og hvilke strategier der anlægges for at håndtere disse belastninger. Undersøgelsen er den første af en række planlagte undersøgelser af belastnings- oplevelser og belastningshåndteringsstrategier i forskellige former for arbejde, som gennemføres af medlemmer af forskergruppen SNOW og kandidatstuderende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. I undersøgelsen er fokus rettet mod gymnasielærerarbejde, som kan ses som et eksempel på arbejde, der både er karakteriseret ved at være vidensintensivt og ved at have andre mennesker som genstand. Undersøgelsen er foretaget på initiativ af forskergruppen SNOW, der hermed retter en stor tak til de deltagende lærere og gymnasieskoler for den afsatte tid, og de afsatte ressourcer. En tak rettes også til Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for afsat tid til sparring omkring undersøgelsestemaer, informantrekruttering og undersøgelsesdesign, samt tilveje- bringelse af diverse baggrundsmaterialer.
Resume
Gymnasielæreres hverdag har gennem de sidste 15 - 20 år undergået en række forandringer, der tilsammen har præsenteret gymnasielærerne for en række forskellige udfordringer. Til disse forandringer kan bl.a. henregnes gennemgribende uddannelsesreformer, overgange til selveje, OK13´s bortskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, samt en række effektiviserings- og besparelses- krav m.m., der bl.a. har medført en øget jobusikkerhed og en øget arbejdsintensivering. Blandt alle de interviewede gymnasielærere, der i forskelligt omfang har været en del af og vidne til disse forandringer, ses stadig et stort engagement, en faglig stolthed og dybfølt forpligtelse overfor både elever og arbejdsplads. Men bag engagementet artikuleres også en række bekymringer og frustrationer, ligesom der for nogle læreres vedkommende også rapporteres om forskellige grader af slitage på personlige og arbejdsmæssige ressourcer. Både frustrationer og slitage synes relateret til en række forskellige, men også indbyrdes forbundne belastninger, der håndteres med en række forskellige strategier. Disse strategier kan for de flestes vedkommende på kort sigt siges at være tilstrækkelige og umiddelbart gavnlige. Nogle af dem kan imidlertid også formodes at have både skjulte og utilsigtede omkostninger forbundet med sig på længere sigt.
I en kort sammenfatning kan de centrale fund vedr. belastninger og anlagte håndteringsstrategier i moderne gymnasielærerarbejde opsummeres, som følger:
1) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere af dets udøvere oplever en øget usikkerhed i ansættelsesforholdet. Den øgede usikkerhed kan bl.a. antages at bidrage til en øget sårbarhed, der gør, at påvirkninger fra en række øvrige belastningsfaktorer forstærkes.
Den øgede usikkerhed kan også initiere forsøg på at inddæmme og håndtere usikkerheden, der påvirker nogle belastningssamspil i en negativ retning.
2) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved betydelige kravøgninger med tilhørende belastningsrisici. Kravøgninger kan kun i begrænset omfang imødekommes ved at arbejde mere rationelt, og håndteres i stedet ved nedgang i tid, merarbejde eller kvalitetssænkning.
Både nedgang i tid, merarbejde og kvalitetssænkning har en række negative konsekvenser.
Disse konsekvenser spænder fra reduktion af lønindtægt - over risiko for overbelastning og forstyrrelse af privatliv - til bortrationalisering af øvrigt værdifulde aktiviteter. Specifikt for forsøg på håndtering af kravøgning ved kvalitetssænkning gælder det, at kvalitetssænkning ikke bare kan medføre moralsk stress, der i sig selv kan være problematisk nok, men også egne selvstændige kravøgninger.
3) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved en grænseløshed, der både anskues som et privilegium og en forbandelse. Privilegiet består i en frihed til at udføre dele af arbejdet hjemme, og uden for normal arbejdstid, mens forbandelsen vedrører det forhold, at der i princippet altid kan arbejdes, og at både usikkerhed og kravøgninger kan medføre, at en rimelig afgrænsning af arbejdsliv og privatliv ikke foretages. Forsøg på at beskytte privatlivet,
inadækvate strategier, da det høje tempo kan have vanskeligt ved at forlade en eller medføre en udmattelse, som også påvirker privatlivet.
4) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere lærere oplever, at det er blevet sværere at indfri og efterleve professionelle idealer i interaktionen med elever. Disse idealer vedrører bl.a. 1) idealer om opretholdelse af høje faglige standarder, 2) pædagogiske idealer og 3) idealer om fremvisning af entusiasme, overskud og empati, samt kontrol over egne negative følelser. Årsager til, at det er blevet sværere at efterleve disse idealer, er både, at arbejds- og elevmængden, som den enkelte lærer er konfronteret med, er vokset og har medført et ressourcedræn, og at der kan optræde konflikter mellem lærernes rolleidealer og de eksisterende elevforudsætninger, herunder elevens forventninger til lærerrollen.
5) Opgaver og praksisformer som f.eks. varetagelse af opdragelsesfunktioner, arbejdsporteføljer uden specificerede timetal, anvisning af lette pædagogiske løsninger på komplekse problemer, samt ubetænksom ledelsesadfærd opleves som illegitime af flere af de interviewede lærere.
Særligt modelleringer af elevutilfredshed (herunder også elevutilfredshed der opstår som følge af kvalitetssænkning) som hidrørende fra den enkelte lærers svigt eller kompetence- mangel opleves som demoraliserende og urimelig.
6) Den autonomi som gymnasielærere formelt har, er de facto begrænset af en række forhold, herunder særligt mangel på (betalt) tid. Som formelt givet privilegium, kan autonomi ovenikøbet stimulere et overdrevent merarbejde, der for nogles vedkommende kan medføre betydelige belastninger.
7) Sociale støttestrukturer svækkes ikke blot af travlhed, men også af de forskellige belastnings- håndteringsstrategier, som de enkelte lærere anvender. Særligt forskellene mellem forsøg på meningstilkendegivelse gennem protest og forsøg på anlæggelse af mere konforme perspektiver kan bidrage til oplevelsen af splittede lærerkollektiver.
1. Undersøgelsens kontekst og formål
Undersøgelsens kontekst
Undersøgelsen er én blandt flere planlagte undersøgelser af belastninger og belastningshåndterings- strategier i moderne arbejde, som gennemføres af medlemmer af forskergruppen SNOW og kandidat- studerende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Undersøgelserne har i første omgang til formål at lave en kvalitativ belysning af de belastninger og udfordringer, som forskellige former for moderne arbejde er forbundet med, samt de individuelle og kollektive håndteringsstrategier, der anvendes til at håndtere disse belastninger. I indeværende rapport stilles skarpt på vidensintensivt, menneskerelateret arbejde. Ved vidensintensivt arbejde forstås arbejde, der både kræver anvendelse af en stor mængde viden, der aktiveres i forbindelse med frembringelse af skræddersyede løsninger på en specifik klients eller klientgruppes problemer/behov, samt vedlige- hold og udvikling af denne viden. Ved menneskerelateret arbejde forstås arbejde, der har mennesker som genstand for arbejdet.
Betragtet under ét anses moderne arbejde oftest at være karakteriseret ved en række forskellige træk, herunder bl.a. en højnet usikkerhed (Ferrie et al, 1999; Kalleberg, 2009; Standing, 2011), en forstærket arbejdsintensivering (Lapido, 2005: Paškvan & Kubicek, 2017), en øget fleksibilitet, autonomiøgning og grænseløshed (Alvin et al, 2011; Aronsson, 2018), samt en øget deregulering og kompleksitet (Alvin, 2008; Baldursson, 2009). Nogle peger imidlertid på modsatrettede tendenser som f.eks. øget standardisering og styring indenfor en række arbejdsdomæner (McCarthy et al, 2017).
Selvom der både kan påvises en række overlap og tætte samspil imellem flere af de fremdragne karakteristika, bør man dog gøre sig klart, at det er vanskeligt at tale om såkaldt moderne arbejde under et; forskellige typer af arbejde kan være underlagt forskellige udviklinger og kalder derfor også på separate belysninger, hvis man er interesseret i at kortlægge de mulige belastninger.
Der er flere begrundelser for vores valg af at fokusere på gymnasielærerarbejde i den første undersøgelse. En første grund er antagelsen, at gymnasielærerarbejde er et godt eksempel på vidensintensivt arbejde. Traditionelt har et sådant arbejde været forbundet med højere grader af autonomi, end det har været tilfældet for f.eks. manuelt arbejde. Denne autonomi påpeges imidlertid også at være under angreb bl.a. i kraft af indførelsen af mere ydre styring (Stevenson, 2007; McCarthy et al, 2017). Dette sker samtidig med, at det pågældende arbejde også er underlagt en højere grad af intensivering (Bascia & Stevenson, 2017). Denne kombination af øget ekstern styring og arbejds- intensivering giver i sig selv rig mulighed for øgede belastninger. En anden grund til at fokusere på gymnasielærerarbejdet er, at dette arbejde, i kraft af sin status som menneskerettet arbejde, også er forbundet med en høj grad af emotionsarbejde med tilhørende risiko for høje emotionelle krav og belastninger.
Undersøgelsens problemstillinger
De analyser, der udfoldes, er centreret omkring en række faktorer, der alle er godgjort at have betydning for tilfredshed og psykisk og fysik velbefindende, herunder bl.a. belastninger relateret til
usikkerhed i ansættelsesforholdet, arbejdsintensivering, grænseløshed, rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde, samt illegitime opgaver og praksisformer. De spørgsmål, der søges besvaret, er:
- Hvordan oplever gymnasielærerne, at usikkerhed i ansættelsesforholdet manifesterer sig, og hvordan søges denne usikkerhed håndteret?
- Hvorledes oplever gymnasielærerne, at kravøgninger og arbejdsintensivering manifesterer sig, og hvordan søges kravøgninger og arbejdsintensivering håndteret?
- Hvorledes oplever gymnasielærerne, at grænseløshed manifesterer sig, og hvordan søges grænseløshed håndteret?
- Hvilke konfliktende rolleforventninger oplever gymnasielærerne, og hvordan søges disse konflikter håndteret?
- Hvilke belastninger relateret til udførelse af emotionsarbejde oplever gymnasielærerne, og hvordan søges disse håndteret?
- Hvad oplever gymnasielærere af illegitime opgaver og praksisformer, og hvordan søges disse håndteret?
- Hvilke forhold, oplever gymnasielærerne, begrænser autonomi og kontrol?
- Hvilke forhold, oplever gymnasielærerne, svækker sociale støttestrukturer og muligheder for udøvelse af fagpolitisk arbejde?
I tillæg hertil forsøges der også gisnet om spørgsmål som:
- Hvad er de mulige gevinster og potentielle uhensigtsmæssige konsekvenser af de anlagte strategier?
- Hvilke mulige problematiske samspil kan antages mellem de forskellige belastningsfaktorer?
- Hvilke mulige problematiske samspil kan antages mellem udvalgte belastningsfaktorer og udvalgte belastningshåndteringsstrategier?
Formidlingsrapportens struktur
I det efterfølgende afsnit 2 Belastninger i moderne arbejde gennemgår vi en række forhold af betydning for arbejdstilfredshed og arbejdsrelateret velbefindende, og inddrager i den forbindelse også resultater fra et udvalg af hidtidige undersøgelser af belastninger i gymnasielærerarbejdet.
Desuden introducerer vi et teoretisk rammeværk, der beskriver og sondrer mellem forskellige strategier til håndtering af kravøgninger.
I afsnit 3, der har overskriften Undersøgelsens tilrettelæggelse, redegøres der for undersøgelses- tilgang og undersøgelsesdesign, herunder for tilrettelæggelse af undersøgelse, rekruttering af interviewpersoner, den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, samt bearbejdningen af data og anvendte analysestrategier.
I afsnit 4, der har overskriften Analysefund, præsenteres undersøgelsens analyse. Der redegøres indledningsvist for undersøgelsens opbygning. Herefter gennemgås de syv hovedtemaer;
belastninger relateret til usikkerhed, belastninger relateret til intensivering, belastninger relateret til
grænseløshed og manglende adskillelse af arbejde og privatliv, belastninger relateret til rolle- konflikter og udførelse af emotionsarbejde, belastninger relateret til illegitime opgaver og illegitime handlingspraksisser og forhold, der begrænser autonomi og kontrol, forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelsen af fagpolitisk arbejde enkeltvis.
I afsnit 5, der har overskriften Opsummering og analyse af udvalgte belastningssamspil, foretages først en opsummering af den hidtidige analyse. Dernæst redegøres der for et udvalg af mulige samspil mellem belastninger og mulige samspil mellem håndteringsstrategier og belastninger. Desuden foretages endeligt en sammenfatning af undersøgelsesfundene.
I afsnit 6, der har overskriften Brug af undersøgelsens resultater, præsenteres afslutningsvis en række forhåbninger til, hvorledes undersøgelsens resultater vil kunne bruges i praksis.
2. Belastninger i moderne arbejde
Faktorer af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø
Der findes mange forskellige faktorer af betydning for det, der omtales som det psykosociale arbejdsmiljø. Blandt de faktorer, der tilskrives betydning, er først og fremmest de krav, der stilles i arbejdet. Når der tales om krav, tænkes der bl.a. på mængde, tempo, deadlines, variation, m.v. samt de følelsesmæssige krav i arbejdet. En anden væsentlig faktor er forholdet mellem de stillede krav og den kontrol, man som arbejdsudførende har i forhold til at imødekomme disse krav. Jf. Karaseks krav-kontrol-model (Karasek, 1979), der fremstår som en af de bedst validerede arbejdsmiljø- modeller, udgør forekomsten af høje krav og lav kontrol en kombination af jobkarakteristika, der kan have sundhedsskadelige konsekvenser. Kontrol operationaliseres normaltvist som noget, der vedrører kontrol i arbejdssituationen, dvs. det at have indflydelse på forhold som f.eks. hvad man laver, hvor meget man laver og hvordan man laver det. En tredje faktor, der tilskrives betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, er social støtte (Johnson, 1989a; 1989b; Karasek & Theorell, 1990). Social støtte operationaliseres normalvist temmelig bredt som både praktisk, faglig og følelsesmæssig støtte og som en støtte, der kan komme fra kollegaer og ledelse. Social støtte kan imidlertid også temasættes som noget, der vedrører styrke og form af et gensidigt beskyttelses- og værnesystem mellem ligestillede kolleger, der også fungerer som en platform for kollektiv interessevaretagelse (Pedersen, 1991). Social støtte ses også indbygget i krav-kontrol-modellen, der så omtales som krav-kontrol- social-støtte-modellen (Karasek & Theorell, 1990). En fjerde faktor, af betydning for det psyko- sociale arbejdsmiljø, vedrører rolleklarhed og rollekonflikter, idet det anses som problematisk, hvis en given arbejdsrolle er karakteriseret ved uklare eller konfliktende forventninger eller sågar et rolle- overload (Kahn et al., 1964). En femte faktor, der har betydning for det psykosociale arbejdsmiljø, er oplevelsen af retfærdighed. Temasætningen af oplevelsen af retfærdighed som en faktor af betydning for det psykosociale arbejdsmiljø har bl.a. rod i Siegrists anstrengelses-belønnings-ubalance-teori (Siegrist, 1992), ifølge hvilken oplevelser af et misforhold mellem indsats og belønning kan medføre stress, samt Semmers SOS-perspektiv (Stress-as-Offence-to-Self-perspektiv), hvor forhold som illegitime opgaver, illegitime stressorer og illegitime handlingers betydning for bl.a. stressudvikling temasættes (Semmer et al., 2007; 2015). Illegitime handlinger inkluderer også forhold som mobning og andre krænkende handlinger, m.v. som kan siges at være en selvstændig sjette faktor, selvom forekomster af mobning også kan anskues som relateret til øvrige træk ved en organisation (Neuman
& Baron, 2011). Retfærdighed temasættes endeligt også med afsæt i nyere teorier om social kapital, der i en dansk kontekst bl.a. er videreudviklet af Kristensen (Kristensen et al., 2008). Social kapital inkluderer foruden retfærdighed også tillid og samarbejdsevne, som faktorer af afgørende betydning for arbejdsmiljøet.
De forskellige faktorer hidrører, som det fremgår ovenfor, fra en række forskellige teorier, modeller og empiriske undersøgelser, der er udviklet i forsøget på at belyse faktorer af betydning for arbejdsmiljø og stressudvikling. Der pågår også diskussioner om, hvilke modeller der er bedst validerede, om de skal ses som komplementære, konkurrerende eller om de skal fortolkes i lyset af hinanden. F.eks. argumenterer Hvid (Hvid, 2009) for, at mange af de gennemgåede faktorer af betydning for et arbejdsmiljø også vil kunne fortolkes og temasættes som delaspekter af kontrol.
Også når det gælder karakteristikker af det moderne arbejde og de mulige kilder til belastning, som kan være forbundet hermed, er der flere kandidater. Blandt disse er, som tidligere nævnt, en højnet usikkerhed eller prekarisering (Ferrie et al., 1999; Kalleberg, 2009; Standing, 2011), en forstærket arbejdsintensivering (Lapido et al., 2005; Paškvan & Kubicek, 2017), en øget fleksibilitet, autonomi- øgning og grænseløshed (Alvin et al., 2011; Aronsson, 2018), samt en øget deregulering og kompleksitet (Alvin, 2008; Baldursson, 2009). Som nævnt peger nogle også på modsatrettede tendenser som f.eks. øget standardisering og styring indenfor en række arbejdsdomæner (McCarthy et al., 2017). Nogle påpeger dog også, at træk som standardisering m.v. også kan følges med autonomiøgning (Hvid, 2009).
I indeværende undersøgelse fokuseres indledningsvist på belastninger relateret til usikkerhed, kravøgning og arbejdsintensivering, samt grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv, samt forskellige måder at håndtere disse belastninger på. Herefter ses nærmere på belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde og belastninger relateret til illegitime opgaver og illegitime handlingspraksisser. Endeligt fokuseres der på forhold, der potentielt kan have negativ indflydelse på de faktorer, der jf. krav-kontrol-social-støtte-modellen antages at fungere som buffere for belastningerne. Dvs. hhv. forhold, der begrænser autonomi og kontrol, forhold der svækker sociale støttestrukturer, og udøvelsen af fagpolitisk arbejde. Derfor indledes også med kort gennemgang af krav-kontrol-modellens meritter og mulige begrænsninger.
Krav–kontrol-modellens meritter og begrænsninger
Krav–kontrol–modellen (Karasek, 1979) og den udbyggede version af krav-kontrol-modellen, der omtales krav-kontrol-social-støtte-modellen (Karasek & Theorell, 1990), er som nævnt, både udbredte og velanskrevne arbejdsmiljømodeller, der fastslår de uhensigtsmæssige konsekvenser af høje jobkrav og lav jobkontrol, samt den positive betydning af kontrol og social støtte. Krav-kontrol- modellen har dog været udsat for kritik, herunder bl.a. om modellen er anvendelig i forhold til at indfange belastninger i det moderne arbejde (Sørensen et al., 2007; Hvid, 2009; Kubicek et al., 2017).
Kritikken har bl.a. rod i, at der i moderne arbejdsorganiseringer, hvor ansatte umiddelbart synes at have både høj indflydelse og høje krav, ses stigende stressforekomster.
Når begrænsningerne diskuteres, findes der flere forskellige, men også overlappende bud på, hvorfor dette forklaringsdeficit eksisterer. Nogle ser det som en konsekvens af, at kontrol er blevet defineret og operationaliseret for snævert og argumenterer derfor for, at begrebet må udvides eller raffineres (Aronsson, 1991; Hvid, 2009). Her har bl.a. behovet for at udvide kontrol-begrebet, til ikke blot at indbefatte kontrol i arbejdet, men også kontrol over arbejdet, fyldt noget i diskussionen (Aronsson, 1991) sammen med behovet for at udvikle et relationelt kontrolbegreb (Hvid, 2009). Andre peger på, at der kan være andre belastende og potentielt stressende aspekter ved visse former for arbejde, som f.eks. grænseløshed, uendelige krav og uforudsigelighed, der ikke kan imødegås på tilstrækkelig vis af kontrol alene (Sørensen et al., 2007) - eller i hvert fald ikke af kontrol i den relativt snævre betydning kontrol i arbejdet. Nogle har sågar peget på, at arbejde kan være karakteriseret ved forhold, der gør, at store mængder autonomi ligefrem kan være problematisk (Warr, 1990; 1994; 2013).
Sådanne forhold er f.eks. højt tidspres (Warr, 1990) og høj jobkompleksitet (Chung-Yan, 2010). I
tillæg hertil kan man endeligt også overveje om forhold, som øget usikkerhed og konkurrence, arbejdsintensivering og øgede forventningspres, m.v. er forhold, der kan gøre, at kontrol/autonomi mere synes at være et formelt givet - end et reelt praktiserbart - privilegium. Det forhold, at krav- kontrol-modellen – såvel som den reviderede krav-kontrol-social-støtte-model (Karasek & Theorell, 1990) - umiddelbart kommer til kort i forhold til at levere en belysning af belastende forhold i det moderne arbejde, betyder m.a.o. ikke, at disse bør skrinlægges eller anses som irrelevante for denne belysning. Et alternativ er at anlægge studier, der dels forsøger at indfange de belastende forhold, der knytter sig til forskellige former for moderne arbejde, dels forsøger at indfange forskellige typer af belastningssamspil og forhold, der potentielt kan have negativ indflydelse på de faktorer, der jf. de klassiske modeller antages at fungere som buffere for belastningerne. En antagelse er her, at en sådan udforskning i første omgang bedst kan tage form af en række kvalitative undersøgelser.
Belastninger relateret til usikkerhed
Usikkerhed temasættes i WHO rapporten Labour market changes and job insecurity: a challenge for social welfare and health promotion, som noget der har stort potentiale til at påvirke befolkningens almene helbred i negativ retning i det vestlige samfund (Ferrie et al., 1999). Årsagen til, at usikkerhed kan udmønte sig i negative konsekvenser, er bl.a., at usikkerhed ledsages af en følelse af et tab af kontrol over ens fremtidige liv (Marmot et al., 1999; Ferrie et al., 2003; 2005). Den usikkerhed, der refereres til i rapporten, vedrører specifikt den usikkerhed, der knytter sig til ansættelsesforholdet.
Usikkerhed i ansættelsesforholdet udpeges også som en central dimension ved prekariseringen af arbejdet af Kalleberg (Kalleberg, 2009) og Standing (Standing, 2011). Hos Standing skelnes mellem flere forskellige former for usikkerhed i ansættelsesforholdet eller flere forskellige dimensioner herved. Blandt disse dimensioner er f.eks. beskyttelse mod vilkårlige afskedigelser (employment security), mulighed for at få og fastholde en niche på arbejdsmarkedet (job security) og sikkerheds- foranstaltninger på arbejdet (work security) (Standing, 2011). Når der i indeværende undersøgelse fokuseres på belastninger, der er relateret til usikkerhed i ansættelsesforholdet, fokuseres der på en usikkerhed som, dels kan vedrøre muligheden for at opretholde et fast ansættelsesforhold med en ønsket beskæftigelsesgrad, dels kan vedrøre mulighed for overhovedet at få et fast ansættelsesforhold.
Af en medlemsundersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening i 2016, angiver en tredjedel af de adspurgte lærere, at de oplever en stigende jobusikkerhed. Særligt udtalt er den oplevede jobusikkerhed hos de unge medlemmer, hvor 53 procent i aldersgruppen 20 – 29 år svarer, at de oplever jobusikkerhed (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2016).
Belastninger relateret til kravøgning og arbejdsintensivering
Kravøgning i arbejde kan tage form af simpel øgning af arbejdsmængde uden ændring af arbejdsindhold i øvrigt, eller tage form af introduktion af nye arbejdsopgaver med tilhørende nye krav. Udkommet af kravøgning er arbejdsintensivering, der refererer til den anstrengelse, den hastighed eller det antal timer, som udførelse af et job kræver. Arbejdsintensivering kan derfor også defineres som resultatet af en kravøgning, der følger af en øgning af kravmængde eller en forkortelse af den tid, der er afsat til at udføre en given arbejdsmængde. Hvor kravøgning i nogle sammenhænge kan krediteres med en positiv betydning, er kravøgning og arbejdsintensivering oftest forbundet med øgning af belastninger (Lapido et al., 2005). I rapporten Organising teaching: Developing the power
of the profession (Bascia & Stevenson, 2017) peger Bascia og Stevenson på, at lærerarbejdet over det meste af verdenen er blevet underlagt en betydelig arbejdsintensivering. I en dansk kontekst viser undersøgelser af gymnasielærere, at 39 procent af gymnasielærerne anser deres mængde af arbejdsopgaver, som værende for stor (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2015).
Belastninger relateret til grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv
Grænseløshed i arbejdet temasættes af flere som et multi-dimensionalt fænomen, der bl.a. kan vedrøre grænseløshed i tid og sted, organisatorisk grænseløshed, politisk grænseløshed og kulturel grænseløshed, samt subjektiv (identitetsmæssig) grænseløshed (Kamp et al., 2009). Hvor der kan gives mange rosende ord til forsøget på at gøre grænseløshed til et overbegreb, og tilsvarende også til den foretagne udfoldelse af de forskellige dimensioner, anlægger vi i indeværende undersøgelse et mere snævert fokus på grænseløshed. I undersøgelsen fokuseres således på grænseløshed som noget, der dels vedrører flydende grænser for arbejdstid, dels vedrører vanskeligheder ved at kunne skelne arbejdsaktiviteter og fritidsaktiviteter, samt vanskeligheder ved at kunne slippe arbejdet mentalt.
Betydningen af at undersøge græseløshed i konteksten af gymnasielærerarbejde understreges bl.a. af, at gymnasielærere er den jobgruppe, hvor arbejdet bedømmes til at tage mest energi fra privatliv (NFA, 2018).
Belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde
Ethvert arbejde kan siges at indeholde en række rolleforventninger. Er disse forventninger uklare, konfliktende eller ikke mulige at honorere, kan der opstå rollestress (Kahn et al, 1964). Rolle- uklarhed optræder typisk, hvis arbejdsudføreren ikke har modtaget tilstrækkelig information eller instruktion om, hvad der forventes i arbejdet. Rollekonflikter kan til forskel herfra have flere forskellige kilder. Rollekonflikter kan eksempelvis opstå, hvis en arbejdsudfører bliver mødt med konfliktende forventninger fra en og samme person, f.eks. at der ydes høj kvalitet samtidig med, at der leveres store mængder arbejde, eller hvis forskellige personer eller interessentgrupper stiller modstridende krav. Rollekonflikter kan også opstå̊, hvis en arbejdsudfører ønsker at gøre sit arbejde anderledes, end de gældende instrukser eller forventninger tilsiger, eller hvis en arbejdsudfører tildeles arbejdsopgaver uden, at han/hun tildeles de nødvendige ressourcer til opgaveløsningen. I indeværende undersøgelse fokuseres udelukkende på rollekonflikter, herunder særligt konflikter relateret til forsøg på opretholdelse af høje faglige standarder og pædagogiske idealer under pres fra såvel stigende arbejdsmængde som ændrede elevforudsætninger. I en undersøgelse af stress blandt gymnasielærere fra 2016, fremgår det, at grobunden for rollekonflikter er til stede, idet 30 procent af gymnasielærerne angiver, at de kun i nogen grad har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne i en forsvarlig faglig kvalitet, ligesom 6 procent svarer, at de kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har mulighed herfor (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2015).
Hvad angår emotionsarbejde, hersker der i litteraturen nogen uenighed om, hvor bredt eller snævert dette begreb skal defineres (Steinberg & Figart, 1999), og hvad de potentielle positive og negative konsekvenser af emotionsarbejde er (Pugliesi, 1999). Nogle af de dimensioner, der hyppigt medtages, er bl.a. det at fremvise følelser, det at tilbageholde følelser, og det at forholde sig til andre menneskers følelser (Steinberg & Figart, 1999). Et metastudie af emotionsarbejde i konteksten af lærerarbejde
understreger både disse definitionsvanskeligheder og uenighederne vedrørende konsekvenser af emotionsarbejde (Tsang, 2011). F.eks. finder nogle studier negative konsekvenser af emotionsarbejde i lærerarbejdet (Çukur, 2009, Phillip, 2010), mens andre finder, at emotionsarbejde kan ses som en positiv, central og frivillig del af lærerarbejdet, der er reguleret af en række professionsbårne idealer omhandlende følelsesregulering (Hargreaves, 1998; 2000). De idealer, der regulerer det følelses- arbejde, der skal udføres af lærere, foreskriver eksempelvis, at lærere bør fremvise entusiasme og engagement i både elever og fag, at lærere bør undgå at fremvise ekstreme følelser, som f.eks. raseri eller sorg, samt at lærere bør fremvise glæde ved deres arbejde og en humoristisk sans, herunder en evne til at le af egne fejl og elevernes småløjer (Winograd, 2003). Dette betyder også, at der i tillæg til idealer om høje faglige standarder og pædagogiske idealer kan siges at eksistere en række rolle- forventninger, der vedrører evnen til fremvisning af entusiasme, overskud og empati, samt regulering af egne negative følelser.
Belastninger relateret til illegitime opgaver og praksisformer
At modtage respekt og anerkendelse fra betydningsfulde andre, anses for at være et af de mest fundamentale menneskelige behov og noget, som mennesker tit anstrenger sig meget for at opnå (Baumeister & Leary, 1995). Nyere arbejdsmiljøforskning påviser, at mange stressende oplevelser vedrører oplevelser, hvor individet oplever at blive udsat for adfærd, stressorer eller handlinger, der opleves som krænkende eller illegitime (Semmer, 2007). Eksempler på illegitim adfærd er f.eks.
bagtale eller overfusninger eller andre bevidste, negative handlinger. Illegitime stressorer vedrører ikke-bevidste handlinger, der enten ikke er personbårne eller er handlinger funderet i manglende omtanke og hensyn, som f.eks. dårlig arbejdsplanlægning, m.v. Illegitime opgaver vedrører endeligt opgaver, der opleves som urimelige at skulle udføre, i den givne jobfunktion. I indeværende undersøgelse skelnes der ikke mellem illegitime stressorer og illegitim adfærd, i det der blot fokuseres på hhv. illegitime opgaver og illegitime handlingspraksisser, hvor sidstnævnte både kan være bevidste og ikke-bevidste samt personbårne og ikke personbårne praksisser.
Forhold der begrænser autonomi og kontrol
I krav-kontrol-modellen, og den udbyggede krav-kontrol-social-støtte-model, indgår kontrol som en betydningsfuld faktor, og derfor sættes der i undersøgelsen også fokus på forhold, som potentielt kan begrænse autonomi eller kontrol. Eksempler på forhold, der har potentiale til at begrænse autonomi, er f.eks. eksisterende omgivelsesforventninger eller styringsformer, der skaber ændrede betingelser for afvejning af personlig indsats (Pedersen og Borchmann, 2016). Oprindeligt blev kontrol defineret som de frihedsgrader, som individer har, når de udfører deres arbejde (Se f.eks. Hackman & Oldham, 1976). Denne brede definition er siden blevet mere nuanceret, så man nu kan skelne mellem flere forskellige aspekter ved jobautonomi. Morgeson og Humphrey skelner f.eks. mellem autonomi, der vedrører planlægning af rækkefølge af – og tidsplan for – opgaver, autonomi, der vedrører det at træffe beslutninger under arbejdsudførelsen, og autonomi der vedrører valg af arbejdsmetoder (Morgeson & Humphrey, 2006). Andre tilføjer hertil skel mellem autonomi, der vedrører, hvornår arbejdet udføres, og autonomi der vedrører, hvor arbejdet udføres (Ala-Mursula et al., 2005). I indeværende undersøgelse skelnes mellem autonomi, der vedrører, hvad der laves, og hvordan det laves, hvor meget der skal laves og med hvem, og hvor og hvornår et givet arbejde udføres.
Forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelsen af fagpolitisk arbejde
En væsentlig faktor i krav-kontrol-social-støtte-modellen er social støtte. Derfor sættes der i undersøgelsen fokus på forhold, som potentielt kan begrænse denne. En grundantagelse er her, at social støtte ikke blot skal temasættes som tilstedeværelsen af muligheder for praktisk, faglig og følelsesmæssig støtte, men også som noget, der vedrører styrke og form af et gensidigt beskyttelses- og værnesystem, der også kan fungere som en platform for kollektiv interessevaretagelse. Derfor fokuseres i undersøgelsen både på forhold, der svækker sociale støttestrukturer, og forhold der svækker udøvelsen af fagpolitisk arbejde.
Håndteringsstrategier
Normalt beskrives de håndteringsstrategier, som individer anlægger i forhold til belastninger med afsæt i Lazarus og Folkmanns begreber om coping (Lazarus & Folkmann, 1984). Her skelnes typisk mellem problemfokuseret coping og emotionsfokuseret coping. Der findes dog også en række alternative skel. I et studie af, hvorledes socialarbejdere håndterer belastninger hidrørende fra kravøgninger, skelner Astvik og kolleger mellem fem strategier. De fem strategier er hhv. en kompenserende strategi, en kravreducerende strategi, disengagement, voice og exit (Astvik et al., 2014) (Astvik et al., 2014). Den kompenserende strategi har typisk form af at arbejde længere eller hårdere, og er ansporet af en følelse af personligt ansvar for arbejdet. På positivsiden giver strategien en følelse af kontrol, og medfører, at man undgår den moralske stress (Jameton, 1984), som ellers kan opstå, når man oplever, at omgivelserne ikke tillader en at gøre sit arbejde så godt, som man føler, det bør gøres. De potentielle negative konsekvenser af overarbejdet er dog, ifølge Astvik og kolleger, udmattelse, søvnproblemer, depression, perioder med sygefravær, m.v. som alt sammen kan føre til en følelse af ineffektivitet og nedsat præstation på længere sigt. Den kravreducerende strategi består i at acceptere en lavere kvalitet. Fordelen ved denne strategi er, at den ved første øjekast muliggør, at man kan ophøre med overarbejdet, og undgå de hertil knyttede belastninger. Ulempen er dog, at den kravreducerende strategi typisk skaber moralske konflikter. Strategien er derfor ofte kombineret med supplerende defensive distanceringsstrategier, som f.eks. disengagement, og kan også give anledning til rationalisering, eller andre forsvar, med henblik på at gøre ens prioriteringer mere acceptable og legitime. Den tredje strategi disengagement retter sig som oftest mod det sociale fællesskab, man er placeret i. Behovet for tilbagetrækning skyldes bl.a. en oplevelse af, at et socialt engagement og forpligtelse tager energi væk fra de konkrete arbejdsopgaver, som skal løftes. Den fjerde strategi voice handler om individuelle eller kollektive forsøg på at protestere mod - eller ændre på - de vilkår, der opfattes som utilfredsstillende. Denne strategi bidrager, foruden dens mulige bidrag til ændring af vilkår, dels til at beskytte arbejdsudførerens professionelle integritet og identitet, dels til at reducere selvbebrejdelse. Ulempen ved strategien er dog ofte en oplevelse af, at forsøg på at protestere eller ændre er nyttesløse. Endelig er den femte strategi exit. Exit er den mest radikale strategi til at håndtere ubalancen mellem arbejdskrav og ressourcer, og kan dels tage form af ufrivillig exit i form af sygeorlov eller frivillig exit i form af at søge nyt arbejde. Typiske grunde til valg af denne strategi er, at man oplever negative sundhedseffekter og alvorligt reduceret velvære som følge af arbejdet eller, at man oplever vedvarende frustrationer over, at arbejdsforholdene ikke giver plads til at udføre jobbet i henhold til ens faglige standarder. Strategierne er, ifølge Astvik og kolleger, at opfatte som sammenhængende strategier, der indgår i et dynamisk samspil (Se figur 1 nedenfor). Den mest
18
almindelige måde at håndtere ubalancer på, er initialt at lave mere arbejde (Fase 1), dvs. at anlægge en kompenserende strategi. Hvis denne strategi opretholdes over længere tid, udvikles stress- relaterede symptomer, og de øvrige strategier kan sættes i værk (Fase 2). En første strategi er her at forlade arbejdet enten ved sygemelding eller ved at søge nyt arbejde. Dette medfører typisk en række negative konsekvenser for de tilbageværende kollegaer, herunder tab af kompetence, nedsat kontinuitet og en øget arbejdsbyrde. En anden udbredt strategi er kravreduktion, typisk gennem en sænkelse af aspirationsniveauet. Denne sænkelse af niveau kan dog både medføre moralsk stress og aktivere ydereligere strategier som rationalisering og disengagement (Fase 3). Den potentielle succes af disse strategier sammenlignes af Astvik og kolleger med en Pyrrhussejr, da rationaliseringerne og disengagementet kan medføre tab af professionel mening og fremmedgørelse. Dvs. frembringe en slags indre exit, der siden kan udvikle sig til en reel exit. Den tredje strategi består endeligt i at ytre sin stemme og professionelle bekymring, som ideelt set kan medføre en situationsforbedring.
I indeværende undersøgelse foretages der, under inspiration af Astvik og kolleger, en opdeling mellem tilpasningsstrategier, meningsytring og exit. I forlængelse heraf udpeges der, med afsæt i interviewmaterialet, en række forskellige tilpasningsstrategier for hvert enkelt sæt af belastninger.
Dvs. hhv. belastninger relateret til usikkerhed, belastninger relateret til kravøgning og arbejds- intensivering, belastninger relateret til grænseløshed og belastninger relateret til manglende adskillelse af arbejde og privatliv, m.v.
The second and most common path seems to be trying to reduce the demands. This calls for a variety of strategies, many of them requiring the workers to bargain with their convictions or principles, such as reducing their level of aspiration. Unfortunately, this can produce moral stress, which in turn triggers subsequent strategies that involve trying to make excuses for and rationalising the previous strategies. Furthermore, if suc- cessful, they may turn out to be Pyrrhic victories, resulting in a sense of alienation and loss of professional meaning.
The third, and least conspicuous, path is to voice one’s concern and, together with one’s colleagues, agree on practical ways of dealing with the situation. This involves asking for help or requesting more resources from the local management, as well as participating in a collective limiting of the demands by agreeing on the boundaries for work.
In the following, we will discuss the results with the focus on explaining the mecha- nisms behind and possible long-term consequences of the different outcomes that are associated with the strategies described. If we take our point of departure from the com- pensatory strategies, the relation to stress-related ill health might be understood in terms of how these strategies have an effect on rest and recovery. Recent findings in stress research point to the relevance of recovery in understanding stress-related ill health (Lundberg 2005). According to the allostatic load and stress theory, continuing stress- related activation of the physiological system without possibilities for rest and recovery affects the total wear and tear of the biological system and thereby increases the risk of Figure 1. Schematic figure of the relationships between different coping strategies and outcomes.
62Figur 1. Skematisk oversigt over sammenhænge mellem forskellige håndterings-W. Astvik et al.
strategier og konsekvenser. Model er hentet fra Astvik et al., 2014
3. Undersøgelsens tilrettelæggelse
Undersøgelsestilgang
Undersøgelsen er tilrettelagt som en kvalitativ undersøgelse, hvor hovedformålet er at undersøge, hvad der opleves af belastende forhold i gymnasielærerarbejde, og hvordan disse belastninger søges håndteret. Med det anlagte fokus på belastende faktorer, kommer undersøgelsen i sagens natur til at tegne et forholdsvist dystert billede af gymnasielærerarbejdet, hvor den glæde og tilfredshed som arbejdet som gymnasielærer også foranlediger, ikke samtidigt beskrives og udfoldes. Derfor kan det være på sin plads atter at understrege, at sigtet med undersøgelsen kun er at belyse - og potentielt gøre os klogere på – belastningsoplevelser og tilknyttede håndteringsstrategier, og ikke på livet som gymnasielærer som sådan. Tilsvarende er det også væsentligt at påminde om, at undersøgelsen i kraft af sin status som en kvalitativ undersøgelse heller ikke siger noget om, hvor udbredte de pågældende oplevelser er, eller hvor mange der vælger bestemte måder at håndtere belastninger på. I analysen sammenlignes dog løbende med andre undersøgelser af belastninger knyttet til gymnasielærerjobbet.
Design og tilrettelæggelse
Undersøgelsen inkluderede i alt 38 kvalitative interview af halvanden til to timers varighed.
Interviewene blev gennemført i to etaper. Første etape bestod af en pilotfase med i alt 10 interview med deltagelse af lærere fra fire forskellige gymnasier, hvor interviewguide blev afprøvet, indøvet og finpudset. Denne pilotfase fandt sted i perioden november - december 2019. Af de 10 interview bortfaldt et af interviewene grundet dårlig lydkvalitet. Anden etape bestod i gennemførelsen af i alt 28 interview fordelt på fem gymnasier.
Rekruttering af interviewpersoner
Interviewpersoner blev rekrutteret ved henvendelse til tillidsrepræsentanten på de deltagende gymnasier. I alt blev der rettet henvendelse til 13 gymnasier, hvoraf 9 deltog. De deltagende gymnasier var primært udvalgt på baggrund af geografisk placering uden skelen til øvrige forhold.
Ved rekruttering af interviewpersoner på de deltagende gymnasier indgik ikke parametre som alder, anciennitet, fagkombination eller køn i udvælgelsen. På alle de deltagende skoler blev tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant dog interviewet.
Praktisk gennemførelse
Forud for hvert interview blev interviewpersoner tilsendt information om undersøgelsens sigte og anlagte fokuspunkter. Desuden fik interviewpersonerne information om brug af data, fortrolighed, m.v. samt mulighed for at kontakte undersøgelsesansvarlige ved evt. spørgsmål. Hvert interview blev indledt med at sikre interviewpersonens tilsagn til optagelse og brug af anonymiserede data. Herefter blev interviewet afviklet. De 10 interview, der blev gennemført i første etape, blev alle afholdt ved fysisk møde. 7 af interviewene knyttet til anden etape blev gennemført ved fysisk møde, mens de resterende 21 blev gennemført over Teams og andre mødeplatforme grundet Covid-19. Ved størstedelen af interviewene var der to interviewere til stede.
Bearbejdning af data og analysestrategi
Interviewene blev alle optaget digitalt og efterfølgende transskriberet. I transskriberingsprocessen blev data anonymiseret ved, dels at lade navne og stednavne blive erstattet med betegnelser som X og XX, dels at erstatte nogle få tilfælde af lokal eller idiosynkratisk brug af metaforer og betegnelser.
Hvert interview blev først analyseret enkeltvis, idet det blev søgt kortlagt, hvorledes interview- personen oplevede belastninger relateret til hhv. usikkerhed, kravøgning og arbejdsintensivering, grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv, rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde, illegitime opgaver og illegitime handlingspraksisser, forhold der begrænser autonomi og kontrol, samt forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelsen af fagpolitisk arbejde. Desuden blev det søgt kortlagt, hvorledes interviewpersonen selv forsøgte at håndtere, de nævnte belastninger eller oplevede, at de pågældende belastninger blev søgt håndteret af kolleger.
Efter analyser af de enkelte interviews blev der gennemført analyser på gymnasieniveau med henblik på afdækning af forskelle og ligheder i belastningsoplevelser og håndteringsstrategier. Endeligt blev der gennemført analyser af de enkelte belastningstyper og tilknyttede håndteringsstrategier, på tværs af de deltagende gymnasier.
4. Analysefund
Analysen er bygget op med fokus på syv temaer, der alle kan ses som faktorer eller forhold, der belaster eller potentielt bidrager til belastning. Disse temaer er hhv. belastninger relateret til usikkerhed, belastninger relateret til kravøgning og arbejdsintensivering, belastninger relateret til grænseløshed og manglende afgrænsning af arbejde og privatliv, belastninger relateret til rollekonflikter og udførelse af emotionsarbejde, belastninger relateret til illegitime opgaver og illegitime handlingspraksisser, samt forhold der begrænser autonomi og kontrol, og forhold der svækker sociale støttestrukturer og udøvelsen af fagpolitisk arbejde.
For de fem første temaers vedkommende ses der først nærmere på, hvorledes de pågældende belastninger manifesterer sig i lærerenes hverdag, dernæst på hvorledes belastningerne og konsekvenserne heraf opleves. Dernæst ses der på de forskellige strategier, der anvendes til at håndtere disse belastninger, og på de mulige konsekvenser af de anlagte strategier til håndtering.
Specifikt for det anlagte fokus på mulige konsekvenser, bør det iagttages, at der er tale om gisninger, dvs. antagne mulige konsekvenser og ikke påviste sammenhænge. For de sidste to temaers vedkommende ses kun på forhold. Også her kan det bemærkes, at fokus udelukkende er rettet mod begrænsende forhold og ikke på evt. fremmende forhold.
Analysefundene eksemplificeres løbende ved inddragelse af interviewuddrag, eller lettere redigerede sådanne. Ved redigering skal her blot forstås, at gentagelser, pauser etc. er fjernet. I interviewuddrag udelades også en række informationer for at sikre anonymisering, herunder omtale af personer, fag og steder, m.v.. Endeligt har vi også valgt at udelade en række eksempler vedrørende bl.a. illegitime opgaver og praksisformer, samt strategier omhandlende meningstilkendegivelse og protest, hvor det skønnes, at disse vil kunne tilbageføres til enkeltpersoner.
I analysen suppleres, som nævnt, også med kvantitative data fra andre undersøgelser. Blandt de undersøgelser, der trækkes på, er bl.a. Gymnasielærernes stress - 2015 (Gymnasieskolernes Lærer- forening, 2015), GL-Medlemsundersøgelse – 2016 (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2016), Arbejdsmiljø og Helbred 2018 fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA, 2018) og Gymnasielærere i tal – 2019 (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2019).
4.1 Belastninger relateret til usikkerhed
4.1.1 Manifestationer af usikkerhed og oplevede årsager hertil
For langt de fleste af de interviewede lærere, gælder det, at de kan berette om oplevelser af en øget usikkerhed enten på egne vegne eller på vegne af kolleger. Usikkerhed defineres her som en usikkerhed, der dels kan vedrøre muligheden for at opretholde et fast ansættelsesforhold med en ønsket beskæftigelsesgrad, dels kan vedrøre mulighed for at få et fast ansættelsesforhold. Oplevelsen af en større usikkerhed er særligt forankret i gennemførelsen af fyringsrunder, som alle de deltagende
gymnasier har været igennem, som følge af pålagte sparekrav. I tillæg hertil forankres oplevelsen af usikkerhed også i, at det opleves som vanskeligt at holde til fuldtidsbeskæftigelse grundet en stigning i arbejdsbelastningen, og i at det opleves som vanskeligere at få en fast stilling grundet et mindsket stillingsudbud og en øget konkurrence. I de efterfølgende afsnit ses der derfor nærmere på hhv.
oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde på eget job, oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde til/opretholde fuldtidsbeskæftigelse, oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde til eget job og oplevet usikkerhed i forhold til at kunne få et fast ansættelsesforhold.
Oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde på eget job
Alle interviewpersoner arbejder på gymnasier, der har oplevet fyringsrunder, og hvor man har været nødt til at sige farvel til både nye og gamle kollegaer. Årsager til fyringerne er dels indførelsen af årlige besparelser, hvor gymnasieuddannelserne i perioden 2016 - 2019 har været pålagt at finde besparelser på to procent hvert år i de såkaldte omprioriteringsbidrag, dels dalende elevtal på nogle af gymnasierne. Disse runder har været oplevet som ubehagelige, og som nogle der har bidraget til et betydeligt psykologisk pres. Langt de fleste har haft overvejelser omkring deres egen risiko for at blive berørt af fyringer, og mange har konkret frygtet at miste eget job. Flere lærere beskriver også fyringsrunderne som nogle, der har medført en større generel usikkerhed, der er kommet for at blive:
Og så pludselig skulle vi fyre rigtig mange. Fem eller sådan noget. Fem – seks stykker blev det meldt ud. Og jeg følte mig ikke i fare, men derfor fylder det jo alligevel. Altså både på stedet her og andre steder. Men så kunne jeg bare mærke, at det begyndte at fylde meget, fordi jeg begyndte at drømme om det om natten. Så tænkte jeg, det er da alligevel for vildt. Når du ikke er i fare, hvorfor drømmer du så om det? Så det fylder meget. Det gør det for alle, og selvfølgelig dem der føler sig udsat endnu mere. Men jeg tænkte bare alligevel, når jeg føler mig så sikker i sadlen og så det alligevel påvirkede mig så meget, så tænkte jeg, at så må det virkelig være hårdt for mange andre.
Der er ikke ret mange, der kan vide sig sikre, tror jeg. Så det sætter klart sit præg på stemningen. Virkelig, det gør det da.
Jeg tror, det påvirker som sådan noget, der ligger og kører i baghovedet. Altså det er ikke sådan, at jeg tænker strategisk i forhold til, at jeg skal gøre mig synlig overfor ledelsen eller noget, men jeg tror, at den der grundlæggende usikkerhed omkring, at det godt kan være, at man ikke er her efter næste fyringsrunde, den ligger selvfølgelig som sådan et pres.
Andre beskriver fyringsrunder som nogle, der som minimum giver dårlig stemning, og er forbundet med ubehag ved udsigt til at skulle miste kolleger:
De der fyringsrunder giver en dårlig stemning, og det er skide hårdt, og det kan jo ikke undgå at påvirke, hvordan du har det, når du kommer hjem, og hvor fedt du synes det er og sådan.
Det påvirker også stemningen, det er helt sikkert. Også specielt i de dage op til, at man skulle have at vide, hvem var det så, der blev fyret og i en lang periode efter også, hvor man jo også… fordi man jo sætter så stor pris på hinanden. Man er skide ked af at miste højt skattede kolleger, og i det hele taget at skulle sige farvel til nogen. For det er ikke noget vi har været vant til.
I en medlemsundersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening i 2016, angiver en tredjedel af de adspurgte lærere, at de oplever en stigende jobusikkerhed. Særligt udtalt er den oplevede jobusikkerhed hos de helt unge medlemmer, hvor der i aldersgruppen 20 – 29 er 53 procent, der svarer, at de oplever jobusikkerhed. (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2016). Samlet blev der i perioden 2016 – 2019 i alt 611 færre gymnasielærere på landets gymnasieskoler (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2019). Selvom det kun er en lille del af gymnasielærerne, hvis stillinger berøres direkte af fyringer, har fyringsrunder således sat deres mærkbare spor og opleves som et muligt fremtidigt tilbagevendende fænomen.
Oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde til/opretholde fuldtidsbeskæftigelse
Flere af de interviewede lærere arbejder ikke på fuld tid. De begrundelser, der gives for den nedsatte tid, er forskelligartede, men samler sig særligt om det generelle belastningsniveau og hensynet til eget velbefindende samt muligheden for at have et liv ved siden af arbejde:
De sidste 3 år de har været meget, meget hårde. Der har jeg simpelthen valgt at arbejde skiftevis på 85 procent og 90 procent, og det er simpelthen fordi, jeg ikke kan holde ud at have så meget skriftligt arbejde. Det er simpelthen det. Så hvis jeg skal have plads til andet i mit liv - og det vil jeg - så har jeg valgt at være på deltid.
Hensyn til eget velbefindende artikuleres også hos lærere, som efter stressrelaterede sygdomsforløb er vendt tilbage på nedsat tid:
Jeg har så valgt at gå ned i tid for ikke at have… Altså jeg gik ned med stress for et år siden. Og det kan jeg godt mærke.
Hvor det at vælge nedsat tid, af hensyn til øvrig livsførelse og eget velbefindende, nok kan siges at udgøre en selvvalgt - om end omstændighedspåtvunget - prioritering, er der imidlertid også lærere, som fortæller om at være ansat i deltidsstillinger, hvor arbejdstiden løbende opreguleres efter skolens skiftende behov, på trods af ønsker om overgang til stilling med højere beskæftigelsesgad:
Og så har jeg faktisk haft sådan ret svingende ansættelsesgrader, og det er stadigvæk noget, jeg synes er meget hårdt. Altså jeg ved aldrig, hvordan min ansættelsesgrad ser ud for det kommende skoleår. Det er fordi, jeg har en kontrakt, der hedder X procent af en fuldtidsstilling. Og så skruer gymnasiet ligesom op og ned for min ansættelsesgrad efter, hvad der er behov for. Så det er frustrerende, at man ikke ved, hvordan hele arbejdet over året ser ud.
Der er ikke, blandt de interviewede, eksempler på lærere, der angiver at være blevet varslet ned i tid i forbindelse med besparelser. Det anføres dog i publikationen Gymnasielærere i tal – 2019, at denne praksis eksisterer (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2019).
Oplevet usikkerhed i forhold til at kunne holde til sit job
Hvor besparelser og dalende elevtal udgør en kilde til usikkerhed i relation til jobfastholdelse, findes der imidlertid også en anden betydningsfuld usikkerhedsskabende faktor, nemlig usikkerhed i forhold til at kunne holde til sit job. Usikkerhed i forhold til at kunne holde til sit job vedrører overvejende det at kunne udholde det helbredsmæssigt:
Det ved jeg ikke, om jeg kan (holde til det). Folk, der ikke underviser, de siger, du vender vel bare bunke, når de kommer igen, så er det vel det. Så tænker jeg, at jeg har aldrig lavet det samme to år i træk. Fordi så har det været andre mennesker, du har været sammen med. Så du laver aldrig det samme. Og det er det, som også er det spændende.
Men det er også det, der er det hårde. Det er det, du bliver slidt op af.
Og nogle gange så overvejer jeg også, om jeg skulle søge et helt andet job… Simpelthen fordi – nu er besparelserne heldigvis stoppet på gymnasieområdet - men hvis der ikke kommer nogen penge tilbage, så ved jeg slet ikke, om jeg kan holde til det her job. Altså jeg har haft sådan fysiske stresssymptomer inden for de sidste par måneder, og det har jeg ikke haft før. Og det får mig til at tænke, om det er en fremtid, jeg kan holde ud til at blive i.
Øvrige belastninger af mulig betydning i forhold til helbred behandles mere indgående senere i analysen. At der dog er tale om både betydelige og stigende belastninger, illustreres bl.a. af under- søgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2018 fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Af denne undersøgelse fremgår det, at gymnasielærere er en af de grupper, hvor flest har angivet, at de har følt sig stresset inden for de sidste 14 dage, og at dette skyldes forhold på arbejdet. Gymnasie- lærere fremstår i samme undersøgelse også̊ som en gruppe, hvor mange angiver, at de i meget høj grad er følelsesmæssigt påvirkede af deres arbejde (NFA, 2018).
Oplevet usikkerhed i forhold til at kunne få et fast ansættelsesforhold
Vejen til det faste gymnasielærerjob har for mange været forbundet med at starte i årsvikariater på et eller flere gymnasier inden påbegyndelse af et egentligt fast ansættelsesforhold. Dette forløb opleves af de fleste som hårdt og usikkerhedsskabende:
De første fire år der var jeg jo, måske fem, der var jeg jo hele tiden i færd med at få lov til ikke at blive fyret, altså der var jeg jo kun ansat på en tidsbegrænset kontrakt ikke?
Altså jeg synes, det var hårdt at være vikar. Fordi man jo… det er meget usikkert.
Betingelserne for årsvikarer opleves også som skærpede, idet antallet af vikariater er faldet, og konkurrencen om dem opleves som skærpet. Ifølge publikationen Gymnasielærere i tal – 2019 har årsvikarer i stigende grad oplevet, ikke at få forlænget deres vikariat. Der er således sket et samlet fald i antallet af ikke fastansatte på 520 i perioden 2015 til 2019. Over hele perioden 2015 - 2019 svarer ændringen til et fald på hhv. 26 procent for STX og 63 procent for VUC (Gymnasieskolernes Lærerforening, 2019).
Tabel I. Manifestationer af usikkerhed 1 Vanskeligheder ved at holde på eget job
2 Vanskeligheder ved at holde til fuldtidsbeskæftigelse/opretholde fuldtidsbeskæftigelse 3 Vanskeligheder ved at holde til eget job
4 Vanskeligheder ved at få et fast ansættelsesforhold
4.1.2. Oplevelser af konsekvenser af usikkerhed
Oplevelser af den øgede usikkerhed er entydigt negativ, blandt alle de interviewede lærere, og opleves bl.a. at medføre et betydeligt psykisk ubehag, en nedsat arbejdsglæde og værdighedsoplevelse samt en øget mikro-politisk adfærd.
Psykisk ubehag
Det psykiske ubehag ved usikkerhed beskrives typisk som det, at en uvished om fremtidige betingelser er emotionelt belastende eller bare ”hårdt”. Flere antyder også, at usikkerhed er noget, der potentielt kan sætte sig i ens selvopfattelse som et resultat af, at man enten må lave handlinger, man ellers ikke ville have lavet, eller bare fordi usikkerheden omplanter sig fra omstændighed og miljø til en sårbarhed i en selv. Disse beskrivelser gælder i lige omfang i relation til den usikkerhed, der vedrører muligheden for at bevare et fast ansættelsesforhold med den ønskede beskæftigelsesgrad og den usikkerhed, der vedrører mulighed for overhovedet at få et fast ansættelsesforhold. Det belastende ved at have uvished om fremtiden indfanges f.eks. i nedenstående udsagn:
Og så har jeg faktisk haft sådan ret svingende ansættelsesgrader, og det er stadigvæk noget, jeg synes er meget hårdt. Altså jeg ved aldrig, hvordan min ansættelsesgrad ser ud for det kommende skoleår.
Mens antydninger af, at usikkerhed er noget, der potentielt kan indvirke negativt på ens selvopfattelse, fordi man enten må lave handlinger, man ellers ikke ville have lavet, eller fordi usikkerheden omplanter sig fra omstændighed og miljø til en sårbarhed i personen selv, kan findes i udsagn som:
Altså jeg synes det var hårdt at være vikar. Man står hver gang ved skoleårets slutning med hatten i hånden inde ved kontoret og skal spørge: bliver der mon timer til mig næste år. Tror I at jeg kan få noget? For ellers skal man jo i gang med at søge. Altså gymnasielærerstillinger, der er jo et rimeligt kort vindue, hvor man kan søge gymnasie- lærerjobs og så lukker det. Så det er en hård.. altså det er egentlig ret hårdt at være
Da der var fyringer, den usikkerhed der var der, den sad længe i mig.
Nedsat arbejdsglæde og værdighedsoplevelse
Flere af de interviewede lærere peger på, at en øget ansættelsesusikkerhed bl.a. ledsages af nedsat arbejdsglæde:
Jeg synes netop også, det der med, at der har været fyringsrunder, det er nogle ting, der har tæret rigtig meget på glæden ved at arbejde. Altså og netop også på fremtids- perspektivet. Skal jeg virkelig blive ved med at gøre det her mange år i fremtiden?
En anden konsekvens af usikkerhed, der nævnes, er en generel nedsat værdighedsoplevelse:
Jeg føler, at der er mindre værdighed tilknyttet gymnasielærerjobbet som sådan. Altså ikke præcis mit, men det arbejde jeg udfører. At den stilling, jeg besidder, ikke har den samme værdighed som tidligere. Det (afskedigelser) er en meget klar måde at sige, at I er ligesom ”expendable”. Altså I er ikke så vigtige, så der kan godt ryge nogle hoveder.
Øgning af mikro-politisk adfærd
En tredje konsekvens, som flere interviewede lærere påpeger, er, at usikkerhed kan fremme en øget mikro-politisk adfærd, hvor folk forsøger at positionere sig. Denne adfærd inkluderer bl.a. under- trykkelse af kritik, samt forskellige former for positionering og image- og relationspleje:
Folk tænker over det i fyringsperioder, hvor stemningen er sådan lidt ... altså så har vi da snakket om, at det er måske ikke lige nu, man har lyst til at stille sig op på et pædagogisk rådsmøde og sige "Kraftedeme fuck. Det er Fandeme for dårligt". På den anden side, så er det også en skole, synes jeg, med en meget sådan, hvad man kan sige, åben demokratisk kultur. Så nogle gange kan man også, hvis der er sådan nogle møder, hvor der er noget, der skal siges, så kan folk jo så finde på at sige "ja det jo ikke så fedt at stille sig op og være den kritiske kollega nu i de her fyringstider - men nu siger jeg det altså alligevel". Altså ligesom man tager brodden af det ved at sætte ord på ikke?
Men jeg ved, at det spiller en rolle for nogen. Men det er selvfølgelig forskelligt.
Og så er der det andet ubehagelige ikke? Det der med, at hvis der skulle fyres en, der havde den og den fagkombination, kunne det så blive mig? Det bliver ubehageligt, for så begynder man at kigge på kolleger og sige "jamen, hvis det var mig, der var ledelsen, ville jeg da hellere fyre ham end mig". Altså alt det der grimme, der opstår, når der er fyringsrunder. Og man begynder at tænke, skal jeg positionere mig lidt mere? Eller kan jeg det og... ja det er sådan lidt en anden ting.
Den nævnte adfærd og de mulige konsekvenser heraf behandles nærmere i det efterfølgende afsnit i forbindelse med redegørelse for forsøg på håndtering af usikkerhed gennem positionsstyrkelse.
