Danish University Colleges
Analyse af Sygeplejestuderendes frafald på 1. og 2. semester
Meldgaard, Anette; Loftager, Tove; Jørgensen, Jette Westenholz; Aaberg, Ingrid
Publication date:
2004
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Meldgaard, A., Loftager, T., Jørgensen, J. W., & Aaberg, I. (2004). Analyse af Sygeplejestuderendes frafald på 1. og 2. semester.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
Analyse af
Sygeplejestuderendes
Frafald på 1. og 2. semester
Arbejdet er udført i perioden December 2003 – September 2004 af en gruppe lærere på 1. og 2. semester: Tove Loftager, Jette Westenholz Jørgensen, Ingrid Aaberg og Anette Meldgaard
Indledning ... 1
Problemidentifikation... 1
Problemstilling ... 4
Materiale og metode... 4
Etiske og juridiske overvejelser ... 6
Resultater... 6
Sammenfatning af resultaterne fra den empiriske undersøgelse ... 6
Beskrivelse af tendenser til pædagogiske svagheder og stressorer på 1. og 2. semester ... 7
Pædagogiske svagheder i teoriundervisningen... 7
Pædagogiske svagheder i Demonstrationsstuen... 8
Pædagogiske svagheder i klinisk praksis ... 8
Stressorer som er fælles for 1. og 2. semester studerende ... 8
Samlet vurdering af kvalitetsundersøgelse af 1. og 2. semester ved afslutningen af 2. semester10 Læring af kompetencer i klasselokalet ved Kirsten Nielsen ... 11
Frafald i sygeplejerskeuddannelsen af Maren Salomonsen... 13
Frafald i sygeplejerskeuddannelsen af Marianne Ibsen... 16
Sammenfatning af interview med lærergruppen om oplevelser af stressorer og pædagogiske svagheder i forbindelse med organisering af sygeplejefaget på 1. og 2. semester... 18
Praktisk organisering af undervisning... 18
Undervisningens ide og formål ... 19
Forskellige undervisningsmetoder ... 19
Lærerens forventninger til sig selv ... 20
Udbyttet af skriftlige opgaver ... 21
Relationer i undervisningen ... 21
Lærerens indsat for at fremme integration af læring... 22
Øge udbyttet af klinisk undervisning ... 24
Analyse ... 24
Konklusion... 30
Perspektivering ... 31
Litteraturliste ... 35
Bilagsfortegnelse... 36
Bilag 1: Thomas Mikkelsens talmateriale og beregninger af optagelseskarakterens sammenhæng med karakterniveauet på 1. og 2. semester ... 37
Bilag 2: Empirisk undersøgelse af frafald ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro ... 38 Bilag 3 Interviewguide til focusgruppeinterview med lærere tilknyttet undervisning på 1. og
Indledning
Dette projekt er blevet til ud fra følgende kommissorium, udstukket af Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro CVUvita:
”Med baggrund i en analyse der rummer svar på frafaldsårsager, pædagogiske svagheder og stressorer i sygeplejeundervisning, ønskes et eller flere forslag til justering af semestrene”.
Uddannelsesudvalget har med kommissoriet ønsket at sætte fokus på uddannelsens to første seme- stre, med henblik på at udvikle og sikre kvaliteten af undervisningen. Dette ses som en naturlig pro- ces, idet 1. semester ved nedsættelse af arbejdsgruppen, stod for at skulle afvikles for 6. gang efter 2001 uddannelsesreformen. Rammen for analysen har været semesterplanen for 1. og 2. semester, hensigt og mål.
Kommissoriet blev i november 2003 overgivet til en navngiven arbejdsgruppe bestående af fagan- svarlige og undervisere i sygepleje på 1. og 2. semester. Med kommissoriet har arbejdsgruppen haft til opgave at fremkomme med forslag til handlingstiltag med deadline ultimo august 2004.
Arbejdsgruppen har nøje forholdt sig til de 3 omdrejningspunkter i kommissoriet, nemlig ønsket om at få analyseret frafaldsårsager, pædagogiske svagheder og stressorer. For at få tag om feltet har gruppen været igennem en række drøftelser omkring mulige årsagsforklaringer, som vil blive an- skueliggjort i den følgende problemidentifikation.
Problemidentifikation
Som kommissoriet antyder er der nogle problematikker indlejret i uddannelsen, som gør sig gælden- de på de to første semestre. Problematikkerne er bl.a. fremkommet ved løbende evalueringer, sam- taler og registreringer af studerende, som har ønsket at afbryde uddannelsen. Med indførelsen af 2001 uddannelsen har der været ført nøje evalueringer af de enkelte fag, såvel som evaluering af det samlede semester, ved hver semesterafslutning. De enkelte fag har være evalueret af den fagansvar- lige lærer. Rektor Else Cederdorff og vicerektor Hanne Hansen har forestået semesterevalueringer- ne. Data herfra har vist at der synes at eksistere visse pædagogiske svagheder og stressorer, som Sygeplejeskolen nødvendigvis må forholde sig til, som ansvarlig for uddannelsen.
I forhold til problematikken om frafald fra uddannelsen, må et frafald ses som en ulykkelig omstæn- dighed i de tilfælde hvor begrundelsen ligger ud over forkert uddannelsesvalg. Data fra Sygepleje- skolen, tyder på at ca. halvdelen af frafaldet har andre årsager end fortrudt uddannelse og det er først og fremmest denne gruppe, der bør være genstand for forebyggende tiltag. I forhold til de unge mennesker er det meget uheldigt at investere tid og menneskelige ressourcer i at påbegynde en ud- dannelse, for blot at forlade den igen uden opnået eksamensbevis. Det påpeges, at det ser ud til at der er en sammenhæng mellem at betegne en uddannelse som et studium og en stor frafaldsprocent.
Der efterlyses, at man ikke blot lader sig slå til tåls hermed, men sætter ind for at undersøge, hvilke faktorer der kan have indflydelse herpå (Salomonsen, 1996, p. 103).
Kan frafaldsproblematikken være et symptom på at en større gruppe unge i dag gennemfører en gymnasial uddannelse, hvilket kan medføre et skred i karaktergennemsnittet i nedadgående retning?
Ph.d. cand. Scient. Thomas Mikkelsen har udført en undersøgelse af optagelseskarakterens sam- menhæng med karakterniveauet på 1. og 2. semester (bilag 1). Mikkelsens undersøgelse viser dog ikke nogen signifikant sammenhæng, men en svag tendens i anatomi- og fysiologiprøven, hvorimod der ikke ser ud til at være nogen sammenhæng i forhold til prøven i sygepleje og den adgangsgiven- de karakter.
Birgitte Simonsen skriver i en kronik i Kristelig Dagblad den 12. marts 2004 under overskriften
”Ungdomstilværelsens ulidelige lethed”, at de unge for den ældre generation kan forekomme som rodløse og uansvarlige zappere. Dette kunne måske også ses som en årsagsforklaring på, at en sta- dig stigende procent af de unge, begynder på sygeplejestudiet for at stoppe igen. Kunne det tænkes at frafaldet er en ny tendens, som vi som uddannelsesinstitution må lære at leve med? Noget kunne tyde herpå, problemet har blot også en økonomisk dimension, som er alt overskyggende for uddan- nelsesinstitutionens overlevelse. Det er et faktum at sygeplejerskeuddannelsen i 1998 overgik til taxameterordningen, hvilket betyder at pengene følger den studerende, dvs. at der afregnes i forhold til beståede eksaminer.
For at få en fornemmelse af problemets omfang, har arbejdsgruppen igangsat en empirisk under- søgelse, med indsamling af talmateriale, som kan skabe overblik over frafaldets størrelse. Under- søgelsen blev foretaget på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro CVUvita med et optag på 56
studerende 2 gange årligt (Bilag 2). Undersøgelsen er en followup-undersøgelse, hvor data er indhentet via oplysninger fra sygeplejerske-uddannelsens elektroniske database Ludus.
Studerende, der blev optaget på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro i perioden september 2001 til september 2003, i alt 283 indgik i undersøgelsen. Af disse er 58 studerende faldet fra studiet. Fire hold blev fulgt i 1 år, hvor de har gennemgået 1. og 2. semester. Og et hold blev fulgt op ½ år, hvor det gennemgik 1. semester.
Fra Ludus indgik oplysninger om de studerendes fødselsår, årstal for og form for adgangsgivende eksamen med tilhørende karaktergennemsnit. Herudover indgik tidspunkt og årsager til frafald.
Projektet er godkendt ved Datatilsynet og gennemført i overensstemmelse med datatilsynets vilkår herfor (J. nr. 2004-54-1438).
Ud af den samlede population var der et frafald på 58, svarende til 21%. Af de 58 frafaldne afbrød 38 studerende, svarende til 16 %, i løbet af 1. semester og 20, svarende til 10 %, i løbet af 2.
semester. Ud fra figur 1 bilag 2, ses at frafaldsprocenten svinger på 1. semester fra 9 % til 21 % og på 2 semester fra 4% til 20 %. Samlet set, ses der en markant stigning i frafaldet, således at de nyeste hold har et samlet frafald på 30 % i forhold til de første hold der havde et samlet frafald på 20 %.
Uddannelsens frafald på 1. og 2. semester på 21 % kan muligvis ses som normalt i forhold til lands- gennemsnittet på samtlige sygeplejeskoler der i 1997 var på 20% (Undervisningsministeriet, 2000) , men i og med der er små årgange af unge uddannelsessøgende, og der er et marked at mætte for at dække sygeplejerskefunktionen, bliver det nødvendigt at forholde sig til, hvordan de 21% kan ned- sættes. For at få flere detaljer frem vedrørende frafaldet på vores skole har vi analyseret de tilgæn- gelige områder, og resultaterne herfra indgår i rapporten.
Herudover har arbejdsgruppen valgt at se på følgende udvalgte faktorer internt i faget sygepleje på de to semestre: Styrker og svagheder ved forskellige undervisningsformer, relationer mellem lærere og studerende og studerende imellem, lærerroller og lærerkompetencer, betydning af praktisk orga- nisation af undervisning og vejledning og klinisk undervisning. Vi har fundet det væsentligt at kon- centrere projektet om nævnte områder, idet vi anser dem for centrale i de studerendes evalueringer,
samt at vi formoder at der kan være vigtige anvisninger og handlingsforslag i deres perspektivering.
Dette fører frem til følgende problemstilling:
Problemstilling
”Hvilke pædagogiske svagheder og stressorer er der på spil i studerende- og lærergruppen på 1. og 2. semester og hvordan kan undervisningen udvikles, således at de studerende lærings- og studie- mæssigt støttes optimalt og frafaldet mindskes?”
Materiale og metode
For at finde mulige svar på ovennævnte problemstilling, vil der i den videre bearbejdning indgå en triangulering af synet på de pædagogiske svagheder og stressorer, med det formål at få et så bredt syn på feltet som muligt. Ved at flytte synsvinklen fra konkrete tal, til udsagn fra de studerende og lærergruppen samt litteratur omhandlende frafald og hvordan der foregår læring i den teoretiske un- dervisning på sygeplejestudiet, vurderes det at de informationer som er fremhævet i rapporten, vil være af en sådan kvalitet at de kan danne et godt fundament for forslag til justering af 1. og 2. seme- ster.
De studerendes opfattelse af pædagogiske svagheder og stressorer er undersøgt via indsamling og bearbejdning af de foreliggende mundtlige og skriftlige evalueringer af henholdsvis sygeplejen samt semesterevalueringerne. Dette materiale omfatter studenterevalueringer fra Hold F2002, Hold E2002, Hold F2003 og Hold E2003.
1. og 2. semester er opgjort hver for sig, hvor det har været muligt, men er set under et, hvor det har været naturligt.
Lærergruppens opfattelse af pædagogiske svagheder og stressorer er undersøgt gennem 2 fokus- gruppeinterview. Deltagerne i fokusgruppeinterviewene var de sygeplejelærere, der p.t. underviser i faget sygepleje på 1. og 2. semester, i alt 9 undervisere. Interviewet blev styret af en interviewguide ( bilag 2 ). Guiden er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra studenterevalueringerne. Interview- ene er optaget på bånd og transskriberet. Styrken i denne dataindsamlingsmetode er, at gruppens in- teraktion undervejs i interviewet stimulerer til ægte og nuancerede udsagn, der samtidig kontrolleres og efterprøves i gruppen ( Launsø og Rieper, 2000, s. 138-149).
Analysen af interviewene er gennemført som en ”Kvalitativ indholdsanalyse af manifest materiale”
iflg. (Knizek, 1998, s. 54-55) som betyder -
afkodning af betydningselementerne eller vigtige temaer = udvælgelse af kategorier tekstanalyse = udvælgelse af de tekstdele der falder ind under de udvalgte kategorier sammenfatning af resultater
Den empiriske undersøgelse blev foretaget på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro CVUvita med et optag på 56 studerende 2 gange årligt.
Undersøgelsen er en followup-undersøgelse, hvor data er indhentet via oplysninger fra Sygeplejer- skeuddannelsens elektroniske database Ludus.
Studiepopulationen er de studerende, der blev optaget i perioden september 2001 til september 2003, i alt 283. Af disse er 58 studerende frafaldet. Fire hold blev fulgt i 1 år, hvor de har gennem- gået 1. og 2. semester. Et hold blev fulgt op ½ år, hvor det gennemgik 1. semester.
Fra Ludus indgik oplysninger om de studerendes fødselsår, årstal for adgangsgivende eksamen med tilhørende karaktergennemsnit samt form for uddannelse. Herudover indgik tidspunkt og årsager til frafald.
De 3 følgende kilder er valgt som teoretisk analyseramme for resultaterne af den empiriske kvali- tative undersøgelse, fokusgruppeinterviewet, materialet fra evalueringerne af semestrene og faget sygepleje. Sygeplejelærer ved Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, Kirsten Nielsens speciale- afhandling ved kandidatuddannelsen i sygeplejevidenskab fra 2003 ”Læring af kompetencer i klas- selokalet”(Nielsen, 2003), vil i analysen bidrage med at give et syn på, hvordan den gode lærings- situation opstår i den teoretiske undervisning. Maren Salomonsen har i sit kandidatspeciale på cand.cur. studiet,” Frafald i Sygeplejerskeuddannelsen. Hvilken sammenhæng er der mellem de sygeplejestuderendes dispositioner og frafald i sygeplejerskeuddannelsen?” undersøgt en næsten ligelydende problematik omkring frafald (Salomonsen, 1996). Vi har valgt at tage Salomonsens afhandling med, fordi den har en interessant udsagnskraft i forhold til de studerendes sociale og sproglige baggrund. Endelig er Marianne Ibsens speciale afhandling ved det Sundhedsviden- skabelige fakultet ”Frafald i sygeplejerskeuddannelsen” medtaget (Ibsen, 2001). Ibsen har i
perioden år 1998-2000 lavet en kvantitativ follow-up undersøgelse af de studerendes frafaldsårsager ved Sygeplejestudiet i Aalborg, og vi har fundet den værdifuld i forhold til vores problemstilling, da den vil kunne være med til at validere vores egne undersøgelsesfund i forhold til en anden syge- plejeskole.
Etiske og juridiske overvejelser
Uddannelsesudvalget på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro har nedsat kommissoriet, og har hermed givet tilladelse til at der kunne indhentes oplysninger fra sygeplejerskeuddannelsens data- baser. Kun én person, der er databehandler, har adgang til persondata, som er blevet slettet umid- delbart efter databearbejdning. Herefter kan man ikke personhenføre de enkelte oplysninger.
Data fra Ludus blev analyseret i Excel. Der er blevet anvendt X2 test til sammenligning mellem Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro cvu vita og Undervisningsministeriets landsundersøgelse, samt en follow-up undersøgelse fra Ålborg.
I de efterfølgende afsnit vil en sammenfatning af resultaterne fra den empiriske undersøgelse, stu- denterevalueringerne, fokusgruppeinterview og litteraturen blive præsenteret. Analysen søger der- næst at opnå en samlet vurdering og præcisering af de indsamlede resultater. Rapporten afsluttes med en perspektivering hvor gruppens udviklingsforslag præsenteres.
Resultater
Sammenfatning af resultaterne fra den empiriske undersøgelse
De data, det har været muligt at udlede fra LUDUS, har givet et billede af hvilken betydning karak- terer, alder, adgangsgivende uddannelse og årsager til frafald kan tilskrives (se den skematiske oversigt i bilag 2 ).
Resultaterne har vist, at der ingen forskel er i karaktergennemsnittet. Men den nærmere analyse viser, at der er flere med lave karakterer der falder fra, se (ibid. fig. 2) mht. alder, viser data ved- rørende gennemsnitsalderen heller ingen forskel. Men som (ibid. fig. 3) viser, er det gruppen mel- lem 24-27 år der har det største frafald.
I forhold til, om den adgangsgivende uddannelse kan tillægges betydning, viser den største sårbar- hed sig i gruppen af studerende med en HF eksamen (ibid. fig. 4). Denne gruppe kan opdeles i to, de der har gennemført et samlet HF studium på 2 år og de der har taget HF som enkeltfagseksamen.
Tallene fra LUDUS kan dog ikke præcisere de to grupper.
Figur 5, i Bilag 2, viser forskellige årsager til frafald. Som tidligere beskrevet er det ca. ½ delen der begrunder frafaldet med forkert uddannelsesvalg. Den anden ½ del fordeler sig mellem flere områ- der. De områder der findes mest interessante for denne rapports problemstilling er personlige pro- blemer, sygdom og for store uddannelseskrav, der formentlig må ses i sammenhæng med dumpnin- ger. Det er interessant at der på 1. sem. er en del der begrunder deres frafald med sygdom og økono- miske problemer hvor det på 2 sem. er for store uddannelseskrav og personlige problemer der an- vendes som begrundelse for frafald.
Beskrivelse af tendenser til pædagogiske svagheder og stressorer på 1. og 2.
semester
Opgørelsen er lavet på baggrund af skriftlige og mundtlige evalueringer fra Hold F 2002, Hold E 2002, Hold F2003 og E2003. Der er en række fælles problematikker mellem 1. og 2. semester – som gør at flere af de følgende afsnit præsenteres under eet. Først vil de pædagogiske svagheder blive præsenteret, herefter følger stressorer
Pædagogiske svagheder i teoriundervisningen
Emner om sygeplejens genstandsområde og paradigme er for abstrakt og på et for højt niveau – de studerende kan ikke se meningen. De finder undervisningen kedelig, vil gerne have noget gruppe- arbejde, endvidere savnes der tid til debat. Når opgaven skal skrives og der foregår refleksion i praksis falder de ovennævnte problemfelter nogenlunde på plads. De studerende synes de bliver in- troduceret til opgaven for tidligt på semesteret. De har svært ved at bruge det de lærer i videnskabs- teori på 1. sem. – der mangler sammenhæng til opgaven og timerne skal ligge tidligere på semeste- ret. Der introduceres til for mange teoretikere – derved mister man overblikket.
Der mangler sammenhæng mellem auditorietimer og laboratorietimer – der er ingen rød tråd.
Der er for mange forskellige undervisere, og emnernes sværhedsgrad hæmmer deres mulighed for at få overblik i faget. Litteraturen opleves lige fra relevant til omfattende, uoverskuelig og ind imellem tør. Timerne i ergonomi kunne fordeles ud over et længere forløb, så man kunne få styr på teknik- kerne. Der bliver ikke henvist til kompetencerne i relation til emnet og ugen. Der mangler kontakt til den faste vejleder tidligt på 1. semester, da der er meget nyt at skulle sætte sig ind i – og derfor har man brug for støtte. Der er også behov for støtte ved afslutningen af semesteret..
Svært at skifte vejleder mellem 1. og 2. semester specielt i forhold til opgaveskrivning. Det er svært at bringe erfaringerne fra den første opgave med ind i den anden opgave.
Pædagogiske svagheder i Demonstrationsstuen
Der er for lidt tid til at nå de øvelser der er planlagt. Der går for meget tid med forklaringer og de- monstration. Kvaliteten daler når der ikke er 3 lærere til stede (f.eks. ved sygdom).Det er uheldigt at have demonstrationstimer fredag eftermiddag. Specielt 2. semester gør opmærksom på at når der er flere lærere tilstede, skal de blive enige om, hvem der underviser, så der ikke hele tiden bliver brudt ind. Lærernes uenigheder er de studerende ikke interesseret i!
Pædagogiske svagheder i klinisk praksis
En uge er for kort tid i klinisk praksis på 1. semester. Der er et meget vekslende udbytte af reflek- sionstimer med den kliniske sygeplejelærer. Det veksler fra rigtig godt til helt indholdsløst. Det er uheldigt, at nogle lærere går for meget op i klokken ved refleksionstimerne og at oplevelserne bliver pillet lidt for meget fra hinanden.
Bjerknes´ refleksionsmodel virker for styrende. Lærernes engagement er af svingende karakter.
Det er en pædagogisk svaghed, at praktikken har været opsplittet i 2 på 2. semester – der bruges meget tid på at komme ind i tingene igen.
Stressorer som er fælles for 1. og 2. semester studerende
I det følgende vil der blive præsenteret eksempler på de stressorer, som de studerende oplever i forbindelse med undervisning.
I auditoriet er der varmt og der er en dårlig luft sidst på dagen. I forbindelse med holdundervisning er det svært at stille spørgsmål og det er vanskeligt at diskutere så mange. Det er svært at koncen- trere sig, og der er meget larm og uro. Det er vanskeligt at få tid til kompetencelisterne og der er for lidt plads at skrive på. Det er en belastning, at skulle skrive opgave samtidig med at der er svære lektier som skal læses. Der er for få timer på en dag – 3 timer er for lidt at rejse efter. Det er en stressfaktor at demonstrationsstuen skal ligne en sygestue og at de studerende skal være ordentlig klædt på, når lærerne går blandt sengene og drikker kaffe, går rundt i snavset fodtøj og der er støv under sengene. Der arbejdes ikke med kompetencelisterne i forbindelse med timerne. Man har ikke kunnet komme af med sin kritik af kompetencelisterne til sin kliniske vejleder – som blot skulle be- rolige en med at sige: ”det finder vi ud af sammen…”
Det er tidskrævende og energikrævende at skulle lære en ny vejleder at kende i forbindelse med 2.
semesteropgaven. Det er frustrerende og stressende, selv at skulle finde de mange bøger, for at få taget kopier. Nogle bøger har end ikke været på pensumhylden. Nogle har været ved at afbryde pga.
tungt arbejde i klinikken og at der ikke er faste retningslinjer i sygeplejefaget at forholde sig til. I det hele taget er det svært at forstå, hvad sygepleje er. Det er en belastning, når medstuderende er udisciplinerede, det påvirker klassen. Det er et problem at man bare går! Der er et presset program, så man går tidligere hjem for at læse. Dagen hos DSR nævner nogen som helt i top og andre synes spild af tid. Nogle går til vejledning, hvor der er planlagt undervisning.
2. semester studerende oplever det også stressende, når man som optakt til praktikken modtager ma- teriale sent – mindre end 14 dage før – og at man selv må ringe til klinikken, fordi man intet har hørt. Når man ikke får mulighed for at afprøve de ting man har øvet i demonstrationsstuen i praksis - mange studerende i praktik på samme tid på forskellige niveauer (Har ikke være en ulempe for alle). Når man skal et nyt sted hen i praktik – tager tid at finde hverdagsrytmen og rejserytmen.
Når der ikke er struktur på dagene i praktik, det er lidt tilfældigt hvad man kommer med til – er meget personafhængig.
Det stresser de studerende, når der ikke er mulighed for at prøve nogle hele forløb fra indlæggelse til udskrivelse.
Når der i klinikken er tidspunkter, hvor man ikke kan se, hvad man kan give sig til.
Stoftrængsel i faget sygepleje og patofysiologi.
Når øvelserne i demonstrationsstuen ikke bliver vist fra bunden af. Sætninger som ”det regnede jeg med I selv kunne tænke jer til” duer ikke.
Samlet vurdering af kvalitetsundersøgelse af 1. og 2. semester ved afslutningen af 2. semester
Kvalitetsundersøgelsen er foretaget på i alt 5 hold på 2001-uddannelsen. Der foreligger en proble- matik ved præsentation af besvarelserne fra kvalitetsundersøgelsen, ved at resultaterne vises som modeller, hvor procentangivelser er beregnet ud fra afgivne antal besvarelser, men ikke ud fra antal studerende på holdet. Det indgår således ikke hvor mange studerende der ikke deltager i undersø- gelsen. Der er afgivet besvarelser fra mellem 11-31 besvarelser pr hold. Nedenstående mønstre er således udledt fra antal afgivne besvarelser.
Der stilles spørgsmål indenfor 6 områder:
1. Levede skolens studie- og læringsmiljø op til dine forventninger? Bortset fra 1 hold (det første) har læringsmiljøet levet op til forventningerne.
2. Har du på et tidspunkt været ved at opgive? Der er ca. ¼ del af de studerende, der har været ved at opgive. Dog har det på et enkelt hold været næsten halvdelen.
3. Hvilken værdi har følgende haft for din gennemførelse? (Her besvarer de studerende ved at prioritere forskellige elementer i studiet med 1, som det der har højeste prioritet og 5, som laveste prioritet).
a. Studiefri onsdag: Alle holdene har studiefri onsdag, som høj prioritet, med gennemsnitligt 61%.
b. Fast studievejleder: Gennemsnitligt har 13% af de studerende fast vejleder som 1.
prioritet, (med yderpunkterne 0-21%). Prioriteterne fordeler sig herefter jævnt i de øvrige prioriteringsgrupper.
c. Studiegruppen: Prioriteres højt på nogle hold, med 55%, hvor det er 1. prioritet, mens det på andre hold kun er 7%, der har det som 1. prioritet. Der er en gennem-
snitlig prioritering af studiegruppen som 1. prioritet hos 29%. På de hold, hvor studiegruppen prioriteres med lavere procentdele som 1. prioritet, er der en tendens til høj 2. prioritering, mellem 43 og 18%. Samlet har studiegruppen 1. og 2. prioritet hos 25% af studerende.
d. Fællesarrangementer på skolen: Der tegner sig et billede af lav prioritering af fællesarrangementer. Gennemsnitlig har under 1% af de studerende prioriteret dette som 1. prioritet, mens 28% har dette som 5. prioritet. Til dette spørgsmål er der desuden mange af de studerende, 34% der ikke har besvaret spørgsmålet.
e. Korte undervisningsdage: Der er ikke et entydigt billede af dette spørgsmål, men det prioriteres stort set med lige mange % på skalaen fra 1-5. Gennemsnitligt for 1.
prioritet – 18,6%, 2. prioritet – 19,4 %, 3. prioritet – 17,4%, 4. prioritet – 14,2%, 5.
prioritet – 20,4%.
f. Kammeratskabet i klassen: Der er varierende prioriteringer for de enkelte hold. På tre af holdene har kammeratskabet høj prioritet – 49% har vurderet det som 1.
prioritet. På de 2 resterende hold, har det ene hold kammeratskabet som 2. prioritet, som det højeste. Det sidste hold har en jævn fordeling indenfor de 5 prioriteringer.
Samlet kan udledes at studiefri onsdag, studiegruppen og kammeratskabet i klassen er de områder , der har højest prioritet for de studerende.
Læring af kompetencer i klasselokalet ved Kirsten Nielsen
Kirsten Nielsen der er cand.cur. og underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro har i sin specialeafhandling (Nielsen, 2002) villet klarlægge hvilke kompetencer der kan læres i den teore- tiske klasseværelsesundervisning i sygeplejestudiet. Hun har indledningsvis via en litteraturgennem- gang dokumenteret, at der i klasselokalerne foregår noget andet end det lærerne har tænkt sig, og at det der rent faktisk foregår, ikke er bevidst, hverken for lærerne eller de studerende. Endvidere pe- ger Nielsens litteraturgennemgang på, at de studerendes læring fremmes, når underviserne har en stor opdateret viden om emnet, er bevidste om at tydeliggøre den studerendes behov for læring, og gør opmærksom på, hvor det er muligt at søge viden. Nielsen foretager selv en kvalitativ undersø- gelse af hvilke faktorer der medvirker til, at kundskaben giver mening for de studerende, via tre føl- gende spørgsmål:
” 1. Hvilke dele af kompetencer kan de studerende lære gennem undervisning i klasselokalet ? 2. Hvad kan studerende fortælle om læringsoplevelser i klasselokalet, der har øget deres
forståelse for sygeplejen?
3. Hvilke faktorer medvirker til, at kundskaben giver mening for de studerende?” (ibid. p. 8).
Nielsens empiriske undersøgelse sammenstilles med Merry Scheels sygeplejefaglige reference- ramme, Paul Ricoeurs videnskabsteoretiske ramme og Mads Hermansens teori om begrebet læring.
Ud af denne analyse og diskussion konkluderes det i forhold til spørgsmål 1. Hvilke dele af kompe- tencer kan de studerende lære gennem undervisningen i klasselokalet?, at der kan læres såvel teore- tisk, etiske og praktiske kundskaber, og at der via rollespil kan formidles tavs kundskab. Disse kundskabsformer påviser Nielsen indgår i kompetencer som ofte er på spil samtidig, såsom kommu- nikative kompetencer, kompetencer til at samarbejde med patienter og læger, kompetencer til at ud- føre pleje til diverse patientgrupper, kompetencer til at foretage sygeplejefaglig skøn og kompeten- cer til at fremme patientens sundhed (ibid. p. 57-58).
I forhold til spørgsmål 2. Hvad kan den studerende fortælle om læringsoplevelser i klasselokalet, der har øget deres forståelse for sygeplejen?, peger Nielsen på at der i klasselokalet bliver integre- ret læring såvel ved kognitiv teori som eksistentiel læring, hvor den eksistentielle læring især er for- bundet med arbejdet med fortællinger, men også i forhold til sygepleje, hvor de studerende har følt deres sygeplejefaglige identitet styrket. I forhold til dette konkluderer Nielsen, at der eksisterer et udviklingspotentiale i planlægning af undervisningen i forhold til det Nielsen (ibid. p. 24) med Mads Hermansens teori kalder, horisontal, vertikal for at kunne komme i mere dialog, og lave re- fleksion over mulige konflikter i de studerendes kundskaber og lave metarefleksion.
I øvrigt peges der i forhold til nonverbal kommunikation på at nærhed fremmer den studerendes in- volvering, hvilket i sig selv har en afsmittende effekt på læreprocesserne. Som eksempel herpå er der en studerende, som fortæller om en situation fra undervisningen, hvor de studerende sad på gul- vet omkring læreren (ibid, p. 45)
På undersøgelsens sidste spørgsmål: Hvilke faktorer medvirker til, at kundskaben giver mening for de studerende?, har Nielsen identificeret følgende omdrejningspunkter: meningsskabende faktorer, læringens rum, underviserens evne til at facilitere læring og faktorer valgt for at facilitere læring.
Her er det vigtigt at underviseren er oprigtig, har en afklaret identitet, mod til at forholde sig til sa- gen og vise hvad det vil sige at leve med sine følelser, samt har kompetence til at vise omsorg for de lærende såsom at rose og acceptere de studerendes integritet. At facilitere vedrører også de materi- elle omstændigheder, såsom at der gives eksempler bl.a. via fortællinger, hvilket styrker billeddan- nelsen hos den studerende. Men også kopier af overheads er vigtige for de studerendes forankring til stoffet. De meningsskabende faktorer kan bl.a. også være under indflydelse af de forskellige per- sonlige ressourcer som de studerende medbringer. Nogle kan f.eks. have meget svært ved at udhol- de at veksle mellem afmagt og almagt i forhold til at forstå stoffet. For at udholde dette, kan det være vigtigt for nogle studerende at have en rollemodel at forholde sig til. Men muligheden for læ- ring handler også om gode mellemmenneskelige relationer (ibid. p. 70). Nielsen peger videre på at gensidig anerkendelse og rettethed mod hinanden er meget vigtigt, og at det er vigtigt at der skabes gode mellemmenneskelige relationer. Nielsen henviser til teori om eksistentiel læring, som peger på at læring foregår bedst hvis truslen mod den lærende er mindst mulig. Endnu en faktor som gør sig gældende er retningen for læring. Eksempelvis tydeliggøres retningen for læring i takt med kund- skabens relevans for praksis. Endelig peger Nielsen på at det fysiske rum med hensyn til plads, og godt lys, samt gode lydforhold i lokalerne også har betydning.
I perspektiveringen peger Nielsen på tiltag, som kan være med til at øge de studerendes aktivitet og deltagelse i diskussioner, og at synet bevidst ændres i retning af metarefleksion og bearbejdning af konflikter mellem ny kundskab og det, de studerende allerede har lært. Desuden peges der på kollo- kvier som egnede til at fremme dialogen.
Endelig pointerer Nielsen ”For at de studerendes egen søgen bliver sygeplejefaglig relevant, må de være bevidste om sygeplejens genstandsområde og de problemstillinger, der knytter sig dertil. Der- for må uddannelsen tilrettelægges så genstandsområdet tydeliggøres i begyndelsen af uddannelsen”
(ibid. p. 80). De studerende har endvidere brug for detaljeret beskrivelse af de kompetencer, der skal læres.
Frafald i sygeplejerskeuddannelsen af Maren Salomonsen
Maren Salomonsen har i sin cand.cur. specialeafhandling (Salomonsen, 1997) undersøgt hvad der kan være årsagsforklaringer til at afbryde sygeplejestudiet. Salomonsen har undersøgt problem- stillingen, Hvilken sammenhæng er der mellem de sygeplejestuderendes dispositioner og frafald i
sygeplejerskeuddannelsen? Dette spørgsmål er undersøgt delvis via en kvalitativ undersøgelse af 59 frafaldne studerende fra sygeplejerskeuddannelsen ved Sygeplejeskolen i Randers i perioden sep- tember 1990 til december 1995, samt via kvalitativ interview med tidligere sygeplejestuderende, som blev interviewet ½ år efter afbrydelse af uddannelsen. I forhold til den kvantitative undersø- gelse blev data indsamlet fra ansøgningerne til sygeplejerskeuddannelsen på 59 studerende, for efterfølgende at blive grupperet i følgende kategorier: Prioritering af uddannelse og uddannelses- sted, tidspunkt for afbrydelse af uddannelsen, alder, erhvervserfaringens art og længde, afstand i tid fra adgangsgivende eksamen til studiestart, eksamens art og eksamenskvotient og faderens erhverv.
Forud for Salomonsens egne empiriske undersøgelser, har specialet en litteraturgennemgang af pro- blemfeltet, hvor interessante problematikker fremstår, bl.a. med henvisninger til en undersøgelse foretaget af Tine Rask Eriksen i 1989. Denne undersøgelse viser at over 80% af sygeplejeeleverne ved undersøgte sygeplejeskoler i hovedstadsområdet kommer fra en kernefamilie, hvor opvæksten var præget af at moderen stod for husførelsen og faderen forsørgede familien. I forhold til en anden af Salomonsens kilder: Karin Anna Petersen, afdækkes det at sygeplejerskefaget er opstået samtidig med den medicinske profession, og at sygeplejersker stadigvæk er låst i denne tradition, således at de i højere grad er forvaltere af lægens behandling end omsorgsudøvere. Det K.A. Petersen proble- matiserer er, at der er en diskrepans imellem den selvforståelse sygeplejersker har af, hvad det er de gør og det de rent faktisk gør. Petersen problematiserer endvidere at man med grunduddannelsen til sygeplejerske i 1990 uddannelsen, ønskede at udvikle til et akademisk niveau og mod en teoretisk praksis, men at funktionsområdet stadig er indbegrebet af en praktisk praksis (ibid. p. 27)
I Salomonsens sammenfatning af den forudgående litteraturgennemgang, trækkes det frem at syge- plejerskeuddannelsen oprindeligt var tiltænkt småborgerskabets døtre (ibid. p.37). At hver eneste studiereform igennem historien har betydet øget krav til de studerendes teoretiske kundskaber, med vægtlægning af intellektuelle kompetencer, på bekostning af de praktiske kompetencer, som fortsat er dem der efterspørges i funktionsområdet. Endvidere påpeger Salomonsen at de studerende ikke længere rekrutteres fra småborgerskabet men fra det sociale mellemlag.
Salomonsens kvantitative undersøgelse sammenfattes i (ibid. p. 71), hvor det antydes at de der af- bryder uddannelsen typisk har haft uddannelsen som første prioritet og ikke samtidig har haft andre uddannelsesønsker. De er 21 år og har en ca. 2 år gammel Hf-eksamen med et gennemsnit på 7,5 –
8,5 samt 2½ års erhvervserfaring. De har været i uddannelsen i ét til to år, og er dumpet flere gange undervejs og kommer fra det sociale mellemlag eller arbejderklassen. Salomonsen peger på at det tilsyneladende ser ud til at der er ved at ske et skred i rekrutteringsgrundlaget til sygeplejerskeud- dannelsen.
De to kvalitative interview med studerende, som har afbrudt uddannelsen kommer begge fra en la- vere socialklasse - dvs. de tilhører lønarbejderlivsformen som Salomonsen ifølge Thomas Højrup ville benævne den. Den ene studerende havde en baggrund, hvor hverdagslivets praktikker suverænt var domineret af moderen, og den anden med en baggrund, hvor man udførte opgaverne i fælles- skab i hjemmet. For begge studerendes vedkommende gjorde det sig gældende at kommunikationen i hjemmet var præget af hverdagslivets foreteelser. Begge interviewede blev vurderet af Salomon- sen til at være meget identisk med prototypen som sammenfatningen af afsnit 5.9 viser. (ibid. p.
71).
Afhandlingen konkluderer at man på baggrund af de kvalitative og kvantitative undersøgelser samt den indsamlede litteratur, kan konstruere en viden om, at det tilsyneladende er de studerende med et middelresultat i deres gymnasiale eksamen der afbryder uddannelsen og at der er flest med Hf- eksamen der afbryder. I gennemsnit går der 2½ år fra man har opnået sin adgangsgivende eksamen til man begynder på studiet og at de studerende generelt er dumpet flere gange i løbet af uddan- nelsen. Der er muligvis et sammenfald mellem frafald, lav social herkomst, og alderen på de som afbryder - de yngste studerende er omkring 21 år. I forhold til interviewene med de to frafaldne sy- geplejestuderende konkluderes det at de havde en relation til deres forældrene, som var præget af en stilfærdig kropslig nærhed og varme og at kommunikationen drejede sig om hverdagslivet. End- videre har der været en klar opdeling mellem voksen- og børneverdenens praktikker i det familiære rum. Barnet har begrænset mulighed for at kopiere de voksne. Begge studerende havde kun kort- varige relationer til kammerater, og så ikke noget behov for nære relationer idet dette blev dækket i familien. Kommunikationsformen i familien var overvejende exoforisk (kontekstindlejret sprog- brug, Bernstein), og præget af hverdagssproget der er kontekstafhængigt. Salomonsen påpeger at begge studerende i bourdieusk forstand ville have en både lav social, kulturel og økonomisk kapital, herunder lav sproglig kapital. Det ser med Bourdieu og Bernsteins teorier ud til, at studerende ud- dannelsesmæssigt får problemer, hvis sprogbeherskelsen er udviklet alene på hverdagssprogets præ- misser. Uddannelsessystemets sprogkoder er nemlig middelklassens sprog, som generelt betragtet er
eksplicit og kontekstuafhængig. Et yderligere problem ligger iflg. Bourdieu og Passeron i at sproget fungerer som uddannelsesinstitutionernes vigtigste distanceringstekniske redskab over for elever og studerende med anderledes dispositioner end de traditionelle i det pågældende uddannelsessystem (ibid. p. 102). Salomonsen konkluderer derfor, at når der ses på, hvilken sammenhæng der er mel- lem de sygeplejestuderendes dispositioner og frafald i sygeplejerskeuddannelsen, kan man ikke alene finde svarene i eksamenskvotient, erhvervserfaring og alder mv., men at svarene også må sø- ges i de bagvedliggende strukturer der genererer de sproglige praktikker og relationerne til omver- denen.
Salomonsen afslutter afhandlingen ved at stille følgende spørgsmål: ”Hvordan er man som uddan- nelsesinstitution i stand til at forholde sig til og tilpasse sig den sociale mobilitet som et faktum? Og dernæst: ” Hvilke konsekvenser har den sociale mobilitet for uddannelse og fag? ” (ibid. p.104).
Disse spørgsmål ses som vigtige at arbejde videre med, idet noget tyder på, at der er sket en æn- dring i den sociale mobilitet i forhold til uddannelsesområdet, og der kunne være en risiko for at netop sproget bliver brugt til at inkludere eller ekskludere studerende alt efter socialt tilhørsforhold.
Frafald i sygeplejerskeuddannelsen af Marianne Ibsen
Marianne Ibsen har i en follow-up undersøgelse (Ibsen, 2001), med dataindsamling via oplysninger fra Sygepleje- og Radiografskolens kartotek i Aalborg, kombineret med en spørgeskemaundersøgel- se, haft til formål at undersøge frafaldshyppigheden. Undersøgelsen har specielt fokuseret på, hvil- ken betydning tidligere eksamen, studiemiljø og socioøkonomiske forhold har for at studiet forla- des. I undersøgelsen anvendes frafald i den betydning, at den studerende forlader en uddannelse in- den at have bestået den afsluttende eksamen. Undersøgelsens formål blev undersøgt via en spørge- skemaundersøgelse, hvor spørgsmålene faldt indenfor fire følgende kategorier: 1. Adgangsmæssige forhold 2. Studiets sociale miljø 3. Socioøkonomiske forhold og 4. Sygeplejestuderendes placering i uddannelses- og erhvervssystemet. Selve undersøgelsen blev foretaget på Sygepleje- og Radiograf- skolen i Aalborg blandt studerende optaget på studiet i perioden september 1998 til februar 2000.
Studiepopulationen bestod af 282 personer, hvoraf 215 var nuværende og 67 tidligere sygeplejestu- derende. Undersøgelsen blev besvaret af 242 studerende svarende til 86%.
Undersøgelsen viste at der blandt populationen på 282 var 67 studerende som frafaldt uddannelsen svarende til 67%. Af disse 67 % afbrød 22% inden de begyndte 2. semester og 58 % afbrød i løbet af 2. semester, således at 1. og 2. semester i alt tegnede sig for 81 % af det totale frafald.
Ud fra de adgangsmæssige forhold viste alderen at have en betydning i forhold til frafald, da der var et signifikant mindre frafald blandt de yngste og ældste studerende. Derimod var der ikke nogen væsentlig forskel mellem studerendes gennemsnitskarakter i den adgangsgivende eksamen, hvor Ibsen fandt en karakter på 7,9 for aktive studerende og 7,8 for frafaldne. I forhold til spørgsmålet, om prioritet af uddannelse viste det sig at for de aktive studerendes vedkommende havde hele 99,5% haft uddannelsen som nr.1 mod kun 91% af de frafaldne.
Vedrørende det sociale miljø viste det sig, at en stor del af de frafaldne studerende trivedes dårligere og i mindre grad følte sig som en del af et fællesskab, samt der var en svag tendens til at pågælden- de havde en mindre personlig kontakt med underviserne. Endvidere var 38% af de frafaldne med i en læsegruppe, mod 45 % i den aktive gruppe af studerende.
I forhold til oplevelsen af det faglige miljø, var der en svag tendens til at frafaldne i højere grad end de aktive gav udtryk for utilfredshed med uddannelsens faglige indhold.
De socioøkonomiske forholds betydning for frafaldet blev vurderet bl.a. i forhold til erhvervsar- bejde sideløbende med studiet. Her viste det sig at 37,7% af de frafaldne arbejdede i gennemsnitlig 10,4 timer per uge, og at der ikke var nogen signifikant forskel til aktive studerende.
Et andet signifikant fund var at frafaldne studerende følte mindre opbakning fra studiekammerater end de aktive. I forhold til børn og uddannelse viste det sig at der var cirka lige stor andel af stude- rende med børn blandt de aktive som de frafaldne studerende, men at ved opdeling i børnenes al- dersgruppe var der dobbelt så stort et frafald af studerende som havde børn under 2 år.
Ved spørgsmål om, hvad der var de studerendes grunde til at de faldt fra, var de hyppigste svar, at den studerende havde fortrudt valg af uddannelse, at der blev stillet for store faglige krav i uddan- nelsen og på grund af personlige problemer.
Undersøgelsen blev diskuteret og fortolket med diverse litteraturstudier om frafald i andre studier hvorefter der blev konkluderet. Konklusionen på undersøgelsen var at det sociale netværk med medstuderende havde stor betydning for frafald, især fra starten af uddannelsen idet 81% faldt fra indenfor første studieår. Endvidere begrundede de frafaldne studerende frafaldet med forkert uddan- nelsesvalg og for store uddannelseskrav.
I specialets perspektivering fremfører Marianne Ibsen som forslag til konsekvenser af resultaterne, at det er hensigtsmæssigt at kommende studerende får information fra studievejledere, studenter- vejledere og aktive studerende ved at besøge uddannelsesstedet inden studiestart. Endvidere mener hun at et studieprogram, der kan hjælpe den enkelte studerende med at knytte kontakter til andre studerende i begyndelsen af studiet vil være værdifuldt, og peger på at en tutorordning kunne være anvendelig. Desuden bør skolen også støtte til dannelse af læsegrupper, ligesom det kunne være relevant at der i de første måneder var et tilbud om planlagte ugentlige møder med studievejledere som hjælp for studerende, som har det svært i uddannelsen og som ikke orker at opsøge hjælp.
Sammenfatning af interview med lærergruppen om oplevelser af stressorer og pædagogiske svagheder i forbindelse med organisering af sygeplejefaget på 1. og 2. semester
Praktisk organisering af undervisning
Fællestimer er en stressfaktor, fordi denne form ikke lever op til det der efterspørges af både de studerende og lærergruppen vedrørende relationel kontakt, dialog og diskussionsmuligheder, læ- ringsaktivitet og arbejde med case.
Mange forskellige undervisere på et hold virker hæmmende for koordinering og udvikling af under- visningen både indholdsmæssigt som pædagogisk, samt vanskeliggør undervisernes mulighed for at tilegne sig de studerendes navne. Det at underviseren ikke kender de studerendes navne, opleves forstyrrende i forhold til den forpligtende dialog der forventes som en del af undervisningen.
Rummets fysiske indretning (traditionel klasseopsætning) vanskeliggør dialog og diskussion imel- lem de studerende, fordi de fleste sidder med ryggen til hinanden. Desuden er bordene tunge og uhåndterlige, hvilket vanskeliggør en hurtig og kreativ ommøblering til den enkelte time.
Stoftrængsel og timetrængsel stresser i sig selv, men også fordi der sker mange skift og spring både i emner og kontakt med mange lærere, er det vanskeligt at koncentrere sig.
Der er for få undervisere i Demonstrationsstuen. Dette nedsætter kvaliteten af undervisningen fordi det tætte samarbejde med de studerende i vejledningen, ikke bliver tilfredsstillet.
Rokeringer i vejledningstilknytning forstyrrer den støtte til læring og integration der forventes ind- lejret i vejledningen.
Undervisningens ide og formål
Mange forskellige undervisere vanskeliggør koordinering af undervisningen og hæmmer formid- lingen af semestrets ide og formål.
Der skal bruges meget tid på, at hjælpe de studerende til at gennemskue emnets anvendelighed og den kompetence der fordres udviklet, så de kan indse alvoren i emnet og har tillid til at vi udvælger det der er betydningsfuldt og nødvendigt. Det kræver gentagne forklaringer.
Sygeplejefaget er kompliceret og har mange facetter, som kan være vanskelige at formidle tydeligt, såvel i forhold til det sygeplejersken skal kunne og i forhold til patienternes situation.
Der tegner sig et billede af at 2 .og 4. sem. opleves mere logisk sammenhængende end 1. og 2. se- mester for såvel studerende som for lærere. For eksempel er det forvirrende for de studerende at der ikke tales om sygdomme i forbindelse med undervisningen i symptomatisk sygepleje på 2 sem.
Forskellige undervisningsmetoder
I forbindelse med klasse- og holdundervisning opleves det som en pædagogisk svaghed at man ikke kan få hold på alle de studerende. Det er få og de samme der deltager aktivt og de samme som er passive og derved hæmmes det forpligtende samarbejde. Gruppediskussioner og arbejde med case opleves udbytterigt, men er vanskeligt at gennemføre, med god kvalitet, på store hold med en un- derviser. Herudover kræver holdundervisning meget forberedelse af de studerende hvis udbyttet skal blive højt.
Der bruges mange kræfter på at udarbejde og sende studiespørgsmål og undervisningsoversigter til de studerende. Og der er tvivl om, i hvor høj grad disse materialer anvendes målrettet af hele holdet.
Stoftrængsel og timetrængsel stresser læreren, fordi der skal vælges mellem at gå i dybden med få aspekter eller illustrere bredden i stoffet.
Ved forelæsninger opleves undervisningen ensidig, da det er lærerne der præsenterer stoffet.
I forbindelse med demonstrationstimer opleves det som en stresser at de studerendes forudsætninger og erfaringer med plejeopgaver er så forskellige, så undervisningen for nogle er udfordrende og for andre kedelig.
Undervisningen kræver såvel forståelse for helheden i sygeplejesituationen, demonstration af hand- linger, egen øvelse og vejledning og feedback samt et teoriniveau. Det er mange læringselementer der skal indgå i undervisningen og dette kræver meget forberedelse, struktur, tæt studenterkontakt og tid, som inkluderer tid til opsamling og oprydning. Der er 2 undervisere til stede pr. emne- område. Det er for få lærere til at kunne nå de mange læringselementer. De mange forskellige undervisere på 2. sem hæmmer ligeledes den overordnede pædagogiske udvikling af semestret.
Der skal balanceres mellem at anvende demonstrationsstuen som sygestue og et læringslokale.
Rollespil opleves som en udbytterig undervisningsform, såvel ift illustration af sygeplejesituationer som de studerendes egen opøvelse af kompetencer, men denne form er meget tidskrævende og kræ- ver tæt samarbejde mellem lærerne.
Lærerens forventninger til sig selv
Det stresser lærerne når de ikke oplever at få etableret en forpligtende dialog og fælles aktivitet i undervisningen. Desuden stresser det, når det væsentligste af stoffet på det nødvendige niveau, ikke kan få tilstrækkelig plads.
Lærerne forventer af sig selv at de kan trække på kundskaber fra andre fag og emner på semestret, således at man hjælper de studerende med at se sammenhænge (eks. inddragelse af patofysiologien
i sygepleje på 2. sem.). Desuden forventes det, at man kan hjælpe de studerende med at koble viden, at inddrage og bearbejde erfaringer fra deres eget liv og bringe dem videre end blot til en forståelse her og nu. Og at stoffet gøres levende, meningsfyldt og interessant.
Udbyttet af skriftlige opgaver
Opgaver opleves som et godt udgangspunkt for læring, men de fylder utroligt meget, det viser sig ved at de studerende går hjem fra timer med den begrundelse af de skal skrive opgave. Herudover oplever lærergruppen at der skal anvendes megen vejledningstid, ofte mere end der er afsat, fordi de studerende oftest har svært ved at finde ud af hvad de skal skrive om og hvordan de skal gribe det an. Der bruges især meget tid på indkredsning af formål og problemstilling. Men også at finde et emne der udfordrer det de har lært.
Der er ikke nogen logisk sammenhæng mellem emner og fag på 2. sem. og en problembearbejdende opgaveform der oven i købet er en ekstern prøve.
Det opleves problematisk at der ikke er skemalagt en afgrænset tid til opgaveskrivning. De stude- rende kommer sent i gang med at skrive og der skal derfor gives meget vejledning på meget kort tid.
Relationer i undervisningen
Mange studerende er tavse i undervisningen, så det er vanskeligt at få dem til at diskutere med hin- anden blandt andet pga. rummets indretning. Det er et problem at hverken de studerende eller un- derviserne kender hinandens navne, dette opleves at være en hæmsko for et forpligtende samarbejde på klassen. Det er vanskeligt at tilegne sig de studerendes navne, når læreren overvejende har un- dervisning på store hold og man kunne har få kontakter til holdet.
Undervisning i fællestimer giver dårlige muligheder for at få en ordentlig kontakt, og dermed være forpligtet i relationen. Det opleves provokerende at få øjenkontakt med en studerende der er passiv.
Lærer- og elevrollerne opleves meget traditionelle, læreren stiller frem, formidler og styrer og de studerende modtager. Dette opleves at give anledning til ”juridiske elever” fordi det er læreren der sidder med den indsigt der har højest værdi. Juridiske elever er et fænomen der er beskrevet af den
norske pædagog E.L.Dale. Det er studerende der påtager sig rollen som en der opfylder sin pligt og sidder med i klassen, men som er stået af i forhold til den konkrete undervisning (Dale,1998, p.
139-143).
Disciplinære problemer opleves og forvaltes forskelligt fra lærer til lærer, nogle går ind i det andre undertrykker det. Den gode relation der forventes i læringsmiljøet forstyrres, når der er disciplinære forstyrrelser og læreren griber ind. Det er vanskeligt at vide, hvordan åbenhed fra lærernes side modtages. Der skal hele tiden tænkes på, hvordan vi opfattes som mennesker, som rollemodeller i sygepleje og undervisere eller om vi påtager os rollen som mødre.
De studerende kommer og går afhængig af deres aktuelle behov, f.eks. går de fra timer for at hjælpe hinanden med opgaver eller for at forberede sig til andre timer.
Lærerens indsat for at fremme integration af læring
Lærergruppen er meget optaget af at undervisningen skal give mulighed for læring, både forståelse for emnet her og nu, men også bearbejdning i forhold til kliniske erfaringer, personlige fordomme og andre fag og emner i uddannelsen.
”Vi forsøger sammen at finde svar, så der lægges op til egen aktivitet, men der er ikke så meget re- fleksion og kritisk forholden sig” ( citat fra fokusgruppeinterview).
På baggrund heraf opleves det stressende når der praktisk, organisatorisk eller tidsmæssigt ikke op- leves at være mulighed for at styrke sådanne læringsmæssige sammenhænge og følge op på den konkrete undervisning.
Konkrete udsagn udtrykker dette ” De kan det jo ikke bare fordi de har haft timerne, det er jo ikke kommet i anvendelse” og ”det er hele bearbejdningsprocessen der gør at de lærer det” (citat fra fokusgruppeinterview).
Lærergruppen er bevidst om, at sygeplejefaget kan være komplekst og derfor tilrettelægges der undervisningsformer, som kan hjælpe de studerende med at danne billeder af forskellige syge- plejesituationer. Det er undervisningsformer som gruppearbejde, bearbejdning af case og rollespil
der opleves som undervisningsformer som fremmer nødvendige refleksioner. Gruppearbejde kan være meget kompliceret, fordi indhold og form skal være udfordrende og struktureret og de stude- rende måske ikke er vant til at udnytte gruppearbejde til læring af noget nyt.
Det opleves stressende for læreren, når de studerende ikke virker koncentrerede om læringen, og når de læner sig tilbage for udelukkende at høre hvad læreren har at sige. Eller hvis de er mere op- taget af noget helt andet. Integration af læring kræver såvel forberedelse til timerne som opfølgning.
De studerende vil gerne stilles til ansvar for deres forberedelse, f.eks. når der er udsendt studie- spørgsmål eller der er henvist til et bestemt læsestof. Men lærerne er usikre på, hvor mange af de studerende der faktisk har forberedt sig.
De kliniske studier og opgaveskrivning opleves som et godt forum for integration af læring, men det er væsentligt at vejledningen kan være fortløbende, og bygge på forpligtende relationer mellem bestemte studerende og en bestemt lærer. Rokeringer i vejledningsorganisationen og manglende sammenhæng mellem 1. og 2. semesters vejledningskontakter forstyrrer derfor muligheden for at støtte integrationen af den enkelte studerendes læring. Men specielt patientoplevelserne vurderes som meget betydningsfulde i forbindelse med integration af læring.
Overordnet set opleves det væsentlig og nødvendigt at lære de studerende at lære, men hertil er der behov for udvikling af didaktiske kompetencer. I demonstrationsstuen er det forstyrrende for lærin- gen at det er raske medstuderende der ikke har et egentligt behov for sygepleje man øver sig på, men det positive element er at de raske medstuderende bedre kan være hjælpere i læreprocessen fordi de kan sige til og fra i forhold til opøvelse af håndelag.
Læringsopgaven er kompleks, fordi det både kan være enkelt at udføre opgaven, men svært fordi det skal gøres på en medstuderende, hvilket kan være grænseoverskridende. Øvelsen skal måske gentages mange gange, og læreprocessen rettes mod både kropslige erfaringer og bearbejdning af almen menneskelige følelser. De studerende skal støttes i at tåle kaos og de skal vide, at opøve færdigheder kræver mange gentagelser.
Undervisningen skal tilpasses det der er naturligt for dem, hvis det skal flytte noget i læringen.
Øge udbyttet af klinisk undervisning
Det overvejes om stoftrængslen kunne reduceres hvis noget af stoffet lægges ud til undervisning i klinikken. Som det er nu bygger klinikken ovenpå det der er etableret i timerne. Det overvejes om 4 uger på 2. semester er nok til den nødvendige integration ift de kompetencer der fordres.
Refleksionerne i forbindelse med den kliniske undervisning opleves meget varierende i udbytte, det overvejes om de didaktiske kompetencer kan styrkes der.
Samarbejdet med de studerende er meget påvirket at vejledningsorganisationen. Den oprindelige ide efterleves ikke altid i organisationen. Det forstyrrer samarbejdet med såvel studerende som kliniske vejledere. De store grupper og evt. mere intensive forløb (over 10 studerende og fordeling med to seancer til to mindre grupper) hæmmer en refleksion der kan komme i dybden med de studerendes vigtige observationer og sansede erfaringer.
De kliniske vejledere og sygeplejerskerne i praksis er vældig autentiske, hvorfor de studerende kan have svært ved at tage lærerne alvorligt . Desuden overvejes den professionelle rolle forskellige vej- ledere har. Indtil videre er styrker og svagheder i de forskellige roller ikke afdækket og tydelig.
Analyse
Analysen vil fokusere på 4 aspekter der på forskellig vis omhandler stressorer og pædagogiske svagheder i forbindelse med undervisningen på 1. og 2. semester.
Det er relationer, integration af læring, faget sygepleje og den praktiske organisation af undervis- ning og vejledning. Disse aspekter vil blive diskuteret i forhold til resultaterne vedr. frafald for om muligt at få frem, hvordan dette evt. kan forebygges.
Når der læses på tværs af de indsamlede resultater springer det i øjnene, at menneskelige relationer mellem lærere og studerende og studerende imellem, er en af de faktorer der tilskrives stor betyd- ning for både trivslen i undervisningen og læringen. Sprog, der kan inkludere eller ekskludere, nær- hed der fremmer involvering og at læreren kan vise omsorg for den lærende, er nogle af de faktorer de anvendte tekster hver især fremhæver. I interviewet med lærergruppen kommer det frem at, det at man på klassen kender hinandens navne tillægges betydning i forhold til muligheden for at gen-
nemføre en forpligtende dialog. Ses dette i forhold til de læringsteorier Kirsten Nielsen inddrager i sit speciale er gensidig genkendelse og rettethed mod hinanden med til at facilitere læring. Mari- anne Ibsens undersøgelse viser desuden at netop trivsel - det at man ikke føler sig som en del af fællesskabet og formentlig også savner personlig kontakt med underviserne spiller en rolle for fra- fald. Salomonsens undersøgelse viser på hvilken måde et sociologisk perspektiv spiller ind, hun definerer den studerende der har størst risiko for frafald, som den helt unge med en middelgod HF eksamen og som har dumpet en eksamen. (resultater der er samstemmende med de aktuelle tal fra vores skole, se fig. 4). De to studerende Salomonsen interviewede har desuden ikke knyttet nære kontakter med medstuderende og har en sproglig kapital, der er udviklet på hverdagssprogets præmisser.
Den interviewede lærergruppe forventer af sig selv, at de kan etablere en kontakt der kan understøt- te et forpligtende samarbejde med alle studerende, fordi dette formodes at være af stor betydning for læreprocessen.
At opbygge relationer, skabe og holde kontakter må også formodes at have betydning for de stude- rende der vælger at forlade uddannelsen på 1. og 2 semester. Personlige problemer, sygdom og for store eller for små uddannelseskrav ser ud til at være væsentlige begrundelser for frafald. Hvis Sko- len skal have mulighed for at støtte studerende der af disse årsager overvejer at droppe ud, må det formodes at tætte kontakter og personlige relationer har betydning. De tre nævnte områder, er om- råder der berører et personligt plan og derfor kun kan forventes at komme op til overfladen i forbin- delse med tillidsfulde forhold. Det vejledningstilbud sygeplejeskolen udbyder må derfor tilgodese dette krav.
Vejledning må ifølge Lauvås og Handal balancerer mellem undervisning og terapi (Lauvås og Handal, 1997, p.34-59) og der er derfor brug for at udvikle en vejledningsform der tager højde for, på professionel vis, at støtte studerende med personlige belastninger der i øjeblikket forstyrrer deres mulighed for at fortsætte studiet.
Der har desuden vist sig et interessant aspekt idet det er gruppen mellem 24 og 27 år der har det største frafald (se fig. 3). Informationerne giver ingen detaljerede oplysninger om hvorfor det er svært for netop denne gruppe. Projektgruppen har overvejet om denne aldersgruppes overskud til
studiet, måske bliver forstyrret af deres sociale engagement i forbindelse med at stifte familie. Men hvor langt Sygeplejeskolen skal gå i forhold til nærmere afklaring af denne gruppes sårbarhed og behov for støtte ligger uden for dette projekts rammer.
Læreren ser det som en pædagogisk svaghed, at man i undervisningen ikke kan henvende sig direk- te til en navngiven studerende, for på denne måde at inddrage ham eller hende i klassens dialog. Der er nogle stille og nogle talende i alle klasser, men det stresser lærerne når de ikke på en naturlig og respektfuld måde (som ved direkte henvendelse) kan få inddraget de stille, ”juridiske” studerende.
Når dette forekommer, provokerer og stresser det læreren. Der kan selvfølgelig være mange forskel- lige forhold der ligger til grund for at en studerende bliver en ”juridisk elev”. Men set i forhold til denne rapports problemstilling, tillægger lærerne det betydning i integrationen af læring. Lærer- gruppen er meget optaget af, at undervisningen skal give mulighed for bearbejdning og holdnings- dannelse og sådanne processer fordrer forpligtende dialoger og diskussioner hvor meninger formu- leres og brydes.
De fysiske rammer, bordopsætning, store hold og mange lærerkontakter forstyrrer de forpligtende relationer, som lærerne anser som væsentlige for læreprocessen.
Disciplinære problemer stresser og forstyrrer relationen, dette håndteres forskelligt og giver anled- ning til personlige refleksioner over rollen som underviser. Disciplinære problemer og hvordan et forpligtende samarbejde kan understøttes, diskuteres i dag blandt næsten alle lærere og handler blandt andet om de forventninger og krav unge af i dag stiller til samarbejdet med læreren Der kan derfor være god grund til at lærergruppen får mulighed for fælles drøftelser og måske endda øvelse i at udvikle en lærerrolle, der kan harmonere med de unge studerendes og lærernes egne forventnin- ger.
Herudover mener lærergruppen også at de studerendes konkrete læringsaktiviteter, har betydning for deres mulighed for at integrere læring.
Lærergruppen interesserer sig for, hvordan de studerende lærer og hvordan den viden der formidles i undervisningen kan komme til anvendelse og indgå i den enkelte studerendes læringsforløb. De ser det som en pædagogisk svaghed, hvis de ikke kan indgå i mere sammenhængende læringsforløb.
Det handler, ud over at kunne trække den røde tråd mellem fag og emner undervejs i semestret, om at oprette og fastholde et tæt samarbejde med en mindre studentergruppe i forbindelse med kliniske studier og om individuel vejledning i forbindelse med skriftlige opgaver.
Aktiverende undervisningsformer foretrækkes og det stresser læreren, hvis han eller hun ikke får aktiveret de studerende.
I forbindelse med muligheden for at støtte den enkeltes integration af læring, har de resultater der peger mod at studerende med lave karakterer hyppigere falder fra stor betydning. Det formodes at en form for differentiering, hvor undervisningen og vejledningen kan tilpasses den enkelte studeren- des forudsætninger og kvalifikationer kan give bedre arbejdsbetingelser og rum for studerende med knap så stærke boglige forudsætninger. Her tænkes der ikke på at slække på kravene, men i stedet på at hjælpe mere med læreprocessen. Det er interessant at flere undersøgelser fremhæver at der er det højeste frafald hos studerende med HF eksamen. Gruppen har diskuteret, om der på en eller an- den måde også kunne støttes op specielt om denne gruppe. Vi har dog ikke set os i stand til, i for- bindelse med dette arbejde, at fremkomme med egentlige forslag hertil, men der ligger en spænden- de udfordring heri. En udfordring der måske kunne tages op i studievejlednings regi, fordi problem- stillingen ikke alene er knyttet til vores skole.
Som supplement hertil skal en af Kirsten Nielsens konklusioner fremhæves. Nielsen beskriver, hvordan at fortælle og bearbejde fortællinger giver muligheder for udvikling af sygeplejefaglig identitet. Dette må tilskrives stor betydning både i forhold til at komme til orde via egne oplevelser og gennem eget sprog, men også som led i processen med at få faget ind under huden. De stude- rendes fortællinger vægtes i forbindelse med de kliniske studier, hvor refleksion anses som et pæda- gogisk redskab der kan understøtte integrerende læreprocesser. Men organisationen af den kliniske sygeplejelærerfunktion har stor betydning for om sådanne processer kan optimeres. De studerende evaluerer udbyttet af refleksionsseancerne i forbindelse med kliniske studier som meget varierende og det kommer frem i interviewene at lærerrokeringer, brud på den oprindelige ide, uklarhed om de andre vejlederes roller (den faste vejleder og den kliniske vejleder) samt oplevelsen af ikke at besid- de den nødvendige didaktiske kompetence er en stressfaktor for lærergruppen . Den pædagogiske indsats i refleksionsseancerne spiller derfor ind på lærerens mulighed for at støtte integration af læ- ring og det anses som en pædagogisk svaghed, hvis disse seancer ikke fungerer optimalt. Den
praktiske organisation af undervisningen, der udtrykkes i skemalægningen og vejledningsfunk- tionen bliver derfor også en stresser, hvis organisationen ikke giver læreren det rum han eller hun anser for nødvendigt for reflekterende og aktiverende undervisnings- og vejledningsformer. Set i forhold til de sårbare studerende, der er fremhævet i Salomonsens undersøgelse, må det formodes, at netop denne gruppe har et stort behov for gode relationer til vejlederne og ekstra støtte til integra- tion af læring.
Integration af læring handler også om selve forståelsen af sygeplejefaget. Undervisningen i dette fag indeholder en overordnet forståelse af faget gennem emner vedrørende genstandsområde og para- digme, udvalgte sygeplejeteorier, grundlæggende teknikker og procedurer i grundlæggende og symptomatisk sygepleje mm. De studerende ser det som en stresser at nogle af emnerne er yderst abstrakte og at det er svært at se meningen med disse emner. Dette bliver paradoksalt når det ses i lyset af Kirstens Nielsens perspektivering, hvor det faktisk fremstår som en nødvendighed, at syge- plejens genstandsområde tydeliggøres i begyndelsen af uddannelsen. Der er derfor meget brug for at finde en form der fanger de studerende, således at det ønskede læringsudbytte opnås. Dette har ikke mindst betydning i forhold til gruppen med lav kapital, hvor undervisning i de mere abstrakte teo- rier måske kan være med til at motivationen for uddannelsen falder.
De studerende fremhæver desuden at der er for lidt tid til at øve de færdigheder der fordres. De for- venter at sygeplejelæreren påtager sig en rollen som sygeplejerske, når der undervises i demonstra- tionsstuen. De forvirres af at lærergruppen anvender demonstrationsstuen mere som et undervis- ningslokale eller et læringsrum. Lærergruppen balancerer (bevidst og ubevidst) mellem at anvende demonstrationsstuen som sygestue og læringsrum afhængig af de områder der arbejdes med. Lærer- gruppen anstrenger sig for at der skal være plads til de mange forskellige læringsaspekter der indgår i sygeplejen. Det være sig planlægning og systematik, øvelse af anerkendte principper og standarder for teknikker og procedurer, men også at der gives rum til drøftelser og refleksioner over patient- oplevelser og konsekvenser af sygeplejen. Desuden arbejdes der med de studerendes personlige til- gang til ”patienter” alias medstuderende, remedier og bearbejdning af grænseoverskridende situa- tioner. Lærergruppen lægger stor vægt på alle disse forskellige og komplekse læringsstrategier og måske derfor bliver undervisningen i demonstrationsstuen ind imellem meget stressende. Det frem- hæves, at der som minimum skal være en lærer omkring 3-4 senge hvis undervisningen skal fungere tilfredsstillende. Flere i læregruppen har gode erfaringer med rollespil der stimulerer til læring.
