• Ingen resultater fundet

Regionalt våbenkapløb og en eventuel arabisk a-bombe

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Regionalt våbenkapløb og en eventuel arabisk a-bombe"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Mange embedsmænd og andre iagt- tagere i de arabiske Golfstater tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før Iran bliver i stand til at produce- re sine egne atomvåben. Kun få tror, at USA, Israel og det internationale samfund kan gøre noget som helst – politisk eller militært – for at forhin- dre denne forventede ny virkelig- hed.

Og endnu færre tror, at sank tio - ner vil afskrække Teheran fra at bli- ve den næste atommagt.

Men i lighed med resten af verden synes de ikke at have en klar forestil- ling om, hvordan man skal omgås et Iran med atomvåben. Ikke desto mindre er der talrige muligheder på forskellige niveauer, inklusive defen- sive militære forholdsregler og en vestlig atomparaply for at afskrække

fremtidige iranske trusler. På lang sigt kunne man også tilstræbe en arabisk atombombe.

Muligheden for at Iran besidder atomvåben, er allerede begyndt at påvirke de arabiske Golfstater. De har næsten alle bekendtgjort, at de har til hensigt at anskaffe kernekraft til fredelige formål. Fire af dem, især de Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Saudi-Arabien, har været på storindkøb, hvor de har under- skrevet aftaler, der vil styrke deres forsvar i luften og til søs.

Saudierne har købt 72 kampfly af typen Typhoon Eurofighter og op- graderet deres AWACS varslings- og overvågningsfly og deres Patriot anti-ballistiske missilbatterier.

UAE har for sit vedkommende be- stilt THAAD luftforsvars-missilsyste -

43 udenrigs 2 · 2009

Regionalt våbenkapløb og en eventuel arabisk a-bombe

Riad Kahwaji

Hvis Iran anskaffer sig atomvåben og dermed op-

når atomar magtbalance med Israel kan det skabe

en følelse af svaghed og sårbarhed hos arabiske

ledere, som så vil søge at genoprette magtbalan-

cen over for ikke-arabiske stater i regionen

(2)

met mod højtgående trusler sam- men med Patriot PAC-3 missiler og andre supplerende systemer med henblik på at etablere et fuldt inte- greret flerstrenget ballistisk missil- forsvarsskjold. UAE har desuden påbegyndt forhandlinger med Fran - krig om køb af 60 kampfly af typen Rafael, og modtager snart den første af seks multipurpose missilkorvetter af klassen Baynunah plus diverse sy- stemer til at bekæmpe undervands- trusler og forbedre informations-, overvågnings- og rekognoscerings - kapabiliteter til søs.

Stigende spænding

På den måde har stigende spænding på grund af Irans kontroversielle atomprogram udløst et våbenkapløb i de arabiske Golfstater og øget inte - ressen for at anskaffe en nuklear ka- pabilitet. Samtidig har Golfstaterne holdt kommunikationskanalerne til Iran vidt åbne i et forsøg på at mind- ske spændingen mellem de to par- ter, især spændingen mellem sunnit- ter og shiitter som følge af den in- terne magtkamp i Irak og Libanon og det nylige strid mellem Cairo og Hizbollah angående sidstnævntes rolle i våbensmugleri gennem Egyp- ten til Gaza.

Den i forvejen stærke etno-sekteri- ske spænding mellem Iran og dets arabiske naboer omkring Golfen vil sandsynligvis stige, hvis Teheran be- gynder at fremstille kernevåben.

Den arabiske side frygter såvel

iransk overherredømme som en af- tale mellem Washington og Teheran på bekostning af arabiske interesser.

Mange arabiske embedsmænd og analytikere tror, at Washingtons manglende evne til at kontrollere det iranske atomprogram vil tilskyn- de USA til at gå efter en politisk af- tale med Iran på sidstnævntes vilkår, bedre kendt som ‘den store aftale’.

Teheran har indtil videre nægtet at diskutere atomspørgsmålet adskilt fra andre spørgsmål så som Irak, Li- banon, fredsprocessen og Irans rolle som regional magt. Iranske ledere har længe insisteret på én samlet af- tale med Washington, der omfatter alle udeståender mellem de to.

Nye strategier

Øget spænding og formindsket tillid til deres vigtigste strategiske alliere- de, USA, kan drive de arabiske Golf- stater i retning af større selvstændig- hed med hensyn til at søge at forsva- re sig selv ved hjælp af effektiv af- skrækkelse over for et Iran med atomvåben.

Eller de kan blive opmuntret til at søge nye strategiske allierede som hjælper USA eller om nødvendigt erstatter det. Åbningen af en ny fransk flådebase i Abu Dhabi den 26. maj i år var et eksempel på den- ne tendens. Det var den første ikke- amerikanske base i Golfområdet, og yderligere ikke-amerikanske baser kan blive åbnet i området i fremti- den.

44 udenrigs 2 · 2009

TEMA: IRANS VALG

(3)

Indvirkningen på den arabiske gade, inklusive Golfen, af Irans stær- ke retorik om støtte til modstanden og kampen mod Israel har været be- tydelig. Hvis Teheran anskaffede sig atomvåben, ville araberne føle sig forlegne over, at det ikke var lykke- des dem at opnå atomar magtbalan- ce med Israel, når det nu var lykke- des iranerne.

Dette ville skabe en følelse af svag- hed og sårbarhed hos mange arabi- ske ledere, som sandsynligvis ville søge at genoprette magtbalancen over for ikke-arabiske stater i regio- nen.

Manglen på fremskridt i fredspro- cessen ville også anspore mange ara- bere til at opfordre deres ledere til at efterligne Irans afvisende og kon- frontatoriske fremgangsmåde. Den synes i høj grad at have været en suc- ces, mens det ikke er lykkedes arab - erne med deres fredelige og måde- holdne fremgangsmåde at opnå, hvad de anser som en ‘fredelig og retfærdig løsning’ på den arabisk- israelske kamp i almindelighed og

den palæstinensiske sag i særdeles- hed.

Hvis USA og det internationale samfund kan lære at leve med et Iran med atomvåben, vil den almin- delige arabiske antagelse være, at så skulle verden også kunne leve med en arabisk atombombe.

Det vil sansynligvis ikke ske i løbet af et eller to år, men regional geopo- litik og simpel logik ville føre til denne slutning. Det er derfor sand- synligt, at fremtidige militære kon- flikter, især hvis de byggede på etno- sekteriske forskelle i Mellemøsten, ville udvikle sig til ødelæggende atomkrige.

Riad Kahwaji er grundlægger af og di- rektør for Institute for Near East & Gulf Military Analysis (INEGMA).

Artiklen er offentliggjort i bitterlemons- international.org, edition 10 volume 7, den 28. maj.

© bitterlemons-international.org

Oversat fra engelsk af Brita V. Andersen.

45 udenrigs 2 · 2009

Regionalt våbenkapløb og en eventuel arabisk a-bombe

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Enkeltmedlemmer og grupper i organisationen stiller også spørgsmål for at få svar på spørgsmål som: Hvad sker der med mig, hvad vil lederen, kunne man ikke gøre noget.. 6

Dette medfører, at investor typisk vil sprede sin risiko ud på flere aktier (ofte vil N* være om- kring 15-20 selskaber), men dette betyder, at det ik- ke kan betale sig for den

Anden del af artiklen viser, hvordan det civile engagement i konkrete bestyrelser i de selvejende daginstitutioner ikke kan ses som en afgrænset størrelse, men derimod får form og

Jeg hviler mere i mig selv, jeg er blevet bedre til ikke at føle ansvar for alt og alle, jeg giver mere rum til andre, jeg er også blevet bedre til at lytte –og det går rigtigt

Det er ikke min hensigt, og det giver heller ikke nogen mening, at gøre det til en dyd ikke at udvise rettidig omhu.. At tænke sig om og gøre sig umage er en dyd,

Adjunkt Thomas Enemark Lundtofte fra Syddansk Universitet og lektor Stine Liv Johansen fra Aarhus Universitet, diskuterer, med udgangspunkt i en interviewbaseret undersøgelse med

Begrebet anvendes om individer eller grupper, som på forskellig vis lever med udfordringer i deres liv, men uden en egentlig forklaring eller af- grænsning af, hvad

Emoji findes også på computere, men især efter smartpho- nens fremkomst er det næsten udelukkende mobiltelefonens tegnsæt: Det er her, de indgår i hverdagskommunikationen i sms og