Unge og rygestop 9

(1)

(2)

RygestopEvents

En guide til rygestoprådgivning af unge

Peter Dalum, Poul Dengsøe Jensen og Louise Annemarie Borgstrøm

Kræftens Bekæmpelse •Projekt Børn, Unge & Rygning

(3)

RygestopEvents

En guide til rygestoprådgivning af unge Peter Dalum

Poul Dengsøe Jensen

Louise Annemarie Borgstrøm Redigering:

Marie Wiuff Kruse

Mette Skovbo Hvistendahl Kræftens Bekæmpelse 2006 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden 49

2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.rygning.com www.liv.dk www.xhale.dk www.cancer.dk Omslag og tryk:

Erhvervsskolernes Forlag ISBN: ********

Guiden kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

(4)

Indhold

Indledning 5

Unge og rygestop 9

Hvorfor ryger unge? 11

De unges motivation for rygestop 11

Foretrukne metoder til rygestop 12

3

Kommunikation med unge 15

Motiverende samtaleteknik 17

De unge skal selv sætte ord på 18

Rygestopprocessen 21

Før-overvejelsesstadiet 23

Overvejelsesstadiet 23

Forberedelsesstadiet 23

Handlingsstadiet 24

Vedligeholdelsesstadiet 24

Tilbagefaldsstadiet 24

Håndtering af rygestop 27

Rygningens funktion 29

Håndtering af psykiske og sociale årsager til rygning 31

Håndtering af fysisk afhængighed 31

Brandslukning 33

Afholdelse af RygestopEvents 35

Læringsmål 37

Rådgivningsforløbet 38

Afholdelse af konkurrence 44

Praktiske oplysninger til instruktøren 46

Unge, rygning og kræft 49

Sundhed og røg 51

Unge og helbred 58

Kulilte 61

Henvisning til supplerende læsning 65

(5)

Indledning

(6)

(7)

I Danmark ryger 20 % af pigerne og 17 % af drengene i alderen 16 til 20 år dagligt. Henholdsvis 12 % af pigerne og 9,3 % af drengene ryger lejlighedsvist (MULD 2004). Hvert år forsøger ca. 40 % af de unge rygere at holde op, og for 8 til, at projekt Børn, Unge & Rygning de senere år har udviklet en række materialer, der søger at støtte de unge i ønsket om at gennemføre et rygestop.

Denne guide beskriver, hvordan man gennemfører RygestopEvents, som gerne med RygestopEvents er, at det er populært hos de unge og forholdsvist let at få indført på ungdomsuddannelserne. Derudover kan konceptet med fordel

1

Hovedformålet med RygestopEvents er ikke alene rygeophør men i ligeså høj grad ønsket om at få de unge til at reducere deres tobaksforbrug og tilegne sig kompetencer, der muliggør et senere rygestop.

Projekt Børn, Unge & Rygning har udviklet en ungdomsinstruktøruddan- nelse, hvor rygestopinstruktører bliver rustet til blandt andet at afvikle Rygesto- pEvents. Derudover har projekt STOP i en årrække uddannet instruktører til at arbejde med rygestop for voksne. Denne guide henvender sig både til instruktø- rer, der har fulgt ungdomsuddannelsen, og til instruktører, der primært har arbejdet med voksne, men ønsker at beskæftige sig med unge som målgruppe.

Guiden er bygget sådan op, at vi indledningsvis redegør for unges rygning og ønsker om rygeophør. Dernæst følger et kapitel med gode råd til, hvordan man kommunikerer med unge om deres rygning. Herefter følger nogle generelle betragtninger om unges rygestopproces, og vi giver inspiration til, hvordan man som rygestopinstruktør kan vejlede unge i at tackle et rygestop. I det efterføl- gende kapitel beskriver vi, hvordan man afholder RygestopEvents. Vi afslutter med en række faktuelle pointer, der er gode at have med i rygsækken, når man ved afholdelse af RygestopEvents går i dialog med de unge.

Projekt Børn, Unge & Rygning 2006

1 Læs mere om Kræftens Bekæmpelses øvrige tilbud til unge på www.rygning.com

(8)

(9)

Unge og rygestop

1

(10)

(11)

1

Hvorfor ryger unge?

alligevel fortsætter med at ryge, skyldes det, at der følger en række positive side- gevinster med i ’pakken’. Når man taler med de unge selv, fortæller de, at rygningen for dem fungerer som en slags regulator i forhold til at kompensere for de daglige ’ups and downs’, som et ungdomsliv byder på:

”Folk siger måske nok, det er noget pjat, men hvis jeg er oprevet eller ked af det pga. kærestesorg eller lignende, så hjælper en smøg altså. Det er som om, at nikotinen virker afslappende, og så falder man lidt ned på jorden igen. Hvis jeg er hidsig, så går jeg rundt med smøger på mig døgnets 24 timer - det gør jeg virkelig (… ) det indvirker meget på mit humør, synes jeg”. (Sandra)

”Jeg føler, cigaretten får mig til at slappe af, hvis du er stresset eller ked af det.

Meget af det er også noget socialt. Når man sidder med en gruppe af dine ven- ner og alle ryger, så føler man sig ligesom mere bundet til hinanden, end hvis man bare sidder og ikke laver noget”. (Kristian)

Det er vigtigt at understrege, at rygningen ikke har samme funktion for alle rygere. For nogle fungerer rygningen som et kommunikationsredskab, der signa- lerer modenhed, uafhængighed og gruppetilhørsforhold, og som hjælper til at skabe sociale relationer. Andre bruger rygningen til at håndtere problemer med stress, kedsomhed og tristhed, og især blandt piger bruges rygningen som middel til vægtkontrol. Endelig er det velkendt, at rygning reducerer abstinenser, og at rygere oplever, at nikotin har en stimulerende effekt, som giver vedkommende et

’kick’, der skærper opmærksomheden og øger koncentrationsevnen. At ryge har der ryger, og de omstændigheder, der ryges i.

De unges motivation for rygestop

Flere undersøgelser har forsøgt at svare på spørgsmålet ”Hvorfor vil de unge gerne holde op med at ryge?”. Overordnet kan man sige, at de emner, som pri- mært motiverer de unge til rygestop, er økonomi, sundhed og påvirkninger fra andre (venner, sundhedspersonale). Nedenfor ses resultaterne fra to forskellige undersøgelser, der har undersøgt unges motivation for rygestop.

Kapitel 1 • Unge og rygestop

(12)

Undersøgelse 1

De fem vigtigste motiver for rygestop

1) Hvis min ven eller veninde bad mig om at holde op 2) Hvis en person i min nære omgangskreds døde grundet rygning

3) Hvis en læge bad mig holde op 4) Fordi jeg gerne vil leve længere 5) Hvis cigaretter var for dyre

Undersøgelse 2

De fem vigtigste motiver for rygestop 1) Hvis jeg kunne spare penge

2) Hvis jeg så en person, som blev syg af at ryge 3) Hvis jeg indså muligheden for bedre sundhed 4) Hvis jeg kan komme i bedre form eller har chancen for at komme på et sportsholde

5) Være sammen med ikke-rygere

Især sundhedstemaet kan virke overraskende, når man tænker på, at det er de færreste unge, som her og nu mærker de store sundhedsgener ved rygning. Man ved dog fra interviewundersøgelser med unge, at mange enten selv har oplevet sundhedsmæssige problemer i forbindelse med deres rygning eller kender nogen, som har.

Foretrukne metoder til rygestop

Ser man på de metoder, som unge foretrækker i forbindelse med et rygestop, er der grundlæggende tale om to tilgange: 1) Gradvis nedtrapning i forbrug som indledning til rygestoppet samt 2) fuldstændigt rygestop fra den ene dag til den anden. Endvidere viser undersøgelser, at de færreste har planer om at bruge formaliseret hjælp.

Metoder til rygeophør

• Skære gradvist ned på forbruget (ca. 70 %)

• Undlade at købe cigaretter (61 %)

• Skifte til ’milde’ cigaretmærker (47 %)

• Stoppe fuldstændig (34 %)

• Kun ryge andres cigaretter (22 %)

• Bruge et rygestopprogram (15 %)

• Andet (6 %)

(13)

1

Udover metoder til rygeophør spurgte undersøgelsen også til, hvilke hjælpemid- ler de unge kan anbefale til andre unge i forbindelse med rygestop.

Anbefalede metoder til rygeophør

• Viljestyrke

• Støtte fra en ven

• Nikotinsubstitution

• Gruppeophørsprogram

• Stopguide

Som det fremgår af undersøgelsesresultaterne, opleves viljestyrke og støtte fra venner som de vigtigste faktorer, når man skal holde op med at ryge. Det skal bemærkes, at undersøgelsen endvidere viser, at unge, som har erfaringer med rygestop, er mere positivt stemt overfor mere formaliseret hjælp i form af f.eks.

rygestopkurser end unge, som ikke tidligere har prøvet at holde op med at ryge.

Hvis man skal forstå, hvorfor nogle unge fortsætter med at ryge, mens andre har forhold til rygning og rygestop. Dette har man gjort i en lang række internatio- nale undersøgelser, og resultaterne peger på, at de unge, som har lettest ved at holde op med at ryge:

• Omgås færrest rygere

• Er mest ’velfungerende’ i forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, har ingen problemer med kriminalitet etc.)

• Har den største sociale og psykologiske ballast

• Har en oplevelse af, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante

• Har troen på, at de kan gennemføre et rygestop

• Har redskaber til at håndtere de svære situationer, hvor de plejer at ryge (f.eks. når de oplever stress, tristhed eller andre psykisk eller socialt bela- stede situationer)

• Er mindst fysisk afhængige.

Således er der meget, der tyder på, at et succesfuldt rygestop forudsætter en hos de ’stærkeste’ unge.

Kapitel 1 • Unge og rygestop

(14)

(15)

Kommunikation med unge

2

(16)

(17)

Når man som rygestopinstruktør skal rådgive andre om livsstil, er der en række grundregler, som man skal overholde og en række faldgruber, som man for alt i verden skal undgå. I dette afsnit introduceres de mest centrale begreber fra den motiverende samtaleteknik, og vi ser nærmere på instruktørens rolle som livs- stilsrådgiver.

Motiverende samtaleteknik

Det er en helt central værdinorm i forbindelse med et rådgivningsforløb, at ved- varende forandringer i adfærd kun kan nås, hvis beslutningen om f.eks. rygestop tages af den unge selv. Instruktørens rolle er at være katalysator i en proces, hvor den enkelte tilegner sig viden om både konsekvenser ved rygning og handlemuligheder i forbindelse med rygestop. Med andre ord kan man sige, at det er den mende med at nå dem. Dette syn på rådgivning er grundlæggende i den motiverende samtale.²

Grundtanken i den motiverende samtale er:

• At styrke troen på, at forandring er mulig

• At tage udgangspunkt i den unges egne holdninger, overvejelser og ønsker

• At undgå modstand og konfrontation i samtalen

• At hjælpe den unge til at afklare tvivl og dermed starte en forandringspro- ces

• At anerkende retten til selv at bestemme.

Forudsætningen for at kunne rådgive på en motiverende måde er ikke, at man er i stand til at kunne lægge argumenter i munden på andre eller få andre til at tale en efter munden. Det handler derimod om, at man har en neutral og udforskende indstilling, der gør, at personen, man rådgiver, oplever oprigtig interesse i netop hans eller hendes syn på situationen. Opbygningen af motivation sker ved, at den unge bliver afklaret om eksempelvis fordele og ulemper ved et rygestop.

2

Kapitel 2 • Kommunikation med unge

2) Teknikken er beskrevet udførligt i bogen ”At tale om forandring - en bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik”. Bogen kan downloades på Sundhedsstyrelsens website:

http://www.sst.dk/publ/Publ2000/At_tale_om_forandring.pdf

(18)

De unge skal selv sætte ord på

En af styrkerne i den motiverende samtaleteknik er, at den lægger op til, at den unge selv sætter ord på de overvejelser, han eller hun gør sig om sin rygning. I praksis gøres dette ved, at man fortrinsvis stiller åbne spørgsmål som ”hvordan opfatter du dig selv som ryger?” eller”hvad får du ud af at ryge?”. Efterfølgende kan man neutralt opsummere svaret for at skabe overblik:”Som jeg hører det, så ryger du mest, når du er sammen med andre, og især hvis I skal have tiden til at gå?” eller”du ryger altså, når du føler dig stresset?”.

Det er også vigtigt, at man styrker troen på, at forandring er mulig. Dette kan gøres ved, at man spørger til tidligere succeser på lignende områder som f.eks.

forandringer i motions- eller kostadfærd. Det kan også ske ved, at man i fælles- et rygestopforsøg. Her kan det være virkningsfuldt at spørge handlingsorienteret, således at den unge undersøger alternative handlingsmåder:”Hvad vil du gøre, når I sidder sammen i gruppen, og der er én, der begynder at ryge?” eller”hvad kunne du forestille dig, at man kunne gøre i den situation?”.

Hvis man har den rette indstilling, kan man nå utroligt langt med nogle af de relativt simple teknikker fra den motiverende samtale – også selvom man ikke endnu har den store rådgivningserfaring. I det følgende har vi opstillet to rådgiv- nings-typer, som repræsenterer henholdsvis den ideelle og den værst tænkelige instruktør.

Facilitatoren

Facilitatoren er rygestopinstruktøren, som arbejder procesorienteret med de unge. Han eller hun forsøger at guide deltagerne igennem en proces, hvor de får mere information om rygning og rygestop, bliver bevidste om, hvorfor de ryger, at stoppe. Facilitatoren leverer viden og erfaringer om disse emner, men det er de unge selv, som kommer med løsningsforslag og tager ansvar for rygestoppet.

Facilitatoren er med andre ord fødselshjælper i processen, og da facilitatoren ikke oplever, at det er hans ansvar, om de unge ryger eller ej, har han heller ikke nogen interesse i at kontrollere de unges rygning efter kurserne – f.eks. på skolen. Facilitatoren stiller sig i det hele taget fuldstændig neutral i forhold til, hvad der er godt eller skidt for de unge.

Som facilitator udtrykker man forståelse for, at det kan være svært at stoppe, man roser for de små sejre (f.eks. en mindre rygereduktion) og gør det klart for rygestopperen, at et mislykket forsøg ikke er verdens undergang.

Man vil altid forsøge at vende den dårlige samvittighed eller negative oplevelse til noget positivt og har det som mål, at kurserne holdes i et uformelt og dialogbaseret miljø.

(19)

Missionæren

En missionær ser de unges rygning som et problem, som han eller hun har til opgave at fjerne via rådgivning. Grundlæggende mener missionæren ikke, at unge har et frit valg i forhold til at ryge, og derfor er det heller ikke nogen succes for missionæren ”blot” at opnå rygereduktion eller forsøg på rygestop – de unge skal stoppe deres rygning helt, før et rådgivningsforløb er vellykket. Missionæren kender alt til rygningens skadevirkninger og har måske selv personlige erfaringer med dem, som han meget gerne fortæller om. Hvis de unge ønsker at diskutere disse synspunkter eller kommer med modstridende holdninger, bliver sådanne holdninger afvist af missionæren som sabotage eller manglende viden. Missio- nærens ord er ret og står ikke til diskussion!

Individuelle hensyn til de unges rygevaner og behov for individuel råd- givning må i rådgivningsforløbet vige til fordel for en basal viden om rygning og rygestop. Undervejs i rygestoppet er det så missionærens opgave at kontrollere de unges forsøg på at kvitte cigaretterne, og hvis rygestoppet mislykkes, mener missionæren, at den bedste støtte må være at give dem dårlig samvittighed.

I praksis kan det være svært altid at indtage facilitatorrollen. Det gælder især, hvis man bliver for bekymret på de unges vegne og ikke kan distancere sig så meget fra den enkelte, at man kan acceptere de valg, vedkommende tager. Det kan også være, man føler, at man ikke har gjort sit arbejde som instruktør godt nok, hvis de unge ikke holder op med at ryge. I begge tilfælde må man holde fast i, at ens rolle er at hjælpe den enkelte til afklaring og opbygning af andre handlemåder – ikke at træffe valg på personens vegne. Hvis en person begynder at ryge igen, er det ikke ensbetydende med, at det arbejde, der er udført i forbindelse med rådgivningsforløbet, har været forgæves. Det kan være, at det lykkes næste gang, eller at personen kan bruge erfaringen i andre sammenhænge.

Kapitel 2 • Kommunikation med unge

2

(20)

(21)

Rygestopproces- sen

3

(22)

(23)

Det er de færreste unge, som succesfuldt ændrer adfærd fra den ene dag til den anden. Tværtimod er adfærdsændringer som oftest resultat af en proces, der er kendetegnet ved, at den unge både gør sig en række overvejelser om fordelene og ulemperne ved forandringen samt prøver den nye adfærd af i det små. I forhold til rygning kan det f.eks. ske ved, at en person, der overvejer rygestop, eksperi- menterer med sin rygning ved at lade være med at ryge i forskellige situationer.

En person, der går fra at være ryger til ikke-ryger, bevæger sig således igennem forskellige stadier i løbet af forandringsprocessen. Disse stadier kaldes: Før-overvejelse, overvejelse, forberedelse, handling, vedligeholdelse og tilbagefald.

Før-overvejelsesstadiet

dring. En ryger på før-overvejelsesstadiet er glad og tilfreds med sin rygning og ønsker under ingen omstændigheder at holde op. De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved rygningen bortforklares med undskyldninger som: ”Min bed- stefar røg som en skorsten, og han blev næsten hundrede år”, eller ”Døden skal jo have en årsag”. Generelt forholder personer på før-overvejelsesstadiet sig ikke til de ulemper, der kan være forbundet med en bestemt adfærd, men fremhæver i stedet de fordele, adfærden giver dem.

Overvejelsesstadiet

Begynder en person at sætte spørgsmålstegn ved en bestemt adfærdsform, kan vedkommende siges at være på overvejelsesstadiet. Personer på overvejelsesstadiet har ikke længere et uproblematisk forhold til den pågældende adfærd, og stadiet er kendetegnet ved afvejninger af fordele og ulemper i forbindelse med en eventuel forandring.

Forberedelsesstadiet

På forberedelsesstadiet har folk intentioner om at ændre adfærd inden for den nærmeste fremtid. Forberedelsen kan bestå i:

• At fastlægge en dato for den nye adfærd

• At prøve den nye adfærd af i det små

3

Kapitel 3 • Rygestopprocessen

(24)

• At lægge strategier for, hvad der skal gøres ved abstinenssymptomer

• At planlægge, hvordan man får hjælp i svære perioder

• At skaffe sig viden og få bekræftelse i det fornuftige i at ændre sin adfærd

• Evt. at aftale tid for en opfølgende samtale.

Handlingsstadiet

Handlingsstadiet løber fra det tidspunkt, hvor omlægningen af den gamle adfærd begynder og til tidspunktet, hvor man kan sige, at den nye adfærd delvist er blevet dagligdag. Handlingsstadiet er kendetegnet ved, at omlægningen af adfærd fylder meget i den enkeltes liv, og der vil i forhold til rygning være både fysiske og psykiske abstinenser, som man arbejder med dagligt.

Vedligeholdelsesstadiet

Efter en periode på handlingsstadiet begynder den nye adfærd at være så indar- bejdet, at den kan betegnes som en ny vane eller livsstil. Dette er ofte en periode, hvor man føler, at det værste er overstået, og man godt kan slappe lidt af. I praksis har det dog vist sig, at der fortsat er god grund til at være på vagt, da det ofte er i denne fase, der sker tilbagefald.

Tilbagefaldsstadiet

I de tilfælde, hvor det ikke lykkes at opretholde den nye adfærd, er der tale om et tilbagefald. Populært sagt ’falder man i vandet’ og vender tilbage til den gamle vane. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at et tilbagefald er en forholdsvis

man som vejleder og rådgiver vender nederlaget til noget positivt og får afklaret spørgsmål som:”Hvad gik godt?”,” hvorfor gik det alligevel galt?” og”hvad kan gøres for at forbygge, at det går galt en gang til?”. Et tilbagefald kan således bruges som læring i forhold til senere ændringsforsøg.

Erfaringerne med rygestopkurser for unge er, at de unge er handlingsori- enterede, når de skal forholde sig til deres stopproces. Det betyder, at man så vidt muligt skal tilrettelægge rådgivningsforløbet så øvelses- og oplevelsesorienteret som muligt og forsøge at give de unge konkrete erfaringer med mindre rygestop- forsøg – som eksempelvis at lade være med at ryge en enkelt dag. Dette er et forsøg værd, selvom man som rådgiver oplever, at de unge ikke er helt parate til et endeligt rygestop. Så længe man er forberedt på, at de unge ikke nødvendigvis fastholder stoppet og hjælper dem til at få omsat deres erfaringer til positiv læ-

(25)

ring, som de kan bruge næste gang, de forsøger at stoppe. Nedenfor ses de seks

faser illustreret.

3

Kapitel 3 • Rygestopprocessen

(26)

(27)

Håndtering af ryge- stop

4

(28)

(29)

En måde, hvorpå man kan øge de unges tro på, at de kan gennemføre et rygestop, er ved at give dem kompetencer og redskaber til at tackle de situationer, hvor de normalt ryger. Første trin i denne proces er at erkende rygningens funk- trin opstiller strategier til tackling af disse situationer.

De tre trin:

1) Erkendelse af rygningens funktion

3) Opstilling af strategier til tackling af svære situationer.

Man skal arbejde med håndteringen af svære situationer både før og efter rygestoppet. Før rygestoppet er det med til at øge den enkeltes tro på, at det kan lade sig gøre at gennemføre et rygestop. Efter stoppet øger det sandsynligheden for, at vedkommende kan vedligeholde dette. I tilfælde af tilbagefald kan arbejdet med stopproblemer være med til at øge bevidstheden om, hvad man kan lære af sit stopforsøg, og hvad man skal forberede sig på til næste forsøg.

I dette afsnit gives indledningsvis værktøjer til at hjælpe den unge med at nå frem til en erkendelse af rygningens funktion. Herefter kommer vi med idéer til, hvordan man kan arbejde med de problemer, som man kan komme ud for,

• Rygningens funktion

• Håndtering af psykologiske og sociale problemer

• Håndtering af fysisk afhængighed

• Brandslukning.

Rygningens funktion

Når man arbejder med rygestop for unge, er det centralt at få afklaret, hvilken funktion rygningen har for den enkelte. Det kan være, at de unge allerede inden et rygestop er meget bevidste herom og kan beskrive rygningens funktion med præcise ord. Det kan også være, at de unge oplever, at de ’bare ryger’, og at de første erfaringer med rygestop fører til erkendelsen af, at det rent faktisk er svæ- rere end som så at lade være med at ryge. I sådanne tilfælde kan det første skridt være erkendelsen af rygningens funktion. En sådan erkendelse kan hjælpe til at

Kapitel 4 • Håndtering af rygestop

4

(30)

og hvor det er nødvendigt at have forberedt alternative handlemuligheder, som kan erstatte rygningen.

For at hjælpe den enkelte unge med at afklare rygningens funktion, er det som rådgiver relevant at stille spørgsmål som:”I hvilke situationer ryger du?” og

”hvad bruges rygningen til?”

med til at øge bevidstheden om rygningens funktion.

Drop vanesmøgerne

Denne øvelse giver de unge mulighed for at blive klogere på deres egen rygning og samtidig blive opmærksomme på, hvilke cigaretter de ryger af vane frem for af egentlig trang. De bliver bedt om at huske tilbage på de cigaretter, de røg i går, og hvilke af disse, de kunne have undværet. Dernæst skal de beskrive, hvornår og i hvilke situationer de ryger. Mange af cigaretterne vil være forbundet med bestemte situationer – her kan man spørge til, om de var nødvendige og hvorfor.

statte dem, f.eks. en sms-besked, et stykke tyggegummi eller noget lakrids. Nogle

Lav rod i røgen

Denne øvelse har også til formål at give de unge mulighed for at bryde vaneryg- ningen. Ved at lave ’rod i røgen’ brydes den ukritiske rygerytme. Man kan lave

’rod i røgen’ ved f.eks.:

• At skifte cigaretmærket ud med et, manikke kan lide

• At skifte rygehånd

• Kun at ryge halve cigaretter

• At skifte lighteren ud med tændstikker

• At nøjes med at ryge, når man er alene

• At nøjes med at medbringe det halve antal smøger af, hvad man plejer til næste fest

• At udsætte rygningen mindst fem minutter, efter at man føler rygetrangen

• At opholde sig mindre de steder, hvor der ryges meget

• At sende en sms-besked hver gang, man vil ryge og fortælle, at nu tænder man en smøg.

(31)

Håndtering af psykiske og sociale årsager til rygning

Der er tale om psykologiske og sociale årsager til rygning, når cigaretter bruges til at håndtere problemer med stress, kedsomhed og tristhed, eller når de anvendes som et kommunikationsredskab. Mange unge rygere er socialt eller psykologisk afhængige af deres rygning og vil derfor i forbindelse med et rygestop komme i situationer, hvor de mangler smøgen til at tackle et givent problem (eksempelvis i tilfælde af kærestesorg eller når man sidder sammen med vennerne). I de situatio- skal kunne vedligeholde et rygestop. Som rådgiver kan man hjælpe til i den pro- kan evt. gå frem efter følgende trinmodel:

1) Første trin er, at den unge får beskrevet situationen, hvor han eller hun havde svært ved ikke at ryge. Undgå at komme med fortolkninger, men lad den unge selv beskrive situationen så konkret som muligt. Stil afklarende spørgsmål, og spørg ind til rygningens funktion i den pågældende situation.

Hos en person der oplever, at vedkommende især har svært ved at lade være med at ryge i stressede situationer, kan det være centralt at få stillet spørgsmål som:”Ryger du for at kunne holde pauser, eller ryger du for at kunne koncentrere dig?”.

2) Andet trin er at få personen til at overveje andre handlemuligheder end ryg- ning i den pågældende situation. Her er det centralt at få talt om, hvorvidt man kunne have erstattet rygningen med noget andet, eller om man helt kunne have undgået de problemer, som førte til, at man havde behov for at ryge.

3) Tredje trin

strategier, der skal anvendes næste gang, et lignende problem opstår. På denne måde bliver den unge forberedt på, hvorledes et givent problem kan tackles. Afhængigt af problemet kan det være, at vedkommende skal have en aftale om at kunne ringe til en ven i tilfælde af stress eller nervøsitet eller sørge for at have frugt eller bolcher ved hånden næste gang, vennerne ryger. Det kan også være, at personen skal forebygge rygetrangen ved at vælge at gå i byen med sine ikke-ryger venner.

Håndtering af fysisk afhængighed

Unge bliver ikke kun socialt og/eller psykisk afhængige af rygningen, de bliver også i et vist omfang fysisk afhængige. Undersøgelser viser, at et sted mellem 20

% og 60 % af alle unge rygere kan betegnes som værende fysisk afhængige af tobakken. Der er meget stor variation de unge rygere imellem, og man kan derfor både komme ud for unge, hvor den fysiske afhængighed må betegnes som lille

4

(32)

eller moderat og ikke nødvendigvis den egentlige barriere for rygestop, og unge, som oplever voldsomme abstinenser i forbindelse med et rygestopforsøg, og hvor den fysiske afhængighed er en reel barriere for, om de kan holde op. Hvor- vidt en person er fysisk afhængig, afhænger både af tidligere rygning (hvor meget og hvor længe man har røget) og biologiske forhold.

Det kan være svært at vurdere, om unge er fysisk afhængige eller ej. Der stoppe, når de har lyst. Disse personer oplever i forbindelse med stopforsøg, at det er væsentligt sværere at undvære cigaretterne, end de forventede – bl.a. på taler om, at de er voldsomt fysiske afhængige, på trods af at de f.eks. uden problemer er i stand til at lade være med at ryge i en hel uge (hvilket er et klart signal om, at personen ikke er fysisk afhængig). Her kan man måske tale om, at de bruger den fysiske afhængighed som en slags undskyldning for ikke at holde op. Man er derfor nødt til at være varsom med at lægge for megen vægt på unges umiddelbare udsagn om afhængighed og i stedet undersøge den unges rygeadfærd mere indgående, inden man vurderer, om personen reelt er fysisk afhængig. Nedenfor unge er fysisk afhængig.

Fysisk afhængighed Forslag til spørgsmål

Fysiske symptomer • Oplever du svimmelhed og ubehag i forbindelse med nikotinindtagelse?

• Oplever du, at du har brug for mere nikotin for at opnå den ønskede effekt?

• Oplever du tristhed, irritabilitet, manglende koncentrationsevne, øget hjertefrekvens eller øget appetit i forbindelse med fravær af nikotin, og hvor der ikke er andre forklaringer på reaktionerne?

Rygeadfærd • Har du gentagne gange forsøgt at holde op med at ryge uden succes?

••

hvor der ikke må ryges?

• Ryger du typisk efter situationer, hvor rygning ikke har været muligt i længere tid (f.eks. om morgenen eller efter en biograftur)?

Hvis der bliver svaret ’ja’ til spørgsmålene om fysiske symptomer og ’nej’ til spørgsmålene om rygeadfærd, kan det være udtryk for fysisk afhængighed. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være svært at skelne imellem den fysiske afhængighed og de mere sociale og psykologiske aspekter ved rygningen. F.eks.

kan morgenrygning sagtens være socialt betinget, og gentagne stopforsøg kan være tegn på psykologisk eller social afhængighed.

Den fysiske afhængighed er størst lige efter et rygeophør – allerede ved uger uden nikotin vil mange opleve, at de fysiske symptomer er delvist eller helt borte.

(33)

Nikotinafhængighed udvikles over tid og i takt med et regelmæssigt forbrug af cigaretter. Ud fra en generel betragtning kan man sige, at da mange unge rygere kun har røget i kort tid, vil nikotinafhængighed ikke altid være den væ- sentligste barriere for rygestop. Hovedparten af de unge vil i stedet primært have brug for hjælp til at håndtere de sociale og psykologiske aspekter ved et rygestop.

Nikotinsubstitution skal således ikke som udgangspunkt anbefales til unge.

Brandslukning

I forbindelse med et rygestop vil der være en række umiddelbare konsekvenser både på det fysiske og psykiske plan. Dette kan skyldes egentlig nikotinafhængig- hed, men hænger også sammen med det psykologiske og vanemæssige ’tab’, som rygeophøret indebærer. Derudover er der en række helbredsmæssige ’gevinster’, som allerede kan mærkes kort tid efter ophøret. Det er vigtigt at undersøge reaktionerne på et rygestop, da dette giver rygestopperen en meget konkret oplevelse af, hvad cigaretten gør ved kroppen.

En person, der holder op med at ryge, oplever ikke konstant en følelse af nikotinhunger. Trangen dukker snarere op i ’bølger’, der varer 3-5 minutter.

Nikotinhungeren opleves stærkest i de situationer, der plejer at udløse rygningen.

Det er meget individuelt, hvordan man tackler den fysiske afhængighed. I en undersøgelse af unge og rygning blev otte, unge eksrygere spurgt, hvordan de tacklede disse svære situationer, hvor rygetrangen meldte sig. Som det fremgår af følgende citater, er de strategiske tiltag meget forskellige fra person til person:

Dina valgte at tænke på de sundhedsmæssige gevinster ved rygestoppet:

”Når det var særlig slemt, så tænkte jeg på, at jeg følte mig bedre tilpas, for det gjorde jeg også. Jeg kunne også mærke det på min kondi. Og det tænkte jeg meget på, det var dejligt”.

”Jeg sagde til mig selv: ’Bare prøv en time til’, og så gik der to timer, og så havde jeg glemt det og lavede noget andet. Man skal ville holde op, ellers går det ikke.

Det skulle jeg i hvert fald”.

Daniella forsøgte at få rygetrangen til at forsvinde ved at lade være med at tænke på rygning:

”Når det var virkelig, virkelig slemt, lod jeg bare være med at tænke på rygning overhovedet. Så kunne jeg godt. Eller også løb jeg en tur eller cyklede en tur”.

4

(34)

Både Ida og Jesper valgte at erstatte rygningen med noget spiseligt. Ida svarede:

”Jeg spiste bolcher”, og Jesper svarede:”Jeg tog et æble”.

Nedenfor er listet en række idéer til strategier, som kan afprøves i processen med at komme over rygetrangen uden at falde i vandet:

• Spis lakrids, vingummi, pastiller

• Træk vejret dybt

• Lyt til musik

• Tyg tyggegummi

• Brug plastic-mentholcigaretter

• Skriv en sms-besked

• Snak med en ven/veninde

• Ring til stoplinjen og tal med en rygestopinstruktør (tlf. 80 31 31 31)

• Find hjælp på nettet www.xhale.dk

• Læg penge til side, og køb en stor ting for det, du sparer.

’Hvordan tackler du din rygetrang’(se næste kapitel). Pjecen indeholder otte unges fortællinger om, hvordan de ’kom fri’ af cigaretterne.

(35)

Afholdelse af

RygestopEvents

5

(36)

(37)

RygestopEvents er et tilbud til unge, som gerne vil have mere viden om rygning ryge – enten her og nu eller på længere sigt. Derudover er der en række delmål, som alle støtter op om det overordnede formål:

for dem

event-sessioner afholdt med en uges mellemrum. Hver event-session går ud på, på dagen et centralt sted på en uddannelsesinstitution. Ved boden tilbydes kulil- temålinger, kort rådgivning, deltagelse i en konkurrence, øvelser samt en række postkort og materialer, som har forskellige temaer i forhold til rygning og rygestop. Det er væsentligt, at event-boden er centralt placeret på skolen, og at de unge har mulighed for at tage de materialer, de ønsker. Som afslutning på hver event-session efterlades postkort samt andet selvhjælpsmateriale, som de unge efterfølgende har mulighed for at tage.

Læringsmål

Udover redskaber, som retter sig direkte mod selve rygestoppet, rådgives der ved event-sessionerne om nogle generelle kompetencer i forbindelse med f.eks.

ansvar for egne valg, håndtering af svære situationer samt fastsættelse og for- følgelse af personlige mål. Kompetencer, som de unge også kan bruge i andre situationer.

Helt konkret har vi opstillet en række mål for læring, der beskriver de kompetencer, som de unge gerne skulle tilegne sig i forbindelse med et rådgiv- ningsforløb. De unge skal:

• Kunne formulere et personligt mål om rygestop

• Indse, at det er bedre at stoppe her og nu end senere

• Kunne fastsætte en stopdato

• Opleve, at det kan lade sig gøre at stoppe

• Opleve, at rygningens skadevirkninger er personligt relevante

5

Kapitel 5 • Afholdelse af RygestopEvents

(38)

• Kende til både kort- og langtidskonsekvenserne ved rygning

• Kunne nævne personlige grunde til at fortsætte med at ryge

• Kunne nævne personlige grunde til at stoppe med at ryge

• Kunne registrere de forandringer, den nye adfærd fører med sig, og justere handlinger derefter

• Kende forskel på psykisk og social afhængighed f.eks. stress eller tristhed

identitet eller gruppetilhørsforhold tere f.eks. kedsomhed

• Registrere og fastlægge håndteringsstrategier for fysisk afhængighed af nikotin.

Disse mål for læring skal opfattes som vejledende, og det er vigtigt, at der tages tencer, og at andre måske mangler nogle, som ikke er nævnt i dette materiale. I beskrivelsen af rådgivningsforløbet gives forslag til, hvordan man som rygestop- instruktør kan hjælpe de unge til at opnå læring på forskellige punkter.

Rådgivningsforløbet

Rådgivningsforløbet kan opdeles i tre faser, hvor første fase omhandlerkontakten, anden fase selvehovedforløbet og tredje faseafslutningen

faser illustreret:

1. fase: Kontakt Kuliltemåling/øvelser

2. fase: Hovedforløb

Rygevaner - Motivation - Håndteringsstrategier

3. fase: Afslutning

Udfordring - Henvisning til yderligere hjælp

(39)

Erfaringerne fra tidligere har vist, at det generelt ikke er det store problem at til- trække de unges opmærksomhed ved event-boden. Når det spredes på skolen, at man kan få ’målt sine lunger’, er der mange, som kommer hen til boden for at se nærmere. Nogle gange skal man være en smule udfarende og spørge tilskuerne, om de ikke vil prøve at være med. Erfaringerne viser, at de unge er interesserede i at tale seriøst om deres rygning, og der er derfor ingen grund til at spille ’ung med de unge’ for at fastholde deres opmærksomhed. Tværtimod kan denne form være med til at underminere situationens alvor. Det er derfor væsentligt, at man holder fast i sin egen personlige stil og fremstår troværdig, når man skal rådgive de unge.

De unge, der henvender sig i event-boden, er ikke alle lige motiverede for et rygestop, hvilket kan betyde forskellige målsætninger for de enkelte rådgiv- ningsforløb. I nogle tilfælde vil det være en succes, hvis man kan få den unge til at begynde at overveje et rygestop, i andre tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at få den unge til at ændre sine rygevaner i bestemte sammenhænge eller måske holde helt op. Det væsentlige er, at hver enkelt person, der henvender sig i boden, får et individuelt respons, som tager afsæt i personens sociale miljø, nuværende rygevaner, motivation og erfaringer med rygestop.

Tilbuddet om de forskellige materialer, som understøtter og uddyber emnet for samtalen mellem rådgiveren og den unge, er en væsentlig del af rådgiv- ningsforløbet. Vi har derfor udarbejdet en række materialer til brug ved afholdelse af minirygestopkurser. I det følgende gennemgås rådgivningsforløbets tre faser, og mulighederne for anvendelse af materialerne præsenteres. Derudover opstilles der forslag til spørgsmål, som den unge kan stilles i rådgivningsforløbet.

Spørgsmålene skal forstås som inspiration, og det er således op til den enkelte rygestopinstruktør at formulere sine egne spørgsmål.

Fase 1: Kontakt

I indledningsfasen er kontakten til den enkelte person helt afgørende for det videre forløb. Start med at spørge til personens navn og alder og spørg eventuelt til nuværende rygevaner. Vi har gode erfaringer med, at man i den indledende fase fortsætter med en kuliltemåling eller øvelser, som sætter fokus på rygningens teresserede i at få foretaget en kuliltemåling. Denne har også vist sig som et godt udgangspunkt for den videre samtale.

Forslag til øvelser og materialer

Kuliltemåling kan med fordel foretages som indgang til en dialog om den unges rygevaner. En kuliltemåling foregår ved, at den unge holder vejret i en kort periode, så CO-koncentrationen i lungerne og blodkarrene udlignes. Derefter puster vedkommende ind i kulilteapparatet, som næsten omgående registrerer CO-indholdet i lungerne. Som udgangspunkt skal alle unge, der får lavet en kul- iltemåling, have udleveret et kuliltekort, som beskriver, hvad kuliltetallet står for.

Skillepunkterne i tabellen på kuliltekortet skal opfattes som vejledende. F.eks. vil

5

(40)

skillepunktet mellem ’let-rygere’ og passiv rygere ikke være nøjagtig 5 ppm, men det er det niveau, som bedst adskiller dem, da højere indhold end 5 ppm hos passiv-rygere normalt aldrig vil forekomme. For at kunne informere de unge om kulilte i forbindelse med kuliltemålingen anbefales det at læse guidens kapitel 7 om kuliltemåling.

I forbindelse med kuliltemålingen er det oplagt at forklare tallenes betydning og følge op med spørgsmål som:”Hvad siger tallet dig?”,”har du oplevet, at din kondi bliver påvirket, når du ryger?”og”havde du regnet med, at man kunne måle på dine lunger, at du ryger?”. Den unge opfordres til at gemme kulilte-kortet til sammen- ligning med eventuelle senere målinger. Dette kan være et meget virkningsfuldt pædagogisk redskab i forhold til at illustrere konsekvenserne ved rygning, hvis det betyder, at den unge senere ændrer sit forbrug og kommer tilbage og får lavet en ny måling.

Sugerørsøvelsen er en rigtig god pædagogisk øvelse, der giver de unge en per- sonlig oplevelse af, hvad det vil sige at leve med nedsat lungefunktion. Øvelsen går i al enkelhed ud på, at man giver de unge (typisk en gruppe på 3-6 personer) et sugerør hver. Herefter skal de unge holde sig for næsen og lukke læberne tæt om sugerøret, så de kun kan trække vejret igennem sugerøret. Gruppen sendes ud på en moderat anstrengende opgave som f.eks. gang op og ned af nogle trapper eller småløb frem og tilbage på en gang. Det er vigtigt, at man undervejs opfordrer de unge til kun at trække vejret igennem sugerøret. Efter øvelsen tager man en snak om, hvordan dette føltes etc. Man kan i den sammenhæng vise postkortet´Tør du se, hvad røgen gør ved din krop´ og fortælle lidt om rygerlunger, og om hvordan det må være at leve et liv med kun 10 procent lungekapacitet.

(41)

Skjorten er en anden øvelse, der giver de unge et indtryk af, hvad det vil sige at blive syg af sin rygning. Formålet med øvelsen er at illustrere, hvordan det er at leve videre efter en blodprop i hjernen med en lammelse i den ene arm. Øvelsen eller trøje af. Derefter skal de tage den på igen ved hjælp af kun den ene arm.

Tjæreglas er ikke en decideret øvelse, men handler, som navnet angiver, om, at man fylder et glas med den mængde ´tjære´, som de unge hver især inhalerer, hvis de ryger 20 cigaretter om dagen i ét år. Tjæreglasset laves ved, at man tager et tomt syltetøjsglas, putter en deciliter varmt vand i og tilsætter en vis mængde give de unge et konkret billede af, hvad det er, de inhalerer, når de ryger. Her kan man med fordel anvende postkortet ´Cigarettens indholdsstoffer´.

For bedst muligt at kunne informere de unge om rygningens sundhedsmæssige konsekvenser anbefales det at læse kapitel 6 om unge, rygning og kræft.

Fase 2: Hovedforløbet

skønnes relevante for den person, det drejer sig om. Det kunne eksempelvis være

Temaer Forslag til spørgsmål

Nuværende rygevaner • Hvor meget ryger du? Hvor længe har du røget?

• I hvilke situationer ryger du?

• Ryger du sammen med nogle bestemte personer?

• Hvordan har du det med din rygning?

• Er du glad for at være ryger?

• Har du fortrudt, du begyndte at ryge?

• Hvilke cigaretter er de bedste, og hvilke kunne du godt undvære?

Motivation for ophør • Hvad kunne motivere dig til at forsøge et rygestop?

• Hvor motiveret er du for rygestop på en skala fra et til ti?

• Hvilke fordele ser du ved at ryge?

• Hvilke ulemper ser du ved at ryge?

• Hvilke fordele ville der være ved at holde op med at ryge?

• Hvilke ulemper ville et rygestop indebære?

5

(42)

Tidligere erfaringer med ophør

• Har du nogensinde forsøgt at holde op med at ryge?

• Hvordan gik det?

Barrierer i forbindelse med ophør

• Hvilke smøger ville være de sværeste at undvære, hvis du forsøgte at holde op med at ryge?

situationer

• Hvem kunne hjælpe dig med at fastholde et rygestop?

• Hvad skal der til for, at du kan holde op med at ryge?

• Hvad ville kunne gøre det lettere for dig at lade være med at ryge?

Håndtering af svære situationer

• Har du tænkt over, hvad der hjælper dig til at glemme din trang til cigaretter?

• Hjælper det at spise noget (slik, bolcher, frugt, vand etc.)? At gå en tur? At ringe til en ven?

• Hvad kunne man gøre til fester, så det ikke var så hårdt at være eksryger? Ville det hjælpe, hvis vennerne lovede ikke at tilbyde cigaretter? Hvis man var mere sammen med sine ikke-rygende venner? Eller hvis man dansede noget mere i stedet for?

Generelt kan man sige, at jo mere motiveret en person er for at holde op med at ryge, jo dybere kan man spørge ind til ting, der har med rygningen at gøre.

Det gælder f.eks., hvis personen allerede er motiveret for eller i gang med et rygestop, og derfor først og fremmest har brug for hjælp til at tackle konkrete problemer.

Forslag til materialer

Rygestopguiden ´Hvordan tackler du din rygetrang´ udleveres til alle, som i samtalen giver udtryk for, at de er interesserede i selvhjælpsmateriale om rygning og rygestop. Guiden tager afsæt i otte unges fortællinger om, hvad de gjorde i forbindelse med deres rygestop. Guiden er primært fokuseret på at opbygge kompetencer til at kunne modstå rygetrang via temaerne: ”Forebyg rygetrang”, ”Skaf opbakning” og ”Brandslukning”.

Postkortene er udformede på baggrund af forskellige temaer. Afhængig af den dialog, man har med den unge, udleveres der postkort, som passer til det, man har talt om. Har diskussionen været meget fokuseret på de sundhedsmæssige

(43)

aspekter, kan kortet med ´Cigarettens indholdsstoffer´ samt kortet ´Tør du se, hvad røgen gør ved din krop´udleveres. Har man primært talt om motivation for rygestop, er det mere oplagt at udlevere kortet´Er du motiveret for at kvitte smøgerne?´. Til de vinder´, som fokuserer på, hvad et rygestop kræver af den enkelte. Kortet´Hjælp, jeg holder op med at ryge´, som fokuserer på, hvorledes man kan tackle rygetrang, henvender sig ligeledes til denne gruppe.

Fase 3: Afslutningen

Som afrunding på den korte rådgivning lægger vi op til, at de unge, som er motiverede for det, stiller sig selv enudfordring. Man kan eksempelvis spørge:”Kunne du tænke dig at forsøge at ændre lidt på dine rygevaner?”. Udfordringen består i, at

5

(44)

event-session. Det kan f.eks. være, at den unge skal forsøge at lade være med at ryge en enkelt dag, i næste pause, ved næste fest, sammen med vennerne, eller den unge klogere på, hvordan det føles at lade være med at ryge i forskellige situationer. I tilfælde, hvor den unge er motiveret for rygestop, er udfordringen selvfølgelig, at vedkommende skal forsøge at holde sig røgfri. Som endelig afslutning på rådgivningsforløbet følges op med referencer til yderligere hjælp. Der kan blandt andet henvises til det internetbaserede rygestopprogram for unge, som er tilgængeligt på www.xhale.dk.

Forslag til materialer

I forbindelse med, at den unge stiller sig selv en udfordring, udfyldes og udle- veresudfordringskortet. Udfordringskortet fungerer i lighed med kuliltekortet som et kommunikationsredskab, der kan tages udgangspunkt i næste gang, den unge møder op til en event-session. I de tilfælde, hvor en person vender tilbage til boden, er det en god ide at spørge personen, hvordan det er gået siden sidst. Hvis personen har forsøgt at ændre rygevaner, så stil spørgsmål som: ”Hvordan gik det?”,”hvornår gik det godt?” og”hvornår gik det mindre godt?”.

´Xhale.dk´-kortet udleveres til alle, som udtrykker interesse for at få yderligere hjælp via internettet.

Det er en god idé at understrege overfor alle, at de er velkommen til at komme

Afholdelse af konkurrence

I forbindelse med event-sessionerne afholdes en konkurrence, som alle, der henvender sig i boden (både rygere og ikke-rygere), har mulighed for at deltage i. Vi anbefaler, at der laves en aftale med skolen om, at lærerne uddeler konkurrencepostkortet til alle elever på skolen den første dag, der afholdes en event-session. Konkurrencepostkortet hedder´Sandt Falsk´ og indeholder 10 udsagn om rygning.

(45)

deren udtrækkes på den afsluttende event-session. Det er således vigtigt, at man opbevarer konkurrencekortene undervejs og sørger for at have alle kortene med den sidste dag. Vores erfaring er, at det kun er ca. 10 % af alle besvarelser, der er kan man sortere de forkerte svar fra, inden man trækker lod.

5

(46)

Praktiske oplysninger til instruktøren

Udover pædagogiske kommunikationsredskaber er det vigtigt, at instruktøren har styr på de praktiske ting omkring afholdelse af RygestopEvents. I dette afsnit

Kontakt til skolerne

Det første skridt i planlægningsfasen er at tage kontakt til de skoler, som man ønsker at afholde RygestopEvents på. Erfaringen viser, at især ungdomsuddan- sioner falder på dage og tidspunkter, hvor eleverne er til stede på skolen.

Huskeliste

• En kasse til at indsamle konkurrencepostkort

• Kuliltemålere plus rør

• Tjæreglas

• 100 stk. sugerør til brug ved sugerørsøvelsen

• Materialer

• Præmie Materialer

Materialer til brug ved RygestopEvents kan bestilles på www.rygning.com. Un- materialer og forslag til materialepakker, som løbende opdateres. Vi anbefaler, at der bruges et miks af forskellige materialer: postkort, visitkort, selvhjælpsguides og plakater.

Præmie

sponsorere en præmie til ´Sandt Falsk´-konkurrencen. Alternativt kan der eksempelvis indkøbes to stk. biografbilletter til formålet.

Event-bod

Det er vigtigt, at event-boden opstilles et centralt sted på skolen. Erfaringen viser, at skolens kantine er et godt sted. Opstil et bord, en kuliltemåler samt infor- mationsmateriale.

Nedenfor ses et eksempel på en event-bod. Det anbefales at efterlade postkort samt andet materiale, som de unge efterfølgende kan tage med sig.

(47)

Website for instruktører

Internetsiden www.liv.dk/rygestop henvender sig til personer, der er uddannede mation om afholdelse af Kræftens Bekæmpelses næste ungdomsinstruktørud- dannelse, introduktion til uddannelsens indhold og mulighed for at tilmelde sig artikler om unge og rygning.

5

(48)

(49)

Unge, rygning og kræft

6

(50)

(51)

Sundhed og røg

der arbejder med emnet for første gang, overraskede over antallet af alvorlige sygdomme, som kan relateres til rygning. I dette afsnit gennemgås de sundheds- mæssige aspekter ved rygning. Afsnittet er delt op i seks underafsnit, som handler om:

• Indholdsstoffer i tobakken

• Tobaksrøgens vej rundt i kroppen

• Rygning og død

• Rygningens sygdomme

• Unge og helbred

• Helbredsfordele ved rygestop

Indholdsstoffer i tobakken

Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvorved der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer stammer fra mange forskellige kemiske grupper og på- virker lungerne og den øvrige del af kroppen på mange forskellige måder.

En gennemsnitsryger inhalerer stofblandingen 70.000 gange om året.

Nogle af stofferne trænger direkte igennem slimhinden i munden, svælget og luftvejene og optages i blodet, mens andre opfanges af spyt og slim. Tilsammen påvirker røgens giftstoffer kroppens fysiologi ved bl.a. at dræbe sunde celler, ændre på rygerens arveanlæg, forgifte pulsårernes inderside samt forårsage slim- dannelse og forsnævring af luftvejene.

Tobaksrøgens vej rundt i kroppen

Tobaksrøg påvirker mange dele af kroppen. Dette skyldes, at røgen bliver trans- porteret rundt på samme måde som den almindelige ilt, vi indånder, og på den måde kan den stort set udrette skader i hele kroppen.

Mundhulen

Ved rygning er mundhulen det første sted, der udsættes for tobakkens kemiske stoffer. Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg og kan derfor give svie i øjnene, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine.

Kapitel 6 • Unge, rygning og kræft

6

(52)

Luftveje og lunger

Næst efter mundhulen bevæger røgen sig ned i lungerne gennem luftrøret. Luft- røret deler sig i to hovedbronkier, der igen deler sig videre ud i bronkier og bron- kioler, som tilsammen danner det såkaldte bronkietræ. Hver bronkiole består af en masse klaser af alveoler, som optager ilt og udskiller kuldioxid. Jo større Ved rygning bliver bronkiolevæggen irriteret af røgen og hæver op. Røgen dermed forringes evnen til at optage ilt. Den nedsatte lungekapacitet viser sig ved øget hoste og besvær med at få vejret i forbindelse med bevægelse. Senere kan det udvikle sig til kronisk bronkitis, lungebetændelse og i værste fald rygerlunger.

dre fremmedlegemer fra, når man trækker vejret.

Blodkredsløbet

Ved rygning optages de skadelige stoffer fra røgen i blodsystemet, som fører til forkalkning af blodårerne. Dette kan på længere sigt føre til blodpropper. Der- udover gør kulilten fra cigaretrøgen, at der optages mindre ilt, og dermed belastes hjerte-kar-systemet yderligere (se endvidere afsnittet om kulilte).

Hjertet

Hjertets vigtigste opgave er at pumpe blod og dermed ilt rundt i kroppen. Når der ryges, skal hjertet arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transpor- teret rundt til kroppen. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere, og blodtrykket stiger. Rygning får også de små blodkar rundt om hjertet til at forkalke, dvs. at de bliver mindre, hvilket gør det sværere for ilten at nå hjertet. Dette øger risikoen for at få blodpropper, og i værste fald kan det give hjertestop.

Rygning og død

Rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald. Det svarer til, at rygning i Danmark medfører næsten 14.000 dødsfald om året. Det er mere end 1.000 dødsfald hver måned. Hver anden ryger dør af sin rygning, og i gennemsnit lever en ryger 10 år kortere end en ikke-ryger.

Men rygere dør ikke blot af deres rygning. Ud over at leve kortere tid end mandlig ryger kunne se frem til, at de sidste 13½ år af hans liv er belastet af sygdom. En tilsvarende kvinde kan se frem til at være belastet af sygdom i de sidste 17 år af hendes liv.

tilsammen.

(53)

cigaretter og jo længere tid der ryges, jo større er risikoen for at blive syg af rø- gen.

Tallene i tekst og tabel ovenfor er fra cancer.dk. Se websitet for mere information og en præcis kildeangivelse.

Rygningens sygdomme

Det er hovedsageligt de store tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-kar- sygdomme og rygerlunger, vi tænker på, når der bliver talt om rygningens skadevirkninger. Men rygning er også en medvirkende eller komplicerende faktor ved en lang række andre sygdomme eller tilstande. I det følgende vil de store tobaksrelaterede sygdomme blive introduceret efterfulgt af de sygdomme, vi i det daglige i mindre grad relaterer til rygningens skadevirkninger.

Kræft

Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er bedst dokumenteret.

Hvert år dør omkring 15.000 danskere af en kræftsygdom. Godt 1/4 af dem dør pga. rygning, svarende til at rygning hvert år er skyld i små 4.000 kræftdødsfald.

Den mest udbredte og dødelige kræftform blandt rygere er lungekræft. Ni ud af ti lungekræfttilfælde skyldes tobaksrygning. Ved et dagligt forbrug på 25 cigaretter er risikoen for at få lungekræft 20 gange større end hos en, som aldrig har røget. Ved et forbrug på 40 cigaretter forøges risikoen for lungekræft med mindst 30 gange. Jo tidligere man begynder at ryge, desto større er risikoen. Det skyldes, at lungevævet er mere udsat for tobaksskader, når man er ung.

Lungekræft er ikke den eneste rygerrelaterede kræftsygdom. Rygning kan også give kræft i mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, nyre, livmoderhals og mavesæk. Derudover er mange andre organer i risikogruppen, også selvom de ikke kommer i direkte kontakt med røgen. Dette skyldes, at de kræftfremkaldende stoffer som beskrevet optages i blodet og føres rundt i kroppen.

6

(54)

Diagrammet viser, hvor stor en del af kræfttilfældene i Danmark, der skyldes rygning. Den mærkegrå farve angiver tobakkens årsagsandel i forhold til hver sygdom.

Hjerte-kar-sygdomme

Hjerte-kar-sygdomme er en fællesbetegnelse for sygdomme i blodkredsløbet og hjertet. Rygning øger risikoen for åreforkalkning, som er årsag til kredsløbsbe- svær i benene og blodprop i hjertet og hjernen. Det er forskellige stoffer i røgen, der tilsammen udløser sygdommene. F.eks. ændres blodets evne til at størkne, karrene bliver stive og forkalkede, og der opstår lettere blodpropper. Kulilte optager en del af iltens plads i blodet, og dermed kommer der ikke tilstrækkelig ilt rundt i systemet. Samtidig får kulilten ilten til at binde sig tættere til de røde blodlegemer, så de har sværere ved at afgive ilten igen til de muskler og organer, som har brug for ilt for at fungere.

Ryger man 20 cigaretter om dagen, er der tre til fem gange højere risiko for at få en blodprop i hjertet, end hvis man er ikke-ryger. Hvert år dør 6.000 danske rygere af en blodprop i hjertet pga. røg.

Rygerlunger

Rygerlunger er en kronisk luftvejssygdom. Lungevævet bliver langsomt nedbrudt af betændelse, der gør, at luftvejene snævrer ind, åndedrættet hæmmes og lungefunktionen nedsættes. Derfor bliver rygerlungepatienter mere og mere forpuste- de, efterhånden som sygdommen skrider frem. De er også typisk plaget af slimet erstattes af celler, som producerer slim. Sygdommen udvikler sig gradvist, og i den sidste fase er der tale om en langsom og pinefuld kvælning. Men det tager lang tid, før man dør af sygdommen. Rygerlungepatienten lever og lider med den i mange år.

(55)

I Danmark dør omkring 3.000 mennesker af rygerlunger hvert år – ni ud af ti tilfælde skyldes rygning, og i alt ca. 200.000 danskere lider af sygdommen.

For rygerlunger er rygestop det eneste, som kan bremse tabet i lungefunktionen effektivt. Ved at stoppe i tide kan rygerlungepatienten bevare nok lungefunktion til at kunne leve et nogenlunde aktivt liv. Rygestoppet standser alene nedbrydnin- gen af lungerne – den tabte lungefunktion kommer aldrig tilbage.

Andre følgesygdomme

Udover de store kendte rygesygdomme er rygning også en medvirkende eller komplicerende faktor i forhold til en lang række andre sygdomme og tilstande.

Hud

Ved rygning bliver huden efterhånden grå og kedelig. Det sker, fordi nikotinen får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen, så der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag. Rygere har derfor en lavere hudtemperatur og som følge heraf ofte en grå og kedelig hud.

Hertil får storrygere tidligere rynker end ikke-rygere. Det skyldes en for- højet dannelse af proteinet matrix metalloproteinase, der nedbryder stoffet kol- lagen, der ellers holder huden elastisk og spændstig. Folk, der både ryger og sol-

Gendannelse af væv

Når man får et sår eller brækker en knogle, skal vævet bruge ilt for at gendanne det ødelagte væv. Ved rygning trækker blodkarrene sig sammen, og blodårerne kalker til. Dette hæmmer blodcirkulationen, idet der bliver mindre plads til blodet i blodårerne. I forbindelse med f.eks. sårheling betyder den nedsatte transport af blod og dermed også ilt, at det tager længere tid, før vævet bliver gendannet. Ry- gere vil som følge heraf have større risiko for at få infektioner i såret og grimme brede ar.

Rygning giver ikke kun komplikationer ved mindre indgreb. Ved større operationer vil såret have vanskeligere ved at vokse sammen omkring operations- stedet. Det tager længere tid, før såret er lægt, og det øger risikoen for, at der går betændelse i såret, eller at det springer op igen. Når såret heler langsomt, betyder det også, at man er indlagt længere tid efter en operation. Derfor anbefaler lægerne, at man holder op med at ryge mindst to måneder før og 4-8 uger efter operationen, for at få det bedste resultat. Kan rygeren ikke det, hjælper det at sætte forbruget af tobak ned før operationen. Jo mindre røg, des bedre mulighed for et godt resultat.

Noget, unge måske ikke umiddelbart tænker på i forbindelse med rygning og gendannelse af væv, er, at rygning også har en betydning, hvis rygeren har planer om at få lavet en tatovering eller en piercing. Som ikke-ryger er der mindre risiko for, at der går betændelse i såret og dermed også bedre mulighed for at få pæne ar.

6

(56)

Nedsat smags- og lugtesans

En ryger tænker sjældent på, hvordan hår, tøj og ånde lugter af røg. Det skyldes, at røgen overstimulerer smags- og lugtecellerne med det resultat, at disse sanser nedreguleres. Heldigvis genvindes sanserne ret hurtigt, når man holder op med at ryge, og allerede efter 1-3 dage vil f.eks. en god middag kunne nydes fuldt ud. For nogle er det endvidere en ubehagelig overraskelse at erfare, hvordan ikke-rygere muligvis har oplevet rygningen gennem smags- og lugtindtryk.

Løse tænder

En rygers tænder bliver gule af tjæren i røgen, og rygning er hovedårsagen til tandkødsbetændelse, som fører til løse tænder (paradentose). Sygdommen er vanskeligere at opdage hos rygere, fordi deres tandkød bløder mindre pga. den lavere blodtilførsel. Risikoen for paradentose forøges op til seks gange med ryg- ikke-rygere.

Impotens

Med tiden kan man som ryger blive impotent, fordi det dårlige blodomløb fører til, at der ikke længere kan komme blod nok til svulmelegemerne i penis. Blod- mængden i penis skal forøges mindst 20 gange for at give rejsning. Risikoen for at blive impotent stiger med 50 %, hvis man ryger.

Nedsat frugtbarhed

Kvindelige rygere har sværere ved at blive gravide end ikke-rygere. Man regner med, at forskellen skyldes, at nikotinen påvirker hormondannelsen hos kvinder, ligesom rygning også hæmmer transporten af ægget gennem æggelederen. Er den udkårne far også ryger, har det endnu længere udsigter, idet mandlige rygere har 15 % færre sædceller end ikke-rygere.

Graviditetskomplikationer

Lykkes en graviditet til trods for ovenstående, er det vigtigt at tænke på, at rygning er usundt for både mor og barn. Hvis en kvinde ryger, mens hun er gravid, er der større risiko for, at hun får en ufrivillig abort, at barnet bliver født for tidligt, eller at barnet bliver meget lille. Nikotinen får barnets hjerte til at slå hurtigere, og det end blandt børn af ikke-rygende forældre.

Rygerbørn og følgevirkninger

Rygeres børn har større sandsynlighed for at blive overvægtige, større risiko for at få sukkersyge senere i livet og dobbelt så stor risiko for at få mellemørebetæn- delse og udvikle astma end børn af ikke-rygere. Børn, som har rygende forældre, røget. Børn af rygere har desuden vanskeligere ved selv at få børn end efterkom-

(57)

mere af ikke-rygere. En af de harmløse bivirkninger er, at rygere har tendens til oftere at få piger end drenge.

Sport og røg

Rygning og sport går dårligt i spænd. Når man ryger, inhalerer man som tidligere nævnt bl.a. kulilte, som binder sig 210 gange bedre til de røde blodlegemer end ilt, hvormed iltoptagelsen forringes. Da konditionen afhænger af kroppens evne til at indtage og transportere ilt ud til musklerne og musklernes evne til at optage ilten, vil man som ryger aldrig kunne udnytte sit potentiale fuldt ud. Hertil kommer, at sport ikke kan opveje de skader på lunger og luftveje, som rygningen fører med sig. Rygeren kan derfor stadig få lungekræft og rygerlunger, selvom vedkommende dyrker sport.

Astma

Det er veldokumenteret, at børn der vokser op i et rygerhjem, har dobbelt så stor risiko for at få astmatisk bronkitis end børn, som ikke bliver udsat for røg. Mange af børnene med astmatisk bronkitis får senere astma. Passiv rygning kan ikke blot forårsage astma, men også forværre sygdommen med hyppigere astmaanfald, så barnet må til læge, på skadestuen eller ligefrem indlægges på hospitalet.

Der er pt. ikke belæg for at sige, at rygning fører til astma hos voksne, men det er velkendt, at nikotinen nedsætter effekten af astmamedicinen. Endvidere øger røgens øvrige stoffer den kroniske betændelsestilstand i luftvejene, som astmamedicinen ellers prøver at dæmpe, hvilket fører til, at rygere har langt større gener af deres astma end ikke-rygere.

Nedsat syn

Det er de færreste, der ved, at rygning kan skade synet. Skaderne skyldes, at blodkarrene i nethinden tager skade af røgen. Hos en storryger er risikoen for at få dårligt syn mere end dobbelt så stor som hos ikke-rygere. Det samme gælder rygeres risiko for at få grå stær. Rygning er faktisk den mest hyppige årsag til blindhed og nedsat syn i den vestlige verden.

Det er ikke alle følgevirkninger, der er beskrevet i det foregående. Nedenstående skema illustrerer, hvor mange sygdomme der enten kan opstå på grund af rygning, og hvordan fortsat rygning kan forværre prognosen: