DET DANSKE HEDESELSKAB

my ^

15. APRIL 1974 - NR. 4

DET DANSKE HEDESELSKAB

.

a

-N"^a;;=

Krøl ■}

g$._: ■ .* A Aajpf^wPjKjr

••

øM* * _{r ^} ,** * * • j-r

.■nuDi' ' -S

i'?"'⁷'

*fcr ’ • • i Æ P ? * » £

ftxl

«rC

&

%

fe_{IBM. t v}

r ^m &ML

WWfå

ZiiM.M

tHS*

# ft«

:‘Y •*W

5&»

A

■ É«

>; -ivr.

RØDE

DRÆNRØR

2" - 8" - samt grenrør i forskellige dimensioner G A L T E N T E G L V Æ R K (06)943029

St. H jøllund Savværk og Imprægneringsanstalt

Hi \hlDlkn

er køber af nåletræ

til bygningstømmer og master

Hjøllund, 7362 Hampen . Tlf.(06)86 91 00

DANREGN

SPECIALFIRMA ■ FORLANG TILBUD

BRANDE TLF.07180755*

D R Æ N R E N S N I N G

i i

Spuling af forurenede dræn­

systemer og vandrør foretages med højtryksmaskiner.

Henvendelse kan ske til Hedeselskabets lokale kontor eller til hovedkontoret, 8800 Viborg,

telefon (06) 62 61 11, lokal 244.

1

,^>r'

tøs'

%

PVC-DRÆNRØR

altid på lager

Leveres omviklet med filter af fibertex, kokos eller træuld samt halm.

A/S MIDTSJÆLLANDS HALMVAREFABRIK

4380 Nyrup - Tlf. (03) 60 31 00

Vestjy Ilands Mergelforsyning

Moderne grab-materiel til rådighed

Levering af højprocentlig mergel fra egne lejer Jordbrugskalk og pulveriseret kalk i fine kvaliteter fra Hillerslev og Mjels kalkværker

Alle oplysninger og tilbud hos:

Andelsselskab Trier Høj, formand, Vostrup, Lønborg. tlf. (07) 37 40 43 Karl Bloch-Nielsen, kasserer, Billum, tlf. (05) 25 82 66 Udnyttelse af lokale lefer Chr. Siersbæk, næstformand, Skjern, tlf. (07) 35 03 96

og tilrettelægning af D. Br. Olsen, driftsleder, Ringkøbing, mergelleverancer tlf. (07) 32 05 61 og 32 01 66

Dansk stålgærde

effektiv indhegning

AKTIESELSKABET

NORDISKE KABEL- OG TRAADFABRIKER GI. Banegaardsvej 25 . 5500 Middelfart

TIL (09) 41 10 30

Apparater

Instrumenter

IHH

Struer?

Leverandør til Hede- Glasvarer

Kemikalier

selskabets laboratorier A A R H U S

(06) 13 16 11

B^^r**«* „i-»^^1 K Ø B E N H A V N

(01) 1414 02

O D E N S E (09) 12 36 02

A/S Grindsted Imprægnerings­

anstalt

er køber af nåle­

træ til master i alle størrelser fra 7.7 m 16 cm top.

Kontant afregning

Grindsted telf. (053) 2 01 71

» C I M B R I A « T Ø M M E R H A N D E L

Aktieselskab

A A B E N R A A

I N D H E N T T I L B U D

Mekaniser i skovbruget

med HK-KVISTER

og hydraulisk

KUXMANN-kævlesaks

m

9

HK-kvisteren

Nærmere oplysning ved

Hans Kieldsen Trend Storskov 9640 Farsø Tlf, (08) 63 62 13

(Læs introduktionen inde i tidsskriftet).

Hedeselskabets Centralplanteskole

Tvllum Skovgaard . Fa arvang

Telefon (06) 87 15 00

■ Planter af hårdføre racer til skov, læ,

■ hæk, vildtremiser og sommerhusgrunde.

Hulkjærhus Planteskole

Rodkjærsbro

Telefon (06) 87 03 33 - 87 00 25 PLANTER TIL SKOV, LÆHEGN OG HAVE

Stenvad Cementstøberi

Telf. Stenvad (063 - 8 24 11) 6 Arnold Westmark

Alle mærkede rør ALTID LEVERINGSDYGTIG

6 Tegn abonnement på # Hedeselskabets Tidsskrift #

Union Betonvarefabrik

A/S...Vojens (04) 54 1 3 30

BETONVAREFABRIK ATS . VOJENS

umon

(04) 5413 30

GT-M og GT-F rør Fliser Kantsten Fundamentblokke

Brøndsten Delta systembrønde Landbrugsrør m/fals SØNDERJYLLANDS

CENTRALE FABRIK

Oir. K Kjærulf priv... (04) 85 12 44

arzs*

SKOVBRUGSREDSKABER, SKOVHEGN, SKOVBRUGSKEMIKALIER

Til plantning i kvas: GRØNRIS PLANTEBOR Mod snudebiller: dypning i GRANAROL (17% D.D.T.)

før udplantning.

Mod Lus: LINDASECT 20 (5 Itr. dunk) eller LINDAN 80.

Postbox 1 _ , _x . Telefon

Forlang venligst brochure

Nr. 4

15. april 1974 95. årgang

I nummer 4:

Godt instrument Urfuglemødet Kan urfuglen reddes Udsætning af urfugle Hedens bevarelse Nye systemer til afkvist- ning og udkørsel Skovpolitik i Norge og Holland

Dræning i England

Redaktionen:

Redaktør:

Hans Sigfred Knudsen Redaktionsudvalg:

Kontorchef B. Dalberg- Larsen (formand) Distriktschef J. Alsted Skovrider L. Oppermann Afdelingschef N. Venov Hedeselskabets Tidsskrift udgår 12 gange årligt til medlemmer.

Medlemsbidraget er årligt mindst 10 kr.

eller én gang for alle mindst 200 kr.

Tryk:

Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg.

Annonceekspedltton:

Hedeselskabets Hoved­

kontor, 8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11 Annoncepris: 70 øre/mm Forsiden:

Hedens sorte kok, som med sin mage var em­

net ved et møde, Hede­

selskabet og Kongens­

hus Mindepark holdt på Kongenshus hotel. Læs om mødet angående ur­

fuglens bevarelse Inde I tidsskriftet.

Hedeselskabets Tidsskrift

Et instrument til bedre planlægning

Der forsvinder årligt 15.000 ha landbrugsjord til for­

skellige formål, og det er for landmanden som for samfundet ikke ligegyldigt, om de betydelige indhug gøres i den dårlige eller i den gode jord. En ekspert­

gruppe i EF arbejder med spørgsmålet, og der ventes herfra en opfordring til medlemslandene om at øko­

nomisere med den gode landbrugsjord.

Når opfordringen kommer, er der ét sted i Dan­

mark, man er beredt til at omsætte den i praksis, og det er på Bornholm, hvor der netop er afsluttet en bonitetsanalyse af landbrugsjorden, det første dan­

ske initiativ til kortlægning af jordens landbrugs­

mæssige værdi. Konsulent for det udvalg, der er op­

hav til analysen, er cand. agro. Fl. Duus Mathiesen.

Bonitetsanalysen vil styrke de landbrugsfaglige in­

teresser i forhold til de instanser, som varetager f. eks. byudvikling og naturfredning. Landboorgani­

sationernes ledere har erkendt, at de har været for langsommelige, når det gjaldt om at øve indflydelse ved afgivelse af landbrugsjord. Fra bl. a. miljømini­

steriet er der udtalt at der ofte er blevet handlet hen over hovedet på landbruget ved inddragning af land­

brugsområder, og at det var aktuelt at registrere land­

brugsjordens værdi, som det er sket ved den born­

holmske bonitetsanalyse.

Mange af de konfliktsituationer, der er opstået ved byudvikling og udlæg af sommerhusområder og tek­

niske anlæg, vil i fremtiden kunne undgås, såfremt landbruget i højere grad integreres i den fysiske plan­

lægning. Heri fastlægges de fremtidige landbrugsom­

råder, hvor landbruget med tryghed kan investere i moderne bygninger og teknisk udstyr.

URFUGLEMØDET

Vilje til at bevare lyng og urfugle

Men ingen af deltagerne i

urfuglemødet på Kongenshus hotel var i stand til at anvise, hvorledes hedens fugl kan bevares

Antallet af urfugle er faldet dras­

tisk, sagde cand. scient. H. J. Degn i sin oversigt over urfuglebestanden:

1942 bilev den danske urfugle- bestand anslået til 2400.

1966 var den faldet til 1085.

1973 var der tale om godt og vel en yderligere halvering til 450 stk.

Randbøl hede er den eneste loka­

litet, hvor antallet af fugle er øget lidt i de seneste år.

I Sønderjylland har urfuglene til­

passet sig kratbevoksede moser.

Indledere ved urfuglemødet var:

Skovrider B. Steenstrup: Kongens­

hus-arealerne gennem 40 år.

Cand. scient. H. J. Degn: Urfugle­

bestanden.

Lektor Simon Lægaard, skovrider L. Tønning og forstander Sv. Elsnab Olesen: Pleje af hedearealer.

O ver jagtkonsulent Egon Sørensen og iskovrider O. Høgsgaard: Urfugle­

nes krav til omgivelserne.

Skovrider L. Tønning: Opdræt og udsætning af urfugle.

Mange, der har interesse for urfug­

len og dens fortsatte tilværelse på danske mose- og hedearealer, var stævnet til urfuglemødet, som Hede­

selskabet og Kongenshus Mindepark havde indbudt til på Kongenhus hotel for en måneds tid siden.

Alle gav tilsagn om medvirken, så det drastiske fald i urfuglenes antal kunne bringes til ophør. Men sikre midler dertil kunne ingen anvise.

Dog blev der peget på en række fak­

torer, som er af betydning for fugle-

K#

u* 'Æ-

Indlederne ved urfuglemødet uden for Kongenshus hotel. Fra venstre skovrider L. Tøn­

ning, Rye Nørskov, forstander Sv. Elsnab Olesen, Hedeselskabet, cand. scient H.J. Degn, Broby, o ver jagtkonsulent Egon Sørensen, Grenå, lektor S. Lægård, Århus, skovrider B. Steenstrup, Viborg, direktør K. Sandahl Skov, Hedeselskabet, skovrider O. Høgs­

gård, Them, skytte J. Wagner, Rye Nørskov, og næstformand i bestyrelsen for Kongens- hus Mindepark, hofjægermester, godsejer A. Oluf sen, Quistrup.

Statsskovrider V. Johansen, så som den eneste udvej til bevarelse af ur­

fuglen, at der lukkes for adgang til dens domæne. Skilte med kun AD­

GANG FORBUDT bør undgås, da de vækker publikums modvilje. Hvis man derimod anfører URFUGLERE­

SERVAT - ADGANG FORBUDT, vil det skabe forståelse.

Overjagtkonsulent Egon Sørensen mente, at hvis man vil beskytte ur­

fuglen, skal tyttebærplukning forby­

des på dens yngleområde.

Forstkandidat M. Elberling fore­

slog udarbejdet en plejeplan for Kongenshus-området og mente, at fredningsmyndighederne var villige til at dispensere, så adgang til truet område kunne afværges.

nes trivsel. Det var for det første pleje af hedearealerne, så de kan afgi­

ve tilstrækkelige mængder af egnet føde. Dernæst mere fred på fuglenes domæne. Nogle mente, at ornitologisk interesserede havde skadet bestanden mere end jægernes beskydning. Sidst, men ikke mindst, mente mange at have iagttaget, at krager, skader og ræve er særdeles aktive, når det dre­

jer sig om at forstyrre og udrydde.

Den gode vilje, der sporedes under mødet, kunne dog ikke tilsløre en manglende tiltro, som mange havde til, at det ville lykkes at bevare den hjemlige bestand på 400-500 fugle.

Hørt under debatten:

- Et par hundes daglige motionstur i et område er nok til at få al fauna til at forsvinde.

- Urfuglen ruger gerne nær en busk. Af den grund bevarer hollæn­

derne ofte 2-5 enebærbuske pr. ha hede.

- Fugtige lavninger i heden er nød­

vendige, for at urfuglekyllingerne kan skaffe sig føde i deres første levetid.

- Publikum vil gerne samarbejde, når der er tale om fornuftige foran­

staltninger.

- Det opgivne projekt, hvorefter der skulle have været anlagt vildt­

agre med vintersæd og boghvede på den store Borris hede, bør tages op til overvejelse igen.

Alligevel vil mødet uden tvivl resul­

tere i en omfattende indsats for at redde hedens fugle fra undergang.

Før hver drog til sit, foreslog direk­

tør K. Sandahl Skov, som ledede mø­

det, at man inddrager eksperter i lø­

bende forhandlinger, hvor de kan give råd og vejledning vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes for at give urfuglene de bedste overlevel­

sesmuligheder. Formanden for Kon­

genshus Mindeparks bestyrelse, fol­

ketingsmand Jens Foged, lovede ud­

strakt støtte til ophjælpning af såvel lyngtæppe som urfuglebestand i min­

deparken.

Skovrider L. Tønnings redegørelse for hans og skytte J. Wagners opdræt af ur­

fugle ved Rye Nørskov, eventuelt som led i en bevaringsplan, fik en noget ublid modtagelse.

Overjagtkonsulent Egon Sørensen sagde, at den sorte kok allerede er begravet, hvis man vil bevare den ved kunstigt opdræt, som vil resultere i skuffelser og store udgifter og kun være til glæde for ræven. Han fandt, at den eneste brug­

bare stimulans til den hjemlige bestand ville være udsætning af vilde fugle ind­

ført fra udlandet, f. eks. Skotland.

Statsskovrider V. Johansen: Det må ikke blive for kunstigt. Så vil det være billigere at sætte urfugle af plastic ud i heden. I løbet af et par generationer vil besøgende opfatte det som noget naturligt!

Til over jagtkonsulentens skepsis bemærkede skovrider Tønning, at han ville sætte sin lid til en gammel jægers ord: Det er højst sandsynligt, men jeg tror det ikke.

URFUGLEMØDET

Vil urfuglen dele skæbne med andre forsvundne fuglearter?

Det vil dog være store

anstrengelser og omkostninger værd at redde den, sagde skovrider B. Steenstrup, Viborg

Min opgave er at sige noget om de ændringer, der er sket med egnens urfuglebestand og i hedearealernes størrelse og beskaffenhed i den tid, jeg har haft lejlighed til at følge ud­

viklingen, sagde skovrider B. Steen­

strup, som indledede drøftelserne om urfuglen på Kongenshus hotel.

I 1921 kom jeg første gang på jagt i Firehuse, der ligger umiddelbart syd for Kongenshus. Under de derværen­

de landbrug henlå endnu dengang be­

tydelige hedearealer, der grænsede direkte til Kongenshus-arealerne.

Det overraskede mig, at der var så mange fugle. Mit hidtidige kend­

skab til urfuglen hidrørte fra ældre forfattere: Blicher, Viggo Møller, Kjærbølling og andre, og jeg havde hørt om fuglens forsvinden fra for­

skellige lokaliteter og fået det ind­

tryk at der var tale om tilbagegang, men jeg blev hurtigt klar over, at 20’- erne også på landsbasis var en op­

gangsperiode for hedens sorte kok.

- Dette er da også i bedste overens­

stemmelse med Kaj Westerskovs re­

degørelse i hans bog om urfuglen fra 1942 og med Anders Holm Joensens og Hans Jørgen Degns udmærkede publikation fra Vildtbiologisk Station.

Da jeg lærte arealet at kende, var der virkelig mange fugle i området.

Det var om efteråret ikke sjældent at se flokke på op til 50 haner i luf­

ten rejst i lyngen eller senere på ef­

teråret fouragerende på marker med rugneg i nærheden af heden. - Der var hvert år god tilgang af unge fugle, uden at jeg har noget tal for antallet af kuld. Et af de synsindtryk, jeg fra den tid har fastholdt, er de gamle kokke siddende i toppen af de frit­

stående fyrretræer, hvorfra de havde en udmærket oversigt over deres ud­

strakte rige.

☆

I 1938 rejste jeg fra egnen, medens bestanden af urfugle stadig var ufor­

mindsket, men da jeg kom tilbage i 1943, var det ganske tydeligt, at det var begyndt at gå ned ad bakke, og det er mit bestemte indtryk, at dette

mmm

mm

%

i

M:n

rvi

: • <

• .

r ■ <

:i, , . ■ g ■ ■ . , .

.».g ' s

Spillende urkokke på Borris Hede. (Foto: P. Uhd Jepsen).

hængte nøje sammen med det omfat­

tende opdyrknings- og tilplantnings­

arbejde, der samtidig var sat i gang.

I begyndelsen af 20’erne strakte en samlet hede sig fra Sjørup plantage her nord for Kongenshus, over Kon­

genshus og Firehuse til Høgild mose, hvor urfuglen meget ofte trak ud, og videre helt til Karup by. Vest for Ka­

rup å fortsatte den i Hessellund he­

de til Kragsø og Gedhus plantage på de arealer, som militæret nu råder over, og videre vestpå over Grove, Gråsand og Vistorp til Sdr. Feldborg plantage og over Gindeskov krat og Staulund hede til Ndr. Feldborg plan­

tage. Mod syd fortsatte heden ubrudt på begge sider af Karup å over Ager­

skov og Vallerbæk til Kompedal plantage og derfra til Stenrøgel mo­

se og Bølling sø. Fra Haderup og Sjø­

rup nord for Kongenshus var der kun få kilometer til et andet stort hedeareal øst for Stubberkloster sø og Flynder sø. Mod øst var der sam­

menhængende hedeareader over Ved­

hoved til store lyngarealer i Finderup og Mønsted sogne ved Rosgård sø.

Alt i alt rådede urfuglen på det tidspunkt over et næsten sammen­

hængende lyngareal på ikke under 20.000 ha med spredte hedeøer ud til siderne, hvortil den kunne foretage udflugter, og jeg tror, at der ikke havde været nogen påtrængende grund til at mødes her i dag, hvis dette store område havde fået lov til at henligge i fred for opdyrkning og tilplantning, men når alt kommer til alt, havde det jo nok været for meget hensyn at vise vore fjedrede venner.

I hurtigt tempo fra sidst i 30’erne blev det store hedeareal formindsket og opdelt i mindre områder ved kul­

turforanstaltninger af forskellig art.

De attraktive biotoper blev adskilt, således at den geografiske afstand mellem dem blev større end fuglene syntes om, og således at deres van­

dringer fra en lokalitet til en anden forhindredes. - Men spiller det da

nogen rolle for urfuglen, at sådan­

ne vandringer er mulig?

Den fremragende urfuglekender, redaktør Frellesvig, Holstebro, siger i en artikel i Håndbog for Jægere:

»I almindelighed er urfuglen stationær.

Det terræn, den har valgt, holder den tro­

fast ved, men af og til kommer vandrely­

sten over den, og den kan da foretage lange strejftog, haner og høner for sig.

Formelige vandringer, hvis årsag man ikke kender.«

Urfuglen er en udmærket flyver, men som andre hønsefugle flyver den ikke langt, og da den næppe bryder sig om at mellemlande på dyrkede marker, kan hedernes opdeling i min­

dre områder være årsag til, at den finder sig mindre godt til rette.

Det er en lykke at Kongenshus hede som det naturlige centrum for egnens urfuglebestand er blevet fre­

det. Men er det nok? Det synes mere end tvivlsomt. Selv om området til­

syneladende i alt fald ved hensigts­

mæssig pleje kan opfylde alle rime­

lige krav, tyder meget på, at vi fort­

sat må en bestandsnedgang i øjnene.

Hvorfor? Mangler der fodermulig­

heder? Efter min mening ikke.

Har jagttrykket været for hårdt?

Nej, den af skydning af haner, der har fundet sted, kan næppe være af­

gørende. Er det måske stigende ufred på arealerne, der er årsag til tilbage­

gangen? Egentlig færdes der forbav­

sende få mennesker på den åbne hede.

En ikke helt uskyldig gruppe er nok ornitologerne, der i den bedste hen­

sigt af verden gennemsøger land­

skabet for at lokalisere og registrere forekomsten især af sjældne fugle­

arter og derved ofte kommer til at gribe ind i den pågældende arts inti­

me familieliv. De væmmelige jægere,

der direkte stræber den sorte kok ef­

ter livet, er mindre farlige.

Kan det tænkes, at helt andre fak­

torer er skyld i miseren? Hvad med landbrugets brug af herbi- og insecti- cider? Kan klimaændringer spille en rolle? Hvad mener biologerne om fa­

ren for, at der på de isolerede bioto­

per kan blive tale om indavl og deraf følgende ufrugtbarhed?

Er bestandsnedgangen måske et tilbagevendende problem, som vi ikke kender årsagen til? Det er som be­

kendt ikke første gang, urfuglen har været truet af undergang. For hun­

drede år siden var fuglen nærmere ved total udryddelse end den er i dag.

☆

I Blichers ungdoms- og manddoms­

år synes urfuglen at have været tal­

rig og udbredt. Men Blicher, der ikke selv var nøjeregnende i sine jagtme­

toder, havde grimme forudanelser. I sin lille bog »Vestlig Profil af Den Cimbriske Halvø« fører han en sam­

tale med sit andet jeg og spørger:

»Hvorfor ligger her en hel Quadratmil til ingen Verdens Nytte«, og han svarer selv :

»Du har sådan en Fandens Jau for at få Jorden omrodet. Lad dem først lave Godt ved den, der er i Arbejde. Blive de for mange på Agrene, grave de sig nok ud i Mosen, og da Farvel Jagt. Urhaner vil ikke findes andre Steder end i Museer og på Malerier. Harer forskrives fra Sibirien og holde Pris med Skildpadder. Agerhøns ville få rang med Fasaner og Brokfugle med Ortulaner. Den, der fanger en Krams­

fugl, vil misundes, og at skyde en Bekka­

sin vil gøre Epoke i et Menneskes Liv. Men de fattige ville som i Irland leve af Kar­

tofler fra 1. Januar til sidste December, og når disse slå Fejl, døe af Hunger i Tu­

sindvis. Jeg for min Del seer hellere een fed Bekkasin end Tusinde forsultne Men­

nesker.«

Nå, det gik ikke så galt for hede­

bønderne, som Blicher tænkte sig,

. s ^ -m

Jj| ^

* , .

''%.. **;i . • *^:* • *•^:**• O:-:- ** *:*^: *^:-¹'** ' >.»Hk

, , jg| ^{' ~ * ' •}

■p⁷' L-^r

I

■«:

A

Mange heder ligger indesluttet mellem plantager og selvsåede nåletræer breder sig i lyngen.

men for urfuglen gik det tilbage, sik­

kert også hurtigere end Blicher havde troet. I 1865 skriver Arthur A. Fed- dersen, efter Westerskov, om Viborg- egnens urfugle:

»Denne tidligere for vor egn så almin­

delige fugl bliver år for år sjældnere. Den har tidligere især havt ophold syd herfor over Hald og de store hedestrækninger omkring colonibyerne til Karup. Nu træf­

fes kun en enkelt fugl af og til.»

Endnu mere nedslående siges det i 1875 i Kjærbøllings Skandinaviens Fugle:

»I klitterne ved Vesterhavet forekommer den hist og her, men også der vil den må­

ske snart forsvinde.«

På den tid var urfuglen nærmere sin udslettelse, end tilfældet er i dag.

Hvad var årsagen? Der henlå 1 milli­

on hektar i heder og hedemoser, så det kan næppe have været mangel på attraktive tilholdssteder.

Var det vogterdrengene, der var de skyldige, som både Blicher og Fed- dersen antyder. De blev beskyldt for at fange den rugende høne i snarer på reden for derefter på stedet at for­

tære æggene, men det kan dog næp­

pe være hovedårsagen til miseren.

Var det da jagten? Det relativt rin­

ge antal mennesker, der var i besid­

delse af skydevåben, kan ikke have udryddet en ellers levedygtig urfug­

lestamme. Tilbagegangen var så vold­

som, at man kunne tænke sig, at en eller anden smitsom sygdom havde drevet sit spil.

☆

I 1840 kom den første jagtlov, men meget tyder på, at den blev lidet påagtet i Jylland.

■ ■** ^{. .}

„Jt i-

“*•« -\M$.

*4- *

^ ... V,

■>r i i- *

m ■0$ -t 1 \ 'H

''øm,'- høa :i : ’ '■''^: ■' Urfugle ved en sø, malet af Johs. Larsen.

I 1879 fandt man situationen så kritisk, at man gennemførte et for den tid ret usædvanligt skr idt; man totalfredede urfuglen både haner og høner, og dermed synes man at have nået et vendepunkt. Hønerne har væ­

ret totalfredet lige siden, medens ha­

nerne igen måtte jages fra 1885, og urfuglejagten er fortsat med skiften­

de fredningstider, indtil man nu for jagtåret 1973-74 igen har gennemført totalfredning, en foranstaltning, som jægerne stort set også har accepteret som rimelig.

Med totalfredningen i 1879 vendte kurven. Bestanden voksede jævnt og har holdt sig på et pænt niveau, ind­

til vi sidst i 30’erne løb ind i den al­

vorlige nedgangsperiode, som bekym­

rer os i dag.

☆

Nogle har ment, at urfuglen fra den åbne hede lidt efter lidt ville være i stand til at tilpasse sig en tilværelse i hedeplantagerne, men dette håb er

vist slået fejl. Det kan dog tænkes, at der, som Hans Jørgen Degn anty­

der, er en mulighed for, at den i Sønderjylland forekommende be­

stand, der faktisk har valgt en biotop med træbevoksede moser og lignen­

de, kunne finde eksistensmuligheder i træbevoksede områder i Midtjyl­

land.

Det har gang på gang vist sig ugør­

ligt at vende udviklingen for fugle­

arter, hvis eksistens på den ene eller anden måde har været truet. Jeg er alvorligt bange for, at urfuglen vil komme til at dele skæbne med elle­

kragen, hjejlen, storken, vandrefal­

ken, havørnene og andre her i landet tidligere hjemmehørende arter. Men vi bør naturligvis gøre, hvad der står i vores magt for at føre urfuglen gen­

nem de bestående vanskeligheder, så også vore børn og børnebørn kan glæde sig over de jyske heders gam­

le beboere, konsistorialråden. Det vil være store anstrengelser og også store omkostninger værd.

URFUGLEMØDET

Udsætning af urfugle

I forbindelse med spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at bevare urfuglen for fremtidens Danmark? vil det væ­

re rimeligt at søge klarlagt, hvad er­

faringen siger med hensyn til udsæt­

ning, skriver pastor A. Grandjean- Thomsen, som deltog i mødet, til os i et lille «efterskrift».

Mens vi gennem litteraturen kan hente en del oplysninger om opdræt, er oplysningerne vedrørende udsæt­

ning mere spredte, og i mange tilfæl­

de findes der ikke oplysninger om forløbet af udsætningerne på længere sigt. Endvidere må vi regne med, at en række forsøg aldrig er kommet til offentlighedens kundskab.

Men at det ikke er nogen ny fore­

teelse fremgår af, at allerede Wal­

lenstein i 1600-tallet udsatte urfugle i Mecklenburg, og udsætningen har derefter til stadighed fundet sted i en række europæiske lande.

Vi har i dag kendskab til en ræk­

ke af disse forsøg og deres resultater, og gør vi dem op, kan det slås fast, at man ikke kan betegne dem som helt mislykkede. En række af disse forsøg har givet resultat for kortere eller

længere tid. Niethammer understre­

ger, at man ikke kan kalde et forsøg for ganske resultatløs, når fuglene fortsætter med at være i området 10- 20 år. Niethammer siger videre: »Det ser ud til, at urfuglen endnu i dag ville have kunnet holde stand, hvis disse forsøg ikke var blevet indstillet for tidligt. Hvis der allerede i den første tid efter udsætningen konsta­

teredes resultater, har man gerne set bort fra yderligere kostbare udsæt­

ninger. Men er bestanden efter en række år forsvundet, så forløber en påny foretagen udsætning væsentlig mindre gunstigt, end når den sker, mens der endnu er urfugle tilstede, eller urfugle bliver udsat påny en­

gang om året (mindst hvert andet år).

Der hvor en udsætning forblev helt resultatløs, ligger dette i biotopen, som så er fuldstændig uegnet«.

Med hensyn til udsætningsforsøg anbefaler Fuschlberger, at man sær­

ligt tager følgende punkter i betragt­

ning: Valg af en egnet biotop, hvor føde, vand og småsten er til stede.

Undgåelse af alle forstyrrelser. Ud­

sætning af voksne fugle frarådes.

Skovende-Stariip 7 5 år

Ejerne af Skovende-Starup plantage kunne den 28. februar markere 75 års dagen for stiftelsen af plantageselskabet. Drivkraften bag tilplantningen var en landmand ved navn Peder Lauridsen Hundebøl, og det er sandsynligt, at hans interesse for planta­

gerejsning er blevet vakt ved at betragte træernes vækst i den nærliggende Balders- bæk plantage, en af de såkaldte grosserer- plantager, hvor grosserer Holger Petersen, København, begyndte at plante i 1891.

Hundebøl-navnet var i adskillige år knyttet til Skovende-Starup plantage. Fra 1904 til 1930 var Peder Lauridsen Hunde- bøls søn Martin plantør i plantagen, og han efterfulgtes af sønnen Iver Hundebøl, der var plantør de følgende 6 år.

URFUGLEMØDET

Et mål i sig selv at bevare vore heder

Græsning og brande har holdt liv i lyngen, siger

lektor Simon Lægård, Arhus

Det er et mål i sig selv at bevare hederne, selv om det ikke lykkes at bevare urfug­

len, sagde lektor Simon Lægaard i sit indlæg om pleje af hedearealer, som han mente, der må være en målsætning for.

Afbrænding giver som regel rene lyng­

flader, der virker relativt kedelige. Slåning giver en mere varieret hedevegetation, og det er igen med til at variere dyrelivet.

Et karakteristisk træk ved heden er, at vegetationen næsten udelukkende består af et mindre antal dværgbuskarter, hvoraf de vigtigste er lyng og revling, men hvor melbærris, tyttebær, mosebølle, blåbær og krybende pil også under visse forhold kan dominere. Almindelige er desuden engelsk visse, håret visse og enkelte andre.

Jordbunden er altid meget næringsfattig, ikke alene fordi hederne i de mest nærings­

rige egne først er blevet opdyrket, men og­

så fordi arterne foretrækker en fattig bund og her har relativ større konkurrenceevne overfor træer og buske. Jordbunden er al­

tid på en veludviklet hede dækket med et morlag, der kan være fra 2-3 op til 10-15

cm tykt. I denne jordbund kan meget få planter klare sig. Mest udbredt efter lyng og revling er vel bølget bunke, der i man­

ge heder kan dominere store strækninger, men iøvrigt kan der træffes en del arter, som ellers oftest findes i egekrat: skov­

stjerne, majblomst, aim. kohvede og endog hvid anemone. Et par arter, der er speci­

fikke for heden og visse steder er ret al­

mindelige, er guldblomme og lav skorzo- nér.

☆

De fleste, der ikke har beskæftiget sig med heder, har vist indtryk af, at heden er en meget stabil vegetationstype. Det er imidlertid en forkert opfattelse. Når der i dag overhovedet findes lyngheder, skyl­

des det næsten udelukkende to faktorer, nemlig græsning og hedebrande

Dette hænger sammen med den enkelte lyngplantes livscyklus. Efter spiring vok­

ser planten ret hurtigt, det enkelte års­

skud kan de første år være fra 5-10 cm lange afhængig af jordbunden. Derefter kommer nogle år, hvor planten især vok­

ser i bredden ved mere eller mindre ned- liggende og opstigende grene.

Når planten er 20-30 år gammel - igen afhængig af jordbund og andre forhold - kan den ikke leve længere. Under de sidste år, hvor busken er ved at svækkes, vil den normalt blive overvokset med andre plan­

ter, enten mos eller lav, revling eller bøl­

get bunke. Dette betyder, at der bliver et tykt og tæt vegetationsdække over tørve- laget og under disse forhold kan lyngfrøene umuligt spire.

I modsætning til lyng kan revling vokse meget vidt omkring, og da de nedliggen- de skud slår rødder, kan den tåle at dø ud i de midterste, ældste dele. Ydermere kan dens frø udmærket spire under et tykt lag vegetation. Den naturlige udvikling går derfor i en hede ofte fra lynghede mod revlingehede. Hvor revlingen ikke klarer sig særlig godt, kan lyngheden ved en lig­

nende proces blive til en græshede, ofte næsten udelukkende med bølget bunke.

☆

I ingen af tilfældene kan en naturlig ud­

vikling føre tilbage til en lynghede, og det er tvivlsomt, om lyngen overhovedet ville have dannet udstrakte heder, hvis ikke der gennem tiden med relativt korte mel-

, :I

. ■ < ^{• ,}

- r r- ^:

;.•• V-s>

% Jv*

Afbrænding er den bedste metode til at forny lyngtæppet.

lemrum havde været tilfældigt eller med vilje antændte hedebrande. Lyngen er nemlig i modsætning til de andre domine­

rende arter udmærket tilpasset til at vokse hurtigt frem efter en hedebrand.

De gamle planter, der ellers kunne være ved at dø, forynges ved grundskud fra nedliggende stængler, som er mere eller mindre dækkede under og beskyttede af lyngtørven. Frøene, der ligger dybt nede i tørven, tåler en kortvarig, kraftig opvarm­

ning, og de gamle frøs spiringsmulighed fremmes endog af en sådan opvarmning, således at der kort efter en brand kom­

mer et mylder af små frøplanter på den nøgne brandsværtede lyngtørv. I løbet af 2-3 år er der en ny, tæt og rigt blomstren­

de lynghede. Revling og bølget bunke spi­

rer også efter brand ,men vokser i de før­

ste år ikke med nær samme styrke som lyngen, og deres vækst står derefter mere eller mindre i stampe, indtil lyngplanterne igen efter 15-25 års forløb begynder at blive alderssvækkede.

En hel anden fare, der truer lyngheder­

ne er opvækst af større træer og buske.

Lyngen tåler næsten ingen skygge, og selv omkring ganske små buske og træer fin­

des en bræmme, hvor lyngen hurtigt dør væk, mens andre hedeplanter som rev­

ling og bølget bunke klarer sig udmærket.

Lektor Lægaard havde iagttaget, hvor­

dan opgivne landbrugsarealer på Mols igen sprang i lyng. Det skete efter 20 års for­

løb. Først vokser der på markerne en høj vækst af ukrudt, der bliver lavere og la­

vere, efterhånden som jorden udpines. Der­

efter indvandrer lyngen, som dog vil blive kvalt af gyvel og birk, hvis marken får lov at skøtte sig selv. Det er hensigten at anstille forsøg i området

Skovteknisk Instituts maskindemonstration

Vi minder om, at Skovteknisk Institut i lighed med det foregående i Bromme skov 1 1971 holder maskindemonstration den 19.

september i Nørreskoven (tidligere Stende­

rup) under Haderslev skovdistrikt.

Hårkjær plantage

A/S Hårkjær plantage har holdt general­

forsamling på Hoven kro. Regnskabet vi­

ste en omsætning på 58.179 kr. og sluttede med et overskud på 2525 kr. Der udbetales 8 pct. i udbytte. Til bestyrelsen genvalgtes formanden P. Johnsen og Jens Eg, begge Hoven.

Afkvistning og udkørsel efter nye systemer

Skovfoged Jens Veiling og forstfuldmægtig Ebbe Udsen,

Hedeselskabet, beskriver 2 nye systemer, ét til udbringning af effekter fra plantager og ét, der omfatter hele skovnings­

processen.

Klembanke til traktormontering

I bestræbelserne på at effektivisere udslæbnings- og udkørselsarbejdet i plantagerne har Hedeselskabets Plant­

ningsafdeling i samarbejde med Skov­

teknisk Institut udviklet et klemban- keudstyr til montering på de traktor­

typer, der er mest anvendt ved afde­

lingen.

Klembanken består af en kraftig hydraulisk saks med opadvendte kæ­

ber til at fastholde stammerne under fremkøring. Saksen er monteret på en drejeskammel til liftophæng, og endvidere er den forsynet med støt­

tehjul til aflastning af traktorens lift.

Udstyret, der fortrinsvis tænkes an­

vendt til udslæbning af hele stammer,

■:4 P y .

M v - i h . * , . . .

s

-

-r

■ ■■ -i

I stiksparet lægges stammer i klembanken med den tagmonterede hydrauliske kran, som også er i stand til at »fiske« fældede effekter ud af mellemparcellerne.

s

Jørn

Traktoren med den liftophængte klembanke har slæbt stammerne ud ved fast vej, hvor aflæsningen foretages med den hydrauliske kran. Bemærk klembankens to støttehjul.

fordrer endvidere en hydraulisk kran til at lægge stammerne i klembanken.

Herved undgås - især ved småt tøm­

mer - det tidsrøvende arbejde med påsætning af kæder eller stropper.

Systemet har i sammenhæng med udkørsel af afkortede effekter des­

uden den fordel, at en hydraulisk kran kan udnyttes effektivt inden for et passende geografisk område.

Højt mekaniseret system for lille

investering

Trend afkvistningssystem er udviklet af skovejer Hans Kieldsen, Trend Storskov, med henblik på mekanise­

ret afkvistning af yngre og mellem- aldrende nåletræ. Afkvistningen fo­

retages på stikspor efter motormanu­

el fældning, og som basismaskiner benyttes to almindelige landbrugs­

traktorer med hver sin fører. Det fær­

dige produkt er hele stammer bunke­

lagt ved fast vej, og der er i 1973 behandlet ca. 450 m³ småt tømmer af gran, fyr og lærk.

Systemet består af et enkelt tre- punktsophængt afkvistningshoved, som kan fås ved henvendelse til Hans Kieldsen, pris 7850 kr.

Princippet er, at den ene traktor griber om stammen ca. 1 m fra rod­

enden med afkvistningshovedet. Den anden traktor fastholder herefter rod­

enden, og fra denne udgangsposition udføres afkvistningen ved, at trakto­

rerne kører bort fra hinanden. Trak­

toren, der fastholder rodenden, kan

i 2 * * s i r e w

**-?_{y i i.}

Begyndelsesfasen ved afkvistning. Traktoren til højre med hydraulisk KUXMANN- Saks fastholder rodenden, mens traktoren til venstre med den påmonterede HK-Kvister holder omkring stammen ca. 1 meter fra rodenden klar til afkvistning.

enten være udstyret med kæder, me­

kanisk eller hydraulisk saks.

Der er således her tale om et rela­

tivt højt mekaniseret afkvistnings- system til en bemærkelsesværdig lil­

le investering

Skovteknisk Institut har haft lej­

lighed til at studere systemet. Ifølge deres rapport fremgår det, idet der sammenlignes med traditionelt ma­

nuelt system:

at mandstimeforbruget pr. m³ ad denne vej kan reduceres til ca. det halve uanset trædimensionen.

at totalomkostningerne pr. m³ for trædimensioner over ca. 0,12 m³ pr. stamme kan reduceres ligele­

des til ca. det halve.

Gennemhugninger med trædimen­

sioner under ca. 0,06 m³ pr. stam-

Afkvistningen foregår ved, at de to trak- ^me derimod ikke rentable med

torer kører fra hinanden. Trend afkvistningssystem.

r ■

£

Afkvistningskvaliteten var på de undersøgte træarter tilfredsstillende ved en brh. diam, omkring 14 cm.

Kommer man under 10 cm i bryst­

højde, kan udstyret i sin nuværende udformning ikke arbejde tilfredsstil­

lende længere; dels volder den lille træstørrelse problemer med hensyn til fastholdning af træet, dels er af­

kvistningskvaliteten for dårlig.

Systemet er interessant, men såvel organisationen, traktorførerens ar­

bejdsplads som det tekniske udstyr er i dag ikke færdigudviklet, og syste­

met bør derfor betragtes som en pro­

totype.

7h

1

r*

cm

3* m m

Skovejer Hans Kieldsen og afdelingschef S. Grosen ser på HK-kvisteren med de to bevægelige knive i åben position.

8500 kr. fra

Rathmanns legat

Fra Rathmanns legat, der bestyres af Helle kommune, har Hedeselskabet modtaget 8500 kr., der skal anvendes til læplant­

ningsarbejder.

Legatet, som er oprettet af nu afdøde gårdejer og handelsmand Rathmann, Arre ved Varde, er på 20.000 kr. delt i 2 portioner på 10.000 kr., hvoraf renterne skal anven­

des i henholdsvis de tidligere Fåborg og Arre kommuner til læplantningsarbejder.

For uddeling af midlerne står formanden for Varde Østeregns Læplantningslaug, gårdejer Chr. Christiansen, Fåborg. Han har hvert år søgt om at komme i betragt­

ning ved legatuddelingen og har fået til­

delt et beløb, som blev hensat til senere brug. Summen er nu, da den kan anvendes til et kollektivt læplantningsarbejde i Få­

borg vokset til det nævnte beløb, 8500 kr.

En klausul er indlagt i legatet, og den angiver, at statshusmandsbrug ikke kan komme i betragtning ved uddeling af mid­

lerne. Rathmann fandt, at de pågældende landbrugere i forvejen havde opnået of­

fentlig støtte, da brugene blev oprettet.

Uddelingen af midler fra Rathmanns le­

gat ligger i kyndige hænder hos Chr. Chri­

stiansen. I 1972 fik han og hans hustru til­

delt Hedeselskabets sølvbæger for dygtig landmandsgerning og heri indgik også læ­

plantning omkring egen mark. Her havde hans far, Hans Christiansen, begyndt at plante i 1898, men desværre i øst-vestlig retning. Det fik Chr Christiansen, nu 71 år, med tiden ændret til nord-sydlig ved omfattende nyplantning. I 25 år har han været en af ledende -i læplantningsarbejdet på egnsbasis, og da det lokale læplant­

ningsudvalg i 1960 blev omdannet til Varde Østeregns Læplantningslaug, blev han dets formand

I 1968-69 plantedes der i Fåborg kommu­

ne 160.000 løvtræer i 3-rækkede læhegn.

Desværre, siger Chr. Christiansen, måtte arbejdet afbrydes, da der krævedes en indsats i Darum ,hvorfra der var ønske om at få plantet læhegn i nye skel i for­

bindelse med en jordfordeling. - Træerne, som blev plantet i Fåborg for 5-6 år siden, gror formidabelt, og plantningen af 3-ræk­

kede læhegn begynder i år i stor udstræk­

ning ,indtil opgaven i den tidligere kom­

mune er løst.

Vesteuropas stater øger støtten til skovbruget

Lektor lie. agro. Finn Helles skildrer statsstøtte til skovplant­

ning i Norge og Holland.

1 en følgende artikel vil han beskrive den franske skovpolitik

Et karakteristisk træk ved vesteuro­

pæisk skovpolitik i de senere år er en forøgelse af statsstøtten til skov­

plantning. Dette sker som en natur­

lig følge af en udvikling, hvis hoved­

elementer er på den ene side ind­

skrænkning af landbrugsarealet, på den anden side voksende behov for træprodukter.

Omfanget af den private, statsstøt­

tede skovplantning skal illustreres ved nogle få tal: I 1971 tilplantedes i Storbritannien 19.000 ha (1), i Fin­

land 10.500 ha (2); for 1973 bevilge­

des der i Vesttyskland statsstøtte til tilplantning af 6.500 ha (3). Tenden­

sen er stigende i de tre lande. Dette

billede går igen overalt bortset fra Danmark, som synes at være den undtagelse, der bekræfter regelen.

Forfatteren tror, at Danmark ikke i ret mange år kan stå alene med en politik, der går ud på, at landbrugs­

arealet praktisk talt kun må reduce­

res ved afgivelse af jord til anlægs­

arbejde af forskellig art. Den i 1973 gennemførte begrænsning af adgan­

gen til at omdanne landbrugspligtig jord til skov vil komme i konflikt med den økonomiske udvikling og dermed forhåbentlig blive ophævet.

Til den tid kan der vise sig behov for nytænkning vedrørende statsstøtte til skovplantning, og det vil allerede nu være formålstjenligt at søge inspira­

tion i andre landes støtteformer.

I det følgende gennemgås de be­

stemmelser om statsstøtte til skov­

plantning, der findes i Norge og Hol­

land. Disse lande er valgt, fordi de forekommer at være interessante som inspirationskilder. Af hensyn til for­

ståelsen af bestemmelserne er disse beskrevet som led i en skovpolitisk sammenhæng.

Norge

I 1951 blev der nedsat en kommis­

sion, som skulle udarbejde forslag til nye retningslinier for landets skov­

politik. Baggrunden var bl. a., at sko­

venes tilstand ikke svarede til sam­

fundets behov: Skovarealet var man­

gelfuldt bevokset, og jordens pro­

duktionsevne blev ikke fuldt udnyt­

tet. Der var desuden en skæv alders­

fordeling med underskud af ungskov, hvilket på længere sigt kunne med­

føre nedgang i hugsten.

Et af de midler, som kommissionen foreslog til forbedring af skovtilstan­

den og forøgelse af vedproduktionen, var en stærkere statslig indsats til

fremme af skovrejsning (4), et be­

greb som dels omfatter anlæggelse af ny skov og dels træartsskifte i lidet produktiv skov.

Ifølge skovloven (5), som blev ho­

vedresultatet af kommissionens ar­

bejde, regnes ikke blot bevoksede arealer for skov, men også uudnytte­

de jorder som efter en samlet land- og skovbrugsmæssig vurdering egner sig bedst til skovdrift. Hvis der i et område findes større arealer af skov, som ikke har været bevokset inden for de sidste 20 år, eller hvor et træ­

artsskifte er afgjort ønskeligt, skal skovtilsynet søge opstillet en skov­

rejsningsplan - skovrejsning sker alt­

så principielt på frivilligt grundlag.

I kystområderne blev skovrejsning påbegyndt i sidste halvdel af 1800- tallet. Staten gik i spidsen med op­

køb og tilplantning af jord, men også private jorbesiddere tog del i arbej­

det, ofte ud fra rent idealistiske mo­

tiver (6) og undertiden med statstil­

skud. Resultatet var dog beskedent.

Kommissionen anslog, at der i Vest- norge var behov for skovrejsning på 360.000 ha (7). I løbet af 1950’erne blev arbejdet organiseret. Der opstil­

ledes kommunale skovrejsningspla­

ner, og der blev ansat skovrejsnings­

ledere til at føre disse planer ud i li­

vet.

I fjeldområderne er der behov for skovrejsning på 70.000 ha. »Hage­

markene« er jorder, som udnyttes ekstensivt til landbrugsformål, navn­

lig græsning, men som er bevoksede uden dog at blive anset for produk­

tive skove. I forbindelse med drifts­

ændringer i landbruget er 170.000 ha af disse jorder blevet frigjort til skovrejsning. (6). Omkring 330.000 ha forsumpet skov og mose regnes for tjenlige til skovrejsning.

I en redegørelse fra 1962 antages det, at skovrejsningen på i alt 1 mill, ha i løbet af 70-100 år vil forøge den årlige vedproduktion med godt 4 mill.

m^:!. (8). I de senere år er den regional­

økonomiske betydning af skovrejs­

ningen blevet tillagt stadig større vægt - den anses for et velegnet mid­

del til ophjælpning af økonomisk til­

bagestående områder (9).

Staten giver tilskud til kulturar­

bejde, navnlig hvor der er tale om skovrejsning. Som hovedregel kan privatskove, bygdealmindinger og kommuneskove komme i betragtning.

I skovområderne gives der 30 pct.

tilskud til foryngelsesarbejde og til afvanding i skov, mens der ydes 50 pct. til skovrejsning på arealer med løvtrækrat eller anden mindreværdig skov samt på tidligere landbrugsjord.

I kystområderne er tilskuddet 65 pct., dog 75 pct. i de nordligste fylker. Og i fjeldområderne ydes der 50 pct. i nogle kommuner, 65 pct. i andre.

Tilskuddet går til bl. a. følgende arbejder: 1) Kulturetablering: ryd­

ning, afbrænding og jordbearbejd­

ning; plantning og såning; nødvendig hegning af arealer over 1 ha; afvan­

ding af forsumpet skov og mose. 2) Kulturpleje: rensning og efterbed- ring. 3) Planlægning og administra­

tion: udgift til planlægningen af kul­

turarbejdet hvis den foretages af godkendte planlæggere - skovtilsy­

nets og skovejerforeningernes funk­

tionærer samt de kommunale skov­

rejsningsledere udfører sådan plan­

lægning gratis; udgift til administra­

tion af kulturarbejdet hvis den fore­

tages af særligt engagerede fagfolk, f.eks. skovejerforeningernes assisten­

ter.

Der er en række nærmere betin­

gelser for opnåelse af tilskud: Arbej­

det skal være udført inden for de sid­

ste 3 år. Der gives kun tilskud til ar­

bejde, som tager sigte på normal skovdrift, og som udføres på arealer, hvor der er naturlige betingelser for et økonomisk skovbrug; dette inde­

bærer bl. a., at arealet i regelen skal være mindst 0,2 ha og have en for kulturen hensigtsmæssig form. Ar­

bejdet skal udføres på fagligt tilfreds­

stillende måde - f. eks. skal skovdi- rektoratets retningslinier for plante- afstand følges. Fuldt tilskud gives kun, hvis udgiften ikke overstiger et beløb, som skovtilsynet anser for nor­

malt. Kulturen skal plejes.

Før tilskud udbetales, skal det fær­

dige arbejde godkendes af skovtilsy­

net; det er dog muligt at få forskud.

Tilskud kan kræves tilbagebetalt, f eks. hvis arbejdet ikke er udført på tilfredsstillende måde. (10).

Bevillingen til statstilskud var i 1973 5,5 mill. Nkr. for skovområder­

ne, 15,6 mill. Nkr. for kystområderne og 1,25 mill. Nkr. for fjeldområderne.

(11^{) .}

I perioden 1957-67 blev der fore­

taget skovrejsning på i alt 146.000 ha.

Heraf bestod 13 pct. i omdannelse af fyrreskov til granskov, 50 pct. i om­

dannelse af løvskov til nåleskov, 16 pct. i tilplantning af ødejord og krat­

skov, 16 pct. i tilplantning af mose og 5 pct. i tilplantning af landbrugsjord.

Tilbage til fremtidig skovrejsning var i 1967 i alt 838.000 ha, fordelt således til aktuel anvendelse: fyrreskov 15 pct., løvskov 55 pct., ødejord og krat­

skov 14 pct., mose 15 pct. og land­

brugsjord 1 pct. (12).

Holland

Allerede i 1800-tallet foregik der i Holland en ret omfattende tilplant­

ning af heder og andre øde jorder.

Arbejdet udførtes næsten udelukken­

de på privat initiativ, og det tog navnlig fart efter stiftelsen af Det hollandske Hedeselskab i 1889, et sel­

skab som på idealistisk basis ville fremme opdyrkning og tilplantning af øde jorder samt forbedre skovenes drift. Mod århundredets slutning fat­

tede staten interesse for skovbrug, og i 1899 oprettedes et skovdirektorat, som bl. a. opkøbte skov samt øde jor­

der med henblik på opdyrkning og tilplantning. (13, 14).

Før 1. verdenskrig havde Holland næsten ingen skovlovgivning. For at hindre skovødelæggelse under krigen kom der i 1917 en nødlov, som bl. a.

gav staten ret til at forbyde hugst i privatskov. Den første egentlige skov­

lov kom i 1922. Den tog i vid ud­

strækning sigte på at bevare skove­

nes landskabsmæssige værdier, hvor­

imod produktionsfunktionen kom i anden række - der var intet forbud mod rydning eller forhugning af pri­

vatskov. (14).

Den store vægt, der gennem et halvt århundrede er blevet lagt på skovenes landskabs- og friluftsfunk- tion, har gjort Holland til et fore­

gangsland på dette felt. Der findes mange interessante bestemmelser om skattelettelse (15) og tilskud (16) til ejere, som åbner deres skov for al­

menheden. Disse bestemmelser har dog næppe nogen større, direkte ind­

flydelse på tilplantning.

Forsyningssituationen under 2. ver­

denskrig og det stigende træforbrug i 1950’erne medførte en forskydning i den skovpolitiske målsætning til for­

del for skovenes produktionsfunktion.

I 1961 kom en lov (17), som indehol­

der stærke hugstrestriktioner, og som forpligter til genkultivering.

Allerede i 1907 fik bl. a. kommu-