SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
APPELINSTANSERNES EMBEDSETAT
1660-1919
UDGIVET AF
RIGSARKIVET
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELK1ÆR)
1928
FORORD.
I de tidligere af Rigsarkivet udgivne Embedsetater: „Den civile Centraladministrations Embedsetat 1660—1848“ (Kbhvn.
1889); „Den civile Centraladministration 1848—1893“ (Kbhvn.
1894); „Civile Direktioner og Kommissioner samt andre over ordnedeMyndigheder under Enevælden“ (Kbhvn. 1899) og „Den civile Centraladministration 1894—1913“ (Kbhvn. 1921) er der gjort Rede for Centraladministrationens Historie og Embeds
personale, og i det ligeledes af Rigsarkivet udgivne Skrift:
„Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660—1848“ (Kbhvn. 1895) for det øverste Led i den lokale Administration.
Med det foreliggende Værk er der begyndt paa en Em
bedsetat over de dømmende Myndigheder, der fra Enevældens Indførelse indtil 1919 har virket i det egentlige Danmark samt paa Island, Færøerne og de vestindiske Øer. Det fore liggende Bind behandler Appelinstansernes Embedspersonale, altsaa Højesterets, Landstingenes og Overretternes.
Appelinstansernes Embedsetat er i det væsentlige udar bejdet paa Grundlag af de samme Kilder som de foregaaende Embedsetater. Man har ligesom tidligere søgt saa vidt muligt at basere de givne Oplysninger og Datoer paa officielle Kilder, for Ansættelsernes Vedkommende altsaa Bestallingsbøgeme, Kancelliets og senere Justitsministeriets Registranter, de konge lige Resolutioner samt Kabinetsordrerne i de Perioder, hvor disse brugtes. Naar der har været Afvigelser mellem disse Kilders Datoangivelser, er de forskellige Datoer anførte. For Afgangens Vedkommende er benyttet: Kancelliets og Justits
ministeriets Registranter, de kongelige Resolutioner og Kabi-
IV
netsordrer, Assignationskontorets forskellige Protokolrækker og Hovedbogholderkontorets Hovedudgiftsbøger, hvor man som Regel finder angivet Datoerne for det Tidspunkt, da vedkom
mende Embedsmands Lønning tog sin Begyndelse og endte.
Disse Hovedudgiftsbøger har været en af de fornemste Kilder for Afgangsdatoerne, men da den sammenhængende Række af disse Bøger først begynder 1714, har man for den forudgaa- ende Periode maattet benytte forskellige andre Kilder: Afreg ningsbøger, Reglementer etc., og Angivelserne er derfor for denne tidligere Periodes Vedkommende ikke saa sikre som for Tiden efter 1714. For denne ældre Periodes Vedkommende har man ogsaa benyttet det i Landsarkiverne værende Materiale angaaende LandstingenesEmbedspersonale: De forskellige Bøger, der førtes ved Tingene, og Kirkebøgerne.
Med Hensyn til de ved Udarbejdelsen af denne Embedsetat nærmere fulgte Principer skal følgende bemærkes. Ved de tidligere Embedsetater var det Reglen, at der kun angaves, hvilken Stilling Embedsmanden beklædte ved sin Indtræden i Centraladministrationen, hvilke andre Udnævnelser han fik, medens han beklædte Embedet, og dernæst hvilken Stilling han ved sin Udtræden overgik til, hvis han ikke døde i Em
bedet eller fik sin Afsked. I denne Embedsetat er man, da det ofte drejede sig om Personer, om hvilke det er vanskeligt at skaffe biografiske Oplysninger, gaaet noget videre og har med taget hele Mandens Embedskarriere, naar denne ikke var med delt fuldstændig i de tidligere Embedsetater, eller naar den omhandlede Person slet ikke havde været i Centraladministra
tionen eller havde været Amtmand. Ved den Stilling i Appel
instanserne, hvor Embedsmanden begynder sin Virken i disse, er angivet, hvilke Stillinger han tidligere havde beklædt, medens ellers Embedsbiografien deles mellem de forskellige Stillinger, vedkommende kom til at beklæde.
For Højesterets Vedkommende før 1771, da der ikke fandtes noget bestemt Embedspersonale i Retten, men Stillingen som Assessor nærmest var at betragte som et Hædershverv, der efter specieL kongelig Tilsigelse udførtes af Statens højere Embedsmænd, har man fundet det rigtigst at give en Forteg
V
nelse over dem, der efter Højesterets Voteringsprotokoller vir kelig har voteret i Retten. Omfanget af de paagældendes Virk
somhed er antydet ved Tilføjelserne: sjældent, jævnligt, hyp pigt, stadigt. Da de Voterende i denne Periode for den aldeles overvejende Del er Personer, der er optagne i de tidligere Embedsetater og i „Biografisk Lexikon", har man for disses Vedkommende nøjedes med i Parentes at angive den Stilling, under hvilken vedkommende er bedst kendt, med en Henvisning til de tidligere Embedsetater eller til „Biografisk Lexikon".
Dog er altid Datoerne for Udnævnelser til Rigsraad og Justits- raad medtagne, da disse Udnævnelser formentlig som Regel medførte en Forpligtelse til at møde i Højesteret. Ved de ekstraordinære Assessorer i Højesteret 1772—1919, der ogsaa alle var eller havde været højtstaaende Embedsmænd, om hvilke de biografiske Data let kan findes, er ogsaa kun (i Parentes) den Embedsstilling angivet, under hvilken de er bedst kendt.
Den foreliggende Embedsetat er i alt væsentligt udarbejdet af afdøde Arkivar G. N. Kringelbach og af ham ført ned til Aar 1900. Man har dog nu ved Udgivelsen anset det for rettest at føre Etaten ned til 1. Okt. 1919, da Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 traadte i Kraft.
L. Laursen.
FORKORTELSER.
HR.: Højesteret.
LOHSR.: Landsover- samt Hof- og Stadsretten.
LOR.: Landsoverretten.
Dsk. Kane.: Danske Kancelli.
Ldsd.:
C. C. E.:
Landsdommer.
Den civile Centraladministrations Em
bedsetat 1660—1848.
Amtm.: Stiftamtmænd og Amtmænd i Konge
riget Danmark og Island 1660—1848.
B. L.: Biografisk Lexikon.
INDHOLDSFORTEGNELSE.
I. Højesteret 1661—1919. side
A. 1661—1771... 5
1. Præsidenter 1661—1758... 5
2. Justitiarier 1674—1771 ... 6
3. Assessorer 1661—1771 ... & 4. Justitssekretærer 1661—1771 ... 39
B. 1772—1919... 40
1. Justitiarier... 40
2. Ordinære Assessorer... 42
3. Ekstraordinære Assessorer 1772—1849 ... 60
— — 1850—1919 ... 67
4. Justitssekretærer... 70
II. Landstingene i Danmark 1660—1805. A. Sjællands Landsting 1660—1805, fra 29. Marts 1681 tillige om fattende Møen... 75
1. Landsdommere... 75
. 2. Landstingshørere og Landstings- og Stævningsskrivere .. 80
B. Møens Landsting 1660—81 ... 82
1. Landsdommere... 82
2. Landstingsskrivere... 82
C. Bornholms Landsting 1660—1813... 83
1. Landsdommere... 83
2. Landstingsskrivere og -hørere... 84
D. Laaland-Falsters Landsting 1660—1805... 85
1. Landsdommere... 85
2. Landstingsskrivere og -hørere... 88
E. Fyens Landsting 1660—1805, fra 29. Marts 1681 tillige omfat tende Langeland... 90
1. Landsdommere... 90
2. Landstingshørere og -skrivere... 94
F. Langelands Landsting 1660—81 ... 96
1. Landsdommere... 96
2. Landstingsskrivere... 96-
VIII
Side
(r. Nørrejyllands Landsting 1660—1805... 97
1. Landsdommere... 97
2. Landstingshørere... 102
8. Landstingsskrivere... 103
H. Landstinget paa St. Croix 1755—1804... 105
Præsidenter... 105
1. Landstinget paa St. Thomas og St. Jan 1755—1804... 107
Præsidenter... 107
J. Islands Landsting 1660—1800... 109
1. Laugmænd... 109
a. For Syd- og Østlandet... 109
b. For Nord- og Vestlandet... 110
2. Landstingsskrivere... 112
K. Færøernes Landsting 1660—1816... 113
1. Laugmænd... 113
2. Landstingsskrivere ... 114
III. Landsoverretterne. A. Landsover- samt Hof- og Stadsretten for Østifterne 1805—1919. 116 1. Justitiarier... 117
2. Assessorer... 119
3. Justitssekretærer... 143
B. Landsoverretten for Nørrejylland 1805—1919 ... 145
1. Præsidenter... 145
2. Justitiarier... 147
3. Assessorer... 149
4. Justitssekretærer... 156
C. Landsoverretten for samtlige dansk-vestindiske Øer 1804—1907 .. 157
1. Præsidenter 1804—57... 157
2. Justitiarier 1804—57 ... 159
3. Assessorer 1804—57 ... 160
4. Justitssekretærer 1804—57 ... 161
5. Overdommere 1857—1907 ... 162
D. Landsoverretten for Island 1800—1919 ... 163
1. Præsidenter... 163
2. Justitiarier... ... 167
3. Assessorer... 168
4. Justitssekretærer... 171
Navneregister ... 173
1.
Højesteret 1661—1919.
Til Afløsning af den Domsmyndighed, der paa Herre
dagene udøvedes af Kongen og Rigsraadet i Forening, oprettede Frederik den Tredie ved Forordn. 14. Febr. 1661 Højesteret som Rigets øverste Domstol, der dog først ved Forordn. 14. Marts 1666 tillige kom til at omfatte Norge. Det var oprindelig Kongens Hensigt, at han selv til Stadighed personlig, bistaaet af Kansleren, vilde præsidere i Retten og efter eget Godtbefindende afsige Dommene efter at have hørt Assessorernes Vota. Dette lod sig dog selvfølgelig ikke realisere. Kong Frederik III — og alle følgende Enevoldsregenter — mødte som oftest kun paa Rettens aarlige Aabningsdage og bestemte da ogsaa selv Domsresultatet, men overlod iøvrigt som Regel ikke alene Rettens Ledelse men ogsaa Domsafsigelsen efter Flertallets Vota m. v. udelukkende til Kanslerne, eventuelt Vicekansleren. Kun hvor de afgivne Stemmer stod lige eller hvor „nogen Sag af saadan Vigtighed forefaldt, at der skulde behøves Vores egen allernaadigste Villie og Befaling derom at fornemme“, forbeholdt Kongen sig trods sin Fraværelse at træffe Afgørelsen efter forud modtaget Referat, og saaledes vedblev det at være henholdsvis til 1746 (Reskr. 18. Nov.) og 1772.
Efter at der 1674 var oprettet et Embede som Justi
tiarius ved Retten, udviklede Forholdene sig indtil 1747 efterhaanden saaledes, at Kanslerne, forsaavidt saadanne var ansatte, paa Kongens Vegne fungerede som Rettens
„Præsidenter“ (se Instr. 9. Marts 1700, 27. Febr. 1723 1
2 Indledning.
og 27. Marts 1726), men i denne Egenskab væsentlig ind
skrænkede sig til at føre det overordnede Tilsyn med Ret
ten, kommunicere de til dem stilede kgl. Ordrer for denne, være Talsmand hos Kongen for Rettens Ønsker, underrette Majestæten om, hvilke Sager der skulde refereres for ham og afgøres ved hans Resolution, samt i Reglen underskrive de afsagte Domme. Fandtes der ingen Kansler, varetoges hans Forretninger for Retten af en særlig dertil udnævnt Præsident (se Reskr. 7. Juni 1690) eller af en Gehejme- raad i Konseillet (se Instr. 23. Febr. 1731), hvilket faktisk blev det Konseilsmedlem, der tillige stod i Spidsen for Danske Kancelli1. Justitiarierne, der fra 1705 som saa- danne var fast lønnede, varetog derimod den daglige forret
ningsmæssige Bestyrelse: vaagede over Disciplinen, paasaa, at Sagerne foretoges i den rette Orden, konciperede og af
sagde Dommene samt indberettede til Præsidenterne, hvad .der krævede allerhøjeste Afgørelse, m. m. Forøvrigt var dog Grænserne imellem Præsidenternes og Justitiariemes Virksomhed i flere Henseender flydende og delvis afhængige af de Paagældendes større eller mindre Energi og Interesse for Gerningen. Fra 1747 forringedes Justitiarius’ Stilling noget, og ifølge Instruks 23. Febr. 1753 øgedes Præsi
dentens Tilsyn med og Virksomhed i Retten endog saa stærkt, at Justitiarius nærmest kun blev hans Stedfortræ
der, naar han selv var forhindret. Men fra 1758 bortfaldt Dobbeltledelsen; det blev nu overdraget Justitiarius alene at varetage Rettens Administration, derunder ind
befattet alle de Hverv, der hidtil enten helt eller delvis havde paahvilet Præsidenten2, og den saaledes trufne Ordning vedblev derefter at bestaa uforandret.
1 Benævnelsen Præsident findes officielt kun benyttet, naar det hverken var Kansleren eller en Gehejmeraad i Konseillet, der forestod Rettens øverste Ledelse.
2 Der blev til Gengæld tilsagt Justitiarius samme Løn og andre Fordele, som Præsidenten hidtil havde haft, undtagen Præsidenttitlen,
„que lé Roi croit peu necessaire et de peu d’utilité dans un departe
ment, ou il preside Lui méme“. Se Indlæg til Sjæll. aabne Breve 6.
Okt. 1758 Nr. 463.
Indledning. 3 Rettens Assessorer kunde som saadanne indtil 1772 ikke betragtes som egentlige Embedsmænd. For at de kunde tage Sæde i Retten, udfordredes der nemlig, selv om Ud
nævnelsen til Højesteretsassessor var mere end en blot Titel, en udtrykkelig Tilsigelse til at give Møde, der i Begyndelsen ofte kun gaves for visse bestemt angivne Sa
gers Behandling og, senest fra 1690, altid kun for ét Aar ad Gangen og da enten saaledes — med eller uden Til
føjelsen „forsaavidt ikke andre vore Forretninger maatte lægge ham Hindringer i Veien“ —, at Vedkommende skulde møde hver Retsdag, eller kun i visse bestemt angivne Maaneder, undertiden endda med den Begrænsning, at den Paagældende i disse opholdt sig i Hovedstaden, eller at en anden var forhindret, eller endelig saaledes, at Møde
pligten kun gjaldt Rettens Aabningsdag. — Gerningen, der nærmest maatte betragtes som et Hædershverv, var indtil 1726 ulønnet, men kunde derefter for de mest be
nyttede Kræfters Vedkommende være forbundet med et Honorar, som dog ogsaa kun gjaldt for ét Aar, med mindre det udtrykkelig bevilligedes paany, og hvis Størrelse, for
uden at være afhængig af Justitskassens Ydeevne, tillige, forsaavidt de Vedkommende desuden beklædte andre løn
nede Statsstillinger, rettede sig efter, hvad disse indbragte.
Først fra Begyndelsen af 1772 forandredes disse For
hold saaledes, at Retten fik et fast Personale, bestaaende foruden af en Justitiarius af 13 ordinære Assessorer, der med Hensyn til saavel Ansættelses- som Lønningsmaade og i alle andre Retninger blev stillet paa lige Fod med Statens øvrige Embedsmænd, og for hvis Vedkommende navnlig den aarlige Tilsigelse bortfaldt. Disse Assessorers Antal, der af og til suppleredes med „sumumerære“ Asses
sorer, nedsattes ved Reskr. 27. Dec. 1799 til 12, ved kgl.
Resol. 2. Juni 1815 endog til 11, men forøgedes atter ved kgl. Resol. 10. Marts 1821 til 12.
Desuden blev der fra 1772 aarlig tilsagt et Antal ekstraordinære Assessorer, som enten kun skulde møde paa Aabningsdagen eller tillige skulde indfinde sig paa de
4 Indledning.
øvrige Retsdage efter (undtagelsesvis uden) Tilsigelse af Justitiarius. Tilsigelse til at møde paa Aabningsdagen bortfaldt helt 1850; derimod vedblev der ogsaa efter den Tid at beskikkes ekstraordinære Assessorer med Mødepligt efter Justitiarii Tilsigelse, men de for disse udfærdigede Ordrer vare ikke som hidtil tidsbegrænsede.
Rettens Bogføring, undtagen Voteringernes, der skete ved Protokolsekretærerne, dens Korrespondance, Udfærdi
gelse til Parterne af Udskrifter m. v. besørgedes gjennem Rettens Justitskontor, hvis Chef Justitssekretæren (oprindelig kaldet Justitsskriver) desuden under Rettens Møder enten selv eller ved en Medhjælper besørgede Læs
ningen af de producerede Indlæg og Dokumenter og dan
nede Bindeleddet mellem Retten og de Procederende.
Da Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 traadte i Kraft 1. Okt. 1919, indtraadte der for Højesterets Ved
kommende kun den Forandring, at Justitiarius og Assessorer herefter benævnedes henholdsvis Præsident og Dommere, og at de ekstraordinære Assessorer bortfaldt.
A. 1661-1771.
1. Præsidenter 1661—1758.
1661—74. Peder Reetz som Kansler 4. Marts 1661—f 10.
Juli 1674 (C. C. E. 69, Amtm. 42).
Vicekansler Christoffer Parsberg bistodhami alt Fald fra 1670 til sin Død 24. Aug. 1671 med de daglige Forret
ninger (C.C.E. 70); derimod er det tvivlsomt, om Gehejme- raad Erik Krag derefter til sin Død 22. Juli 1672 har overtaget denne Gerning (C. C. E. 68).
1674—76. Peder Greve Griffenfeld som Rigskansler 11.
Juli 1674—11. Marts 1676 (fængslet) (C. C. E. 71).
1676—86. Frederik Greve Ahlefeldt som Storkansler 13.
Maj 1676—t 7. Juli 1686 (C. C. E. 70, Amtm. 77).
Forretningerne varetoges dog faktisk af:
1676—79. Ove Juul som Vicekansler 1. Maj 1676—11.
Dec. 1679 (afskediget) (C. C. E. 67).
1679—83. Holger Vind som Vicekansler Dec. 1679—
T 5. Juni 1683 (C.C.E. 67).
1683—86. Michael Vibe som Vicekansler 23. Juni 1683
—7. Juli 1686; var tillige Justitiarius (C.C.E. 73).
1686—90. Michael Vibe fungerede fremdeles 8. Juli 1686—
t 1. Maj 1690.
1690—1708. Conrad Greve Reventlow, Præsident 7. Juni 1690—f 31. Juli 1708 (C. C. E. 73).
1708—19. Caspar Schøller varetog som Justitiarius tillige delvis Præ
sidentforretningerne1 10. Aug. 1708—t 29. Dec. 1719 (C.C.E. 118).
1720—21. Frederik Rostgaard varetog som Justitiarius tillige delvis Præsidentforretningerne2 1. Jan. 1720—20. Juni 1721 (C.C.E. 116).
1 og 2 Han underskrev saaledes Dommene og gjorde Indberet
ning til Kongen om de Sager, der skulde refereres for denne, forinden Dom kunde afsiges.
6 Højesterets Ledelse 1661—1771.
1721—30. Ulrik Adolf Greve Holstein som Storkansler 20. Juni 1721—11. Okt. 1730 (C.C.E. 77).
1730—40. Iver Rosenkrantz som Gehejmeraad i Konseillet 17. Okt. 1730 til i alt Fald 1. Juli 1740 (C. C. E. 78, Amtm. 7f., 99).
1740—48 (47). Johan Ludvig Greve Holstein som Ge
hejmeraad i Konseillet 18. Juli 1740—3. Maj 1748 (C.C.E. 79, Amtm. 3).
De ham oprindelig paahvilende Forretninger varetoges dog efter 10. Febr. 1747 hovedsagelig af de samtidige Justitiarier.
1748 (47)—58. Claus Reventlow fik Ordre til at tiltræde
„Direktionen“ af Højesteret 10. Febr. 1747 (se nær
mere herom under Justitiarius O. B. Schouboe), Ge- hejmekonferensraad 4. Sept. 1747, Præsident i Retten 3. Maj 1748—f 10. Maj 1758 (Amtm. 83, 125).
2. Justitiarier 1674-1771.
1674—83(?) Otto Pogwisch, Justitiarius 27. Juli 1674—23.
Juni 1683(?); f 9- Febr. 1684 (C. C. E. 67, Amtm. 13ff.).
De ham som Justitiarius paahvilende Forretninger vare- toges ifølge Instruks 7. Maj 1677 i alt Fald delvis af Vicekanslerne.
1683—90. Michael Vibe som Vicekansler 23. Juni 1683—
11. Maj 1690 (C. C. E. 73).
1690—1704. Villum Worm (Prof, physices 24. Maj 1662, Prof. med. ord. 7. Okt. 1665, Bibliotekar hos Kongen 1. Jan. 1671, Voterende i Højesteret fra 16. Juni 1679, Konferensraad 4. Marts 1693), Justitiarius 7. Juni 1690
— t 17. Marts 1704 (C.C.E. 119).
1704—19. Caspar Scheller (Kammersekretær 22. Juni 1678, Kancelliraad 29. Marts 1680, virk. Justitsraad 9. Marts 1697, Gehejmeraad 30. Dec. 1704), fungerende Justitiarius 18. Marts 1704, Bestalling som Justitiarius 10. Marts 1705-f 29. Dec. 1719 (C.C.E. 118).
Højesterets Ledelse 1661—1771. 7 1720—21. Frederik Rostgaard (Justitsraad 2. Juni 1702,
Tilforordnet i HR. 29. Okt. 1709, Etatsraad 19. Nov.
1712), Justitiarius 1. Jan. 1720—2. Dec. 1721 (Over
sekretær i Dsk. Kane.) (C. C. E. 116, Amtm. 34).
1721—26. Christian Scavenius (Sekretær i Dsk. Kane. 26.
Marts 1689, Assessor i Hof retten 15. Marts 1698, Kan- celliraad 30. April 1701, Justitsraad 10. Marts 1705, Tilforordnet i HR. 20. Febr. 1708, Kommitteret i Po
liti- og Kommercekollegiet 1. Dee. 1716), Justitiarius 26. Dec. 1721—2. Marts 1726 (afskediget); f 30. Nov.
1732 (C. C. E. 165).
1726—36. Christian Braem (Landsdommer i Nørrejylland 30. Maj 1712, Justitsraad 18. Jan. 1720, Etatsraad 26.
Marts 1726), Justitiarius 26. Marts 1726—5. Okt. 1736 (Præsident i Kbhvn.); f 19. Aug. 1752 (C. C. E. 166).
1736—37. Thomas Bartholin (Prof. phil. 11. Jan. 1715, Assessor i Hofretten 21. Nov. 1718, Assessor i HR.
26. April 1721, Justitsraad 16. Jan. 1722), Justitia
rius 5. Okt. 1736—f 1. April 1737 (C.C.E. 120).
1737—43. Didrik Seckman (Sekretær i Dsk. Kane. 9. Nov.
1709, Justitssekretær i HR. 27. April 1711, tillige As
sessor i Retten 25. Marts 1726, Justitsraad 12. April 1728, Etatsraad 22. Juli 1740), Justitiarius 12. April 1737—f 1. Jan. 1743.
1743—58. Oluf Borch Schouboe (Assessor i Hofretten 24.
Marts 1721, Assessor i HR. 26. Marts 1726, Justitsraad 12. April 1728, Etatsraad 6. Okt. 1741), Justitiarius 4.
Jan. 1743—6. Okt. 1758 (Stiftamtmand i Aarhus Stift);
t 4. Marts 1763 (Amtm. 110).
Ved Reskr. 10. Febr. 1747 fik han Ordre til som Ju
stitiarius i alle Rettens „Direktion“ vedrørende Foran
staltninger at raadføre sig med den øverste lønnede As
sessor, Gehejmeraad Claus Reventlow, og „det behø
vende med hans Videnskab og Samtykke i Værk sætte“.
1758—63. Hans Frederik Levetzau, Justitiarius 6. Okt.
1758—f 16. Sept. 1763 (Amtm. 110).
1763—65. Caspar Christoffer Bartholin (Eichel) (Sekretær i Dsk. Kane.
13. Maj 1720, Sekretær i Kommissionen for de Fattiges Væsen
8 Højesterets Ledelse 1661—1771.
22. Nov. 1727, Assessor i HR. 23. Juni 1734, virk. Justitsraad 25 Maj 1735, Etatsraad 4. Sept. 1747, Konferensraad 17. Okt. 1760), konst. Justitiarius i HR. 11. Nov. 1763—t 26. Jan. 1765 (C. C.E. 120).
1765—69. Mogens Rosenkrantz (Etatsraad og Assessor i HR. 5. Jan. 1748, Konferensraad 5. April 1754, Kammerherre 31. Marts 1755), Justitiarius i HR. 22.
Febr. 1765, Gehejmeraad 5. Marts 1765, Kurator for Vemmetofte Kloster 19. Sept. 1766, afskediget som Ju
stitiarius 20. Jan. 1769; f 20. Nov. 1778 (C.C.E. 157).
1769. Villum Berregaard (Etatsraad 3. Dec. 1745, Depu
teret i Admiralitets- og Kommissariatskoil. 19. Aug.
1751, Assessor i HR. 16. Febr. 1753, Direktør for de Fattiges Væsen 13. Marts 1759, Deputeret i Økonomi- og Kommercekoll. 20. Maj 1763, Gehejmeraad 3. Juni 1767), Justitiarius i HR. 20. Jan. 1769—f 1. Dec. s. A.
(C. C. E. 167, Amtm. 34).
1769—71. Jens Baron Juel Vind, Justitiarius i HR. 15. Dee.
1769—31. Dec. 1771 og fremdeles, se næste Periode.
3. Assessorer 1661—1771.
1661—65. Hannibal Sehested (Rigens Skatmester) voterede, men kun sjældent, 5. Marts 1661—28. Aug. 1665; f 23.
Sept. 1666 (C. C. E. 65).
1661—74. Peder Reetz (Rigsraad, Kansler) voterede sta
digt 5. Marts 1661—29. Juni 1674; f 10. Juli 1674.
1661—62. Christian Rantzau (Overstatholder i Hertugdøm
merne) voterede, men kun sjældent, 5. Marts 1661—
4. Juni 1662; f 8. Nov. 1663 (C.C.E. 65).
1661. Jørgen Christoffersen Seefeldt (Landsdommer i Sjæl
land) voterede 5. Marts og 2. Sept. 1661; t 28. Febr.
1662 (C. C. E. 66).
1661—70. Axel Urup (Assessor i Krigskoll.) voterede jævn
ligt 5. Marts 1661—27. Okt. 1670; f 15. Marts 1671 (C. C. E. 66).
Højesterets Voterende 1661—1771.
9
1661—83. Henrik Bjelke (Præsident i Admiralitetet) vote
rede ret jævnligt 5. Marts 1661—2. Marts 1683; f 16.
Marts 1683 (C. C. E. 69).
1661—79. Jørgen Bjelke (Generalløjtnant) voterede ret jævnligt 5. Marts 1661—18. Sept. 1679; f 17. Febr.
1696 (C. C. E. 66, Amtin. 20, 23).
1661—82. Johan Christoph Kørbitz (Rigsmarskal) vote
rede, men kun sjældent, 5. Marts 1661—19. Maj 1682;
t 20. Aug. 1682 (C. C. E. 71, Amtm. 1, 7, 10).
1661—64. Ove Skade (Rigsraad) voterede jævnligt 5. Marts 1661—28. Juli 1664; f 19- Okt. 1664 (C. C. E. 67, Amtm. 1, 10).
1661—68. Hans Svane (Ærkebisp) voterede jævnligt, vist allerede fra 5. Marts 1661, i alt Fald fra 28. Nov. 1661
—23. Juli 1668; f 26. Juli 1668 (C.C.E. 103).
1661—66. Theodor Lente (tysk Kansler) voterede af og til 5. Marts 1661—23. Aug. 1666; f 20. Febr. 1668 (C. C. E. 104).
1661—67. Hans Nansen d. ældre (Præsident i Kbhvn.) vo
terede stadigt 5. Marts 1661—23. Sept. 1667; f 12.
Nov. 1667 (C. C. E. 104).
1661—71. Peder Bulche (Præsident i Kbhvn.) voterede jævnligt 5. Marts 1661—29. Aug. 1671; f 13. Nov.
1671 (C. C. E. 104).
1661—69. Christoffer Gabel (Rentemester) voterede af og til 5. Marts 1661—31. Juli 1669; f 13. Okt. 1673 (C. C. E. 70, Amtm. 50).
1661—64. Henrik Ernst (Assessor i Kancellikoll.) voterede stadigt 5. Marts 1661—28. Juli 1664; t 7. April 1665 (C. C. E. 117).
1661—76. Peder Lassen („Vor Raad“) voterede hyppigt 5. Marts 1661—26. Aug. 1676; f 5. Okt. 1681 (B.L.).
1661—80. Villum Lange (Prof. ved Kbhvns. Univ.) vote
rede jævnligt 5. Marts 1661—25. Nov. 1680; f 22. Maj 1682 (C. C. E. 117).
1661. Rasmus Enevoldsen Brochmand (Prof. ved Kbhvns.
Univ.) voterede 5. Marts 1661; f 15. Juni 1662 (B.L.).
10 Højesterets Voterende 1661—1771.
1661—73. Hans Schack (Rigsfeltherre) voterede af og til 2. Sept. 1661—27. Okt. 1673; t 27. Febr. 1676 (C.
C. E. 68).
1661—73. Henrik Rantzau (Rigsraad) voterede hyppigt 2. Septbr. 1661—23. Juni 1673; f 16. Jan. 1674 (C. C. E. 66, Amtm. 108, 119).
1661—75. Jens Lassen (Admiralitetsraad) voterede 2. Sept.
1661—7. Aug. 1675, indtil 1664 kun sjældent, men derefter stadigt; f 1706 (B. L.).
1661—65. Otte Krag (Rigsraad) voterede hyppigt 2. Sept.
1661—28. Aug. 1665; f 4. Febr. 1666 (Amtm. 76).
1661—79. Henrik Mathesius (Assessor i Statskoll.) vote
rede 2. Sept. 1661 og jævnligt 4. Juli 1670—16. Juni 1679; f 23. Aug. 1681 (C.C.E. 104).
1661—62. Henning Pogwisch (Assessor i Skatkammeret) voterede af og til 2. Sept. 1661—7. Aug. 1662; f 5.
Marts 1664 (C. C. E. 66, Amtm. 22, 27, 113).
1661—84. Rasmus Vinding (Prof. ved Kbhvns. Univ.) voterede stadigt 2. Sept. 1661—12. Maj 1684; f 4. Sept.
1684 (C. C. E. 117).
1661—65. Iver Tagesen Krabbe (Statholder i Norge) vote
rede jævnligt 28. Nov. 1661—28. Aug. 1665; f 30. Okt.
1666 (C. C. E. 67).
1662—67. Niels Trolle (Statholder i Norge) voterede stadigt 2. Juni 1662—30. Aug. 1667; f 20.Sept. 1667 (C.C.E.66).
1662. Christoffer Urne (Rigsraad) voterede kun paa Aab- ningsdagen 2. Juni 1662; f 27. Sept. 1663 (C. C. E. 66).
1662—84. Peder Lauridsen Scavenius (Generalprokurør) voterede hyppigt 2. Juni 1662—10. Dec. 1684; f 10.
Juni 1685 (C.C.E. 105).
1662—64. Gunde Rosenkrantz (Rigsraad) voterede jævn
ligt 8. Juli 1662—23. Juli 1664; t 1675 (C.C.E. 66).
1663. Ove Bjelke (norsk Kansler) voterede 20. Juli 1663
—18. Aug. s. A.; f 29. Marts 1674 (C.C.E. 67).
1666—82. Frederik Ahlefeldt (Storkansler) voterede, men kun sjældent — adskillige Aar endog slet ikke — 15. Aug. 1666—25. Okt. 1682; f 7. Juli 1686.
Højesterets Voterende 1661—1771. 11 1667—71. Christoffer Parsberg (Vicekansler) voterede af
og til 3. Juli 1667—8. Aug. 1671; f 24. Aug. 1671 (C.C.E.70, Amtm. 39).
1669—82. Ove Juul (Vicestatholder i Norge) voterede hyp
pigt 11. Marts 1669—24. Juli 1682; f 29. Maj 1686 (C. C. E. 67, Amtm. 81,108,118).
1669—83. Holger Vind (Viceskatmester) voterede ret jævn
ligt 11. Marts 1669—31. Marts 1683; f 5. Juni 1683 (C. C. E. 67).
1669—72. Erik Krag (Gehejmeraad) voterede stadigt 11.
Marts 1669—22. Juli 1672; f 22. Juli 1672 (C. C. E. 68, Amtm. 138).
1669—79. Otto Pogwisch (Gehejmeraad) voterede jævnligt 11.
Marts 1669—16. Juni 1679; Justitiarius i HR. 27. Juli 1674.
1669—74. Vitus Bering (Assessor i Kammerkoll.) voterede ret jævnligt 11. Marts 1669—1. Aug. 1674; f 20. Maj 1675 (C. C. E. 149).
1669—75. Peder Schumacher (Griffenfeld) (Rigskansler) voterede 11. Marts 1669—31. Maj 1675, de to første Aar ret jævnligt, senere kun sjældent; fængslet 11.
Marts 1676.
1669—95. Conrad Biermann (v.Ehrenschild) (Gehejmeraad) voterede af og til, adskillige Aar dog slet ikke, 11.
Marts 1669—17. Juni 1695; 124. April 1698 (C.C.E. 73).
1669. Hans Mule (Assessor i Kammerkoll.) voterede stadigt 11. Marts—4. Aug. 1669; f 3. eller 5. Sept. 1669 (C. C. E. 149).
1669. Peder Pedersen (Borgmester i Kbhvn.) voterede enkelte Gange 12. Marts—27. April 1669; t 9- Maj 1669 (B.L.).
1669—77. Thomas Fincke (Ejer af Lejregaard) voterede 15. April 1669—8. Jan. 1677, indtil 1675 stadigt, der
efter kun sjældent; f Nov. 1677 (Amtm. 47).
1669—83. Corfitz Trolle (Gehejmeraad) voterede af og til 15. April 1669—26. Marts 1683; t 21. Marts 1684 (C. C. E. 68, Amtm. 94, 124, 134).
1669—99. Ulrik Frederik Gyldenløve (Statholder i Norge) voterede, men som oftest kun paa Rettens aarlige
12 Højesterets Voterende 1661—1771.
Aabningsdage og adskillige Aar endog slet ikke, 27.
April 1669—9. Marts 1699; f 17- April 1704 (C. C. E. 69).
1669—80. Enevold Parsberg (Gehejmeraad) voterede ret jævnligt 27. April 1669—20. Jan. 1680; f 4. Dec. 1680 (C. C. E. 68, Amtm. 15, 82, 87).
1669. Niels Banner (Gehejmeraad) voterede enkelte Gange 7. Juni—2. Aug. 1669; t 22. Febr. 1670 (C. C. E. 68, Amtm. 72, 123).
1670. Morten Skinkel (Medlem af Gehejmekonseillet) vote
rede jævnligt 4. Juli—27. Okt. 1670, afskediget 1671;
+ 27. Juni 1691 (C.C.E. 71, Amtm. 134).
1670—71. Christian Ostenfeldt (Prof. ved Kbhvns. Univ.) voterede stadigt 4. Juli 1670—29. Aug. 1671; f 31.
Aug. 1671 (B. L.).
1670—84. Titus Bulche (Borgmester i Kbhvn.) voterede hyp
pigt 4. Juli 1670—9. April 1684; f 9- Aug. 1684 (B.L.).
1670—87. Peder Hansen Resen (Præsident i Kbhvn.) vo
terede hyppigt 4. Juli 1670—19. Okt. 1687; f 1. Juni 1688 (C. C. E. 105).
1670—75. Jørgen Fogh (Borgmester i Kbhvn.) voterede stadigt 4. Juli 1670—7. Aug. 1675; f 1685 (B. L.).
1670—82. Peder Pedersen Lerche (fhv. Raadmand i Odense) voterede jævnligt 4. Juli 1670—12. Dec. 1682; t 1- Jan.
1683 (C. C. E. 107).
1670—76. Christen Caspersen Schøller (Borgmester i Køge) voterede hyppigt 4. Juli 1670—2. Aug. 1676;
t 10. Febr. 1677 (Pers. T. 2. R. V. 228).
1670—87. Christen Jørgensen Skeel (Gehejmeraad) vote
rede ret jævnligt 24. Okt. 1670—3. Marts 1687; f 23.
Marts 1688 (C. C. E. 105, Amtm. 98,103,105).
1671—85. Erik Banner (virk. Justitsraad fra 3. Aug. 1671) voterede af og til, de fleste Aar dog slet ikke, 7. Aug.
1671—3. Okt. 1685; f 19. Aug. 1687 (Amtm. 22, 64, 70):
1672—75. Balthasar Seckman (Borgmester i Kbhvn.) vo
terede jævnligt 13. Marts 1672—3. Aug. 1675; f 20.
el. 21. Sept. 1675 (O. Nielsen, Kbhvns. Hist.).
Højesterets Voterende 1661—1771. 13 1672—94. Otto Skeel til Vallø (virk. Justitsraad fra 6. Nov.
1672) voterede ret jævnligt 20. Dec. 1672—7. Nov. 1694;
t 28. Marts 1695 (B. L.).
1673—75. Mogens Friis (Greve) voterede af og til 23.
Juni 1673—31. Maj 1675; f 9. Juni (Juli?) 1675 (C. C. E. 105, Amtm. 108).
1675—99. Jens Juel (Medlem af Gehejmekonseillet) vote
rede ret jævnligt, enkelte Aar dog slet ikke, 31. Maj 1675—31. Maj 1699; f 23. Maj 1700 (C.C.E. 72).
1674—87. Eiler Holck (Baron, Generalmajor) voterede 31.
Maj 1675—26. Okt. 1687, indtil 1682 jævnligt, senere dels sjældent, dels slet ikke; f 28. Juni 1696 (Amtm. 12f.).
1675—93. Rasmus Bartholin (Prof. ved Kbhvns. Univ.) vote
rede hyppigt 31. Maj 1675—18. Sept. 1693; f 4. Nov.
1698 (B.L.).
1675—80. Thomas Bartholin (Livlæge hos Kongen, Prof.
ved Kbhvns. Univ.) voterede stadigt 31. Maj 1675—
15. Okt, 1680; f 4. Dec 1680 (B. L.).
1675—79. Erik Rosenkrantz (Assessor i Statskoll.) voterede jævnligt 26. Juli 1675—23. Sept. 1679; f 13. Okt. 1681 (C.C.E. 105, Amtm. 107f., 113ff.).
1676. Johan Adolf, Hertug af Pløn (Overfeltmarskal) voterede 31. Maj 1676; f 2. Juli 1704 (C.C.E. 72).
1676—86. Sten Hondorf (Rentemester) voterede jævnligt 3. Juni 1676—27. Okt. 1686; f 4. Febr. 1687 (C.C.E.
148, Amtm. 82, 88).
1676—82. Just Høg (Diplomat) voterede 26. Juni 1676 og stadigt 6. Maj—9. Dec. 1682; f 26. Sept. 1694 (B.L.).
1678—96. Niels Juel (Admiral) voterede 27. Maj 1678—
11. Juni 1696, de to første Aar enkelte Gange, derefter ret jævnligt; f 8. April 1697 (C. C. E. 105).
1678—79. Vincens Joachim Hahn (Overjægermester) vo
terede, men kun sjældent, 27. Maj 1678—16. Juni 1679;
t 25. Jan. 1680 (B. L.).
1678—90. Michael Vibe (Medlem af Gehejmekonseillet) vo
terede 27. Maj 1678-9. April 1690, indtil 1683 ret jævnligt, derefter stadigt; f 1. Maj 1690.
14 Højesterets Voterende 1661—1771.
1678—87. Povl Nielsen Rosenpalm (Assessor i Dsk. Kane.) voterede stadigt 6. Juni 1678—31. Okt. 1687; f 30.
Juli 1688 (C. C. E. 118).
1678—1710. Vilhelm Mule (Økonom og Inspektør ved Uni
versitetet) voterede hyppigt 6. Juni 1678—23. Juni 1710;
t 10. Juli 1710 (Pers. T. 5. Række VI. 11, C. C. E. 119).
1678—80. Christian Foss (Livmedikus hos Kongen) vote
rede enkelte Gange 26. Aug. 1678—28. Sept. 1680;
t 1. Dec. 1680 (B. L.).
1678—90. Christen Andersen Dverig (Borgmester i Kbhvn.) voterede ret jævnligt 6. Juni 1678—12. Dec. 1690; t 15.
Marts 1691 (O. Nielsen, Kbhvns. Hist.).
1679. Anton af Aldenburg (Greve) voterede 16. Juni 1679;
t 27. Okt. 1680 (B. L.).
1679. Oluf Rosenkrantz (Gehejmeraad) voterede 16. Juni 1679,1682 fradømt sine Titler; | 13. Marts 1685 (B.L.).
1679. Ludvig Rosenkrantz (Amtmand i Stavanger Amt) vote
rede stadigt 16. Juni—23. Sept. 1679; f 23. Aug. 1685 (B. L.).
1679—1703. Villum Worm voterede stadigt 16. Juni 1679
—6. Dec. 1703; Justitiarius i HR. 7. Juni 1690.
1679—86. Jens Foss (Læge) voterede stadigt 16. Juni 1679 8. Dec. 1686; t 3. el. 9. Marts 1687 (C.C.E. 152).
1679—82. Helmuth Otto Winterfeldt (Stiftamtmand over Fyns Stift) voterede 30. Juni 1679—16. Aug. 1682, men kun sjældent; f 17. Febr. 1694 (Amtm. 14ff.).
1680—1708. Conrad Greve Reventlow (Overjægermester, Storkansler) voterede 16. Aug. 1680—14. Marts 1708, men som oftest kun sjældent og et Par Aar slet ikke;
t 31. Juli 1708.
1680—82. Didrik Schult (Gehejmeraad) voterede 16. Aug.
1680—4. Dec. 1682; f 30. Nov. 1704 (C. C. E. 115, Amtm. 64).
1680—92. Bartholomæus Jensen (Borgmester i Kbhvn.) voterede jævnligt 16. Aug. 1680—1. Sept. 1692; f 2.
Aug. 1697 (O. Nielsen, Kbhvns. Hist.).
1681—95. Matthias Worm (Præsident i Ribe og fra 12.
Marts 1681 Assessor i HR.) voterede af og til, adskil-
Højesterets Voterende 1661—1771. 15 lige Aar dog slet ikke, 22. Aug. 1681—6. Juli 1695;
t 14. Febr. 1707 (B.L.).
1682—1701. Knud Thott (Medlem af Gehejmekonseillet) voterede ret jævnligt 4. Maj 1682—30. Marts 1701;
t 18. April 1702 (C. C. E. 75).
1682—94. Jens Rosenkrantz (Landsdommer i Fyn) vote
rede af og til 18. Sept. 1682—9. Juli 1694; f 13. Jan.
1695 (C. C. E. 152, Amtm. 77f.).
1682—90. Jørgen Elers (Assessor i Kammerkoll.) voterede 16. Aug. 1682—22. Sept. 1690, indtil 1684 af og til, derefter kun sjældent; f 18. Febr. 1692 (C. C. E. 151).
1683—1704. Claus Rasch (Politimester i Kbhvn. og fra 12. Dec. 1682 Assessor i HR.) voterede, det første Aar stadigt, derefter kun ret jævnligt, 12. Febr. 1683—8.
Maj 1704; f 8. Jan. 1705 (B.L.).
1683—85. Didrik Fuiren (Baron og fra 16. Jan. 1683 Ju- stitsraad) voterede jævnligt 12. Febr. 1683—4. Nov.
1685; f 13. Aug. 1686 (B.L.).
1683—97. Markus Gjøe (Gehejmeraad) voterede hyppigt 13.
Aug. 1683—18. Dec. 1697; f 28. April 1698 (Amtm. 55).
1683. Frants Eberhard Speckhan (Overhofmarskal) vote
rede 15. og 24. Okt. 1683; f 26. Dec. 1697 (Amtm. 128).
1684—90. Andreas Engberg (Landsdommer i Sjælland og fra 6. Maj 1684 Justitsraad) voterede ret jævnligt 4. Aug. 1684—17. Marts 1690; t før 9. Sept. 1690.
1684—91. Holger Parsberg (Landsdommer i Sjælland og fra 6. Maj 1684 Justitsraad) voterede hyppigt 4. Aug.
1684—10. Sept. 1691; f 3. Maj 1692.
1684—85. Erik Rodsten (Landsdommer i Nørrejylland og fra 6. Maj 1684 Justitsraad) voterede af og til 11. Aug.
1684—26. Sept. 1685; t 12. Febr. 1687 (C. C. E. 118).
1684—92. Hans Bendtsen (Benzon) (til Skærsø, Assessor i HR. fra 23. Juni 1683) voterede af og til, nogle Aar dog slet ikke, 12. Aug. 1684—6. Juli 1692; f 23. Dec. 1704.
1684—97. Knud Sivertsen Urne (til Julskov, fra 6. Maj
■ 1684 Justitsraad) voterede af og til, nogle Aar dog slet ikke, 24. Sept. 1684-22. April 1697; f 28. Dec. 1705.
16 Højesterets Voterende 1661—1771.
1685—1713. Hans Nansen d. yngre (Præsident i Kbhvn.) voterede 25. Maj 1685—8. Marts 1713, indtil 1693 hyp
pigt, derefter kun af og til, enkelte Aar endog slet ikke; f 9. Juli 1713 (C. C. E. 107).
1685—1707. Niels Benzon (Generalprokurør og fra 1. Aug.
1685 Justitsraad) voterede stadigt 12. Aug. 1685—12.
Dec. 1707; f 14. Jan. 1708 (C. C. E. 151).
1685—92. Cosmus Bornemann (Borgmester i Kbhvn. og fra 1. Aug. 1685 Assessor i HR.) voterede jævnligt 12.
Aug. 1685—31. Aug. 1692; f 3. Sept. 1692 (B. L.).
1686. Laurids Lindenov (Amtmand over Bergenhus Amt og fra 12. Marts 1685 Justitsraad) voterede stadigt 16.
Aug.—31. Aug. 1686; f 10. Okt. 1690 (B.L.).
1686—88. Oluf Borch (Prof. ved Kbhvns. Univ. og fra 17.
April 1686 Assessor i HR.) voterede stadigt 16. Aug.
1686—3. Okt. 1688; f 13. Okt. 1690 (B.L.).
1686—1712. Niels Krag (fra 9. Nov. 1686 Justitsraad) voterede 13. Nov. 1686—2. Maj 1712, indtil 1702 jævn
ligt, derefter kun sjældent eller slet ikke; f 22. Febr.
1713 (C. C. E. 154).
1687—93. Peder Madsen Lerche (Landsdommer i Nørre
jylland og fra 11. Dec. 1686 Justitsraad) voterede af og til, nogle Aar dog slet ikke, 27. Aug. 1687—12. Juli 1693; t Januar 1699.
1687—1709. Poul Klingenberg d. yngre (Justitsraad og fra 15. Sept. 1687 Assessor i HR.) voterede snart jævnligt, snart kun af og til, nogle Aar endog slet ikke, 22.
Sept. 1687—18. Juni 1709; f 3. April 1723.
1687—89. Jens Tolder Rosenheim (Kommerceraad og fra 15. Okt. 1687 Justitsraad med Sæde i Højesteret) vote
rede hyppigt 18. Okt. 1687—23. Sept. 1689; f 1690 (C. C. E. 108).
1688. Ahlefeldt, Greve (formentlig Frederik, Vicestatholder i Slesvig og Holsten, f 13. Juni 1708) voterede 3. Okt. 1688.
1688—1711. Poul Vinding (Assessor i Dsk. Kane, og fra 17. Aug. 1688 tillige i HR.) voterede stadigt 3. Okt.
1688—25. Juli 1711; f 27. Marts 1712 (C. C. E. 119).
Højesterets Voterende 16G1—1771. 17 1688—97. Holger Reedtz til Palsgaard (Justitsraad fra
29. Maj 1688) voterede ret jævnligt, enkelte Aar dog slet ikke, 4. Okt. 1688—21. Maj 1697; f 18. Dec. 1707 (Amtm. 120).
1691—1709. Peder Hjorth (fra 17. April 1691 Assessor i HR.) voterede stadigt 4. Juni 1691—24. Juli 1709; f 30.
Sept. 1709 (C. C. E. 163).
1691—1710. Peder Lemvig (fra 17. April 1691 Assessor i HR.) voterede stadigt 4. Juni 1691—2. Aug. 1710; f 25.
Sept. 1710 (C. C. E. 164).
1691—1718. Johan Worm (fra 17. April 1691 Assessor i HR.) voterede 4. Juni 1691—31. Maj 1718, 1691—94 stadigt, ellers kun af og til, 1700—07 endog slet ikke;
t 3. Dec. 1718 (C. C. E. 154).
1691—1734. Caspar Bartholin (Prof. ved Kbhvns. Univ. og fra 17. April 1691 Justitsraad) voterede 4. Juni 1691 til formentlig 29. Nov. 1734, indtil 1723 og 1731—33 gennemgaaende stadigt, 1724—30 og 1734 kun af og til; f 11- Juni 1738 (C.C.E. 155).
1691—1717. Otto Krabbe (Gehejmeraad, fra 18. April 1691 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede 17. Juli 1691—1. Juni 1717, indtil 1702 ret jævnligt, derefter kun sjældent, enkelte Aar slet ikke;
t 13. Juli 1719 (C. C. E. 76, Amtm. 2, 37—40, 43).
1692—99. Peter Brandt (Overrentemester) voterede stadigt 11. April 1692—18. Juni 1699; f 28. Jan. 1701 (C.C.E.
150).
1692—99. Matthias Moth (Oversekretær i Dsk. Kane., fra 4. Juni 1692 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede ret jævnligt 7. Juli 1692—3. Maj 1699; f 19- Marts 1719 (C.C.E. 115).
1693—1700. Thomas Balthasar v. Jessen (Oversekretær i Tyske Kane., fra 4. Juni 1692 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede, men som oftest kun paa Rettens aarlige Aabningsdage, 17. Maj 1693—24. Marts 1700; f 27. Okt. 1731 (C. C. E. 74).
2
18 Højesterets Voterende 1661—1771.
1693—1710. Ole Rømer (Prof. ved Kbhvns. Univ., fra 21.
Febr. 1693 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede 17. Maj 1693—2. Aug. 1710, indtil 1699 ret jævnligt, 1700—04 slet ikke og derefter kun sjældent; f 19. Sept. 1710 (C. C. E. 164).
1693—1709. Oluf Hansen (Overzahlmester, fra 18. Febr.
1693 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højeste
ret) voterede 12. Juni 1693—24. Juli 1709, indtil 1699 af og til, derefter kun sjældent; f 4. Okt. 1710 (B. L.).
1694—1726. Frederik Christian Adeler (fra 8. Sept. 1694 virk. Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højeste
ret) voterede 15. Okt. 1694—9. April 1726, 1694—99 stadigt, derefter kun af og til, enkelte Aar endog slet ikke; f 19. April 1726 (C. C. E. 154, Amtm. 2).
1695—1715. Andreas Jacobsen (Borgmester i Kbhvn., fra 14.
Dec. 1694 Assessor i HR.) voterede stadigt 16. Maj 1695
—1.April 1715; 115.Maj 1717 (O.Nielsen,Kbhvns.Hist.).
1695—1710. Sigfred FriisDverig (Borgmester i Kbhvn., fra 14.
Dec. 1694 Assessor i HR.) voterede hyppigt 16. Maj 1695
—6. Jan.1710; f23.Marts 1710 (O.Nielsen,Kbhvns. Hist.).
1696—1707. Jens Harboe (Overkrigssekretær) voterede 26.
Maj 1696—16. Marts 1707, indtil 1699 kun sjældent, derefter af og til; f 7. Febr. 1709 (B. L.).
1697—98. Hans Henrik Ahlefeldt (Overkammerherre hos Kronprinsen) voterede af og til 11. Marts 1697—10.
Marts 1698; f 23. Marts 1720 (B. L.).
1697—99. Frederik Gabel (fra 18. April 1691 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede af og til 11. Marts 1697-1. April 1699; f 21. Juni 1708 (Amtm. 27 ff., 50 f.).
1697—1721. Poul Eggers (fra 13. Marts 1697 virk. Justits
raad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede 24. Marts 1697—13. Marts 1721, indtil 1710 hyppigt, derefter kun af og til; f 13. Sept. 1723 (C. C. E. 121).
1697—1719. Caspar Schøller (fra 9. Marts 1697 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) voterede stadigt 22.
Sept. 1697—16. Dec. 1719; f 29. Dec. 1719, jvfr. Justitiarier.
Højesterete Voterende 1661—1771. 19 1699. Andreas Aagaard (Prof. ved Kbhvns. Univ., fra 9.
Juli 1698 Justitsraad med Forpligtelse til Møde i Høje
steret) voterede stadigt 9. Marts—27. Sept. 1699; maatte forlade Landet Okt. 1699.
1699—1705. Severin Rasmussen (fra 20. Dec. 1698 Ju
stitsraad med Forpligtelse til Møde i Højesteret) vote
rede stadigt 9. Marts 1699—11. Juni 1705; arresteredes 9. Juli 1705; t 10. Jan. 1727 (C. C. E. 119).
1700. Christian Lente (Medlem af Gehejmekonseillet) vo
terede 24. Marts 1700; f 2. Nov. 1725 (C. C. E. 74, Amtm. 65, 129).
1700—06. Tage Thott (Landsdommer i Sjælland) voterede ret jævnligt 24. Marts 1700—17. April 1706; f 23.
Febr. 1707 (Amtm. 23).
1700—06. Christen Skeel til Vallø (Amtmand over Trygge- vælde Amt) voterede af og til 24. Marts 1700—10.
Marts 1706; t 30. April 1709 (Amtm. 37).
1700—08. Knud Juel (Amtmand over Kbhvns. Amt) vote
rede af og til 24. Marts 1700—24. Dec. 1708; f 10.
Jan. 1709 (Amtm. 7).
1700—02. Christen Schiønning (Admiralitetsraad, fra 18.
Marts 1700 Justitsraad) voterede stadigt 24. Marts 1700
—23. Dec. 1702; f kort før 23. Juni 1703.
1700—11. Jørgen Brahe til Hvedholm (Landsdommer i Fyn, fra 6. Febr. 1700 Justitsraad) voterede af og til 24.
Marts 1700—13. Maj 1711; f 16. el. 17. Jan. 1716.
1702—21. Christian Sehested (Oversekretær i Tyske Kane.) voterede som oftest paa de aarlige Aabningsdage, men kun paa disse, 29. Marts 1702—5. Marts 1721; f 19.
Juli 1740 (C. C. E. 76, Amtm. 65).
1702—09. Christoph Joachim Giese (Deputeret i Land- og Søetatens Kommissariat) voterede, men kun sjæl
dent, 29. Marts 1702—18. April 1709; f 6. Juli 1719 (Amtm. 40).
1702—37. Niels Slange (Deputeret i Politiretten) voterede
— med Løn 1726—30 — hyppigt 31. Marts 1702—21.
Maj 1737; f 21. Juli 1737 (C.C.E. 119).
20 Højesterets Voterende 1661—1771.
1703—25. Ditlev Vibe (Medlem af Gehejmekonseillet) vo
terede jævnligt paa Rettens aarlige Aabningsdage, men kun paa disse, 22. Marts 1703—15. Marts 1725; f 5.
Okt. 1731 (C. C. E. 76).
1705—23. Vilhelm Helt (Maitre des Requétes i Dsk. Kane., Justitsraad) voterede, men kun sjældent, 11. Marts 1705
—31. Juli 1723; f 16. Jan. 1724 (C. C. E. 155).
1705—22. Johan Bertram Ernst (Viceborgmester i Kbhvn., fra 23. Dec. 1704 Justitsraad) voterede 14. Marts 1705:
—15. Juli 1722, indtil 1709 stadigt, derefter kun af og til; f 22. Dec. 1722 (C. C. E. 164).
1708—10. Frederik Eiler Giedde (Admiral) voterede, men kun sjældent, 14. Marts 1708—12. Marts 1710; f 6.
April 1717 (Amtm. 65).
1708—41. Iver Rosenkrantz (Medlem af Gehejmekonseillet) voterede 16. April 1708—2. Marts 1741, i 1708 stadigt, derefter kun af og til, 1723—30 slet ikke, 1731—41 kun paa Aabningsdagene; f 13. Nov. 1745.
1708—32. Christian Scavenius (Assessor i Hofretten, fra 10. Marts 1705 Justitsraad) voterede 8. Aug. 1708—
28. Juli 1732, indtil 1726 stadigt, 1727—29 slet ikke, derefter jævnligt, desuden voterede han i 2. Højesterets- kommission 4. April 1731—31. Juli 17321; Justitiarius i HR. 26. Dec. 1721.
1709—25. Christian Reitzer (Prof. ved Kbhvns. Univ., fra 29. Okt. 1709 Justitsraad) voterede 22. Okt. 1709
—24. Dec. 1725, indtil 1722 stadigt, derefter kun sjæl
dent; f 29. Febr. 1736 (Amtm. 83).
1709—24. Johannes Christensen Meller (Stadshauptmand i Kbhvn., fra 29. Okt. 1709 Justitsraad) voterede 5.
Nov. 1709—29. Marts 1724, stadigt indtil 1713, derefter kun af og til; f 10. Okt. 1724 (B. L.).
1 Ved Anordn. 23. Febr. 1731 var der for at faa oparbejdet de stadig voksende Restancer i de for Retten indstævnede mindre betyde
lige Sager oprettet tre Kommissioner, hvis Virksomhed atter ophørte med Udgangen af 1734. Kommissionernes Afgørelse kunde dog appelle
res til Højesteret.
Højesterets Voterende 1661—1771. 21 1709—24. Frederik Rostgaard (fra 2. Juni 1702 Justits-
raad) voterede 9. Nov. 1709—29. Marts 1724, indtil 1722 hyppigt, derefter kun sjældent, Justitiarius i HR.
1. Jan. 1720; f 25. April 1745.
1710—19. Severin Wildschutz (Inspektør ved det ridderlige Akademi, fra 18. Febr. 1710 Justitsraad) voterede af og til 12. Marts 1710—21. Juni 1719, nogle Aar dog slet ikke; f 23. Dec. 1726.
1710—34. Hans Vilhelm Kaalund (Assessor i Hofretten, Sekretær i Dsk. Kane., fra 18. Febr. 1710 Justitsraad) voterede — med Løn 1726—30 — stadigt 15. Marts 1710—6. Dec. 1734; f 28. Jan. 1735 (C. C. E. 120).
1711—19. Ulrik Christian Gyldenløve (Géneraladmiral) voterede som oftest paa Rettens aarlige Aabningsdage, men kun paa disse, 4. Marts 1711—1. Marts 1719; f 8.
Dec. 1719 (B. L.).
1711—40. Vincens Lerche (Ceremonimester) voterede4. Marts 1711—3. Marts 1740, 1720—29 af og til, ellers kun paa Rettens aarlige Aabningsdage; f 28. Juli 1742 (B.L.).
1711—13. Georg Grund (fra 19. Marts 1700 Justitsraad) voterede stadigt 4. Marts 1711—31. Juli 1713; f 18.
Sept. 1729 (C. C. E. 164).
1711—27. Christian Leegaard (fra 23. Febr. 1711 Justits
raad) voterede 4. Marts 1711—2. Dec. 1727, indtil 1720 ret jævnligt, derefter kun sjældent; f 24. el. 25. Dec.
1727 (C.C.E. 239, 241).
1711—13. Daniel Mathesius (Præsident i Underadmirali
tetsretten og Skifteforvalter ved Søetaten, fra 23. Febr.
1711 Justitsraad) voterede ret jævnligt 4. Marts 1711
—29. Nov. 1713; t 14. Juni 1714.
1712—35. Peder Benzon (Assessor i Hofretten, fra 30.
Juni 1710 Justitsraad) voterede — med Løn 1726—30
— jævnligt 28. Maj 1712—12. Maj 1735, afskediget 13.
Maj 1735; f kort efter, begravet 15. Juni 1735.
1713—18. Johan Neve (Kommitteret i Rentekammeret) vote
rede, men kun sjældent og enkelte Aar slet ikke, 24. Juli 1713—9. Marts 1718; f 23. Dec. 1718 (C. C. E. 154).
22 Højesterets Voterende 1661—1771.
1713—20. Christoffer Hartmann (Deputeret i Landetatens Generalkommissariat, fra 1. Juni 1711 Justitsraad) vo
terede, men kun sjældent, 22. Nov. 1713—28. Febr. 1720;
t 12. Sept. 1720.
1713—33. Henrik Ocksen (Deputeret for Finanserne, fra 10. Okt. 1707 Justitsraad) voterede, men kun sjældent, 22. Nov. 1713—8. April 1716 og 7. Marts 1731—29.
Juni 1733, desuden voterede han i 1. Højesteretskom
mission 3. April 1731—1. Dec. 1734; se Noten til Chr.
Scavenius 1708—32; f 9. Sept. 1750 (C. C. E. 154, Amtm. 145).
1714—51. Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (Overstaldmester) voterede, men kun sjældent og som oftest alene paa Rettens aarlige Aabningsdage, 7. Marts 1714—4. Marts 1751; f 18. Sept. 1754 (B.L.).
1714—24. Matthias Numsen (Deputeret i Landetatens Ge
neralkommissariat) voterede 7. Marts} 1714—29. Marts 1724, men ialt kun tre Gange og det paa Rettens aarlige Aabningsdage; f 17. April 1731 (B. L.).
1714—16. Balthasar Seckman (Deputeret i Søetatens Ge
neralkommissariat) voterede af og til 7. Marts 1714
—8. Aug. 1716; begravet 9. Febr. 1722 (B. L.).
1715—53. Christian Baron Rantzau (Deputeret i Søetatens Generalkommissariat) voterede 13. Marts 1715—1. Marts 1753, mødte dog slet ikke i 25 Aar og forøvrigt næ
sten kun paa Rettens Aabningsdage; f 16. April 1771 (Amtm. 65).
1715—36. Niels Foss (Præsident i Underadmiralitetsretten, fra 1. Febr. 1715 Justitsraad) voterede — med Løn 1726—30 — 13. Marts 1715—22. Marts 1736, indtil 1730 hyppigt, derefter kun af og til, voterede desuden i 3. Højesteretskommission 2. April 1733—24. Dec.
1734; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32; f 17- Marts 1751 (B.L.).
1715. Jacob Mathesius (Kancelliraad, fra 1. Febr. 1715 Justitsraad) voterede 13. Marts 1715, men døde alle
rede 5. April s. A.
Højesterets Voterende 1661—1771. 23 1715—34. Christen Berregaard (fra 27. Juli 1716 Justits-
raad) voterede — med Løn 1726—28 — 30. April 1715
—3. Marts 1734, indtil 1728 hyppigt, derefter kun sjæl
dent, voterede desuden enkelte Gange i Aarene 1731 og 1733 som sumumerært Medlem af Højesteretskom
missionerne; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32;
t 5. Aug. 1750 (C.C.E. 155, Amtm. 34).
1715—26. Lorens Kreyer (Assessor i Hofretten, men først fra 27. Juli 1716 Justitsraad) voterede stadigt 30. April 1715—20. Febr. 1726; afskediget s. A. som overbevist om Bestikkelse.
1715—35. Severin Junge (fra 28. Sept. 1713 Justitsraad) voterede 4. Maj 1715—1. Marts 1735, adskillige Aar dog slet ikke, ellers kun sjældent, voterede desuden nogle Gange i Aarene 1731, 1733 og 1734 som sur- numerært Medlem af Højesteretskommissionerne; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32; f 1757 (B. L.).
1715—17 Oluf Krabbe (Godsejer, Justitsraad fra 24. Nov.
1703) voterede af og til 11. Maj 1715—1. Juni 1717;
t 17. Juni 1728 (B.L.).
1717—18. Jacob Sidenborg (Borgmester i Kbhvn., fra 5.
Juli 1717 Justitsraad) voterede stadigt 21. Juli 1717—
2. Aug. 1718; f 8. Sept. 1718 (O. Nielsen, Kbhvns. Hist.).
1718—38. Christian Ditlev Greve Reventlow (Overjæger
mester) voterede, men med en enkelt Undtagelse kun paa de aar lige Aabningsdage, 11 Aar endog slet ikke, 9. Marts 1718—6. Marts 1738 (?); f l.Okt. 1738 (B.L.).
1718—27. Erastnus Vinding (Sekretær i Dsk. Kane., fra 30. Nov. 1717 Justitsraad) voterede — med Løn i 1726 — jævnligt 9. Marts 1718—15. Juli 1727; f 20.
Juli 1727 (C. C. E. 239).
1719—29. Christian Baron Guldencrone (Deputeret for Finanserne) voterede 1. Marts 1719—3. Marts 1729, men kun sjældent og undertiden alene paa Aabnings- dagene; f 10. Marts 1746 (C. C. E. 155, Amtm. 100,145).
1719. Hans Greve Schack (Deputeret for Finanserne) vo
terede af og til 1.—22. Marts 1719; f 22. Sept. 1719 (C.C.E. 154, Amtm. 129).
;24 Højesterets Voterende 1661—1771.
1720—30. Ulrik Adolf Greve Holstein (Storkansler) vote- , rede som oftest paa Rettens aarlige Aabningsdage 28.
>. Febr. 1720—2. Marts 1730; t 21. Aug. 1737.
1721—37. Thomas Bartholin (Prof. ved Kbhvns. Univ. og Assessor i Hofretten) voterede — med Løn 1726—30
— som oftest stadigt 30. April 1721—(vist) 21. Marts 1737 samt desuden i 1. Højesteretskommission 3. April 1731—29. Juli 1732 og i 3. Kommission 21. April 1733
—23. Dec. 1734; se Noten til Chr. Scavenius 1708—
32; Justitiarius i HR. 5. Okt. 1736.
1721—29. Rudolf Friherre Gersdorff (Overhofmester hos ( Dronning Louise) voterede af og til 28. Maj 1721—
23. Juli 1729; f H- Sept. 1729 (Amtm. 3, 11, 83, 95).
1722—61. Christian v. Støcken (virk. Justitsraad 30. Okt.
1719) voterede hyppigt 5. Marts 1722—20. Febr. 1726 og — med Løn 1736—62 — stadigt 12. Marts 1732—
15. Jan. 1761, voterede desuden i 1. Højesteretskom
mission 5. Maj—1. Dec. 1734; se Noten til Chr. Sca
venius 1708—32; f 28. el. 29. April 1762 (B.L.).
1722—46. Rasmus Rasmussen (Sekretær i Dsk. Kane., 20.
Febr. 1722 Assessor i HR.) voterede — med Løn 1726
—30 — hyppigt 4. Marts 1722—30. Juni 1746, 19.
Aug. 1746 afskediget som Højesteretsassessor; t 31.
Jan. 1753 (C. C. E. 120).
1723—25. Johan Philip Ratecken (Politimester i Kbhvn., fra 4. Dec. 1713 Justitsraad) voterede ret jævnligt 10.
Marts 1723—22. Okt. 1725, afskediget 2. Marts 1726 og forvist fra Landet (C. C. E. 165, B. L.).
1724—39. Hans Seidelin (Amtmand over Kbhvns. Amt, fra 11. Juli 1713 Justitsraad) voterede 25. Jan. 1724
—(vist) 5. Marts 1739, indtil 1730 ret jævnligt, derefter kun af og til; f 19- Jan. 1740 (Amtm. 8).
1725—48. Frantz v. Hagen (Oversekretær i Tyske Kane., fra 10. Sept. 1709 Justitsraad) voterede 15. Marts 1725
—7. Marts 1748, indtil 1735 kun paa Aabningsdagen, men derefter af og til; f 10. Juni 1749 (C. C. E.
130).
Højesterets Voterende 1661.—1771. 25 1725—30. Christian Møinichen (Oversekretær i Dsk. Kane.,
fra 17. Jan. 1720 Justitsraad) voterede 15. Marts 1725
—2. Marts 1730, men kun paa Rettens aarlige Aabnings- dage; f 26. Sept. 1749 (C. C. E. 116).
1725—35. Johan Schrader (Præsident i Kbhvn., fra 22.
Juni 1712 Justitsraad) voterede 15. Marts 1725—3.
Marts 1735, indtil 1728 af og til, derefter kun sjæl
dent; f 20. Sept. 1736 (C. C. E. 155).
1725—38. Peter Fogh til Ryomgaard (Justitsraad fra 21.
Juli 1724) voterede af og til 15. Maj 1725—30. Juni 1738, 1728—34 og 1737 dog slet ikke; f 7. April 1753.
1725—27. Jesper Jespersen til Høgholt (Justitsraad fra 26. Jan. 1725) voterede af og til 18. Juni 1725—24.
Dec. 1727; f 1746.
1725—35. Peter Neve (fra 23. Juli 1718 Justitsraad) vo
terede 24. Dec. 1725—3. Marts 1735, 1727—30 af og til, ellers kun sjældent og oftest alene paa Aabnings- dagene; f 14. Jan. 1740 (C. C. E. 120, Amtm. 55).
1726—44. Christian Ludvig Piessen (Medlem af Gehejme- konseillet) voterede, men kun paa de aarlige Aabnings- dage, nogle Aar endog slet ikke, 28. Marts 1726—
formentlig 5. Marts 1744; f 30. Aug. 1752 (C. C. E. 77, Amtm. 109).
1726—27. Christian Greve Danneskjold-Samsøe (Deput. i Søetatens Generalkommissariat) voterede, men kun sjæl
dent, 28. Marts 1726—24. Dec. 1727; f 17. Febr. 1728.
1726—45. Christian Braem (Justitiarius i HR.) voterede 28. Marts 1726—2. Marts 1747, indtil 1739 stadigt, der
efter kun sjældent og ofte alene paa Aabningsdagene;
t 19. Aug. 1752.
1726—58. Ole Borch Schouboe (fra 26. Marts 1726 As
sessor i HR.) voterede — med Løn 1726—30, 1736—
43 og 1749—58 — stadigt 28. Marts 1726—29. Juni 1758; voterede desuden i 3. Højésteretskommission 2.
April 1731—24. Dec. 1732, i 2. Kommission 13. April 1733—26. Juli 1734; se Noten til Chr. Scavenius 1708 32; Justitiarius i HR. 4. Jan. 1743.
26 Højesterets Voterende 1661—1771.
1726—42. Didrik Seckman (Justitssekretær og fra 25.
Marts 1726 tillige Assessor i HR.) voterede — med Løn 1726—30 — stadigt 28. Marts 1726-24. Dec. 1742;
desuden i 2. Højesteretskommission 4. April 1731—31.
Juli 1732, i 1. Kommission 15. April 1733—1. Dec.
1734; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32; Justitia- rius i HR. 12. April 1737.
1726. Christian Tausan (Deputeret i Søetatens General
kommissariat, fra 30. Nov. 1717 Justitsraad) voterede 28. Marts 1726; f 1733(?).
1726—28. Georg Frederik Franck de Franckenau (Prof.
ved Kbhvns. Univ., fra 28. Juni 1726 Assessor i HR.), voterede stadigt 16. Juli 1726—31. Juli 1728; f Maj 1732 (B. L.).
1727—52. Hans Hansen Seidelin (fra 20. Okt. 1727 As
sessor i HR.) voterede — med Løn 1727—28 — 2. Dec.
1727—29. Marts 1752, 1727—30 hyppigt, 1750—52 af og til, ellers kun paa Aabningsdagene eller slet ikke;
t 18. Nov. 1752 (C. C. E. 120).
1728—71. Otto Thott (Medlem af Gehejmekonseillet, fra 12. April 1728 Justitsraad og Assessor i HR.) voterede 19. April 1728-7. Marts 1771, 1728—30 hyppigt og med Løn fra 1729, derefter kun paa Rettens aarlige Aabningsdage; desuden voterede han nogle Gange i Aarene 1731—1734 som surnumerært Medlem af Høje
steretskommissionerne1; f 10. Sept. 1785.
1729—36. Peder Benzon Mylius (Assessor i Hofretten, fra 10. Dec. 1728 tillige Assessor i HR.) voterede 3. Marts 1729—19. Juli 1736, stadigt og med Løn 1729—30, ellers kun af og til; f 18. Marts 1745; se Landsdommere.
1729—61. Enevold Falsen (Raadmand i Kbhvn., fra 31.
Okt. 1729 Assessor i HR.) voterede jævnligt 7. Nov.
1 Foruden de ovenfor nævnte Mænd voterede ogsaa Deputeret, i Søetatens Generalkommissariat, Konferensraad Lars Benzon, der iøvrigt ikke, trods gentagne Tilsigelser, ses at have deltaget i Højesterets Møder, nogle Gange i Aarene 1731 og 1733 som surnumerært Medlem af Højesteretskommissionerne; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32.
Højesterets Voterende 1661—1771. 27 1729—6. Maj 1761; desuden i 1. Højesteretskommis
sion 3. April 1731—29. Juli 1732, i 3. Kommission 21. April 1733—23. Dec. 1734; se Noten til Chr. Sca- venius 1708-32; | 30. Juli 1761 (C. C. E. 142).
1729—38. Christian Bagger (Prof. ved Kbhvns. Univ., fra 31. Okt. 1729 Assessor i HR.) voterede ret jævnligt 10.Nov.1729—28. April 1738; f 14. April 1741 (B.L.).
1729—30. Johan Poul Brantz (Borgmester i Kbhvn., fra 31. Okt. 1729 Assessor i HR.) voterede hyppigt 23.
Nov. 1729—21. Dec. 1730; f 26. Febr. 1731.
1731—35. Christian Siegfred Piessen (Kammerherre) vote
rede af og til 7. Marts 1731—formentlig 10. Marts 1735; f 9- April 1777 (B.L.).
1731—47. Carl Adolf Piessen (Medlem af Gehejmekon- seillet) voterede, men kun paa Rettens aarlige Aab- ningsdage, nogle Aar endog slet ikke, 7. Marts 1731
—formentlig 18. Febr. 1747; f 30. Jan. 1758 (C. C.
E. 78).
1731—61. Johan Ludvig Holstein (Medlem af Gehejme- konseillet) voterede, men kun sjældent og ofte alene paa Aabningsdagene, 7. Marts 1731—5. Marts 1761;
t 29. Jan. 1763 (C. C. E. 79, Amtm. 3).
1731—43. Poul Rasmussen Boson (Assessor i Hofretten, fra 2. Marts 1731 tillige Assessor i HR.) voterede — med Løn 1736—43 — stadigt 12. Marts 1731—25. Maj 1743, desuden i 2. Højesteretskommission 4. April 1731
—31. Juli 1732 og 3. Maj 1734—24. Dec. s. A., samt i 1. Højesteretskommission 15. April 1733—16. Dec.
s. A.; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32; afskediget 2. Aug. 1743; | 10. Sept. 1786 (B.L.).
1731—49. Christian Thestrup (Prof. ved Kbhvns. Univ., fra 2. Marts 1731 Assessor i HR.) voterede ret jævn
ligt 11. Marts 1731—26. Juni 1749, desuden i 3. Høje
steretskommission 2. April 1731—24. Dec. 1732 og 4.
Maj—1. Dec. 1734, i 2. Kommission 13. April—21. Dec.
1733; se Noten til Chr. Scavenius 1708—32; t 14.
Juli 1750 (B.L.).
