Publikationsliste
$ udvalgte publikationer fra de seneste år
$ årsopdelt publikationsoversigt
Hvis ikke andet er nævnt, kan rapporterne / videoerne rekvireres hos Teknologisk Institut, Arbejdsliv på telefon 72 20 26 26
Arbejdsliv September 2006
Teknologisk Institut, Arbejdsliv
Teknologisk Institut Gregersensvej 2630 Taastrup
Telefon: 72 20 26 26
Fax: 72 20 26 21
E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk
Arbejdsliv er et center i Teknologisk Institut, Erhvervsudvikling, der er en af de fem di- visioner på Teknologisk Institut. Arbejdsliv har ca. 30 medarbejdere, hvoraf den over- vejende del har en samfundsvidenskabelig eller psykologisk baggrundsuddannelse, og desuden er der ingeniører, ergoterapeuter m.fl.
Arbejdsliv - menneskets potentialer og vilkår i arbejdslivet
Moderne konkurrencedygtig produktion bygger nødvendigvis på medarbejdernes res- sourcer. Ny teknik giver først resultater, hvis medarbejderne er forberedte, motiverede og fleksible. Brede job stiller krav til nye færdigheder, giver kompetence til medarbej- derne og giver samtidig et bedre arbejdsmiljø. Menneskets potentiale kommer bedst til udfoldelse, når de fysiske rammer og jobindholdet indgår i et fornuftigt samspil. Gode job og god økonomi går hånd i hånd.
Ud fra denne grundtanke arbejder vi i Arbejdsliv med mangfoldige opgaver inden for samspillet mellem teknik, arbejdsorganisation, kvalifikationer og arbejdsforhold. Mål- gruppen er medarbejdere og ledere inden for alle sektorer af arbejdslivet med vægt på de grupper, der i særlig grad er involverede i den teknologiske fornyelsesproces.
Teknologisk Institut, Arbejdsliv - Nyhedsbrev
Arbejdsliv udgiver et elektronisk nyhedsbrev, som indeholder artikler om aktuelle tema- er og opgaver. Du er velkommen til at komme på mailinglisten.
Ring på tlf. 72 20 26 23
2006
Barrierer og potentialer i den kommunale virksomhedsaktivering. En kvalitativ analyse af mu- lighederne for fastholdelse på arbejdsmarkedet for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. 2006.
Mette Nørholm, Lene Wendelboe Johannsen
Løntilskudsordning, praktik og arbejdsprøvning er et stadigt mere anvendt redskab, som både kommuner og AF bruger til at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet. Center for Arbejdsliv har foretaget en undersøgelse, der har haft til formål at bidrage til at forbedre muligheden for, at også marginaliseringstruede ledige får glæde af virksomhedsaktivering – herunder at forebygge risikoen for frafald.
Der kan være mange forskellige årsager til, at borgerens vej ud på arbejdsmarkedet ikke bliver så
’hurtig’ eller så gnidningsløs, som det ville være hensigtsmæssigt. Barriererne findes ikke nødven- digvis hos én part, men derimod ofte i samspillet mellem de forskellige parter, der sammen skal fremme en øget arbejdsmarkedsintegration.
Undersøgelsen har taget afsæt i jobkonsulenternes rolle som brobyggere og formidlere mellem sags- behandlere, ledige og virksomheder og fokuseret på centrale elementer i etableringen og gennemfø- relsen af et støttet virksomhedsforløb.
Gennem virksomhedsbesøg og interview med praktikere, projektmedarbejdere, ledige borgere og virksomhedsrepræsentanter er der tilvejebragt eksempler til inspiration for rummelighedsskabende tiltag i samarbejdemellem kommuner og virksomheder.
Effektiv visitering - hvem, hvor og hvornår? Kvantitativ baggrundsrapport. 2006.
Kim Sørensen
Analyseprojektet ’Effektiv visitering’ blev finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsens ’Centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats’ og gennemført i et samarbejde mellem AF Frederiksborg Amt og Teknologisk Institut, Arbejdsliv. Analyseprojektet byggede på en række undersøgelser og udvik- lingsprocesser, som Teknologisk Institut gennemførte i bestræbelsen på at tilvejebringe et bedre grundlag for at håndtere de arbejdsmarkedspolitiske ressourcer og øge effekten af aktivering med løntilskud.
Analysen giver anvisninger til, hvor effekterne af indsatsen er enten høje eller lave. Der tages såle- des ikke stilling til, hvorfor eller hvordan effekterne er opnået. Der skildres kun hvilke forhold, der er medvirkende til at øge eller reducere indsatsens resultater. Brugeren af analysen kan derved få et billede af hvilke resultater, der kan komme ud af bestemte løntilskudsforløb.
Effektmålingsspørgsmål på social- og sundhedsområdet. Rapport fra et TUP-projekt. 2006.
Lizzie Mærsk Nielsen
Afrapportering af projekt for Undervisningsministeriet, der ønskede at lancere effektmåling på de mest brugte arbejdsmarkedsuddannelser. Effektmåling er et nyt bidrag til de fælles redskaber, der bruges til måling og dokumentation af uddannelsesindsatsen med henblik på at forbedre kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne. Målingen skal supplere kursisternes evalueringer i viskvalitet.dk ved at måle tilvækst af viden ved deltagelse i kurserne. Derfor foretages en måling af kursisternes viden ved kursusstart, hvilken sammenholdes med kursisternes viden ved kursets afslutning.
Projektets formål var at udvikle effektmålingsspørgsmål til to arbejdsmarkedsuddannelser på soci-
Praksisblandt formidlingsaktører. AFs rolle i forbindelse med etablering af aktivering med løn- tilskud. Kvalitativ baggrundsrapport. 2006.
Lene Wendelboe Johannsen
Rapport med fokus på praksis blandt formidlingsaktører og forslag til aktiviteter, der kan fremme effekten af løntilskudsjob. Rapporten tager afsæt i en arbejdshypotese, der sigter på at afdække, om der er forklaringer i den måde, praksis udfoldes, og de praksisformer, der benyttes af AF, som gør, at redskabet bliver mindre effektfuldt.
I forhold til målgruppen for redskabet peger analysen på, at der er mulighed for at styrke etable- ring og brug af aktivering med løntilskud.
Spænd hjelmen og kom ind i kampen. 2006.
Charlotte Færch Lotz, Stine Sund Christensen
Delevaluering af et beskæftigelsesprojekt for Ishøj Kommune. Formålet var at bane vejen for, at en række personer med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis nogen overhovedet, kunne komme i job eller starte på et uddannelsesforløb. Der toges udgangspunkt i målgruppen og dens ud- fordringer med den grundlæggende antagelse, at deltagerne måtte bearbejde en lang række person- lige problemer og håndtere mange konkrete udfordringer, før de reelt var parate til at træde ud på arbejdsmarkedet eller starte et uddannelsesforløb.
2005
Assistent, sælger eller livsstilsekspert? - Jobprofiler på detailhandelsområdet i Storstrøms Amt.
Analyse af udviklingstendenser i jobindhold og kvalifikationskrav. 2005.
Lizzie Mærsk Nielsen, Eva-Carina Nørskov, Kim Sørensen
Arbejdsmarkedet på detailhandelsområdet er under forandring som følge af ændringer i markedet, teknologiske fornyelser samt organisatoriske ændringer. Ændringerne skærper kravene til medar- bejdere og ledere i branchen. Derfor ønskede HK og Arbejdsmarkedsrådet i Storstrøms Amt at gen- nemføre et analyseprojekt med fokus på fremtidens jobprofiler og kvalifikationskrav på detailhan- delsområdet i regionen. Der var to mål med projektet: At få udarbejdet et materiale til vejledning af beskæftigede og jobsøgende personer og dermed synliggøre mulighederne for beskæftigelse og karriereudvikling i branchen, samt at kvalificere baggrunden for at igangsætte regionale aktivite- ter, der kan nedbryde barriererne for job- og kompetenceudvikling på detailhandelsområdet og der- med medvirke til at hæve uddannelsesniveauet i branchen.
Udover analyserapporten blev udarbejdet et jobprofilkatalog: Fremtidens jobprofiler på detail- handelsområdet i Storstrøms Amt, der er baseret på interview med medarbejdere og ledere i de- tailhandelsbutikker samt ressourcepersoner.
Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte. 2005.
Annemarie Holsbo, Charlotte Færch Lotz, Lizzie Mærsk Nielsen, Lene Wendelboe Johannsen, Stine Sund Christensen
Analyse af ansattes motivation og barrierer for deltagelse i voksen-, efter- og videreuddannelse.
Undersøgelsen blev gennemført for Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.
Analysen blev afrapporteret i følgende delrapporter:
• Kvalitativ analyse
• Litteraturstudie
• Kvantitativ analyse (inkl. branche)
• Bilag til kvantitativ analyse
Fra administrativ arbejdshest til merkantil multikunstner - udviklingstendenser på det merkantile arbejdsmarked. 2005.
Lizzie Mærsk Nielsen, Eva-Carina Nørskov, Lene Wendelboe Johannsen, Annemarie Holsbo
Analyserapport udført for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation &
Ledelse (HAKL) vedrørende det merkantile arbejdsmarked. Analysen havde til opgave dels at af- dække og beskrive jobfunktioner og kompetenceudviklingsbehov på det merkantile arbejdsmarked, dels at præsentere forskellige estimater vedrørende baggrundsdata på de personer, der er tilknyttet denne del af arbejdsmarkedet. Analysen skulle bidrage til at give HAKL større indsigt i hele det merkantile arbejdsmarked og derigennem danne grundlag for, at jobfunktioner og kvalifikationer modsvares af udvikling af nye, relevante uddannelsesmål og fælles kompetencebeskrivelser - og dermed bidrage til at dokumentere nye uddannelsesbehov for målgruppen på det merkantile ar- bejdsmarked.
Fremtidens jobprofiler på detailhandelsområdet i Storstrøms Amt. Et jobprofilkatalog. 2005.
Eva-Carina Nørskov, Lizzie Mærsk Nielsen, Kim Sørensen
Jobprofilkatalog udarbejdet som led i projektet ’Nye krav til detailhandelsområdet’, f inansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms Amt, HK Danmark og HK Storstrøms Amt. Kataloget er baseret på interview med medarbejdere og ledere i detailhandelsbutikker samt ressourcepersoner.
Indretning af fremtidens kontormiljø - dialogbaseret analyseværktøj. 2005.
Charlotte Lotz, Gitte Holm, Torben Eggert, Thomas Witterseh
Et analyseværktøj udviklet af Teknologisk Institut for at understøtte medarbejderes aktive inddra- gelse i planlægningsprocessen i forbindelse med indretning af nye kontorlokaler. Værktøjet kan styrke processen frem mod indretningen af et kontormiljø, der matcher brugernes ønsker og behov.
Analyseværktøjet giver anvisninger på, hvordan indretningen af de fysiske rammer kan støtte op om mål og visioner for samarbejdet i organisationen. Derudover sætter analyseværktøjet fokus på, hvordan det gode indeklima sikres, særligt hvordan temperatur- og støjforholdene bliver optimale.
Formålet er at give ledere og medarbejdere konkrete ideer til planlægning og gennemførelse af et forløb, hvor alle aspekter af kontormiljøet bliver drøftet, før arkitekten begynder at sætte streger på papiret. Analyseværktøjet giver anvisninger på, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø, så omgi- velserne på bedste måde fremmer den enkeltes trivsel og arbejdsindsats.
Medarbejderbytte - samarbejde om udvikling. 2005.
Nærvær på arbejdspladsen. Udvikling af job og samarbejde, som skaber nærvær for grupper af medarbejdere med anden etnisk baggrund. Afrapportering og evaluering. 2005.
Gitte Holm Rasmussen, Tom Bødker Hansen, Lene Wendelboe Johannsen
ISS Danmark fik i 2002 bevilget støtte fra Arbejdstilsynet til dette projekt. Baggrunden for projek- tet var bl.a., at rengøringsassistenterne havde begrænsede udfordringer og variation i arbejdet samt begrænsede muligheder for et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab med kollegaer. Det var vanske- ligt at fremme nærvær og trivsel på arbejdspladsen og modvirke et højt sygefravær.
Der blev gennemført en række aktiviteter på fire arbejdspladser: Forskningscenter Risø, Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, Royal Copenhagen og Teknologisk Institut. Desuden blev gennem- ført et lederudviklingsforløb for ca. 40 ledere, samt en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med projektopstart og -afslutning, som viste, at det psykiske arbejdsmiljø blev forbedret i projektperio- den. Desuden viste målinger af sygefravær, og især medarbejderomsætning, at begge blev reduce- ret. På baggrund af projektet har ISS taget en række initiativer, der fremover skal forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Udviklingstendenser og jobprofiler på lagerarbejdspladser. 2005.
Eva-Carina Nørskov, Lizzie Mærsk Nielsen
Rapport med profiler på jobfunktioner, der er dækkende for lagerområdet. Jobprofilerne skulle an- vendes af Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR) i deres arbejde med at udarbejde kompeten- cebeskrivelser og uddannelsesmål til nuværende eller potentielle medarbejdere på lagerområdet.
Værdifulde seniorer - en kvalitativ analyse af seniorers værdi for virksomhederne. 2005 Claus Müller, Lene Wendelboe Johannsen, Annemarie Holsbo, Trine Panton
Mange virksomheder er begyndt at interessere sig for ledelsesmæssigt generationsskifte. Man har fået øje på vigtigheden af at sikre, at den viden, der møjsommeligt er blevet opbygget gennem ge- nerationer, eksempelvis hos virksomhedens stifter og ejer, systematisk må sikres overleveret til næ- ste ledelsesgeneration.
Anderledes forholder det sig imidlertid generelt for virksomhedernes ældre medarbejdere; De senere år har ordet "seniorer" vundet indpas som en betegnelse for virksomhedernes ældste medarbejdere, men ikke altid i forståelsen "virksomhedens viseste" (det grå guld); lige så ofte i forståelsen "dem, som er på vej ud" (de marginaliseringstruede ældre), som måske på længere sigt bliver en del af
"ældrebyrden".
Denne blandede forståelse af seniorbegrebet har skabt en del forvirring og desværre også en hel del fordomme og misforståelser. Både arbejdsgivere og arbejdstagere stiller tilsyneladende sig selv spørgsmålene: Er seniorer overhovedet noget specielt? Og hvis ja, hvad er det så, de tilfører virk- somheden?
Denne analyse er udarbejdet af Teknologisk Institut for Arbejdsmarkedsstyrelsen og har til hensigt at se nærmere på spørgsmål som disse. Analysen belyser seniorers værdi og uudnyttede potentialer, og beskriver, hvilken værdi seniorer tilfører virksomheden - dels set fra virksomhedens synspunkt, og dels set fra seniorernes eget synspunkt.
2004
Bæredygtig Service - vision og virkelighed. 2004.
Palle Banke, Mette Nørholm, Eva-Carina Nørskov
Projekt Bæredygtig Service tog udgangspunkt i de stigende arbejdsmiljøproblemer i rengøringssek- toren og det forsøgsarbejde med ergonomiske forbedringer, der har været igangsat. Formålet var at skabe et bredt erfaringsgrundlag for en kvalitativ nyudvikling i sektoren gennem en udviklings- og erfaringsspredning inden for tætte netværk af medarbejdere og ledere. Projektet var støttet af Den Europæiske Socialfonds Mål 3 program, hvilket gjorde det muligt at udvikle og afprøve helt nye lærings- og undervisningsformer. Projektet blev udformet og gennemført i et partnerskab mellem Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, AOF Projekt- og Udviklingsafdeling og Teknologisk Insti- tut, Arbejdsliv.
Bæredygtig Service - vision og virkelighed. Deltagerportrætter. 2004.
Palle Banke, Mette Nørholm, Eva-Carina Nørskov
Centerkontrakten for Organisatorisk Læring. Slutrapport. 2004.
Søren Juul Nielsen, Ole Andersen, Annemarie Holsbo, Eva-Carina Nørskov Ej offentlig
Afrapportering af et treårigt projekt med deltagelse af et antal netværksvirksomheder, Teknologisk Institut samt Aalborg Universitetscenter. Projektet blev foranlediget af en gruppe virksomheder, der ønskede at arbejde mere dedikeret med læreprocesser i deres virksomheder, og at den viden, der kom ud af arbejdet, kunne komme andre virksomheder til gode.
Etnisk ligestilling og integration af den hele familie Analyserapport. 2004.
Tom Hansen, Lizzie Mærsk Nielsen, Charlotte Lotz
Arbejdsmarkedsrådet i Vestsjælland udbød i maj 2003 en pulje til nyskabende aktiviteter inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. Et af indsatsområderne skulle danne grundlag for at integrere den hele familie med anden etnisk baggrund end dansk. Tesen var, at en bæredygtig integration forudsætter, at der arbejdes med familiebetingede barrierer for integration på arbejdsmarkedet.
Evaluering af projektet 'De 12 hovedpersoner'. 2004.
Tom Bødker Hansen, Charlotte Færch Lotz
Evaluering af projektet 'De 12 hovedpersoner' under puljen 'Nye initiativer over for personer med stor risiko for permanent, passiv forsørgelse'. Projektet fandt sted i tre kommuner og var forankret i kom- munernes fælles koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.
Det var formålet at gennemføre tre sammenhængende delmål: Udvikling og design af en selvforvalt- ningsmodel, hvor målgruppen fik øget ansvar for jobfindingen, herefter i praksis at gennemføre mo- dellen som et forsøgsprojekt og slutteligt at vurdere om erfaringerne herfra kunne og skulle implemen- teres i socialforvaltningernes daglige arbejde
.
Forflytningsvejlederordninger. Delrapport II fra evalueringen af puljen til forebyggelse af bevæ- geapparatskader som følge af tunge personløft. 2004
Gitte Holm, Lene Wendelboe Lassen
På opdrag af arbejdstilsynet har AKF i samarbejde med Teknologisk Institut gennemført en evalue- ring af ’Puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft’. Resultatet af evalueringen foreligger i tre delrapporter. Denne rapport indeholder en beskrivelse og vurdering af forflytningsvejlederordningerne, og den henvender sig til beslutningstagere og arbejdsmiljøpro- fessionelle i kommuner og amter. Den kan desuden anvendes af ledere og medarbejdere som inspi- ration i forbindelse med indførelse eller ændringer af eksisterende forflytningsvejlederordninger, af MED-udvalg eller sikkerhedsorganisationer til at drøfte et forebyggende perspektiv omkring tunge personløft i hjemmeplejen, på sygehuse, i døgn- og daginstitutioner.
Jobprofiler og kvalifikationskrav inden for affaldsbranchen. Et jobprofilkatalog. 2004.
Annemarie Holsbo, Charlotte Færch Lotz
Et jobprofilkatalog udarbejdet som led i et projekt med titlen ’Kvalifikationskrav inden for af- faldsbranchen’, finansieret af Undervisningsministeriets Tværgående UdviklingsPulje.
Formålet var at få et samlet overblik over de forskellige typer job inden for affaldsbranchen med dertil knyttede kvalifikationskrav. Dette vil kunne bidrage til at få afdækket branchens uddannel- sesbehov og få tilpasset allerede eksisterende uddannelser samt udviklet nye uddannelser.
Jobprofiler og kvalifikationskrav i træ- og møbelindustrien. Et jobprofilkatalog. 2004.
Annemarie Holsbo, Kim Sørensen
Rapport om en undersøgelse af nutidige og fremtidige kvalifikationsprofiler i træ- og møbelindustrien gennemført med henblik på at understøtte AFs arbejde vedrørende målretning af den arbejdsmarkeds- politiske indsats. Afdækningen er resulteret i en række beskrivelser af arbejdsrelaterede krav om kvali- fikationer i forhold til specifikke jobfunktioner i branchen. Beskrivelserne kan anvendes til at under- støtte vejledningsindsatsen over for både ledige og beskæftigede.
Mangfoldige Sundhedsuddannelser. 2004.
Tom Bødker Hansen, Trine Land Hansen
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ønskede med denne undersøgelse at fokusere på muligheder og barrierer for, at personer med anden etnisk baggrund starter og gennemfører en uddan- nelse til sygeplejerske, social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent.
Undersøgelsen bygger på interview med ledere, studievejledere, lærere, elever og studerende med såvel etnisk dansk baggrund samt anden etnisk baggrund på fem social- og sundhedsskoler og fem sygepleje- skoler. Interviewene er understøttet af en telefonsurvey.
Psykisk arbejdsmiljø og reduktion af sygefravær på Midtsjællands Postcenter og i Postområde Vest- sjælland. 2004.
Tom Bødker Hansen, Gitte Holm, Janne Rützou
Baggrunden for dette projekt var, at postbude og ansatte i Post Danmark ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet var blandt de jobgrupper, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø og et sygefravær omkring 10 pct. Derfor ønskede Midtsjællands Postcenter og Postområde Vestsjælland at gennemføre forsøg med at forbedre de to arbejdspladsers psykiske arbejdsmiljø.
Denne afrapportering vedrører dels de aktiviteter, der er gennemført i de involverede team og dels de to lederinternater, der er gennemført i projektets regi. Afrapporteringen bygger på to spørgeskemaun- dersøgelser om psykisk arbejdsmiljø, interview med tre af de seks deltagende team - et fra Midtsjæl- lands Postcenter og to fra det tidligere Postområde Vestsjælland samt med fire distributionsledere. Der- udover har konsulenterne fra Teknologisk Institut bidraget med deres erfaring fra arbejdet med ledere og medarbejdere samt fra projektets styregruppe og arbejdsgrupper.
2003
Dialogredskab - Inddragelse af de arbejdsorganisatoriske aspekter ved indretning af kontormiljø- et. 2003.
Pernille Forchhammer, Gitte Holm
Præsentation af et dialogredskab udviklet på baggrund af eksisterende viden om gængse kontormiljøers egnethed i forhold til jobfunktioner inden for fagområder, hvor IT-arbejdspladsen er det centrale ar- bejdsredskab. Mange organisationer går ind for storrumskontorer for at bryde isolationen på enkelt- mandskontorerne. Der er imidlertid en lang række individuelle hensyn, der spiller ind, og det har umid- delbart vist sig vanskeligt for virksomhederne at inddrage alle forhold i overvejelserne om kontorind- retningen. Dialogredskabet er udviklet til støtte for dette arbejde.
Evaluering af Mål-2 projektet ’Fra drift til fremdrift’. 2003.
Uffe C. Petersen
Kan evt. rekvireres fra Svendborg Kommune eller Svendborg Sparekasse
Afrapportering af projekt om kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere konkretiseret i en proces med bl.a. følgende delelementer: Indkredsning af behov for lederudvikling blandt mellemledere, af- dækning af kompetenceudviklingsparathed hos medarbejdere, gennemføring af dialogspil, der afdæk- ker hvor læring finder sted og hvilke kompetencer der er væsentlige m.m.
Formulering af nye spørgsmål til de systemfælles redskaber. Notat. 2003.
Lizzie Mærsk Nielsen, Claus Müller, Thomas Hermann
Notat udarbejdet af det konsulentteam, der står bag forslag til nye spørgsmål til de systemfælles redskaber til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne.
De nye forslag blev til i en proces, hvor en række aktører fra uddannelsessteder, efteruddannelses- udvalg og virksomheder var inddraget.
Fremtidens kontorarbejde. Analyse af udviklingstendenser i jobindhold og kvalifikationskrav.
2003.
Annemarie Holsbo, Kim Sørensen, Gitte Vedel, Claus Müller
Arbejdsmarkedet på handels- og kontorområdet er under stor forandring som følge af teknologiske for- nyelser og organisatoriske ændringer, og kravene til de ansatte vil blive skærpet. Lidt under 1/3 af de ansatte skønnes at være dårligt, eller endog meget dårligt, rustede til denne fremtid. Teknologisk Insti- tut har gennemført et projekt, der har til formål at modvirke denne udvikling:
• I forbindelse med projektet er der udarbejdet et Jobprofilkatalog, Fremtidens jobprofiler på kon- torområdet, der kan bruges som led i vejledningen af og dialogen med beskæftigede og jobsøgende personer.
•
Der er ligeledes gennemført ovennævnte analyse, som opsummerer og analyserer udviklings- tendenserne på kontorområdet, og som herudover drøfter perspektiver og anbefalinger for re- gionale tiltag, der kan ruste kontormedarbejderne til fremtidens kvalifikationskrav.Generationsskifte-tjek. Teamrådgivning i ledelse, jura, økonomi ved generationsskifte/salg af virksomhed. 2003.
Preben Vive
Dette hæfte er tænkt som et enkelt redskab for virksomheden og dens rådgivere - indeholdende ele- menterne i et generationsskifte: ledelse, jura og økonomi. Hæftet kan bruges i alle generationsskif- tesituationer, men der kan være specielle forhold , som spørgsmålene ikke tager højde for, og hvor virksomhedens rådgivere med fordel kan supplere med individuelle spørgsmål. De ledelsesmæssige spørgsmål er udarbejdet af Teknologisk Institut, Erhvervsudvikling; de juridiske spørgsmål er ud- arbejdet af advokat Steen Christiansen, Advokaterne Centergården, Holbæk, og de økonomiske spørgsmål er udarbejdet af statsautoriseret revisor Hans H. Hansen, RIR Revision, Holbæk.
Håndbog til uddannelsesplanlægning i branchenetværk. 2003.
Lizzie Mærsk Nielsen, Gitte Vedel, Jakob Lollesgaard
En håndbog beregnet til at støtte, vejlede og inspirere brancheorganisationer, virksomheder og kon- sulenter til at igangsætte og gennemføre uddannelsesplanlægning i branchenetværk. Teknologisk Institut, Arbejdsliv har gennem de seneste år fået en række gode erfaringer med at gennemføre ud- dannelsesplanlægning i branchenetværk. Problemstillinger opstået ved gennemførelsen af projek- terne er blevet analyseret ved inddragelse af såvel egne som andre projekter, hvilket er sket med støtte fra Undervisningsministeriets pulje til uddannelsesplanlægning.
Håndbogen kan købes separat eller med rapporten ’Samarbejdspartner eller konkurrent?’ indsat.
NKT-modellen - en håndbog om produktionsgrupper. 2003.
Gitte Holm, Pernille Forchhammer
Håndbogen beskriver en model for indførelse af produktionsgrupper i NKT’s fabrikker, hvor Tek- nologisk Institut, Arbejdsliv har deltaget i udviklingen af NKT-modellen samt i udviklingen og op- bygningen af produktionsgrupperne i de sidste 12 år sammen med ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Håndbogen bygger derfor på erfaringer fra dette samarbejde og giver konkrete ek- sempler på produktionsgruppernes udvikling. Desuden er der givet bud på hvordan grupperne kan udvikle sig i fremtiden. Håndbogen er skrevet som led i en afrapportering til NOVA-projektet og handler om de erfaringer, der er indhøstet omkring indførelse, vedligeholdelse og videreudvikling af produktionsgrupperne.
På vej mod job? En analyse af barrierer og muligheder for at de tilbageværende, ledige Stålval- seværk-medarbejdere kan komme i arbejde i gen. 2003.
Tom Bødker Hansen, Kim Sørensen, Gitte Vedel
I forbindelse med Stålvalseværkets konkurs i sommeren 2002, som betød at ca. 1000 medarbejdere i Frederiksværk og Hundested kommuner mistede deres arbejde, var der primo juli 2003 fortsat 189 personer tilmeldt AF som ledige. Derfor bad Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg Amt Teknologisk Institut, Arbejdsliv gennemføre en undersøgelse for at afdække årsagerne til disse medarbejderes fortsatte ledighed, belyse gruppens fremtid på arbejdsmarkedet og undersøge hvilken form for ind- sats, der var behov for. Undersøgelsen munder ud i forslag til konkrete aktiviteter.
Samarbejdspartner eller konkurrent? En analyse af uddannelsesplanlægning i branchenetværk.
2003.
Lizzie Mærsk Nielsen, Gitte Vedel, Jakob Lollesgaard.
Et analyseprojekt med det formål at undersøge muligheder og barrierer for, at virksomheder inden for samme branche kan støtte hinanden gennem en proces, hvor virksomhederne skal planlægge medarbejdernes uddannelse. Endvidere skulle analysen danne grundlag for udarbejdelsen af neden- for beskrevne håndbog om, hvordan der kan gennemføres uddannelsesplanlægning i branchenet- værk.
Rapporten kan købes separat eller sammen med ’Håndbog til uddannelsesplanlægning i branche- netværk’.
Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred. 2003.
Kim Sørensen, Lene Wendelboe Lassen, Maja Marie Lotz
Undersøgelse af den aktuelle ledighedssituation i Odsherred med kvalitativt og kvantitativt fokus på de ledighedsgrupper, der især har vanskeligt ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vilkår for udvikling - Sammenfatning. 2003.
Kim Sørensen, Lene Wendelboe Lassen, Maja Marie Lotz
Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred. 2003.
Kim Sørensen, Lene Wendelboe Lassen, Maja Marie Lotz
Notat der tager udgangspunkt i en statistisk belysning af Odsherred og skitserer afsættet for den overordnede analyse af vilkår for udvikling i regionen.
Vilkår for udvikling - Innovationskapacitet i Odsherred. 2003.
Thomas Hermann, Claus Müller, Kim Sørensen
Analyse af innovationskapaciteten i Odsherred som resultat af en udvikling og afprøvning af et spørgeskemabaseret analyseværktøj til indkredsning af de regionale virksomheders innovations- kapacitet.
Oversigtsrapport over analyser og rapporter. 2003. Vedrørende erhvervs-, beskæftigelses- og ud- dannelsesspecifikke forhold og udviklingstendenser i Vestsjællands Amt
Kim Sørensen, Maja Marie Lotz
Materialesamling der giver et overblik over de tidligere publicerede analyser og rapporter med fo- kus på erhvervs- og kompetenceudviklingen samt de arbejdsmarkedspolitiske udviklingstendenser i Vestsjællands Amt.
Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen. 2003.
Gitte Holm, Pernille Forchhammer, Janne Rützou, Mette Nørholm
Rapporten formidler resultatet af undersøgelse gennemført for LO med det sigte at få mere aktuel viden om, hvordan virksomhederne i 2003 vurderer rådgivningen fra BST og med fokus på om samarbejdet mellem virksomhederne og BST er ændret og om der er sket en forandring i effekten af den rådgivning, som BST yder virksomhederne som følge af en række lovgivningsmæssige ændrin- ger og forandringer af BST-systemet. Undersøgelsen blev udført ved hjælp af telefoninterview med ledere og medarbejdere i 781 BST-pligtige virksomheder.
Vurdering af realkompetencer. Notat om dokumentation af kvalifikationer i arbejdslivet. 2003.
Gitte Vedel, Claus Müller
Afrapportering af udviklingsprojekt som led i Undervisningsministeriets arbejde med ’Bedre ud- dannelser’ med henblik på at fremme anerkendelse af realkompetence. Formålet med udviklings- projektet var at fremme den enkeltes adgang til at opnå formelle kompetencer og få dokumentation for kvalifikationer og kompetencer erhvervet på arbejdspladsen og i fritiden. I den forbindelse bad ministeriet Teknologisk Institut om at udarbejde et notat med fokus på erfaringer med dokumentati- on af kvalifikationer i arbejdslivet.
Årsager til at virksomhederne vil melde sig ud af BST, hvis BST-pligten ophæves. 2003.
Gitte Holm, Mette Nørholm
En undersøgelse fra marts 2003, ’Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST- rådgivningen’, viste bl.a., at der kan skelnes mellem virksomheder, der vil bevare tilknytningen til BST, og virksomheder, der vil melde sig ud af BST, såfremt BST-pligten ophæves. Og nærværende rapport ser nærmere på årsagerne til virksomhedernes forskellige syn på det fremtidige samarbejde med BST.
2002
Arbejdsnotat om virksomheders læringsstrategier. Analyser af læring i virksomheder og samspil- let med erhvervsrettet uddannelse. 2002
Kim Sørensen, Gitte Vedel
Arbejdsmarkedsuddannelserne skal fremover bygge en mere solid bro mellem arbejdsplads og ud- dannelsessted end det hidtil har været tilfældet blandt andet via projekter i tilknytning til 'Den gode leverance'. I den forbindelse har Undervisningsministeriet bedt Teknologisk Institut om at udarbej- de et arbejdsnotat, der dels giver en status over, hvad vi i Danmark har af analyser af virksomhe- ders læringsstrategier, og dels giver et bud på hvordan samspillet kan styrkes mellem intern læring i virksomheder og ekstern læring på arbejdsmarkedsuddannelserne.
Notatet giver et overblik over forskellige læringsbegreber og -former, og drøfter herudover virk- somheders fokus på læring, medarbejderudvikling og -uddannelse samt erfaringer med samspillet mellem intern læring i virksomheder og ekstern læring via kurser og uddannelser. Notatet konklude- rer, at 'Den gode leverance' i arbejdsmarkedsuddannelserne er et skridt på vejen til at forbedre samspillet med virksomheder. Det er imidlertid spørgsmålet, om udviklingsprojekter hos uddannel- sesinstitutioner alene gør det - eller om de skal suppleres af projekter om 'Den gode efterspørgsel', hvor virksomheder klædes på til at gå i dialog med uddannelsesinstitutioner, for at skabe en større sammenhæng mellem intern og ekstern læring.
Brugerindflydelse og arbejdsmiljø. Svendborg Kommune. Evaluering. 2002 Uffe Chr. Petersen
Svendborg Kommune ligger i fronten inden for hjemmeplejen både med hensyn til kvalitet og øko- nomi, og nærværende projekt blev igangsat for at fastholde denne status. Projektets fokusområder var både det udførende niveau, visitation og fastlæggelse af serviceniveau med inddragelse af alle væsentlige aktører inden for hjemmeplejen i Svendborg. Projektets formål var at skabe plads for udvikling og en kontinuerlig forbedring af kvaliteten af ydelserne til brugerne og en forbedring af arbejdsmiljøet samt afgørende forbedringer inden for ledelsesredskaber. Grundlæggende skulle pro- jektet styrke hjemmeplejen i at være en attraktiv arbejdsplads med stor fleksibilitet inden for ar- bejdstilrettelæggelse og nye måder at løse opgaverne på.
Evaluering af projektet ’Lederens rolle i uddannelsesplanlægning - det er mellemlederen, der gør forskellen’. 2002.
Annemarie Holsbo, Lizzie Mærsk Nielsen, Lene Wendelboe Lassen
Evaluering med fokus på hele forløbet af uddannelsesplanlægningsprojekt udført for Ledernes Ho- vedorganisation i efteråret 2001. Baggrunden var en forståelse af, at mellemlederen er nøgleperso- nen i forbindelse med uddannelsesplanlægning og opkvalificering af medarbejderne. Projektet har fået tilskud fra Puljen til Uddannelsesplanlægning 2001.
Evaluering af Puljen til Uddannelsesplanlægning 2001. Uddannelsesplanlægning i små og mel- lemstore virksomheder - resultater og perspektiver. 2002
Lene Wendelboe Lassen, Eva-Carina Nørskov, Gitte Vedel
Evaluering for Undervisningsministeriet med det formål at analysere og belyse, om projekter med tilskud fra puljen understøtter udviklingsstrategiske mål i forhold til at inddrage de kortest uddan- nede medarbejdere i uddannelsesplanlægning. Der sættes fokus på projekternes arbejde og resulta- ter med hensyn til: Uddannelseskultur og virksomhedernes investering i udvikling og uddannelse, uddannelsesplaner, samarbejdet mellem parterne og forankringen som led i gennemførelse af ud- dannelsesplanlægning. Evalueringen blev foretaget med en kombination af kvantitativ og kvalita- tiv metode, og rapporten redegør for resultater og perspektiver.
Fremtidens mekaniker - en kvalifikationsanalyse gennemført for Metalindustriens Lærlingeud- valg og Det Faglige Udvalg for Transportområdet, 2002
Thomas Hermann, Lene Wendelboe Lassen, Tomas Breddam, Charlotte Færch Lotz
En analyse af auto- og lastvognsbranchens fremtidige behov for kvalifikationer og kompetencer.
Analysen er baseret på interview med en lang række branchefolk og observationer og samtaler med medarbejdere i 10 virksomheder.
Integration af flygtninge og indvandrere i landkommuner og mindre bykommuner. En analyse ved Teknologisk Institut for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002
Trine Land Hansen, Lene Wendelboe Lassen, Tom Bødker Hansen, Kim Sørensen, Jørn Ulrick Moos Kan rekvireres hos: Danmark.dk, www.netboghandel.dk
Denne rapport er resultatet af en analyse på opdrag af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med fokus på, hvorledes landkommuner og mindre bykommuner kan være jobskabende for udlændinge under integrationsloven og fremstå attraktive som bopælskommuner. Formålet var at afdække indsatsom- råder for integration og fastholdelse af flygtninge i landkommuner efter udløbet af den 3-årige in- tegrationsperiode - dvs. fastholdelse i landkommunerne og integration på arbejdsmarkedet og i lo-
Notat om bedømmelse af praksisnær kompetenceudvikling. Hvad viser udenlandske erfaringer?
Hvilke erfaringer har vi allerede i Danmark? Nye bedømmelsesformer i arbejdsmarkedsuddan- nelserne? 2002
Gitte Vedel, Lene Wendelboe Lassen, Claus Müller
Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer og til uddannelsessystemet. Derfor satser Undervisningsministeriet på, at arbejdsmar-
kedsuddannelserne fremover skal bygge bro mellem arbejdsplads og uddannelsessted i højere grad end i dag. Praksisnær kompetenceudvikling er en af de centrale problemstillinger i den nye strategi, og på opfordring fra Undervisningsministeriet har Teknologisk Institut belyst de centrale problem- stillinger i forbindelse med bedømmelsessystemer, der på nye måder kan anerkende og dokumentere kompetencer erhvervet på arbejdspladsen og gennem formelle uddannelsesaktiviteter. Formålet var at identificere udenlandske og nationale erfaringer som udgangspunkt for udvikling af nye rammer og metoder for kompetenceafklaring og anerkendelse i arbejdsmarkedsuddannelserne.
Nye veje til aktivering og beskæftigelse af svage målgrupper. En undersøgelse af udviklingsmu- ligheder og perspektiver for et lokalt og regionalt samarbejde om det rummelige arbejdsmarked.
Analyserapport, 2002.
Kim Sørensen, Lene Wendelboe Lassen, Margit H. Thomsen, 2002.
Afrapportering af et forskningsprojekt under Arbejdsministeriets Forskningsprogram. Projektet sæt- ter fokus på den nuværende marginalgruppe på arbejdsmarkedet og de lokale og regionale initiati- ver til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i praksis. Idegrundlaget var, at der i stigende grad er sket en sammensmeltning af målgrupperne for den arbejdsmarkeds- og kommunalpolitiske aktive- ring, og at der i dag er brug for et udvidet samspil mellem disse indsatser. Målet har været at kort- lægge hidtidige samarbejdsprojekter og koncepter, hvor offentlige og private aktører går i samspil om beskæftigelsesindsatsen over for marginalgruppen i både det arbejdsmarkeds- og socialpolitiske system samt at vurdere den værktøjsudvikling og metodefornyelse, der knytter sig til det tværgående samarbejde og de beskæftigelsesfremmende initiativer lokalt og regionalt. Forskningsprojektet er gennemført i perioden sommer 2001 - forår 2002. Til grund for resultaterne ligger en dataindsam- ling, som beror på en spørgeskemaundersøgelse og et casestudium.
Projekter med effekt - Om de sociale processer i og omkring projekter, 2002.
Marianne Forman
Kan rekvireres hos Arbejdsmiljørådets Service Center, tlf.:. 3614 3100, fax: 3614 3180, varenr.
252004.
En håndbog der bygger på erfaringer med gennemførelse af projekter i BST samt erfaringer ind- hentet i forbindelse med evaluering af BST-forsøg. Formålet er at formidle disse erfaringer, for på denne måde at understøtte det videre projektarbejde i BST.
Håndbogen er udarbejdet som led i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Arbejdsliv og BST Foreningen.
Samarbejde om udvikling på sygehusene, SUS-2, 5 lokale projekter, resultater og erfaringer, 2002
Trine Land Hansen, Annemarie Holsbo
Kan rekvireres hos Hans Jessen, Dansk Sygeplejeråd, tlf. 33151555
Samarbejde om udvikling på sygehusene - SUS-2 - er skabt af arbejdsgivere og arbejdstagere på sygehusområdet: Amtsrådsforeningen, Det Kommunale Kartel, Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger. Projektet har derfor også et dobbelt perspektiv: På én gang at udvikle sygehus-
2001
Arbejde - kompetence - uddannelsesveje. Ikke faglærte pakkerimedarbejderes muligheder for at opnå formel kompetence - Belyst gennem eksempel fra mejeriindustrien - Projekt nr. 39 - Den tværgående udviklingspulje, 2001
Annemarie Holsbo, Kim Sørensen
Kan rekvireres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, tlf. 35288100.
Beskrivelse af arbejde iværksat af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsens tværgående udviklingspulje. Temaet var primært udvikling af samspillet mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne og desuden metoder og redskaber til individuel kompetenceafklaring. Udgangspunktet var, at der skal skabes og synliggøres en sam- menhæng mellem uddannelsessystemerne i regi af Arbejdsministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder og iværksættes en systematisk kompetenceudvikling for medarbejdere med kort eller ingen uddannelse. Der er taget udgangspunkt i mejeriindustriens pakkerier, hvor der i branchen er tvivl om, hvorvidt uddannelsen til mejerioperatør reelt understøtter det behov for kvalifikationer, medarbejderne på et moderne mejeri har. Rapporten kommer med nogle bud på svar og mulige løs- ninger på disse spørgsmål.
Det rummelige arbejdsmarked og BST. En opsamling af erfaringer fra to erfagrupper i BST, 2001
Per Tybjerg Aldrich, Marianne Kokholm Kristensen m.fl.
Kan rekvireres hos Arbejdsmiljørådets Service Center, tlf. 36143131 (varenr. 252002).
Beskrivelse af indsatser i virksomheder, der sigter på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, og hvordan bedriftssundhedstjenesten (BST) kan rådgive virksomhederne i denne sammenhæng. Er et resultat af et toårigt projekt i BST Foreningens regi, hvor to grupper af BST konsulenter mødtes for at udveksle og formidle deres erfaringer. Teknologisk Institut har stået for projektledelsen, ledelsen af de to erfagrupper og opsamlingen af erfaringerne.
Erfaringer fra forsøg med eud-reformen - grundforløb og hovedforløb i 2000, 2001
Hvordan gik det? - sammenfatning af Erfaringer fra forsøg med eud-reformen i 2000, 2001 Hanne Shapiro, Mette Abrahamsen, Lizzie Mærsk Nielsen, Trine Alette Panton, Susette Gam Kan rekvireres hos Undervisningsministeriets forlag, tlf. 33925220 (Uddannelsesstyrelsens tema- hæfteserie nr. 10 og 11).
Beskrivelse af erfaringsopsamling fra skolesamarbejders forsøg med nye indgange til erhvervsud- dannelserne omfattende erfaringer fra skoleforløb og fra virksomhedspraktikken i hovedforløb.
Undervisningsministeriet har stået for udarbejdelsen og udgivelsen af hæfterne, hvis indhold bygger på hovedrapporten fra Teknologisk Institut.
Etnisk ligestilling i amterne. En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser, 2001
Trine Land Hansen, Tom Bødker Hansen, Kim Sørensen
Arbejdsløsheden blandt etniske minoriteter fra mindre udviklede lande er markant højere end for den øvrige danske befolkning, hvilket blandt andet kan skyldes etniske minoriteters svage dansk-
eller hæmmer den etniske ligestilling samt at opstille mål, strategier og aktiviteter, der fremmer li- gestillingen i amterne. Undersøgelsen bygger på både en kvantitativ og kvalitativ analyse.
Rapporten består af en hovedrapport og en bilagsrapport.
Evaluering af de systemfælles redskaber til evaluering af arbejdsmarkedsuddannelserne - en erfa- ringsopsamling, 2001
Tomas W. Breddam, Lene Wendelboe Lassen, Lizzie Mærsk Nielsen
En erfaringsopsamling og evaluering af de systemfælles redskaber udarbejdet for Arbejdsmarkeds- styrelsen med det formål at afdække i hvilken grad systemet opfylder formålene, dvs. at tilvejebrin- ge informationer til dokumentation af kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne og at danne af- sæt for en indsats med henblik på kvalitetsudvikling af den samlede uddannelsesindsats.
Hvordan kobler virksomhederne sundhed og innovation?, 2001.
Per Tybjerg Aldrich, Uffe C. Petersen
Regeringen har i sit Folkesundhedsprogram 1999-2008 udpeget arbejdspladserne som en arena for sundhedsfremme med det formål, at arbejdspladserne skal bidrage til at øge befolkningens middel- levetid og mindske den sociale ulighed i sundhed. Tesen i projektet er, at virksomhederne har en egen interesse i at beskæftige sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen, fordi der er en sammen- hæng mellem sundhed på arbejdspladsen og virksomhedens konkurrenceevne. Formålet med projek- tet er at undersøge, om tesen holder i virkeligheden og hvordan virksomhederne forstår sammen- hængen mellem sundhed på arbejdspladsen og konkurrenceevnen, og hvordan de beskæftiger sig med sundhedsfremme.
IT - en marginaliseringstrussel?, 2001.
Claus Müller, Kim Sørensen
En rapport om IT-penetrationen i samfundet med særlig fokus på den del af befolkningen, hvor IT ikke er en del af hverdagen. Undersøgelsen er et led i bestræbelserne på at afdække den potentielle marginaliseringstrussel, der ligger i kvalifikationsefterslæbet.
AMed tværfagligheden som drivkraft...@ - medarbejderudvikling af ældreplejen. Evaluering af KOM-projektet i Høje Taastrup Kommune, 2001
Trine Land Hansen
Rapporten formidler erfaringerne fra udviklingsprojektet >KOM= i Høje Taastrup Kommunes æl- drepleje. Den henvender sig primært til projektmagere i det kommunale landskab, der har særligt fokus på potentialerne og udfordringerne i ældreområdet.
2000
Bedre udslusning gennem samarbejde, 2000 Margit Helle Thomsen
Beskrivelse af en procesevaluering af projekt Jobslusen fra starten i foråret 1999 til forsøgsperio- dens udløb i efteråret 2000. Projektet var et initiativ fra AF i Viborg i samarbejde med LO Viborg amt og i tæt samspil med A-kasser, fagorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, AOF, kommu- ner, offentlige arbejdspladser og private virksomheder. Formålet var at skabe den bedst mulige ramme for aktiveringen af langvarigt ledige, som trods den stærkt faldende ledighed og en styrket aktiveringsindsats ikke fik del i den positive beskæftigelsesudvikling. Projektet er et vidnesbyrd om, at tværgående samarbejde baner vejen for positive resultater i arbejdsmarkedsindsatsen.
Den kommunale aktivering i Helsingør - en analyse af mål, midler og perspektiver, 2000.
Margit Helle Thomsen
Analysen bygger videre på den tidligere rapport ’Mellem tradition og innovation - en helhedsorien- teret analyse af erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Helsingør kommune’. Denne er en dybe- regående analyse af den kommunale aktivering og Jobhusets virke i den aktuelle situation med yderligere fokus på indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere og på de problemstillinger, der knytter sig hertil. Analysen giver en ekstern vurdering af den kommunale aktiveringsindsats i Hel- singør kommune og bidrager med konkrete forslag til indhold, organisering og evaluering af den videre indsats. Der er således både sat fokus på målopfyldelse og resultater af indsatsen og på den produkt- og redskabsudvikling, der til stadighed kan forny og forbedre indsatsen i pagt med de po- litiske målsætninger.
Rapporten består af en ’Analyserapport’ og ’Konklusioner og anbefalinger’.
Etnisk ligestilling i kommunerne - mellem personalepolitik og integration, 2000 Margit Helle Thomsen, Christina Bækkelund Jagd, Trine Land Hansen
Rapporten kan rekvireres hos KL/Kommunernes Landsforening, tlf. 33703370 eller KTO/Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, tlf. 33119700.
Analyse iværksat af KL og KTO for at kortlægge, hvor etniske minoriteter er placerede på det kommunale arbejdsmarked og belyse hvilke barrierer, der står i vejen for en ligestillingsstrategi in- den for kommunerne. Hertil kommer målet om at synliggøre de positive erfaringer, incitamenter og handlingsmuligheder, der kan skabe større mangfoldighed på kommunale arbejdspladser.
Afrapporteringen består af en større sammenfatningsrapport og et koncentrat af de vigtigste kon- klusioner og anbefalinger.
Fleksjob på fremtidens arbejdsmarked - en evaluering af muligheder og barrierer, 2000.
Kim Sørensen
Rapport om en etårig evaluering af en særlig konsulentordning til fremme af fleksjob og rummelig- hed på danske virksomheder inden for landbrugssektoren. Der sættes fokus på hvorvidt konsulent- funktionen i sig selv styrker interessen og motivationen i de medvirkende virksomheder for at opret- te fleksjob samt på vilkårene for det rummelige arbejdsmarked i virksomhederne.
AI almindeligt teater kan man kun klappe ...@, 2000.
Mette Abrahamsen, Trine Land Hansen
Rapporten er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen, som ønskede foretaget en vurdering af Daca- po Teatret og dets metoder i forbindelse med bevilling af udviklingsmidler for perioden 1997-1999.
Integration af mænd og andre minoriteter, 2000.
Trine Land Hansen, Birgit Hjermov
Rapport fra projekt om organisationsudvikling og køn på social- og sundhedsområdet - med ud- gangspunkt i spørgsmålene: Vil flere mandlige ansatte i psykiatri og hjemmepleje skabe en bedre service og et bedre arbejdsmiljø? Og hvad skal der til for at få og fastholde mænd? Det viser sig, at der er forskellige integrations- og udstødningsmekanismer i sving på arbejdspladserne, og at de nødvendigvis ikke kun går på kønssammensætningen, men også udspiller sig i konfliktfelterne 'pro- fession' og 'generation'. Analyse- og udviklingsprojektet er gennemført på fem arbejdspladser i År- hus Amt og Århus Kommune.
Projektet er igangsat af ligestillingsudvalgene i Århus Kommune og Århus Amt, og er støttet af Ar- bejdsmarkedsstyrelsen.
IT og organisationsudvikling, 2000.
Claus Müller, Kim Sørensen
En håndbog der beskriver de problemer virksomheder typisk støder på i forbindelse med IT- implementeringer. Formålet er at udbrede kendskabet til de mest almindelige HR-faldgruber ved IT-implementeringer og at beskrive metoder til at undgå dem.
Læring og arbejdsorganisering - Læreprocesser i forbindelse med arbejdsorganisatoriske ændrin- ger, 2000.
Lizzie Mærsk Nielsen, m.fl.
Denne bog er udarbejdet som led i konferencen af samme navn, afholdt på Teknologisk Institut i oktober 2000. Konferencen og bogen er en del af NOVA-projektet, der står for >Nyorientering Og Vitalisering i Arbejdsorganisering=, der blev gennemført som led i EU-projektet >Adapt= i perio- den 1998-2000. Udgangspunktet for dette projekt var en bred enighed om, at danske - og uden- landske - virksomheder har behov for udvikling af arbejdsorganiseringen, da dette kan medvirke til at øge arbejdets produktivitet og forbedre medarbejdernes vilkår i arbejdslivet.
Medarbejderdeltagelse i miljøarbejde, 2000.
Marianne Forman, Michael Søgård Jørgensen
En pjece om fastholdelse og udvikling af medarbejderdeltagelse i virksomhedernes miljøarbejde gennem større bevidsthed om de problemer, der kan opstå. Og gennem større vilje til forhandling og erfaringsopsamling undervejs hos alle parter: Ledelse, medarbejdere, miljøkoordinatorer og rådgivere.
Mellem tradition og innovation, En helhedsorienteret analyse af erhvervs- og arbejdsmar- kedsudviklingen i Helsingør kommune, 2000.
Margit Thomsen
Undersøgelse udført for Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg amt for at belyse, hvilke kompeten- ceprofiler og -behov, der kendetegner arbejdsstyrken og erhvervslivet i Helsingør kommune, samt vurdere hvilke arbejdsmarkedspolitiske og erhvervspolitiske initiativer, der kan bidrage til at øge vækst- og beskæftigelsespotentialet i et område, hvor industritraditionerne går langt tilbage. Under- søgelsen fandt sted fra april 1999 til januar 2000. Rapporten består af en analyserapport og en sammenfatning.
Nordjyllands IKT-kompetencer, 2000.
Hanne Shapiro, Kurt Langkjær, Frank Skov Kristensen, Morten Scharff, Claus Müller, Kaj Olesen, Kim Sørensen
Kan rekvireres fra Nordjyllands Amt, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsafdelingen, tlf.: 96351000.
På initiativ af Nordjyllands Amt er igangsat et 2-årigt IKT-program med et arbejdsmarkeds-, ud- dannelses- og erhvervspolitisk sigte, der skal medvirke til at integrere og styrke udbuds- og efter- spørgelsessiden ved at højne den regionale arbejdskrafts uddannelses- og kvalifikationsniveau. Som led i programmet igangsatte amtet og arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland en analyse til afdækning af regionens IKT-kompetencer og kvalifikationer. Opgaven er gennemført i perioden september 1999 til februar 2000 og har resulteret i en hovedrapport og fire delrapporter.
Projekt medarbejderbytte. 2000.
Thomas Hermann, Lizzie Mærsk Nielsen, Palle Banke, Anne Mette Gam Madsen
En manual med det formål at vise virksomheder og andre, at medarbejderbytte mellem virksomhe- der kan være en konstruktiv udviklingsaktivitet. På baggrund af konkrete erfaringer viser manua- len, hvordan et medarbejderbytte kan tilrettelægges, og der opstilles fremgangsmåder for løsning af praktiske spørgsmål. Konceptet er udviklet af Teknologisk Institut, Arbejdsliv som en del af NOVA- projektet, der er delfinansieret under den Europæiske Socialfond og fokuserer på ’snublesten og løftestænger’ for udvikling af virksomheder gennem ny arbejdsorganisering og delegering af kom- petencer. Medarbejderbytte konceptet er afprøvet og evalueret af Carlsberg Bryggerierne A/S, Grundfos A/S samt B&O A/S.
Rapport om brugerundersøgelse i Svendborg Kommune, 2000.
Thomas Frank Nielsen, Eva-Carina Nørskov
Rapport der beskriver resultatet af en brugerundersøgelse af hjemmehjælpen i distrikt Vest i Svend- borg Kommune. Undersøgelsens formål var at få tilbagemelding fra brugerne på ydelser og service inden for praktisk og personlig bistand. Brugerundersøgelsen indgår desuden som led i projektet 'Brugerdialog og arbejdsmiljø' bevilget af Socialministeriet.
Uddannelsesplanlægning - virksomhedernes udviklingspotentiale,
En analyse baseret på en undersøgelse af uddannelsesplanlægning, læring og kvalificering i 10 vækstvirksomheder i Frederiksborg Amt, 2000.
Annemarie Holsbo, Lizzie Mærsk Nielsen
Rapport udarbejdet for Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg Amt. Det fremgår at der ligger et stort udviklingspotentiale for virksomhederne i at planlægge medarbejdernes uddannelse, men at dette typisk ofte ikke udnyttes.
Udvikling af miljøkompetencer
- Et forslag fra LO til et europæisk analyse-, aktions- og formidlingsprogram omkring kompe- tenceudvikling i miljøarbejdet, 2000.
Marianne Forman, Michael Søgaard Jørgensen Kan rekvireres fra LOs pjeceafdeling, tlf. 3524 6000.
Med det formål at sætte fokus på de menneskelige kompetencer, der skal til for at skabe forbedrin- ger af det ydre miljø har LO rekvireret udvikling af dette detaljerede forslag til et europæisk pro- gram for kompetenceudvikling i relation til miljø. Forslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med DTU og LO.
1999
Afdækning af IT -området i Vejle-regionen, 1999.
Mette Abrahamsen, Kjeld Bülow, Knud Erik Hilding-Hamann, Kurt Langkjær, Anne Mette Gam Madsen, Claus Müller, Kaj Olesen, Søren Pedersen, Per Schou-Nielsen, Hanne Shapiro, Kim Søren- sen
Kan rekvireres fra AF Vejle, tlf.: 70102626
AF i Vejle-regionen har oplevet et stigende behov for arbejdskraft med IT-kvalifikationer, og for at holde sig ajour med de mange nye jobprofiler, fagområder og kvalifikationer i relation til IT.
Den hastige udvikling på IT-området stiller krav til AF om hurtig og præcis matchning af udbuds- sidens kvalifikationer til arbejdsmarkedets behov, og dermed vejledningen af ledige i forbindelse med efteruddannelse og opkvalificering. En ajourføring af AF=s viden om kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet er helt central, hvilket er baggrunden for denne undersøgelse, der omfatter en af- dækning af beskæftigedes og lediges IT-kvalifikationer og virksomhedernes anvendelse og behov for IT-kvalificerede personer. Samtidig blev foretaget en ajourføring af IT-specifikke og brugerori- enterede jobprofiler. Rapporten består af 5 delrapporter, der beskriver de nævnte aspekter.
Arbejdsliv og læring - en antologi om involverende læreprocesser på danske arbejdspladser, 1999.
Læring er kodeordet i meget konsulentarbejde i dag - ikke mindst i debatten om fremtidens arbejds- organisering og udvikling, hvor det er en udbredt opfattelse, at kravene til organisationer og virk- somheder skaber behov for løbende evaluering og udvikling af arbejdsorganiseringen og medarbej- dernes kvalifikationer og kompetencer. Markedsændringernes hastighed stiller organisationerne over for store forandringer. Den fleksible virksomhed er i høj kurs, og evnen til at tilegne sig nye kvalifikationer og omstille sig er en personlig kompetence, som der bliver stigende behov for. Anto- logien fremlægger nogle af Arbejdslivs erfaringer i relation til virksomheds- og organisationsudvik- ling, som inspiration for videreudvikling af arbejdsmetoderne.
Evaluering af erfaringer med nuværende BST-ordninger, 1999.
Per Tybjerg Aldrich, Marianne Forman, Gitte Holm, Lena Bech Mathiesen Kan rekvireres fra Arbejdstilsynet, AT Salg, tlf. 39152020
Ifølge lov om arbejdsmiljø fra juni 1997 skulle der iværksættes en bred, uafhængig evaluering af nuværende erfaringer med BST-ordninger for at undersøge om BST lever op til loven og formålet, som er at forebygge arbejdsmiljøskader og fremme de ansattes sikkerhed og sundhed. Evalueringen fokuserer særligt på de dele af sundhedssektoren, der i dag er omfattet af BST-pligten. Den skulle desuden belyse om BST-arbejdet støtter virksomhederne til selv at løse arbejdsmiljøproblemer samt danne grundlag for politiske overvejelser om udbygningen af BST. Afrapporteringen består af en hovedrapport og 2 bilagsrapporter.
Fra projekt til dagligdag - et idékatalog, 1999.
Bruno Clematide
Kan rekvireres fra Arbejdsliv i hard copy eller på www.teknologisk.dk/arbejdsliv eller fra Kubix, tlf. 33323352
Kataloget handler om faktorer, der kan være barrierer mod at kunne holde udviklingsgejsten oppe,
Jobudførelse i mødet med fremmede kulturer, 1999.
Margit Thomsen, Peter Petersen, Lars Nellemann Thisted
Kan rekvireres fra ESU - AMU-Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Uddannede, tlf. 33956994 Der stilles stigende krav til mange AMU-målgruppers evne til at kommunikere i forbindelse med jobudøvelsen, og der er her sat fokus på de kompetencekrav, der knytter sig til forskellige kommu- nikative målsituationer i jobudøvelsen, og hvilke kvalificerings- og uddannelsesbehov der heraf følger. Der tegner sig et helt særligt kommunikationskrav i mødet med etniske minoriteter og frem- mede kulturer. Og for at udbygge AMU-målgruppernes indsigt i og forståelse for de kulturelle nor- mer og forudsætninger i den gensidige kontakt med brugergrupper af fremmed herkomst, er en ræk- ke efteruddannelsesudvalg gået sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen om at gennemføre en kompe- tenceanalyse med fokus på mødet mellem fremmede kulturer og ansatte inden for jobtyper under ef- teruddannelsesudvalgene. Sigtet har været at kortlægge, hvilke kompetencer, der er brug for, når de ansatte skal håndtere jobsituationer, hvor der opstår møde med fremmede kulturer.
Med mangfoldighed som mål, En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling og integration af etniske minoriteter på statslige arbejdspladser, 1999.
Kim Sørensen, Peter Petersen, Mahad Huniche, Lars Nellemann Thisted, Steen Pabst Sørensen, Margit Thomsen
Kan rekvireres fra Finansministeriet, tlf. 33923333, www.fm.dk.
På baggrund af Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet samt Lov om integration af udlæn- dinge i Danmark har Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg iværksat en un- dersøgelse af ligestilling og integration af etniske minoriteter på statslige arbejdspladser. Målet var at belyse muligheder og barrierer for integrationsprocessen - at afdække hvordan arbejdsplad- serne stiller sig til etnisk ligestilling og kulturel mangfoldighed som strategisk perspektiv, og at vurdere hvilke forudsætninger, kompetencer og værdier, der styrker eller svækker etniske minorite- ters muligheder for at vinde fodfæste på det statslige arbejdsmarked. Analysen vurderer sammen- hængen mellem arbejdspladsernes holdninger og forventninger i forhold til etniske minoritetsgrup- per og de faktiske forudsætninger og kompetencer blandt etniske minoriteter.
MOVE - mod nye former for virksomhedsudvikling, 1999.
Palle Banke, Trine Land Hansen, Birgit Hjermov, Eva-Carina Nørskov
MOVE-projektet om uddannelses- og arbejdspladsudvikling tager fat i en særdeles central problem- stilling for dansk erhvervsliv inden for løntunge konkurrenceudsatte sektorer: Hvorvidt man ligeså godt først som sidst kan lade arbejdsintensiv produktion flytte til lavtlønslande, eller om der kan udvikles konkurrencedygtige arbejdspladser gennem udvikling af fleksibel arbejdsorganisering samt veluddannede og motiverede medarbejdere. Alternativet blev testet på et netværk af tre virksomhe- der, og projektet blev ledet af AOF Greve med Arbejdsliv som partner. Rapporten beskriver aktivi- teter og resultater.
Ny arbejdsorganisering - det er sværere end man tror, Erfaringer fra Fællesskabsinitiativerne Adapt og Employment, 1999.
Palle Banke, Annemarie Holsbo, Anne Mette Madsen
Der ligger store produktivitets- og velstandspotentialer i nye former for arbejdstilrettelæggelse, og i
Projekt AForebyggelse af Arbejdsbetinget Sygefravær og Arbejdsskader@, 1999.
Per Tybjerg Aldrich
Hvert år kommer ca. 60.000 mennesker til skade på deres arbejde, ofte resulterende i længereva- rende sygefravær eller utidig afgang fra arbejdsmarkedet. Dette koster hvert år samfundet i størrel- sesordenen 20-30 mia. kroner, og det treårige forsøgsprojekt (FASA-projektet) havde til formål at finde nye måder, hvorpå arbejdsskader, arbejdsbetinget sygefravær og udstødning kan forebygges.
Denne rapport beskriver resultaterne af og erfaringerne fra de to første års projektarbejde.
Videopakke, To videoer om arbejdsorganisering, 1999.
Palle Banke, Per Sommer Videoproduction
Kan rekvireres hos Nordisk Ministerråd, fax 33110345 eller e-mail: sss@nmr.dk eller hos Arbejds- liv
1) Virksomhedsudvikling og jobkvalitet
Erfaringerne i et stort antal nordiske virksomheder med gruppeorganisering og delegering af an- svar og kompetence til de direkte udførende i nederste lag af hierarkiet har generelt været særdeles gode både for virksomhederne og medarbejderne. I videoen fortælles om opnåede resultater og om de barrierer, som har skullet overvindes undervejs.
Spilletid: 28 min.
2) Det lå ellers lige til højre ben!
MAN B&W indførte for ti år siden en selvstyrende gruppe i produktionen, hvilket blev en succes.
Gruppen fungerer stadig særdeles tilfredsstillende, men der er ikke sket spredning af principperne.
Videoen belyser de barrierer, man støder på, når man forsøger at udvikle arbejdsorganiseringen.
Spilletid: 22 min.
1998
Analyse af behovet for IT -uddannelse i Danmark, 1998.
Annemarie Holsbo, Anne Mette Gam Madsen, Claus Müller, Hanne Shapiro, Kaj Olesen, Knud Erik Hilding Hamann, Kristian Kjærgaard Larsen, Louise Thomasen, Mette Abrahamsen, Per Schou Nielsen, Tomas Breddam
Rapporten kan rekvireres hos Statens Publikationer, tlf. 33379228, fax 33379280, http:\\www.fsk.dk
Rapporten er baseret på en undersøgelse rekvireret af Undervisnings- og Forskningsministeriet med henblik på at styrke IT-uddannelserne og med udgangspunkt i, at der mangler kvalificeret arbejds- kraft med IT-kompetence. I den forbindelse blev udført en landsdækkende analyse af behovet for IT-arbejdskraft - primært med længere videregående uddannelsesmæssig baggrund. I løbet af un- dersøgelsesperioden på 3 måneder returnerede mere end 1500 virksomheder et spørgeskema. Allere- de kendte danske og internationale undersøgelser blev gennemlæst. Detaljerede undersøgelser i 20 virksomheder blev gennemført, og udover hovedrapporten med sammenfatninger og konklusioner blev der udgivet yderligere 3 delrapporter - nemlig: IT-medarbejdere og deres typiske arbejdsområ- der i forskellige virksomhedstyper, en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og casestudier.
EDI i hverdagen - medarbejdererfaringer, 1998 (Video) Trine Land Hansen, Per Sommer
Hvis en virksomhed skal indføre EDI - elektronisk dataudveksling mellem virksomheder - er det ik- ke kun et spørgsmål om teknik. EDI ændrer det daglige arbejde og samarbejdet i og ud af virksom- heden. Medarbejderne skal forholde sig til ny edb, nye arbejdsopgaver, krav til kvalifikationer og afhængighed af andre virksomheder. Ansatte fra små og større virksomheder formidler nogle af de- res erfaringer i denne video, som retter sig mod virksomheder, der overvejer eller er i færd med at indføre EDI.
Efteruddannelse af medarbejdere over 40 år, Hvilke erfaringer - hvilke barrierer ? 1998.
Elin Jørgensen og Jens Skærbæk
Rapporten kan rekvireres hos Metalindustriens Brancheudvalg, tlf. 33779150
Rapporten beskæftiger sig med den voksende del af arbejdsstyrken over 40 år og hvorledes disse medarbejdere er rustet til at udfylde fremtidens jobkrav samt de barrierer for efteruddannelse af denne gruppe, som AMU-systemet bør være opmærksom på. Der er taget udgangspunkt i profiler af midaldrende medarbejdere, og der fokuseres på barriererne for disse medarbejderes efteruddannelse på jobbet, i virksomheden, på AMU-centret i undervisningen og i samarbejdet mellem virksomhed og skole. Undersøgelsen er gennemført på anmodning af Metalindustriens Brancheudvalg med fo- kus på gruppen af ikke-faglærte.
Informationsteknologi i Ribe amt - konsekvenser for beskæftigelse og kvalifikationer, 1998.
Maj Fagerberg, Margit Thomsen
Kan rekvireres fra Arbejdsmarkedsrådet i Ribe amt, tlf. 79123344
Arbejdsmarkedsrådet i Ribe amt iværksatte i 1997 en analyse af IT’s betydning for arbejdsmarkedet i amtet. Der fokuseredes på IT’s stigende anvendelse som eksternt kommunikationsredskab, f.eks.
til kommunikation med leverandører og kunder. Formålet var at belyse hvilke kvalifikationer virk- somhederne vil efterspørge fremover, hvilke krav der vil blive stillet til uddannelsesområdet og hvilke beskæftigelsesmæssige konsekvenser, der kan forventes som følge af IT-anvendelsen.
Analysen består af tre rapporter: En sammenfatning, en hovedrapport og en bilagsrapport.
IT på statslige arbejdspladser, 1998.
Maj Fagerberg og Margit Thomsen
Kan rekvireres fra ESU - AMU-Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Ansatte, tlf. 33956994 I forbindelse med informationsteknologiens stigende indpas i jobfunktioner og konkrete arbejdsop- gaver er det spørgsmålet, hvilke konsekvenser den i de kommende år vil få for jobudviklingen og kvalifikationskravene. Derfor iværksatte ESU, AMU-Efteruddannelsesudvalget for Statsligt Ud- dannede, i 1997 en kortlægning af anvendelsen af IT på statslige arbejdspladser, udført af Tekno- logisk Institut, Arbejdsliv. Formålet var især at vurdere, hvordan ESU’s målgrupper er berørt af teknologien, hvilke kvalifikationskrav IT stiller til statsligt ansatte og hvilke efteruddannelsesbehov udviklingen afføder. Opgaven har omfattet en lang række statslige arbejdspladser, og repræsentan- ter fra ni statslige områder har stillet deres erfaringer og ekspertise til rådighed for analysearbejdet, som udmunder i en række konklusioner og anbefalinger.
