Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

(1)

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotekdrives afforeningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek medværker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mereom fordeleogsponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteketindeholderværker både med og uden ophavsret. For værker,som er omfattetaf ophavsret, må PDF-filen kun benyttestil personligtbrug. Videre publiceringogdistribution udenfor

husstandener ulovlig.

Links

SlægtsforskernesBibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

(2)

(3)

4. september 1856—4. november 1859

(4)

STATSRÅDETS

FORHANDLINGER 1848-1863

VII. BIND

4. SEPTEMBER 1856-4. NOVEMBER 1859

Udgivet af Rigsarkivet ved

HARALD JØRGENSEN

I KOMMISSION HOS MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN . 1966

(5)

Forord ... Side VII

Statsrådets forhandlinger 4. sept. 1856-4. nov. 1859... » 1

Ministerkonferencens forhandlinger 29. sept. 1857- 21. nov. 1859 ... » 547

Navneregister ... » 575

Sagregister ... » 610

Talerfortegnelse... » 621

(6)

Nærværende bind af »Statsrådets Forhandlingerc indeholder refe

ratet af gehejmestatsrådets forhandlinger i perioden 4. sept. 1856- 4. nov. 1859. Bindet dækker således den sidste måned af P. G. Bangs ministerium, C. C. G. Andræs ministerium og C. C. Halls 1. ministerium.

Endvidere offentliggøres forhandlingerne i de fire ministerkonferencer, der afholdtes under C. C. Halls 1. ministerium. Ministerkonferencer fandt sted i henhold til forfatningsloven for det danske monarki af 2. okt. 1855, hvis kongen i enkelte tilfælde var forhindret fra at præ

sidere. En særlig protokol førtes af statssekretæren over disse forhand

linger, og denne forelagdes kongen til godkendelse. Ligesom ved de foregående bind er der foretaget et fuldstændigt optryk af protokol

lernes indhold.

Med hensyn til den tekniske opstilling har man fulgt de i tidligere bind anvendte principper, og der henvises til den nærmere redegørelse i indledning og forord til bind I. Teksten er som sædvanlig gengivet ord- og bogstavret, idet man dog har tilladt sig at rette inkonsekvenser og vitterlige skrivefejl. En vis soignering af teksten har ligeledes fun

det sted. Det gælder navnlig de tyske tekster. Ved korrekturlæsningen af disse har registrator Niels Rickelt ved det sjællandske landsarkiv assisteret, og jeg vil gerne på dette sted takke for modtagen værdifuld hjælp.

Ligesom tilfældet har været med bind I-VI, har rigsarkivaren og statsrådssekretæren haft tilsyn med udgivelsen af dette bind.

København, den 1. marts 1966.

Harald Jørgensen.

(7)

4. september 1856-2. oktober 1856 P. G. Bangs ministerium

II

(8)

i perioden 4/9 1856-18/10 1856 følgende:

Konseilspræsident: tidligere indenrigsminister Peter Georg Bang - udenrigsminister: landdrost i Pinneberg Ludvig Nicolaus Scheele - finansminister : oberstløjtnant Carl Christopher Georg A ndræ — justits

minister: tidligere minister for kirke- og undervisningsvæsenet Carl Frederik Simony - minister for kirke- og undervisningsvæsenet : docent ved Københavns universitet Carl Christian Hall - indenrigsminister:

stiftamtmand over Fyns stift og amtmand over Odense amt Iver Johan Unsgaard - krigsminister: direktør for armeens materiel Christian Carl Lundbye - marineminister: kommandør Ove Vilhelm Michelsen - mi

nister for Slesvig: amtmand Frederik Herman Wolfhagen - minister for Holsten og Lauenborg: landdrost i Pinneberg Ludvig Nicolaus Scheele - minister for monarkiets fælles indre anliggender: konseils

præsident Peter Georg Bang.

Forhandlingerne for perioden i. sept. 1856-2. okt. 1856 er indført i den i »Statsrådets Forhandlinger 1848-63*, bind VI, s. 171-72 be

skrevne protokol pag. 181-203. Referaterne er indført med skriver

hånd og underskrevet af statssekretær C. F. J. H. Liebe.

Møde i geheimestatsråaet torsdag d. 4. september 1856.

Aar 1856, Torsdagen d. 4de September, var det Geheime-Statsraad forsamlet paa Christiansborg Slot under Hans Majestæt Kongens aller- høieste Præsidium.

Udenrigsministeren [Scheele] refererede en allerunderdanigst Fo

restilling angaaende nogle Punkter i den for den Kongelige Forbunds

dagsgesandt Kammerherre Bülow til Veiledning ved Udførelsen af hans extraordinære Mission til Wien og Berlin i Anledning af de fra den

(9)

østrigske og preussiske Regjerings Side fremkomne Forestillinger angaaende den Maade, hvorpaa Fælledsforfatningsloven af 2den Oc

tober f. A. er kommen istand m. m., bestemte Depeche, i hvilken Fore

stilling det indstilles, at bemeldte Depeche kommer til at indeholde:

1) At Deres Majestæt allerede allerhøist har anordnet, at der for Frem

tiden ingen Forandring skal, uden vedkommende Repræsentatio

ners Samtykke, blive foretaget i Bestemmelsen af, hvilke Anlig

gender der skulle være særegne for hver enkelt Landsdel, og hvilke der skulle være fælleds for Monarkiet; og

2) At Deres Majestæts Regjering har besluttet at forelægge det næste Rigsraad en Lov, hvorefter, med Undtagelse af de allerede under Salg værende augustenborgske Godser, ingen Beslutning for Frem

tiden kan tages om Salget af en Domæne, medmindre 2/3 af de i Rigsraadet afgivne Stemmer have erklæret sig derfor.

Hans Majestæt Kongen yttrede, at Allerhøistsamme fandt, at den Indblanding i hans Regjerings Anliggender, som den østrigske og preussiske Regjering havde tilladt sig, maatte med megen Kraft vises tilbage. I ethvert Fald saa Hans Majestæt ikke, hvorfor han skulde gjøre hine Kabinetter Rede for, hvad han vilde gjøre med Hensyn til sit Riges indre Anliggender; begyndte man først eengang dermed, saa førte det senere til meget. Man kunde gjøre den Forandring, som Udenrigsministerens 2det Indstillingspunkt gik ud paa, men man skulde idetmindste ikke forud sige det til hine Kabinetter.

Conseilspræsidenten [Bang] maatte bemærke, at man ikke kunde betragte det Forhold, hvorom det er, at der her er Spørgsmaal, paa samme Maade, som man ellers vilde se Sagen, naar en udenlandsk Magt vilde indblande sig i vore Anliggender. Fra den ulykkelige Krig kunde vi ikke komme uden at forhandle med Østrig og Preussen som Mandatarier for det tydske Forbund, om hvorledes Forholdene navn

lig for Holstens Vedkommende skulde ordnes; og Hans Majestæt sam

tykkede i, at Kundgj øreisen af 28de Januar 1852 blev meddelt hine to Stormagter som Basis for Freden. Derved forandredes Forholdet. De to Magter ere nu gaaede ud fra, at denne Kundgjørelse, at den Freds

traktat, som sluttedes med dem, ikke er bleven holdt, og de have hen

ledet den Kongelige Regjerings Opmærksomhed paa, at Folket i Hol

sten, at navnlig Stænderforsamlingen, klager over, at der ikke er op

fyldt, hvad der ved Kundgj øreisen turde anses som givet, i hvilken An-

(10)

ledning begge Magter yttre, at denne Sag fortjener en Undersøgelse fra den danske Regjerings Side. Nu gaar hele Udviklingen i det Svar, der herfra gives hine Magter, ud paa at vise, at den Kongelige Regjering virkelig har holdt, hvad der paalaa den, og at den har været berettiget til at gjøre, hvad den har gjort; og naar nu Hans Majestæt, ved Siden deraf, ved Siden af at afvise den Klage, der er ført, i et andet Forhold, som der slet ikke har været Tale om fra titnævnte Magters Side, giver en saadan Tilsikkring, som den af Udenrigsministeren under No. 2 foreslaaede, saa viser man derved tillige den danske Regjerings fulde Loialitet ligeoverfor Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. Naar her

til nu kommer, at alle Stormagterne have, efter hvad Udenrigsmini

steren har under sit Referat fremhævet, raadet den Kongelige Regje

ring til beroligende Indrømmelser, og naar det betænkes, at Danmark som en lille Magt ikke kan ganske se bort fra saadanne Raad, saa kunde Conseilspræsidenten, idet han troede, at netop hint af Udenrigsministe

ren fremhævede Datum maatte være af gjørende for et dansk Ministe

rium, ikke nægte, at han var aldeles enig med Udenrigsministeren i, at det er den tjenligste Politik at gaa den allerunderdanigst foreslaaede Vei, og han troede heller ikke, at Rigets Værdighed herved tilside

sættes.

Udenrigsministeren [Scheele] maatte være ganske enig i, hvad Conseilspræsidenten havde yttret, og idet han yderligere udviklede, hvad der i den allerunderdanigst refererede Forestilling var anført, var han vedblivende af den Overbevisning, at der ved de Indrømmel

ser, hvorom der, ved Siden af at afvise alt, hvad der er forlangt af de paagjældende Magter, er Tale, ikke vises nogen stor Eftergivenhed fra den Kongelige Regjerings Side eller sker andet, end hvad der fuld

komment kan forenes med Regjeringens Værdighed.

Finantsministeren [Andræ] maatte bemærke, at naar Hans Maje

stæt ikke var for Hertugdømmerne Holstens og Lauenborgs Vedkom

mende Medlem af det tydske Forbund, troede han, at det vilde være i høieste Grad farligt, i Anledning af den vistnok aldeles uberettigede Indblanding, der her er sket i vore indre Anliggender, at gaa ind paa en nærmere Forhandling og Undersøgelse med disse Magter, om hvor

vidt den eller den Fremgangsmaade følges i Hans Majestæts indre Regjerings-Anliggender. Men af hint særegne Forhold, hvori Hans Majestæt staar til det tydske Forbund, troede han, at det nødvendigt fremgaar, at der af Allerhøiestsamme maa tages Hensyn, som en anden

(11)

Souveræn ikke behøvede at tage. Det var derfor ogsaa, naar han kunde slutte sig til sine Colleger og ogsaa for sit Vedkommende tiltræde det allerunderdanigst Foreslaaede, kun under den Forudsætning, at Sva

ret maatte kunne søge sin Støtte i hine særdeles Hensyn, som Hans Majestæt altid maatte tage til de tydske Hertugdømmer Holsten og Lauenborg, og der er ogsaa i selve Svaret lagt særdeles Vægt paa, at det er for disses Vedkommende, at de paagjældende Indrømmelser gjø

res (thi ganske vist er det Indrømmelser, men ikke af den Art, at der kan siges at være Betænkelighed ved dem, idet den ene alt er gjort, den anden ikke er af nogen væsentlig Natur). Han antog saaledes, at Hans Majestæt vel, naar det særegne Forhold, hvori Allerhøistsamme for Holstens og Lauenborgs Vedkommende staar til det tydske For

bund, fastholdes, vilde kunne føle sig bevæget til at gaa ind paa, hvad der er foreslaaet.

Hans Majestæt bifaldt derefter allernaadigst de foreliggende Ind

stillinger.

Justitsministeren [Simony] refererede derpaa en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at Ægteskabet mellem Kroeier Jens Søren

sen Nørgaard af Skjødshoved i Tved Sogn og hans i Henseende til Bord og Seng fraseparerede Hustru Ane Marie Andersdatter af Knebel maa bevilges fuldstændigt ophævet, samt at det maa tillades Manden at indgaa nyt Ægteskab.

Hans Majestæt bifaldt allernaadigst det Indstillede.

Hans Majestæt hævede derpaa Geheime-Statsraads-Mødct.

J. Liebe.

Møde i geheimestatsrådet torsdag d. 2. oktober 1856.

Aar 1856, Torsdagen den 2den October, var det Geheime-Statsraad forsamlet paa Frederiksborg Slot under Hans Majestæt Kongens aller- høieste Præsidium. Finantsministeren var med allerhøieste Tilladelse fraværende.

Ministeren for Monarkiets fælleds indre Anliggender [Bang] refe

rerede en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at det maatte behage Deres Majestæt allernaadigst at bemyndige Ministeriet til, ved derom at optage det fornødne i vedkommende finantsielle Lov, at søge Rigsraadets Samtykke erhvervet til, at Differencen mellem de af Bygningsinspecteurerne, Professor Friis, Justitsraad Kornerup og kon-

(12)

stitueret Bygningsinspecteur Møller samt Fuldmægtig i Domæneexpe- ditionscontoiret Schnitter indtil August d. A. oppebaarne Gager og de Gager, der ved dette Ministeriums Tillægslov for indeværende Finants- periode ere normerede for de af dem beklædte Embeder, godtgjøres dem for de tre Bygningsinspecteurers Vedkommende fra 1ste April og for Fuldmægtig Schnitters Vedkommende fra 1ste Mai d. A. at regne.

Fremdeles refererede Ministeren for Monarkiets fælleds indre An

liggender [Bang] en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at det allernaadigst maatte behage Hans Majestæt at tillade Svendborg Kjøbstads Commune at anlægge og benytte en elektrisk overjordisk Telegrafledning mellem Svendborg og Nyborg, med Indmunding i den offentlige Telegrafstation i Nyborg og med Tilknytning til Statstele

graflinien der.

Hans Majestæt bifaldt allernaadigst denne Indstilling.

Sluttelig refererede Ministeren for Monarkiets fælleds indre Anlig

gender [Bang] en allerunderdanigst Forestilling om, at Kjøbenhavns Færgevæsen maa henlægges under Indenrigsministeriet.

I Overensstemmelse med Indstillingen bifaldt Hans Majestæt aller

naadigst, at Færgevæsenet paa Kjøbenhavns Rhed og i Havnen frem

tidig ei skal være Gjenstand for noget udelukkende Privilegium, og at bemeldte Færgevæsen henlægges under Indenrigsministeriets Ressort;

hvorhos Hans Majestæt lige allernaadigst bemyndigede Indenrigsmi

nisteriet til at foretage de videre fornødne Skridt til Omordningen af det oftnævnte Færgevæsen.

Udenrigsministeren [Scheele] refererede en allerunderdanigst Fo

restilling betræffende en Convention med England om Sund- og Bælt

toldens Afløsning, idet han indstillede, at det allernaadigst maatte be

hage Deres Majestæt at antage de af den Kongelige storbritanniske Regjering til en Overenskomst om Sund- og Bælttoldens Afløsning fremsatte Forslag, saaledes som disse Forslag findes formulerede i det med den Forestillingen hosfølgende danske Oversættelse allerunder

danigst vedlagte, af Geheimeconferentsraad Bluhme redigerede Con- ventionsudkast, der er betegnet med Ltr. B., dog saaledes, at Artikel V om Transittoldens Nedsættelse redigeres ganske overensstemmende med den tilsvarende Artikel V i det med Ltr. A betegnede engelske Udkast, alene med den Forandring, at den nedsatte Transittoldsats benævnes 16 Sk. pr. 500 <8 Brutto.

(13)

Efteråt have refereret Forestillingen tilføiede Udenrigsministeren, at han senere var af Conseilspræsidenten bleven gjort opmærksom paa, at det, istedetfor den Maade, hvorpaa den allerunderdanigste Ind

stilling var i Forestillingen formuleret, turde maaske være at fore

trække, at der gaves den eventuelle allerhøieste Resolution den Form, at Udenrigsministeriet bemyndiges til at meddele Vedkommende, at den Kongelige Regjering er villig til at gaa ind paa det af den engelske Regjering fremsatte Forslag til Afløsning af Sundtolden for Storbritan

niens Vedkommende, alene med Forbehold af, at Rigsraadet giver Sam

tykke til den afsluttede Traktat, og at de Tydeliggjørelser af det fore

lagte Udkasts rette Mening foretages, som begges Regjeringers Befuld

mægtigede finde hensigtsmæssige. Han skulde derfor henstille til aller

høieste Afgjørelse, om denne Form, hvorved kun tilstedes Tydeliggjø

relser, altsaa ikke den allermindste Forandring i Realiteten, maatte være at vælge.

Conseilspræsidenten [Bang] maatte allerførst fremhæve, at han for sit Vedkommende vilde, da Finantsministeren ikke idag er tilstede, have anset det ønskeligt, at nærværende Sag kunde have været udsat, indtil Finansministeriet var repræsenteret i Geheime-Statsraadet;

men han maatte imidlertid erkjende, at han, efter hvad der af Uden

rigsministeren var under Referatet meddelt om det ganske overordent

lig presserende ved Sagen, ikke turde tage det Ansvar paa sig at foran

ledige den allermindste Udsættelse. Hvad dernæst Sagens Realitet an

gik, saa skulde han slutte sig til Udenrigsministeren, idet han derhos, med Hensyn til de to Hovedbetænkeligheder imod den engelske Re

gjerings Forslag, som vare gjorte gjældende af Finantsministeren og Generaltolddirecteuren, skulde fremhæve tvende Betragtninger, som gjøre, at disse Betænkeligheder ikke have den Betydning, der i de fore

liggende Erklæringer tillægges dem. Den ene Betragtning var da den, at det med Hensyn til Annuiteterne kommer an paa, hvilken Salgs

pris de have paa Pengemarkedet i England, og at det, naar man ser hen til de engelske Papirers sædvanlige Cours (i hvilken Henseende han mindede om, hvad de før Krigen stode i), er rimeligt, at de ville kunne realiseres uden Tab til Pari. Den anden Betragtning var, at naar det siges, at der ved den engelske Regjerings Forslag i Henseende til Transittolden tabes 4 af 10 Millioner, saa er dette ikke rigtigt, thi Tabet i Transittolden bliver at betragte i Forhold til den hele Afløsnings

sum for Sundtolden, og om denne samlede Afløsningssum er det altsaa,

(14)

at der spørges i saa Henseende. løvrigt maatte han være enig med Udenrigsministeren i, at naar det efter alle Depecher er et Ultimatum, der foreligger fra den engelske Regjerings Side, saa er denne Betragt

ning det afgj ørende. Hvad specielt den 5te Artikel i Forslaget angaar, skulde han være tilbøielig til at gaa over til Udenrigsministerens Mening, idet han skulde tro, at det stødende, som den Kongelige Be

fuldmægtigede har fundet i denne Artikels Redaktion, saaledes som den fra engelsk Side foreligger, kunde undgaas ved at indskyde »den danske Regjering for sit Vedkommende«.

Sluttelig skulde han med Hensyn til den Form, som han, saaledes som Udenrigsministeren allerede havde bemærket, troede, at der helst maatte gives den allerhøieste Resolution i denne Sag, tilføie, at han, da den Kongelige Befuldmægtigede havde i sin Redaktion af Artikel 2 udeladt den i det engelske Udkast nævnte Størrelse af Annuitets

summen £ 76.000, og det vel turde være tvivlsomt, om den Kongelige storbritanniske Gesandt vilde gaa ind paa denne Udeladelse, samt da der kunde tænkes flere Erindringer, som bemeldte Gesandt kunde have at gjøre imod den Kongelige Befuldmægtigedes Udkast, og som kunde være ganske ubetænkelige, saa forekom det ham, at det, da det for

mentlig gjaldt om snarest muligt at kunne lade komme til den engelske Regjerings Kundskab, at man er villig til at gaa ind paa dens Forslag, vilde være simplest, at den allerhøieste Resolution gives den Form, at Hans Majestæt i Henhold til det i Forestillingen Foredragne giver Udenrigsministeren Bemyndigelse til at meddele, at man er villig der

til, under Forbehold af Rigsraadets Samtykke, og af at de Tydeliggjø- relser af det forelagte Udkasts rette Mening foretages, som af begge Regjeringers Befuldmægtigede anses hensigtsmæssige.

Marineministeren [Michelsen] tiltraadte aldeles, hvad Conseilspræ

sidenten havde anført, idet han derhos, hvad Forslagets Artikel 5 an

gik, troede, at der rettest burde staa »fra den Dag Sundtolden op

hører« istedetfor »fra eller før 1ste April 1857«, paa hvilken Redak

tionsforandring han derfor vilde henlede Udenrigsministerens Op

mærksomhed.

Udenrigsministeren [Scheele] yttrede i denne Anledning, at han ikke troede, at de paagjældende Udtryk i Artiklen kunde give Anled

ning til nogen Misforstaaelse, men paa den anden Side kunde der heller intet være imod den af Marineministeren nævnte Redaktions

forandring.

(15)

Cultusministeren [Hall], Justitsministeren [Simony], Indenrigs

ministeren [Unsgaard], Ministeren for Slesvig [Wolfhagen] og Krigs

ministeren [Lundbye] henholdt sig aldeles til Conseilspræsidenten.

Hans Kongelige Høihed Arveprindsen sluttede sig ligeledes til Con

seilspræsidenten.

Hans Majestæt Kongen resolverede derefter allerhøist i Overens

stemmelse med Conseilspræsidentens Forslag.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend ein Gesuch des Tischlergesellen I. F. Neumann aus Schleswig, zur Zeit in Elmshorn, und der mosaischen Glaubensgenossin Dorothea Lazarus daselbst, um die Erlaubnis sich mit einander verehelichen zu dürfen, indem er allerunterthänigst beantragte, ob nicht dem Tischlergesellen I. F. Neumann aus Schleswig, zur Zeit in Elmshorn, und der mosaischen Glaubensgenossin Dorothea Lazarus daselbst unter der Voraussetzung, dass sonstige Ehehindernisse nicht vorhanden sind, die Eingehung einer durch einen Civilact zu vollziehenden ehelichen Verbindung, der allen bürgerlichen Wirkungen der rechtmässigen, übrigens aber auch nur aus allgemein geltenden Scheidungsgründen wieder aufzuheben

den Ehe beizulegen, dergestalt allergnädigst zu gestatten sein möchte, dass nach geschlossener Ehe für die gesammten güter-, erb- und fa

milienrechtliche Verhältnisse der Supplicanten und ihrer eventuellen Descendenten lediglich die allgemeine Landesgesetzgebung in An

wendung komme; und ob nicht das Ministerium allergnädigst zu autorisiren sein möchte, hinsichtlich des Aufgebots und der vorgängigen Untersuchung der Ehehindernisse sowie der von der beikommenden Obrigkeit zu beobachtenden Form der Eheschliessung und der Proto- collation des Vollzugs der Ehe, die erforderlichen näheren Anordnun

gen zu treffen.

Seine Majestät genehmigten allergnädigst diesen Antrag.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte darauf eine allerunterthänigste Vorstellung betref

fend die Abhandlung der Mühlendienste für die Erbpachtsmühle zu Wittorf im Amte Neumünster.

In Übereinstimmung mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, das Ministerium allergnädigst zu autorisiren, den früher mühlenzwangs

pflichtigen Eingesessenen der Dorfschaften Arpsdorf, Padenstedt, Wit

torf und Gadeland, Amts Neumünsterschen Antheils, und dem Erb-

(16)

pachtsmüller H. C. Schwarz in Neumünster auf ihr Gesuch um Geneh

migung der über die Abhandlung der der Wittorfer Erbpachtsmühle zuständigen Mühlendienste, am 30ten November 1855 getroffenen Über

einkunft zu eröffnen, dass mit Rücksicht auf das der allerhöchsten Landesherrschaft an der gedachten Erbpachtsmühle zuständige Ober- eigenthum wider die in der fraglichen Beziehung getroffene Überein

kunft nichts zu erinnern gefunden worden sei.

Ferner referirte der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Veräusserung des Bockeiwischer und Otterteichs im Amte Rends

burg an den Erbpachtsmüller Behrens in Neumühlen, indem er aller- unterthänigst beantragte, ob es nicht allerhöchst zu genehmigen sein möchte, das der Bockeiwischer und der Ottenteich im Amte Rends

burg dem Erbpachtsmüller Andreas Behrens zu Neumühlen, Amts Rendsburg, gegen Erlegung eines jährlichen Canons von resp. 4 Rt.

und 5 Rt. im Ganzen also 9 Rt. unter angemessenen Bedingungen, so

wie namentlich mit der Bestimmung eigenthümlich überlassen werde, dass dieselben mit dem im Besitze des genannten Erbpachtsmüllers befindlichen Bockelrehmer Mühlengewese unzertrennlich zu verbin

den seien; und ob nicht das Ministerium allergnädigst zu autorisiren sein möchte, das zu dem Ende weiter Erforderliche zu veranlassen.

Seine Majestät genehmigten allerhöchst diesen Antrag.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die von mehreren Einwohnern des Fleckens Kellinghusen und der Umgegend nachgesuchte Erlaubnis zum Nivellement einer Eisenbahn

linie von Kellinghusen nach Itzehoe.

Übereinstimmend mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, den Hofbesitzern Vidall und Jargstorff bei Kellinghusen, sowie dem Kirch

spielvogt Jess, dem Dr. med. Brinckmann und dem Gevollmächtigten Fleischer daselbst die Erlaubnis allergnädigst zu ertheilen, eine Eisen

bahnlinie von Kellinghusen nach Itzehoe im Anschluss an die unterm 3ten September 1847 allerhöchst concessionirte Pferdebahn von Kel

linghusen nach Wrist nivelliren zu lassen.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die allerhöchste Bestätigung des wider den Inculpaten Johann Lau aus Brockdorf wegen verübten Raubmordes beschlossenen Todesurtheils.

2*

(17)

In Übereinstimmung mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, das von dem holstein-lauenburgischen Oberappellationsgericht wider den Inqvisiten Johann Lau aus Brockdorf dahin beschlossene Urtheil, dass derselbe wegen verübten Raubmordes mit dem Beile vom Leben zum Tode zu bringen allerhöchst zu bestätigen.

Der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Begnadigung des wegen Brandstiftung mit lebenswieriger Zuchthaus

strafe belegten Joh. Christopher Kruse aus Lunden in der Landschaft Norderdithmarschen.

Übereinstimmend mit dem Anträge genehmigten Seine Majestät allergnädigst, dass der zufolge allerhöchsten Rescripts vom 9ten Au

gust 1842 wegen verübter Brandstiftungen mit lebenswieriger Zucht

hausstrafe belegte Züchtling Joh. Christopher Kruse aus Lunden an dem bevorstehenden Geburtstage Allerhöchstderselben aus den Straf

anstalten entlassen werde.

Der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Begnadigung des wegen Raubes mit lebenswieriger Zuchthausstrafe belegten Züchtlings Christ. Heitmann aus York im Königreich Han

nover.

In Übereinstimmung mit dem Anträge genehmigten Seine Majestät allergnädigst, dass der wegen Raubes mit lebenswieriger Zuchthaus

strafe belegte Züchtling Christ. Heitmann aus York im Königreich Hannover unter der ihm als Ausländer aufzuerlegenden Verpflichtung der Landesräumung zum bevorstehenden Geburtstage Allerhöchstder

selben aus den Strafanstalten entlassen werde.

Der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung, in welcher er beantragte, ob nicht das sub I im Entwurf der Vorstellung angeschlos

sene Regulativ für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg betref

fend die körperlichen Fehler und Schwächen, welche als Hindernis für die Verwendung der Wehrpflichtigen zum Landkriegsdienst, theils als Soldaten, theils als Militairarbeiter angesehen werden sollen, für einen Zeitraum von 5 Jahren mit der näheren Bestimmung allerhöchst zu genehmigen sein möchte, dass dasselbe, nachdem es während dieser Zeit bei den Landmilitairsessionen und Cassationscommissionen zur Anwendung gebracht worden, aufs Neue eine Prüfung und Revision

(18)

unterzogen werden solle; ob nicht ferner der sub II der Vorstellung angeschlossene Entwurf einer Instruction für das Verfahren bei Aus

hebung der Recruten auf den Landmilitairsessionen und bei Cassa

tion ausgehobener und einberufener Mannschaften allerhöchst zu ge

nehmigen, und ob nicht das Ministerium für die genannten Herzog- thümer allerhöchst zu autorisiren sein möchte, den Inhalt der vorge

dachten beiden Entwürfe daselbst zur öffentlichen Kunde zu bringen.

Sämmtliche Anträge wurden von Seiner Majestät allerhöchst geneh

migt.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Repartition der durch die 8ten Versammlung der Provinzialstände des Herzogthums Holstein und durch die Wahlen zu derselben veran

lassten Kosten.

Übereinstimmend mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, das Ministerium allergnädigst zu autorisiren, nach dem der Vorstellung anliegenden Entwurf ein Patent für das Herzogthum Holstein betref

fend die Repartition der durch die achte Versammlung der holstein

ischen Provinzialstände und durch die Wahlen zu derselben veran

lassten Kosten zu erlassen.

Noch referirte der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend ein Gesuch des Seifenfabrikanten Carl Georg Spoerer in Altona um Milderung einer wegen betrügerischen Concurses wider ihn erkannten 6X5 tägigen Gefängnisstrafe bei Wasser und Brot.

In Übereinstimmung mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, die wider den Seifenfabrikanten Carl Georg Spoerer in Altona wegen Güterverschleppung und sonstiger Betrügereien bei seinem Concurse unterm lsten September d. J. von dem Magistrat der Stadt Altona er

kannte 6X5 tägige Gefängnisstrafe bei Wasser und Brot aus aller

höchster Gnade auf eine 2x5 tägige Gefängnisstrafe bei Wasser und Brot herabzusetzen.

Schliesslich referirte der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] eine allerunterthänigste Vorstellung betref

fend das Gesuch der Ehefrau Therese Marie Friederike Pries geb. Ha

mann in Kiel um Erlass der wider sie wegen Hehlerei erkannten 4X5 tägigen Gefängnisstrafe bei Wasser und Brot.

Übereinstimmend mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, die

(19)

wider die Ehefrau Therese Marie Friederike Pries, geb. Hamann in Kiel von dem Magistrat der gedachten Stadt unterm 5ten September 1854 wegen Hehlerei erkannte 4x5 tägige Gefängnisstrafe bei Was

ser und Brot aus allerhöchster Gnade zu erlassen.

Justitsministeren [Simony] refererede en allerunderdanigst Fore

stilling om Benaadning for forskjellige i Straffeanstalterne hensiddende Forbrydere, idet han indstillede :

1 ) Iblandt Fangerne i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset :

a) At Forbedringshusfangerne i Kjøbenhavns Tugt-, Rasp- og For

bedringshus Niels Christensen Lassen, Hans Hansen, Ane Cath

rine Elisabeth Alsdatter eller Møller, Sara Amalie Jacobsen, Maren Adolfsdatter allernaadigst maa forundes Friheden, dog at det inden Løsladelsen tilkj endegives dem, at de, saafremt de paany gjøre sig skyldige i nogen Forbrydelse, der ikke med

fører større Straf, eller de oftere overtræde de Regler, som Poli

tiet for at sikkre sig deres ordentlige Forhold finder sig foran

lediget til at foreskrive, uden videre Dom ville blive gjenindsatte til Tugthusarbeide, Maren Adolfsdatter paa Kongens Naade, og de øvrige paa Livstid.

b) At uærlig Rasphusfange Jørgen Christian Christensen allernaa

digst maa forundes Opreisning paa Æren.

2) Iblandt de i Tugt- og Forbedringshuset i Odense hensiddende Fanger, at Forbedringshusfange i Odense Tugt- og Forbedrings

hus Nielsine Nielsdatter, Murer Lars Andersens Hustru, maa for

undes Friheden, dog at det inden Løsladelsen tilkj endeegives hende, at hun, saafremt hun paany gjør sig skyldig i nogen Forbrydelse, der ikke medfører større Straf, eller hun oftere overtræder de Reg

ler, som Politiet for at sikkre sig hendes ordentlige Forhold finder sig foranlediget til at foreskrive, uden videre Dom vil blive gjenindsat til Forbedringshusarbeide paa Kongens Naade.

3) Iblandt de i Viborg Tugt- og Forbedringshus værende Fanger, at Forbedringshusfangerne i Viborg Tugt- og Forbedringshus Ane Marie Jensdatter, Dorthe Sophie Antonsdatter og Maren Jensdatter allernaadigst maa forundes Friheden, dog at det inden Løsladelsen tilkjendegives dem, at de, saafremt de paany gjøre sig skyldige i nogen Forbrydelse, der ikke medfører større Straf, eller de oftere overtræder de Regler, som Politiet for at sikkre sig deres ordent-

(20)

lige Forhold finder sig foranlediget til at foreskrive, uden videre Dom ville blive gjenindsatte til Tugthusarbeide, Ane Marie Jens

datter og Dorthe Sophie Antonsdatter paa Livstid og Maren Jens

datter paa Kongens Naade.

4) Blandt de i Horsens Straffeanstalt hensiddende Fanger:

a) At Forbedringshusfange i Horsens Straffeanstalt Jørgen Niel

sen allernaadigst maa forundes Friheden, dog at det inden Løs

ladelsen tilkj endegives ham, at han, saafremt han paany gjør sig skyldig i nogen Forbrydelse, der ikke medfører større Straf, eller han oftere overtræde de Regler, som Politiet for at sikkre sig hans ordentlige Forhold finder sig foranlediget til at fore

skrive, uden videre Dom vil blive gjenindsat til Tugthusarbeide paa Livstid.

b) At Tugthusfange sammesteds Hans Christophersen eller Hans Sørensen Kyhn ligeledes maa løslades, mod at han strax forlader Landet, og at han, saafremt han paany maatte indfinde sig her i Riget, uden videre Dom vil være at gjenindsætte til Tugthus

arbeide paa Livstid.

5) Iblandt de i Kjøbenhavns Fæstning hensiddende, ved Civil jurisdic

tion idømte Slaver :

a) At Fæstningsslaverne Rasmus Christopher Friis eller Christian Lange, Søren Andersen Krogh eller Greve, Johan Peter Winther, Hans Christian Jochumsen Monratus, Erik Christian eller Erik Olsen, Peder Hansen eller Nielsen, Andreas Peter Becker, Jacob Jacobsen Hasseriis eller Dahlsgaard, Jens Jensen Borup, Chri

stian Johansen Steckmann, Christen Christensen Kaarsberg, Johan Christian Heinrich Hårdt, Lars Peter Hansen, allernaa

digst maa forundes Friheden, dog at det inden Løsladelsen tilkj endegives dem, med Undtagelse af Christian Johansen Steckmann, Christen Christensen Kaarsberg, Johan Christian Heinrich Hardt og Lars Peter Hansen, at de, saafremt de paany gjøre sig skyldige i nogen Forbrydelse, der ikke medfører større Straf, eller de oftere overtræder de Regler, som Politiet for at sikkre sig deres ordentlige Forhold maatte foreskrive, uden videre Dom ville blive indsat til Tugthusarbeide paa Livstid.

(21)

b) At Hans Christian Jensen, som ved Høiesterets Dom af 29de Juni 1850 for Falskmøntneri er anset med 10 Aars Fæstningsar- beide, ligeledes maa løslades, mod at han strax forlader Landet, og at han, saafremt han paany maatte indfinde sig her i Riget, uden videre Dom vil være at indsætte til Arbeide i et Tugthus for at udstaa den resterende Straffetid.

Hans Majestæt bifaldt allernaadigst samtlige Indstillinger, idet Al- lerhøistsamme lige allernaadigst resolverede, at Tugthusfange i den christianhavnske Straffeanstalt, Varemægler Richters Hustru Ludovica Frederikke Richter, født Augenberg eller Auchenberg bliver at løs

lade af Straffeanstalten.

Justitsministeren [Simony] refererede dernæst en allerunderda

nigst Forestilling angaaaende Strafformildelse for Peter Emil Frahm.

I Overensstemmelse med Indstillingen behagede Hans Majestæt al- lernaaadigst at formilde den Peter Emil Frahm, for begaaet Tyveri, efter Frd. Ilte April 1840 § 12, 1ste Membrum, ved Højesterets Dom af 25de f. M. tilfundne Straf af at hensættes til Forbedringshusarbeide i 2 Aar derhen, at han, istedetfor at lide efter Dommen, hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

Fremdeles refererede Justitsministeren [Simony] en allerunder

danigst Forestilling, hvori indstilles, at forhenværende livsvarig Fæst

ningsslave Lars Pedersen af Brandskovhuset under Præstø Amt, der under et inden Stevns og Faxe Herreders Politiret optaget Forhør er overbevist om at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af PI. 4de De

cember 1767, allernaadigst maa fritages for at behandles i Overens

stemmelse med den allerhøiestc Resolution af 24de Juni 1841, mod at han erlægger en Mulkt af 10 Rd. til Amtets Fattigkasse.

Endvidere refererede Justitsministeren [Simony] en allerunder

danigst Forestilling, hvori indstilles, at Ægteskabet mellem Sømsmed Peter Frederik Asmussen og Kirstine Marie, født Jensen, af Fredericia maa være aldeles ophævet, paa Vilkaar, at hun beholder deres fælleds Bo udelt, samt at det tillades hende at indlade sig i nyt Ægteskab.

Justitsministeren [Simony] refererede derefter en allerunderda

nigst Forestilling angaaende Strafformildelse for Jens Jensen af But- terup.

(22)

Overensstemmende med Indstillingen behagede det Hans Majestæt allernaadigst at formilde den Arrestanten Jens Jensen af Butterup ved Høiesterets Dom af 1ste f. M. for 2den Gang begaaet Tyveri ifunden Straf af 1 Aars Forbedringshusarbeide til Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

Justitsministeren [Simony] refererede en allerunderdanigst Fo

restilling om Strafformildelse for Rebslagersvend Andreas Christian Jensen.

I Overensstemmelse med Indstillingen behagede Hans Majestæt allernaadigst at formilde den Rebslagersvend Andreas Christian Jen

sen ved Kjøbenhavns Brandcommissions Dom af 2den Juni d. A.

ifundne Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage til en Mulkt af 30 Rd. til Brandvæsenets extraordinære Understøttelsesfond.

Justitsministeren [Simony] refererede derpaa en allerunderda

nigst Forestilling om Strafformildelse for Pensionist af Søetaten Isak Jacob Normann Berner.

Overensstemmende med Indstillingen bifaldt Hans Majestæt aller

naadigst, at den Pensionist under Søetaten Isak Jacob Normann Berner ved Kjøbenhavns Brandcommissions Dom af 2den Juni d. A. ifandne Straf af 16 Dages simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost formildes til en Mulkt af 20 Rd. til Brandvæsenets extraordinære Understøttelses

fond.

Videre refererede Justitsministeen [Simony] en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at et Beløb af 9087 Rd. 40 Sk. af de Kapi

taler, der ere indkomne for Bøndergods, som er bortsolgt fra Baroniet Guldborgland, maa anvendes til Dækning af de Udgifter, som ere med- gaaede til Inddæmningen af et Hjørne af Vigen mellem Taars og Oureby Byer, paa Vilkaar:

1) At det inddæmnedc Areal forbliver Baroniets Eiendom.

2) At den i Dæmningen anbragte Sluse ombygges, saaledes at den bliver tæt.

3) At der træffes betryggende Foranstaltning til at bortskaffe det over

flødige Vand fra det inddæmmede Areal.

4) At det godtgjøres for Justitsministeriet, at Ombygningen af Slusen har fundet Sted, og at ovennævnte Foranstaltning er truffen.

5) At Beløbet erstattes Baroniet med 1/20 i hver Ilte Juni Termin, første Gang i Ilte Juni Termin 1861, saaledes at disse aarlige Afdrag

(23)

efter nærmere Indstilling til Justitsministeriet udsættes til For

rentning mod den for Umyndiges og offentlige Stifteisers Midler anordnede Sikkerhed, og

6) At det ved hver Termins Udløb godtgjøres for Justitsministeriet, at det stipulerede Afdrag er erlagt og behørigen anbragt.

stilling angaaende Strafformildelse for Asmus Christian Rohlf.

naadigst, at den Asmus Christian Rohlf af Korsør ved denne Kjøbstads Extrarets Dom af 25de Juli d. A. for Tyveri idømte Straf af 20 Slag Rotting formildes derhen, at han, istedetfor at lide efter Dommen, hen

sættes i Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 20 Dage.

Justitsministeren [Simony] refererede dernæst en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at den ene Ane Cathrine Boss eller Borsch eller Borgquist, Andersens Enke, af Roskilde, ved denne Kjøbstads Extrarets Dom af 18de f. M., for Qvaksalveri, i Henhold til Loven af 3die Marts 1854, idømte Straf af 2 Maaneders simpelt Fængsel maa formildes til 1 Maaneds simpelt Fængsel.

Hans Majestæt behagede allernaadigst aldeles at eftergive paa- gjældende den hende idømte Straf.

Fremdeles refererede Justitsministeren [Simony] en allerunder

danigst Forestilling angaaende Strafformildelse for Ane Jensdatter el

ler Rasmusdatter af Kjøbenhavn.

Overensstemmende med Indstillingen bifaldt Hans Majestæt aller

naadigst, at Ane Jensdatter eller Rasmusdatter af Kjøbenhavn efter- gives den hende ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 26de Juli sidstleden, for 2den Gang begaaet Tyveri, i Medfør af For

ordningen Ilte April 1840 § 13 tilfundne Straf af 1 Aars Forbedrings- husarbeide, imod at hun hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage.

Hans Majestæt hævede derpaa Geheime-Statsraads-Mødet.

J. Liebe.

(24)

Møde i geheimestatsrådet torsdag d. 2. oktober 1856.

Samme Dags Aften var det Geheime-Statsraad atter forsamlet paa Frederiksborg Slot under Hans Majestæt Kongens allerhøieste Præsi

dium. Hans Kongelige Høihed Arveprindsen og Finantsministeren vare med allerhøieste Tilladelse fraværende.

stilling, hvori indstilles, at det allernaadigst maa tillades, at de Sum

mer, der indskydes i den Spare- og Laanekasse, der agtes oprettet for Gjentofte, Lyngby, Søllerød med flere Sogne under Kjøbenhavns Amt, maa tilligemed sammes Renter, saalænge de der henstaa, være fritagne for at kunne belægges med Arrest og Beslag.

Justitsministeren [Simony] refererede dernæst en allerunderda

nigst Forestilling angaaende Delingen af Them Lægedistrikt og Opret

telsen af et Apothek i Bredstrup, idet han indstillede:

1) At der af det hidtilværende Them Lægedistrikt oprettes tvende nye, det ene, for hvilket Distriktslægen har Bopæl i Silkeborg, bestaaende af Silkeborg Handelsplads, Sognene Them og Linaa i Silkeborg Birk og hele Hids Herred, derunder det hidtil under Viborg Lægedistrikt hørende Svostrup Sogn, det andet med Bopæl for Lægen i Bredstrup, bestaaende af Rye Sogn i Silkeborg Birk, Thyrsting og Vrads Herreders Jurisdiction, alene med Undtagelse af Voer-Ladegaard Sogn, samt Sognene Brande, Thyregod og Vester af Nørvang-Tørrild Herreders Jurisdiction, dog at den, der beskik

kes i dette sidste Distrikt, skal være pligtig til uden Godtgjørelse at underkaste sig de Forandringer i Henseende til Distriktets Om

fang, som nærmere maatte blive besluttede.

2) At der i ovennævnte Bredstrup oprettes et nyt selvstændigt Apothek med samme Handelsret, som ved Forordningen af 4de December 1672 § 18 er hjemlet Kjøbstadapothekerne samt iøvrigt under de ved allerhøieste Resolution af 23de December 1842 bestemte Vil- kaar.

3) At Recognitionen, som den, hvem den nye Apothekerbevilling i sin Tid maatte forundes, overensstemmende med Plakat af 28de Juli 1845, vil have at erlægge, bestemmes til 400 Rd.

4) At det paalægges den eventuelle Bevillingshaver selv at afholde den Trediedel af de med Apothekets aarlige Visitation forbundne Om-

(25)

kostninger, som ifølge Forordningen af 8de Januar 1830 § 4 vilde være at udrede af Amtets Kjøbstæder, medens de øvrige to Trediedele i Overensstemmelse med bemeldte Lovbud blive at udrede af Amtets Repartitionsfond.

Samtlige Indstillinger bleve allernaadigst bifaldte af Hans Majestæt.

Fremdeles refererede Justitsministeren [Simony] en allerunderda

nigst Forestilling, hvori indstilles, at det allernaadigst maa tillades, at den under Frederiksborg Birks Overformynderi henhørende Kapital af 5000 Rd., der indestaa paa 1ste Prioritet i den af Amtmand over Frederiksborg Amt Rotwitt kjøbte Eiendom, Matr. No. 86, 87 og 88 i Hillerød, fremdeles maa, uanset Bestemmelserne i Frd. 31te August 1774, forblive indestaaende i bemeldte Eiendom, imod at Amtmand Rotwitt derfor udsteder en ny Panteobligation.

Endvidere refererede Justitsministeren [Simony] en allerunder

danigst Forestilling, hvori indstilles, at Ægteskabet mellem Hjul- og Karetmagersvend Lars Jensen Johan Carlsen af Valdby under Kjø

benhavns Amt og hans i Henseende til Bord og Seng fraseparerede Hustru Karen Sophie Carlsen, født Anphinsen, paa de af Ægtefællerne inden Kjøbenhavns Amts Forligelsescommission den 8de December 1855 vedtagne Vilkaar maa fuldstændigen ophæves, samt at det maa tillades Manden at indgaa nyt Ægteskab.

Justitsministern [Simony] refererede derefter en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at de Bødkersvend Johan Albert Christian With, Bødkerlærling Jørgen Nielsen og Rebslagerlærling Johannes Peter Rasmussen, alle af Horsens, ved Høiesterets Dom af 25de August d. A.

ifundne Straffe af 2 Aars Forbedringshusarbeide for hver maa for

mildes derhen, at de, istedetfor at lide efter Dommen, hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, de tvende førstnævnte i 6 Gange 5 Dage hver og sidstnævnte i 4 Gange 5 Dage.

Sluttelig refererede Justitsministeren [Simony] en allerunderda

nigst Forestilling, hvori indstilles, at Ægteskabet mellem forhenvæ

rende Grosserer Henrik Gerner og Hustru Emilie Caroline Magdalene Gerner, født Meyer, af Nyborg, maa være aldeles ophævet paa Vilkaar, at Formuesfælledsskabet mellem dem ophører, at alt hvad Hustruen nu eller senere maatte eie, bliver hendes udelukkende Eiendom, at den

(26)

Boet fortiden paahvilende Gjæld bliver hende uvedkommende, samt at de i Ægteskabet fødte Børn forbliver hos hende.

Paa Finantsministerens Vegne refererede Cultusministeren [Hall]

en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at Deres Majestæt vil allernaadigst bemyndige Finantsministeriet til at bringe det Forestillingen vedsluttede Udkast til almindelig Kundskab, i det dan

ske saavel som i det tydske Sprog, som Statsbudget for Finantsaaret 1856-57.

Fremdeles refererede Cultusministeren [Hall] paa Finantsministe

rens Vegne en allerunderdanigst Forestilling angaaende Statsregnska

bet for Finantsaaret 1855/56.

Overensstemmende med Indstillingen approberede Hans Majestæt allernaadigst de i Forestillingen ommeldte 67.092 Rd. 54 Sk.’s Af

holdelse af de uforudsete Statsudgifters Conto og tillod lige allernaa

digst, at det Forestillingen medfølgende Statsregnskab for Finants

aaret fra 1ste April 1855 til 31te Marts 1856 publiceres ved Trykken saavel i det danske som tydske Sprog.

Indenrigsministeren [Unsgaard] refererede en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at Deres Majestæt allernaadigst maatte ville bemyndige Deres Majestæts Indenrigsminister, eller hvilken af Deres Majestæts andre Ministre, De maatte befale, til paa Deres Maje

stæts Vegne at aabne den til den 4de October d. A. sammenkaldte aarlige Rigsdag.

Hans Majestæt bemyndigede allernaadigst Indenrigsministeren til paa Allerhøistsammes Vegne at aabne den forestaaende Rigsdag.

Fremdeles refererede Indenrigsministeren [Unsgaard] en allerun

derdanigst Forestilling, hvori indstilles, at det maatte behage Deres Majestæt at paabyde, at Rigsdagens Møder udsættes fra den 4de Oc

tober til en Tid, som Deres Majestæt maatte behage nærmere at be

stemme.

Hans Majestæt resolverede allernaadigst, at Rigsdagens Møder blive at udsætte til den 1ste December d. A.

Udenrigsministeren [Scheele] yttrede, at han troede det ønskeligt, her at bringe under Omhandling, hvorvidt Forpligtelsen til at besørge de Embedet paahvilende Forretninger gaar for den Minister, der har indgivet sin Dimission. At opstille en almindelig Regel i saa Henseende,

(27)

saa han nok var vanskeligt eller endog umuligt, og det var derfor hel

ler ikke hans Mening nu at foranledige en allerhøieste Bestemmelse derom; men han ansaa det dog, baade med Hensyn til Forholdene, som de i Øieblikket ligge for og med Hensyn til Fremtiden for rigtigt, at man her udtaler sig om Principet, for at det ikke skal anses som en staaende Regel, at en Minister, fra det Øieblik han har indgivet sin Dimission, kun har at befatte sig med de løbende Sager. Hans Mening var det nemlig, at en Minister, der begjærer sin Dimission, er, saa- længe Dimissionen ikke er given og Kongens Mandat altsaa ikke taget fra ham, forpligtet til at vedblive, i hele sit Embeds Omfang at be

sørge alle de Embedet paahvilende Forretninger. Forskjellen laa efter hans Overbevisning i, om Hans Majestæt har givet den begjærte Di

mission, thi naar dette er sket, har Ministeren kun med de løbende Sager at bestille.

Cultusministeren [Hall] var forsaavidt enig med Udenrigsministe

ren, som ogsaa han mente, at der maa gjøres Forskjel mellem de to Tilfælde: hvor Hans Majestæt har taget Resolution om en Ministers Afgang, og hvor en saadan Resolution endnu ikke er tagen. I første Fald maa det være vedkommende Ministers Pligt at overveie, om en foreliggende Sag kan henføres til løbende Sager, et Begreb, der jo i sig selv er lax, og finder han, at den ikke kan henføres dertil, saa maa han være berettiget til ikke at befatte sig med den. Hvor derimod en Minister blot har indgivet sin Dimission, kunde efter hans Overbevis

ning Begrebet »løbende Sager« ikke faa nogen Indflydelse, og Mini

steren maatte, mente han, saalænge han ikke har modtaget Dimissio

nen, være fuldkommen berettiget og forpligtet til i det hele at op

træde i sin Qvalitet som saadan; men han troede dog paa den anden Side heller ikke, at det kan nægtes, at der vil være visse Sager, som en Minister under saadanne Forhold maa anse sig ikke blot berettiget, men forpligtet til ikke at tage Del i, forsaavidt nemlig som de staa i For

bindelse med, hvad der har givet ham Anledning til at søge sin Di

mission, eller forsaavidt ved samme en hans eventuelle Efterfølger til

kommende Afgjørelse vilde præjudiceres.

Udenrigsministern [Scheele] var enig i, at »løbende Sager« er et lax Begreb, og at det beror paa et discretionært Skjøn, hvad derunder skal henføres. Han ansaa saaledes f. Ex. det at være tilstede i Ge- heime-Statsraadsmøderne for at høre til de løbende Forretninger.

Conseilspræsidenten [Bang] sluttede sig til Cultusministeren og

(28)

Udenrigsministeren, forsaavidt den Minister, som har indgivet sin Dimission, maa, saalænge den ikke er modtaget, besørge andre For

retninger end de løbende, og ganske vist maatte ogsaa en Minister i saadant Tilfælde være pligtig at møde i Geheime-Statsraadet, naar Hans Majestæt ikke fritog ham derfor. Han troede imidlertid ikke, at nogen almindelig Regel kan gives i saa Henseende, men at det maa være en discretionær Sag, som maa overlades til Ministeren selv, om han kan indlade sig paa at paatage sig Ansvaret for at udføre eller tage Del i en vis Regjeringshandling; thi det maa være det afgj ørende, om han kan paatage sig Ansvaret; har han altsaa forud erklæret, at han med Hensyn til en vis Klasse af Sager ikke kan paatage sig dette, følger deraf, at han heller ikke kan tage Del i dem. Det ligger nemlig, forekom det Conseilspræsidenten, i den constitutionelle Regjering og er allevegne erkjendt, at den constitutionelle Minister, hvis Ansvar er for Regjeringens Førelse i det hele, altsaa ikke blot for, hvad han selv contrasignerer eller udfører, ikke kan befatte sig med saadanne Re- gjerings-Anliggender, hvori han ikke kan paatage sig Ansvaret.

Cultusministeren [Hall] var heri fuldkommen enig.

Hans Majestæt Kongen yttrede, at Allerhøistsamme maatte ganske være af den Mening, at naar en Minister har indgivet sin Dimission, men denne endnu ikke er antaget, maa han vedblive at varetage sit Embede i hele dets Omfang. Navnligen maa han ogsaa vedblive at møde i Geheime-Statsraadet, og naar der da skulde forekomme Sager, i hvis Forhandling han ikke kan deltage, saa maa han have Ret til at tage Reservation i saa Henseende og faa denne tilført Geheime-Stats- raadets Protokol.

Indenrigsministeren [Unsgaard] bemærkede, at han for sin Del antog ogsaa, at man, indtil Ens Dimission er antaget, er forpligtet til at møde i Geheime-Statsraadet og deltage i Forhandlingerne. Men der gaves dog Undtagelses-Tilfælde, hvor man, efter at have indgivet sin Dimission, ikke kunde udføre visse Hverv eller deltage i visse Sager;

han vilde saaledes ikke kunne paatage sig, efterat han havde indgivet sin Dimission, at forelægge Finantsloven for Folketinget; og der kunde være flere saadanne Tilfælde, hvor det maatte komme an paa den vedkommende Ministers egen discretionære Opfattelse af Forholdene.

Udenrigsministeren [Scheele] var enig i, at Indenrigsministeren ikke kunde i den nuværende Situation forelægge Finantsloven for Folkethinget.

(29)

Ministeren for Hertugdømmet Slesvig [Wolfhagen] refererede en allerunderdanigst Forestilling angaaende Benaadning for Tugthusfange Jacob Jørgensen af Borrig.

I Overensstemmelse med Indstillingen behagede det Hans Majestæt allernaadigst at eftergive Tugthusfange Jacob Jørgensen af Borrig den tilbagestaaende Del af den ham i Aaret 1847 for begaaet Voldtægt til

fundne Straf af Tugthusarbeide i 15 Aar, saaledes at han løslades af Straffeanstalten paa Allerhøistsammes forestaaende Fødselsdag den 6te October d. A.

Fremdeles refererede Ministeren for Hertugdømmet Slesvig [Wolf- hagen] en allerunderdanigst Forestilling angaaende Benaadning for Tugthusfange Christian Jensen af Mintebjerg.

Overensstemmende med Indstillingen behagede det Hans Majestæt allernaadigst at forunde den i Aaret 1832 til Tugthusarbeide paa Livs

tid hendømte Christian Jensen af Mintebjerg Friheden, saaledes at han løslades af Straffeanstalten paa Allerhøistsammes forestaaende Fød

selsdag.

Hans Majestæt hævede derpaa Geheime-Statsraads-Mødet.

J. Liebe.

(30)

23. oktober 1856—6. maj 1857 C. C. G. Andræs ministerium

(31)

uar følgende:

Konseilspræsident og finansminister: tidligere finansminister C. C. G.

Andræ — udenrigsminister: tidligere udenrigsminister Luduig Nicolaus Scheele indtil 17. april 1857; derefter marineminister Ove Vilhelm Michel

sen — minister for kirke- og underuisningsuæsenet: tidligere minister for kirke- og underuisningsuæsenet Carl Christian Hall — justitsminister:

tidligere justitsminister Carl Frederik Simony — indenrigsminister: de

partementschef og chef for sekretariatet under ministeriet for hertug

dømmet Slesvig Andreas Frederik Krieger — minister for monarkiets fælles indre anliggender: tidligere indenrigsminister Iver Johan Uns- gaard — krigsminister: tidligere krigsminister Christian Carl Lundbye

— marineminister: tidligere marineminister Oue Vilhelm Michelsen — minister for Slesvig: tidligere minister for Slesvig Frederik Herman Wolfhagen — minister for Holsten og Lauenborg: tidligere minister for Holsten og Lauenborg Ludvig Nicolaus Scheele indtil 17. april 1857;

derefter krigsminister Christian Carl Lundbye.

Forhandlingerne for perioden 23. oktober 1856—6. maj 1857 er ind

ført i den i Statsrådets forhandlinger, bd. VI, s. 171-72 beskrevne proto

kol pag. 203-330.

Møde i geheimestatsrädet torsdag d. 23. oktober 1856.

Aar 1856, Torsdagen d. 23de October, var det Geheime-Statsraad forsamlet paa Frederiksborg Slot under Hans Majestæt Kongens aller

høieste Præsidium. Ministeren for Hertugdømmet Slesvig var fravæ

rende.

Det tilførtes Protokollen, at Hans Excellence, Geheimeconferentsraad Bang er under 18de dennes bleven i Naade entlediget fra sine Embeder som Conseilspræsident og Minister for Monarkiets fælleds indre Anlig

gender, at under s.D. Hans Exellence Finantsminister Andræ er allernaadigst udnævnt til tillige at være Conseilspræsident, at Hans Excellence Kammerherre Unsgaard under s.D. er i Naade entlediget fra sit Embede

3*

(32)

som Indenrigsminister for Kongeriget Danmark og dernæst allernaa

digst udnævnt til Minister for Monarkiets fælleds indre Anliggender; at under s.D. Chef for 1ste Departement samt for Sekretariatet under Mini

steriet for Hertugdømmet Slesvig, Etatsraad Lie. juris Andreas Frederik Krieger er allernaadigst udnævnt til Indenrigsminister for Kongeriget Danmark, og at endelig under s.D. Hans Excellence Krigsminister ad interim, Major à la suite i Artilleribrigaden, Lundbye allernaadigst er udnævnt til Krigsminister.

Den ny udnævnte Indenrigsminister for Kongeriget Danmark tog idag Sæde i det Geheime-Statsraad.

Conseilspræsidenten [Andræ] refererede en allerunderdanigst Fore

stilling, hvori indstilles at det maatte behage Hans Majestæt at kalde Hans Høihed Prinds til Danmark til at tage Sæde i Geheime-Statsraadet.

Idet Hans Majestæt Kongen allernaadigst bifaldt det Indstillede og forsynede den i Overensstemmelse dermed udfærdigede Ordre med sin allerhøieste Underskrift, tog Allerhøistsamme tillige af en Meddelelse denne Sag betræffende, som indeholdes i et af de sidste Numre af Dag

bladet, Anledning til at henlede samtlige Ministres Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at det strengt indskjærpes de i Ministerierne ansatte Embedsmænd at holde hemmeligt, hvad hemmeligt bør at holdes, med Betydning om, at de i Overtrædelsestilfælde ville blive ansete med alvor

lig Straf.

Conseilspræsidenten [Andræ] refererede en allerunderdanigst Fore

stilling angaaende en forandret Fordeling af Forretningerne mellem Mi

nisterierne, idet han indstillede, at som Følge af, at Conseilspræsidiet er overdraget Finantsministeren, de Told- og Brænderiafgiftsvæsenet, med hvad dertil hører, samt Øresunds- og Strømtoldvæsenet vedrørende An

liggender fra 1ste November d. A. og indtil videre udgaa fra Finants- ministeriets Ressort og henlægges under Ministeriet for Monarkiets fæl

leds indre Anliggender, under hvilket saaledes Generaltolddirectoratet samt Generaldecisoratet for det indirekte Skattevæsen fra det ovenom- meldte Tidspunkt ville være at indordne, samt at Conseilspræsidenten bemyndiges til at bringe det Fornødne desangaaende til offentlig Kund

skab.

Der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele]

referirte eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Milderung des wider das Dienstmädchen Christina Magdalena Pünner aus Baden-

(33)

dorf im Amte Reinfeld wegen Verwandtenmordes von dem holstein- lauenburgischen Oberappellationsgerichte beschlossenen Todesurtheils, indem er beantragte, ob nicht das von dem holstein-lauenburgischen Oberappellationsgerichte wider die Inculpatin Christina Magdalena Pünner aus Badendorf im Amte Reinfeld wegen Verwandtenmordes dahin beschlossene Urtheil, dass dieselbe mit dem Beile vom Leben zum Tode zu bringen sei, aus allerhöchster Gnade bis auf eine 15 jährige Zuchthausstrafe zu mildem sein möchte, mit der Bestimmung jedoch, dass diese Milderung erst nach Verkündigung des Urtheils der Inculpatin zu eröffnen ist.

Hans Majestæt bifaldt allernaadigst denne Indstilling dog saaledes, at der efter 8 Aars Forløb bliver at gjøre Indberetning af Straffeanstal

tens Bestyrelse om paagjældendes Forhold.

Der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele]

referirte darauf eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Her

stellung einer concessionirten Chaussee von Wedel nach Ütersen, indem er beantragte:

1) Ob nicht dem Wegedistrict der Herrschaft Pinneberg die Chaus- sirung der Nebenlandstrasse von Altona über Wedel und Ütersen nach Elmshorn auf der Strecke von Wedel bis Ütersen nach dem von den Wegebehörden auf gestellten Bauprojecte mit einer 12 füssi- gen Steinbahn unter Vorbehalt etwaniger von dem Ministerio zu verfügender Modificationen mit der Bedingung zu gestatten sein möchte, dass der District auch die fernere Unterhaltung der Chaus

see mit Zubehör einseitig übernehme.

2) Ob nicht dem Wegedistrict der Herrschaft Pinneberg nach beschaf- ter Chaussirung die Erhebung eines Wegegeldes nach dem zufolge allerhöchsten Patents vom 19ten Januar 1844 bestimmten Chaussee

geldtarife für IV2 Meilen unter dem Vorbehalt allergnädigst zu ge

statten sein möchte, dass auf diese Wegegeldhebung die im § 97 der Wegeverordnung vom lsten März 1842 über die Befreiungen von Erlegung des Chausseegeldes enthaltenen Vorschriften und diejeni

gen Abänderungen und näheren Bestimmungen, welche hinsichtlich des Tarifs und der Befreiungen für die Staatschausseen etwa getrof

fen werden möchten, zur Anwendung zu bringen seien.

3) Ob nicht das Ministerium zu autorisiren sein möchte, in Beziehung auf die weitere Ausführung dieses Chausseebaues die Erhebung des Wegegeldes, die Belegenheit der zu errichtenden Hebestelle, die Ex-

(34)

propriationen, sowie in Beziehung auf die fernere Unterhaltung und Verwaltung der Chaussee das den Umständen nach Erforderliche anzuordnen und zu verfügen.

4) Ob es nicht allerhöchst zu genehmigen sein möchte, dass die Kosten des Baues und der Unterhaltung unter Vorbehalt des nach dem Patente vom lsten Februar 1854 zu berechnenden Landesbeitrags nach denjenigen Bestimmungen über den Wegedistrikt der Herr

schaft Pinneberg und die einzelnen von der Chaussee berührten Wegecommunen zu vertheilen und aufzubringen seien, welche nach den Protocollen vom 25sten Juni und IGten August und den nach

träglichen Erklärungen der Specialcommunen vom 26sten August, lsten und 2ten September d.J. in dieser Beziehung vereinbart worden.

5) Ob nicht insbesondere das Ministerium allergnädigst zu autorisiren sein möchte, dem Wegedistrict der Herrschaft Pinneberg auf dessen event, näheres Ansuchen zur vorläufigen Bestreitung der Baukosten, soweit es erforderlich, die einstweilige Contrahirung von Anleihen unter Feststellung angemessener Abträge zu gestatten.

Sämmlliche Anträge wurden von Seiner Majestät allerhöchst geneh

migt.

Ferner referirte der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele] eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die definitive Bestimmung der Registergefälle einiger Dorfschaften im Amte Steinhorst.

In Übereinstimmung mit dem Anträge geruheten Seine Majestät aller

höchst zu bestimmen, dass die zuletzt mittelst allerhöchster Resolution vom löten April 1845 für die Zeit vom lsten Mai 1845 bis dahin 1855 festgesetzten Meiergefälle der Dorfschaften Gross-Klinkrade, Labenz, Sandesneben, Schiphorst, Stubben, Wentorf und des zu Klein-Klinkrade gehörigen Knappekathen in Zukunft bis zu einer etwanigen anderweiti

gen allgemeinen Regulirung, in gleicher Weise, wie Solches hinsichtlich der Meiergefälle der übrigen Dörfer im Amte Steinhorst der Fall ist, mit ihrem seitherigen Betrage erhoben werden sollen.

Noch referirte der Minister für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg [Scheele) eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Abhandlung der Natural-Herrendienste im Amte Steinhorst.

Übereinstimmend mit dem Anträge geruheten Seine Majestät, den mit den bisher dienstpflichtigen Unterthanen des Amtes Steinhorst we

gen Abhandlung des Naturaldienstes am 2lsten Juni d.J. errichteten

(35)

Recess allerhöchst zu genehmigen und das Ministerium allergnädigst zu autorisiren, dass in dieser Beziehung weiter Erforderliche wahrzu

nehmen.

Schliesslich referirte der Minister für die Herzogtümer Holstein und Lauenburg [Scheele] eine allerunterthänigste Vorstellung betreffend die Vereinigung der Schloss- und Garnisonsgemeinde in Glückstadt mit der dortigen Stadt- und Landgemeinde, indem er beantragte:

1) Ob nicht in Gemässheit der allerhöchsten Resolution vom 12ten Juli 1840, nachdem das Pastorat der Schloss- und Garnisonsgemeinde in Glückstadt nunmehr erledigt worden, die Aufhebung der gedachten Gemeinde allerhöchst zu verfügen und in solcher Hinsicht zu bestim

men sein möchte, dass, soweit nicht in Ansehung der Garnison etwa- nige abweichende Verfügungen für nothwendig zu erachten, vom lsten Advent d.J. angerechnet, der bisher gehaltene besondere Got

tesdienst sowie die Führung besonderer Kirchenbücher für die ge- sammte Schloss- und Garnisonsgemeinde einzustellen und selbige dagegen von dem gedachten Termine an dergestallt mit der Glück

städter Stadt- und Landgemeinde zu combiniren sei, dass fernerhin die Mitglieder der Schloss- und Garnisonsgemeinde in aller und jeder Beziehung als in dem ordentlichen Parochial-Nexus der letztgedach

ten Gemeinde stehen, anzusehen; sowie

2) Ob nicht zugleich das Ministerium allergnädigst zu autorisiren sein möchte, die hiernach etwa annoch weiter erforderlichen Anordnun

gen zu treffen, sowie auch über eine in dieser Veranlassung vorzu

nehmende anderweitige Regulirung der Amtsverhältnisse der Pre

diger der Glückstädter Stadt und Landgemeinde weitere behufige Verhandlungen einzuleiten.

Die beiden Anträge wurden von Seiner Majestät allerhöchst geneh

migt.

Justitsministeren [Simony] refererede en allerunderdanigst Forestil

ling angaaende Livsstrafs Eftergivelse for Arrestanten Jørgen Pedersen med Tilnavn Bødker.

Overensstemmende med Indstillingen behagede det Hans Majestæt allernaadigst at eftergive Arrestanten Jørgen Pedersen med Tilnavnet Bødker den ham ved Høiesterets Dom af 3die dennes for Voldtægt og Tyveri i Henhold til D.L. 6-13-16 og Frd. Ilte April 1840 §§ 13 og 22 cfr. § 25 idømte Straf af at have sit Liv forbrudt, mod at han hensættes til Tugthusarbejde i 8 Aar.

(36)

Fremdeles refererede Justitsministeren [Simony] en allerunderda

nigst Forestilling, hvori indstilles, at Ægteskabet mellem Tjenestekarl Lars Christian Frederiksen af Pedersborg i Nørretranders Sogn under Aalborg Amt og Kirsten Marie Jensen af Aalborg maa fuldstændig op

hæves, samt at det maa tillades Manden at indlade sig i nyt Ægteskab.

Justitsministeren [Simony] refererede derpaa en allerunderdanigst Forestilling angaaende et Forslag til Lov om Straf for Dyrplageri.

naadigst, at bemeldte Lovforslag forelægges Rigsdagen ved dens fore

staaende Sammentrædelse.

Endvidere refererede Justitsministeren [Simony] en allerunderda

nigst Forestilling, hvorved Udkast til Lov om Forandringer i Forligs

væsenet forelægges.

Overensstemmende med Indstillingen approberede Hans Majestæt allernaadigst bemeldte Lovudkast til Forelæggelse for den forestaaende Rigsdag.

Justitsministeren [Simony] refererede derefter en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at de Summer i den for Kolding Kjøbstad og Omegn oprettede Spare- og Laanekasse, maa være fritagne for at belægges med Arrest og Beslag, samt at bemeldte Kasse, naar de fra samme skete Udlaan mod haandfaaet Pant ikke til rette Tid ere tilbage

betalte, uden foregaaende Lovmaal og Dom, efter forudgaaet enkelt Be- kjendtgjørelse i Kolding og Fredericia Aviser, Veile Amtstidende og Dannevirke med 14 Dages Varsel, maa være berettiget til ved offentlig Auktion at realisere Panterne.

Justitsministeren [Simony] refererede en allerunderdanigst Forestil

ling, hvori indstilles at Ægteskabet mellem Blikkenslagersvend Adolph Frederik Theodor Rehfeldt af Alt-Strelitz i Storhertugdømmet Mecklen

burg og Hustru Mathilde Steffine Rehfeldt, født Olsen, af Svendborg, maa være aldeles ophævet.

Justitsministeren [Simony] refererede videre en allerunderdanigst Forestilling angaaende Ordningen af Jurisdictionsforholdene paa Chri- stiansø, idet han indstillede:

1) At Christiansø, forsaavidt angaar de sig der opholdende Personer, som ikke høre under militært Forum, saavel med Hensyn til den

(37)

civile og criminelle Retspleie som med Hensyn til alle under den almindelige Øvrighedsmyndighed henhørende Anliggender, maa un

derlægges Herredsfogden i Bornholms Øster Herred som Foged og Skriver og Amtmanden over Bornholm som Overøvrighed, og at det ordinære Thing for Christiansø maa afholdes paa Thingstedet i Sva

neke den første Fredag i hver Maaned om Formiddagen Kl. 11.

2) At det endvidere maa paalægges Herredsfogden i Bornholms Øster Herred, ogsaa hvad den militære Besætning paa Christiansø angaar, at yde fornøden Retshjælp, navnlig ved Optagelsen af foreløbige For

hører, Foretagelsen af foreløbige Skifteforretninger m. v.

3) At der maa tilstaas bemeldte Herredsfoged et Vederlag for det ham saaledes paalagte forøgede Arbeide af 300 Rd. aarlig, fra 1ste April d.A. at regne, samt fri Befordring og Diæter efter de sædvanlige Regler, alt foruden de Sportel-Indtægter, som kunne forefalde, samt at der ligeledes maa tilstaas Amtmanden over Bornholm fri Befor

dring og Diæter efter de sædvanlige Regler paa de Reiser, hvilke han som Overøvrighed har at foretage til Øen.

4) At saavel de under No. 3 nævnte Udgifter som de i øvrigt med Rets- pleien forbundne, det Offentlige paahvilende Bekostninger, blive at udrede gjennem Marineministeriets Budget, dog med Undtagelse af de ved Amtmandens Reiser til Øen foranledigede Omkostninger, der indtil videre ville være at udrede igjennem Justitsministeriets Budget.

Paa dertil af Indenrigsministeren [Krieger] med Hensyn til, at det er en fuldstændig ny Ordning af et Jurisdictionsforhold, hvorom der her er Spørgsmaal, given Anledning, resolverede Hans Majestæt allerhøist, at det, forinden endelig Bestemmelse tages, skal af Justitsministeriet sæt

tes under nærmere Overveielse, om det ikke er nødvendigt at gjøre den indstillede Ordning af Jurisdictionsforholdene paa Christiansø til Gjen

stand for en Lov, hvortil der bliver at forelægge Rigsdagen Udkast.

Sluttelig refererede Justitsministeren [Simony] en allerunderdanigst Forestilling, hvori indstilles, at det tillades Inger Margrethe Jacobsdatter af Stagelund Mark, hvis Ægteskab med Hans Hansen er ophævet ved allerhøieste Bevilling af 29de Februar d.A., at indlade sig i nyt Ægte

skab, navnlig med Hans Iversen, uanset at hun i Separationstiden har forset sig med ham.

Det Indstillede blev allernaadigst bifaldt af Hans Majestæt.

Krigsministeren [Lundbye] refererede en allerunderdanigst Forestil

ling i Anledning af et allerunderdanigst Andragende fra forhenværende