Varde på tinge

Varde på tinge

Af Verner Bruhn

I nedenstående artikel behandles folke¬

tingsvalgene i Ribe Amts 1. kreds Varde.

VernerBruhn har i Fra Ribe Amt1977 side 456-88 skrevetomRibe Amts 2. kreds-Es¬

bjerg,og deter hensigtenatbehandle de øvrige valgkredse i Ribe Amt i de følgende årbøger.

Folkestyret i Danmark tog sin begyndelse i 1848, _og vælgerne i Ribe Amt kaldtes første

gangtil valg den 5. oktoberforatvælge med¬

lemmer til den grundlovgivende forsamling.

Hvisman skalværemegetnøjeregnende, hav¬

de derdogværetoffentligt valg allerede i 1834

tildenrådgivende stænderforsamlingiViborg.

Ved dettevalg omfattedekreds 21 ^enlandkreds

bestående afNørre Herred iRingkøbing Amt

ogØster-VesterHerred i Ribe Amtsamtenby-

kreds i Ribe ogVarde.1 Men detvarfør Grund¬

lovensvedtagelse,ogvælgerskarenvarsålilleat vi her vil lade valget til den grundlovgivende forsamlingværedet første egendige valg. Også

i 1848ogde^næstemangeårvarantallet af væl¬

gere begrænset fordi hverken kvinder ellerty¬

ende havde valgret Først ved grundlovsæn¬

dringen i 1915 fik dissegrupperrettilat stem¬

mevedrigsdagsvalgogførst da kanmansigeat denalmindelige valgretvargennemført.

Da Grundlovenvarblevetvedtaget, blev det

førsterigsdagsvalg udskrevet til afholdelse i de¬

cember 1849. Rigsdagen bestod fra 1849 til

1953 afetfolketing ^{og et}landsting. Til lands¬

tingsvalg udgjorde Ribe Amt ^{samt en} del af Ringkøbing Amt én landstingskreds, ^ogvalge¬

neskete indirekte gennemvalgmænd. Til Fol¬

ketinget har der altidværetdirekte valg,ogder¬

forbehandles i detfølgende kun disse valg.

Valgordningen

Valgloven inddelte Danmark i 101 valgkredse

hvoraf Ribe Amt fik tildelt fem. Vardekredsen

udgjorde amtets 1. kredsog omfattede Vester

og Øster HorneHerred minus Ansager Sogn

med valgsted i Varde. De andre kredse var 2. kredssomomfattede Skads Herred ogAnsa¬

germedvalgsted i Hjerting, fra1876iEsbjerg.2

3.kreds bestodafGørding Herred^ogRibeBy

med valgsted i Ribe, ^amtets 4. kreds af Malt,

Anst ogSlaugs Herred med valgsted i Brørup,

ogendeligen5. kreds der omfattede de danske

enklaver i Sønderjylland. Den bortfaldt imid¬

lertid efterkrigen i 1864 da Søndeijylland blev

afståettilTyskland. Senere reguleringer af valg¬

kredsene har ikke ændret ved Vardekredsens

geografiske grænser.3 Først ved folketingsvalget

i 1972, det første efter kommunalreformen, blev Ansager lagt til Vardekredsen sammen med AlslevogStrellevsogne.Kredsens vælger¬

tal lå i 1800-årene omkring 2.100-2.400 stem¬

meberettigede. Flest vælgerevarder iØlgod^og

Varde med 350-400 vælgere, de mindste var Varde Landsogn ogKvong med kun omkring

ethalvt hundrede.

Valgdagforan det gamlerådhus påTorvet. Vælgerne-kun mænd-flokkes foran den flagsmykkede tribune, hvorfrakan¬

didaterne blevpræsenteret.Nederst i billedet tilvenstreenflok interesserede drenge der i hvertfald ikke havdestemmeret.Bil¬

ledefra omkring århundredskiftet.Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv.

Derkunne kunstemmesétsted^-påvalgste¬

det iVarde, så hertil måtte vælgerne fra hele

områdetmøde opforatafgive deres stemme.

Valgene fandt sted på Torvet, hvor valgbesty¬

relsen ogkandidaterne samledes på ^en tribu¬

ne,der de første årvaropstillet foran skolen,

fra1873vedtrappentil det gamleRådhus.Ef¬

ter atkandidaternevarblevet præsenteretog eventuelt anbefalet af nogle af deres stillere, foregik stemmeafgivningen ved håndsopræk¬

ning. Herefter skønnede valgbestyrelsen hvem

af kandidaterne der havde fået fleststemmer.

Hvisenkandidateller mindst 50vælgeremen¬

tedervartvivlomresultatet, kunne der foreta¬

ges»navnlig afstemning«. Detbetødathveren¬

keltvælger skulle meddele valgbestyrelsen hvil¬

ken kandidat de ville støtte, hvorefter valgbe¬

styrelsens sekretær satte krydset i valgbogen.

Hvisder kunvaropstillet én kandidat til valget,

var den pågældende »kåret« hvis valgbesty¬

relsenskønnedeathalvdelen af de fremmødte støttede ham. Kåringvarmeget udbredt i fol¬

kestyrets barndom. I Esbjergkredsenvarderså¬

ledes fra 1849 til 1869kåring ved ti af 15 valg,

ogden kendte politiker N. J. Termansen blev i

Bækkekredsenvalgt 11 gange,heraf desyvved

kåring.4 I Vardekredsen var kåring derimod

mere sjælden-kun vedsyvaf 31 valg blev kan¬

didaten kåret. I 1901 blev valgordningenæn¬

dretsåhåndsoprækningogkåringblev afskaf¬

fet,ogder indførtes hemmelig afstemningsom vi siden har kendt det.

Vælgerforeninger

Folkestyrets første snes år var ikke præget af

stor folkelig aktivitet eller interesse, selv ikke

1860'ernes _røre, der førte til den reviderede

grundlovaf 1866,appellerede tilmangevælge¬

res engagement. Devælgerforeningerog den politiske presse der kunne skabe rammer for

en politisk debatvarendnu ikke etableret, og de politiske partiertogførst endelig form i lø¬

bet af1870'erne.Departibetegnelsersomsåvel

kandidatersomvælgerebenyttede deførsteår,

erdaogsåmegetusikre. F.eks. betegnedesJ. Ni¬

elsen Uhre, Tistrup, som »nærmestVenstre«, Bollerup Andersen fornational-liberal,landin¬

spektør C. Riis for Højremand, ogVandborg

som »Højremand dog med etdemokratisk til¬

snit«.5

Selvom egentlige partiforeninger eller væl¬

gerforeninger først dukkede op i 1870'erne,

var der dog tilløb til foreninger med politisk sigte. I Varde eksisterede dersåledes i 1861 en klub med navnet Enighed hvis medlemmer sympatiseredemed Bondevennerne. Hvorpo¬

litisk klubbenvar ogom denvaraktiv ved val¬

gene er svært at afgøre, men modstandere af

klubben hævdede atden blevstøttetafHøjre¬

manden E. E.Rosenørn.611865oprettede Bol¬

lerup Andersen fra Ølgod en slags vælgerfor¬

ening forud for valget, men dervar mere tale

om enform for organisering afvælgerne ved

dette ^ene valg end en egentlig politisk for¬

ening.7

11877blev der imidlertid dannetenregulær vælgerforening i Varde under navnet Grund-

Varde påtinge

lovsvæmforeningen. Initiativtagerenvarredak¬

tøren af Ribe Amtstidende-Varde Avis, A. Bøl¬

ling,somi øvrigtsenereblev medlem af Varde Byråd.8 I 1885 blev denne forening omdannet

tilVenstrevælgerforeningen,ogfrisindedekvin¬

der skænkede foreningen en smuk fane.

Året

efter blev der afholdt et møde hos konditor Kaas i Varde med repræsentanter fra andre

kredse i amtet, og dette møde førte til opret¬

telsen af Ribe Amts Venstre.9

11890 stiftedesensocialdemokratiskvælger¬

forening i Varde,ogden begyndte etslidsomt agitationsarbejde for socialismens ideer. »Den

socialdemokratiske bevægelse gik ikke frem

med stormskridt i Vestjylland«, skriver Claus Friisberg i sin skildring af partiforeningens hi¬

storie.10 Det tør siges med rette. Socialdemo¬

kratiet vandt ikkeetfolketingsmandat i Varde¬

kredsen før1971hvor det lidt overraskende fik

etenligttillægsmandat,ogførst i 1981 fik parti¬

et etkredsmandat.I provisorieårenei 1890'er-

ne arbejdede Socialdemokratiet og Venstre

sammen i kampen mod Højre, og de holdt

f.eks. fællesgrundlovsmøder. Detopartier hav¬

deensamarbejdsaftale ved folketingsvalgsåde

ikke opstillede kandidatermod hinanden, og Socialdemokratiet støttede derfor Venstres Sø¬

ren Sørensen vedvalgene fremtil 1903. Dette

åropstillede partiet for førstegangsinegenlo¬

kale kandidat, værtshusholder J. P. Justesen,

som samlede 174 stemmer. Partiet opstillede igenved valgene 1909og1913,ogfra 1918 har partiet stilletopved alle valg.

I midten af 1880'ernefandtesen Konserva¬

tiv Klub iVarde,_ogdenvarrepræsenteretved

et landsmøde for konservative klubber i Kø¬

benhavn 1885.11 Drivkraften i klubbenvar re¬

daktørN. P. Kjelst derogsåvarmedlem af Høj¬

res repræsentantskab 1885-94.12 På trods af

navnetsatteklubbensigikke^{mange spor}i da¬

tidenspolitiskeliv,ogdensaktivitetervari lige

Denpolitiskepressevar envigligforudsætningfor den politiske debat,ogVarde Avisvardetvigtigsteorgan.Som detsesaf

bladets hoved havde det iperioder skiftendenavn.

så høj grad selskabelige som politiske. Der

holdtes »assambleer med en entré af 50 _øre, hvorman kunne tage damer med« og »klub¬

ben (havde) små gemytlige punchesold«.13

Først eftergrundlovsændringen i 1915 danne¬

desenKonservativVælgerforening,ogfra 1918

harpartiet opstillet deresegenkandidat i kred¬

sen, dog ofte fælles med andre kredse iamtet.

DetRadikale Venstre blevpå landsplan stif¬

teti1905, ogblandt deltagerne i det stiftende

mødevarlandbrugslærer Jens Johansen, Lade¬

lund.14Påhans initiativ blev derhurtigt opret¬

tet radikalevælgerforeninger rundt ^om i^am¬

tet,såledesogsåiVarde. Partiet har ved folke¬

tingsvalgværetfor lille til atkunne hævde sig,

menharpå kommunalt plan haftendel indfly¬

delse. En enkelt gang - i 1918 - er et tillægs¬

mandat faldet på Vardekredsens radikale kan¬

didat, førstelærer Valdemar Nielsen,Bryndum.

Denpolitiskepresse

I de samme årtier hvor vælgerforeningerne

blev stiftet, oprettedes også en politiskpresse

som sammen med foreningerne kunne bidra¬

ge til den politiske debat. I 1866 havde redak¬

tørRudolf Helms stiftet Ribe Amtstidende-Var¬

de Avis, og fra 1871 erklærede bladet sig for

»bergsk«, dvs. tilhænger af Venstres magtfulde

C. Berg, ogblevsåledes et udpræget Venstre¬

blad.

Vestjyllands Socialdemokratblev grundlagt i

1898 i Esbjerg ogfikåret efterenlokalredak¬

tion i Varde. Fra 1911 til 1971 hvor avisen gik ind, havde bladetenfastredaktør ibyen den¬

gangundernavnetVestjysk Aktuelt.

I 1866 havde en kreds afforretningsfolk i

Varde stiftetetHøjreblad undernavnetVarde¬

postensomfå år^senereblevovertagetaf lærer

N. P.Kjelst. Bladet fik aldrig^mangelæsere,ogi

1907blev detsolgt, ironisk nok til radikale væl¬

gerei Vardekredsen15ogskiftede derefternavn til Varde Folkeblad.

Valgdeltagelse

Valgdeltagelsen til den grundlovgivende for¬

samling i 1848 var usædvanlig stor. I Køben¬

havnsområdet ogi nogle sjællandske ogøstjy¬

skeamternåedestemmeprocentenopmellem

86 og91%,i Vardekredsenvarstemmeprocen¬

ten 76,3. Bortset fra dette førstevalgvarvalg-

Varde påtince

Deltagere i måskeetvalgmøde,men snarereietmøde i Ribe Amts Venstre, fotograferetforan den gamle pavillion i Ambjerg.

Billedeterikkedateret, menerfra før1915,hvor kvindernefik valgret. Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv.

deltagelsen de første mange år meget beske¬

den. Et afde førstevalg hvor der foreligger ri¬

meligt sikre tal fra de enkeltesogne, erfra 1861

hvor godsejer E. Rosenørn valgtes med 355

stemmer mod gårdejer M. Andersen, Kolle,

der fik 211.16 Da antallet afvælgerevar2.259

svarerdeafgivnestemmertilenvalgprocentpå

25. Flittigst til at stemmevarvælgerne i Varde By hvor73%afgav deresstemme,medens kun

lidtover 4% stemte i_{sogne som}NørreNebel, Ho-Oksby og Hodde-Tistrup. Den høje stem¬

meprocenti byen skal naturligvis ^sesiforhold til, atder kun kunnestemmes i Varde,_ogfor vælgere i landsognene kunne valgdeltagelsen

derforværebesværlig nok, afhængig afdårligt vejrogdårligeveje. Detharnæppehellergav¬

net landsognenes stemmeafgivning, at valget

detteårfaldttidligt i juni, hvor bønderne hav¬

de travlt med markarbejdet. Alligevel kan det

ikke helt forklareatover20%afvælgerneiØl¬

god begav sig til Varde,^mensvælgerne i Jande- rup-Billumkun kunnemønstreknap3%. Valg¬

procenteni kredsensomhelhed svingede mel¬

lem20 og25% frem til omkring1870,herefter stegden,efterhåndensomdet politiskesystem med aviserogvælgerforeninger udbyggedes. I

1860'erne hvorennygrundlovvartil debat,var stemmeprocenten ikke synderlig høj ^-mellem

21 _og25%. I 1872hvor Det Forenede Venstre

varblevet dannetogkampen stod mellem J. J.

ChristensenogNiels Møller,nåededeltagelsen

op på næsten 45%.

Året

didat, Th. Kruse, skullevælges, nåededen for

første _gang op over halvdelen afstemmerne -

51,9%. DaHaastrupsom nymand valgtes, faldt procenten ensmule, men stegså i 1880'erne

hvorkampen mellem HøjreogVenstrevarhe¬

dest. DaSøren Sørensensom nykandidat stil¬

ledeopi 1890, nærmedestemmeprocentensig

60."

Deførste kandidater

Det første medlem Vardekredsen sendte til Hovedstaden i 1848 var Christoffer L. Tobie- sen, sognepræsti Hodde-Tistrup ^ogprovst si¬

den 1845. Dervar opstillet fire kandidater til valghandlingen på Torvet, foruden provsten

vardettoldinspektør N. C. Groos, Middelfart,

men med en fortid i Hjerting, samt to gård¬

mænd fraoplandet. Dervardog ingen spæn¬

ding om udfaldet, forTobiesen fik 449 stem¬

mer,Groos297_ogdetogårdmænd tilsammen

9stemmer.Tobiesenspolitiske karrierevarkort

- han deltog i det grundlovgivende arbejde,

men opstillede ikke siden. Heller ikke Groos

havde nogen politisk fremtid^-han stillede sig igen i Varde i 1852,menblev ikke valgt. Detlyk¬

kedes hamsenereatbliveindvalgt i Landsting¬

eti1855,menkun forenenkeltperiode.18

(Sfter

&pfor&rtiig af

titørt

Sental

Stølgere i Slibe 21mtä lf?e Stalgfrefts, agter ie# at fiifle rnifl,

Mrebfett til fcct

fnast føreftaaenfte Jyolfctäiiflättalft.

getbef

ffftvtte,

6te

tcmbcr JS32*.

møllen

Annoncenfra Niels MøUer,Letbæk Mølle,hvori han med¬

delerathan »efter opfordring« opstiller til valget i1872- detvalg han tabte medenenkeltstemme.

Varde Avis 12.september1872.

Valget i 1852vardet første hvor dervartale

om en egendig valgkamp, ikke så megetmel¬

lempartiersommellem landogby. I Varde By

samlede vælgerne sigom Groos, mens omeg¬

nensbøndergik ind for Jens Nielsen Uhre fra Tistrup. Deholdt forud for valget møde i Ou- trup,ogbådesognefogedenogsognepræsteni Ølgodtaltevarmtfor Nielsen Uhre. I Varde gik

allestemmer tilGroos, men Nielsen Uhre fik landsognenes opbakning og i Ølgod endog samtlige stemmer.19 Modsætningen mellem de

merekonservativeborgereikøbstadenogbøn¬

derne ioplandet holdt sig ved de følgende valg,

især mellem Varde og vælgerne i Ølgod og

Hodde-Tistrup. Modsætningen mellem by og landvar i disse år mindstlige såstorsom dis¬

kussionerne om en kandidats politiske hold- ning.

Også kandidatens hjemsted spilledeenrolle

- var han lokal eller kom han udefra. Fra 1848 til 1994 har kredsen haft 16repræsentanterpå tinge,heraf^varkun fire hentet uden for^amtet,

inæstenhundredeår, fra 1848 til 1935,varkun

tohentet uden for Ribe Amt. Hvisenkandidat uden forlokalområdetblevopstillet,vardet of¬

test vælgerne i Varde der stod bag, og hver

gangopstillede landboerne enlokal modkan¬

didat. Sognefoged S. Olsen i Henne,gårdejer

M.Andersen, Kolle, den kendtelandbrugspio¬

nerChr.Mathiesen, Outrup, lærerNiels Han¬

sen, Oksbøl, erblotnogle af de lokale mænd,

der har stilletop, nårVarde by ville hente en måske mere kendt udefra. Efter 1935 kom in¬

gen lokale kandidater til før Laurits Tørnæs i 1981,mendetertilgengældogsåden periode

hvor Erik Eriksen i en menneskealder sad på

mandatet.

Deførste tiårblev kredsen repræsenteretaf

femforskellige rigsdagsmænd, de sadaltsågan¬

ske kort i tinget, ogingen af dem gjorde poli¬

tisk karriere. Mest kendt_var,i hvertfald lokalt

J. M.Bollerap Andersen dervarmedlem af Fol¬

ketinget 1853-55 og af Landstinget 1866-68.

Hanvarfødt iGammelgård iØlgodSogn,over¬

togfaderensgård^ogfik hurtigtenrække loka¬

le tillidshverv-sognefoged,sognerådsformand,

medlem af Ribe Amtsråd _og tillidsmand i en række andelsforetagender. Hanvarstærkten¬

gagereti detfolkelige arbejdeog varbl.a. med¬

stifter af VestkærHøjskole ved Ølgod.Hanvar

også højt respekteret på tinge, men sygdom

forhindrede ham ietlængere politisk virke.20

Vardekredsens rigsdagsmænd var de første

år nationalliberale eller moderate Højre¬

mænd.Valget1872 måbetragtes^somdet første valg hvor Venstre ^som parti stillede med ^en

kandidat. Opstilletvar gårdejer J. J. Christen¬

sen, Heager, der nogle år havde væretvalgt i Ringkøbing Amt^{og senere} blev opstillet i Var¬

de. Han havde i 1866stemtfor den reviderede

grundlovoghavde erklæret sig sommodstan¬

der afparlamentarismen,oghan blev af^mange betragtet som »nærmest Højre«.21 Han blev

derfor stærktangrebet i Varde Avis af Venstre¬

folk der ietlængere indlæg underskrev sigsom

»menneskevenner«.22 Disse kritikere overtalte NielsMøller, Letbæk Mølle, til atstille _{op, og} Møller meddelteathan »efteropfordring fraet

stort antal vælgere« havde accepteret atstille sig.23Selvom detogruppervidste,atder bur¬

de arbejdes »i enighedog kraft, hvis det skal lykkes enVenstremand at sætte sig igennem«

førtes en hidsig debat i Varde Avis.24 Valget

fandt som sædvanlig sted på pladsen mellem

kirken ogskolen,ogvalgbestyrelsen erklærede

efter valget ved håndsoprækning atChristen¬

senhavde vundet. NielsMøllerforlangte imid¬

lertid som han havde ret til »navnlig afstem¬

ning«. Detvarder god grund til, for den skrift¬

lige runde viste atstemmetallene var 615 for

NielsMøller og616 forChristensen. Niels Møl¬

lersopstilling ^gavsigbl.a. udslag i^{at stemme-}

Varde påtinge

procenten i Hodde-Tistrup denne gang var

over 60, mens Varde By kun kunne mønstre 54%.Varde Avislagde ikke skjulpå^atden helst

havde set Møllervalgt. Naturligvis måtte man acceptere valget, men avisen opfordrede væl¬

gernetilat»holde øje« med Christensens ind¬

sats.25 Omsamme Christensen heddet,athan

var enmegetvelbegavet mandsom»kunne he¬

le finanslovenudenad«,_oghanvarvistden før¬

ste der holdt egentlige vælgermøder.26 Niels

Møller komsenere iFolketinget i 1888 vedet suppleringsvalg efter Jens A. Haastrups død,

hvor kredsen stod uden kandidat, og denne

gangblev Møllerkåret.Han sad dog kun i knap

toår,menblev siden landstingsmedlem 1894-

1902.27

Detførsteaftrestorenavne i Vardekredsenvarlærerog

gårdmandSøren Sørensen, Nr. Nebel, der i 28 årsuverænt vandtvalg efter valg. Han dødei1923ogmeningsfæller rejsteenmindesten medetbronzereliefpåhansgrav.

Foto:Blåbjerg Lokalhistoriske Arkiv.

Venstre erobrer kredsen

Den første erklærede tilhænger af Det forene¬

deVenstrevarTh.Kruse, lærer i GrevepåSjæl¬

land. Han havde tagetlangt tilløb, idet han i

næsten20år havde stilletsig til valg forskellige

steder i landet, inden han i 1873 blevvalgt i

Varde og repræsenterede kredsen 1873 -79.

Han efterfulgtes afJensA. Haastrup,en tidli¬

geregårdejerfraKoldingkanten,senerebosati København, der vandt stort over den lokale kandidat, forpagter V. Beyer, Søviggård. Ved

det næstevalg blev Haastrupkåretuden mod¬

kandidat,oghan vandt overlegent de følgende valg. Redaktør N. P. Kjelst forsøgte sig uden

heldsommodkandidat i 1884,ogi 1887fiken modkandidat kun 11 stemmermodHaastrups

over 1700. Det erfra denne tid Vardekredsen fikryforatvære ensikker Venstrekreds,^{en po¬}

sitionsomkredsen beholdt denæstehundrede år.

Vardekredsen blev ikke blot Venstreskreds,

men vardefølgendeårprægetafenusædvan¬

lig stabilitet. De første 40år havde kredsenvæ¬

retrepræsenteretaf tiforskellige repræsentan¬

ter.Idenæste75 årfra 1890til1968 aftre:Las¬

rerSøren Sørensen fra 1890 til 1918, derefter afklitinspektør V.Pinholt til 1935,og somden længstsiddende Erik Eriksen fra 1935til 1968.

Der kan derforværegrund tilatse nærmerepå

dissetremarkanteprofiler i kredsens historie.

Dervarvedvalget i 1890 flere modstridende fløje inden for Venstre,^menvælgerforeningen

enedes efternogendiskussionomatopstillere¬

daktør K Rasmussen Stenbæk fraNyborg. Han

havde tidligere været valgt på Fyn, men var trods flere forsøg ikke blevet genvalgt der, og han var således ledig på markedet. Han kom

imidlertid ikketilopstillingsmødet i Varde »på grund afetfejlstudium af køreplanen«.28 Om

detnu varpågrund af fejllæsningen, eller for¬

di hans modstandere i Varde benyttede lejlig¬

heden tilatopstilleen lokal kandidat, erusik¬

kert. I hvert fald opstilledes Søren Sørensen,

Nørre Nebel, som »det rene Venstres mand«

Den borgerlige Folkepolitik, som Vælgerne i 1926 havde betroet Mini¬

steriet Madsen-Mygdal at føre, er dermed udsat forat blive afbrudt. Store Opgaver har denne Politik haft Lykke til at lose. Men i Stedet for at

videré-

føre den i Troskab mod Vælgermandatet af 2. Decbr. 1926 har det konserva¬

tive Parti standset Arbejdet og givet Socialdemokratiet en Chance for atter at komme til Magten.

Stem i Vardekredsen _paa

Folketingsmand PinhoBt.

Uddrag afvalgbrochureforudforvalgetiapril1929, hvor statsministerkandidaternevarVenstres Madsen-MygdalogSo¬

cialdemokraten Th.Stauning. Pinholtblev valgtiVarde, menSocialdemokratiet vandt valgetogStauning blev statsmi¬

nister.Original valgbrochure i VardeLokalhistoriske Arkiv.

Mindestenfor Vilhelm Pinholi, dervar enanerkendt poli¬

tiker, men også højt respekteret for sit arbejdesomklitin¬

spektør. Mindestenenfor ham, opstillet ved Plantørgården i Vejers i1951,rejstafForeningen afStatens Klitinspektører.

Foto: Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv.

oghan vandt valget selvom Stenbæk med no¬

genforsinkelseogsåblev opstillet.

Søren Sørensen havde været vinterlærer i Hodde og blev senere lærer i Nørre Nebel.

Han havde haft mange lokale tillidshverv, og han interesseredesig i særlig grad for jernba¬

nesagen. Han var medlem af flere jernbane¬

kommissioner og varformand for bestyrelsen

forVarde-Nørre Nebeljernbane ^som blev^an¬

lagt 1903.Ogsåsocial lovgivningoptogham,og

Varde påtinge

han var f.eks. medlem af Rigsdagens Børne¬

kommission. Han sluttedesigtil Chr. Bergs fløj, gik i 1895 medoveri Venstrereformpartiet,^og

blevgenvalgt medstortflertal ved de efterføl¬

gende valg. I 1906 opstillede det nystiftede Ra¬

dikale Venstre forførste_{gang en}modkandidat,

ogved valget i 1909 den kendte landbrugslærer Jens Johansen, Ladelund. Selvom dervar en del radikalevælgere i kredsen fik Søren Søren¬

sendog dobbeltsåmangestemmersomJohan¬

sen.29Forud forvalget i 1915 blev Sørensen ud¬

satforendel kritik fra sine egnevælgere,men han blevalligevel genvalgt ved det efterfølgen¬

devalg uden modkandidat.30

Hans efterfølger blev Vilhelm Pinholt, læ¬

rersønfra Husby, elevpåAskov Højskolel891-

92 inden han begyndte sin uddannelse på Lyngby Landboskole. 11894 blev hanplantøri Vejersogavanceredeefterhåndentil overklitfo- gedogklitinspektør. Hanvari tiår medlem af sognerådet i Ho-Oksbyognogleårmedlem af

RibeAmtsråd. I 1910 blev han opstillet i Hol¬

stebro uden at opnåvalg, men i 1918 afløste

hanSøren Sørensen iVardekredsen. Hanmar¬

kerede sig stærkt i Venstres folketingsgruppe

og variflereårmedlem af finansudvalget, dets

formand 1927-29.Hanvarmedlem af flere ud¬

valg vedrørende hedeopdyrkingog grundfor- bedringsarbejder^ogspillede^enbetydelig rolle

iStatensPlanteavlsudvalg.31

Erik Eriksen

Vardekredsenstørste navn erErik Eriksen der

valgtes i 1935,ogmed ham komen nyslagspo¬

litiker ind.Tidligere havde kandidaterne typisk

enkarrierederbegyndte med tillidsposter i det

lokaleforeningsliv, fortsattegennemmedlems¬

skab af lokale råd og sluttede på tinge. Haa¬

struphavde f.eks.^væretformand for den loka¬

leskytteforening ^{og ennystartet}foredragsfor¬

ening, medlem afsognerådet,formand for den

AnkerHoffmanns buste afErik Eriksen, opstilletpå Varde gamle rådhus den19.november1972,dagenførhan ville værefyldt70år. Erik Eriksens højdepunktsompolitikervar hans tidsomstatsminister1950-53. Hangennemførteog underskrev som statsminister den nuværendegrundlov.

Han kunneværeblevet statsministerigen i1957, menaf¬

slogatdanneen renVenstreregering afhensyn tilforholdet

til Det KonservativeFolkeparti.

Foto: Varde LokalhistoriskeArkiv

lokalebrandforsikringogsparekasse. Søren Sø¬

rensen havde ligeledes haft tillidshverv i fore¬

dragsforening,brandkasseogden lokale heste¬

forsikringsamt væretformand for Nørre Nebel Plantage. Også Pinholt havde sådanne tillids¬

hverv, f.eks.somformand for Ribe Amts Vestre Landboforening, inden vejen gik over sogne¬

råd og amtsråd til Folketinget Erik Eriksen

havde noktilknytning til det folkelige arbejde,

til valgmenighed og friskolebevægelse, men hansvej til Folketinget gik gennemdet politi¬

skesystem.Somungblev han formand for Ven¬

stres Ungdom på Midtfyn, derefter for VU i FynsStiftogendelig formand for Venstres Ung¬

doms landsorganisation. På Christiansborg

blev han hurtigt medlem af rigsdagsgruppens bestyrelse, næstformandi 1941 ogformand for

Venstrefra 1950.

Dervarikkeenighed i Vardekredsens besty¬

relseomEriksensopstilling. Pinholt, der ellers

havde lovetatholdesig uden for diskussionen

omsinefterfølger,gavtydeligt til kendeathan

foretrakenlokalkandidat,_oghan fik medhold

afflere, der ikke forstod hvorfor man »skulle haveenfynbo^somfolketingsmand«.32 Opstillet

blev ErikEriksendog især medstøttefra^yngre medlemmer,der kendte ham fra VenstresUng¬

dom, men han blev ikke modtaget med åbne

arme.33

Erik Eriksen har, bortset fraen mindre arti¬

kel ikke skrevet sine erindringer, men der er

beretninger nokom, hvorhårdthan måttear¬

bejde for atvinde tillid i kredsen.34 En del af

hans modstandere sympatiserede mere eller

mindre med LS-bevægelsen som Erik Eriksen kraftigt tog afstand fra.Til gengæld blev han

med årene virkelig kredsens mand, ^og hans vælgerefulgte ham med tillid,^ogefterhånden

somhanstegi graderne fra landbrugsminister

til statsminister, med stolthed. Ved samtlige valg 1935-66 blev ErikEriksen valgtpådet før-

stemandat i Ribe Amt. Hanspopularitet illust¬

reresogså af det væld af anekdoteromham fra

demangebesøg, han aflagde i kredsen vedpo¬

litiskemøder ellerprivatemærkedage. Histori¬

en omathan ved detafgørende opstillingsmø¬

de måtte demonstrere athan kunne slå kraft¬

spring, kan dog ikkeståfor^{en nærmere}prøve.

Det krav blev trods alt ikke stillet. Detberømte

kraftspring fandt sted langtsenerevedetbesøg

hos Erik Geil iOutrup, der selv^varflittig^gym¬

nast.35

Erik Eriksens position i Vardekredsen for¬

blev urørt,men hanspolitik blevmere omdis¬

kuteret efter bruddet med Thorkil Kristensen i 1955ogefterathan i slutningen af 1950'erne knyttede sig stærkere til de Konservative. 11965 gikhan afsomformand for folketingsgruppen

ogpartiet,ogi1967meddelte han kredsbesty¬

relsen i Vardeathan ikkeønskedeatblive gen¬

opstillet.36

Desenesteår

Erik Eriksens efterfølger blev Nathalie Lind, ogsådenne gang efterlang diskussion i kred¬

sensbestyrelse: »En del medlemmer havde hel¬

lereønsket^en mand fra _egnen i stedet foren kvinde fraKøbenhavn«.37 Hun ^varden første

kvindelige kandidat i kredsen og bortset fra provstTobiesen i 1848 den første akademiker,

cand.jur.ogsåvarhun københavner. Hun hav¬

detidligereværetvalgt i Roskildekredsen,men

varikke blevetgenvalgt i 1966. Hun fik aldrig

sammefolkelige placeringsomsine forgænge¬

re, ogskiftet i 1981 skete efter begge parters ønske.

Ogsåom opstillingen af hendes efterfølger

varderuenighed i bestyrelsen. En del ønskede

en lokal kandidat opstillet, men havde svært vedatfinde den rette, mens enfortrinsvisyng¬

regruppe pegedepåLaurits Tørnæs. Hanvar

omikkelokal,sådog fraamtet,ognår dernu

Varde påtinge

ikkevar en landmand i sigte var enfisker ac¬

ceptabel. Efter sigendevarhovedproblemetat hanvar fraEsbjerg. Man havde kunnetaccep¬

tere enfra Fyn og en fra København,men en

esbjergenservarfor ældre Venstremedlemmer

sværatsluge. Dertil havde modsætningsforhol¬

det mellem dengamle købstadogdennye op¬

komling ^gennem et århundrede været for

stærkt. Stadig efter sigende blev opstillingen gjortspiselig da det viste sig,athan^vargiftmed

fruKatty der havde slægtsskabsforbindelser til

Varde.38 DaTørnæs i 1994 forlodFolketinget

foratbliveamtsborgmester, vendte kredsen til¬

bage til landbrugetogdet lokale medgårdejer Henning Urup fra Ansager.

Deandrepartier

Valgenevartil 1915valgi enkeltmandskredse,

ogdet siger sigselvatandrepartierikke havde

Socialdemokratiet havdesværtvedattrangeigennemved folketingsvalg i Varde,ogmåtte nøjes medatspilleenstør¬

rerolle ved kommunalevalg. Billedeterfra arbejderbevæ¬

gelsens 1. maj-procession1982.

Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv.

chance for gevinst i den venstredominerede

Vardekreds. Medvalglovene 1918og1920 blev

amtetden egentlige valgkredsmensde gamle

kredses funktion ændredes til opstillingskred¬

se.39 Medforholdstalsvalgmådenfik andre^par¬

tierderformulighed foratopnåvalg i form af tillægsmandater-Venstrebeholdt fortsat kreds¬

mandatet. Det første tillægsmandat i Varde¬

kredsen tilfaldtsom nævnt DetRadikaleVen¬

strei 1918. Socialdemokratieterobredeforfør¬

ste gang etkredsmandat i Varde i 1981, hvor

dentidligere,megetpopulære borgmester i Es¬

bjerg, Henning Rasmussen, samlede stemmer både fra Varde og Esbjerg. Henning Rasmus¬

senfiknæsten11.000 socialdemokratiskestem¬

meriEsbjergkredsen, dobbeltsåmange somi Vardekredsen, og resultatet betød at Esbjerg

forførste siden 1918 gangikkevarrepræsente¬

ret i Folketinget. Henning Rasmussen blev valgt i Varde til han i 1994 trak sig tilbage fra

detpolitiske arbejde. Fra 1981 varVardekred¬

sen således magtfuldt repræsenteret på tinge

medkredsmandater tilbådeLauritsTørnæs og

Henning Rasmussen. Bortsetfra Henning Ras¬

mussensmandat har kunFremskridtspartieten kortereperiode vundetetmandat iVardekred¬

senved Ernst B. Schmidt.

Afslutning

Vardekredsen kan hævdesig vedathave fostret adskillige ministre.Tilbage i folkestyretsførste

årvar Rosenørn kirke- _ogundervisningsmini¬

ster,Erik Eriksenvarlandbrugsministerog se¬

nere statsminister, Nathalie Zahle først social¬

minister,senerejustitsminister,ogLaurits Tør¬

næslandbrugs-ogfiskeriminister. Socialdemo¬

kraten Henning Rasmussen var justits- og

indenrigsminister og endte sin karriere som

Folketingets formand.

Ved det senest afholdte valg i 1998 måtte

Varde for første _gang i den parlamentariske

SocialdemokratietsenestenavniVardekredsenerHenning Rasmussen,derfra 1981 repræsenterede kredsen-med god hjælp afstemmerfra Esbjerg. Billedet viser HenningRas¬

mussenpå Folketingets talerstol1990.

Fotoefter»Streger tiletportræt«, 1991.

Varde påtinge

historieopleveatingen afkredsens kandidater opnåede valg, alle mandater gik til andre op¬

stillingskredse. Ivar Hansen sadsikkert i Grind¬

stedkredsen, detoandre Venstremandatergik

til Ulla Tørnæs _og Preben Rudiensgaard, op¬

stillet i henholdsvisEsbjerg-^ogRibekredsen. I

desammetrekredse hentede Socialdemokrati¬

etdettepartis mandater hjem. Det der^engang

varVenstreshøjborg, den »sikre Venstrekreds«

var som så meget andet i politik ikke sikkert

mere.

Vardekredsensfolketingsmænd

Medlemmer med skiftendepartibetegnelser:

1848-48 Provst C. L.Tobiesen,Tistrup. Højre

1849-52 Amtsforvalter Lorens Hansen, Varde.

Højre

1852-53 GårdejerJens Nielsen Uhre, Tistrup.

Venstre

1853-55Gårdejer J. M. Bollerup Andersen,Øl¬

god. Nat.liberal

1855-64 Godsejer Ernst Emil Rosenørn, Voer¬

gård. Højre

1864-66Landinspektør C. F. Riis, Varde. Højre

1866-69GårdejerJens A. Vandborg. Højre

1869-73 Gårdejer J. J. Christensen, Heager.

NærmestHøjre Valgt af Venstre

1873-79Lærer Th.Kruse,Greve 1879-88GårdejerJ.A. Haastrup,

Ågård

1888-90Gårdejer Niels Møller, Letbæk

1890-1918 LærerSørenSørensen, Nr. Nebel 1918-35KlitplantørVilhelm Pinholt,Vejers

1935-68GårdejerErik Eriksen, Ringe

1968-81 Ekspeditionssekretær Nathalie Lind,

København

1981-94Fiskeskipper Laurits Tørnæs, Esbjerg

1994-98Gårdejer Henning Urup, Ansager

Valgt af Fremskridtspartiet

1977-81,1988-80 Kartoffelavler Ernst B.

Schmidt,Lyhne

Valgt af Socialdemokratiet

1981-94 Fhv. borgmester Henning Rasmussen, Esbjerg

Noter

1. Se AtlasoverDanmarks administrativeinddeling, 1984.

2.Valglovene af12/71867og17/31876

3. Denførste reform kom ivalgkredsordningen af 24/12

1894. Senereændringer skete i 1920,1953og1972

4. Se Verner Bruhn: Enhøjborg for Venstre, 1986, s.9f.

5. SeElberling: Rigsdagens medlemmer.

6.Vestjyllands Socialdemokrat 14/3 1909.

7.Somnote5

8.Nekrolog i Varde Avis 13/12 1886.

9. Mødeterreferetet iprotokollen for Bækkekredsen^-se VernerBruhn:Enhøjborg forVenstres.25ff

10.Friisberg: Soc.dem. Vælgerforening i Varde s.3

11.Vagn Dybdahl: Partierogerhverv, bd. 1,1969,s.94 12.Dybdahl II,s.114

13. Dansk socialhistorie, bd. 5, s,168f

14. Erik Rasmussen ogRoar Skovmand: Det Radikale Ven¬

stre,1955,s.49

15. Pressensudvikling i Ribe Amt, s.54

16. Talleneerfra A. Hviids: Allefolketingsvalg 1848-1892,

side 41

17.Tallene fra Hviid: Allefolketingsvalg...

18.Personoplysninger fra Elberling:Rigsdagens medlem¬

mer

19. Vardekredsen historie i Vestjyllands Socialdemokrat 14/3 1909

20. OmBollerup AndersenseD.E. Rugaard: Fremragende

danskebønder før og nu,1871, s.471samtPoul Bjerge:

Jens Mathias Bollerup Andersen i Samlinger til jydsk

historieogtopografi 3. rk. bd. 5,s.485-506 21.Elberling: Rigsdagens medlemmer

22.VardeAvis 1.-20.september1872

23.VardeAvis7.9. 1872 24. Varde Avis13/81872 25.21/91872

26. Senote4

27. Hviid: Allefolketingsvalg... s.196

28. Varde Avis6/1 1890

29. Vedvalget i 1910: 1685stemmermod769-Stat. Medd.

IV,bd. 35, hft. 2

30. Om kritiken afham,sebl.a. Varde Avis 21.og22. janu¬

ar1915.

31.NekrologoverPinholt iVestkysten 9/51940 32.Hartling: Erik Eriksen, 23

33. Se f.eks.BogenomErik Eriksen, s.32

34.En mindre artikel iVestjyder fortæller1971,s.13

35. Ibid.s.35

36. Se DanskBiografisk Leksikon og omden politiske ud¬

vikling i øvrigt generelt Danmarks Historie. Nekrolog i Vestkysten7/10 1972

37.JanderupogBillumsogne,I, 1979, s.276

38.Mundtlige oplysninger til forfatteren

39.11918 blevforholdstalmådenbenyttet førstegang,den endelige valgloverfra11/41920

VernerBruhn,født 1928, Darumvej 16,6700Esbjerg. Fhv. semi¬

narielektor, lokalhistorikerogforfatter til flere bøgeromEsbjerg

samtadskillige artikler bl.a.i Fra Ribe Amt.