Fra konsumtionen i Varde
AfH. K.Kristensen
Konsumtionenvargamle dagesmoms. Fraengangsidstimid¬
delalderenvar derlagten afgiftpå visselevnedsmidler, navn¬
lig på ølog vin. Den kaldtes accise eller blot sise, og da kon¬
sumtionen også var en forbrugsskat på levnedsmidler, som
opkrævedes ved købstædernes porte og havne, gik navnetfra accisenoverpådennyeskat, såmantalteomaccisebetjenteog
acciseboder, selv om det var konsumtionen, det drejede sig
om.
Den første konsumtion indførtes 1657, 21. juli, med ual¬
mindelig mange sukkersøde forklaringer og bedyrelser for at skaffe penge til den påtænkte krig mod Sverrig. For at man lettere kanse, hvad det egentlig drejede sigom, gengives her
§2iforordningen, derangiver taksterne:
»Af alt hvissom udi kiøbstederne indkommer tilatslachtis ellerforbrugis, detveresigafhvem ellertil hvis brugogbehof detverekand, skalgifvissomfølger.
afen oxe 1 rixdlr.
afenkoe 3 mrk.
afenkalfgammel Vt aar ogderunder 12sk.
af1 svin 12sk.
afetfaar eller lam 6sk.
afkiød,somslachtet i kiøbstederneatselgisindføris, halfsaa meget.
afhvertøndesaltetkiød, som ikiøbstederne indføris 1 si. dir.
af1 kalkonske hane eller høne 4 sk.
af1 gaas 1sk.
afetparender 1sk.
afetparhøns 1sk.
afetparduer 1sk.
af huer tønderoug,hvede eller biugsamt2tønderarre, sommaalis
(males) i mel ellergryn 1 mrk.
af hver tønde maltsommaalis 1mrk.
af 1 tøndeener 1mrk.
af 1ottingsmør 12sk.
der efter afstøreeller mindre vect.
af 1 lispundost 2sk.*)
*) 1rixdlr. (rigsdaler) = 6mrk. (mark),1mark= 16sk.(skilling).1si.dir. (slettedaler)
=2/3rigsdaler.Arre■ havre.1lispund= 8kg.
Disse takster blev fleregangeforandret, menprincippetvar det samme. Efter Carl Gustavkrigene blev skatten som lovet afskaffet, men kort efter indført på ny, (1671). Og si havde
man denne skat imereend 175år. Densidstedag iåret 1700 kom deren forordning, der sammenfattede konsumtionenog
»de 4 species« (vin, brændevin, saltog tobak, dvs. den gamle accise) og gavregler om terminsskat, folkeskat, omafgifter af
kroerog den egentlige konsumtion,»portkonsumtionen«, som
denkaldtes, da den betaltesved købstædernesporte.
For kontrollens skyld var købstæderne omgivet afet hegn,
mest diger, »volddiger« kaldtes de i Varde, ellermed grøfter.
På vedføjede kort overVarde, tegnet ca. 1835, servi hegnet, konsumtionslinien, angivet med en prikket linje. Mod syd følger den åen, hvorved Sønderport, der, selvom den lå en¬
somtlidt uden forbyen,dog låetstykke indenfor skellet.Fra åengikhegnet såmod nord udenomArnbjerg, hvornuTrap¬
pehuseneer, oghvor der antagelig var engrøft, hen til Øster¬
portvedVejlelandevej,derfra fortsatte liniensomethøjtdige eller vold langsmed og indenforenvej, der naturligt nokfik
navnet Nørrevold, og som for længst er blevet en gade med
sammenavn, hen til NørreportvedRingkøbinglandevej. Der¬
efter bøjede konsumtionslinien mod sydvest uden om nogle haver tilVesterportmed udfaldsvej til Vesterherredogkysten.
For at kunne gå uden om en anden gruppe haver dannede hegnet en knækket linie, hvorefter det gik mod syd til åen.
Disse hegn var rejst for at standse kreaturernes og konsum- tionssnyderes frie fart. Hver borger skulle vedligeholde sit stykke. I pløje- og høsttid brød man blot hulpå diget, »hvor
samme af gammel tid haver været« for at komme ud med redskaber og gødning eller ind med kornet. Derefter skulle
Tegning af udsnit af kortover Vardeca. 183}. Opmåltaf C. Heinen, afko¬
pieret af U. P. Haahr. a. Store kirke (Jacobi). b. Lille kirke (Nicolai),
c. Ridstuen. h. Torvet, i. Skovbogade. k. Østergade, n. Kræmmergade.
p. Konsumtionslinien.Desortepartier angiver bygningermedoguden gårds¬
plads. —
hullet lukkes, ellermanskulleholdeet »stændigt« ledpåste¬
det. Atvolddigerne alligevel ikke kunneforhindre smuglerier harjegnævnteksempler på i FraRibeAmt 1971.Et»stændigt«
led var der over Pramstedvejen, der førte ud til Vardes havn ved Pramstedet. Varerne, som lossedes dér, skulle dog være fortoldet i »Vardes toldsted udi Hjerting«. Borgerne havde selvfølgelig friadgang til byens havn, menforatkommegen¬
nem leddet, måtte de værs'go låne nøglen til bommen hos ejeren af gårdsmarken, dvs. en del af den gamle kongsgård Vardehus'jord, som vejen gik henover. Derernok også truk¬
ket kreaturerpå græsud af dette led, skøntdeegentlig skulle
gennem en af portene. Vi ved, at i Ringkøbing havde nogle fiskere deres fårgående pånoget magertgræsland vedfjorden,
og man fandtdet urimeligt at forlange, at de skulle trækkes
gennem porten. En toldbetjent, Børge Thorlacius, der var mere end almindelig tjenstivrig, konfiskerede fårene, når fiskerkonerne kom trækkende med dem langs fjorden, hvor¬
ved toldinspektøren fik et grueligt vrøvl, og fiskerne blev så rasende,atde bankede Thorlacius.
Lige så lidt som volddigerne var fæstningsværker, havde
porteneheller ikkesværetårne, menkunenbom eller led, der kunne standse trafikken. Dervar 4 med navne efter verdens¬
hjørnerne. Ved siden af hver bomvarder en accisebod, hvor
en accisebetjent opkrævede konsumtionen. Husene kaldtes også bomhuse. Gamle brandtaksationergiver kortfattede be¬
skrivelseraf bygningerne. I entaksationsforretning 1799 næv¬
nes »Ved Østerport. Jørgen Nielsen Muff. Et husi sønder og nør, 5 fag 12'A alen vid, 1 etage høj, grundmur, teglhængt,
til indværelser, vurderet til 280 rdl.« Dernæst følger i listen:
»Nørreport. Hans Nielsen, lejevåning. Et hus isønderognør, 3 fag, 7% alen vid, 1 etage høj, grundmur, teglhængt, til indværelser, vurderet til 120rdl.« Ejeren avlsbruger Hans Niel¬
sen boede i øvrigt i sin gård i Skovbogade (Storegade), som
adskilligeandre ejede han huse, somhan lejede udforpåden mådeatfrugtbargøreenkapital.
FRA KONSUMTIONEN I VARDE 413
VI
. ■ Al
Accisebod vedØsterport. Herren i havelock oghøj haterliteratenLudvig Murtfeldt.
Ved en taksation 1818 havde prokurator Hans Bachs enke densydligste gård i Skovbogade. Hertil hørte»ethusi sønder,
3 fag, bindingsværk, tavlmur, tegltag, til accisebod, vurderet
til 190rbdlr.« Det lå påvestreside afgadenogvar boden ved Sønderport. - Deteråbenbart Vesterports bomhus, dersam¬
tidignævnes som liggende i Hospitalsgades (Vestergades)syd¬
ligeside næst efterhospitalet (den ældgamle middelalderlige stiftelse). Boden lå, hvor Ford i mange år har haft domicil.
Taksationen omtaler kun stedet således: »Niels Kirkemans le¬
jehus, grundtakst nr. 160. En længe, 3 fag, grundmur, tegl¬
tag, til stue, kammerogkøkken. Vurderet til 480rbdlr.« Selv boede Kirkemanpåden anden side hospitalet ienvinkelbyg¬
ning på i alt22fag, omfattendebåde staldoglade.
Accisehusenevar allesmå, de tre kun på 3 fag, men solide bygninger af grundmur, undtagen bodenvedVesterport, der
var af bindingsværk, men dog med tavlmur, og alle havde tegltag,mens mangeandre bygninger istaden endnu dengang
Accisebod vedNørreport.
havdestråtag. Boden ved Østerportvarlangtdenstørste på 5 fag, og detvar 12 Vi alen vid. Huset står endnu, dog i stærkt ombyggetogændretskikkelse,somVoldstinr. 1.
I den førnævnteforordning fra 1700 bestemmes det bl.a.,
at af varer, som blot føres igennem byen, skal ikke svares konsumtion. Videre hedder det: »Befindes nogenatbegåun¬
derslæb til kongens rettigheds formindskelse, enten med va¬
rernes aflæggelse uden for porten eller hemmelig fordølgelse
icarosserog vogne, høe-, halm- ellersandlæs eller i sækkeog klæderog ej alting oprigtig angiver og consumtion deraf er¬
lægge«, da skullevarerne konfiskeres ogforfalde til den, som
opdagede det. Betjentene blev derfor særdeles omhyggelige posekiggere. I Ovtrup kaldte man i forrige århundrede en
særlignysgerrig mand»æbetjæntve æVæsterpurt!«
Foratkonstatereomdervarnogetfordulgti hø-, korn-eller sandlæs, havde betjenten en»søger«, enjernstang, han kunne jage ind i læsset forat mærke, om den skulle støde på noget
mistænkeligt. I hver af de 4 boder fandtes en sådan søger.
Sluttelig harmani altfald ved enaf boderne benyttet enfin kårdestok, dvs. en lige kårde i spanskrørs skede, der kunne
Accisebod vedSønderport.
FRA KONSUMTIONEN I VARDE
brugessom en uskyldig spadserestok. Fæstetafsluttedes med
en pyntelig knap og havde et hul til læderstrop. Den er nu havnet på Varde museum. I Ribe kunne betjentene sagtens klare arbejdet i 1700-tallet, for da var der til stadighed en underofficer stationeret i hver afbyensporte. Dehjalpmedat holde orden. Den egentlige grund vardog den, at de skulle påse, at ingen soldater tog ud af byen uden pas. Skønt det udtrykkelig var fastslået, atalle porte måtte bruges, nårman ville ind eller udafbyen, skete detdogiVarde,atenporttil stadighed var lukket. Det skyldtes, at konsumtionen va^.ud¬
forpagtet til den mægtige og myndige borgmester Laurids Thordsen, der også var en grisk herre, og for at forøge over¬
skuddet afforpagtningen lukkede han Østerport og henviste trafikken til Nørreport. Derved sparede hanen accisebetjent.
Den følgende forpagter, rådmand Laurids Nielsen, brugte
sammetrafik. Til sidst komsagendogforretten, og 1720blev Østerportatteråbnet.
I ældre tid var det almindeligt, at købstæderne rundt om¬
kring havde konsumtionen eller en del af den i forpagtning.
1663 havde Varde (borgmestre og råd) forpagtet maltaccisen
for 35 rdl. Pengene blev ikke betalt til tiden. Tolderen Jac.
Bjørnsen havde »tit og ofte gjort anfordring«, men pengene komførst, da han for længst havdeindsendtheletoldregnska¬
bet.Detvarjounderforarmelsen efter Carl Gustavkrigene.
Ifølge en forordning af 15. okt. 1778 skulle der ligge et
eksemplar af konsumtionsforordningenogtariffensamt et sæt
seglogstempler hos betjentene. Åretefterblevendelaf dette sendttilVarde.I 1790-ernegennemførtesenstørreomordning aftjenesten ved adskillige toldsteder. Mantilstræbte enkom¬
bination af told- og komsumtionsadministrationen og samti¬
dig en adskillelse af inspektions- og kassererforretningen. I 1794 kom turen til Hjerting, hvor derhidtil havde været føl¬
gende overordnede tjenester: 1) konsumtionsforvalteren i Varde, 2) tolderen i Hjerting og 3) strandinspektøren. Der blev atter treoverordnede: 1) told- og konsumtionsinspektør
i Varde, 2) toldereni Hjerting og 3) strandinspektøren. Den gamle tolder Michael Muller i Hjertingtog afsked ved denne lejlighed (se Zise 1979, nr. 1), menskonsumtionsforvalterJes Mulvad i Vardefortsatte i det udvidede embede.
FRA KONSUMTIONEN I VARDE 417
sk&c£&
af
Spasi^k-r<pr>
3)<-£]Dsfc-£> a-f
S?>lu
C?-)figur i> hcvvcZ-
J
^fæstets /lorrtkncyj.
J-3. 79.
*5
Kirdcstok, brugtsom søger.Tegning 2/JørgenBruun.
Hanindsendte 1803 enfortegnelsetilgeneraltoldkammeret
overmaterialerne ved konsumtionen i Varde. Af denfremgår det, at der i hovedkontoretfandtes en stor vægt med jernba¬
lance og 11 lodder, 2jernbrændere til kvægets ud- ogind- brænding, 1 kornskæppe oget træskilt, 1 konsumtionssegl dl brug på kontoret (1), 1konsumtions inkvisitionssegl (2), 1segl tilstemplingaf malesedler(3). Disse tre segl havde man fået 1779- Endviderevarder eksemplareraf told-og konsumtions- forordningenog3 eksemplareraf denyeforordninger forem¬
bedsmændogunderbetjenteogforordningenomtillægsafgift
tiletskatkammerfond.
Ved hver af de 4 porte fandtes en justeret skippunds bis-
mervægt medstang, lænkeog reb, erjernstempel tilmilesed¬
ler(4),enjernsøger, ettræskiltsamteksemplarerafdeallerede
nævnte forordninger. Ved Sønder- og Nørreport havde man desuden en lygte. - Muldvad demonstrerede seglenes og
stemplets tilstedeværelse ved at forsyne indberetningen med laksegl, hvortil de var benyttet. Efter disse ervedståendeteg¬
ninger udført.
Nr. (1) konsumtionsseglet skulle brugesved alle forretnin¬
ger,til alle breveogdokumenter, ogsågavdetfrihed forporto tilgeneraltoldkammeret.
Nr. (2) brugtes, når der blev foretaget inkvisitioner, og det konfiskeredeforsegledes.
Nr. (3) benyttedes ved udstedelse af malesedler, kaldtes også møllesedler. En sådan stemplet seddel var bevis for, at konsumtionen var betalt af en portion korn til møllen. Alle købstadbeboere skulle betaledenne afgift, når de skulle have
nogetmalet i mel, gryneller skrå (knust eller grovmalet korn), hvorimod »bønderneogalmuen på landet«varfri.Hverborger måtteselv personlig eller ved egne folk ogikke ved ensoldat eller andentilfældigpersonstille på kontoretogopgive kvanta
og lade møllesedlen følge med kornet til møllen. Mulvads protokol er ordnet efter svinekorn, til brændevin, til mel, til
gryn og malt til øl. Vi nævner de først indførte poster for
FRA KONSUMTIONEN I VARDE 419
3seglog etstempelfra Varde konsumtion. 1/1 størrelse. TegningafJørgen Bruun. 1. Konsumtionssegl. 2. Konsumtionsinkvisitionssegl. i. Segl til malesedler.4.Stempel til milesedler.
januar 1779: Jeppe Bertelsen 3 skp. rug, afgift 12 skilling, hospitalet 4Vi skp. byggryn, 0skilling, kancellirådHeegaard (byskriveren) 4 skp. til øl, 32 skilling, justitsråd Bloch (by¬
fogeden) 6 skp. rugmel og3 skp. til øl, 48skilling. Endnu 86 skulle have malet i dennemåned, selv enligegamle skulle have lidt til øl og mad. For at forhindre hjemmemaling blev det forbudtathave håndkværne ikøbstæderne, kun sennepskvær-
nen vartilladt!
Smugleri og drilleri var »posekiggerne« jævnlig udsat for.
Ludv. Murtfeldt, dervar født i 1838, skrev i enavisartikel, at
smugleriogbataljer hørte»såatsige til dagensorden«. Detvar vel' nok overdrevent sagt, men begge dele skete i altfald ret
hyppigtogvel især med malesedler. Deroptrådte da i reglen
topersoner, den ene viste sig med en pose mednoget i, det
varkunsand, ogmensbetjenten løbefterham, smuttede den
anden ud til mølleren med kornet, malesedlen skulle ganske visthaveværetmed,menda møllerennæppe var nogenynder af betjenten eller af alt det malervæsen, har han nokbetjent kunden. Murtfeldt fortællerenhistorieom enbetjentBenned Hermansen, som en aften havde taget drejer Hans Svarrers dreng med boghvedegryn, som skulle smugles ind. Drejeren hævnedesig på den måde, athanen dagderefterudefra kom bærende med en sæk gennem porten, nægtede at standse,
menløb med sækkenogmed den råbende accisebetjentefter sig hen til torvet, hvor drejeren lod sækken glideover kirke- gårdsdiget, og mens betjenten ville anholde byttet, kravlede drejerens dreng ud af sækken, omgivet af et opløbaf leende
tilskuere! -Ja, sågrundigt brugtes drilleriet, atfor København
måtte regeringen ligefrem udstede en plakat om, at ingen
måtte »usømmelig begegne told- og.konsumtionsbetjentene«
- detgjaldtogsåskælds-ogukvemsord.
Nr. (4) var stemplet til miksedler. De brugtes, når vogn¬
mænd og fragtmænd skulle betale milepenge, 4 skilling pr.
mil for et par heste. Et par gange blev taksten sat i vejret, indenmilepengeneafskaffedes 1829.
Aftryk af de to »brændejern til kvægsind-ogudbrænding«
fandtes ikke i protokollen eller indberetningen. Men der
kunne være god brug for dem i Varde, hvor så at sige alle borgere drev landbrug, og desuden handlede mange af dem med kreaturer. Althornkvæg,somindførtes i staldenententil slagtning eller forat leve, skulle fra portensendes til hoved¬
kontoret med en passerseddel, og dér skulle dyrene brænde¬
mærkes på det ene horn. Kort efter resolveredes det dog, at sådant kvæg, man kun agtede at opstalde en tid, frit kunne indføres, imodatudførselensenerebevistes.
Af de dyr, borgerne selv havde tillagt, skulle der svares græsgangspenge. Deskulle betales inden 14dageførmortens¬
dag (11. nov.): 24 skilling afenhest, okse eller kvie, 4 skilling af etsvin, fårogged. Drejede det sig ometoldensvin, skulle betalingen først falde, nårsvinet slagtedes. Dakvæget isom¬
mertiden daglig blevdrevet udog ind afportene til jorderne
FRA KONSUMTIONEN I VARDE 421
uden forvolddigcrnc, kunne der indsmugles kreaturer i byen uden betaling af konsumtion. For at forhindre dette skulle også alledyr, tillagtaf borgerne selv, brændespå horneteller
mærkes iøret. 14 dage efter mortensdag skulle konsumtions- forvalteren ved hjælp af sit kvægregister konferere med en¬
hver, der ejede kreaturer, og således konstatere, om det op¬
staldede antal passede, og ligeledes ved Philippi Jacobi (1.
maj), nårdyreneskulle pågræs. Konstateredes der uregelmæs¬
sigheder, vankede dersværebøder.
Et par regnskaber over den Varde konsumtion viser, hvad disseafgifterkunne beløbe sig tilsom indtægtforstaten. Det gælder årene 1783 og 1803. Først nævnervi 1783: Maleværket
1158 rdl. - (1803) 1043 rdl., afgiften i porten 589 rdl. - 593 rdl, ved indførsel af levende kvæg 45 rdl. - 39rdl., ved kvæg tillagt i byen 11 rdl. - (er ikke nævnt i regnskabet 1803), milepenge 52rdl. -26Vi rdl.,græsgangspenge 113 rdl. -(ikke
nævnt 1803), afdet i byen slagtede kvæg 68 rdl. - 55rdl. -Af malepengene kom omtrenthalvdelenfrakorn tilbrændevins- fremstilling (347Vi td.) i 1803. Fraregnskabet 1783 kannæv¬
nes indtægtsposterne: folkeskatten 37 rdl., kopulationspenge
8rdl., stemplet papir3 rdl,forhandlingsafgift aftobak8 rdl., afgift af salt 65 rdl. 67 skilling. 1803 erder desudenfølgende
post: »Fra kommissionen for de 2. april qvæstede 180 rdl.«
Beløbet er en del af de frivillige bidrag, der i alt kom til at
udgøre2 Vi td. guldogindsamledessom enhjælptil de sårede
ogdefaldnes efterladte fraslaget påreden2. april 1801, dette mærkelige slag, der kom til at betyde en opvågnen i dansk digtekunst og åndsliv og en vækkelse af folkets national- og enhedsfølelse.
Udgifterne drejede sig først og fremmest om lønninger.
1803 fik kassereren 130 rdl., overbetjenten 100 rdl., toldin¬
spektøren 65 rdl., toldkassereren 24 rdl. + tillæg 5 rdl. 46 skilling, toldoverbetjenten i Hjerting 104 rdl., 6 underbc- tjente i Varde fik hver 1 rdl. 16 skilling i ugentlig løn, i alt årligt 364 rdl. Desuden fik told- og konsumtionsbetjentenei HjertingogVarde25% af toldintradernes overskudtildeling.
Ogder kunnefaldenogetaftildemved konfiskationer.Hertil
kom sihuslejeudgifter:
Hovedkontoret 18rdl.
Boden vedSønderport til de derudi kvarteredeto betjente.... 13rdl.
Bodoghusforenbetjent ved Nørreport 14rdl.
For1 betjentved Østerport 5rdl.
For1 betjent ved Vesterport 5rdl.
Foren6. betjent 5 rdl.
Lønningerogleje blevda852rdl.80skilling.
Der var købt bøger og journaler, og der var betalt lys og varme ihovedkontoret. Sønder- og Nørreportfor omkring 10 rdl. hvertsted, mentil»enanden betjent« (velvedVesterport) 6 rdl. 48 skilling. Og såvarder givethospitalet i byen 10rdl.
For ind-ogigen udførte kreaturervarder tilbagebetalt 8 rdl.
(1 rdl. pr. ko), købmændene Tranberg, N. Thorsen og løjt¬
nant Schultz havde fået tilbagebetalt 75 rdl. 38 skilling for videresendtevarer.
Pilandet svaredemanhartkornsskat, og varved betalingen ikkeplagetafsamme omstændige ordningsomi byerne. For¬
skellige skattersomfolkeskat, kopskat (aftyskKopf), kopula- tionspenge ved visse vielserm.m., somikkeer nærmereomtalt i ovenstående redegørelse, skønt de egentlig var knyttet til konsumtionen, skulle også svares på landet. Men dertil kræ¬
vedes ikke hele detapparat somhosportkonsumtionen. Netop denne skattelovvarmed tilat gøreskellet mellemlandog by tydeligere. Denvarmed tilat gørekøbstaden tilenlilleverden forsig,forskellig fralandmændenes.
KILDER
HovedkildenerVardetoldregnskaber, navnlig pakkerne11, 12, 13og16samt 1662-82.DesudenCorp Const Dan VI326ff. Schous forordn,nævnte4rsamt V 398. Varde brandtaksationer B82 g-6. Hardsyssels årb. 1943 91. FraRibe Amt 1971655f. Ribe BysHist.1730-1820, 1.halvbd.215.
- Jeg takker pens. førstelærer Jørgen Bruun, der har været så venlig at skænke sine smukketegninger til denne artikel.
