Johannes Steenstrup som folkevise- og stednavneforsker

J. A. P. Gissel

Johannes Steenstrup blev 90 år gam m el og var aktiv i sin forskning lige til det sidste. Også i andre henseender holdt han sig i form - cyklede således, til han var over de 80. Fra 1882 til 1917 var han pi'ofessor ved Københavns Universitet. Ved f.eks. at holde forelæsninger om “de Danskes Forhold til Naturom givelserne" fra begyndelsen a f historisk tid til sam tiden (1905) viste han sans for de lange linier i historien, før begrebet var opfundet. H an virkede dog mere gennem sit forfatterskab end gennem sine forelæsninger. H ans “stam m ende sæ tninger m indede om et ikke alt for vel udarbejdet

Johannes Steenstrup som folkevise- og stednavneforsker

Jon A.P. Gissel

Fortid og N u tid oktober 1993, hefte 3, s. 215-234.

Allerede i sin sam tids historikerm iljø stod Johan n es S teen stru p som en respekteret, m en isoleret skikkelse. E ftertiden h a r v æ ret tilbøjelig til at overse ham , fordi in teressen h a r koncentreret sig om den radikale h isto rik ertrad itio n , der blev gru n d lag t a f S teen stru p s sam tidige Kr.

Erslev. Jon A.P. Gissel arg u m en terer i denne artik el for, a t S teen stru p forstås bedre og frem står m indre isoleret, hvis m an ser ham i sam m en­

hæ ng m ed h an s konservative åndsfæ ller inden for andre fagom råder - h er navnlig E rn st von der Recke. S teen stru p s synteseevne, h an s tv æ r­

faglighed og h an s bevidsthed om alt in tellek tu elt arbejdes tidsbundet- hed er træ k , som m å give h an s forfatterskab øget interesse i dag; det sam m e gæ lder h an s vilje til a t se den danske k u ltu r i en europæ isk sam m enhæ ng. Og h an s kom bination a f intuition og k ritisk sans skabte ikke en indre m odsæ tning, m en v ar dybt forankret i h an s livs- og videnskabsopfattelse.

Jon A.P. Gissel, f. 1961, cand.m ag. Adresse: Rugkæ rgårdsvej 12, 2630 T åstrup.

Jo h an n es S tee n stru p (1844-1935) v ar en a f de store skikkelser i d ansk histo ­ rieforskning i årtiern e om kring å rh u n ­ d redeskiftet, og h an s interessefelt rak te lan g t ud over alm indelig politisk histo­

rie. P å en ræ kke om råder, der b redt kan betegnes som k ultu rh isto risk e, h a r h an ydet en grundlæ ggende eller foregri­

bende indsats; ud over de to em ner, der behandles her, k an næ vnes, a t h an fan d t på a t skrive om den danske kvin­

des historie på et tid spu nk t, da det ikke v ar alm indeligt blan dt h istorikere at tage dette em ne op. S teen stru p er ikke så k en dt i dag, dels fordi eftertiden, in ­ den for faget historie, h a r v æ ret stæ rk t fikseret på den sam tidige Kr. Erslev, dels og i sam m enhæ ng herm ed fordi h a n som re p ræ se n ta n t for den nationale konservatism es grundholdning stod som en a f en ræ kke forfattere, der v ar i opposition til tidens sejrende ra d ik a ­ lisme, og som senere er blevet set gen­

nem deres m odstanderes briller. E rn st von der Recke, K.G. B røndsted og H en­

rik S charling k an næ vnes som andre eksem pler.

Inden for folkevise- og stedn av n e­

forskningen h a r h an nok altid væ ret an e rk e n d t.1 H ans in d sats inden for disse felter viser så stor indbyrdes lig­

hed, både i frem gangsm åde og i re s u lta ­ ter, a t det vil væ re rim eligt a t beskrive dem sam m en. D erved skulle både han s metode og h ans bredde blive belyst.

Inden d ette vil jeg søge a t placere S tee n stru p i en større ånd sh isto risk sam m enhæ ng ud fra to hovedsynspunk­

ter; H ans stilling i forhold til en tra d i­

tion inden for faget historie og h an s stil­

ling i forhold til sam tidige åndsfæ ller - de konservatives situ atio n efter 1870 - der naturligvis indgår i en større form for tradition. Endelig vil jeg give en oversigt over senere historikeres om tale a f S teenstrup.

Jeg skal understrege, a t ta n k en er a t skrive et stykke forskningshistorie, og a t jeg ikke føler mig kom petent til a t inddrage forskningens nuvæ rende

J. A. P. Gissel

sta n d p u n k te r inden for folkevise- og stednavneforskningen.

H istorism en

S tee n stru p slu ttede sig til den retning, som kaldes historism en. Den er m ildest ta lt ikke noget entydigt begreb, m en vil h er blive beh an dlet med sek u larise rin ­ gen som overordnet synsvinkel. S eku­

lariserin gen eller verdsliggørelsen be­

teg n er tank eg an gen s løsrivelse fra de religiøse rødder. Men den e r et sam m en­

sa t fænom en, der h a r s tra k t sig over flere årh u n d re d e r og ofte ikke betegner et direkte bru d med synsm åder og be­

greber, som s tå r i forbindelse med den religiøse verdensopfattelse, m en en op­

blødning a f dem eller tvæ rtim od en u h æ m m et udvikling a f dem, m ens de religiøse rødder kappedes over. Ranke, der sagde, a t ”jede Epoche ist unm ittel- b ar zu G ott“, v ar vel ikke for in tet op­

vokset i p ro testan tism en s og pietism ens hjem land; k ernen i de to bevæ gelser var jo det enkelte m enneskes um iddelbare

forhold til Gud.

Den bæ rende tan k e i historism ens brogede verden og i S teen stru p s h isto ­ riesyn er, a t de h istoriske stø rrelser skal behandles som individualiteter, og derm ed en afvisning a f a b stra k te gene­

raliseringer. H istorism ens rødder m å bl.a. ku nn e søges i den kirkelige h isto ­ riesk rivn in g m ellem reform ationen og den fran ske reform ation, m en det a l­

m indelige in dtryk a f den historiografi­

ske litte ra tu r er, a t denne baggrund ikke h a r h aft forfatternes in teresse.2 D et viser vel bare, a t de selv er sek u lari­

serede, derved a t de skiller den gejstlige fra den verdslige historieskrivning. Til­

svarende h a r teologerne ikke beskæ fti­

get sig m eget med historiografi. R esul­

ta te t er, a t det store om råde, som for­

bindelseslinierne m ellem teologi og h i­

storieteori udgør, er et m indre udfor­

sket emne. Jeg tro r ikke, m an forstår m eget a f historism en uden denne bag­

grund. H er er nogle hovedpunkter:

I perioden 1500-1800 fremkom ad ­ skillelsen mellem gejstlig og verdslig h i­

storieskrivning bl.a. ved, a t begge reli- gionspartiers historikere koncentrerede sig om kirkens historie. D er kom også betydelige frem skridt i behandlingen a f kilderne, som ikke m indst b en edikti­

nerne stod for. T anker i selve reform a­

tionen om, a t enhver burde læ se Biblen selv, og om det alm indelige p ræ ste ­ dømme kunne også frem m e m ere indivi­

dualistiske anskuelser. Hos yderliggå­

ende reform atoriske skikkelser som Se­

b astian F ranck (1499-1542) finder m an ta n k e r om, a t Guds hen sig ter lettere k an forstås ud fra historien end ud fra Biblen, og a t en rigtig selverkendelse er udg an g spu nkt for en virkelig tydning a f historien. Senere frem drog pietism en, der kæ m pede på en dobbelt front mod to in tellek tu alistisk e m odstandere, orto­

doksien og rationalism en, s tæ rk t den enkeltes personlige fromhed og em pi­

rien. Fysik og lignende videnskaber blev foretruk ket som ledende til fo rstå­

else a f Guds plan. Skriftfortolkningen (herm eneutikken) blev stillet i m id t­

p u n k te t a f det teologiske studium i ste­

det for dogm atikken. Og derfor får k ir­

kehistorien en frem træ dende plads som ud try k for de troendes erfarin g er og som noget, den enkelte k ristn e og ikke ku n de læ rde bør beskæftige sig med.

Det er ikke nok a t kende de ydre k ends­

gerninger, m en det indre trosliv er af­

gørende, m an søger mod en større psy­

kologisk forståelse, sam tidig med a t der d an n er sig en opfattelse af, a t den histo ­ riske afstan d gør det sv æ rt a t forstå for­

tidens tæ nkem åde.

Den store pietistiske h istorik er G ott­

fried Arnold (1666—1714) prøvede a t komme bag om kilderne og frem hævede k æ tte rn e på den officielle kirkes bekost­

ning. H an søger den enkelte troende i historien; m enneskenes sjæle er i cen­

tru m , personligheden er bevægende

k raft i h isto rien - ikke forstanden, men den sjælelige gru ndretning , viljen. H an brug er erfaringsm æ ssige, historiske a r ­ gu m enter sn arere end dogm atiske og arbejder med dokum entation, m eddeler ak tsty k k er m.m.

Jo h a n n G ottfried von H erder (1744- 1803) er en nøgleskikkelse ved overgan­

gen til det 19. årh u n d red es historism e.

H an er stæ rk t påv irk et a f pietism en i sit gennem førte individualitetsprincip, m en sam tidig viser seku lariseringen sig i, a t h a n udvider det fra a t gælde det enkelte m enneske til også a t gælde det enkelte folk. Begges væ sen er i deres dybeste g rund individuel, og forståelse a f de an dre kom m er a f forståelse a f sig selv; enheden i m angfoldigheden kom ­ m er a f en k elthedernes præ g a f Skabe­

ren. D ette er vigtigt, fordi det individu­

elle hos det 19. årh u ndred es h istorister, og navnlig de æ ldre, ikke er det tilfæ l­

dige og private, m en gen standens eg en t­

lige væ sen, det uforgængelige, som kom m er fra Gud. For H erder er den fø­

lelsesm æ ssige forbindelse m ellem sub­

je k t og objekt afgørende, erkendelsen er afhæ ngig a f følelsen; h a n opfandt ordet

”indføling( sevne)“.

Hos H erder findes organism etankens oprindelse: I b a rn e t og i folkets tidlige periode lægges grunden til det, der kom m er senere. P lan ten lu tre r frem ­ med stof til dele a f sig selv, grundlæ g­

gende æ n d ring er k an ikke komme ude­

fra; i det m indste m å det oprindelige blande sig m ed det nye. Det sam m e ved­

bliver ikke a t væ re det sam m e, men tem poet i udviklingen k an heller ikke sæ ttes op. D enne vegetative udvikling ledes a f Gud; alt liv er groende i ko n ti­

n u itet, m en foran kret i Ham. Helheds- bevægelsen kom m er ku n i gang ved utallige sm å en k eltk ræ fte rs m edvirken.

D et er ikke sv æ rt a t se, hvorfor H er­

der havde in teresse for folkenes urpo­

esi, h a n opfandt også begrebet folkevi­

ser. D et m å tte så m eget m ere væ re til­

fældet, som for ham den åndelige be­

vidstheds m edium er sproget, og poe­

sien er m enneskeslæ gtens modersm ål.

D er sker en betoning a f det nationale;

m ennesket bliver k u n m enneske gen­

nem sin plads i historien og traditionen.

Folkeslagene bliver til det, n a tu re n gør dem til. In d ividualitetsprincippet hos H erder hviler m ere på en forestilling om naturnødvendighed end på en k riste n tan k e om viljens frihed.

Leopold von R anke (1795-1886) er hi- storism ens hovedskikkelse, og hos ham er der endnu sam m enhæ ng mellem det egenartede hele og verdenshelheden.

Det overordnede, den bagvedliggende åndelige helhed k an k u n anes gennem et nøje studium a f enkelthederne. H er­

til anvender h a n ikke blot de m etodiske landvindinger inden for eksegesen, den klassiske filologi og den tyske retshisto- riske skole angående kildens trovæ rdig­

hed og dens baggrund, m en også krav et om, a t enhver histo risk størrelse k un m å dømmes ud fra situationen og sine egne iboende love. Isæ r er det staten som individ, der in teresse rer ham ; den store civilisatoriske kraft. U denrigspoli­

tikk en får overvægten hos ham , og h an er enig med den hegelske skole i ved sta te n først og frem m est a t forstå re ­ geringen. Derm ed er h an s historie over­

vejende politisk historie, isæ r politisk interiø rku nst. H erhjem m e videreførte C aspar Paludan-M iiller R ankes ta n k e r med en sk arp k ritik med hovedvægt på politisk historie, m en også med den store h isto rikers geniale greb som sy­

stem ets højdepunkt og bekræ ftelse (di- vinationsgave).

De senere h isto rister videreførte den tekniske side a f R ankes virke, tran g en til em piri og enkeltundersøgelser, men opgav ta n k en om en bagvedliggende å n ­ delig enhed. I sam m enhæ ng herm ed kom en endnu stæ rk ere betoning a f s ta ­ te n og a f den stæ rk eres ret; i den p reu s­

siske skole m edførte dette, a t historien skulle tjene nutidens politiske sta n d ­ pu n kter. Men det k unne også som hos Erslev forenes med positivism e, således a t den m oderne videnskab pr. definition

J. A. P. Gissel

antoges a t væ re u p a rtisk og derm ed i stan d til a t fælde ufejlbarlige domme.

H istorism en v ar en del a f den store ro m antiske bevægelse gennem hele det 19. århundrede; ønsket om a t søge det oprindelige, den dobbelte bestræ belse efter det k a ra k te ristisk e og det alm en­

gyldige, det anelsesfulde og divinations­

ta n k e n er rom antiske ideer. Også den n ationale in teresse er ro m an tisk - m an tæ n k e på folkevisernes store betydning for rom an tik k en både litte ræ rt og m usi­

kalsk, en betydning der kulm inerede med Chr. R ichardts og P ete r Heises opera Drot og M arsk fra 1878. H er er ikke alene em net ta g et fra M arsk Stig- viserne, og e n k eltp artier er p ræ get a f folkevisen, m en te k st og m usik tils træ ­ ber som helhed en folkevisestil. Men for de nationale y trin g er m å m an ikke glemme, a t ro m antik ken v ar m eget in ­ ternatio nal; kun hos dele a f den n atio ­ nalliberale og stæ rk t skandinavistiske generation kom der en tilbøjelighed til a t søge altings oprindelse i det oldnordi­

ske. Hos nogle blev det n ationale nok en slags erstatningsreligion. Hos Steen- stru p forsvinder ta n k en om helheden i m angfoldigheden aldrig, og h an kan sam tidig siges a t adskille sig fra de næ v nte h isto rister ved a t tage så m ange k u ltu rh isto risk e em ner op; noget som til gengæld er i bedste overensstem ­ melse med rom antikken. I den hen se­

ende kan h an siges a t have v irket i sam m e retn in g som Troels-Lund. Det indgår også i sam m enhæ ngen, a t på et tid sp unk t, da faget historie v ar ved at afgræ nse sig sk arp ere udadtil, var S teen stru p den, der kom udefra; han v ar ju ris t a f uddannelse og h a r selv u d ­ talt, hvor m eget den retsh isto riske skole betød for h am .3 M odsat Erslev, som i hele sin uddannelse fæ rdedes in ­ den for faget og f.eks. hørte P aludan- M ullers propæ deutiske forelæ sninger, hvad S tee n stru p ikke gjorde, og rejste til B erlin for a t høre om kildekritik, hvorimod S tee n stru p opsøgte retshisto- rikerne.

De konservatives videnskabssyn

I den k u ltu rk am p , som fan d t sted i årene efter 1870, kom de konservative i de forskellige grene a f åndslivet til at m angle deres natu rlig e sam lingspunkt, idet det teologiske fak u ltet v ar svæ kket efter K ierkegaards angreb og diskussio­

nen om tro og viden i 1860’erne; senere a f in te rn uenighed om, hvorvidt teologi skulle væ re en videnskab som andre vi­

denskaber eller m enighedens præ ste- skole.4 D er kom dog ét sto rt udspil fra konservativ teologisk side, nem lig H en­

rik Scharlings historieteologiske syn­

tese M enneskehed og Cliristendom. In ­ te re ssa n t er her h an s frem hæ velse af det um ulige i en re n t objektiv histo rie­

skrivning: Den personlige E rfaring og Overbevisning danner forudsæ tningen for den verdenshistoriske Forstaaelse. - E n reen forudsæ tningsløs Betragtning a f H istorien ... vil aldrig faa andet ud a f H istorien end en Hoben forvirrede B e­

givenheder uden Plan, uden S a m m e n ­ hæng, uden Form aal.5 I sine Reisestu- dier videreførte h an tanken: K ritiken er paa eengang det nittende A arhundredes Styrke og Svaghed.... K ritiken har kun Betydning, hvor den har et givet G rund­

lag at arbeide paa; hvor et saadant mangler, kom m er K ritiken til at svæve i Luften og medfører H oldningsløshed og U sikkerhed. 6 E n tidlig advarsel mod re ­ lativism e.

Men i hovedsagen kom de konserva­

tive til a t kæ m pe re t alene inden for deres respektive om råder. Det vil h er væ re a f sæ rlig in teresse a t se på deres holdning til det nationale. N aturligvis er de nationale (og forsvarsvenlige), men de er det ikke i skan d in av istisk forstand. Tværtim od lægger en stribe udsagn i fo rfattersk ab ern e afstan d til dansk ern es stem ning efter T reårskri- gen sam tidig med, a t de n æ re r stor re ­ spekt for en skikkelse som Carl Ploug.

S k arp t er det u d try k t a f E rn st von der Recke i indledningen til Plougs E fter­

ladte Digte : ... det nationale S kry deri,

Også E rn st von der Recke (1848-1933) blev gam m el og var aktiv i en høj alder. Som digter repræsenterede han et rom antisk skønhedsideal og vendte sig im od naturalism en. H an havde stor succes m ed skuespillet “Bertrand de B orn“ i 1873, skrev m ange lyriske digte og er en ctf vore mest komponerede digtere. Senere gik han mere og mere over til en videnskabelig behandling a f d ig t­

ningen, først som metriker, siden som folkeviseforsker. H ans selvtillid vakte til tider anstød, men hans videnskabelige arbejder er uhyre solidt funderede. Han havde udpræget aristokratiske sym pa­

tier og interesser, frem hævede visernes oprindelse i adelen og tilegnede sit værk “D anm arks Forn- viser“ til Odd-Fellow-ordenen i D anm ark. K arakteristiske for ham er nogle ord, han skrev under et portræ t a f Estrup: Held den, som gaaer mod Tidens Strøm / til Tidens eget Gavn: / Den vaagner dog

engang a f Drøm / og kranser Heltens N avn! - Fotografi i Det Kongelige Bibliotek.

der i Perioden 1848-64 stak Hovedet stæ rkt frem hos visse sam tidige Digtere, og som i Virkeligheden er tydsk i Ordets sletteste Betydning, var ham så fjernt som m u lig t.1 Jæ vnfør også Reckes digt til Ploug i h an s B landede Digte og digtet Sophia A m alia (En Protest): A t en tydskfødt D ronning var D anm ark gods - skrevet på et tid sp u n k t, da "Jam m ers­

m in d e t ellers dom inerede billedet. L it­

te ra tu rh isto rik e re n Ju liu s P alu d an u d ­ try k k er den sam m e skelnen mellem skandinavism en og personligheden Ploug i sin m indetale for denne.9 Også K.G. B røndsted ta le r om vort davæ ­

rende H ovm od sam tidig med, a t der ikke er tvivl om, a t Ploug h a r en stor plads i hans h je rte.10

P å sam m e m åde m æ rker m an viden­

skabeligt en afstan dtag en fra sk an d in a­

vism en hos dem. Ju liu s P alu d an bebrej­

der således N.M. P etersen og Carl Ro- senberg, a t de kun så på de nordiske kulturbevæ gelser, O ldnorden eller for­

holdet til de andre nordiske lande uden a t sam m enligne med de europæiske:

(L itteratu ren ) m aa skildres paa de store alm indelige C ulturstrøm ninger s B ag­

g r u n d, n I Reckes m etrik og folkevise- forskning kom m er det gang på gang til

J. A. P. Gissel

udtryk. I sin d isp u ta ts afviste h an Svend G rundtvigs, N.M. P etersen s og Carl Rosenbergs forsøg på a t aflede vi­

serne a f olddigtningen, bl.a. ved a t vise, at bogstavrim i m iddelalderen forekom­

m er sjæ ldent og i h v ert fald ikke oftere, end a t det k an væ re en tilfæ ldighed.12 I en anm eldelse a f en fran sk oversæ ttelse a f nordiske folkeviser skriver han: Der er lid t a f e n Forgudelse i P ineaus E nthu- siasm e for vore Viser, som vi Nordboere let kunne tilgive, men som neppe kan staa for k r itik. 13 M an k an også se P.A.

Rosenbergs indsigelse mod, a t D an­

m a rk før 1870 skulle have isoleret sig:

Vor G uldalders store Digtere lærte alle a f E uropa.14

M an finder endvidere hos de konser­

vative en afstan d til positivistiske fore­

stillinger om en re n t objektiv viden­

skab, jf. Scharlings ovenfor citerede u d ­ talelser. Tydeligt m ener således K.G.

B røndsted, a t h istorien skal indeholde livsvæ rdier, ligesom ku nsten: Den saa- kaldte H istoriens D om “ har i m ine Øjne intet m ajestæ tisk eller inappellabelt ved sig, eftersom den kan kuldkastes naar- somhelst, ikke blot ved nye Kendsger­

ninger, men ogsaa ved nye B elysn in ­ ger. lo Og: A andshistorien er nødt til at være karakteriserende, det er (mere eller m indre) døm m ende ... den er jo ikke selvregistrerende ... der er aldrig skrevet og kan aldrig skrives en Aandshistorie uden præget a f Forfatterens moralske S ta n d p u n kt, hans positive eller negative Forhold til godt og o n d t.16 S teen stru p in d tag er h er n æ rm e st et m ellem stand­

punkt; h a n finder R anke for kølig, men G rundtvig for ivrig efter a t fælde donune. H an skriver: De H andlinger, Begivenheder og Personer, som H istori­

keren naar til at kunne frem stille, skal han vel ikke undlade at bedømme, men han skal vogte sig for at gøre dette til en Hovedopgave for sit Arbejde. Thi først og frem m est gæ lder det for ham at forstaa og at forklare;17 dette er m eget histori- stisk. M en a t forstå er ikke det sam m e som a t forklare; n å r forskeren forklarer,

ser h a n ind ividualiteten i en større sam ­ m enhæ ng og er m åske ikke ved a t afsige dommen, m en nok ved a t opstille p ræ ­ m isserne. Den sam m e både-og-holdning specielt med henblik på det nationale kom m er frem i en avissam tale fra 1924:

Im ellem C hauvinism en og den kly n ­ kende H istorieskrivning er der et meget stort S prin g - der er en Mellemvej, som hedder den rolige Betragtning. Det er den rigtige.... N a turligvis er det um uligt at skabe en objektiv H istorieskrivning, fordi enhver H istoriker m aa skrive u d ­ fra sin subjektive Opfattelse a f Begiven­

heder og Personer - men at vi i alle L ande stræber efter at se Tingene ogsaa fra M odstanderens S ta n d p u n kt, er dog

vist.18

De egenskaber, S teen stru p frem h æ ­ ver hos brygger Jacobsen - personlig religiøsitet, udadvendt p ra k tisk evne og offervillig ku n stb egejstrin g - er gennem gående i fo rfattersk ab et.19 Den n æ re sam m enhæ ng mellem etik og psy­

kologi er k a ra k te ristisk for disse forfat­

tere; b lan dt talrige eksem pler k an n æ v­

nes Thom as Langes noveller E n Sonnet a f A d a m Homo og E t Portræt.20 M an finder den også hos S teen stru p f.eks. i skildringen a f Knud den H ellige.21 F an ­ ta sien er nødvendig i kunsten: Ju liu s P alu d an påviser i sin bog om Zola,22 hvordan forfatterens fan tasi gang på gang gennem bryder n atu ralism en s pro­

gram og får ham til a t forsynde sig mod sine egne teorier; m en den er det også i videnskaben: S teen stru p frem hæ ver, a t den er en nødvendighed for h isto rik e­

ren, der skal søge oplysninger, ligesom indlevelsesevne, den indtræ ngende For- staaelse.23

I E rslevs skygge

L itte ra tu re n 0111 S teen stru p er beg ræ n ­ set; n å r Povl Bagge skriver om histo rie­

forskningens videnskabelige k arak ter, u n d lad er han h elt a t om tale Steen- stru p s svar til E rslev;24 det sam m e gæ l­

der K arsten Thorborgs Arbejdspapi­

rer,25 I historiografiske frem stillinger spiller h a n også en ringe rolle. K nud F abricius’ g enn em brud sartikel om taler ham k ort og k on tan t, slutter sig ku n del­

vis til den nye Methode, anlægger et a ri­

stokratisk H elhedssyn og nærer en rent personlig Kærlighed til de a f ham be­

handlede E m ner.26 Den sidste bem æ rk ­ ning er ikke m in dst k a ra k te ristisk for positivism en ved a t opfatte det som ne­

gativt, der for S teen stru p sn arere h a r v æ ret en forudsæ tning. Den historio­

grafiske d ebat i 1970’erne beskæftigede sig h elt overvejende med Erslev og Arup.

Ellen Jø rgensen h a r givet en fyldig, bibliografisk præ get og re t positiv om­

tale i D ansk Biografisk Leksikon.27 Af S teen stru p s teori g år h u n n æ sten kun ind på h an s k ritik a f E rslev i D agbladet 23. m a rts 1891. Også Thelm a Jexlev gi­

ver en re t positiv om tale i indledningen til udgaven a f S teen stru p s stu d ier over den danske kvindes historie - frem hæ ­ ver h an s beskrivelse a f renæ ssancens betydning for kvindens stilling - og k a l­

der Nogle O m rids a f m in Virksom hed som Universitetslærer for den bedste in ­ troduktion til S tee n stru p s fo rfatter­

skab.28

Je n s H enrik Tiem roth om taler S teen ­ stru p i forbindelse med de radikale h i­

storikere; betegner ham som tilhørende en æ ldre k ritisk skole, med et herm e­

neutisk, rom antisk m enneskesyn og en h isto ristisk verdensopfattelse, med et in tu itiv t, subjektivistisk erkendelses- ideal og et uhyre bredt em nevalg, der tilsam m en giver en sy ntesehistoriker.29 Je n s Chr. M anniche h a r i sin d isp u tats om E rslev modvilligt indrøm m et, a t S teen stru p nok v ar overlegen i en vis teo retisk sam m enhæ ng (den h erm en eu­

tiske cirkel), m en h a n søger dog a t undgå konklusionen ved a t skyde på hans i det hele konservative in d stil­

l i n g 30 M anniche h a r et problem: D er er noget, der ikke p asser i skem aet - bogen er ikke for in tet skrevet i 1970’erne -

h a n bruger sit forudfattede billede af S tee n stru p til a t afvise et træ k , der pe­

ger i m odsat retning, og viser derm ed det selvbekræ ftende i en såd an ibåssæ t- ning, i stedet for a t undersøge det in te r­

essante i, a t en konservativ havde set læ ngere end en radikal. N u er M anni­

ches æ rinde jo ikke S teen strup , m en E r­

slev, m en h an afsk æ rer sig også fra en m ere n u an ceret opfattelse a f denne ved a t affærdige S teen stru p på denne måde.

Derimod skriver Kai Hørby, a t S teen­

stru p i lan gt højere grad v ar tilsta n d e ­ nes end begivenhedernes h isto rik er og ydede en væ sentlig m etodisk in d sats på et højere forskningsniveau end den ele­

m entæ re kildekritiks. H an frem hæ ver h an s åndelige bredde og m enneskelige rigdom, m en m ener dog, a t h an s bind af D anm arks Riges Historie viser en over­

dreven pietetsfølelse over for Saxo.31 E n fyldig og i vidt omfang forstående og anerkendende om tale er givet a f Leo T andrup i D ansk Biografisk Leksikon;32 h a n g år næ rm ere ind på S teenstru p s tank ev erd en og teori, frem hæ ver H isto­

rieskrivningen fra 1915 som teoretisk væ rk, m en slår sig til gengæld løs i be­

stræ belsen på a t presse S teen stru p ind i gængse forestillinger om en ’Victoria- n er“. U dtalelsen: H an så ikke forskerens n utidsbundethed v irk er m eget m æ rke­

lig ud fra de væ rker, som Tandrup selv h enviser til.

S teen stru p og von der Recke

Det forekom m er mig både med henblik på S teen stru p s holdning og på han s bredde a t m å tte væ re nok så givende a t sam m enligne h am næ rm ere med en a f h an s åndsfæ ller uden for faget historie som med de rad ikale historikere. H er er E rn st von der Recke oplagt, fordi de begge h a r forsket i folkeviser. De in ­ spirerede gensidigt hinanden, m en det, a t de begge v ar konservative, betyder ikke, a t de k an sæ ttes på én formel:

Recke er m indre national, m ere aristo ­

J. A. P Gissel

k ra tis k end S teen stru p . Hos S teen stru p går det nationale fæ llesskab og det i befolkningen selvgroede gennem hele fo rfattersk abet, Recke ser derim od en elite som ophav (... en D igtning a f Værd for S a m tid og E ftertid er aldrig seet at udgaa fra A n d et end det Lag, der sad inde m ed den efter O mstændighederne største Intelligens og høieste K u ltu r f3 og er m eget tilbageholdende i national henseende:

Det, at en Ting er dansk, er ingen Fordel, men - heller ingen Feil.34

Denne forskel v iser sig i deres folkevise­

forskning, ligesom forskellen mellem digteren og historikeren. Men begge hæ vdede den frie forskers stan d p u n k t over for ensidig system atisering og ånd- løst holdarbejde, S teen stru p i artik len Fri Forskning og Skole og m ere u n d e r­

fundigt i et h erlig t natu rb illed e N atur- følelsen overfor D anm arks Skove,35

hvori h an beskriver bøgene, der s tå r tæ t sam m en og lu kk er h inand en ude fra ly­

set, hvorimod egen s tå r frit, m en gerne ser ungdom m en om sig, Recke i u d ta lel­

sen om, a t h an g år sine egne veje uden a t agte så m eget på andres, og a t han tror, det giver større udbytte, end om det m odsatte kun n e siges.36

S teen stru p s individualitetsprincip kom m er k la rt frem i udtalelsen:

Vi har i Historien at gøre m ed et S to f a f en helt anden A rt end hvad der ellers omgiver os i N aturens Verden, levende eller livløst. Vi står overfor In d iv id u a li­

teter, saaledes som de frem træ der i Fol­

keslags, S a m fu n d s eller Personligheders Skikkelse.

Vi skal. vide, at S a m fu n d e t har en in ­ dividuel Karakter, opfatte og forstaa den, men ogsaa, at det til en anden Tid kan være undergaaet en Forandring og have skiftet S in d og Lune, Syn og S m a g .31

Netop ud fra sin opfattelse a f histo­

rien som in d iv id u aliteter skriver han også, a t en sam m enligning m å inde­

holde en vis en sarte th ed i de sam m en­

lignede led.38

Denne holdning p ræ ger S teen stru p s historiesyn og også han s forskning in ­ den for de to om råder: folkeviserne og stednavnene.

Folkeviserne

I 1891 udgav S teen stru p bogen Vore Folkeviser fra M iddelalderen. Den sid­

ste del a f title n er ikke det m indst vig­

tige: H an vil nem lig udskille de æ ldste viser og viseelem enter fra re n æ ssa n ­ cens. H an vil bestem m e m iddelaldervi­

sernes ydre form og indre indhold. I for­

ordet opstiller h an en hel serie a f mod­

sæ tning er m ellem det Gamle og det N ye, mellem det Oprindelige m ed den rette Tidskolorit og det tilfæ ldigt Paaheftede, m ellem Digterens originale Frem brin­

gelse og H ukom m elsens Feiltagelser, mellem den ægte og rette Tone med dens N a turlighed og Sim pelhed og det Uskjønne sam t - med et billede fra ti­

dens in teresse for kalk m alerier - m el­

lem livfulde Billeder og hvide Mure.

M an m æ rker sig også, a t h an h a r øn­

sket a t skrive en frem stilling, der v ar læselig for alle, og sæ tte r det n a tu rlig t i forbindelse med ud talelsen om, a t det er Folkets Fantasi, der h a r frem bragt vi­

serne. N år S teen stru p om taler folkevi­

serne som hin evig rindende Kilde, u d ­ try k k er h an også en holdning til dem som den æ ldste nationale digtning, der b æ rer kim en til alt det følgende.39

S teen stru p opstiller en ræ kke skelne­

m æ rker, som peger på renæ ssancens smag: E t frem træ dende lyrisk elem ent, det subjektive, brugen a f ”jeg “, direkte tilta le a f tilhørerne, m oraliseren og øn­

sker, ordsprog og alm ene sandheder.

Med inddragelse a f visernes oprindelige formål, dansen, n å r h an frem til, a t i de æ ldste viser, bo rtset fra omkvæd og ev entuelt første strofe, træ d e r sangeren selv m indst frem, hvorimod de næ vnte

1 1500-tallet skrev især adelsdam er viserne ned. Denne nedskrivning, “adelsoverleveringen“, står i m odsæ tning til den foregående tid, da man lærte viserne udenad, og de overleveredes m undtligt.

N edskrivningen fa n d t sted på et tidspunkt, hvor smagen nok havde skiftet, og viserne ikke længere brugtes som danseviser. Dette store håndskrift, “Karen Brahes folio“, er fra om trent 1550 og indeholder over 200 viser. Det har sit navn, fordi det nu findes i det bibliotek, som blev opbygget a f den lærde Karen Brahe (1657-1736), so?n altså ikke har noget m ed håndskriftets tilblivelse at gøre.

Biblioteket kom efter hende til Odense adelige Jom frukloster og beror nu i L andsarkivet for Fyn. - Foto W erm und Bendtsen.

elem enter tyder enten på en sen vise eller en sen tilføjelse, som u d try k k et

”det vil jeg for S andingen sige“, som han betegner som en fyldekalkslinie, der blev brugt, hver gang hukom m elsen svigtede. H an beskriver selv sin metode såd an ,40 a t h a n vil lave en ræ kke en ­ kelte undersøgelser og følge hver vej, så lan g t h an kan, og n å r sigtelinierne alle træ ffer de sam m e viser, m ener h a n a t væ re n ået til en rigtig inddeling. M an m å også sige, a t h a n h a r gennem ført enkeltundersøgelserne ud fra en u d p ræ ­ get følelse a f sam m enhæ ng, og Vore Fol­

keviser er en a f han s m est velformede og pæ dagogiske bøger.

H an søger altså som filolog a t analy ­ sere visernes form og som h isto rik er at

bestem m e de oprindelige lag. I et sæ r­

ligt kapitel gør h an rede for de h isto ri­

ske visers forhold til den begivenhed, de beskriver. Om ”Kongemødet i Roskilde“

siger han, a t den ligger m istæ nkelig n æ r på Svend Aagesøns krønike og slu t­

ter, a t den er en m iddelaldervise, men in te t h a r med det 12. årh u n d red e at gøre. Billedet a f dronning D agm ar mod­

siges ikke a f andre kilder, derim od ved vi ellers in te t om Bengerd, og det lyse billede a f hendes forgænger h a r k u n n et skygge for en dronning, der m aaske ikke ret havde vidst at gøre sig y n d e t; hendes sønners opførsel h a r k u n n et falde til­

bage på hende. H an m inder om, a t n av ­ n et i m iddelalderens løb kom til a t be­

tyde en ond kvinde, og an ser visen om

J. A. P. Gissel

Visen om dronning Bengerd i Anders Sørensen Vedels udgave. A nders Sørensen Vedel (1542-1616) var en borgersøn og teolog, der ved adelig protektion fik mange litterære opgaver. H ans ligpj'ædiken over Frederik 2. i 1588 er berømt. Som forstudium til en stor D anm arkshistorie udgav han i 1591

“J t H undrede Vduaalde D anske Viser“, den første trykte folkeviseudgave. H an omdigtede viserne og tilføjede moraliserende vers. E n del a f Steenstrups kritik gik ud på at kom m e bag om disse forandringer til visernes m iddelalderlige form. - Foto Det Kongelige Bibliotek.

B engerd for et m odstykke til Dagm arvi- sen fra en sen tid.

Kr. Erslev vendte sig imod d ette;41 h a n m ener ikke, den på noget p u n k t skiller sig ud fra hovedm assen a f vore v iser om h istoriske personer. H an tror, den er fra sam tiden og derfor et fuld­

gyldigt u d try k for folkets opfattelse a f B erengarias k a ra k te r. Netop derfor bli­

ver dronningens d ram atisk e endeligt for E rslev et eksem pel på den vid tg å­

ende digteriske frihed, visedigterne h ar haft.

”Niels Ebbesøn“ an ser S teen stru p for sam tidig.

En sam m enligning med E rn st von der Reckes forskning viser både gensidig in ­ spiration og en forskel i synsvinkel.

S teen stru p slu tte r sig h elt til Reckes afvisning af, a t folkeviserne skulle stam m e fra olddigtningen, undersøger i hvilke h ån d sk rifter, bogstavrim fore­

komm er, og i hvilke viser. P å dette g rundlag m ener h an, a t disse rim hæ f­

tes på efterhånden, og a t de stam m er fra den senere, kunstm æ ssige Tid. Men

h a n g år videre og finder en stor afstand fra sam tidig fæ røsk og islan dsk digt­

ning. P å disse øer levede stadig saga- og eddadigtningen, og viserne v ar k u n en gren a f en stor poetisk litte ra tu r, hvor det ene let ku nn e påvirke det andet, og hvor læ rde, isæ r p ræ ster, øvede større indflydelse, hvorfor viserne fik et mere bevidst og literært Præg.42

Linien m ed undersøgelse a f forskel­

lene i forhold til fæ røsk og islan dsk d igt­

ning viderefører Recke i en afhand ­ ling,43 hvor h a n på både sprogligt og em- nem æ ssigt g rundlag skelner m ellem en østnordisk og en vestnordisk vise- gruppe. I den sidste spiller jæ tte r og dværge og slæ gtshæ vn en frem træ ­ dende rolle; de danske viser med lig­

nende m otiver m ener h a n n u a t kunne bestem m e som indvandrede fra F æ r­

øerne. I sine Folkeviseredactioner44 sk ri­

ver h an, a t det er S teen stru p s fortjene­

ste at have sondret m ellem Visedigtnin- gens forskjellige Lag. E n sikker Tidsbe­

stem m else vil im idlertid vedvarende frem byde uovervindelige Vanskelighe­

der, idet neppe et eneste sikkert K rite­

rium nogensteds forefindes. - Til at p a a ­ pege en Vises absolut ældste Form ere vi ingensteds istand. Derimod gæ lder det om a t finde det poetisk m est tilfred sstil­

lende frem. V iserne skal ikke give k u l­

tu rh isto risk e oplysninger efter et rent archæologisk Princip.

Recke u d try k k er vel derved den se­

nere rom an tikers opfattelse med en æ n ­ d ret væ gtfordeling i forhold til guldal­

derdigterne; h a n h a r andetsted s u d talt, at Den kunstneriske S a n d h ed er a f en anden og højere A rt end den Faktiske, historiske, jeg kunne fristes til at sige tilfældige Sandhed, der i sin Løsrevet- hed som enkelt Fænomen oftest er en Løgn, ia ltfald en M eningsløshed for den ideale B etragtning.45 Sam m enlign Inge­

m ann: ... den i al betydende factisk S a n d h ed skjulte æsthetiske S a n d h e d.46 D et afgørende er her, a t Recke søger den æ ste tisk vellykkede tekst.

S teen stru p h a r vel i alm indelighed

m en t og i et enkelt tilfæ lde d irekte sk re­

vet, a t det m est Poetiske ogsaa er det Oprindelige. Jf.: Allerede disse Slut- ningsverses upoetiske K arakter viser dem hen til en sen Tid. Og: A t disse tre Vers hverken tone g a m m elt Flag eller poetisk kunne opveie de sim ple Linier i de andre Former, turde være sikkert.41 Recke, som vel sæ rlig h a r stu d eret de indvandrede viser, m ener ikke, m an k an antage, a t en såd an vil væ re m est fuldkom m en i sin første form i et frem ­ med land, m en a t der er tale om en proces, m edens G rundm otivet afstrei- fede det Frem m edartede og blev Kjød a f Folkets Kjød, Ben a f dets Ben, selve Ori­

ginaliteten kan være vunden succesivt.

Forskerens skøn er så afgørende, a t re ­ s u lta te t m å blive en gendigtning.48

S teen stru p fo rtsatte im idlertid sine undersøgelser over alder og sandfæ rdig­

hed.49 H an hæ vdede mod A.D. Jø rg en ­ sen og Kr. Erslev, a t en visedigter heller ikke dengang havde k u n n et omdigte sam tidige eller velkendte historiske be­

givenheder efter behag (jf. Erslevs oven­

for næ vnte artikel). H an udvikler sin tan k e om, a t tæ th ed ved en velkendt beretn in g uden selvstæ ndighed ikke ty ­ der på sam tidighed. U rigtighed kan væ re a f forskellig art; den k an bygge på et alm indeligt falskt rygte og h a r så næ ppe k u n n e t holde sig, n å r det blev opklaret. E ller den k a n stam m e fra et p a rtista n d p u n k t og tyder da netop på sam tidighed. Vigtig i S teen stru p s arg u ­ m en tatio n er h er sam m enligningen med an dre lande i sam tiden: D er er ikke eksem pler på, a t m an, u nd tag en i spot- teviser, h a r k u n n et lave sam tidige for­

hold om efter forgodtbefindende. Det krav, m an både i senere tid og i andre lande i m iddelalderen h a r stillet til en vise, er, a t den skal fortælle san d fæ r­

digt, som sagen n u er kendt. D engang h a r der også v æ ret en offentlig m ening, som sn arest h a r v æ ret strengere i sine krav, f.eks. i æ resspørgsm ål. D ette er et k a ra k te ristisk eksem pel på S teen stru p s realk ritik.

225

J. A. P. Gissel

E vald Tang Kristensen (1843-1929) var folkem indesam ler i stor stil og samlede hos den jyske landbefolkning ca. 3.000 viser, som han nedskrev direkte efter den m undtlige overlevering. Denne nedskrivning er grundlæ ggende for kendskabet til visernes melodier. En stor del a f forskningsdis- kussionen gå r på afvejningen a f denne overlevering i forhold til adelsoverleveringen: H vor er m iddelalderens dig tn in g bedst bevaret? - Maleri a f H ans Agersnap på Frederiksborgmuseet.

Senere prøver h an a t komme visernes oprindelse næ rm ere;50 h e r beskæ ftiger også h a n sig med ind vandring og a n ­ læ gger et europæ isk synspunkt: H an g år a tte r ud fra visens næ re tilk n ytning til dansen, peger på, a t også de franske viser h a r omkvæd, og a t disse h a r et lignende indhold som de danske. I Val- d em arernes tid sald er v ar forbindelsen med F ran k rig tæ t, og udsp ring et kunne væ re her. D erefter g år h a n næ rm ere ind p å om kvædet, et m eget lidt udforsket område. H ver vise h a r sit, som er for­

skelligt fra alle andres. De er m an g ear­

tede, og den enkelte vise bevarer sit op­

rindelige omkvæd u fo ran d ret gennem m iddelalderen. H er frem fører h a n også det synspunkt, a t viserne trods deres tilsyneladende k unstløshed i det skjulte

fulgte de streng este regler og fastholdt sine én gang valgte udtryk.

Recke afsluttede sine folkevisestudier med den store udgave D anm arks Forn- viser, en titel der skyldes h an s opfat­

telse, a t betegnelsen folkevise er u h el­

dig - h an påberåb er sig S teen stru p som m eningsfælle; jeg h a r dog ikke i dennes forfatterskab fundet udsagn om dette - adelsvise ville efter Reckes m ening væ re en lan gt m ere dæ kkende beteg­

nelse, navnlig med henblik på optegnel­

sen, m en dog for eksklusivt i forhold til de vestnordiske viser. Recke skelner i det hele tag et m ere mellem alm uevi­

serne og adelsviserne end S teenstrup;

de første bevarer bedst handlingens tråd , de sidste enkelthederne. H ans u d ­ sagn om, a t m iddelalderens sæ rp ræ ­

gede digtning bør gives som en helhed for sig uden sam m enblanding med no­

get senere, er også h elt dæ kkende for S teen stru p s holdning; og h an m ener trods alt, a t den m est helstøbte form i Regelen tør antag es a t væ re den oprin- deligste. M åske h a r h a n på dette p u n k t n æ rm et sig S teenstrup. Også h a n giver k la rt u d try k for, a t visen ikke er k u n s t­

løs, m en tvæ rtim od h a r en gennem ført teknik, isæ r i den fireliniede strofe.

Recke følger S teen stru p i a t henvise

”Kongemødet i Roskilde“ til en sen tid, ligesom også ”D ronning B engerd“;

”Niels Ebbesøn“ betegner h a n som den eneste i stren g forstand historiske. Kon­

gens møde med skovjomfruen i ”M arsk Stig“ vil h a n m odsat S tee n stru p ikke godtage som m iddelalderligt.51

S tee n stru p k ald er i sin anm eldelse af 1. bind frem stillingen et skøn, der næ r­

m er sig den afgørende beuisrække, r e t­

fæ rdig med hensyn til hvad h v ert enkelt folk h a r ydet, snarest kunde der vel ret­

tes en anke fra dansk sta n d p u n k t.52

S tednavnene

S ted n avn estud ierne er et and et a f de om råder, hvor S tee n stru p h a r virket m est forskningsinspirerende. I to a rtik ­ ler fra 1890’erne gav h a n et m etodisk g ru n d lag for navnenes anvendelse i be- byggelseshistorien og i religionshisto­

rien og udbyggede det senere med flere frem stillinger.53 H an sam m enligner by­

navnenes endelser m ed størrelsen a f de­

res tilliggender og finder, a t den enkelte endelse peger mod et b estem t tillig­

gende. H an påviser, a t in te t nordisk stednavn, i hvilket en guds navn indgår, v iser h en til en bopæl eller bebyggelse.

D er er en lighed både mellem h ans frem gangsm åde over for viser og navne, og m ellem de re su lta te r, h a n n å r til.

H an skelner sk arp t mellem navngivnin­

gen efter m iddelalderens slutning, isæ r i det 19. og det 20. årh un drede, og den tidligere. Den nyere h a r en lan gt mere

tilfæ ldig og m odepræ get k a ra k te r.54 I den æ ldre finder h a n ligesom i viserne en selvgroet regelm æssighed: H an sam ­ m enligner i F alsterlisten bynavnenes endelser med byernes tilliggender og finder, a t de enkelte tilliggender i hver navnegruppe h a r nogenlunde ens stø r­

relse. Ingen bebyggelser eller m enne­

skelige bopæle opkaldes direkte efter en gud, derim od gerne efter en m and, hvis navn v ar afledt a f gudens (Odense); gu­

ders navne k n y ttes d irekte til n atu rfo r­

hold. H vad dansen er for viserne, er be­

liggenheden for navnene; stedets n a tu r og dets p rak tisk e anvendelse v ar et ho­

vedem ne for navngivningen. H an opstil­

ler den regel, a t m an bør undersøge, om der til de sam m e navne ikke svarer den sam m e beliggenhed, som dog også kan have forandret sig. O m vendt k an n a tu r ­ forholdene bidrage til forståelsen a f ord, der ikke læ ngere findes i sproget.

Om skikkelserne i de gam le viser i m odsæ tning til de senere skriver han, at de ikke er a b stra k te begreber, men navngivne personer, ikke en Sven d og en Jom fru, men derim od R id d er O lu f og Jom fru Else ... ikke Fru In vid ia i egen ætheriske P e rso n ø For navnene er det et hovedsynspunkt, a t de er nøgterne, god og ny ttig ag rarisk prosa.56 Nøddebo betyder kvæ gskur, og nyttige p la n ter og skovens træ e r, m en ikke roser og liljer findes i navnene. I et hum o ristisk afsnit beskriver han, hvordan m an ikke i gam le dage ville finde på a t opkalde en bakke efter him len.57 I begge tilfælde gæ lder det, a t det gam le trods sin regel­

bundethed er m ere karak teriseren d e, h a r m ere personlighed, m ere liv end det senere. Og ligesom m an i senere tid blandede poesi ind i navngivningen, kom lyrik, subjektivitet ind i viserne.

S am m ensæ tningerne med fager kan n arre, da dette ord i æ ldre tid m ere h a r b etegnet frug tb arh ed end skønhed, n av ­ nene er h eller ikke så gamle, og i nogle tilfæ lde k an der væ re tale om et andet ord.

Alle gam le Stednavne er dernæst al-

J. A. P. Gissel

vo rlig e58 De opkalder ikke efter, hvad der ikke findes, som ”Brødløs“. Med hensyn til viserne skriver h a n i forbin­

delse med, a t en del a f om kvædene om som m er og blom ster m å henvises til sen tid: Den Alvor, den dybe Stem ning, det rige Tankeindhold, som de gam le O m ­ kvæ d i saa høj Grad rumm ede, er gaaet tabt, og en vis lys E nsform ighed har be­

g yn d t at brede sig.59

H an frem hæ ver både visernes og n av ­ nenes n ationale k a ra k te r. De første af­

viger ikke blot fra de færøske ved at væ re m indre læ rde, m en også fra de ty ­ ske ved a t væ re m indre lyriske. De u d ­ try k k er folkeindividualiteten: I den

danske Folkevise fra M iddelalderen har aabenbart Folkets Fantasi, dets digteri­

ske Evne og fortællende D rift fu n d et sit eneste Afløb 60 Både i ta l og i væ rdi over­

g år de det øvrige N ordens, det store a n ­ ta l historiske viser er en ejendom m elig­

hed, og vi h a r de tidligste optegnelser.

De danske visers episke indhold og und- gåen eth v ert ”jeg “ bu n d er i noget, der var egefit for Folkets N a tu rel.61 Derfor blev d ette træ k sæ rlig frem træ dende hos os. I denne sam m enhæ ng m å hans betoning a f visernes enkle sæ tningsbyg­

ning, med sjældne inversioner, deres enfold, deres m angel på mytologiske, bi­

belske og historiske henty d nin g er og på Begyndelsen a f

Falsterlisten i Kong Valdemars Jordebog.

Den såkaldte Kong Valdemars Jordebog er et h å n d skrift a f broget indhold fra ca. 1300. E t a f elementerne er en fortegnelse over landsbyerne p å Falster m ed angivelse a f deres tilliggender og a f hvor megen jo rd kongen ejede dér. Mange a f

stednavnene forekom m er i denne liste i deres ældste, kendte form.

Steenstrup grundlagde den statistiske metode, som prøver at forbinde landsbynavnenes endelser m ed bestemte størrelsesforhold. Tanken er, at den gode og let tilgængelige jo rd er taget i besiddelse først, og at de største landsbyer må være de ældste. - Foto Tage Ludvigsen, Rigsarkivet.

udførlig dragtbeskrivelse, ko rt sagt, hele deres enkle k a ra k te r, vel også ses.62 For S tee n stru p m å alt dette have udgjort en helhed. Tilsvarende h a r hele navn efo rrådet lige til E jderen et e n sa r­

te t præ g, der er ikke foregået noget fol- keskifte som i England, og n å r tysk mode h a r v æ ret rådende, h a r den isæ r sa t sig spor på h erregårdene, m ens det rigtige Bondeland beholdt fu ld stæ n d ig sit danske Præg.63

Om h erreg ård sn av n e n e på -lund og -dal skriver han, a t der som m odsæ t­

ning til æ ldre nav n eskik k u n er tale om at følge en S k ik og ikke om at give et N avn, som virkelig karakteriserede S te ­ det. De m angler altså sand individuali­

tet.

De sønderjyske stednavne h a r h an viet en sæ rlig afhandling, hvis formål netop er påvisningen a f det en sartede præ g til Ejderen, og som indgår i et n a ­ tio n alt præ get sam levæ rk; i den sam ­ m enhæ ng k a n også næ vnes h an s a rtik ­ ler om stednavne i Flensborg Avis.64 H ans natio n ale engagem ent h a r også fundet d irekte u d try k i behandlingen af andre enkelte spørgsm ål: D et overord­

nede tem a er her, hvorvidt forskellene m ellem landsdelene er m odsæ tninger eller afvigelser. I 1907 tog h a n over for en svensk forsker spørgsm ålet op om de bornholm ske stednavnes danske oprin­

delse; h a n frem hævede landsdelens sæ rpræ g, a t der ikke v ar landsbyer, ku n enkeltgårde, og a t ”by“ derfor betegnede den enkelte gård; både Bornholm og Jy llan d savner byer på -løse, frav æ ret a f -lev beviser ikke noget, da denne n av n e­

type er u jæ vnt re p ræ sen te ret i de d a n ­ ske landsdele; hvorim od -inge, -sted og m ange andre er sam m enfaldende. Kon­

klusionen er, a t forskellene skyldes n a ­ turforhold og ikke en anden n atio n al op­

rindelse.65 S tednavnenes næ re tilk n y t­

ning til sted et er også en væ sentlig del af arg u m en tatio n en i to a rtik le r om J y l­

land og om ønavne; landsdelenes ejen­

dom m eligheder er ikke m odsæ tninger m ellem landskaberne, m en Afvigelser

indenfor det fælles folkelige i vor N a tio ­ nalitet.66

I sine v æ rk er om vikingetidens h isto ­ rie bru ger S teen stru p stednavnene i sin arg u m en tatio n for kolonisation i stor m ålestok i N orm andiet og u d taler, a t ku n stednavnene k an give vejledning om, hvorfra vikingerne i E ngland kom .67 Svarende til h an s forbehold over for sam m enligningen med de færøske viser er udtalelsen: Jeg kan i det Hele sige, at jeg a ltid har næret Frygt for at gaa til Udlandet, inden jeg paa alle M aader havde søgt at hente alt det ud a f Stoffet, som det selv i Virkeligheden indeholdt.

H an arg u m en terer for, a t -um er en gam m el dativ pluralis, n æ sten æ ldre end landskabslovene; dativform en k an let forekomme, m an boede i, på, ved, under. H usum = i husene. N år m an h a r villet antage, a t -um havde betydningen

”hjem “, er det u n d er ind try k a f norske, svenske og an dre navne, som en europæ­

isk N ødvendighed.68 M an ser h er den nøje sam m enhæ ng med h an s teori, n å r h an siger, a t der skal væ re en vis e n sa r­

teth ed i de sam m enlignede led. Og indi- vid u a litetsprincippet viser sig igen som en søgen efter nav nets forudsæ tninger i stedet.

H ans holdning til den m undtlige overlevering er derim od ikke entydig.

Om stednavnene skriver h an, a t A l­

m uen p aa L andet m ed m ærkelig Sejhed har bevaret den æ ldgam le Udtaleform.

Om viserne, a t de gam le optegnelser ve­

je r tu n gere end m undtlig traditio n , og sæ rligt om omkvædene: Ved at granske nøjagtigt, hvad der tilhører M iddelal­

deren og den nærm est følgende Adelspe- riode, ved ikke at lade sig vildlede a f moderne Optegnelser fra Folkem unde vil m an dog erfare det rette Forhold 69

A llernæ rm est kom m er S teen stru ps folkevise- og stednavneforskning h in a n ­ den i en lille artik el om det sæ rpræ gede folkeviseudtryk ”h a n red sig u n d er ø“.

H an skriver, a t denne stående vending kan lære os lid t om vort Lands Bebyggel­

ses- og Vejforhold i ældre Tid. Stedsbe-

J. A. P. Gissel

Steenstrups kort over “De danske Stedsnavne ved Sydgræ nsen“ fra Haandbog i det nordslesvigske Spørgsm aals Historie. Steenstrups artikel om de sønderjyske stednavne var både forskning og et indlæ g i den nationale debat. Han betegner stednavnene som hørende til de mest talende m inder i national henseende, understreger, at samtidige, tyske kort giver et fortegnet billede, og fremhæver, a t m an må søge til gam le kilder og til den stedlige befolknings udtale for at finde stednavnenes rette form. Han gennem går de forskellige navnetyper og konkluderer, at stednavnene i Slesvig har sam m e form som i de andre danske landsdele, og at m an h e ra f kan se, hvem der har været landets oprindelige indbyggere.

tegneisen ”u n d er“ bruges om den, der befinder sig tæ t ved en kyst. De to gam le rejseru ter v a r rid te t langs s tra n ­ den over for ”op p aa L and“, dvs. ind i la n d et.70

M ellem standpunkternes m and

N år det er fastslået, a t de konservative efter 1870 ikke v a r nationale i sk an d i­

n av istisk forstand, k an m an se det som et re s u lta t a f n ederlaget i 1864, men m an k an også se det som et u d try k for, a t de v ar arv tagere til de gam le hel- statsfolk m ere end til de n atio n allib e­

rale. S tee n stru p afviser de sk an d in av i­

stiske teorier, m en h a n læ gger alligevel væ gt på en natio n al grundstem ning, no­

get sæ regent, som ikke er re s u lta t a f et program , m en er selvgroet. Sam m enlig­

ningen med andre lande i sam tiden spil­

ler en væ sentlig rolle i h an s forfatter­

skab, m en h an s m etodiske krav er, a t gru ndlaget for sam m enligningen skal væ re i orden. Ligesom E rn st von der Recke og Ju liu s P alu d an ser h an gerne de danske fænom ener i sam m enhæ ng med de europæ iske kulturbevæ gelser, m en er m indre tilbøjelig til a t drage slu tn in g er om påvirkning og u n d e rstre ­ ger i h v ert fald, a t m an først skal n å til bunds i det hjemlige fænomen. E r det et paradoks, a t histo rik eren S teen stru p er m ere natio nal og derm ed i en vis for­

stan d mere rom an tisk end digteren Recke? M an k an lægge noget personligt i det, m an k an også se det som et u d try k for S teen stru p s histo ristisk e s ta n d ­ p unkt, ligesom tilbøjeligheden til at søge det oprindelige i det m est poetiske.

Også i anden henseende er Steen-

stru p m ellem stand pun ktern es m and, nem lig n å r det gæ lder subjektiviteten og histo rik erens dom. H an benæ gter ek­

sistensen a f en re n t objektiv h isto rie­

skrivning, an ser den vel ikke engang for ønskelig - også for ham hæ nger det psy­

kologiske sam m en med det etiske - m en h a n giver slet ikke så utvetydigt ud try k for det som H enrik Scharling og K.G.

Brøndsted. Over for den sam tidige posi­

tivism es m eget firkantede videnskabs­

opfattelse sæ tte r h a n først og frem m est historism ens krav om forståelse; erk en ­ delsen a f den historiske afstand som et m iddel til a t komme bag om den, for­

søget på gennem indlevelsesevne og s ta ­ dig prøvelse a f både helhed og en k elt­

hed a t udskille overleveringens forskel­

lige lag og finde ind til em nets kerne, det væ sentlige, det egentlige, det indivi­

duelle, for så h eru d fra a t opbygge en system atik, der bygger på em net selv.

En såd an videnskabsopfattelse m å i sid­

ste in sta n s væ re religiøst funderet. Hvis m an ikke tro r på en Gud, der sidder inde med den endelige erkendelse, fordi H an h a r sk ab t det hele, og som derfor er i stan d til a t lede - indirekte, ad subtile veje, m en dog lede - forskeren til a t gribe ”det, det drejer sig om“, k an te ­ orien ikke hæ nge sam m en.

S teen stru p s intuitive historiesyn og skarpe k ritisk e sans fungerer så godt sam m en i de to fagom råder, som her er analyseret, a t m an nok skal væ re for­

sigtig med a t lægge et problem, endsige en konflikt ind i det; et problem og en konflikt som tilsyneladende k u n eksi­

s te rer i et an d et historiesyn end hans.

H an prøver a t finde frem til både viser­

nes og navnenes k a ra k te r ved stadig a t sam m enholde helhed og enkelthed og ved a t inddrage om stæ ndighederne. De kendetegn, h an anvender over for de gam le viser, m å nødvendigvis væ re sub­

jektive, d.v.s. bygge på en helhedsop­

fattelse, som ikke k a n bevises. Recke h a r sa t sagen på spidsen, m en nok ra m t tem m elig rigtigt med ordene om, a t der næ ppe findes et eneste sikk ert k rite ­

rium for tidsbestem m elsen, og a t rekon­

stru k tio n en reelt er gendigtning. H isto­

rikeren S teen stru p h a r ikke k u n n et godtage dette, m en k an dog vanskeligt stille an d et op end a t prøve enhver syns­

vinkel så lan g t som m uligt og derved n å en grad a f sandsynlighed. Med hensyn til subjektiviteten og domm en er det nok ikke m uligt a t konkludere andet, end a t h a n h a r m ent, a t histo rikeren skulle undgå y d erp un ktern e og anlægge et n u an ceret stand pu nk t.

Men herm ed er vi frem m e ved et cen­

tra lt spørgsm ål i forhold til hele S teen ­ stru p s forfatterskab: Hvorfor holdt h an sig i det store og hele til en keltundersø­

gelser som disse i sted et for at skrive en stor, d an m ark sh isto risk syntese? Tiem- roth kalder h am syntesehistoriker, og h a n er da også m eget bred t orienteret og skriver sine en k eltstu d ier u n d er en høj him mel. Men havde h an ikke stået stæ rk ere ved a t skrive en syntese end ved a t lade den væ re underforstået? E r det ikke p aradoksalt, a t h an, der m in­

dre end nogen anden v ar periodehistori­

ker, k u n h a r givet en egentlig syntese a f den tidlige m iddelalders historie? Da h an u d præ get ser det danske folk som en individualitet, k an m an ikke sige, at hans historiesyn skulle stille sig i vejen for det.

En m ulig forklaring k an anes i de konservatives situatio n som beskrevet ovenfor. S teen stru p s stilling inden for faget historie som den respekterede, men isolerede - en stilling der ikke k an have v æ ret uden om kostninger - k an have fået ham til, bevidst eller ubevidst, a t vige tilbage fra a t skrive et væ rk, som på alle p laner m å tte blive et opgør med de radikale historikere. I en d an m ark s­

histo risk syntese havde S teen stru p ikke k u n n et undgå a t fælde en dom, ikke m ind st over sin sam tid! S teen stru p kunne godt sige det, der skulle siges, m en m an k an u n d er disse om stæ ndig­

heder godt forstå, hvis de vigtige spe- cialstudier h a r virket m ere tiltræ k ­ kende end den m eget store m undfuld,