STUDENTER IVERDENSKLASSE

STUDENTER I

VERDENSKLASSE

Mandagmorgen

Nyhedernes Tænketank

Verdensklasse på dansk Gymnasiet år 2017 7 byggesten til fremtidens gymnasium

Verdensklasse

Vindende forudsætninger

Fundamentale

forudsætninger

Debatoplæg udarbejdet for Gymnasieskolernes Lærerforening af Huset Mandag Morgen

Udgivet af Huset Mandag Morgen Copyright Huset Mandag Morgen A/S

Layout: Qvist & CO ApS ISBN: 978-87-90275-88-4

I 2008/09 forventes implementeringen af den igangværende gymnasiereform at være gennemført.

Men det er arbejdet med at udvikle de danske gymnasiale uddannelser ikke. Uddannelse er et af de helt afgørende konkurrenceparametre i den intensiverede globale konkurrence. Som konsekvens stilles uddannelsessystemerne rundt om i verden over for øgede kvalitetskrav. Hvis Danmarks konkurrenceevne skal være i verdensklasse, skal vores uddannelsessystem således også. Det gælder ikke mindst de gymnasiale uddannelser.

Mandag Morgen har af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) fået til opgave at udvikle et debatoplæg om, hvad verdensklasse for danske gymnasieskoler vil være i fremtiden. Ikke den fremtid, der ligger lige om hjørnet, men snarere den, der ligger ti år fremme. Vi har derfor trukket os fri fra år 2007s diskussioner om struktur, skoleprofiler, rekruttering og ressourcer, og i stedet fokuseret på dramaets omdrejningspunkt – den enkelte elevs læring og udvikling.

At uddanne unge til fremtidig verdensklasse kræver en forståelse af hvilke kompetencer og konkurrenceparametre, der bliver centrale. Her bygger debatoplægget på Innovationsrådets omfattende arbejde med at identificere fremtidens kompetencekrav og den fremtidige vej til dansk verdensklasse. Med det udgangspunkt har vi udviklet et bud på, hvad der er studenter i verdensklasse i 2017, og hvilke krav det stiller til gymnasieskolen at have verdensklasse som læringsmål.

De fremadrettede og debatskabende bud på, hvordan Danmark i fremtiden skaber studenter i verdensklasse, præsenteres dels i et kort debatoplæg og en længere mere uddybet baggrundsrapport.

Debatoplægget Studenter i verdensklasse, der er udsendt med GL’s medlemsblad Gymnasieskolen opridser de vigtigste pointer og konklusioner. I denne baggrundsrapport går vi dybere ned i debatoplæggets konklusioner.

Debatoplæg og baggrundsrapport er udarbejdet af projektleder og professor Peter Bogason, senioranalytiker Morten Fisker, analytiker Astrid Læssø og journalist Frank Stokholm, alle Mandag Morgen, i tæt samspil med projektets styregruppe: Souschef Kurt Koudahl Petersen, Formand for uddannelsesudvalget Gerd Schmidt Nielsen og Anne Andersen fra Gymnasieskolernes Lærerforening samt direktør Lars Jannick Johansen fra Mandag Morgen. Huset Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende tekst.

Vi håber, at oplægget vil medvirke til at skabe en fremadrettet, konstruktiv debat om fremtidens gymnasiale uddannelser.

København d. 13. august 2007

Lars Jannick Johansen Direktør, Mandag Morgen

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING... 3

PROCESSEN...4

2 SAMMENFATNING ... 7

7 VEJE TIL VERDENS BEDSTE STUDENTER...7

3 GYMNASIESKOLEN OG DEN FREMTIDIGE UDVIKLING ... 12

DANMARK I GLOBALISERINGEN...12

DANMARKS VINDERKOMPETENCER...14

4 FREMTIDENS KOMPETENCEKRAV ... 17

LÆRING, RELATIONER, MENING OG FORANDRING...18

KREATIVITET OG INNOVATION...19

MISSION 2017:DEN PERSONLIGE VERDENSKLASSE...21

5 GYMNASIESKOLENS UDFORDRING ... 24

VERDENSKLASSE 2007...24

VERDENSKLASSE 2017...26

GYMNASIESKOLENS DANNELSESOPGAVE...27

6 KOMPETENCEKRAV ... 30

FAGLIGE KOMPETENCEKRAV:INDLÆRE, PRODUCERE, PRÆSTERE...30

SOCIALE KOMPETENCEKRAV: SAMARBEJDE, SAMSPIL, LEDELSE...32

PERSONLIGE KOMPETENCER:DISCIPLIN, SELVLEDELSE, SELVINDSIGT...34

REALITETSCHECK 2007...36

7 VERDENSKLASSE... 41

VEJEN TIL VERDENSKLASSE...41

UNDERVISNINGSFORMEN:FRA FORELÆSNING TIL BEHOVSDREVET LÆRING...41

REALITETSCHECK 2007:UNDERVISNINGSFORMER OG LÆRERROLLER UNDER LUPPEN...50

TEST OG EVALUERING:FRA DET GRØNNE BORD TIL PERSONLIG SPARRING...55

REALITETSCHECK 2007:IKKE MER – BEDRE! ...57

SKOLEN SOM ORGANISATION:FRA SKOLEN SOM RAMME TIL SKOLEN SOM PARTNER...62

REALITETSCHECK 2007:DE FUNDAMENTALE FORUDSÆTNINGER ER UDFORDRET...64

TÅRNHØJE MÅL OG AMBITIONER VINDER I FREMTIDEN...68

8 IDEKATALOG ... 69

METODEVÆRKSTEDET...69

FAGBANKEN...70

SKOLENS UDVIDEDE LÆRINGSARENA...70

SKOLEN SOM FULDTIDSPROJEKT...71

DET KREATIVE LÆRINGSRUM...72

9 LITTERATURLISTE ... 75

1 Indledning

I 2008/09 forventes implementeringen af den igangværende gymnasiereform at være gennemført. Men det er arbejdet med at udvikle de danske gymnasiale uddannelser ikke. Den intensiverede globale konkurrence mærkes nemlig ikke mindst som øgede kvalitetskrav til uddannelsesområdet, da uddannelse betragtes som et af globaliseringens helt centrale konkurrenceparametre. I hele den rige verden diskuteres derfor, hvordan uddannelserne kan optimere de unges muligheder for at kunne klare sig bedst muligt i fremtidens globale samfund.

I Indien og Kina frygter man, at hærskarer af 'kæft, trit og retning' uddannede ingeniører bliver fagidioter uden kreativitet. I Vesten er det omvendt. Her misunder og frygter vi Asiens imponerende læringsløft og stærke resultater på faglighed.

De gymnasiale uddannelser er afgørende vigtige både i forhold til den enkelte elevs udvikling, men også i forhold til at sikre ansvarlige og deltagende samfundsborgere. Det er derfor vigtigt med mellemrum at tage den overordnede diskussion om gymnasieskolens mål for at sikre, at udviklingen på gymnasieområdet ikke funderes på umiddelbare reaktioner på dårlige PISA resultater eller omskiftelige politiske dagsordener. Målsætningen med projektet Studenter i verdensklasse har derfor været, at trække fri fra verserende debatter og se fremad. Der foregår meget på gymnasieområdet, og der er mange gode tanker og spændende initiativer, men i det daglige og i den aktuelle debat reduceres diskussionen ofte til et spørgsmål om tid og ressourcer. Indeværende projekt forsøger derfor den vanskelige kunst at rette blikket 10 år frem i tiden og beskæftige os med gymnasieskolen i 2017.

Det er ikke noget nyt at tale om, at de gymnasiale uddannelser skal være fremtidssikrede og i verdensklasse. Men hvor de fleste kan blive enige om, at det er vigtigt, at gymnasieskolen har høj kvalitet og sørger for, at danske unge er godt rustet til den stadigt voksende internationale konkurrence, er det vanskeligere at blive enige om, hvad der egentlig ligger i ordet verdensklasse og hvilke parametre, det er vigtigst at kunne konkurrere på. Vi vil derfor grave spadestikket dybere og indkredse et bud på fremtidens kompetencekrav og læringsmål.

Projektet fokuserer således på at identificere, analysere og perspektivere de kompetencebehov og kvalitetskrav, gymnasieskolen skal leve op til for at være i verdensklasse om 5-10 år. Analysen tager udgangspunkt i de eksisterende gymnasiale uddannelser på den ene side og i overvejelser om fremtidens kompetencekrav samt spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, på den anden. Perspektivet er ikke at overveje nye strukturer på uddannelsesområdet, men at give et overordnet bud på de muligheder og udfordringer kravene skaber.

Analysen bag debatoplægget og baggrundsrapporten er følgende centrale spørgsmål:

• Nutidens styrker. Hvad er Danmarks særlige styrker i den internationale konkurrence? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden. Hvad er vores muligheder i den globale arbejdsdeling? Og hvilken rolle spiller de gymnasiale uddannelser i forhold til de danske styrkepositioner?

• Fremtidens Kompetencebehov: Hvilke kompetencer er afgørende i den globale konkurrence i dag? Hvordan udvikler de globale kompetencekrav sig, og hvad er de afgørende kompetencebehov for den enkelte og for samfundet om 5-10 år? Hvilke behov skal de gymnasiale uddannelser indfri – for de unge og for samfundet? Kompetencer forstås bredt, og der lægges vægt på det dialektiske forhold mellem udviklingen af traditionel særfaglighed og personlige kompetencer.

• Hvad er verdensklasse? Hvad er ”verdensklasse” på uddannelsesområdet i dag og om 5-10 år? Hvilke kvalitetskrav skal danske gymnasieuddannelser leve op til for at tilhøre den internationale elite i fremtiden? Og hvilke udfordringer stiller det uddannelserne overfor?

• Forudsætninger: Hvilke rammer skal de gymnasiale uddannelser have, hvis de skal opfylde målsætningerne om verdensklasse? Hvordan skabes uddannelsesmiljøer, der kan understøtte fremtidens kompetencekrav, og hvilke ændrede krav stiller dette i forhold til undervisning, evaluering, lærerne og skolens organisering?

Analysens målsætning er at samle svarene på disse spørgsmål som et bud på en ny dansk vision for gymnasiet i verdensklasse samt at perspektivere de valg, visionen indebærer. Debatoplægget fokuserer på overordnede pointer, problemstillinger og anbefalinger. Baggrundsrapporten uddyber debatoplæggets pointer og indeholder desuden baggrundsmateriale, eksempler på best practices, ideer og perspektiveringer.

Kapitel 2 i baggrundsrapporten sammenfatter projektets konklusioner. Kapitel 3 beskriver vigtige globale udviklingstendenser og det danske udgangspunkt i den globale konkurrence. Kapitel 4 opridser fremtidens kompetencekrav, og kapitel 5 ser på, hvilke krav og muligheder disse skaber i forhold til den enkelte elevs udvikling og gymnasieskolens dannelsesopgave. I kapitel 6 præsenterer vi visionen for elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Kapitel 7 sætter fokus på tre dimensioner af gymnasieskolen som studiemiljø, der har afgørende betydning for at realisere de opstillede læringsmål: Undervisningsformer, test og evaluering samt gymnasieskolen som organisation. Og endeligt præsenteres i kapitel 8 et idekatalog med operationelle bud på skolens nye undervisningsformer og læringsrum.

Processen

En kreds af Innovationsrådets medlemmer, interessenter og eksperter fra virksomheder, organisationer og forskningsinstitutioner samt gymnasieskolens egne – både ledere, lærere og elever – er blevet inddraget i projektet gennem

rundbordssamtaler, brainstormmøder og et fremtidsværksted for at sikre så mange relevante perspektiver i analysen som muligt. Derudover har vi afholdt en rundbordssamtale med en elevgruppe fra Rysensteen Gymnasium for at få de unges perspektiv uddybet.

Debatoplægget bygger desuden på gennemgang af relevant litteratur og forskning om den danske konkurrence-, kompetence- og uddannelsessituation.

En stor tak til de involverede ressourcepersoner undervejs i forløbet:

- Pelle Dam, Næstformand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning - Jarl Damgaard, Uddannelsesdirektør, Undervisningsministeriet - Jens Boe Nielsen, Rektor, Gymnasieskolens rektorforening - Ulla Eriksen, Udvalgssekretær, Foreningen af Skoleledere

- Thomas Gloy, Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever - Lars Goldschmidt, Adm. Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører - Bent Gringer, Chefkonsulent, Statens Center for Kompetence- og

Kvalitetsudvikling

- Martin Lauth, Adm. Direktør, FUHU

- Susanne Murning, Forskningsassistent, Danmarks Pædagogiske Universitet, CEFU

- Finn Arvid Olsson, Direktør, Foreningen af Skoleledere - Lone Severinsen, Rektor, Den sociale Højskole i København - Lars Ulriksen, Lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet, CEFU - Rasmus Volf, Næstformand, Erhvervsskolernes Elev-organisation - Lilli Zeuner, Lektor, Syddansk Universitet

- Ingo Østerskov, Direktør, Formand, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser – HFI

Fra Gymnasieskolens Lærerforening

- Gøsta Bach, Medlem af GLs Uddannelsesudvalg - Lotte Hornholt, GLs sekretariat

- Sigrid Jørgensen, Medlem af GLs Uddannelsesudvalg - Lars Krogh, Medlem af GLs Uddannelsesudvalg - Hans Laugesen, GLs sekretariat

- Peter Madsen, Medlem af GLs Uddannelsesudvalg

- Gerd Schmidt Nielsen, Formand for GLs uddannelsesudvalg - Kurt Koudahl Petersen, Souschef

- Anette Rachlitz, GLs sekretariat

Fra Rysensteen Gymnasium

Elever fra studieretningerne ”Mennesket i samfundet”, ”Kreativitet, sprog og bevidsthed”, ”Verdenssprog og dramatik”, ”Globaliseringens udfordringer”

samt ”Sciencelinjen”:

- Mina Gelsomina Bernardi, 2.c - Elin Binder, 1.c

- Maria Hasselstrøm, 1.z - Nils William Houmann, 1.c - Louise Jensen, 1.b

- Lotte Kenskov, 1.w - Mads Larsen, 1.y - Anja Nielsen, 1.a - Else Pedersen, 1.y - Maria Reith, 1.w - Jeppe Sørensen, 1.x - Tilde Ussing, 2.c

- Simon Wandel-Petersen, 1.z

2 Sammenfatning

7 veje til verdens bedste studenter

Danmark kan skabe verdens bedste studenter. Det er en stor ambition, og en som vil kræve omfattende ændringer i gymnasieskolernes rammer og selvforståelse. Rektorerne kommer til at lede med andre midler og mål end i dag. Lærerne vil få radikalt forandrede opgaver. Forventningerne til den enkelte elev vil skifte. Gymnasiets grundlæggende fagtradition og eksamenskultur må tænkes ind i en ny sammenhæng. Og frem for alt må både skolerne og samfundet generelt besinde sig på, hvad det egentlig er for nogle kompetencer, som har gjort Danmark til et af verdens mest succesrige samfund.

Denne baggrundsrapport giver nogle bud på, hvad det vil sige at skabe verdens bedste studenter. Og hvad det vil kræve. De rige landes tænketank OECD anbefaler 12 års skolegang til alle. Den danske regering har sat sig det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse. Fra politisk hold er ambitionerne generelt hævet. Herhjemme er gymnasiereformen fuldt implementeret i skoleåret 2008/09. Men allerede nu er det klart, at den efterlader mange problemer uløst. Der er behov for en visionær debat, hvis gymnasieuddannelserne skal løfte deres opgave fremover. Symptomerne er mange:

• Gymnasier nær mætningspunktet: Andelen af en ungdomsårgang, som søger gymnasieuddannelsen vokser, men det gør gymnasieskolernes problemer med at levere kvalitetsuddannelser til alle elever også. Mange gymnasieuddannelser oplever nu at rekruttere grupper, som de har svært ved at rumme. For store forskelle i gymnasieelevernes læringsforudsætninger vil stille umulige krav til gymnasieskolerne om at differentiere deres undervisningstilbud. Gymnasierne i deres eksisterende form kan vanskeligt rumme mere end de nuværende 50-60 procent af en ungdomsårgang. Opgaven med at skabe attraktive praksisorienterede uddannelser eller oplæringsforløb for det ikke-boglige talent må ligge andetsteds.

• Gymnasieskolen svigter sin dannelsesopgave: Motivation og engagement er centrale drivkræfter for læring, men der er for lidt fokus på at identificere og bygge på elevens særlige styrker og interesser, og på at stimulere kreativitet, nytænkning og selvstændighed. Eksamener og test er alt for styrende for gymnasieskolens indretning af læringsmål, arbejdsformer, incitamentsstrukturer og samspil mellem fagene. Det påvirker elevernes strategier for at lære, deres arbejdsmoral og motivation.

For få elever og lærere er begejstrede for at gå i skole.

• Proceskompetencer giver ikke point: Projekt- og gruppearbejde lærer eleverne at samarbejde, løse konflikter og at anerkende hinandens viden og

erfaringer. Men fokus og belønning går ikke på proces og deltagernes roller i projektet, men på det færdige produkt eller resultat. Med afskaffelsen af gruppeeksamener har man fjernet en væsentlig forudsætning for tværfagligt projektarbejde og for at kunne teste elevernes samarbejdsevner.

• Gymnasiet producerer for megen ligegyldig viden: Samtidig med at der med stadig kortere mellemrum kommer knopskud til fagenes og skolens tværfaglige læringsmål, opretholdes og skærpes de enkelte fags særfaglige pensumkrav. Der er behov for en prioritering i de basale læringsmål.

• Generationsskiftet: Gymnasieskolen står over for et presserende generationsskifte og et bekymrende popularitetsunderskud. Spørger man nutidens magisteraspiranter, er en karriere i gymnasieskolen for sjældent øverst på ønskesedlen. Det ledelsestalent, der skal løfte gymnasieskolen sikkert gennem reformer og skiftet til selveje, kan hente højere løn på mindre udsatte poster.

Samtidig tegnes et flimrende billede af gymnasierne. Danskerne kan ikke skelne mellem de fire gymnasietyper. Vejledningen til de forskellige ungdomsuddannelser er ikke uden fordomme. Der skal arbejdes målrettet for at sikre, at de unge foretager reflekterede og kvalificerede valg før skolestart.

Hvis den mission ikke lykkes langt bedre end i dag, bør man alvorligt overveje at skabe en gymnasieskole med én indgang, hvor eleverne gennem et fælles basisforløb sikres overblik over de forskellige profiler og hermed bedre muligheder for at vælge den uddannelse, der bedst tilgodeser deres ønsker og krav.

Verdensklasse på dansk

Danmark kan skabe verdens bedste studenter, men ikke de bedste til alt. Det er godt og rigtigt, når det sættes som ambition, at danske studenter skal ligge i Pisa-undersøgelsernes top 5. Men vi er ikke alene om sådanne mål. Singapore, som i dag har de bedste resultater inden for matematik, er eksempelvis i fuld gang med at forbedre undervisningen, af frygt for at andre skal erobre topplaceringen. Selvom danskerne med rette skærper fokus på faglige færdigheder inden for naturvidenskab og matematik, så skal vi ikke forvente, at danske studenter topper akkurat disse discipliner om ti år.

Det er heller ikke det centrale. Selvfølgelig skal Danmark være på omgangshøjde fagligt, og på gymnasieniveau lykkes det generelt at indhente en del af det faglige efterslæb, som Pisa-målingerne dokumenterer i folkeskolen.

Men danskerne skal især rendyrke de styrker, som allerede i dag fremstår som unikke internationalt. Når Danmark hører til de rigeste og mest succesfulde samfund, er det fordi vi kan noget specielt. Vi har nogle kulturelt baserede styrker, som har vist sig at være overordentligt konkurrencedygtige efter overgangen fra industrisamfund til vidensamfund.

Med afsæt i en række danske og internationale undersøgelser har Innovationsrådet kortlagt disse ofte oversete danske styrker. Danmarks stærke placeringer i internationale konkurrencemålinger og vores fremtidige konkurrencefordele udspringer af særligt to forhold: Styrke inden for social og human innovation samt procesbaserede styrker.

De danske processtyrker repræsenterer en innovationsmæssig konkurrencefordel, som kan være mindst lige så vigtig som ny forskning. I USA er de gode til at udvikle nye ideer. Svenskerne er gode til at forske sig til nye ting. Men begge har svært ved at omsætte det til produktion og løbende forbedringer.

Danskerne er noget nær verdensmestre i at samarbejde både med hinanden og med kunderne. Det skaber en dansk brugerdreven innovationskraft, der matcher svensk og amerikansk forskningsdreven innovation. Det er i disse kulturelt bestemte danske styrker, vi finder svaret på fremtidens konkurrenceevne.

På samme måde som Singapore er bevidst om og rendyrker sin styrke inden for matematik, skal Danmark rendyrke sine styrker, som udspringer af en særlig skoling og et særligt syn på mennesket og samfundet. Gymnasierne bør gentænkes i dette billede.

Gymnasiet år 2017

Gymnasieskolens mål skal stilles skarpere op. Gymnasiet skal være en treårig dannelsesrejse, der udvikler og understøtter de unge både fagligt, socialt og personligt og ruster dem til fremtidens udfordringer. Den enkelte elevs udvikling er skolernes helt centrale opgave, og det bør være fikspunktet for enhver diskussion, hvad enten den drejer sig om undervisning, struktur, eksamensregler eller den fysiske indretning af gymnasieskolen.

De 7 byggesten til fremtidens gymnasium

At skabe danske studenter i verdensklasse er en opgave, som udfordrer gymnasiernes kultur og tænkning. Overordnet kan identificeres syv hovedområder, hvor der er brug for afgørende forandringer.

De tre første hovedområder handler om eleverne. Der er brug for en ny tænkning omkring de unges faglige, sociale og personlige udvikling. De fire sidste nybrud gælder skolerne selv. En ny skole kræver nye former for undervisning, nye lærerroller og nye måder at give feedback. Hertil kommer, at hele gymnasiets organisering skal gentænkes, så det modsvarer de mest avancerede lærende organisationer i samfundet generelt.

1. De faglige kompetencer: De unge vil møde en verden, hvor viden forældes, og hvor metoder og praksis skal indlæres og aflæres igen og igen.

De vil blive mødt af komplekse arbejdsopgaver, som ikke har en på

forhånd klart defineret køreplan eller løsning, og de vil konstant blive udfordret på deres evne til at anvende viden på nye måder.

Gymnasieskolen skal derfor give de unge redskaber og forståelse for forskellige arbejdsformer og evnen til at koble viden fra forskellige fag og sammenhænge. Hvis de for alvor skal sikres succes, skal de desuden lære at skabe sammenhængende fortællinger. Fornemmelse for form, overbevisende argumenter og formidling er derfor central.

2. De sociale kompetencer: Fremtidens arbejde vil i stadig stigende grad foregå som samarbejde om problemløsninger, ofte med folk med en anden faglig, national eller kulturel baggrund. Samarbejdsevner er en fundamental forudsætning for, at mennesket kan fungere i et samfund, hvor teamwork og netværksarbejde bliver stadig mere fremherskende. Kravene til de sociale relationer er ikke kun empati, rummelighed og tolerance, men også kvaliteter som vedholdenhed og drive – at kunne overbevise og lade sig overbevise.

3. De personlige kompetencer: Gymnasieskolen skal give de unge værktøjer til at håndtere omskiftelighed, og de skal understøtte de psykologiske egenskaber og drivkræfter, som får eleverne til at tage ansvar for og påvirke de sammenhænge, de indgår i. Det drejer sig ikke mindst om egenskaber som handlekraft, målbevidsthed og kreativitet. Gymnasierne skal lægge kimen til fremtidens nysgerrige, fortolkende og handlende verdensborgere.

4. Fra forelæsning til behovsdrevet læring: Den fremherskende undervisningsform i gymnasieskolen anno 2007 hylder stadig princippet ét fag, én lærer, én dommens dag, hvor elevens indfrielse af fagets pensumkrav eksamineres ved studentereksamenen. Det er en opskrift, der har været dyrket med succes siden videnskaberne blev inddelt i de fire fakulteter. Men det er ikke den mest effektive model i vidensamfundet.

Undervisning og læring, der kombinerer forskellige vidensfelter er det, der skal skabe den kreative merværdi. Samtidigt skal eleven fra ikke at have haft ansvaret for egen læring i folkeskolen gøres studiekompetent. Denne forudsætning er ikke til stede ved studiestart i 1 g, og det er derfor vigtigt at begynde med klassen som base, lærerstyring og retledning, men kun for at opbygge et fundament, som muliggør selvledelse.

5. Den nye lærerrolle: Nye undervisningsformer stiller nye krav til lærerne.

Den første, fundamentale forudsætning er, at læreren virker som faglig ekspert. Læreren skal være formidler, varetager og garant for fagets læringsmål. Det forudsætter mestring af fagets målsætninger og faglig ekspertise. Læreren skal være en dygtig formidler, der er opdateret på eget felt. Det kræver lærerstyring, god klasseundervisning samt tid og plads til det enkelte fag.

6. Fra det grønne bord til personlig sparring: Traditionelle eksamener og standpunktskarakterer er vigtige pejlemærker for indlæring og mestring af fagenes læringsmål, men der er behov for nye eksamensformer og

evalueringsmetoder, der bedre afspejler gymnasieskolens arbejdsform, og som evaluerer på kompetencedimensioner såsom samarbejdsevner og proces. Det nuværende fokus på eksamener belønner alene faglig indlæring, og alene den faglige indlæring som er målet for næste eksamen.

7. Fra skolen som ramme til skolen som partner: Skolens rammer, organisering og samspil med omverdenen er et vigtigt diskussionspunkt.

For at skabe optimale rammer for indfrielsen af mål og visioner må gymnasieskolen tænke og agere som en lærende organisation. I verdensklasse bygger gymnasieskolen på læringspartnerskaber. Den går ud i omgivelserne, og omgivelserne inddrages i undervisningen.

Vi skal sigte højt og have visionerne i fokus – ikke lade dem drukne i dagligdagens fokus på tid og ressourcer. Kun på den måde kan gymnasieskolen opnå et generelt højere kvalitetsniveau, end vi kender det i dag. Muligheden er at skabe studenter i verdensklasse.

3 Gymnasieskolen og den fremtidige udvikling

Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men ved at tage udgangspunkt i nutiden og tendenser i denne, kan vi få en fornemmelse af, hvor vi er på vej hen, og diskutere, om dette er den ønskelige retning. Fremtiden ligger således ikke fast, der er flere potentielle scenarier, og det er muligt at påvirke hvilke af disse, der realiseres. De gymnasiale uddannelser har en vigtig rolle at spille i forhold til at realisere en ønsket fremtid både på samfunds- og individplan, men gymnasieskolen skal også lade sig påvirke af udviklingen i omgivelserne, og et vigtigt spørgsmål i debatten om gymnasieskolen er balancen mellem at påvirke og lade sig påvirke af fremtidsudsigterne.

For at forstå og perspektivere gymnasieskolens udfordringer og muligheder er det nødvendigt at forstå, hvad er det for omgivelser, tendenser og udviklinger, skolerne skal agere i. Formålet med denne indledende forecastøvelse er derfor at kortlægge hvilke overordnede udviklinger, der spiller ind i forhold til gymnasieskolerne, deres rolle og de forventninger og målsætninger disse skal leve op til. Udviklingstendenserne er nødvendige at medtænke i målsætningerne for fremtidens gymnasiale uddannelser, så gymnasieskolens læringsmål spiller sammen med den fremtidige samfundsmæssige udvikling.

Danmark i globaliseringen

Gymnasieskolen agerer i dag i en verden, hvis primære kendetegn er forandring. Fremtidens samfund er komplekst, omskifteligt og uforudsigeligt, og fremtidens udfordringer er globale. Nye tendenser afløser hinanden konstant og slår bredere igennem end før. Nye produkter erstatter på rekordtid gårsdagens opfindelse, udviklingstiden bliver sammenpresset, og forældelsesfrister og leveringstider bliver kortere og kortere. Vi lever i en tidsalder, hvor netværket er altafgørende. Mennesker og maskiner er forbundet gennem globale netværk, og det gør kommunikation og viden tilgængelig præcis, når vi ønsker det. ¹

Det globaliserede vidensamfund giver os utallige nye muligheder, men omvendt stiller det også krav om nye kvalifikationer. Det er tydeligt, at den type arbejde, vi skal leve af i en højteknologisk og globalt forbundet verden, er ganske anderledes end den, der skabte velfærden i industrisamfundet.

En række parallelle udviklingstræk forstærker gensidigt hinanden og lægger grunden for en global forandringsbølge.

Nye informations- og kommunikationsteknologier gør det muligt at kommunikere stadig hurtigere og billigere på tværs af kloden, mens containertransporten støt sænker prisen på transport.²

1 Mikael R. Lindholm & Kim Møller (2004): Slip Innovationen Løs: Danmark som kreativ stormagt.

2 Innovationsrådet (2004): Den danske strategi

Berlinmurens fald udvidede den globale markedsplads og signalerede det endelige sammenbrud for den planøkonomiske tænkning. I løbet af ganske få år udvidede de frie verdensmarkeder sig med 3 milliarder arbejdere og forbrugere i lande som Kina, Indien, Rusland og Østeuropa.

I løbet af de seneste 15 år er livsvilkårene for skønsmæssigt over 4 milliarder mennesker (de, der i dag arbejder i markedsøkonomierne) blevet radikalt forandret. 2,5 milliarder mennesker har omstillet sig fra planøkonomi til konkurrenceøkonomi i lande som Kina, Indien, Rusland og Østeuropa, mens store dele af arbejdsstyrken i de udviklede lande bliver mødt med nye krav og ny konkurrence fra kollegaer i fjerne verdensdele. ³

De nyglobaliserede lande i Asien satser massivt på strategier, der i løbet af få år vil sikre dem flere forskere og højtuddannede end USA og Europa tilsammen.

I år 2000 var 100 millioner mennesker globalt indskrevet på en videregående uddannelse, 38 pct. af dem befandt sig i de nye globaliseringslande i hovedsageligt Asien – et tal, der vil stige betydeligt i de kommende år. ⁴

Det er således ikke længere en selvfølge, at Danmark og Europa har adgang til de bedste og dygtigste medarbejdere – de nye markedsøkonomier kan efterhånden konkurrere på både pris og uddannelse. ⁵

3 Innovationsrådet (2004): Den danske strategi.

4 Huset Mandag Morgen (2005): Det globale kompetencemarked

5 Huset Mandag Morgen og Nordisk Ministerråd (2005): Norden som global vinderregion.

De nye konkurrencekrav til de gamle industrinationer handler om nytænkning og proceskompetencer. Vi skal tilegne os og anvende viden hurtigere end vores konkurrenter. Vi skal være mere innovative og nytænkende. Vi skal levere den højeste kvalitet og præstere den bedste udnyttelse af det teknologiske indhold.

Og vi skal være bedre til at samarbejde om at omsætte vores viden til nye, brugbare løsninger.

Danmark har været et af de lande i verden, som hurtigst og bedst har formået at omstille sig til de nye konkurrencekrav. Og når Danmark hører til de rigeste og mest succesfulde samfund, er det fordi, vi kan noget specielt. Vi har nogle vinderkompetencer, som har vist sig at være overordentligt konkurrencedygtige i skiftet fra industrisamfund til vidensamfund.

Danmarks vinderkompetencer

Innovationsrådet har siden 2003 arbejdet målrettet med at forstå og analysere Danmarks konkurrencemæssige styrker og svagheder i et globalt perspektiv, bl.a. i Innovationsrådets årsrapporter 2004, 2005 og 2006. I det følgende gennemgås en række af hovedkonklusionerne.

I følge The Global Competitiveness Report (2004) bunder Danmarks stærke placeringer i internationale konkurrencemålinger og vores fremtidige konkurrencefordele særligt i to forhold: vores styrke inden for social og human innovation samt vores procesbaserede styrker, hvilket i kort form opsummeres således:

Social og human innovation

- Optimal udnyttelse af samfundets menneskelige ressourcer. Gennem livslang læring er der skabt en elite på alle niveauer.

- Stærk lighed og ligeværdighedskultur med vægt på selvstændighed – veludviklet social solidaritet.

- Korte magtdistancer og flade hierarkier.

- Optimale samspil imellem samfundets menneskelige ressourcer. Social kontrakt og gensidig tillid.

Procesbaserede styrker

- Processer – evnen til at tage ny avanceret teknologi i anvendelse.

- Samarbejde – evnen til at fungere sammen på tværs af organisatoriske skel.

- Fleksibilitet – evnen til at tilpasse sig nye krav og vilkår hurtigt.

- Kreativitet – evnen til at finde nye løsninger på konkrete kundebehov.

- Relationer – evnen til at samarbejde på tværs af sektorer og grænser.

- Etik – at respektere alle samfundets interessenter.⁶

Ifølge professor Peer Hull Kristensen repræsenterer de danske processtyrker en innovationsmæssig konkurrencefordel, som kan være mindst lige så vigtig som ny forskning, og som adskiller Danmark fra udlandet: ”I USA er de gode

6 World Economic Forum (2004): The Global Competitiveness Report.

til at udvikle nye ideer, og svenskerne er gode til at forske sig til nye ting, men begge har svært ved at omsætte det til produktion og løbende forbedringer. Vi har klare proceskompetencer, som gør Danmark meget velegnet som et test- og udviklingscenter.”⁷

Danskerne er noget nær verdensmestre i at samarbejde både med hinanden og med kunderne, hvilket skaber en dansk brugerdreven innovationskraft, der matcher svensk og amerikansk forskningsdreven innovation. Det er i disse kulturelt bestemte danske styrker, vi finder svaret på fremtidens konkurrenceevne, jf. nedenstående figur.

Den seneste danske erhvervsforskning peger ligeledes på, at den danske velstand bygger på en kulturelt rodfæstet evne til at samarbejde, tilpasse sig nye krav og finde nye løsninger. Denne menneskelige og sociale innovationsevne har gennem historien skabt en række bevægelser og institutioner, som har leveret – og stadig leverer – særlige danske konkurrencefordele.⁸

Den unikke danske arbejdsorganisering kommer til udtryk ved, at de danske medarbejdere har mere ansvar og selvstændighed end nogen andre medarbejdere i verden. For eksempel viser et amerikansk forskningsprojekt, at en dansk værkfører i industrien har lige så meget selvstændighed i sit arbejde som en amerikansk administrerende direktør, mens en almindelig dansk operatør i industrien bliver opfattet som en ekspert i sit arbejde og har lige så meget selvstændighed som en amerikansk værkfører.⁹

Den danske velfærdssamfundsmodel har frembragt en positiv tryghed og tillid i samfundet, som ansporer den enkelte til handling og selvudfoldelse. For

7 Peer Hull Kristensen (2002): Det grænseløse arbejde.

8 Innovationsrådet (2004): Den danske strategi.

9 Peer Hull Kristensen (2005): Danmarks Unikke Innovationsstyrker.

eksempel tilslutter 90 pct. af danskerne sig udsagnet: ”Jeg handler, indtil problemet er løst” – frem for at afvente, at andre løser problemerne, eller at de går væk af sig selv. Danskerne føler i højere grad end andre borgere, at de har stor indflydelse på deres arbejde, og danskerne er de mest tilfredse medarbejdere i Europa. I 1985 svarede 34 pct. af lønmodtagerne, at de ofte gennemførte egne ideer og selv planlagde vigtige arbejdsopgaver. I år 2000 var andelen steget til 69 pct. – samtidig med at yderligere 20 pct. gjorde det af og til. Det vil sige, at op mod 90 pct. af alle medarbejdere agerer på en måde, der kan være med til at imødekomme virksomhedernes behov for innovation.¹⁰ Den danske konkurrencemæssige råstyrke bygger således på en social innovationsevne, som gør det let at organisere eksperimentel produktion i tæt samspil med kunder og leverandører, og som skaber gunstige forudsætninger for at udvikle innovative eksperimentarier.

Hvis Danmark skal bevare sin gunstige konkurrenceposition, skal vi sikre, at Danmark også i fremtiden understøtter og videreudvikler disse spidskompetencer. Danmark skal rendyrke de styrker, som allerede i dag fremstår som unikke internationalt, og sørge for, at gymnasieskolen gentænkes i dette billede, så skolen bidrager til at understøtte fremtidens kompetencekrav.

10 Innovationsrådet (2005): Innovative Danmark.

4 Fremtidens kompetencekrav

Dagens og morgendagens arbejdsmarked stiller radikalt anderledes krav i forhold til gårsdagens, hvor flid, pligt og stabilitet var plusord. Engang var en god faglig uddannelse et sikkert fundament. I stigende grad er det ikke nok.

Medarbejderne skal tillige besidde sociale og kulturelle kompetencer og samtidig være fleksible og omstillingsparate. I gårsdagens industrisamfund var effektivitet, stabilitet og rutine centrale succesfaktorer. I vidensamfundet er det viden og analytiske evner. Det bliver således helt centralt at have medarbejdere, der kan indhente, bearbejde og formidle viden, og som er kreative og opfindsomme. Også forholdet til arbejde forandres. Nye måder at arbejde og samarbejde på vil præge fremtidens arbejdsmarked. Vidensamfundets virksomheder og organisationer vil i stigende grad være præget af decentrale strukturer og beslutningsprocesser, som bygger på ledelse af fleksible og veluddannede kernemedarbejdere gennem værdier og indre motivering.¹¹

Faglig viden i verdensklasse er en nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for at begå sig i den fremtidige globale kompetencekonkurrence. Hvis man vil vinde, skal der mere til.

De danske arbejdsgivere er allerede begyndt at lytte til seismografen. Som oprustning til globaliseringen skærpes deres krav til formelle kompetencer:

Sprog i skrift og tale, engelsk som andet hovedsprog, Informationsteknologiske kompetencer, samfundsfag, matematik og naturvidenskab. Men ligeså vigtigt øges også deres krav om bløde kompetencer såsom kommunikation og formidling, selvledelse, kreativitet, selvindsigt og samarbejde.

Ifølge Lars Goldschmidt, Adm. direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, efterspørger erhvervslivet personer, der kan arbejde flerfagligt og tænke utraditionelt: Fremtidens medarbejder skal ikke alene være faglig dygtig. Hun skal også kunne forstå at skabe merværdi ved at samarbejde med andre medarbejdere, der har andre faglige baggrunde end hende selv. Det er forudsætningen for, at dansk erhvervsliv – offentlig som privat – kan skabe fornyelse og innovation. Og det stiller krav om, at flerfagligheden indtænkes overalt i uddannelsessystemet, så de studerende lærer at tænke innovativt ud over et fags traditionelle kerneproblemstillinger og løsningsmetoder.¹²

I det følgende ser vi nærmere på fremtidens kompetencekrav, deres forudsætninger og perspektiver, for til slut i kapitlet at give et samlet bud på den personlige verdensklasse i 2017.

11 Anne-Marie Dahl (2003): Parat til fremtidschok?

12 Information (23. maj 2006): Flerfaglighed skal være mål for universitetsfusioner. Debatindlæg af Lars Goldschmidt.

Læring, relationer, mening og forandring

Kompetencerådets vismandskollegium med Lars Kolind i spidsen identificerede i 1999 ¹³ fire kernekompetencer som centrale: Lærings-, relations-, menings- og forandringskompetence.

- Læringskompetence

Når den globale videnmængde vokser eksplosivt, og når videnindholdet øges i hvert eneste produkt og hver eneste proces, bliver ikke adgangen til viden, men derimod evnen til at tilegne sig viden og omforme den til værdiskabende handling en central kompetence. Læringskompetence omfatter lige fra at tilegne sig, mestre og videreudvikle færdigheder til at overskue, prioritere og kombinere store mængder af viden. Kravene skærpes yderligere, fordi tiden bliver en kritisk faktor. Det er ikke nok at magte læringen. Processens varighed er lige så vigtig og kommer i mange tilfælde til at udgøre forskellen mellem succes og fiasko. Det er derfor samfundsmæssigt vigtigt at udvikle vores viden om, hvordan mennesker og organisationer optimerer deres læring.

- Relationskompetence

Netværksskabelse og evnen til at håndtere diversitet bliver stadigt vigtigere for individer, organisationer, virksomheder og samfund. Internt i den enkelte virksomhed forudsætter den nye økonomi, at der sker aktiv, tidskritisk og løsningsorienteret videndeling mellem personer med forskellige kompetencer og funktioner. Eksternt er virksomhederne afhængige af at kunne opbygge partnerskaber med kunder, leverandører, konkurrenter og naboer. Hierarki og marked løser ikke længere skabelsen af sammenhæng for hverken virksomhed eller samfund. Kulturel rummelighed bliver en forudsætning for succes, hvad enten det gælder personer, virksomheder, organisationer eller samfund. Kulturen for og tilliden til netværksskabelse må være stærk. Det drejer sig ikke alene om at kunne etablere relationer, men også om at have evnen og viljen til aktivt at påtage sig et ansvar, og om evnen til at sikre, at de etablerede relationer fører til effektiv videndeling og fælles handling.

- Forandringskompetence

Vidensamfundet fordrer evne og vilje til at flytte sig mentalt, fysisk og rollemæssigt. Det forudsætter evnen til at sætte i værk, uanset om det sker inden for det bestående eller som ny aktør i forretningsverdenen, den offentlige sektor eller civilsamfundet. Og endelig forudsætter forandringspresset, at hele samfundets struktur af institutioner og organisationer forstår at genopfinde, videreudvikle eller afvikle sig selv.

Fleksible individer, organisationer og samfund har således et fortrin frem for mindre fleksible.

- Meningskompetence

I den nye videnøkonomi vokser kravene til individuelt og kollektivt at

13 Mandag Morgen (1999): Kompetencerådets rapport: Danmarks nationale kompetenceregnskab.

kunne se, skabe og dele mening. En person eller en virksomhed kan kun meningsfyldt indgå i et netværk, hvis egen identitet og eget fokus står klart.

En virksomhed eller organisation, hvor mange skal bidrage til at tænke og skabe fremtiden, kan kun hænge sammen, hvis det sker inden for fælles værdier og en fælles, meningsfuld referenceramme. Når hierarki, funktionsopdeling og markedsrelationer går over i partnerskaber, bliver relationerne gensidigt forpligtende på en måde, som giver den klassiske etik ny mening. Der bliver brug for historiefortællere og meningsskabere, når informationerne flyder frit, og kultur og traditioner viskes stadigt hyppigere ud. Uden meningskompetence bliver det hverken muligt at finde ståsted eller retning i videnøkonomien.¹⁴

Vidensamfundet vil gøre disse fire ovenstående kompetencer afgørende vigtige.

Men samtidig er valget af dem også et udtryk for et ønske: Ambitionen er at gøre Danmark til et kompetencemiljø, der forener sammenhængskraft, konkurrencekraft og skaberkraft.

Kreativitet og innovation

Mange af de kompetencer og egenskaber, som vi forventer vil blive efterlyst i fremtiden, relaterer til kreativitet og innovationsevne. Evnen til at se nye sammenhænge og udtænke nye løsninger.

Et spørgsmål, som vil fylde stadig mere i debatten om, hvordan uddannelsessystemerne skal levere undervisning og læring, der modsvarer erhvervslivets behov i fremtiden, vil derfor være, hvordan uddannelserne kan medvirke til at udvikle og understøtte kreativitet og innovation.

Skaberkraftens forudsætning

Yale-professor i psykolog og læring Robert Sternberg peger i sin artikel Creativity and intelligence på, at kreativitet bygger på tre lag eller intelligenser: Den syntetiserende, den analyserende og den praktiske.¹⁵

• Den syntetiserende intelligens handler om evnen til at udvikle ideer, som er nye, af høj kvalitet og relevante i forhold til den givne opgave. Det fordrer igen evnen til at adskille relevant information fra irrelevant, at kunne kombinere den relevante information på nye måder og at kunne relatere ny viden med gammel på nye måder.

• Den analyserende intelligens handler om evnen til at bedømme værdien af egne ideer, at evaluere deres styrker og svagheder og at kunne pege på måder at forbedre dem på.

14 Mandag Morgen (1999): Kompetencerådets rapport: Danmarks nationale kompetenceregnskab.

15 Sternberg, Robert J. & Linda A O’Hara (1998): Creativity and intelligence.

• Den praktiske intelligens handler om at kunne koble sine intellektuelle færdigheder til dagligdags problemstillinger og sammenhænge og at kunne sælge kreative ideer.

Ifølge den amerikanske psykolog Howard Gardner er der to fundamentale forudsætninger for kreativitet. På den ene side tillader et dybdegående kendskab og et længevarende fokus på et specielt område folk at opbygge teknisk ekspertise, som kan udgøre et fundament eller afsæt for kreativitet inden for det pågældende domæne. På den anden side afhænger kreativitet af evnen til at koble elementer, som ikke tidligere har været koblet, i nye sammenhænge, hvilket kræver et bredere fokus og varierede interesser. Den bedste profil for kreativitet er måske derfor den, amerikanske eksperter har kaldt den ”T-formede hjerne”, som rummer en bred forståelse for multiple discipliner og derudover en dybdegående ekspertise på et eller to områder.¹⁶ Endelig handler kreativitet og innovationskraft om indsats. Howard Gardner har i sit arbejde med at indkredse den kreative intelligens kigget på Einstein, Picasso og Gandhi og peger på, at de alle har foretaget, hvad man kunne kalde et ”Faustisk offer”. Alle tre har ofret en stor del af deres liv på det personlige plan og i stedet engageret sig fuldkomment i deres arbejde og anvendt al deres tid, energi og følelser på en problemstilling, ofte non-stop i dagevis. ¹⁷

Sådanne ekstremer skal naturligvis ikke nødvendigvis være normen, men nyskabelse kræver en indsats, og den slags indsats kræver motivation. De vigtigste motivationsfaktorer bag kreativ produktion er passion og interesse i arbejdet. Motivation kan kædes sammen med barnlig nysgerrighed, iboende interesse og udholdenhed på grænsen til besættelse. Folk er mest kreative, når de er motiveret af interesse, tilfredsstillelse og udfordringer ved selve arbejdet og ikke af eksternt pres, hvilket også gør sig gældende i uddannelsessammenhænge. Elever, der er eksternt motiverede (af eksempelvis belønninger), vil tage den korteste og mest oplagte vej til målet. Internt motiverede vil afprøve forskellige veje og nyde processen på vej mod målet, hvilket vil føre til andre, innovative løsninger end den oplagte vej. Tæt relateret til motivation er positiv psykologi: At kunne vende forskelle til fordele, reflektere over mål, analysere egne styrker og svagheder, udnytte egne egenskaber til det optimale, forme nederlag til læring i forhold til fremtiden og besidde udholdenhed og villighed til at tage en risiko.¹⁸

Det producerede kreativitetsunderskud

På globalt plan investerer virksomheder i disse år enorme summer i at gøre deres medarbejdere mere kreative. Men samtidigt stiller Sir Ken Robinson, førende britisk forfatter og debattør, spørgsmålet om, hvorfor voksne har brug for hjælp til at blive kreative, når vi ved, at de fleste som børn har bugnet med fantasi. Hvad sker der med fantasien og kreativiteten, når man bliver ældre?

16 Karlyn Adams (2006): The Sources of Innovation and Creativity

17 Ibid.

18 Ibid.

Hvorfor tror så mange voksne, at de ikke er kreative (eller særlig kloge)? Og hvad sker der med vores kreative skaberglæde og selvtillid undervejs fra barndom til voksenliv?

Der er givetvis mange faktorer på spil. Vi lærer at administrere vores tid og slår hermed et hak af fordybelsen. Vi lærer, at omgivelserne ikke blot er en forlængelse af os selv, men har egen vilje. Og voksne aflærer os spontanitetens begejstring og den monomentale fortabelse over mønstret på en knækket fortovsflise. Men desværre tyder meget også på, at de uddannelsesinstitutioner, som er ansvarlige for at udvikle og formere vores naturlige evner, aktivt medvirker til at skabe vores kreative underskud som voksne. Bl.a. fordi uddannelsessystemer på alle niveauer og overalt i verden bygger på en snæver definition af akademisk intelligens, som ignorerer deres ansvar for at udvikle menneskets kreative evner.

”Our schools fail to recognize – much less cultivate – the talents of many brilliant people. Why don't we get the best out of people? It's because we’ve been educated to become good workers, rather than creative thinkers. Students with restless minds and bodies – far from being cultivated for their energy and curiosity – are ignored or even stigmatized, with terrible consequences. We are educating people out of their creativity.” (Sir Ken Robinson).¹⁹

Uddannelsessystemet er baseret på en formodning om, at dyrkelsen af den akademiske intelligens er den bedste strategi ud fra et økonomisk rationale.

Men det er et rationale, der matchede det 20. århundredes industrisamfund, mens netop kreativitet og innovation er helt centrale konkurrenceparametre for nationer, virksomheder og individer i videnøkonomien.

Mission 2017: Den personlige verdensklasse

På tværs af de forskellige bud på fremtidens kompetencekrav er der nogle gennemgående tendenser og mønstre, og vi vover derfor pelsen og giver et samlet bud på hvilket kompetencesæt, der skal til for at skabe personlig verdensklasse i 2017.

For at kunne udnytte det globaliserede netværkssamfunds muligheder må vi være åbne og opsøgende, villige til at dele erfaringer, i stand til at kommunikere, og vi må være modtagelige for andres ideer og perspektiver. Det kræver godt følgeskab og respekt for etablerede spilleregler for både elev, medarbejder og samfundsborger, men det forudsætter også evnerne til at være medskaber og modet, indsigten og viljen til at påtage sig lederskab. Friheden til at være deltager, medbygger og leder er også et krav. Udnytter man ikke muligheden, taber man terræn til dem, der gør. I nedenstående figur har vi illustreret, hvordan disse krav kan samles til en profil for fremtidens personlige verdensklasse.

19 Sir Ken Robinson (2006): Do schools kill creativity?

Nøgleordene for den personlige verdensklasse er selvindsigt og deltagelse – at være en nysgerrig, fortolkende og handlende verdensborger. Forudsætningen for at kunne blive dette er, at de fundamentale og vindende forudsætninger er på plads.

Danmark står, i kraft af vores gode udgangspunkt på de sociale og procesbaserede styrker, stærkt i forhold til at realisere fremtidens kompetencekrav, men hvis det gunstige udgangspunkt skal bevares og underbygges, er der behov for at arbejde bevidst med at integrere fremtiden kompetencekrav i gymnasieskolens læringsmål. De personlige kompetencer skal stimuleres og understøttes gennem hele livet, men deres fundament og grundsten lægges i ungdomsårene, og gymnasieskolen spiller en central rolle i de unges kompetenceudvikling.

I nedenstående tekstboks har vi på ultrakort form til inspiration og diskussion oplistet en checkliste for personlig verdensklasse, hvor fremtidens kompetencekrav skal indfries på individniveau, organisationsniveau og samfundsniveau.

Checkliste for personlig verdensklasse 2017

Kravene for personlig succes

• Stærke faglige færdigheder.

• Arbejdsomhed, vedholdenhed, kritisk stillingtagen.

• Evnen til at kombinere erfaringer fra en sammenhæng til en anden.

• Ansvar for egen læring.

• Mestring af mange forskellige kommunikationsmetoder.

• Omstillingsevne – kunne agere i mange forskellige sammenhænge.

• Kunne samarbejde og konkurrere.

• Handlekraft og proaktivitet – at søge/ville/kunne påvirke en situation.

• Være nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder.

• Turde tage risikoer ved at prøve nyt

• Selvstændighed, selvtillid, engagement

Kravene fra arbejdslivet

• Faglighed – kompetencemæssig specialisering, spydspidsviden, teknologiforståelse.

• Projekthåndtering – medarbejdere, der kan planlægge, systematisere, problematisere, kommunikere og samarbejde.

• Forståelse for komplicerede processer.

• Brugerdreven, social og teknologisk innovation.

• Sociale og tværkulturelle kompetencer.

• Flerfaglighed – kunne skabe merværdi ved at samarbejde med folk med andre faglige baggrunde.

• Tænke på tværs af faggrænser, kunne involvere interessenter og brugergrupper.

• Kreativitet – evnen til at sammensætte viden til nye ideer.

• Entrepreneurship.

Kravene fra ”samfundet”

• Ansvarlighed.

• Demokratisk deltagelse.

• Respekt for forskellighed.

• Empati.

• Multikulturelt forståelse – at kunne sætte sig ind i sine medmenneskers kulturbaggrunde og deres måde at tænke på.

5 Gymnasieskolens udfordring

Den intensiverede globale konkurrence mærkes ikke mindst på uddannelsesområdet, og uddannelsesvolumen og -kvalitet betragtes som helt centrale konkurrenceparametre.

Som den berejste Pulitzer prisvinder og udenrigskommentator for New York Times, Thomas L. Friedman, noterede sig i et interview til Politiken sidste år, så fylder uddannelse rigtig meget i den internationale debat: ”Jo mere jeg beskæftiger mig med udenrigsstof, jo mere ønsker jeg, at jeg havde læst til lærer, for jo mere jeg rejser, jo mere finder jeg ud af, at en af de mest ophedede debatter i mange lande handler om uddannelse. Og det pudsige ved det hele er, at alle lande tror, de halter bagefter. Tony Blair har været uenig med sit eget parti om tilladelse til etablering af mere innovative charter schools (offentlige friskoler, red.). Singapore er besat af at forbedre sine testresultater i matematik, der allerede er de bedste i verden, før andre lande indhenter dem. Og USA klager over, at det er bydende nødvendigt at opnå bedre resultater i matematik og naturfag i de offentlige K-12-skoler.” ²⁰

Friedman fortæller endvidere om hans oplevelser i Mumbai, hvor han deltog i Nasscoms (indisk sammenslutning af it-virksomheder, red.) årlige møde: ”Her udtrykte mange af talerne bekymring for, at Indiens uddannelsessystem ikke udklækkede nok ’innovatorer’. Både Indien og Kina, der har været mestre i udenadslære og spredt skræk og rædsel med deres voksende hær af ingeniører, er begyndt at overveje, om ikke for meget undervisning i matematik og naturfag – på bekostning af billedkunst, litteratur, musik og humaniora – gør Indira og Zhou til kedelige børn og dårlige innovatorer. Meget få globale produkter er blevet udviklet i Indien og Kina.” ²¹

Friedmanns observationer er lige på kornet: I hele den rige verden diskuteres det, hvilken opskrift, der skal til, for at uddannelserne kan optimere de unges og dermed også samfundets muligheder for at kunne klare sig i fremtidens globale samfund, hvis form og konkurrenceparametre vi endnu kun kan spå om.

Verdensklasse 2007

Også i Danmark har politiske beslutningstagere og diverse nedsatte ekspertfora gennem de seneste årtier produceret mange gode bud på, hvad der skal være de overordnede målsætninger for de danske ungdomsuddannelser. Vi har opsamlet en række af dem og skrevet målsætningerne ned til ultrakort form:

20 Politiken (6. maj 2006): Global bekymring for skolen.

21 Ibid.

Kvalitetskrav gymnasieskolen 2007

• Alle unge skal have mulighed for at vælge mellem en række forskellige, skarpt profilerede ungdomsuddannelser, der både giver eleven erhvervskompetence og mulighed for at fortsætte på en videregående uddannelse.

• Min. 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse.

• Restgruppen, der ikke fortsætter deres uddannelsesforløb efter afsluttet ungdomsuddannelse, skal være minimal.

• De danske gymnasieelevers præstationer i internationale test (læs PISA) af elevernes faglige formåen i læsning, matematik og naturfag skal ligge i top fem internationalt.

• Alle elever skal i løbet af deres gymnasieuddannelse indfri fagenes læringsmål.

• Eleverne skal være motiverede og engagerede i det daglige skolearbejde.

• Gymnasieskolen skal på alle poster tilbyde kvalificerede og motiverede lærere og ledere.

• Gymnasieskolens lærere skal løbende opkvalificeres fagligt, didaktisk og metodemæssigt.

• Skolerne skal tilbyde optimale undervisningsressourcer – bøger, digitale arbejdsredskaber, fysiske og indretningsmæssige rammer.

Kan gymnasieskolen indfri disse kvalitetskrav på én og samme gang, er man nået langt i forhold til at indfri ambitionen om en gymnasieskole i verdensklasse. Derfor er de alle vigtige pejlemærker eller kvalitetscheck for gymnasieskolen i dag, i 2007.

Samtidig kan det iagttages, hvordan gymnasieskolen gennem det seneste årti har arbejdet flittigt for at tilpasse sig og imødekomme de bastante forandringer, som sker i samfundet. Globaliseringsudfordringen er mødt med forskellige modeller for det internationale gymnasium, som med mere eller mindre udfoldet konsekvens tænker gymnasieskolen, dens elever og lærere ud over Danmarks grænser. Mange gymnasieskoler har således oprettet studieretninger med globaliseringen som tematisk omdrejningspunkt, og der er mange og gode eksempler på, at gymnasieskolen opretter fag og tilbud, der rækker ud over landets grænser, såsom eksempelvis sprogtilbud om kinesisk på A-niveau.

Andre gymnasieskoler har taget Danmarks innovationsudfordring op og skabt spændende bud på Iværksættergymnasiet, jf. tekstboks. Stort set alle skoler er opkoblet på diverse virtuelle læringsnetværk. Og det store flertal er så småt i gang med at skabe interessante partnerskaber i deres lokale nærmiljøer og med andre læringsmiljøer såsom forskningsinstitutioner og museer. Alt sammen vigtige og rigtige bud på fornyelse og tilpasning.

Gymnasieskolen vil være innovativ

Stadig flere gymnasieskoler har på forskellige niveauer og med forskellig tyngde taget hul på arbejdet med at understøtte og udvikle elevernes innovative kompetencer.

Viborg Gymnasium og HF: Innovation på skemaet

Viborg Gymnasium og HF har oprettet en linje med matematik, fysik og innovation, der giver eleverne mulighed for at fokusere på og udvikle egne idéer. Meningen er blandt andet, at eleverne for eksempel skal tage udgangspunkt i allerede tilgængelig teknologi og prøve at tænke i nye måder at bruge den på. Eleverne skal samarbejde med forskellige virksomheder, som kan hjælpe dem med at idéudvikle.²²

Allerød Gymnasium: Science har givet fysik og kemi revival

I 2005 satte Allerød Gymnasium for første gang fokus på naturvidenskaben ved i samarbejde med virksomheder og videregående uddannelser at gøre eleverne bedre til at nytænke og omsætte fagene til virkelighed. Eleverne i de naturvidenskabelige studieretninger kommer til at se, hvordan naturvidenskabelige forskningsresultater omsættes til kreative nyskabelser i industrien. Eleverne kommer på besøg på virksomheder og forskningsinstitutioner i forbindelse med undervisningen, og der bliver inddraget gæstelærere i undervisningen.²³

Esbjerg Handelsskole: Nu er innovation et fag i skolen

Et mindmap og en organiseret brainstorm. Den kreative proces og ideudvikling er en stor del af undervisningen i innovation , der netop er blevet et selvstændigt fag på handelsgymnasiet i Esbjerg. Ideen er, at de unge skal lære, hvad innovation er, og hvordan man gør det i en virksomhed. Eleverne er begejstrede: ”Det er meget selvstændigt, og man får lov til at tænke kreativt. Vi lærer at tage ansvar og føre ideer ud i livet. Og så skal vi hele tiden kombinere de ting, vi lærer i de andre fag.”²⁴

Men er det nok? Og er det de rigtige kriterier og pejlemærker for den fremtidige udvikling på gymnasieområdet, hvis vi ser 10 år frem i tiden? Er det, der benævnes verdensklasse i dag nok i 2017, eller skal der noget fundamentalt andet til?

Verdensklasse 2017

For at imødekomme kompetenceudfordring globalt skal Danmark uddanne elever, studenter og kandidater i verdensklasse Der er derfor behov for at få gymnasieskolens centrale målsætninger i skarpere fokus. Den enkelte elevs udvikling er gymnasieskolen helt centrale opgave, og det, der bør være det centrale fikspunkt for enhver diskussion, hvad enten den drejer sig om undervisning, struktur, eksamensregler eller den fysiske indretning af gymnasieskolen. Den enkelte elev skal udvikle sig så meget som muligt gennem de tre år og rustes bedst muligt til tiden efter gymnasiet – det andet er blot midler i dette.

22 Viborg Gymnasium og HF: http://www.vghf.dk.

23 Frederiksborg Amts Avis (18. januar 2007): Science har givet fysik og kemi revival.

24 JydskeVestkysten (10. oktober 2006): Nu er innovation et fag i skolen.

”Ved I, hvad formålet er med at gå i gymnasiet? – Det er en treårig introduktion til resten af vores liv.” (Fokusgruppeinterview på Gl.

Hellerup Gymnasium).²⁵

Verdensklasse er at sikre, at gymnasieskolen er indrettet, så ALLE elever gennemgår den størst mulige udvikling på deres tre år, og at de tilegner sig kompetencer, der giver dem et udgangspunkt for at kunne forstå, håndtere og navigere fagligt, socialt og personligt i forhold til, hvad end verden måtte byde dem i 2017. Gymnasieskolen skal være fremtids- og forandringsparat, men skal samtidigt holde forandringspanikken stangen og satse på at udvikle kompetencer, der er anvendelige i såvel 2007, 2017 som 2027, eller med andre ord: kompetencer, der afspejler fremtidens krav, men som er vigtige og anvendelige uafhængigt af modebølger og omskiftelige tendenser.

Gymnasieskolen i verdensklasse er ikke en eliteskole. Ikke alle elever kan eller skal nå verdensklasse på alle kompetenceområder, men opgaven er at sikre et lærings- og kompetenceløft i bredden samtidigt med, at potentialet for verdensklasse udløses og understøttes.

”Vi er for dårlige til at bruge de fremragende elever. Men også til at tage hensyn til dem, der ikke lærer at svømme af sig selv. De unge er forskellige – de agerer forskelligt, lærer forskelligt og kommer forskellige steder fra. Det er vigtigt at få med i betragtningerne, ellers svigter vi både de stærke og svage elever.” (Rundbordsamtale med repræsentanter fra skolernes omverden).

Alle elever skal mødes af krav og udfordringer, og målet må være at skabe uddannelser med en bred forståelse af talent og et nuanceret billede af den dygtige elev. Flere elever skal opleve at være blandt de dygtige, og alle elever skal opleve forbedring og mestring. Gymnasieskolen skal derfor arbejde målrettet med at bygge på den enkeltes styrker, så alle elever oplever udfordringer, men også succes – både fagligt, socialt og personligt. En gymnasieskole i verdensklasse skal understøtte og styrke elevernes motivation.

Den skal tilbyde meningsfyldte udfordringer, der kan styrke elevernes selvværd og selvindsigt, og den skal fokusere på at identificere områder, der vækker elevernes interesse og passion.

Gymnasieskolens dannelsesopgave

For at løfte udfordringen om at skabe studenter i verdensklasse skal gymnasieskolen levere både uddannelse og dannelse. En gymnasial uddannelse er en treårig dannelsesrejse, der skal udvikle og understøtte de unges faglige, sociale og personlige kompetencer og tilsammen give dem et kompetencesæt, der ruster dem til at møde fremtidens forskelligartede udfordringer på såvel samfunds- som individplan.

25 Akademiet for de Tekniske Videnskaber (2003): En kvalitativ undersøgelse af gymnasieelevers holdninger til, erfaringer med og viden om det almene danske gymnasium..

”Gymnasieskolerne må ikke glemme, at de både er studieforberedende og almendannende. Det virker lidt som om, man har glemt, at de ikke kun skal uddanne flere naturvidenskabere, men at de også skal uddanne til demokrati og handlekraft.” (Rundbordssamtale med repræsentanter fra skoleverdenen).

Dannelsesopgaven består i at skabe samfunds- og historiebevidste unge, unge med forståelse for naturvidenskab, handel og teknik, og unge, der kan og vil handle på en udfordring. Det kræver, at gymnasieskolen optimerer sin rolle som perspektivudvidende samtale- og læringsrum, hvor den unges forståelse af sig selv, sin fortid, nutid og fremtid kan testes, udfordres og styrkes.

Forfatteren og fremtidseksperten Peter Hesseldahl har formuleret udfordringen med stor klarhed: ”Fremtidens elever skal lære at tænke i sammenhænge. Der er fortsat brug for, at deres viden er forankret i faglighed.

Der er fortsat brug for, at deres forståelse af verden er forankret i specifikke fakta. Men det er afgørende at sætte den specifikke viden i en større, systemisk sammenhæng – og for at sikre den form for forståelse skal læringsprocessen i sig selv afspejle de nye realiteter. Med andre ord: Undervisningen skal lægge op til at eleverne samarbejder, undersøger, eksperimenterer og arbejder tværfagligt.

Gennem projektforløb, forsøg, simulationer og formidling til hinanden kan eleverne i praksis opleve mekanismerne bag samspil og forandring.” ²⁶

Gymnasieskolen vil levere verdensklasse både nu, ti år og tyve år frem i tiden, hvis den formår at hjælpe de unge til at se sammenhænge i og på tværs af informationsstrømme og foranderlighed. Og hvis den giver dem redskaber til at forholde sig aktivt og kritisk til den viden, de modtager, og evner til agere proaktivt på lokale og globale problemstillinger og producere nye løsninger på problemstillinger.

En gymnasieskole i verdensklasse skal levere forudsætninger for kreativ tænkning. Den skal vise, at det er OK at være uenig med andre. Den skal have modet til sammen med sine lærere og elever at afprøve løsninger, der adskiller sig fra status quo. Og den skal evne at kombinere viden fra skolens egen faglighed med verden uden for skolen.

Gymnasieskolen spiller en central rolle i forhold til at udvikle og understøtte fremtidens kompetencekrav. Skolen skal hjælpe med at sikre, at fremtidens unge udvikler sig til nysgerrige, fortolkende og handlende verdensborgere, men for at nå verdensklasseniveau kræver det, at de fundamentale og vindende forudsætninger er på plads. Vi har i nedenstående figur oversat fremtidens kompetencekrav til et bud på en vision for elevernes udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencekrav, der tilsammen dækker gymnasieskolens overordnede dannelsesopgave.

26 Peter Hesseldahl (2006): Kulturteknikker 2.0. Upubliceret arbejdsnotat. ABC Innovation 2006.

I det følgende uddybes de tre kompetencedimensioner – de faglige, sociale og personlige kompetencekrav – hvorefter vi, for at perspektivere fremtidens udfordringer, tager en hurtig puls på situationen i 2007.