Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Retsmægling er for rigtige parter - og rigtige advokater!

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

N R . 0 3 · A p R i l 2 0 1 3 U D G i V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T

Den goDe Proces

Det handler om at finde jargonen.

Mathilde Kleis

om at starte

sin karriere

i retssalen.

I n d h o l d

2 ADVOKATEN 03/13

LEDER KORT NYT

TEMA: BEST PRACTICE I RETTEN

Fokus på det praktiske håndværk ved retssagen og Advokatsamfundets nye guide Den gode proces.

UDDANNELSE: UNDERVISNING – EN FIN PROCES På Syddansk Universitet er hele årgangen af jurastuderende for første gang blevet eksamineret i praktisk civilproces.

DET BRÆNDER JEG FOR: DEN GODE TONE Dommer Elisabet Michelsen om at skabe rammerne for den gode retssag.

CHRISTIANSBORGKLUMMEN

Preben Bang Henriksen (V) skriver om Folketinget og civilretten.

Fagligt

EUROPÆISK RETSPOLITIK: PROCESLEDELSE VED EU-DOMSTOLEN

FORBRUGERRET: TAG ANSVAR FOR FRISTEN INKASSO: RENTELOVENS BETYDNING FOR INDDRIVELSE

RETSMÆGLING: BEST PRACTISE I BEHANDLING AF CIVILE SAGER ER OGSÅ AT OVERVEJE RETS- MÆGLING

VOLDGIFT: NYE REGLER FOR BEHANDLING AF VOLDGIFTSSAGER

NYE BØGER

NYT JOB: METTE EGHOLM NIELSEN NYT OM NAVNE

5 6 8

20

24

26

28

32 34

40

42

44 46 47

24

20

8

ADVOKATEN 03/13 3

Unik system design · 7642 1100 · Vejle · københaVn · Unik.dk · Unik@Unik.dk

OPENING.DK . 13541

App’en til iPad og iPhone

Advosys 4 er både det mest integrerede og med app’en også det mest fleksible it-system til advokater.

Brug det, hvor som helst – når som helst.

direkte adgang til:

• sager

• sagens kontokort

• dokumentbehandling

• Fremnoteringer

• kontaktinformationer

• Udvidet tidsregistrering

du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede anvender Unik advosys 4. kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl.

Debitor

registret Debitor

registret

4 ADVOKATEN 03/13

K o l o F o n

AdvokAten 92. årgAng

DirEKTE KOmmuNiKATiONsOrgAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.

Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.

uDgiVEr/rEDAKTiON: ADVOKATråDET Kronprinsessegade 28 · 1306 København K

Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk

Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol

Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.

signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret.

For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.

mEDlEm AF DANsK FAgprEssE issN 0107-5616 issN 1901-4546 (online) Christoffer Badse, institut for

menneskerettigheder

Anja Cordes, advokat

Ole Dybdahl, landsdommer, Østre landsret

Thomas Elholm, professor, syddansk universitet

Carsten Fode, advokat

Anne Birgitte gammeljord, advokat

Arne gram, vicepolitidirektør

svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre landsret

rass Holdgaard, advokat

peter pagh, professor, dr.jur., Københavns universitet

Karsten Havkrog pedersen, advokat

Birgitte Holmberg pedersen, retspræsident, Helsingør

lars lindencrone petersen, advokat

Anne pindborg, advokat

Jens røn, statsadvokat

Henrik stagetorn, advokat

Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk redaktionel sekretær: Vibeke sejer mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk

ANNONCEr:

Frontmedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Zandra pihl

advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk

lAyOuT:

Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk

TryK:

Jørn Thomsen / Elbo As Essen 22

6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk rEDAKTiONspANEl:

Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13) Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

Langt de fleste kræftpatienter har store gener, både af selve sygdommen og af bivirkninger ved den livs-

nødvendige behandling. Derfor støtter vi forskning, der har til formål at skabe et bedre liv for kræftsyge.

Støt kampen for

et bedre liv

til kræftpatienter

skal se på den samlede opgavefordeling imellem alle de organisationer, der er re- præsenteret, herunder identificere områder, hvor der i dag forekommer uhensigtsmæs- sigt dobbeltarbejde, ligesom udvalget skal behandle den samlede ressourceanvendelse og se nærmere på Advokatsamfundets di-

sciplinær- og tilsynsfunktion. Et så vigtigt udvalgsarbejde må nødvendigvis have en bred og åben tilgang til de enkelte problem- stillinger, hvor der også indgår overvejel- ser om, hvordan vi samlet set bedst løser de opgaver, som det omgivende samfund, herunder ikke mindst Folketinget, forven- ter varetaget fra advokatside. Vi håber, der kan skabes enighed om grundlaget for et udvalgsarbejde, så vi kan komme i gang, gerne inden juni og hører som nævnt gerne fra alle med interesse i disse spørgsmål via det åbnede dialogforum.

l e d e r

Der skal (mindst) to til tango

A F S Ø R E n J E n S T R U P ,

F o R M A n D F o R A D V o K A T R Å D E T

DA Vi FoR goDT FEM ÅR SiDEn startede under den nye struktur, hvor Advokatsam- fundets opgaver var positivt beskrevet i retsplejeloven og de ministerielt godkendte vedtægter, mens branchepolitik i bredere forstand fremover skulle varetages af fri- villige organisationer, havde vi allerede med fremsyn født brancheorganisationen Danske Advokater. i den mellemliggende periode har en væsentlig opgave for mig været at sikre samarbejdet mellem disse to organisationer, herunder at advokaternes interesser samlet set blev bedst muligt va- retaget. Det forudsætter et smidigt, åbent samarbejde og en løbende dialog om, hvorle- des grænserne skal trækkes mellem den ene og den anden organisations arbejdsopgaver og indsatsområder. nu er der på Danske Ad- vokaters initiativ fremsat et ønske om en samlet analyse af, hvorledes det går efter de første år. Mere om dette nedenfor.

grundlæggende er det fint at kigge nærmere på arbejdsfordelingen og de øko- nomiske forhold, som gør sig gældende i advokatverdenen. Det gør vi sådan set også løbende, og vi er løbende i dialog med især Danske Advokater om ‘snittet’ på opgave- fordelingen.

Vi har nu taget initiativ til etablering af et dialogforum, hvor vi i de kommende måneder vil invitere til en generel drøftelse af mange af de spørgsmål, som initiativet fra Danske Advokater rejser. Vi vil glæde os til en god debat og ikke mindst mulig- heden for at informere bredt om alt lige fra Advokatsamfundets økonomi til status i Advokatnævnet. Det første møde holdes her i Kronprinsessegade 28, 18. april 2013, kl.

16-18, og hvis du har interesse for de rejste emner, håber vi, du melder din ankomst.

For kære kollega: Det handler om dig og om grundlaget for dit virke som advokat.

Danske Advokaters initiativ er båret af, at en kreds af advokater har anmeldt forslag til behandling under generalforsamlingen på Advokatmødet 7. juni 2013. Forslaget går ud på, at der nedsættes et Strukturudvalg, som senest 1. juni 2014 skal fremlægge forslag vedrørende Advokatsamfundets struktur og arbejdsopgaver. Arbejdet skal dels sikre, at

der skabes en struktur, hvor advokatbran- chens interesser varetages bedst muligt, og hvor der undgås intern konkurrence, eks- tern forvirring og dobbeltarbejde mellem organisationerne, dels at Advokatsamfun- det kan drives for et bidrag, hvor der er den fornødne sammenhæng mellem opgaveløs- ning og økonomi. Udvalget foreslås nedsat med syv medlemmer, hvoraf formanden og to medlemmer vælges på Advokatmødet, mens Advokatrådet og Danske Advokater udpeger hver to medlemmer.

Da forslaget i sin udformning udeluk- kende vedrører Advokatsamfundets forhold, har vi naturligvis haft en meget grundig drøftelse af sagen i Advokatrådet, og vi har sagt ja tak til at blive budt op til dans, al- lerede fordi ingen fra Rådets side på nogen måde ønsker, at der på ny opstår splid og uro inden for standens egne rækker. Præcis som for fem år siden er tiden

ej heller nu til uenighed, men derimod til samarbejde og konstruktiv dialog.

Men netop vores verden består af andet og mere end Advokatsamfundet med dets lovbundne opgaver. Derfor giver et udvalgsarbejde kun mening, hvis det er bredt forankret og har et bredt mandat. Vi har derfor fore- slået Danske Advokater, at der i stedet for det forslag, der er anmeldt til general- forsamlingen, nedsættes et udvalg, som sammensættes af

repræsentanter for Advokatrådet og Danske Advokater, men hvor specialforeningerne, kredsene, landsforeningen af forsvarsadvo- kater, virksomhedsjuristerne og Foreningen af ansatte advokater og advokatfuldmægtige (FAAF) ligeledes repræsenteres. Derved sik- rer vi, at alle grupperinger, hvis interesser bliver berørt af udvalgsarbejdet, også bliver inddraget. Det har vi en god og langvarig tradition for at gøre inden for advokaternes rækker, og det er svært at se, at vi i netop denne sag skulle gøre en undtagelse.

i fortsættelse heraf foreslår vi, at udvalget

Vi har nu taget initiativ til etab- lering af et dialogforum, hvor vi i de kommende måneder vil invitere til en generel drøftelse af mange af de spørgsmål, som initiativet fra Danske Advokater rejser. Vi vil glæde os til en god debat.

FoTo: MoRTEn holTUM

K o r t n y t

6 ADVOKATEN 03/13

Dom for uberettiget brug af titlerne aDvokat og

aDvokatfulDmægtig

En person har angivet sig som advokat på sin lin- kedin-profil uden at være beskikket som advokat og desuden som advokatfuld- mægtig i forretningsmæs- sig korrespondance uden at være ansat som advo- katfuldmægtig.

Advokatrådet har indgi- vet politianmeldelse for overtrædelse af retspleje- lovens § 120, og retten har idømt personen en bøde på 4.000 kroner.

Frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed for

manglende forsikring og garanti

nyt meDlem af Dom- meruDnævnelsesråDet

Justitsministeriet har efter indstilling fra Advokatrådet udpeget advokat Søren Juul som medlem af Dommerudnævnel- sesrådet. Søren Juul afløser Jens Rostock- Jensen, hvis beskikkelsesperiode udløb 1. marts 2013. Beskikkelsen gælder for fire år. Som suppleant for Søren Juul er udpeget Sysette Vinding Kruse.

Rigsadvokaten har præciseret retningslinjerne for politiets og anklage- myndighedens vejledning af forurettede i sager, hvor lovovertrædelsen er begået i udlandet.

Det fremgår nu udtrykkeligt af retningslinjerne, at politi og anklagemyndig- hed, hvis forurettede eller forurettedes bistandsadvokat anmoder om det, skal søge at tilvejebringe oplysninger om, hvilken myndighed i udlandet der behandler sagen. Herudover bør politi og anklagemyndighed, når det er påkrævet, bestræbe sig på at tilvejebringe oplysninger om status i sagen.

Udenrigsministeriet og Rigsadvokaten vil i nær fremtid afholde et møde med Forsikring & Pension med henblik på en drøftelse af mulighederne for forsikringsdækning af udgifter til advokatbistand til ofre for forbrydelser i udlandet.

bistanD til ofre for

forbryDelser i uDlanDet

Advokatrådet har under sit løbende tilsyn konstateret, at en advokat hverken havde den lovpligtige ansvarsforsikring eller garanti. Advokaten blev af Advokatrådet indbragt for Ad- vokatnævnet, og i overensstemmelse med rådets påstand, har Advokatnævnet i en principiel kendelse nu frakendt advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.

elektronisk anmelDelse veD privat retshjælpsforsikring

I samråd med Advokatsamfundet og Danske Advokater har Forsikring

& Pension udarbejdet en elektronisk anmeldelsesblanket til brug for anmeldelse af en tvist under den private retshjælps-

forsikring.

Formålet med anmeldelsen er at optimere anmeldelsespro- cessen. I anmeldelsen skal advokaten fortælle, hvad tvisten handler om samt oplyse, efter hvilke procesregler sagen føres. Anmeldelsen er opbygget således, at man med et klik kan komme ind på den relevante bestemmelse i betingelserne for retshjælpsforsikringen. Læs mere og find det direkte link på advokatsamfundet.dk.

NNC Bolig

nccbolig.dk / 39 10 37 00

Krøyers Plads

Nye eksklusive boliger i København K

Byggeriet af de første 38 lejligheder på Krøyers Plads er allerede i gang. Og snart starter salget af flere lejligheder med fantastisk beliggenhed lige i smørhullet mellem Nyhavn, Operaen og Christianshavns hyggelige kanalmiljø.

Kom til åbent hus i Domen på Strandgade 85, eller besøg hjemmesiden og bliv skrevet op til VIP-premiere.

Scan og se filmen om Krøyers Plads

Fordi vi

elsker byen…

8 ADVOKATEN 03/13

Det praktiske håndværk ved retssagen er en stor udfordring for både nyuddannede advoka- ter og advokater, der kun sjæl- dent går i retten. Advokatrådet har samlet best practice i en ny vejledning ‘Den gode proces’, der giver overblik fra det øje- blik, sagen går i gang. Tre advo- kater giver deres bedste råd til arbejdet i retten.

En smidig proces

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

A F l E n E R o S E n M E i E R , J o U R n A l i S T F o T o : S i F M E i n c K E



10 ADVOKATEN 03/13

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

overvej forlig. Tjek. Ring til modpart. Tjek. Bevis på plads. Tjek. listen over det, advokaten skal huske på før og under retssagen, er lang – og ofte foregår processen under stort tidspres. Advokatrådet har samlet best practice i en ny guide ‘Den gode proces’, der giver overblik fra det øjeblik, sagen går i gang.

Den gode proces

To VElFoRBEREDTE ADVoKATER og en god dommer.

Sådan lyder opskriften på den perfekte retssag. Det lyder enkelt. Men i praksis kan retssagen nemt trække i langdrag, hvis bare en af de tre parter overser en del af deres bidrag til samarbejdet.

Det får ikke kun konsekvenser for den enkelte sag eller klient. Selve retssystemet bliver påvirket i sidste ende. For når selv små fodfejl sker tilstrækkeligt ofte, får det sagerne til at hobe sig op og ventelisterne ved retterne til at vokse sig endnu længere, end de allerede er i forvejen.

neD meD sagsbehanDlingstiDerne

Det er grunden til, at Advokatrådet og Dommerforeningen for år tilbage satte sig sammen for at finde ud af, hvad der skal til for at få en mere effektiv sagsbehandling af civile sager ved domstolene.

- Vi fik lejlighed til at komme med forslag til, hvad retterne kunne gøre for at bringe ventetiderne ned. og så havde dommerne omvendt også nogle ideer til, hvordan ad- vokaterne kunne stramme op, forklarer Pernille Backhausen, formand for Advokat- rådets Procesretsudvalg.

Den opfordring tog Advokatrådet op. Man nedsatte et udvalg, som har arbejdet med, hvordan advokater kan bidrage til at ned- bringe sagsbehandingstiderne.

- lovgiverne kan pålægge dommerne og domstolene en række pligter. Men meget af det handler jo om, hvordan vi får tilrettelagt en proces, så tingene kører mere smidigt. og her kan vi som advokater hjælpe til, fortæl- ler Pernille Backhausen og understreger, at det er afgørende, at alle parter i en retssag bidrager til at få sagerne til at glide bedst muligt.

- Vi skal have skabt en kultur, som sikrer en god og smidig proces. Ellers risikerer vi, at den kollektive retssikkerhed bliver ramt.

Derfor fik vi hurtigt ideen om at lave en sam- ling af gode råd til, hvordan advokater kan bakke op om den gode proces, fortæller hun.

alt samlet et steD

De gode råd er nu blevet en realitet i form af guiden ‘Den gode proces – Advokatens arbejde med civile retssager’. guiden be- skriver, hvilke krav love og regler stiller til advokater, og giver gode råd og vink til, hvordan man i øvrigt kan får processen til at forløbe bedst muligt.

- Tidligere har de her ting været spredt flere forskellige steder dels i retsplejeloven og de advokatetiske regler, dels i bøger om advokathvervet. Det er første gang, at de er samlet et og samme sted. guiden gør det derfor nemt at få overblik over alt, hvad man som advokat bør huske under en retssag, fortæller Pernille Backhausen.

skal unDerstøtte processen

En af de mere lavpraktiske ting, som Dom- merforeningen efterlyste under møderne med Advokatrådet, var, at advokaterne får talt sammen før retsmøderne. De gav ud- tryk for, at dette ofte ikke sker, og at sagerne derfor ikke er skåret godt til, når parterne mødes i retten.

- Advokater lever i en hverdag fyldt med frister, og det kan naturligvis indimellem godt være vanskeligt at nå hele vejen rundt i god tid, forklarer Pernille Backhausen. hun tror dog ikke, at det altid handler om rent tidspres, når advokater ikke når alt det, de burde under en sag.

- Jeg tror, at den slags ting ofte er udtryk for et manglende fokus på, hvordan vi får sagerne til at glide bedst muligt gennem domstolssystemet. Men det er vigtigt, at vi

 Med guiden vil vi gerne

være med til at fremme en kultur, hvor det bare er en helt naturlig del af det, vi laver. guiden skal være en påmindelse om, hvad vi bør stræbe efter i alle sager.

er parate til for eksempel at understøtte en velforberedt dommer på et telefonisk rets- møde, mener Pernille Backhausen.

Som advokat handler god forberedelse ifølge hende om at vise hensyn over for både klienten, modparten og dommeren.

At advokaten har forberedt sig godt, gør som regel en meget stor forskel for sagsforløbet.

- De sager, hvor du helt fra starten er helt sikker på, hvad der skal ske – eksempelvis om der skal være syn og skøn, hvilke vidner der skal indkaldes – bliver bare hurtigere

og lettere forberedt, fordi din modpart har mulighed for at imødegå synspunkterne på et tidligt tidspunkt, fortæller hun og forkla- rer, at retskredsreformen har understreget vigtigheden af at have fokus på disse ting.

- Reformen har sammen med den øgede specialisering betydet, at man oftere ikke kender den advokat eller dommer, man mø- der og derfor ikke ved, hvad de forventer. og det gør, at behovet for at få klarhed mellem parterne, er blevet endnu større.

en naturlig Del af hverDagen

Målgruppen for guiden er yngre advokater, advokater der ikke kommer så meget i ret- ten, og så dem der bare har lyst til at have en form for tjekliste over, hvad de skal huske at tænke på. guiden er ikke tænkt som et nyt regelsæt, som advokater skal følge, men som en slags fælles kodeks.

- Med guiden vil vi gerne være med til at fremme en kultur, hvor det bare er en helt naturlig del af det, vi laver. guiden skal være en påmindelse om, hvad vi bør stræbe efter i alle sager. Så kan vi forhåbentlig undgå strammere regler, understreger Pernille Backhausen. hun håber nu, at guiden kan bidrage til, at sagerne flyder lettere og beho- vet for indgriben fra dommernes side bliver mindre til gavn for retssystemet.

Pernille BAckhAusen Advokat og partner hos Sirius Advokater, hvor hun er specialiseret i arbejds- og an- sættelsesret. Hun er formand for Procesretsudvalget under Advokatrådet.

12 ADVOKATEN 03/13

Vi skal være bedre til at tage røret

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

En kort snak over telefonen kan gøre kæmpe forskel. Alligevel kommunikerer mange advokater i dag mest på mail med modparterne. og det kan påvirke en sag i dårlig retning, mener advokat Mette Østergård.



- Vi FÅR SKREVET En MASSE mails frem og tilbage, som kunne være undgået og som let komplicerer tingene. ofte ville sagerne glide meget mere smidigt, hvis vi lige tog telefonen og fik koordineret, hvad der skal ske, mener advokat i hK, Mette Østergård.

hun håber nu, at guiden ‘Den gode pro- ces – Advokatens arbejde med civile retssa- ger’, kan sætte fokus på, hvordan advokater forbereder sig og kommunikerer bedre med hinanden og dermed skaber bedre rammer for retssagerne.

mere pres på

Advokaters arbejde med at forberede retssa- gerne er ifølge Mette Østergård mere presset i dag end tidligere. Det skyldes blandt andet, at retterne stort set er kommet igennem den store pukkel af sager, der fulgte i kølvandet på domstolsreformen.

- Domstolene har strammet processen op og indarbejdet nogle rutiner. og det skal vi selvfølgelig understøtte, påpeger hun.

Mette Østergård mener derfor, at advo- kater bør have mere fokus på at planlægge deres del af processen godt. og her handler det ikke kun om at disponere sin egen – men også modpartens – tid bedst muligt.

- Jeg tror godt, at vi som advokater kan

have en tendens til at skyde tingene til sidste øjeblik. Men når man forbereder en sag, er der ting, som man altså er to om at gøre fær- dige, understreger hun og peger på, at hun blandt andet af og til ser, at advokater ikke får tid nok til at forholde sig til et udkast til en ekstrakt før den skal sendes i endelig udgave til retten.

- Så sætter man sin modpart og kollega i en rigtig dårlig situation, som betyder, at vedkommende måske ikke får lavet de rig- tige indstregninger i ekstraktet, og at dom- merne derfor ikke bliver opmærksomme på det, der er væsentligt i sagen, fortæller Mette Østergård.

skal være på forkant

Forberedelsen af en retssag er en smule anderledes for Mette Østergård, som advo- kat for en organisation, end den er for en advokat fra et advokatfirma.

- Vi sidder ikke med de samme overve- jelser om eksempelvis habilitet og kompe- tencer. Vi betjener vores medlemmer pr.

definition og samtidig ligger det fast, at vi kun fører ansættelsesretlige sager, forklarer hun og understreger, at uanset om man er in-house eller almindelig advokat, er det altid i klientens interesse, at man tilrette-

lægger sagerne bedst muligt. og her er der ikke de store forskelle på, om man er den ene eller anden slags advokat.

- Det handler for os alle om at være på forkant og så vidt muligt undgå, at man bliver nødt til at bede om udsættelse. ofte trækker sager i langdrag på grund af ren og skær dårlig planlægning.

Mette Østergård mener, at guiden ‘Den gode proces’ rammer et behov, som mange erfarne advokater kan have for at få en op- datering af, hvordan de kan medvirke til at få en retssag til at glide bedst muligt, mens nye advokater kan få overblik over, hvad der forventes af dem.

- Den er et godt miks af gode råd om al- mindelig god opførsel og så de forhold, du som advokat er nødt til at iagttage, fordi det blandt andet følger af de advokatetiske regler.

Mette ØstergårD

Advokat i HK, hvor hun primært arbejder med sager, der ud springer af ansættelsesretlige forhold. Hun er medlem af Proces retsudvalget under Advokatrådet og deltog i arbejds- gruppen, som udarbejdede guiden

‘Den gode proces’.

FoTo: DAViD BERing

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

14 ADVOKATEN 03/13

- DE FlESTE hAR ET goDT fagligt niveau, men det rent praktiske kan volde problemer.

Det mener advokat fra Advodan i Køge Søren Storgaard, som møder de unge, når han underviser dem i praktisk behandling af retssager på advokatuddannelsen.

- hvis de læser den nye best practice guide, tror jeg, de kan undgå nogle af de fejl, som vi andre begik, da vi var unge, for- tæller han og husker en hovedforhandling, han deltog i for nylig.

- Min unge modpart havde indkaldt vidner til at møde op allerede fra sagens start om morgenen, og de var endnu ikke afhørt, da vi gik i gang igen efter frokost. Det var en lang dag for dem, og de var da også lidt halvsure. havde han ringet til mig som modpart og afstemt sagen, kunne det være gået anderledes. Det er ikke rocket science, men det er vigtigt.

nok at have styr på

Søren Storgaard understreger altid betyd- ningen af at kommunikere med modparten, når han underviser advokatfuldmægtige.

- Det er vigtigt på forhånd at finde ud af, hvad modparten vil gøre gældende, hvilke bilag de vil lægge, hvilke vidner de vil føre.

For når du først står nede i retten, er der nok at holde styr på. og det bør ikke være de praktiske ting, du skal bekymre dig om, understreger han.

Som helt ny kommer man alligevel ifølge

Søren Storgaard meget let til at bruge sin tid på de forkerte ting.

- Man bør få tænkt processen igennem fra starten og sætte nogle milepæle op for forløbet, så man vælger den lige landevej, der ligger foran en og ikke bruger tid på at fare ud ad en eller anden tangent.

beDre forståelse for tiD

Det helt store mareridt for mange unge er ifølge Søren Storgaard de mange frister, der er forbundet med en retssag. her mener han, de unge bør arbejde med, hvordan de bruger deres tid, så både kunden og konto- ret ender med at få et fornuftigt økonomisk forløb i sagen.

- De sidder i sidste øjeblik og skriver, og tit får de ikke tænkt det hele igennem. Men det betyder, at de bare skal hen og rydde op i det bagefter. hvis de er i god tid med tingene, kommer de ikke i den situation,

og dermed bruger de både kundernes og kontorets ressourcer mere hensigtsmæssigt, understreger Søren Storgaard.

tager minDre hensyn

i guiden ‘Den gode proces’ kan man ifølge ham hente gode råd om, hvad det er, man skal huske at gøre på forhånd, så man ikke får ubehagelige overraskelser to timer før en domsforhandling – noget, Søren Storgaard i øvrigt mener, er endnu vigtigere nu end før domstolsreformen.

- Da vi havde de mindre retskredse, kend- te man oftere de advokater, man mødte nede i retten. Det betød, at man tog mere hensyn til hinanden og løste tingene kollegialt. De større embeder har betydet, at der ikke er den form for selvregulering mere. i stedet må dommeren desværre træffe afgørelser om mange af de ting, der før blev løst uden rettens mellemkomst.

Alt det, der ikke handler om jura

Det er det rent praktiske håndværk, der er den største udfordring for de unge advo- kater og advokatfuldmægtige, mener advokat Søren Storgaard, der har været med til at udforme Advokatrådets guide til den gode retssag.

Da vi havde de mindre retskredse, kendte man oftere de advokater, man mødte nede i retten. Det betød, at man tog mere hensyn til hinanden og løste tingene kollegialt. De større embeder har betydet, at der ikke er

den form for selvregulering mere. _

sØren storgAArD Advokat og partner hos Advodan i

Køge, hvor han primært rådgiver om erhvervs ret med særligt fokus på selskabsret. Han underviser i praktisk behandling af retssager på Advokatuddannelsen og er medlem af Procesretsudvalget under Advokatrådet. Søren Storgaard har været med til at udarbejde guiden.

16 ADVOKATEN 03/13

- Vi hAR TERPET de advokatetiske regler og retsplejeloven igennem på fuldmægtigkur- ser, men det er først, når man står i retssa- len, at man sådan rigtig forstår betydningen af dem. Der kan man de første mange gange nemt blive usikker på, hvordan man skal forholde sig.

ordene kommer fra Mathilde Kleis. hun fik sin advokatbestalling i starten af året og har indtil nu været i retten omkring ti gange. i starten var hun blandt andet lidt i tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig til modparten.

- nye advokater kan godt have den opfat- telse, at modparten er en slags fjende. Der overvejede jeg da indimellem, hvilket ben jeg skulle stå på. Som nyuddannet ved man ikke rigtig noget om jargonen mellem en selv og modparten. Det står ikke i retsple- jeloven, hvordan man taler til hinanden.

Det er en af de ting, man skal lære i praksis, forklarer hun.

bare man husker Det hele

og lærerige, praktiske erfaringer må man ifølge Mathilde Kleis gøre sig mange af, når man prøver kræfter med at møde i retten de første gange.

- Jeg blev især overrasket over, at jeg ikke fik sagt alt det, jeg gerne ville. i modsætning til den skriftlige forberedelse op til retssagen,

hvor man kan komme med nye synspunkter hele tiden, så er det bare knald eller fald, når man står i retten. når man først har procede- ret, er der ingen vej tilbage. Det stiller virkelig krav til ens forberedelse, siger hun.

Mathilde Kleis har en stor fordel i forhold til mange af sine tidligere studiekammera- ter på fuldmægtiguddannelsen, fordi hun arbejder med procesret og allerede har væ- ret i retten forholdsvis mange gange. Derfor

har hun allerede nu fundet ud af, at det altid betaler sig at stoppe op og tænke sig ordentligt om, når en sag går i gang.

forlig skal altiD overvejes

Men hun har lært, at man ikke bare skal køre derudaf med automatpilot, når der først er udtaget stævning.

- En retssag er tit meget omkostningstung, og man skal derfor altid overveje muligheden for en mindelig løsning, siger Mathilde Kleis og undrer sig af og til over, at en modpart poster unødige omkostninger i en sag.

- Jeg oplever også, at folk kan virke meget forskræk- kede over et forslag om for- ligsmægling. Jeg har endnu ikke selv erfaringer med det, for det er, som om det automatisk bliver afvist med det samme.

Advokatrådets guide ‘Den gode proces’

peger på advokatens pligt til løbende at overveje mulighederne for, at parterne kan forlige en sag. Mathilde Kleis har nærstude- ret guiden.

- Den er meget jordnær og et godt sup- plement til forståelsen af de advokatetiske regler. Den fortæller, hvad de betyder helt praktisk.

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

Der står intet om

jargonen i retsplejeloven

Reglerne sidder på rygraden. Til gengæld er det helt uprøvet land at skulle omgås en modpart i en retssal, mener Mathilde Kleis, der netop har startet sin karriere med at gå i retten som advokat.

Jeg blev især overrasket over, at jeg ikke fik sagt alt det, jeg gerne ville.

i modsætning til den skriftlige for- beredelse op til retssagen, hvor man kan komme med nye synspunkter hele tiden, så er det bare knald eller fald, når man står i retten.

MAthilDe kleis

Advokat hos Advokatfirmaet Erritzøe, hvor hun primært beskæftiger sig med rådgivning og retssagsbe- handling inden for professionelle ansvarsforsikringer. Hun færdiggjorde sin fuldmægtiguddannelse i starten

af 2013.



18 ADVOKATEN 03/13

t e M A : B e S t P r A C t I C e I r e t t e n

kort og goDt:

Det skal være en goD proces

Den fornuftige forberedelse af sagen sikrer, at du som advokat kan fokusere på de rele- vante ting i retten. Her spiller eksempelvis udformning og håndtering af dokumenterne tidligt i processen en stor rolle og sparer i den sidste ende ressourcer og tid for alle parter.

Sådan kan hovedbudskabet sammenfattes i Advokatrådets vejledning, som giver en række gode råd til, hvordan du som advokat ikke alene viser hensyn til klienten, men også i fornødent omfang til modparten og dommeren, når din sag kommer for retten.

Det er Advokatrådets Procesretsudvalg, der står bag folderen, og udvalget har valgt at sammenfatte den gode proces i kortfattede og konkrete råd. Brug dem som inspiration til, hvordan du som advokat kan give et ekstra bidrag til en god proces.

• i dag er retskredsene større og færre, og kommunikationen foregår derfor ofte på skrift, hvorved tonen nemt bliver hårdere, end når parterne mødes per- sonligt. når tonen bliver skærpet fra den ene part, bliver der taget det første skridt til en optrapning af tvisten.

• hold altid en god tone over for alle par- ter og forbered din klient på det samme.

• Tænk over den skriftlige kommunika- tion, inden selve sagen går i gang. Vær opmærksom på, at den smitter af på tonen i selve retssagen.

• hvis en forligsmæssig løsning ikke er mulig, forsøg i stedet gennem en fornuf- tig dialog med modpartens advokat at bidrage til, at retssagen afvikles på en konstruktiv måde.

• Sørg for at få talt med din modpart om en tilskæring af krav og bevisførelse inden sagens anlæg.

• Du må som advokat ikke kommunikere direkte med en modpart, der er repræ- senteret af en advokat. når du korre- sponderer med modpartens advokat pr.

e-mail, vær derfor opmærksom på, om dennes klient er sat på mailen som ‘cc’, da du ved at anvende ‘svar alle’ således retter henvendelse direkte til modpar- ten. overvej derfor også at sætte din egen klient på som ‘Bcc’ i stedet for ‘cc’.

• Vær opmærksom på, at du ikke altid ukritisk skal videregive din klients bemærkninger til retten. Det gælder f.eks. din klients utilbørlige ytringer eller trusler over for modparten.

Uddrag fra ‘Den gode proces’

Kommunikation

En ny vejledning om behandlingen af civile sager ved byretterne skal bidrage til at skabe klarhed og ensartethed, så sagerne kommer enkelt og godt gennem byretterne.

Vejledningen er udtryk for, hvordan borgerne og advokaterne kan forvente, at retterne behandler de civile sager – men også hvordan retten forventer, at parterne handler.

I vejledningen er der lagt særlig vægt på:

• parternes overvejelser inden sagsanlæg, herunder om forligs- drøftelser og mægling,

• indholdet af stævning og svarskrift,

• effektivisering af sagernes forbere- delse,

• tilrettelæggelsen af sagen i det for- beredende møde og forberedelsen af mødet, herunder vigtigheden af dialog mellem parterne inden mødet,

• betydningen af at sagens spørgsmål klarlægges, og oplysninger

indhentes så hurtigt og enkelt som muligt og

• vigtigheden af at undgå omberam- melser.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dom- merforeningen og bestående af byretsdommere og landsdommere.

Den er blevet til på baggrund af drøftelser på byretsdommernes om- rådemøder og møder i Østre og Vestre landsretskredse samt efter drøftelse med Advokatrådets Procesretsudvalg.

Vejledningen har været i høring hos Danske Advokater, Advokatsamfundet og samtlige retter.

Vejledningen findes på www.domstol.dk.

ny vejleDning fra Dommerforeningen

For bare få år siden, hvor retskredsene var mindre, var det de fleste steder i landet kutyme, at advokater og dommere mødtes lokalt et par gange om ugen, hvor der var mulighed for at drøfte sagerne ansigt til ansigt. På den måde blev mange sager skåret til eller ligefrem løst i mindelighed.

‘Den gode proces – Advokatens arbejde med civile retssager’ bliver offentliggjort på www.advokatsamfundet.dk og kan bestilles i en trykt udgave.

til retssikkerheD

Du kan inden 1. maj 2013 nominere dig selv eller kolleger til Advokatrådets journalistpris på 20.000 kr.

Journalistik om retssikkerhed inden for alle områder kan nomineres.

Retssikkerhed er en kerneopgave for Advokatrådet. Du kan vinde prisen, hvis du - uanset medieplatform - har formidlet viden om retssikkerhed. Det kan være om borgernes/virksomhedernes juridiske kampe med offentlige myndig- heder eller forvaltninger. Det kan være retssikkerhed på det sociale område.

inden for strafferetten. Retssikkerhed for udlændinge. Retssikkerhed og ter- rorbekæmpelse. For bare at nævne nogle emner. Din journalistik behøver ikke eksplicit at nævne begrebet retssikkerhed, men det skal være et tema.

Send en mail til hha@advokatsamfundet.dk senest 1. maj 2013 med navn på den/de personer, du nominerer samt henvisning til det journalistiske

hVeM ^{er BeDst} ?

U d d A n n e l S e

20 ADVOKATEN 03/13

hØJE RET! Mit navn er Karina Dolmer han- sen, og jeg skal på vegne af de sagsøgte, hen- chel gmbh og Kresten Kold, fastholde den i svarskriftet nedlagte påstand om frifindelse.

Den unge jurastuderende er velklædt på en diskret måde, håret sidder perfekt, hun trækker vejret roligt og ser direkte på tilhørerne, inden hun fortsætter sin proces.

De næste ti minutter procederer hun sikkert og skarpt for, at hendes klient skal frifindes, eller at der subsidiært skal ske væsentlig nedsættelse af det påståede er- statningskrav. og det på trods af, at hun har det, hendes underviser kalder en ‘knap så god sag’.

- Jeg har længe haft lyst til at føre et hold elever op til praktisk eksamen i civilproces.

og det har vist sig at være en stor succes, fortæller Kristina Siig, der er lektor i faget på SDU.

Det har betydet, at faget er gået fra at være et teoretisk fag til ét, som eleverne ser frem til og morer sig med. og de lærer noget, der virkelig er brugbart, mener hun.

Undervisningen er tilrettelagt sådan, at eleverne arbejder i grupper på fire. Sammen lærer de at udforme en stævning og at ud- arbejde et processkrift. De øver sig sammen i at procedere, og de eksamineres til sidst i både den skriftlige og den mundtlige proces.

- Jeg vil vove at påstå, at det at arbejde praktisk med stoffet, giver de studerende en dybere forståelse af juraen. Juraen hand- ler jo om at finde de rigtige svar. Men det handler også om at planlægge sin proces strategisk, så man opnår det bedst mulige for sin klient. ofte forstår de studerende det først rigtigt, når de står

med en konkret sag. og det mener jeg faktisk, vores aftagere kan for- lange, at de studerende har prøvet, inden de kan kalde sig cand. jur., siger Kristina Siig.

virkelige sager

Derfor tager undervis- ningen udgangspunkt i konkrete anonymise- rede sager. Eksamen er dog en fingeret case, ellers bliver den om-

fangsmæssigt for stor til, at den kan besva- res fornuftigt på 48 timer. Den sag Karina og hendes gruppe har fået til opgave at procedere i, er en nabostrid, hvor det ene firma har voldt skade på både inventar og personer hos nabovirksomheden. Den kan helt åbenlyst ikke vindes, og her handler det

om at finde de argumenter, der nedsætter det beløb, klienten skal betale i erstatning.

Karinas proces er slut, og hendes medstu- derende, Kristoffer groute Thorbor, træder i skranken. han procederer nu de næste ti minutter i præcis den samme sag.

- Det er fantastisk sjovt at opleve, hvor forskelligt en proces falder ud, selvom de to studerende har forberedt sig sammen. De er meget forskellige typer. Mens Karina er meget skarp i sin procedure, er Kristoffers styrke, at han er så overbevisende, kommen- terer Kristina Siig.

tro på Dig selv

- Det med at være overbevisende er noget, vi arbejder meget med i faget. Det skinner me- get tydeligt igennem, om man selv tror på det, man procederer for. idealet er, at man

glemmer personen og lytter til indholdet i processen. Præcis ligesom med studieværten på tv. Tilhørerne må ikke afledes af tøj, hår eller vilde fagter, forklarer lektoren.

Derfor trænes de studerende i retorik. Et stykke henne i forløbet kommer retoriker Janus Beyer ind i undervisningen. han har

UNDERVISNING

EN fIN pRocES

hvorfor vente med at øve sig i at føre proces, til man er færdiguddannet? På Syddansk Universitet er hele årgangen af jurastuderende for første gang blevet eksa- mineret praktisk i civilproces.

T E K S T : K i R S T E n W i n D i n g F o T o : h U n g T i E n V U

De første gange man skal stå frem for en forsamling og procedere, er man typisk meget nervøs. Man sveder, ved ikke, hvor man skal placere sine hæn- der, og hvordan man skal bruge sin krop og sin stemme til at understøtte og tydeliggøre sit budskab.



kristinA siig

Dr. jur., lektor på Syddansk Universitet, juridisk institut.

Hendes primære forsknings- interesser indbefatter emner relateret til international handel, især søret, lovvalg og international voldgift.

Hun har udgivet adskillige artikler og bøger omhand- lende transport- og søret.

U d d A n n e l S e

22 ADVOKATEN 03/13

erfaring med at undervise advokater i reto- rik. han coacher nu de studerende, når de procederer. her bliver de kigget nøje efter og får konstruktiv kritik på stemmeføring og kropssprog.

- Selvom det er hårdt at få kritik og blive rettet, er det også super godt. Jeg lærte for eksempel at stå med mine fødder på en be- stemt måde, så jeg ikke står og vipper eller knækker sammen. når man står stille, virker man nemlig mere overbevisende og sikker, fortæller Karina.

når de studerende træner i at procedere, coaches de også af ældre studerende. hvis de er fra arbejdsgruppen eller vennekred- sen, kan det være svært ikke at tage det personligt.

- De første gange man skal stå frem for en forsamling og procedere, er man typisk meget nervøs. Man sveder, ved ikke, hvor man skal placere sine hænder, og hvordan man skal bruge sin krop og sin stemme til at understøtte og tydeliggøre sit budskab. Men det er utroligt, hvor bevidst man hurtigt bli- ver om alle de ting i løbet af retorikforløbet og coachingen, fortæller Karina.

- Ja, de studerende lærer for eksempel også at bruge stemmen, så de kan tale en hel sal op.

Det er simpelthen nødvendigt, indskyder Kristina Siig.

nyttigt for alle

og selvom det kun er omkring en tredjedel ud af de cirka 80 studerende på en årgang, der vælger at blive advokater og kommer til at procedere, så kan procestræningen bruges af dem alle.

- Det er i høj grad et ‘life skill’. Både som privatperson og i særdeleshed som jurist får du i høj grad brug for at være trænet i at fremføre argumenter og advokere for en sag, mener Kristina Siig.

Arbejdsgiverne er tydeligvis også glade for, at de nyuddannede har lært at procedere.

- Det skader bestemt heller ikke, når man

skal til ansættelsessamtale, indskyder Kri- stoffer. Både han og Karina har allerede fået gode jobs, som de skal begynde i, så snart de bliver færdige til sommer.

Kristina Siig har været fagansvarlig for procesfaget på SDU i seks år.

- Det var meget få, måske omkring 10 procent af holdet, der umiddelbart kunne procedere uden at få undervisning i det.

Men det har været nærmest chokerende, hvor hurtigt de blev gode til det, når de lige blev hjulpet lidt på vej. Jeg vil mene, at omkring 85 procent er rigtig gode til det i dag, siger hun.

Det har også vist sig på karaktererne.

Som jeg ser det, har undervisningen i proces givet eleverne en meget bedre forstå- else af meningen med juraen – ikke mindst af forskellen på at have ret og at få ret.

Det er i høj grad et ‘life skill’. Både som privatperson og i

særdeleshed som jurist får du i høj grad brug for at være

trænet i at fremføre argumenter og advokere for en sag.

Danske Advokater

Kursuspoint 30 i 2013 12 i 2014

Der er stadig pladser på det 3. hold af visionære ledere.

Tilmeld dig nu og bliv en del af det næste hold af dygtige ledere, der ønsker at udvikle og forbedere deres ledelseskompetencer.

De er allerede tilmeldt:

(flere med mere end en deltager)

Ret & Råd

Kammeradvokaten Gangsted-Rasmussen Lund Elmer Sandager Ladegaa

Ladegaard, Rasmussen & Partnere Brocksted-Kaalund

Mortang Advokater

Elmer & Partnere

24 ADVOKATEN 03/13

Rollen som dommer minder om rollen som den gode vært ved middagsselskabet, mener Elisabet Michelsen. Som dommer arbejder hun for at skabe præcis den kommunikation i retssalen, der giver mulighed for, at sagen kan forliges, og at

parterne også kan samarbejde, den dag retssagen er slut.

Det skal gå ordentligt for sig. Det lyder må- ske lidt gammeldags, men der ligger noget godt i det ordvalg, fordi det handler om at gøre sig umage for, at det her skal fungere for alle parter. Det er lidt ligesom til det gode middagsselskab, hvor gæsterne gerne skal gå hjem med den følelse, at det er gået ordent- ligt for sig. Ved domstolene taler vi om, at folk skal have en professionel og respektfuld behandling.

Under hovedforhandlingen spiller alle deltagerne en rolle for, om det bliver en god oplevelse. Som dommer gør jeg mig umage, for at sagen kan folde sig ud på den gode måde. Men næste skridt er, at advokaten skal formidle sagen. Jurister er et grundigt folkefærd og elsker detaljer, men hvis det er muligt fra starten at skære helt ind til benet uden at fortabe sig i sidehistorierne og utallige bilag, er det en stor fordel. Det skal stå helt klart, hvori uenighederne mellem parterne består, og hvad sagen handler om.

Advokaterne er som regel velforberedte på det faktuelle og juridiske i sagen i forbin- delse med forelæggelsen og proceduren.

Mange sager handler dog i bund og grund om bevisets stilling. Derfor er det vigtigt, at advokaten er lige så velforberedt og velover- vejet, når det handler om parts- og vidnefor-

klaringerne. Forklaringerne kan ofte bringe helt nye og måske afgørende elementer ind i sagen.

Tonen, kropssproget og retorikken er me- get væsentlig for den gode retssag. Måske spiller det i virkeligheden en langt større rolle, end de fleste er klar over. Det er nemlig helt afgørende for, om der bliver grobund i sagen for en konstruktiv dialog, at alle er resultatsøgende og konstruktive. Selvom jeg som dommer bestemmer, hvornår parterne kommer til orde, har jeg jo ingen indflydelse på, hvilke ord der kommer ud af munden på vedkommende.

Under hovedforhandlingen tænker jeg på, at parterne helst skal gå ud af sagen på den bedst mulige måde. På den måde kan samarbejdet mellem parterne bevares. Det er rigtig fint, hvis advokaten overvejer, om der kan skabes et forlig. også her spiller tonen en vigtig rolle. Advokaten kan påpege fejl og uoverensstemmelser, men det kan gøres på mange forskellige måder.

Det sker dagligt, at folk opfører sig ufor- skammet i retten. Det kommer der aldrig noget godt ud af. En ting er, at det tager tid og dermed kan betyde højere sagsomkost- ninger – men det forringer samtidig forligs-

mulighederne og giver både advokaten selv og klienten et dårligt ry. Jeg kan nogle gange sidde med fornemmelsen af, at advokaten tror, at han gør et godt indtryk på klienten, hvis han puster sig op, men at han samtidig overser den negative effekt, det kan have på sagens behandling, og dermed i sidste ende på klienten.

Ved domstolene har vi indimellem en kollega til at sidde med under hovedfor- handlingen for at få konstruktiv feedback.

Måske kunne advokaterne have gavn af at gøre det samme – ikke bare at de ældre og mere erfarne advokater giver feedback til de unge, men også omvendt. Mange unge har masser af gode ideer til, hvordan tingene kan gøres bedre.

T E K S T : h A n n E h A U E R S l E V F o T o : S i F M E i n c K E

DEn goDE TonE

d e t B r Æ n d e r J e G F o r : d e n G o d e t o n e

elisABet Michelsen Dommer ved Retten i Glostrup i de seneste seks år. Ansat ved domstolene siden 1994. Næstformand i Dom- merforeningens bestyrelse, og en del af den arbejdsgruppe, der her i foråret udgiver en ny vejledning om civile sagers behandling i byretterne.

Vejledningen kommer til at ligge på www.domstol.dk i elektronisk form.

26 ADVOKATEN 03/13

C h r I S t I A n S B o r G K l U M M e n

EFTER hAlVAnDET ÅR i Folke- tinget er jeg generelt positivt overrasket over mine kollegers omfattende viden og interesse for kriminalretten og retsple- jen vedrørende de kriminelle sager. Der er sjældent møde i Retsudvalget, uden at fæng- selsvæsenets, politiets eller kriminalretsplejens forhold er under debat. Tilsvarende gæl- der en stor del af Folketingets møder. Det er klart, at pres- sens interesse for disse forhold er medvirkende årsag til den markante opmærksomhed på christiansborg.

Det er imidlertid underligt at opleve, hvor lidt tid og inte- resse de samme politikere an- vender på civilretlige forhold.

Det hænger naturligvis i et vist omfang sammen med pressens manglende dækning af disse sager, men det er måske heller ikke no- gen hemmelighed, at bevis-temaet er noget mere overskueligt i en voldssag end i en sag om overtrædelse af en konkurrenceklausul eller en ejendomshan- del.

Det vil være synd at sige, at advokator- ganisationerne har rendt politikerne på dørene, når det gjaldt om at påpege uhensigtsmæs- sigheder i det gældende civil- retlige system, så førnævnte po-

litikere er til dels undskyldte.

At reglerne om udenretsligt syn og skøn i dag praktiseres så langsomt, at de fleste opgiver denne form for bevissikring og dermed muligheden for et hur- tigt forlig, er nærmest blevet en naturlig ting – ganske lige så naturligt som det forhold, at en forbruger, der klager til et klagenævn, skal vente et års tid – ikke på en afgørelse – men på en ikke-afgørelse! (Fri proces eller retshjælp er som bekendt ikke mulig, hvis sag anlægges direkte hos domstolene, hvor- for ventetiden ved klagenævnet i realiteten er et must).

Det er et juridisk krav og en indiskutabel selvfølgelig- hed, at et udlæg skal gå forud for en tvangsauktion. Det tog mig – for 34 år siden – som fuldmægtig temmelig lang tid at finde ud af, hvad en sådan

‘udlægsforretning’ egentlig gik ud på, for der sad jo som oftest kun fogeden og jeg, men når man så gik hjem med de 25 kreditforeningsinkassosager – og ikke mindst med et tilsva- rende antal mødesalærer – så fremstod dette retsskridt straks som en selvfølgelighed.

At tvangsauktionen med udlægsforretning, vejlednings- møde og måske forberedende møde trækker ud i så lang tid, at debitor ikke har en kina- mands chance for at afværge (herunder afværge de evigt på- løbende ekstraomkostninger),

ja også det er nærmest blevet en naturlov.

heller ikke på det almin- delige civilprocesområde kan man vel påstå, at alt fungerer optimalt. Utallige sager om mangler ved fast ejendom – herunder mod uvederhæftige byggefirmaer – kan øjensynligt så let som ingenting trækkes ud til flere års sagsbehandling i byretten og i landsretten, med til sidst fuldstændig sikkerhed for at den kreditankende er gået fallit.

Mon ikke mange af man- gelsagerne kunne løses mere tilfredsstillende, billigere og hurtigere, hvis dommeren, når han fik stævningen ind ad døren, tog en sagkyndig med ud, så på ejendommen under begge parters tilstedeværelse og mæglede et forlig. Andre sager – herunder kreditanke- sagerne – kan selvfølgelig ikke ordnes i mindelighed, men må- ske noget hurtigere jf. ovenfor.

Jeg skal forskåne læseren for adskillige andre forhold inden for civilretten, der burde underkastes en gennemgang.

Der er såmænd nok at tage fat på, og da politikerne på christiansborg som nævnt ikke er særligt orienteret på civilrettens område – ej heller via dagspressen – så bør advo- katorganisationerne ikke holde sig tilbage med den relevante information til effektivisering af civilretten.

folketinget og civilretten

Det er underligt at opleve, hvor lidt tid og interesse politikerne anvender på civil- retlige forhold. Der er ellers nok at tage fat på, mener Preben Bang henriksen.

A F P R E B E n B A n g h E n R i K S E n , M E D l E M A F F o l K E T i n g E T ( V ) o g A D V o K A T ( h )

Jeg skal forskåne læseren for adskillige andre

forhold inden for civil- retten, der burde under- kastes en gennemgang.

Der er såmænd nok at tage fat på…

Advokaten-iPhone_September_215x280ƒ+.indd 1 23/09/11 14.23

ADVOKATEN 03/13 27

Abakion A/S

X X X X X X X X X

e U r o P Æ I S K r e t S P o l I t I K

28 ADVOKATEN 03/13

EU-DoMSTolEn ER BERygTET for en meget kontant procesledelse, som vi ikke er vant til ved danske domstole.

Den skriftlige fase i retssager ved EU-Domstolen er meget kort og koncentreret. i præjudicielle sager afgiver parterne ét skriftligt indlæg, og der gives ikke fristforlængelse. i direkte sager afgiver parterne sæd- vanligvis maksimalt to indlæg, men Domstolen kan vælge at afskære replik og duplik, hvis den mener, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ef- ter svarskriftet. i begge sagstyper er der vejledende retningslinjer for indlæggenes længde. Efter den seneste procesreform har Domstolen derudover nu fået mulighed for at fastsætte en maksimal længde for skriftlige indlæg. Det hænder også, at Domstolen beder en part om at fremsende et nyt og forkortet indlæg, hvis det første var for langt.

omvendt kan Domstolen bede (eventuelt blot enkelte af) parterne om at afgive et yderligere skriftligt indlæg om konkrete spørgsmål, som Domstolen mener ikke er tilstrækkeligt belyst.

når den skriftlige fase er afviklet, er det ikke givet, at der overhovedet bliver afholdt mundtlig forhandling. Det har parterne ikke ubetinget krav på, og en anmodning om mundtlig forhandling skal begrundes.

Beslutter Domstolen, at der skal afholdes mundtlig forhandling, med- deler den parterne datoen for forhandlingen og tidsrummet – typisk mellem halvanden til tre timers varighed. har man en anden aftale på det tidspunkt, for eksempel en hovedforhandling ved en national dom- stol, må man ændre planer eller sende en substitut. Domstolen ændrer nemlig aldrig det fastsatte tidspunkt for den mundtlige forhandling.

Samtidig med indkaldelsen får man fra Domstolen retningslin- jerne for afholdelsen af netop den mundtlige forhandling. Det er ikke usædvanligt, at Domstolen i den forbindelse anmoder parterne om at fokusere på et eller flere helt konkrete spørgsmål i deres procedurer, som Domstolen finder særlig relevante. Det hænder også, at Domstolen i indkaldelsen anmoder advokater, der repræsenterer samme eller sammenfaldende synspunkter, om at koordinere deres indlæg, så man slipper for gentagelser.

Under den mundtlige forhandling har parterne sjældent mere end 15-20 minutter til rådighed til deres indlæg. Anmoder man om mere, eksempelvis på grund af sagens kompleksitet, giver Domstolen normalt afslag. Den tildelte tid til procedure håndhæves strengt, og der er eksempler på, at Domstolen simpelthen har slukket for mikrofonen, hvis en advokat ikke har kunnet disponere sin tid.

i de fleste sager følger Domstolens dommere og generaladvokaten meget opmærksomt med under den mundtlige forhandling, og besvarelse af spørgsmål fra Domstolen er af central betydning. Man skal ikke blive overrasket, hvis dommerne ryster opgivende på ho- vedet ad de tilrejsende advokater, afbryder midt i et indlæg med skarpe og kritiske spørgsmål for derefter at afskære advokaterne fra at færdiggøre deres forberedte indlæg. hvis Domstolen mener, at der ikke er behov for mere advokattale efter de første indlæg, udelukker den simpelthen advokaterne fra at give mundtlig replik.

Man kan vel mene, at denne form for processtyring, som er særlig markant hos visse af Domstolens toneangivende dommere og gene- raladvokater, er urimelig og arrogant. Selvom det måske ikke altid er forkert, så er stilen også udtryk for, at dommerne er engagerede i sagen og forventer høj kvalitet fra de mødende advokater. Dommerne kræver umisforståeligt, at advokaterne er meget velforberedte og hjælper Domstolen med at komme til sagens kerne og forstå dens problemer. når dommerne mener, at de har nået dét mål, lægger de til gengæld ikke skjul på, at advokaterne derefter spilder deres tid.

procesleDelse kræver forbereDelse

Det kræver naturligvis en høj grad af forberedelse fra Domstolens side at udøve denne form for styring af retssagsprocessen.

For advokaterne er procesformen tilsvarende krævende. Skriftlige indlæg skal være selvforklarende og udtømmende, og argumentati- onsrækkerne skal være klare og præcise. når man ikke kan forvente at få lejlighed til at afgive flere indlæg, må man naturligvis som advokat have meget stort fokus på at levere al sin argumentation så præcist som muligt i det første skriftlige indlæg. Man pakker ikke sine anbringender ind eller giver dem i overskriftsform, så de kan fol- des ud som overraskelsesangreb under den mundtlige forhandling.

når man samtidig må forvente, at alle dele af det skriftlige indlæg vil kunne blive genstand for en grundig og kritisk inkvisition under den mundtlige forhandling, skal hvert anbringende gennemtænkes, måles og vejes, inden det fremføres.

Den mundtlige forhandling kræver naturligvis først og fremmest udarbejdelse af selve proceduren. Den skriver man normalt helt ud og sender til tolketjenesten dagen forinden. i Domstolens vejledning til advokaterne hedder det klart og utvetydigt: “Under den mundt-

EU-Domstolen udøver en for danske forhold usædvanlig hårdhændet styring af rets- sagsprocessen. Det giver blandt andet korte sagsbehandlingstider, velforberedte advo- kater og indlæg af høj kvalitet. Kunne danske byrets- og landsdommere tage ved lære?

Procesledelse ved eU-domstolen



lige forhandling må der ikke ske gentagelse af, hvad der allerede er gjort gældende skriftligt.” Det kan være vanskeligt at overholde, når man netop i den skriftlige fase har bestræbt sig på at få alt med.

Men Domstolen håndhæver dette krav, og der- for skal det mundtlige indlæg navnlig bruges til at sætte sine argumenter helt på spidsen og kommentere på nyt fra andre parter, som man ikke tidligere har haft mulighed for at forholde sig til. Med den begrænsede tid, der er til rådighed, er det vigtigt, at man i proceduren foretager en betydelig selektion, så man kan af- levere de centrale pointer så enkelt, hurtigt og struktureret som muligt. opbygning til en stor oratorisk finale i slutningen af det mundtlige indlæg er generelt ikke hensigtsmæssigt, fordi man ikke kan være sikker på, at Domstolen ikke vil afbryde og stille spørgsmål, så man ikke får lejlighed til at færdiggøre sit indlæg.

Den anden og ofte mindst lige så tidskræ- vende del af forberedelsen af den mundtlige forhandling ved EU-Domstolen går ud på at

gennemtænke mulige spørgescenarier og udarbejde beredskaber med svar på eventuelle spørgsmål fra dommerne og generaladvo- katen. Dette er en meget tidskrævende, men også frugtbar proces, fordi det tvinger advokaterne til at sætte sig i dommernes sted og overveje, hvad dommerne måtte mene, at de mangler fornuftige svar på.

forDele veD stram styring og spørgelyst

Selv om EU-Domstolens kontante form kan føles ganske ubeha- gelig, har den klare fordele, som de fleste af dens brugere faktisk værdsætter.

For det første signalerer dommernes spørgelyst – både skrift- ligt og mundtligt – engagement, mod og åbenhed. Dommerne deler undervejs deres foreløbige overvejelser og betænkeligheder med parterne i en grad, som er sjælden ved danske domstole. Den inkvisitoriske spørgestil opleves sjældent, som om dommerne er forudindtagede, partiske eller bedrevidende. Spørgsmålene giver advokaterne mulighed for både at udbygge deres synspunkter på centrale punkter og at rydde misforståelser af vejen. Parterne for-

venter derfor heller ikke, at Domstolen rent faktisk afgør sagen på grundlag af svarene på de spørgsmål, der stilles undervejs. Det er bestemt ikke sjældent, at en part får Domstolen overbevist om,

at den stillede de forkerte spørgsmål under forberedelsen, og at Domstolen derfor afgør sagen på et andet grundlag.

For det andet bidrager den aktive procesledelse og de stramme formkrav ved EU-Domstolen til at fokusere sagerne i en grad, der er helt ukendt herhjemme. når parterne ikke er i tvivl om, hvorvidt Domstolen under den mundtlige forhandling har forstået sagens problemstillinger, kan de korte mundtlige indlæg ofte nå mindst lige så dybt og præcist ind til sagens kerne som de meget lange procedurer, vi kender ved danske domstole. Domstolens præcise og kritiske spørgsmål skaber også en god dynamik i dialogen mellem advokaterne og mellem advokaterne og Domstolen. når advokaterne med spørgsmålene får indblik i, hvad Domstolens medlemmer finder vigtigt og måske underbelyst, kan de med større sikkerhed vurdere, om Domstolen (efter advokaternes egen opfattelse) har forstået og accepteret deres centrale anbringender. hvis man er så heldig, at det er tilfældet, kan man koncentrere sig om at besvare spørgsmålene. hvis man derimod mener, at spørgsmålene viser, at Domstolen ikke har forstået og accepteret ens anbringender, kræver det en anderledes form for kreativitet at svare på en måde,

under den mundtlige forhandling har parterne

sjældent mere end 15-20 minutter til rådighed til

deres indlæg. Anmoder man om mere, eksempelvis på

grund af sagens kompleksitet, giver Domstolen nor-

malt afslag. Den tildelte tid til procedure håndhæves

strengt, og der er eksempler på, at Domstolen sim-

pelthen har slukket for mikrofonen, hvis en advokat

ikke har kunnet disponere sin tid.

30 ADVOKATEN 03/13

e U r o P Æ I S K r e t S P o l I t I K

der respektfuldt forklarer, hvorfor Domstolen har stillet de forkerte spørgsmål.

For det tredje signalerer Domstolens aktive procesledelse meget klart, at dommerne i det hele taget prioriterer effektiv sagsbehandling højt, og at de derfor kræver, at advokaterne ikke spilder dommernes og de andre advokaters tid – og dermed klienternes og det offentliges penge. Domstolen har i en årrække haft meget stort fokus på – og held med – at effektivisere sagsbehandlingen betragteligt (se min artikel i Advokaten 9 2012). Selvom Domstolen de seneste år er blevet kritiseret for at gå for vidt i sine bestræbelser på effektivisering, er det vel grundlæggende en god ambition og et godt signal at sende. og der er ikke tvivl om, at kravet om effektivitet og fokus medvirker til at skærpe koncentrationen og øge kvaliteten af advokaternes bidrag.

Endelig skal man vel ikke underkende værdien af, at den til tider intense dialog mellem dommerne og parterne gør den mundtlige forhandling betydelig mere levende og underholdende for alle parter og tilhørere.

kan Danske Dommere lære noget af Dommerne i luxembourg?

når man efter en tur under projektørlyset i luxembourg mørbanket venter på sit fly tilbage til Danmark og de danske civile retssager, er forskellene slående. EU-Domstolens procesform og tradition er på mange måder udansk, og meget bør og kan vi givetvis ikke kalkere i den danske civilproces. hertil kommer, at EU-Domstolen har helt anderledes store ressourcer til rådighed i hver enkelt sag.

Men procesledelsen ved danske domstole går måske til tider i den anden grøft.

især byretterne og landsretterne spiller undertiden en meget tilbagetrukken rolle under afviklingen af civile retssager. navnlig i sager af en vis kompleksitet stiller retternes manglende styring krav om en høj grad af selvdisciplin hos de involverede advokater og et tæt og godt samarbejde mellem advokaterne. Men advokater har travlt og samarbejder måske ikke altid så godt, som man kunne ønske sig.

Det er derfor ikke usædvanligt, at retssagsafviklingen herhjemme bliver en langtrukken affære, hvor advokaterne først langt inde i skriftvekslingen får identificeret, hvad der egentlig ønskes dom for, hvad der skal gøres gældende, og hvordan beviset skal føres.

Det betyder, at påstandene undervejs må ændres flere gange, at der fremsættes stribevis af mere eller mindre relevante opfordringer og bevisbegæringer, og at de samme anbringender bliver fremført som variationer over forskellige temaer i en række processkrifter, hvoref- ter alt – for en sikkerheds skyld – gentages i påstandsdokumentet, til tider også under forelæggelsen og til sidst i timelange procedurer.

og det er desværre sædvanligt, at denne form for procesførelse ingen mærkbare – det vil sige fra retten udtrykkeligt tilkendegivne – konsekvenser har, eksempelvis for sagsomkostningernes størrelse.

Danske dommeres strenge neutralitet – eller passivitet – og re- spekt for forhandlingsmaksimen betyder også, at advokaterne til tider kan være i tvivl om, hvor meget dommerne rent faktisk har forstået, når man er kommet til vejs ende i deres procedure. Derfor er det vel forståeligt, at advokater undertiden føler behov for at forklare alt, imødegå alt og således – vi har jo mundtlighed i den

danske retspleje – procedere grundigt og længe, så man er sikker på, at alle synspunkter er med, når dommerne trækker sig tilbage for at skrive dommen.

når man deltager i denne form for retssagsafvikling herhjemme, kan man savne lidt af den aktive procesledelse, man oplever i lu- xembourg.

Mange danske sager kunne sandsynligvis afvikles væsentlig hurtigere, mere økonomisk for parterne og statskassen og med en højere kvalitet, hvis dommerne i byretterne og landsretterne lænede sig mere frem i sædet og håndfast styrede processen med de midler, som retsplejeloven giver dem. Selv under behørig respekt for den danske retsplejetradition – grundlovens § 65 om offentlighed i retsplejen, forhandlingsmaksimen og reglerne om af nova – er der i mange civile sager masser af rum for, at dommerne kan stille større krav til advokaterne.

MeD insPirAtion frA luxeMBourg kunne DAnske DoMMere BiDrAge til effektiViteten og kVAliteten i retssAgsBehAnDlingen herhJeMMe VeD f.eks. i hØJere grAD

• at stille kritiske spørgsmål og insistere på klare og bindende svar fra parterne under de forberedende retsmøder for derefter at gengive disse spørgsmål og svar i retsbogen, så sagens ramme på et tidligt tidspunkt bliver lagt fast,

• at kræve tidsplaner for den resterende skrift- veksling og for hovedforhandlingen på et tidligt tidspunkt og derefter beramme sagen,

• at kræve fokuserede processkrifter om enkelte, centrale spørgsmål, som dommeren definerer,

• at kræve konkrete begrundelser for advokaters anmodninger om yderligere skriftveksling og bevisførelse og stille kritiske spørgsmål til de skrifter, der indeholder gentagelser eller ikke er relevante for de nedlagte påstande,

• at give konkrete retningslinjer for, hvad der bør fokuseres på under netop denne hovedforhand- ling,

• at stille opklarende og kritiske spørgsmål under alle dele af hovedforhandlingen, og

• at markere klart, f.eks. i begrundelsen for fordelingen af sagsomkostningerne, at langtruk- ken og ufokuseret procesførelse ikke er acceptabel.