Rapport vedrørende projektnummer
108218
Integration af netbaseret læring i virtuelle læringsmiljøer og face-to-face undervisning
Samarbejde mellem CVU Sønderjylland, IBC
Kolding, LINAK og Erhvervsakademi Syd,
skrevet af Trine Rønholt, januar 2006
Indholdsfortegnelse
HVORFOR DETTE FOU PROJEKT?...3
UDDANNELSESELEMENTER I PROJEKTET...3
BLENDED LEARNING...4
DET VIRTUELLE LÆRINGSMILJØ...5
BLENDED LEARNING: UNDERVISNING SOM KOMMUNIKATION OG LÆRING SOM FORSTÅELSESSELEKTION...11
LÆRING I VIRTUELLE PRAKSISFÆLLESSKABER – ERFARINGER FRA PROJEKTET...12
KONKLUSION...16
PERSPEKTIVERING...16
REFERENCER:...17
Hvorfor dette FOU Projekt?
Som beskrevet i indledningen til ansøgning så oplever aktørerne på det sønderjyske arbejdsmarked en vanskelig konkurrence i forhold til mere velkonsoliderede regioner som fx de store
Universitetsbyer. En af løsningerne kunne være at skabe endnu stærkere erhvervsuddannelser gennem udbygget samarbejde og at sikre sønderjyderne bedre muligheder for at kunne opdatere deres uddannelse og videreuddannelse. Samtidig med den øgede konkurrence, som de sønderjyske uddannelsesinstitutioner også oplever på uddannelsesområdet, er der en tendens til at flere
studerende end tidligere ønsker helt individuelt sammensatte kursus- og uddannelsesforløb, der for nogen tilrettelæggelsesmæssigt går på tværs af studieretninger eller diplomuddannelser, men som lige præcist matcher de behov, de som studerende har. Netbaseret uddannelse kunne være svaret for nogen. Som værende en del af et udkantsområde, må vi også konstatere at det på
efteruddannelsesområdet kan være vanskeligt semester efter semester at oprette både et netbaseret hold og et traditionelt tilrettelagt hold i samtlige moduler/fag. Dette var baggrunden for vores ansøgning om at udvikle en model, der integrerer face-to-face undervisning med netbaseret undervisning og som samtidig tilgodeser studerende, der løbende tilmelder sig og som giver maksimal fleksibilitet.
Formålet med projektet var i et samarbejde mellem CVU Sønderjylland, IBC Kolding,
Erhvervsakademi Syd og virksomheden LINAK at udvikle og afprøve en generel it-baseret model for efter- og videreuddannelse, således at efter- og videreuddannelsesaktiviteter fremover kan foregå via et virtuelt læringsmiljø og er en integration mellem face-to-face og netbaseret
undervisning. Det har været hensigten, at de studerende skal kunne videreuddannelse sig ved enten at være på nettet, ved hovedsagligt at deltage i face-to-face holdundervisning eller en kombination af netbaseret undervisning og holdundervisning – altså en blended learning model (Gynther, 2005)1.
Uddannelseselementer i projektet
Vi har i projektet valgt at sætte fokus på lederuddannelse og har valgt at tage afsæt i dels den akademiuddannelse i ledelse, som Erhvervsakademi Syd udbyder, og dels i den Diplomuddannelse i ledelse, som CVU Sønderjylland udbyder. Begge lederuddannelser er kompetencegivende
uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse under videreuddannelsessystemet for voksne.
Begge uddannelser er modulopbyggede og på hver 6 moduler. De studerende følger ikke
nødvendigvis samme struktur og kan i princippet tage modulerne i vilkårlig rækkefølge. I praksis følger de studerende på akademiuddannelsen i ledelse en fast struktur, hvorimod det ikke er tilfældet på Diplomuddannelse ledelse.
Omdrejningspunktet for modelafprøvningen i dette projekt har været et modul fra hver af de to uddannelser. Fra Akademiuddannelsen i ledelse drejer det sig om modulet Ledelse i praksis.
Modulet var planlagt til start i foråret 2005, men kom først i gang i efteråret 2005. For Diplomuddannelse i Ledelse var det hensigten, at modulet skulle have været Det personlige
lederskab. Virkeligheden blev en lidt anden, idet der på IBC Kolding i foråret 2005 blev etableret et netundervisningshold i modulet Ledelse og medarbejdere. Netundervisningsholdet kombinerede valgmodulet Team- og netværksledelse tilrettelagt som traditionel face-to-face undervisning med modulet ledelse og medarbejdere tilrettelagt som blended learning. Holdet bestod af studerende, der tidligere havde taget en Erhvervsdiplomuddannelse i Ledelse og som har fået merit for modulet det personlige lederskab, og derfor var det ikke det modul, vi valgte til forsøget. Som et led i at få en Diplomuddannelse i ledelse har Kolding-holdet fra foråret 2005 bl.a. kunnet tage modulet ledelse og medarbejdere tilrettelagt som blended learning. Samtidig hermed var der etableret et traditionelt
1 Blended learning betegner en undervisningsform, hvor man benytter forskellige pædagogiske metoder, anvender forskellige teknologier og mikser tilstedeværelsesundervisning og netbaserede undervisningsformer
tilrettelagt face-to-face undervisningshold i samme modul i Haderslev. Det er et særsyn, at vi kan oprette 2 sådanne hold, og derfor har opgaven for os været at udvikle en blended learning model, hvor det i princippet er underordnet om der kan oprettes et særskilt hold til blendede learning. Vores model skal sikre, at alle vores diplomhold i princippet er tilrettelagt som blended learning, og dermed giver vores studerende muligheden for selv at vælge, hvordan de vil studere.
Blended learning
Ifølge Gynther (2005,20) er udviklingen af blended learning, hvor nye teknologier og fleksible undervisningsformer integreres i traditionelle uddannelser, uddannelsessystemets adaption til nogle overordnede samfundsmæssige tendenser, der antyder at vi er på vej ind i det lærende samfund. Når samfundet bliver hyperkomplekst og samtidig hele tiden ændrer sig, er det eneste
navigationsværktøj både for den enkelte og for organisationer en løbende iagttagelse af
forandringerne i samfundet med mulighed for efterfølgende selvforandring dvs. læring. Mennesker i det lærende samfund kommer i stigende grad i et livslangt forløb til at lære i forskellige
livsperioder, hvilket i stigende grad betyder en efterspørgsel på fleksible undervisnings- og
læringsformer, der kan foregå på forskellige tidspunkter og på forskellige steder, som den lærende fastsætter efter behov. Didaktisk analyse og planlægning af blended learning må derfor tage afsæt de samfundsmæssige behov.
Et af de samfundsmæssige behov, vi som uddannelsesinstitutioner oplever, er netop ønsket om mere fleksibilitet. Et af de mange spørgsmål vi stillede os selv var, hvordan vi kunne tilgodese dette og andre næsten modsatrettede ønsker og samtidig skabe en vis form for sammenhæng i forløbet. De studerende ønsker muligheden for face-to-face undervisning/diskussion samtidig med at de ønsker fleksibilitet. Valget blev at tilrettelægge et forløb, der giver mulighed for både og. At den enkelte kan deltage i den almindelige undervisning, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så have mulighed for at arbejde via nettet. Nedenfor beskrives, hvordan vi har tilrettelagt undervisningsforløbene på de 2 moduler for at give større fleksibilitet.
Den moduliserede struktur, som begge uddannelse er opbygget af, giver en stor grad af fleksibilitet, men for at gøre uddannelsesforløbet endnu mere fleksibelt er hvert af modulerne på de 2
uddannelser yderligere inddelt i en række temaer. Ved at tilrettelægge temaerne som afsluttede forløb, der kan studeres i vilkårlig rækkefølge får de studerende mulighed for at tilmelde sig senere i forløbet uden at føle at løbet er kørt, og det giver den fleksibilitet, at de studerende kan vælge, hvilke temaer de vil deltage i face-to-face undervisningen og hvilke de vil deltage som
netstuderende. Modulet Ledelse i praksis fra akademiuddannelsen i ledelse har været tilrettelagt som 3 internater og arbejde via Blackboard. Modulet er inddelt i følgende temaer:
På modulet ledelse og medarbejdere fra diplomuddannelse i ledelse har undervisningen været tilrettelagt med 8 undervisningsgange á 4 timer og et metodeinternat samt arbejde via Blackboard.
Undervisningen blev tilrettelagt på en sådan måde, at de overordnede 3 temaer på modulet blev fordelt på 2 eller 3 undervisningsgange. Ud over de 3 temaer arbejdes der med den afsluttende opgave, som består af en case og en synops, der danner grundlag for en mundtlig prøve.
Ledelse i dynamiske processer
Ledelse i kompetence- udvikling
Beslutning, konflikt, magt og
repræsentatio n
Udformning af case, synops og eksamen Ledelse –
opgavetyper, lederroller og ledelsesformer.
Dialogen som et
ledelsesværktøj Konflikthåndtering
og projektarbejde
Det virtuelle læringsmiljø
Både på akademiuddannelsen i Ledelse og på Diplomuddannelse i ledelse anvendes Blackboard som virtuelt læringsmiljø – på akademiuddannelsen dog i en nyere og dansk version.
Ovenfor ses et screen print af designet i Blackboard for akademiuddannelsen i ledelse.
Fælles information: Er en opslagstavle som ses når man kommer ind i programmet. Her er information til alle. Det er nyt materiale der er lagt i BB. Det er information om aflevering af opgaver, mødetider m.m.
Kursusinformation:
Her er studieordningen, litteraturlister, programmer for mødedage, evalueringer m.m.
Deltagere:
Her er oplysninger om de andre deltagere på uddannelsen. Der er billeder, som tages første gang deltagerne er i det rigtige klasseværelse. Det virker godt, at man kan se hinandens ansigt når man samarbejder om en opgave.
Kursusmaterialer:
Her er der oprettet en folder til hvert fag – Praktisk ledelse, organisation og projektstyring. I praktisk ledelse er alt materiale placeret i folderen. I Projektstyring er materialer og opgaver placeret i underbiblioteker under folderen projektstyring. Hvert underbibliotek indeholder en
”målpind”.
E-mail:
Her kan deltagerne sende e-mails til enkeltdeltagere eller til hele holdet.
Diskussionsforum:
Det er i diskussionsforum, at lærere og deltagerne udveksler information med hinanden. Man kan have gruppearbejde i diskussionsforum. Man ser og kan kommentere hinandens besvarelser. Man kan også se lærerens kommentarer, og læreren kan henvise andre deltagere til at se en persons kommentarer. Man kan give hver opgave eller emne sit eget diskussionsforum, men det er
erfaringen på akademiuddannelsen i ledelse, at et diskussionsforum til start er nok. Ellers mister deltagerne overblikket. Antallet af fora udvides efter behov. Deltagerne kan vedhæfte filer, kommentere andres indlæg og starte egne indlæg m.m.
Internet links:
Der er rigtig meget litteratur og inspiration på Internettet til praktisk ledelse. Den ene grundbog henviser til en Internetside, hvor der er en rapport om selvledelse. Alle relevante links lægges her.
På diplomuddannelsesområdet har vi forsøgt at skabe en struktur i det virtuelle rum, der matcher den tematiserede struktur, således at alle studerende på ledelse og medarbejdere uanset om de har ønsket er traditionel undervisning eller netundervisning har de haft adgang til og er deltagere i det samme virtuelle praksisfællesskab. Alle studerende tilmeldt modulet Ledelse og medarbejdere har adgang til de samme virtuelle ressourcer og de samme virtuelle konferencefaciliteter.
Vi har yderligere ønsket, at modellen giver de studerende mulighed for at vælge mellem forskellige online aktiviteter eller face-to-face aktiviteter som f.eks. tilmelding, studievejledning, vejledning etc. I praksis har det betydet, at vi hele tiden har tænkt i at skabe parallelle muligheder, fra det øjeblik den studerende møder uddannelsesinstitutionen første gang til de forlader den igen – dvs. en mere traditionel tilgang og netbaseret tilgang. I modelbeskrivelsen nedenfor vil det fremgå, hvordan vi har forsøgt at løse problemstillingerne med at give de studerende som mange muligheder som muligt. Nogle af områderne har været lettere at etablere end andre. Næste afsnit giver en beskrivelse af, hvordan vi har indrettet det virtuelle læringsmiljø med hensyn til at give de studerende fleksible muligheder.
De netbaserede ressourcer og virtuelle læringsmiljø består af åbne rum, som alle har adgang til og lukkede rum, som kun medarbejdere og studerende ved CVU Sønderjylland har adgang til. Det åbne rum udgør CVU Sønderjyllands hjemmeside www.cvusonderjylland.dk. På hjemmesiden er
der, ud over en masse information om CVU Sønderjylland, under diplomuddannelse adgang til en database, hvor studerende kan søge efter de forskellige moduler CVU Sønderjylland udbyder og til elektronisk tilmelding. De studerende søger i en database efter det modul, de ønsker at studere, og når de har fundet modulet er der online tilmelding. Der har i hele forårsperioden 2005 været arbejdet med elektronisk tilmelding og det er endeligt faldet på plads omkring 1. september 2005.
På hjemmesiden er der desuden elektronisk adgang til bibliotekets søgemaskiner og til online reservering af bøger, e- mail adresser på studievejledere og studiesekretærer samt til det lukke rum Blackboard (E-læring).
Følgende side er den første side de studerende ser, når de kommer ind i Blackboard, og hvor de har adgang til et område med manualer til Blackboard (Alt om Blackboard), et område pr. modul vedkommende er tilmeldt samt et fællesområde. Fællessiden for diplomuddannelse er et
fællesområde for samtlige diplomstuderende, således, at alle studerende har elektronisk adgang til fælles oplysninger.
Fællessiden har til formål at give de studerende generelle relevante oplysninger vedrørende deres studie f.eks. bekendtgørelser, studieordninger og studievejledninger samt elektronisk adgang til studievejledere og studiesekretærer i form af både en åben konference til generelle eller tekniske problemer og en mere lukket og personlig kontakt i form af e-mails. Der er ligeledes adgang til forskellige andre ressourcer som fx redaktionelle retningslinier i forbindelse med opgaveskrivning, studiestøttende tilbud som akademisk skrivning og studieteknik. Fællessiden anvendes også til at give de studerende oplysninger om studiestart, eksamenstilmelding, tilmeldingsfrist for næste modul samt andre studierelevante oplysninger, der er fælles for de forskellige diplomuddannelser, CVU Sønderjylland udbyder.
Følgende side er velkomstsiden for alle de studerende, der er tilmeldt modulet Ledelse og
medarbejdere i foråret 2005. Velkomstsiden giver, ud over en kort introduktion til indretningen af det område eller de rum, de studerende har adgang til, også en præsentation af ideen med at både fjernstuderende og holdstuderende har adgang til det samme område.
Knapperne; Course information og teachers indeholder mere generel information i forhold til modulet, såsom undervisningsplaner, eksamensplan, underviserteam, studiesekretær etc. Se nedenfor
Knappen course documents indeholder mapper med temaerne for forløbet og de
undervisningsmaterialer, der er udviklet til at hjælpe de studerende. Ved en revision efter første hold måtte vi erkende, at vi ikke var stringente nok og dermed er næste side opbygningen for holdet i efteråret 2005. Erfaringerne med forløbet er beskrevet senere i rapporten. Se side 11
Den samme struktur går igen i forhold til Discussion Board, som er Blackboards
kommunikationsrum. Her oprettes et modulforum (konference) til generelle spørgsmål, fora til temaerne på modulet, et fora til opgaven (case og synops) samt fora til hver af studiegrupperne på modulet. De mange fora har til formål at skabe struktur i kommunikationen.
Som yderligere ressourcer er der under knappen ”ressources” en lang række af relevante links til online tidsskrifter, værktøjer eller forskningsinstitutioner. Listen udvides løbende bl.a. efter forslag fra de studerende.
Ovenfor er der givet en præsentation af de virtuelle rammer for undervisning tilrettelagt som blended learning, men hvilken betydning har det så for undervisning og læring?
Blended learning: undervisning som kommunikation og læring som forståelsesselektion.
Ifølge Qvortrup (2001 s. 131) kan undervisning betragtes som den særlige form for kommunikation, hvis intention er at forandre individer i overensstemmelse med forudsatte mål. Jens Rasmussen (2004, s. 286) er på bølgelængde med Qvortrup og forstår undervisning som en intentionel aktivitet, hvis intention er at ændre personer i en sådan retning, at de bliver mere oplyste, vidende eller dygtige – at de lærer. Undervisning er dermed det specialtilfælde af kommunikation, der har intentioner om at forandre personer. Undervisning består udelukkende af kommunikation for undervisning som social aktivitet betjener sig i sine processer alene af kommunikation. Præmisserne for de løbende processer i undervisningen må fastlægges i undervisningen, og det kan kun ske gennem kommunikation, men det som underviseren på grundlag af sin planlægning foretager sig i undervisningen, fører i undervisningen til reaktioner, som ikke eller kun vanskeligt kan planlægges.
Det eneste som er synligt og som den fælles opmærksomhed kan samles om, er den
kommunikation, som til enhver tid forekommer mellem deltagerne. De studerende kan iagttage underviserens valg af informationer og meddelelsesform, men vælger selv en forståelse. Den studerendes forståelse kan underviseren forsøge at afkode ved at lade den studerende kommunikere om sin forståelse. Underviseren eller andre studerende kan kun stimulere den lærendes læring ved at kommunikere, og underviseren kan kun danne sig et indtryk af de studerendes læring og forståelse af det tema, der er blevet kommunikeret om, gennem kommunikation.
I de traditionelle undervisningsforløb på akademiuddannelsen og diplomuddannelsen består undervisning af kommunikation om:
- praktiske forhold omkring uddannelsen, dvs. tilmelding, undervisningsplan, studieforløb, bibliotek etc,
- faglige temaer, teori-praksis, litteratur m.m.
- opgaveskrivning og eksamen
I traditionel undervisning foregår en stor del af kommunikationen af ovenstående i undervisningen, hovedsagelig som mundtligt kommunikation evt. suppleret med skriftlige bilag. I en blended learning model, hvor studerende ikke nødvendigvis kan være til stede eller vælger ikke at være det, er det nødvendigt at kommunikationen findes i det virtuelle rum. Der er derfor brugt mange kræfter på at forsøge at skrive alt det, vi i en traditionel model kommunikerer mundtligt. Den letteste del at kommunikere på skrift er de mere faktuelle og praktiske områder dvs. praktiske forhold omkring uddannelsen samt opgaveskrivning og eksamen. Vi er meget bevidste om både hos
administrationen, i studievejledningen og i undervisningen, at det er nødvendigt at alle dokumenter og beskeder placeres i det virtuelle læringsmiljø. Hvor vi tidligere udleverede studieordninger, studievejledninger og andre dokumenter, så findes alle disse dokumenter nu virtuelt og vi bruger mange kræfter på at få alle vores studerende til at anvende det virtuelle læringsmiljø som en naturlig del af deres studie uanset undervisningsform. De studerende opfordres ligeledes til at stille alle deres spørgsmål og få svar i det virtuelle rum.
Den vanskeligste del af projektet har været at arbejde med kommunikationen i forhold til de faglige temaer. Vi har udarbejdet en del undervisningsmateriale bestående af små notater, som introduktion til forskellige emner under hvert tema, cases med tilhørende opgaver samt en række PowerPoints. I både notater og PowerPoints er der angivelser af, hvor de studerende kan læse mere. Samtidig har vi oprettet fora til hvert tema og studiegruppefora for at få gang i den virtuelle kommunikation og diskussion.
Læring i virtuelle praksisfællesskaber – erfaringer fra projektet.
At arbejde med e-læring og virtuelle læringsmiljøer er med til at forandre kulturen. Ved at ændre på en række artefakter og arbejdsgange ja så forandrer kulturen sig. Når studievejledning,
studieadministration og undervisningen ikke længere alene foregår i et fysisk lokale, men også foregår i et virtuelt læringsmiljø, sker der en række ændring bl.a. i forhold til den studerendes rolle.
Vi ønsker aktive studerende, der selv vil tage et ansvar for deres uddannelsesforløb og som er i stand til at anvende informationsteknologi som værktøj for deres læreproces. Vi har i løbet af det sidste år oplevet en rigtig god udvikling i den retning. Det har været en proces, hvor vi som
undervisere og studieadministration hele tiden har skullet overveje, hvordan vi via vores handlinger og artefakter kan være medvirkende til at skabe en kultur, hvor det virtuelle læringsmiljø er det naturligste sted at tage afsæt for et studie. At det er naturligt, at det er igennem det virtuelle miljø man får informationer fra studiekontoret, og at det er det virtuelle læringsmiljø, der danner rammerne om studiet snarere end nogle fysiske rammer. Vi har i ord og handling både på studieintroduktionsdagen og i undervisningen fortalt om det virtuelle læringsmiljø Blackboard, arbejdet ud fra det og forsøgt at få de studerende til at kommunikere og samarbejde igennem det.
Det er efterhånden minimalt hvad der udleveres af skriftligt materiale; de studerende henter det selv i Blackboard. Studierelaterede spørgsmål, som andre kan have glæde af også at få svar på, beder vi de studerende stille i Blackboard, hvor de også får svar. På internaterne har vi som det naturligste anvendt Blackboard som afsæt for dokumenter og PowerPoints samt placeret de produkter, de studerende har fået udarbejdet. Et arbejde vi som undervisere og studieadministration er blevet bedre til i løbet af projektperioden. Vi har derfor også oplevet udviklingen fra, at det i
forårssemestret kneb noget med aktiviteten i Blackboard, til at de studerende i dag, på de moduler vi efterhånden har fået udviklet, helt naturligt anvender Blackboard til at hente materialer og anden information, til studiegruppekontakt og kontrakt, til at spørge til og få svar på praktiske,
prøveorienterende og i mindre grad faglige emner. Der sker i øvrigt en glidende spredning til kolleger og studerende på andre moduler. Efter det første modul gennemførtes et interview med en af de studerende – en leder fra virksomheden LINAK, der deltog i forårsmodulet som ren
netstuderende og som kun deltog i internatet. Af interviewet fremgår det, at han gerne så mere struktur i Blackboard og gerne meget mere faglig diskussion med medstuderende. Strukturen har vi efterhånden fået på plads, som beskrevet i afsnittet om indretning og design af det virtuelle
læringsmiljø. Men, hvordan vi får gang i den faglige diskussion blandt medstuderende?
Et lærende praksisfællesskab kan ifølge Wenger (1998) karakteriseres ved en praksis som består af deltagelsesprocesser og tingsliggørelsesprocesser samt et fællesskab præget af gensidigt
engagement, et fælles projekt og videndeling mellem deltagerne. Menneskelig læring handler om at skabe konkrete fysiske objekter det være sig de ord, vi siger eller skriver eller indlæg i en
konference, og denne tingsliggørelse er en central proces i enhver menneskelig praksis.
Tingsliggørelsesprocessen rummer både et produkt og en proces, som er et uadskilleligt hele.
Praksis betyder at vi tager del i og gør noget sammen med andre dvs. deltagelse. Enhver praksis er derfor et miks af tingsliggørelsesprocesser og deltagelsesprocesser, der ikke kan adskilles. I face-to- face kommunikation er det svært at skelne de to processer, men hvad sker der i et virtuelt miljø?
Forudsætningerne for at etablere et lærende fællesskab er en praksis og i det virtuelle rum betyder praksis en kommunikativ praksis (Gynther, 2005). Der findes en række forskellige praksisformer i virtuelle rum, der i større eller mindre grad understøtter udviklingen af lærende fællesskaber. Nogle praksisformer er perifere og accepten af perifere deltagelsesformer er også et karakteristisk træk ved lærende fællesskaber. Men hvis den kommunikative praksis i det virtuelle rum udelukkende består af perifere praksisformer, vil der ikke udvikles et lærende fællesskab. Den store og den vanskeligste didaktiske udfordring i virtuelle rum er, hvordan man understøtter og opnår en interaktion mellem deltagerne.
Man kan ifølge Gynther (2005 s.126) karakterisere fire forskellige kommunikative praksisformer i virtuelle rum, hvoraf kun den ene indebærer en reel interaktion mellem deltagerne. En
interaktionsorienteret praksis forudsætter et afbalanceret forhold mellem deltagelses- og
tingsliggørelsesprocesser, og kun når den kommunikative praksis i virtuelle rum lægger op til høj
grad af deltagelse og en høj grad af tingsliggørelse kan man tale om betegnelsen interaktion.
Nedenstående model skitserer de fire forskellige kommunikative praksisformer.
Kommunikative praksisformer i virtuelle rum (model efter Gynther, 2005)
Præsentationer er en kommunikativ praksis, der er kendetegnet ved en afsender lægger konkrete artefakter (skriftlige produkter) ud i håb om at modtagerne forstår den afgivne information. Det er en kommunikativ praksis, der kan være velegnet til direkte læringsstimulering, men i forhold til at fremme lærende praksisfællesskaber og dermed videndeling på et højere niveau er den ikke tilstrækkelig fordi interaktionsmulighederne er for få.
Der er ingen tvivl om i vores projekt, at præsentationerne fylder mest. Vi kan i statistikken, en del af Blackboard, som registrerer aktiviteter, se, at det er her, der er den største aktivitet. Stort set alle studerende henter, læser og inddrager indholdet fra hovedparten af præsentationerne. Nogle af de studerende placerer også selv præsentationer i Blackboard, men i mindre omfang.
Lurking er en perifer kommunikations praksis, som består i at man kun læser andres indlæg og ikke selv bidrager med indlæg. Lurking er en deltagelsesform, men den er perifer. Som i mange andre konferencer er det også et problem i vores konferencer, at hovedparten af de studerende læser indlæggene, men ikke rigtigt formår at være aktive. Lurking kan være en vigtig måde at få taget hul på en mere aktiv deltagelsesform, men det er vigtigt, at den studerende bevæger sig fra denne perifere deltagelsesform hen imod en mere aktiv deltagelsesformer.
Konversation er en kommunikationsform der er kendetegnet ved at de studerende skal være online samtidig, men hvor de ikke behøver at befinde sig fysisk samme sted. Vores studerende har ikke anvendt chatten i Blackboard, fordi den er meget tung at arbejde med, også selvom den har en facilitet, der giver mulighed for at gemme konversationen. En almindelig telefon eller et chatrum på Internettet er nemmere, men giver ikke mulighed for fastholdelse af dialogen. Der har været masser af aktivitet i studiegrupperne bare ikke i Blackboards chatrum. De studerende har i stedet valgt enten telefon, det fysiske møde eller den asynkrone dialog i studiegruppekonferencerne. Samme
Deltagelse (høj) Deltagelse (lav)
Tingsliggørelse (høj)
Tingsliggørelse (lav)
”Lurking” Konversation
- chat
- samtale over videotelefon eller webcamera Præsentationer
- Webtekster - Digitale
opslagstavler - Weblogs
- Videotransmission
Interaktion
- responsskrivning - samskrivning
- kombinationsskrivning
tendens har vist sig på akademiuddannelsen. Også her er der arbejdet i grupper på Blackboard, men det har været svært at gennemføre hele gruppearbejdet i det virtuelle læringsmiljø, hvor især
skriftligheden af kommunikationen betragtes som en forhindring. Det er nemmere for de studerende at ringe til hinanden, og det har de gjort. Vi har ikke på nogen af forløbene eksperimenteret med at aflevere opgaver som lydfiler. Alt er afleveret i skrift. Det kunne dog være meget interessant at forsøge med aflevering af lydfiler.
Som på diplomuddannelsen har de studerende på akademiuddannelsen også arbejdet med at placere arbejdsfiler på Blackboard, således at alle studerende kan se hinandens filer. Nogle af de studerende har brugt de andres filer som inspiration, nogle har diskuteret kollegernes løsninger, andre har følt sig presset, fordi nogle snart var færdige. Synligheden i det virtuelle læringsmiljø er med til at holde studieprocessen i gang.
Interaktionsorienteret kommunikation er en kommunikationsform, hvor både tingsliggørelse og deltagelse er høj. Karsten Gynther har iagttaget 3 former for kommunikativ praksis, der understøtter udvikling af et lærende praksisfællesskab.
1. responsskrivning, hvor de studerende skriver til hinanden med henblik på at give og få respons på det skrevne. Her skrives for at udforske tanker og afprøve ideer, for at reflektere og tænke rundt om et emne. Formålet med den responsorienterede skrivning er også at skabe et afsluttende produkt, som kan vurderes af et kompetent felt i uddannelsesinstitutionen.
2. samskrivning, hvor de studerende på skift skriver videre på eller i hinandens produkter og dermed udvikler et fælles produkt. Det er en kommunikationsform, der er vanskelig at komme i gang med, men som er en væsentlig i forhold til at udvikle i fællesskab.
3. kombinationsskrivning er en interaktionsorienteret skriveproces, hvor de studerende kombinerer chatformer med præsentationsorienterede skriveformer. Responsskrivning er krævende fordi interaktionen opleves som død, hvis ikke responsen kommer lige så hurtigt som man har behov for den. Mange studerende kombinerer derfor indlæg, der har karakter af præsentationer med chatformer.
Både på akademi- og diplomforløbet har vi forsøgt at stimulere interaktionen ved at bede de studerende arbejde med mindre opgaver, som skal afleveres i det virtuelle læringsmiljø. I begge uddannelsesforløb har vi ligeledes arbejdet helt bevidst med studiegrupper. På diplomforløbet skal alle studerende deltage i en studiegruppe og de skal i fællesskab udfærdige en samarbejdskontrakt, som de skal placere i gruppekonferencen på Blackboard. Det har betydet, at flere af grupperne har anvendt deres studiekonferencerum til både at lave aftaler, men også at placere deres forskellige versioner af deres opgaver for at få respons. Vi har ligeledes bedt alle de studerende placere deres cases i det virtuelle læringsmiljø som optakt til en fælles drøftelse, selvom hovedparten af holdet har fulgt face-to-face undervisningen og også vil få en fælles drøftelse face-to-face. En del af vores studerende skriver opgaver sammen og anvender både respons- og samskrivning. Det foregår bare ikke via det virtuelle læringsmiljø, men via e-mail. Det betyder, at grupperne arbejder med de interaktionsorienterede kommunikationsformer, men det er usynligt for både undervisere og medstuderende. Dermed udgør gruppen sit eget lærende praksisfællesskab og virker mindre deltagende i det virtuelle praksisfællesskab, hvor de øvrige studerende er deltagere.
Her i efteråret har vi haft mulighed for at oprette 3 hold på modul 1 i diplomuddannelse i ledelse.
Alle studerende har været deltagere i det samme virtuelle praksisfællesskab, har været på internat sammen og har i nogle tilfælde dannet studiegrupper på tværs af hold. Det har virket stimulerende på kommunikationen i det virtuelle læringsmiljø, men det er stadig den interaktionsorienterede kommunikationsform, der halter bagefter. Det er tydeligt, at det er den interaktionsorienterede kommunikationsform, vi skal arbejde meget mere med for, for alvor at få gang i den virtuelle interaktion og læring. Vi er nået stykke hen ad vejen, men vi skal have udviklet metoder til at stimulere denne kommunikationsform.
Blended learning er kendetegnet ved at veksle mellem face-to-face fremmøde og arbejde i det virtuelle rum. Det er vigtigt at anvende teknologien til det, den er god til og at anvende face-to-face fremmødet til det, der fungerer i denne form. De studerende i Karsten Gynthers (2005 s. 138) udviklingsprojekt har udpeget to kommunikationstemaer, som kommunikationen i face-to-face interaktion er langt bedre til at håndtere end den virtuelle kommunikation. Det ene handler om alle de temaer, som kræver et hurtigt skift i kommunikationen mellem kommunikationsparterne gennem turtagning. Det andet handler om interaktionens styrke og karakteristiske træk dvs. den tillidsfulde kommunikation og fastsættelsen af rammerne herfor. Helt konkret handler det om at få aftalt et sæt spilleregler for det konkrete samarbejde. At være bevidst om at et praksisfællesskab intet er uden et fælles projekt, og at uddannelse er noget man tager sammen. Vi har nu været igennem 2 semestre på diplomuddannelse i ledelse og kan se at ved at placere internatet i begyndelsen af studieforløbet og dermed få etableret studiegrupper, udarbejdet samarbejdskontrakter og spilleregler, så kan vi skabe et godt fundament for både det fysiske og det virtuelle samarbejde. Ansvarlighed er en afgørende forudsætning for at få virtuelle praksisfællesskaber til at fungere.
Den sidste del, som afgjort er den vanskeligste og som ofte netop nævnes som værende vanskelig i rapporter om e-læring og fjernundervisning, er hvordan man skaber rammerne for virtuel
temakommunikation eller med Gynthers ord temaudforskning. Faglige temaer udforskes bedst ved eksperimenterende associative dialoger mellem forskellige kommunikationspartnere. Det kan være nye faglige tilgange, som når et nyt teorikompleks introduceres eller forskellige teorier, der belyser vinkler af det samme. Her oplever de studerende et stort behov for forståelseskontrol gennem en hurtig aflæsning af, hvad andre studerende har forstået. Den skriftlige diskussion af faglige temaer virker tidskrævende og vanskelig for de studerende, når den skal foregå i et virtuelt fællesskab.
Alligevel har vi studiegrupper, der er i stand til at gøre det, fordi det er den bedste måde for dem.
Hovedparten vælger dog face-to-face diskussioner enten på holdet eller i studiegrupper eller
både/og. Vi har behov for at udvikle nogle metoder til at støtte de studerende, så de får bedre gang i den virtuelle temaudforskning både i studiegrupperne og et hele det virtuelle praksisfællesskab.
Konklusion
På både akademiuddannelsen i ledelse og diplomuddannelse i ledelse er der via dette projekt skabt modeller for integration af netbaseret læring i virtuelle læringsmiljøer og face-to-face undervisning dvs. blended learning. Der er skabt en struktur i det virtuelle læringsmiljø, der giver de studerende mange online faciliteter og dermed masser af fleksibilitet. Der er udviklet koncepter for
præsentationskommunikation og struktur for interaktionsorienteret kommunikation. Ved at lade alle studerende på diplomuddannelsen uanset studieform være tilknyttet de samme virtuelle
praksisfællesskab har vi forsøgt at skabe netop lærende praksisfællesskaber på flere niveauer – et for alle diplomstuderende (fællessiden) og et for de modulstuderende (modulsiden) herunder også et for studiegruppen. Læring i praksisfællesskaber er karakteriseret ved et gensidigt engagement, et fælles projekt og videndeling (Gynther, 2005). Det gensidige engagement opnås gennem et fællesskab præget af personligt kendskab til hinanden, humor, åbenhed og ikke mindst
hjælpsomhed. Alle de modulstuderende kender hinanden, fordi de sammen har været på et døgns internat. På akademiuddannelsen er det 3 internater. En vigtig del af fællesskabet og det fælles engagement er også, at man i perioder må acceptere forskellige former for deltagelse – at nogen i perioder er perifere (lurker). Det kræver blot en aftale om, at man meddeler det til de andre
deltagere i fællesskabet. Med mange studerende i et virtuelt praksisfællesskab er der også en større chance for, at ikke alle er ”lurkere” på samme tid, og at der faktisk er en dynamik i det virtuelle praksisfællesskab – (ingen ”sorte” skærme).
Alle studerende både på ledelsesmodulerne i akademiuddannelsen og i diplomuddannelsen skal arbejde i grupper. På akademiuddannelsen skal de studerende løse opgaver i fællesskab, på diplomuddannelsen arbejder de studerende i studiegrupperne med faglige temaer, videndeling og
støtter hinanden i at skrive projekter. Temaudforskningen og videndelingen foregår også i mindre omfang i det virtuelle modulpraksisfællesskab, men netop dette område skal vi have arbejdet videre med, således af vi får udviklet metoder til at støtte og facilitere virtuel temaudforskning og
videndeling. Evt. brug af lyd kunne måske være med til at understøtte denne proces.
Perspektivering
Ideerne og strukturen fra det udviklede forløb er begyndt at sprede sig til andre moduler ikke kun på diplomuddannelse i ledelse men også på CVU Sønderjyllands øvrige diplomuddannelser. De studerende på andre moduler efterspørger i stigende grad muligheden for at kunne hente
transparenter, PowerPoints og andet undervisningsmateriale via Blackboard. Alle diplomstuderende introduceres til Blackboard og har dermed adgang til generelle studierelevante online materialer og faciliteter. Dermed er fundamentet for blended learning på samtlige diplommoduler skabt, og hermed de studerendes mulighed for selv at vælge studieform og studiestøtte. Vi har i det forløbne år på diplomuddannelserne fået udviklet model, struktur og materialer til både modul 1 Det
personlige lederskab, modul 2 Ledelse og medarbejdere samt en mindre del af valgmodulet team- og netværksledelse. Hensigten er at fortsætte udviklingen, således at samtlige moduler kan fungere som blended learning. Erfaringerne fra dette projekt inddrages i et fremtidigt udviklingsprojekt under IDEA2 og med et IDEA netværk om udvikling af valgmodulet videns- og innovationsledelse som blended learning og med særlig fokus på innovationspædagogik og -didaktik. Ligeledes inddrages erfaringerne i et internationalt Socrates projekt ”Collier” med partnere fra England, Holland, Tyrkiet og Slovenien. Projektet har til formål at udvikle et internationalt ledelsesmodul tilrettelagt som blended learning.
Forløbet på akademiuddannelse i ledelse blev noget forsinket, da holdet først kom i gang her i efteråret og endnu ikke er færdigafsluttet. Det er dog hensigten at fortsætte udviklingsarbejdet til de øvrige moduler i uddannelsen.
2 The International Danish Entrepreneurship Academy – et nationalt samarbejde mellem mere end 50 institutioner, organisationer og virksomheder med fokus på at skabe udvikling og iværksættere
Referencer:
Gynther K. (2005): Blended learning – it og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Unge Pædagoger
Qvortrup L. (2001): Det lærende samfund. Gyldendal
Rasmussen J. (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. Hans Reitzels Forlag Wenger E. (1998): Communities of practice. Cambridge University Press
