• Ingen resultater fundet

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Opkvalificering af etniske

minorietsunge, der mangler

almene faglige kvalifikationer

(2)

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Denne ”pixibog” er et af produkterne af Equal-projektet ”Sammenhængende vejledning af etniske minoriteter” som løb af stabelen i perioden 1/5 2005 – 31/12 2006. Projektet bestod af

En kortlægning af den regionale vejledningsindsats ifht. etniske borgere

et 200 timers kompetenceudviklingsforløb for 22 deltagere - vejledere, undervisere og sagsbehandlere - fra 7 forskellige uddannelses-/vejlednings institutioner i Odense,

samt 5 udviklingsprojekter, gennemført af deltagerne med konsulentbistand fra konsulenter/projektmedarbejdere fra CVU-Fyn

I nærværende pixibog beskrives Odense Kommune, Social og Arbejdsmarkedsforvaltningens udviklingsprojekt.

ORGANISATION

Delprojektet er gennemført af 5 medarbejdere fra Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune. De 5 medarbejdere er placeret i forskellige afdelinger og varetager forskellige funktioner, herunder sagsbehandling og konsulentarbejde.

BAGGRUND

Baggrunden for delprojektet er, at der i Odense Kommune er en gruppe af unge med anden etnisk baggrund end dansk, som er gået ud af grundskolen uden formelle eller reelle

kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Nogle af disse unge pendler rundt i uddannelsessystemet, men falder gentagne gange fra de respektive uddannelser. Andre er på kontanthjælp og andre igen er ”udenfor systemerne”. På den baggrund ønskede

kommunen et udkast til en indsatsbeskrivelse for denne gruppe af unge.

PROJEKTETS MÅL OG IDÉ

Målet med delprojektet var at udarbejde en indsatsbeskrivelse af et undervisningstilbud til unge (18 – 30 år) med anden etnisk baggrund end dansk, der har afsluttet grundskolen uden formelle eller reelle kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder unge med indlæringsvanskeligheder, som ikke matches af de tilbud, der i forvejen findes i Odense Kommune. Projektets fokusområder har været

- at vurdere omfanget af unge i målgruppen

- at beskrive målgruppen på baggrund af indsamlede cases

- at overveje metodiske tilgange i tilbudet, herunder hvorledes de unge motiveres til deltagelse

- at overveje hvordan sådan et tilbud skal organiseres

(3)

FREMGANGSMÅDE

Mht. at vurdere omfanget af unge i målgruppen har der været taget kontakt med

ungdomsvejledningen, kontanthjælpssagsbehandlere og andre nøglepersoner, der i deres daglige arbejde støder på disse unge. På baggrund heraf vurderes det i projektet, at min. 100 unge i Odense Kommune vil kunne profitere af en ny indsats.

Odense Kommunes kernegruppedeltagere samt enkelte ungdomsvejledere har leveret en række anonymiserede case-beskrivelser af unge i målgruppen, med sigte på at tilvejebringe en præcis målgruppebeskrivelse.

Med sigte på at beskrive metodiske tilgange i tilbuddet, har kernegruppedeltagerne fået særlig konsulentbistand samt undervisning af hhv. Kim Kabat, ARGO (om

motivationsskabende samtaler, udsatte unge) og René Kristensen, CVU-Lillebælt (om indlæringsvanskeligheder, PAS-testning og anerkendende pædagogik).

Gruppen har skabt sig et overblik over eksisterende tilbud og muligheder, og har på den baggrund foreslået hvordan tilbuddet kan organiseres.

Endvidere har gruppen ladet sig inspirere af undersøgelser og lignende tilbud fra andre byer/områder.

RESULTAT/PRODUKT

Resultatet af gruppens arbejde er en Power-point præsentation af en skitse til et

undervisningstilbud for til unge (18 – 30 år) med anden etnisk baggrund end dansk, der har afsluttet grundskolen uden formelle eller reelle kompetencer til at gennemføre en

ungdomsuddannelse (herunder unge med indlæringsvanskeligheder) som ikke matches af de tilbud, der i forvejen findes i Odense Kommune.

Målgruppebeskrivelse.

(karakteristik/indlærings vanskeligheder – den enkelte unge er kendetegnet ved et eller flere af følgende forhold):

• mangler afgangsprøve fra folkeskolen

• mangler faglige, sociale og personlige kompetencer selvindsigt

traumatisering kulturelt faslåst

mangler tillid til (uddannelses-)systemet

• vanskelige at opsøge

• kan have fysiologiske problematikker, der forårsager indlæringsvanskeligheder

(4)

Eksempel på casebeskrivelse (anonymiseret):

Ali 17 år, henvender sig til vejleder, fordi han gerne vil have 9.klasses afgangseksamen. To dage efter kontaktes vejleder af lærer fra et undervisningprojekt, hvor Ali er stoppet, da han ikke profiterede af at gå der, og lavede for meget ballade. På undervisningsprojektet kan man ikke gøre mere for Ali; han er blevet psykologtestet (IQ46), og man vurderer, at det bedste tilbud til ham er ASV. Det afviser Ali og hans familie. Ali har i øvrigt en dom for indbrud.

Sagsbehandler har arbejdet på at finde en efterskole til Ali, men skolerne vil ikke have ham pga. bl.a. dommen. Sagsbehandler er blank i forhold til tilbud til Ali. Ali insisterer på at komme på efterskole eller tage 9. klasse.

Ali’s sag behandles i overdragelsesudvalget. De tilbud man har til Ali (når han fylder 18 år) er kontanthjælp eller ASV.

Ali starter på teknisk skole, men skrives ud pga. opførsel. Ali er frustreret over det. Han har ingen fornemmelse af eget ansvar i den sammenhæng. Han mener de alle sammen var racister og ude efter ham.

Ali vil ikke på TAMU, men vil til gengæld gerne på et andet undervisningsprojekt. Men Ali møder ikke op til samtale med vejlederen fra dette undervisningsprojekt. Det er i en periode vanskeligt at få kontakt til Ali. Da vejleder får kontakt til Ali har han udsigt til at få job på en fabrik på Sjælland. Ali er meget indstillet på at tage jobbet, da han skal giftes i nærmeste fremtid. Ali kommer til test på undervisningsprojektet og regner med at blive optaget. Han vil dog tage jobbet, hvis han får det. Ali har fået afslag på varig opholdstilladelse.

Ali får jobbet og melder selv fra til undervisningsprojektet. 14 dage efter vil han gerne på undervisningsprojektet, men udebliver. Han melder sig til A-klassen på VUC, så han kan få 9.

klasse. Han har ifgl. vejleder ingen indsigt i egne begrænsninger og kompetencer. Ali bliver testet på VUC og kommer ikke ind i A-klassen.

Metodiske tilgange i projektet:

Metodiske tilgange, der anbefales at arbejde med i projektet er bl.a.

• PAS – test: Pædagogisk Analyse System til afdækning af, hvordan eleven bedst indlærer. Formålet med testen er, at eleven får indsigt i egen læringsstil og bliver bevidst om sin egen måde at lære på. Formålet hermed er at afklare stærke og svage sider hos eleven, og på baggrund heraf at opstille metoder til indlæring og forslag til individuel handleplan.

(5)

• Anerkendende Pædagogik: Anerkendelse er en grundlæggende forudsætning for individuelle læringsformer til udvikling af relationelle og faglige kompetencer

• Howard Gardners teori om de 8 intelligenser: Anerkendende pædagogik bygger ovenpå og udenom Howard Gardners ”Frames of Mind”.

• Motivationsskabende samtaler og konstruerende dialog: Gennem

motivationsskabende samtaler arbejdes der med at ændre negative handlingsmønstre.

Ligeledes arbejdes der med at skabe motivation, at skabe billeder af en opnåelig fremtid, at give den unge en tro på en fremtid, samt at støtte den unge i at tro på fremtiden.

Organisering:

Tilbuddet er tænkt som et tværfagligt projekt, der udover en kvalificeret lærerstab (dvs. med erfaring indenfor specialundervisning) involverer SAF medarbejdere,

myndighedssagsbehandlere, ungdomsvejledere, jobkonsulenter, samt en psykolog og en socialmediciner.

Projektet skal præsenteres for udvalgte embedsmænd og politikere i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune i januar 2007.

ANBEFALINGER/ERFARINGER

• Det har været interessant at arbejde med at udvikle et sådant tilbud, og især har det været givende at inddrage specialister, der har et indgående kendskab til

læringsproblematikker.

• Ved at sætte fokus på de unges individuelle læringsproblematikker, fjerner man fokus fra ”etniciteten” som forklaring på de unges vanskeligheder ifht. uddannelsessystemet.

• Projektets grundlæggende idé og tilgange er i den forstand lige så relevant for danske unge, der snubler i uddannelsessystemet, som for etniske unge.

(6)

ANBEFALET LITTERATUR

Larsen, Marianne Nøhr, De små oprør - tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger, Aarhus Universitetsforlag 2004

Kristensen, Rene m.fl, Fantastiske forbindelser - relationer og læringssamvær, Dafolo 2006 Peavy, Vance R. Konstruktivistisk vejledning, RUE Skriftserie 1998

Jakobsen, Karin, Søndergaard S. Per, Multikulturel vejledning, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie 2002

Gardner, Howard. Frames of mind, Basic books 1983

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Hvis man nu havde været omhyggelig med de to ovenstående positioner, altså taget stilling til formålet med videreuddannelsen og skabt sammenhæng til arbejdet i skolen, tænker

Tabel 3 viser aldersfordelingen blandt de undersøgte unge med etnisk mi- noritetsbaggrund og etnisk dansk baggrund. Den angiver også fordelingen i forhold til henholdsvis

Slet ikke et lille land som Danmark, der stort set ikke har andet at gøre godt med end kvaliteten af hjernemassen.. Vi er på forhånd

• De knap 12.000 unge, der som 25-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse, er en sammensat gruppe, størstedelen er dog vokset op med en svag hjemmebaggrund.. Den- ne analyse

Etnisk identifikation: ”Hvor vigtig er dine forældres etniske eller nationale baggrund for, hvem du er?”, ”Hvor ofte tænker du på dig selv som en person med samme etniske

Når du som socialarbejder skal yde en indsats over for borgere med anden etnisk baggrund end dansk, borgere der også har en nedsat fysisk eller psy- kisk funktionsevne eller

Ud over vejledning af ledige i målgruppen for uddannelsesløft og voksenlære, kan nøglepersonen også varetage opgaven med at vejlede om uddannelse og opkvalificering mere bredt –

Der er lidt flere børn, der af forældre med anden etnisk baggrund i 2003 anføres som nemme at opdrage (og tilsvarende færre, som anføres som svære at opdrage).