1
Evaluering af trainee-
indsatsen for årene 2017- 2018
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering September 2019
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ... 1
1.1 Evalueringens baggrund og formål ... 1
1.2 Kort om evaluerings datagrundlag ... 2
1.2.1 Bemærkninger til datagrundlag for registerbaserede analyser ... 2
1.2.2 Bemærkninger til datagrundlag for surveybaserede analyser ... 3
1.2.3 Bemærkninger til datagrundlag for kvalitative interviews med virksomheder og trainee- deltagere ... 4
2. Resumé ... 5
2.1 Trainee-indsatsens deltagere og effekt ... 5
2.2 Trainee-deltagernes oplevede udbytte af trainee-indsatsen ... 6
2.3 Virksomhedernes oplevelse af trainee-indsatsen ... 7
2.4 Trainee-indsatsens evaluerbarhed ... 8
3. Karakteristika ved trainee-deltagere og -indsats ... 9
3.1 Trainee-indsatsens deltagere ... 9
3.2 Tidspunkt for registrering i trainee-indsats ... 9
3.3 Indsatser under trainee-indsatsen ...10
3.4 Organisationernes indsats ...11
3.5 Overgang til beskæftigelse ...14
4. Effektmåling ... 15
4.1 Hvem visiteres til trainee-indsatsen? ...16
4.2 Resultater ...17
4.3 Effekter for undergrupper ...19
5. Trainee-deltagernes oplevelse af indsats og virkning ... 20
5.1 Trainee-deltagernes oplevelse af trainee-indsatsen ...20
5.2 Trainee-deltagernes oplevelse af virksomhedsforløb (dvs. virksomhedspraktik, løntilskud og/eller jobrotation)...23
5.3 Trainee-deltagernes oplevelse af kurser og undervisning ...28
5.4 Trainee-deltagernes selvoplevede barrierer for job ...32
6. Virksomhedernes oplevelse af trainee-indsatsen ... 34
6.1 Etableringen af virksomhedsforløb ...34
6.2 Tilfredshed og udbytte af indsatsen ...37
7. Anbefalinger vedr. indsatsens evaluerbarhed ... 39
8. APPENDIKS ... 40
1
1. Indledning
Trainee-indsatsen har kørt siden 2012 fordelt på i alt tre indsatsperioder, hhv. perioden 2012 til 2013 med deltagelse af Akademikerne (AC) og FTF, i perioden 2015 til 2016 med deltagelse af AC, FTF og LO og igen i perioden 1. april 2017 til 31. marts 2019 med samme deltagerkreds i 2015 og 2016.
FTF og LO er pr. 1. januar 2019 ophørt og i stedet fusioneret i en fælles hovedorganisation, Fagbe- vægelsens Hovedorganisation (FH). I evalueringsøjemed betragtes de to indsatser imidlertid hver for sig, og organisationerne omtales i den resterende rapport som hhv. tidl. FTF og tidl. LO.
Der blev med Trepartsaftale II, om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak- tikpladser, afsat i alt 24,5 mio. kr. til at gennemføre trainee-indsatsen i den seneste periode (10 mio.
kr. på henholdsvis AC og det tidl. FTFs område og 4,5 mio. kr. på det tidl. LOs område). Det blev endvidere lagt til grund, at AC og det tidligere FTF inden for den toårige projektperiode skulle nå et måltal på 1.000 trainee-forløb for deres respektive målgrupper, mens det tidligere LO skal opnå et måltal på 450 trainee-forløb for deres målgruppe.
Formålet med trainee-indsatsen er at bringe ledige dimittender med videregående uddannelse tæt- tere på arbejdsmarkedet. En trainee-indsats defineres som enten virksomhedspraktik, løntilskud el- ler jobrotation og kan evt. kombineres med et opkvalificerende kursus. Målgruppen for trainee-ind- satsen er ledige dimittender med videregående uddannelse, der modtager dagpenge på dimittend- sats.
Organisationerne AC, tidl. FTF og tidl. LO har varetaget styringen og koordineringen af deres re- spektive trainee-indsatser, men i praksis gennemført dem i samarbejde med medlemsorganisatio- ner og A-kasser og for ACs vedkommende også en række jobcentre. Indenfor rammerne af trainee- indsatsen har organisationerne haft mulighed for at tilrettelægge og afholde en indsats med for- holdsvis store frihedsgrader, hvilket i praksis har resulteret i relativt forskellige indsatser – også in- ternt i organisationerne. Variationerne i organisationernes indsats er beskrevet afsnit 3.4.
1.1 Evalueringens baggrund og formål
I forbindelse med trepartsaftalen fremgik det, at ”Beskæftigelsesministeriet gennemfører indenfor de afsatte midler en evaluering med henblik på at vurdere effekten af trainee-indsatsen ved afslutnin- gen af den forlængede projektperiode i 2018, som efterfølgende drøftes med arbejdsmarkedets par- ter.”
Trainee-indsatsen er efterfølgende forlænget til udgangen af 2019. Evalueringen af indsatsen skal dog gennemføres for projektperioden 1. april 2017 til 31. marts 2019.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har på den baggrund ønsket en tredelt ana- lyse bestående af hhv. en deskriptiv analyse, en effektanalyse, og en kvalitativ analyse af trainee- indsatsen.
Effektanalysen skal belyse, hvorvidt trainee-indsatsen har ledt til en øget afgang til beskæftigelse for dimittender, der har været en del af trainee-indsatsen, og hvilke dele af indsatsen der påvirker afgang til beskæftigelse.
2 Den deskriptive analyse skal afdække, hvem der har modtaget en indsats, og hvilken indsats de har modtaget gennem trainee-indsatsen, herunder:
Forskellene på organisationernes tilrettelæggelse af indsatserne.
Hvilke trainee-indsatser de ledige har modtaget, og hvornår i ledighedsforløbet de har modtaget indsatserne.
Hvad der kendetegner de ledige, som deltager i trainee-indsatsen: køn, alder, uddannelse, dag- pengeanciennitet, beskæftigelseshistorik, ydelseshistorik mv.
Den kvalitative analyse skal bl.a. afdække:
Deltagernes oplevelse af og tilfredshed med at have deltaget i et trainee-forløb.
Virksomhedernes oplevelse af og tilfredshed med at have en ledig i virksomhedspraktik eller løntilskud i forbindelse med trainee-indsats.
Evaluering er gennemført af Metrica og Epinion på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og rekrut- tering.
1.2 Kort om evaluerings datagrundlag
Evalueringen baserer sig på fire datakilder, som er register-, survey-, kvalitative- og supplerende data. I figur 1 præsenteres de fire datakilder.
Figur 1: Oversigt over evalueringens datagrundlag
Note: Surveyen er udsendt til de samme trainee-deltagere, som indgår i de registerbaserede analyser. Grunden til at surveyen kun er udsendt til 1.345 trainee-deltagere skyldes, at der er efterinkluderet 12 deltagere i den registerbaserede analyse efter udsendelse af sur- veyen.
1.2.1 Bemærkninger til datagrundlag for registerbaserede analyser
Datagrundlaget består dels af indberetninger fra de tre organisationer (tidl. FTF, tidl. LO og AC) om hvilke dimittender, der har deltaget i deres respektive trainee-indsatser og dels af to andre datasæt fra STAR. Det ene datasæt er et dimittenddatasæt, der indeholder information om alle ledige på di- mittendsats, eller hvor a-kassen har registreret, at personen er dimittend. Det andet datasæt er DREAM datasættet, der indeholder information om alle personer, der modtager en offentlig ydelse i en given uge, og som derudover indeholder en række baggrundskarakteristika samt information om personers deltagelse i såkaldte LAB-indsatser mv.
3 Analyserne i rapporten baseres på ledige dimittender, defineret ved at de er inkluderet i dimittend- datasættet som opgjort af STAR.
I dimittenddatasættet udvælges alle, som har påbegyndt et ledighedsforløb på dimittendsats efter 1.
januar 2015, og dermed har haft muligheden for at deltage i trainee-indsatsen, der påbegyndtes 1.
april 2017.
Blandt de ledige dimittender, der opfylder dette kriterium, er der 1.357 ledige, hvor vi også har fyl- destgørende oplysninger om deltagelse i en trainee-indsats, mens de var registreret som dimitten- der. Disse fordeler sig med knap 50 % fra tidl. FTF og godt 25 % ved hver af de to andre organisati- oner. De øvrige ledige dimittender, som har påbegyndt ledighedsforløb i samme periode, vil i den videre analyse udgøre sammenligningsgruppen i forhold til at vurdere effekterne af trainee-indsat- sen. I sammenligningsgruppen indgår ikke personer, som har fået trainee-indsats. Observationspe- rioden går frem til 28. februar 2019.
I tabel 1 angives antal ledige dimittender, der i effektanalysen inkluderes som deltagere i trainee- indsatsen, samt antal ledige dimittendledighedsforløb i sammenligningsgruppen, opdelt på de tre organisationer. Organisationernes indberetninger af trainee-deltagere omfatter flere personer end de i tabel 1 angivne, idet vi har måttet frasortere en del personer, fordi de 1) ikke havde en registre- ringsdato, 2) registreringsdatoen lå før eller efter vores observationsperiode, 3) ikke var registreret som dimittender i dimittend-datasættet (eller ikke var dimittender på deres tidspnukt for registrering som trainees), eller 4) ikke var registreret som medlem af en af de deltagende a-kasser. Ingen af de frasorterede personer indgår i sammenilgningsgruppen. Som det fremgår af afsnit 3.4 er der et større antal trainee-deltagere fra PROSA, som er placeret direkte i job. For disse er der ikke regi- streret en startdato for deltagelse i trainee-indsatsen, hvorfor de er frasorteret på baggrund af årsag 1 ovenfor. Dette kan have påvirket effekten for tidl. FTF, formentlig i negativ retning. Usikkerheden omkring registreringspraksis indebærer, at især resultaterne for AC skal tages med et vist forbe- hold.
Tabel 1: Antal deltagere i trainee-indsatsen og i sammenligningsgruppen
Trainee-deltagere (personer/forløb)
Sammenligningsgruppe (forløb)
Tidl. FTF 643 72.389
Tidl. LO 369 38.443
AC 345 97.247
Note: For trainee-deltagerne er anvendt det ledighedsforløb i hvilket de deltog i trainee-indsatsen. For sammenligningsgruppen er an- vendt alle ledighedsforløb påbegyndt efter 1. januar 2015.
I den fremadrettede analyse beskrives de ledige dimittender fra de tre organisationer hver for sig, da trainee-indsatserne har været forskelligartede i hver af de tre organisationer. Det betyder også, at hver analyse baseres på et relativt begrænset antal ledige trainee-deltagere, hvilket indebærer, at den statistiske styrke i effektmålingerne ikke er så stor, at den tillader analyser af detaljerede un- dergrupper.
1.2.2 Bemærkninger til datagrundlag for surveybaserede analyser
Datagrundlaget for de surveybaserede analyser er udgjort af 709 surveybesvarelser fra trainee-del- tagere fra de tre organisationer (tidl. FTF, tidl. LO og AC).
4 Surveybesvarelserne er blevet indsamlet fra en population bestående af 1345 trainee-deltagere.
Det giver en samlet svarprocent for undersøgelsen på 53 %, hvilket er tilfredsstillende givet mål- gruppen og indsamlingstidspunktet, der foregik i perioden fra den 28. juni til den 23. august 2019.
I tabel 2 kan svarprocenter for hver af de tre organisationer ses, og her fremgår det, at dataindsam- lingen stort set har ramt trainee-deltagere fra de tre organisationer ligegodt med svarprocenter mel- lem 50-54 %.
Tabel 2: Oversigt over survey besvarelser
Antal besvarelser Antal trainees Svarprocent
Tidl. FTF 342 630 54 %
Tidl. LO 185 369 50 %
AC 182 345 53 %
Note: Surveyen er udsendt til de samme trainee-deltagere, som indgår i de registerbaserede analyser. Grunden til at surveyen kun er udsendt til 1.345 trainee-deltagere skyldes, at der er efterinkluderet 12 deltagere i den registerbaserede analyse efter survey-udsendelse.
Efter afslutningen på dataindsamlingen er data blevet vægtet indenfor de tre organisationer, så eventuelle forskelle i udvalgte karakteristika mellem trainee-deltagere, som har besvaret surveyen, og den samlede population af trainee-deltagere er blevet udjævnet. Den anvendte vejematrice sik- rer, at data indenfor organisationerne er repræsentativ på følgende parametre: Alder, køn, region, civilstand, herkomst og ledighedshistorik.
Surveyundersøgelsen indeholder 27 spørgsmål, som tilsammen afdækker trainee-forløbene bredt, med fokus på opstart af indsats, oplevet udbytte af hhv. virksomheds- og kursuselementer, forbed- ringsforslag og samlet tilfredshed med deltagelse i trainee-indsatsen.
1.2.3 Bemærkninger til datagrundlag for kvalitative interviews med virksomheder og trainee-delta- gere
Det kvalitative datagrundlag består af 26 interviews med virksomheder, der har haft en trainee-del- tager i et virksomhedsforløb (dvs. virksomhedspraktik, løntilskud og/eller jobrotation), og 21 inter- views med trainee-deltagere.
I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til de kvalitative interviews har vi anmodet hver af de tre organisationer om at udlevere kontaktoplysninger på virksomheder, der har haft en eller flere trainee-deltagere i virksomhedsforløb.
Interviewene er gennemført som semistrukturerede interviews og omhandlet virksomhedernes moti- vation for deltagelse, det praktiske omkring etablering af virksomhedsforløb, indholdet i virksom- hedsforløbet og virksomhedens oplevede udbytte af deltagelse i indsatsen.
Trainee-deltagere er rekrutteret igennem den udsendte survey, og udvalgt med fokus på erfaring med deltagelse i virksomhedsforløb og en spredning på tværs af de tre organisationer.
Interviewene er gennemført som semistrukturede interview, og har blandt andet handlet om, hvor- når og hvordan de blev tilknyttet trainee-indsatsen, indholdet af og jobperspektiverne forbundet med virksomhedsforløbet og kurser samt forløbet efter trainee-indsatsen.
5
2. Resumé
I dette resumé præsenteres evalueringens hovedkonklusioner opdelt på analysens hovedområder.
Hovedkonklusionerne er baseret på analyser af surveydata, registerdata og data fra kvalitative in- terviews.
2.1 Trainee-indsatsens deltagere og effekt
Analyserne er baseret på data fra 1.357 ledige, der har deltaget i en trainee-indsats. Disse for- deler sig med ca. 50% hos FTF og 25% ved hver af de to andre organisationer. Effekterne af deltagelse i trainee-indsatsen beregnes ved at sammenligne deltagernes afgangsmønstre fra ledighed til beskæftigelse med en sammenligningsgruppe af ledige dimittender fra de samme a- kasser, som ikke har deltaget i trainee-indsatsen.
Trainee-indsatsen iværksættes løbende for ledige dimittender, og i gennemsnit har de ledige dimittender, der registreres som deltagere, været ledige i omkring 20 uger på registreringstids- punktet. For dimittender fra det tidl. LO er der en tendens til, at deltagelse i trainee-indsatsen fører til øget brug af vejledning- og opkvalificering, fra det tidl. FTF er der en tendens til øget brug af virksomhedspraktik i offenlige virksomheder og fra Akademikerne er der ikke noget tyde- lig billede af ændret indsatstype i forhold til andre ledige dimittender.
Effektmålingen viser, at når trainee-deltagere sammenholdes med sammenligningsgruppen, så øger trainee-deltagelse chancen for at finde beskæftigelse for ledige dimittender fra både det tidl. LO og det tidl. FTF med ca. 10-12%, mens den falder med ca. 20% for dimittender fra AC.
En stigning i den ugentlige sandsynlighed for at finde beskæftigelse på 10-12 % svarer nogen- lunde til et fald i den gennemsnitlige restvarighed i ledighed på 10-12 %. Det vil sige, at hvis en person i fravær af trainee-indsatsen ville tage 30 uger om at finde job (dette svarer nogenlunde til median-varigheden til beskæftigelse i datamaterialet), så forkortes denne tid som følge af trai- nee-indsatsen med omkring 3 uger. Den statistiske usikkerhed er dog stor og de fundne effekter er ikke statistisk sikre. Sammenholdes trainee-deltagere i stedet med personer, som har delta- get i samme type LAB-indsatser som trainee-deltagerne, så øges effekten til omkring 20 % (svarende til ca. 6 ugers forkortelse af restvarigheden i gennemsnit) for ledige dimittender fra tidl. LO og tidl. FTF og statistisk sikker for FTF, mens den er omkring minus 15 % - men stati- stisk usikker - for ledige AC-dimittender. Dette betyder eksempelvis, at en trainee-deltager fra tidl. FTF, som deltager i virksomhedspaktik, har ca. 20% større chance for at finde beskæfti- gelse end en ledig dimittend fra tidl. FTF, som ikke er trainee-deltager.
Effektmålingen har fokus på de kortsigtede effekter af trainee-indsatsen. Det er således ikke un- dersøgt om trainee-indsatsen har en effekt på stabiliteten af efterfølgende job eller lønforhold.
Læs mere herom i afsnit 3 og 4 fra side 9.
6
2.2 Trainee-deltagernes oplevede udbytte af trainee-indsatsen
Trainee-deltagerne oplever i varierende grad på tværs af de tre organisationer, at de er kommet nærmere et job som følge af indsatsen, men de fleste vil anbefale indsatsen til andre i samme situa- tion.
Trainee-deltagerne fra det tidl. FTF oplever i højere grad end trainee-deltagerne fra AC og det tidl. LO, at de er kommet nærmere et job som følge af indsatsen.
Der er generelt stor anbefalingsvillighed blandt trainee-indsatsens deltagerne. Anbefalingsvillig- heden er størst blandt trainee-deltagere fra tidl. FTF, hvor 55% ’i høj grad’ vil anbefale indsatsen til andre dimittender i samme situation. De tilsvarende tal for tidl. LO og AC er hhv. 45 % og 39%. Det indikerer, at deltagerne tillægger indsatsen værdi ud over den rene øgning af job- chance.
Læs mere herom i afsnit 5.1 fra side 20.
Trainee-deltagerne oplever i varierende grad, at deres virksomhedsforløb (dvs. virksomhedspraktik, løntilskud eller jobrotation) gjorde, at de kom nærmere et job
Trainee-deltagerne fra det tidl. FTF og AC oplever i højere grad end trainee-deltagerne fra det tidl. LO, at de er kommet nærmere et job som følge af deres virksomhedsforløb.
Værdifuld erhvervserfaring og styrkede faglige kompetencer er på tværs af de tre organisationer hyppigst forekommende udbytte af et virksomhedsforløb.
Trainee-deltagerne fra tidl. FTF og tidl. LO oplever i højere grad end trainee-deltagerne fra AC, at deres virksomhedsforløb matcher deres eksisterende jobsøgning og uddannelsesbaggrund.
Forskellene mellem AC og de øvrige to organisationer kan forklares af forskelle i tilrettelæg- gelse af den virksomhedsrettede indsats. Mens det tidl. FTF og tidl. LO primært har haft fokus på virksomheder, hvor deltagerne i forvejen kunne forestille sig at søge job, og hvor deres ud- dannelsesbaggrund på forhånd passer, har AC haft fokus på at introducere deltagere til nye job- funktioner og arbejdsmarkeder.
Læs mere herom i afsnit 5.2 fra side 23.
Trainee-deltagerne oplever, at de i mindre grad er kommet nærmere et job som følge af kurser og undervisning sammenlignet med virksomhedsforløb
Trainee-deltagere fra tidl. FTF og tidl. LO oplever i lidt højere grad end trainee-deltagere fra AC at være kommet nærmere et job som følge af deltagelse i kurser og undervisning. Sammenlig- nes kursus- og undervisningsforløb med virksomhedsforløb er andelene, der i høj grad oplever at være kommet nærmere et job 7-16 %point lavere.
Det specifikke udbytte trainee-deltagerne har haft af deltagelse i kurser og undervisning varierer mellem organisationerne.
o Blandt trainee-deltagere fra tidl. FTF oplever flest at have fået styrkede faglige kompe- tencer, og et forbedret CV.
o Blandt trainee-deltagere fra tidl. LO oplever flest at få et forbedret CV, og inspirartion til at sælge sig selv samt søge job på nye måder.
o Blandt trainee-deltagere fra AC oplever flest at få nye værktøjer til at kontakte arbejdsgi- vere, inspirartion til at sælge sig selv og søge job på nye måder.
7
De forskelle trainee-deltagerne oplever i relation til udbytte af kurser og undervisning på tværs af organisationerne, kan i udpræget grad relateres til forskelle i de undervisningselementer or- ganisationerne har tilbudt deltagerne. Trainee-deltagere fra tidl. FTF har primært haft opkvalifi- cerende kurser, mens tidl LO og AC primært har haft jobsøgningskurser, og kurser med fokus på at sælge sig selv.
Læs mere herom i afsnit 5.3 fra side 28.
2.3 Virksomhedernes oplevelse af trainee-indsatsen
Virksomhedernes motivation for at deltage i trainee-indsatsen varierer, men er ikke organisationsaf- hængige
Næsten alle virksomheder udtrykker, at de gerne vil hjælpe et motiveret og fagligt kvalificeret ungt menneske
Mange virksomheder udtrykker, at virksomhedsforløb er en god mulighed for at få fagligt kvalifi- ceret hjælp til virksomhedens daglige opgaveløsning
Nogle virksomheder fremhæver muligheden for otte ugers virksomhedspraktik som positiv, idet der i mange forløb er en naturlig indkøringsperiode på et par uger, hvorfor 4 uger opleves som begrænsede. Det er imidlertid ikke entydigt på tværs af de interviewede virksomheder, at mulig- heden for otte ugers virksomhedspraktik har været af central betydning.
Læs mere herom i afsnit 6.1 fra side 34.
Trainee-deltagernes jobudsigt ved indgåelse af forløbsaftale varierer på tværs af offentlige og pri- vate virksomheder
I mange – især offentlige – virksomheder har der i udgangspunktet ikke været et job til trainee- deltageren. Her er virksomhedspraktikken i stedet anvendt til at give trainee-deltageren relevant erhvervserfaring og nye faglige kompetencer, mens virksomheden har fået hjælp til opgavevare- tagelse.
o I enkelte offentlige virksomheder er der alligevel opstået jobmuligheder undervejs som følge af ændringer på arbejdspladsen (sygemeldinger eller barsel), men også på grund af nye stillingsopslag/jobfunktioner.
En større andel af de private virksomheder har ved indgåelsen af praktikaftalen haft en potentiel jobåbning. Her er virksomhedspraktikken blevet anvendt til at afprøve et muligt match før an- sættelse.
Læs mere herom i afsnit 6.1 fra side 36.
Der er generelt tilfredshed med trainee-indsatsen blandt virksomhederne – uanset om trainee-delta- geren er blevet ansat eller ej
Alle interviewede virksomheder har i deres del af trainee-indsatsen mødt engagerede og moti- verede dimittender, der har været fagligt kvalificeret og som har kunne bidrage positivt til virk- somhedens opgaveløsning undervejs i virksomhedspraktikken.
8
Mange virksomheder sammenligner deres oplevelser i forbindelse med trainee-indsatsen med praktikoplevelser for beskæftigelsessytemets andre målgrupper (fx aktivitetsparate kontant- hjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere), og oplever blandt trainee-deltagerne et andet drive og en langt højere grad af faglig kvalifikation – altså samlet set en mere kvalificeret kandidat til arbejdsopgaven.
Læs mere herom i afsnit 6.2 fra side 37.
2.4 Trainee-indsatsens evaluerbarhed
Evalueringen af trainee-indsatsen er baseret på et begrænset datagrundlag, hvor en del deltagere er blevet frasorteret, hvilket har skabt større usikkerhed omkring de kvantitative estimater. For frem- adrettet at sikre en solid kvantitativ evaluering af trainee-indsatsen anbefales det, at datagrundlaget forbedres på en række områder
Al information bør registreres ensartet og konsistent på tværs af alle deltagende og udfø- rende organisationer
For hver deltager bør der som minimum registreres 1) tidspunktet for visitation til trainee- ndsatsen og 2) start-tidspunkt, slut-tidspunkt og type for alle trainee-relaterede aktiviteter (samtaler, kurser, LAB), personen deltager i
En klar beskrivelse af intenderede selektions-principper; principper for, hvem man ønsker at visitere til deltagelse i trainee-indsatsen
Alle som tilbydes deltagelse i trainee-indsatsen (og datoen herfor) kan med fordel registre- res med en tydelig angivelse af, hvem der indvilliger i at deltage, og hem der siger nej tak Læs mere herom i afsnit 7 fra side 39.
9
3. Karakteristika ved trainee-deltagere og -indsats
I dette afsnit beskrives først trainee-deltagerne med hensyn til en række baggrundskarakteristika, samt deres beskæftigelses- og ydelseshistorik. Dernæst præsenteres en beskrivelse af, hvilke til- bud de ledige har deltaget i, samt en beskrivelse af hvordan organisationernes har struktureret ind- satsen for de ledige.
3.1 Trainee-indsatsens deltagere
I tabel A1 i appendiks præsenteres en række karakteristika for hhv. trainee-deltagerne samt sam- menligningsgrupperne. På tværs af organisationerne er gennemsnitsalderen omkring 30 år, og ca.
70 % af de ledige er kvinder for både trainee-deltagerne og de ledige i sammenligningsgrupperne (dog er der omkring 60 % kvinder i begge grupper hos AC).
For tidl. FTF og tidl. LO gælder det, at trainee-deltagerne i større omfang end sammenligningsgrup- pen kommer direkte fra uddannelsessystemet (defineret ved at de har påbegyndt deres ledigheds- forløb inden for 6 uger efter at de senest har modtaget SU), og de har gennemsnitligt tilbragt en større andel af det forgangne år inden ledighedsforløbets start (og af de seneste tre år) som modta- ger af SU. Omvendt har sammenligningsgruppen tilbragt længere tid i beskæftigelse og lidt mere tid i ledighed det seneste år (og de seneste tre år).
Det samme mønster ses ikke for AC. Her er der en nogenlunde lige stor andel, der kommer direkte fra uddannelsen, og der er ingen tydelige forskelle i ydelseshistorikken mellem trainee-deltagere og sammenligningsgruppen.
Geografisk er der også visse forskelle; hos tidl. LO er ledige dimittender i Midtjylland overrepræsen- teret blandt trainee-deltagerne, mens især ledige fra Syddanmark er underrepræsenteret. Hos tidl.
FTF er der ikke store forskelle i deltagelsesandelen på tværs af regioner, ligesom der heller ikke for AC er store forskelle i andelen af deltagere på tværs af regioner.
Der er tydelige forskelle i, hvilke a-kasser trainee-deltagerne tilhører, hvilket beskrives detaljeret i tabel A2 i appendiks. Der er således blandt tidl. LOs medlemmer en overrepræsentation af trainee- deltagerne fra socialpædagogerne og teknikerne, mens HK’s medlemmer er underrepræsenterede blandt trainee-deltagerne. Hos tidl. FTF er der en klar overrepræsentation blandt DSAs og BUPL’s medlemmer. Det er således over 40 % af alle deltagere fra tidl. FTF, der er meldlemmer af BUPL’s A-kasse. Omvendt er medlemmer af Min a-kasse, FTF og DLS underrepræsenteret blandt trainee- deltagerne. Hos AC er forskellene ikke så tydelig på tværs af a-kasser, men der er en mindre over- repræsentation af medlemmer fra magistrenes A-kasse.
3.2 Tidspunkt for registrering i trainee-indsats
De ledige dimittender kan visiteres til trainee-indsatsen på et hvilket som helst tidspunkt i deres le- dighedsforløb. Der kan således være stor spredning i, hvor længe de enkelte ledige har været på dimittendsats inden de overgår til trainee-indsatsen. I figur A1 i appendiks vises fordelingen over den tid der går fra ledighedsstart til registrering i trainee-indsatsen for ledige fra de tre organisatio- ner. Det bør bemærkes, at der er en vis usikkerhed med hensyn til hvad egistreringsdatoen dækker
10 over, i FTF og LO angiver den starttispunktet for aktiv trainee-indsats, mens der for AC er større usikkerhed over registreringsdatoens fortolkning.
Der er stor spredning i, hvornår i et givet ledighedsforløb en ledig overgår til trainee-indsatsen. Så- ledes er der personer, der registreres som trainee-deItagere allerede efter få ugers ledighed, mens andre registreres efter mere end 1 års ledighed. I forhold til at vurdere effekten af trainee-indsatsen er det naturligvis vigtigt at tage højde for, at det således for de fleste ledige varer en del uger inden de indgår i trainee-indsatsen. For trainee-deltagere fra tidl. LO er den gennemsnitlige ledigheds- længde ved visitation til trainee-indsatsen 20,4 uger, mens den er 18,6 uger for trainee-deltagere fra tidl. FTF og 21,8 uger for trainee-deltagere fra AC.
3.3 Indsatser under trainee-indsatsen
I dette underafsnit præsenteres de aktive indsatser, som trainee-deltagerne i analysen deltager i.
Der anvendes to klassifikationer af indsatser; DREAM’s samt organisationernes egne. I DREAM fin- des detaljerede oplysninger om deltagelse i LAB-indsatser, for eksempel vejledning og opvalifice- ring, virksomhedspraktik eller løntilskud. Organisationerne har også selv, på forskellig – og ikke helt systematisk - vis indberettet de indsatser, de ledige har deltaget i. Sammenligneligheden på tværs af organisationer er således mindre klar i organisationernes egne data end for DREAM-data. Ligele- des kan organisationerne have indberettet aktiviteter, som ikke er LAB-indsatser. Dette bør haves in mente i det følgende.
Fordelingen af aktive indsatser, som opgjort i DREAM, fremgår af tabel 3. For trainee-deltagere vi- ses den første indsats, efter at den ledige dimittend er visiteret til trainee-indsatsen. For sammenlig- ningsgrupperne er første og anden indsats efter ledighedsstart vist, hvor anden indsats er angivet i parentes. Da det er mindre end 2-6 %, der deltager i mere end 2 indsatser i løbet af et ledighedsfor- løb, vises kun beskrivelse af fordelingen for første og anden indsats. Der er desuden en væsentlig del af trainee-deltagerne, der har deltaget i en aktiv (LAB) indsats inden de visiteres til trainee-ind- satsen (mellem en tredjedel og halvdelen). Da hovedfokus i denne rapport er effekten af trainee- indsatsen, sammenlignes indsatser under trainee-indsatsen med sammenligningsgruppen for at få et indtryk af eventuelle forskelle.
Tabel 3: Fordeling af aktive LAB-indsatser for ledige dimittender
Tidl. LO Tidl. FTF AC
Trainee-del- tagere
Sammen-lig- nings-grup-
pen
Trainee- deltagere
Sammen-lig- nings-grup-
pen
Trainee-del- tagere
Sammen-lig- nings-grup-
pen Vejledning og opkvali-
ficering 71,0 59,0
(35,8) 9,5 64,4
(34,4) 51,0 71,6
(38,3)
Ordinær uddannelse 9,1 6,5
(9,1) 0,8 5,0
(8,7) 2,4 3,0
(4,6)
Løntilskud - 1,2
(6,6) 1,3 1,1
(7,8) 2,1 1,1
(6,4) Virksomhedspraktik,
privat 12,2 21,8
(37,2) 23,0 14,4
(25,6) 38,2 16,3
(33,0) Virksomhedspraktik,
offentlig 7,8 6,1
(11,4) 65,5 14,3
(23,5) 6,3 8,0
(17,7) 6 ugers selvvalgt ud-
dannelse - 5,5 - 0,8 - 0,1
11
Andel der deltager i
indsats i alt (i pct) 69,6 38,6 73,7 25,4 50,7 42,8
Note: For trainee-deltagere er det første indsats efter de er visiteret til trainee-indsatsen. For sammenligningsgruppen er det hhv. første og anden indsats efter ledighedsstart, hvor anden indsats er i parentes. Da det er mindre end 2-6 %, der har mere end 2 indsatser i løbet af et ledighedsforløb vises kun første og anden indsats.
For ledige dimittender fra tidl. LO er der en større andel af trainee-deltagerne, der deltager i et vej- ledning- og opkvalificeringsforløb end i sammenligningsgruppen, der til gengæld oftere er i et privat virksomhedspraktik forløb. Det ses også, at mens andelen af ledige trainee-deltagere, der har mindst en aktiv LAB-indsats, er tæt på 70 %, så er den tilsvarende andel under 40 % for sammen- ligningsgruppen. Der er således 30 % af trainee-deltagerne, der ikke opnår at deltage i en aktiv LAB-indsats under trainee-indsatsen, inden de afgår fra ledighed. Den noget lavere andel for sam- menligningsgruppen afspejler delvist, at disse også afgår hurtigere til beskæftigelse (se underafsnit 3.5), idet alle ledighedsforløb, inklusive de meget korte, indgår i analysen.
For ledige fra tidl. FTF er der en tydelig forskel i, hvilken aktiv indsats ledige får som den første på tværs af de to grupper. For trainee-deltagere er der ca. 2/3, der har en aktiv indsats, der deltager i virksomhedspraktik i offentlige virksomheder, mens det for sammenligningsgruppen er relativt flere, der deltager i et vejledning- og opkvalificeringsforløb. Det gælder også for ledige fra tidl. FTF, at der er godt 25 % af trainee-deltagerne, der ikke har deltaget i en aktiv LAB-indsats under trainee-indsat- sen.
For ledige fra AC er forskellene i LAB-indsatstype ikke helt så iøjnefaldende, hverken i forhold til at deltage i en aktiv indsats eller typen af indsats. Der er lidt flere trainee-deltagere, der deltager i en aktiv LAB-indsats, og af dem der deltager, er der en anelse flere, der er i virksomhedspraktik i en privat virksomhed og en anelse færre, der deltager i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb.
Alt andet lige deltager trainee-deltagere fra AC senere i LAB-indsats end trainee-deltagere fra tidl.
LO og tidl. FTF, der er færre som får en LAB-indsats, og der går længere tid fra visitation til trainee til deltagelse i en LAB-indsats, for de der faktisk får en LAB-indsats.
I tabel A3 i appendiks vises tidl. LO og tidl. FTFs egne angivelser af deltagelse i aktive indsatser for trainee-deltagere, mens tilsvarende for AC vises i tabel A4 i appendiks.
3.4 Organisationernes indsats
I følgende afsnit beskrives det, hvordan de tre organisationer har tilrettelagt deres trainee-indsatser i perioden 1. april 2017 til 1. marts 2019.
Afsnittet fokuserer på organisationernes styring, samarbejdspartnere, visitationsprocessen til trai- nee-indsatsen samt brug af kurser og virksomhedsforløb. Først beskrives trainee-indsatsen fra tidl.
FTF, og herefter følger beskrivelse af indsatsen fra tidl. LO og AC. Afsnittet er baseret på evalue- ringsmøder med projektledere fra organisationerne, projektbeskrivelser, tidligere evalueringer samt status- og slutrapporter.
Trainee-indsatsen fra tidl. FTF
Trainee-indsatsen fra tidl. FTF er gennemført i samarbejde med 11 medlemsorganisationer og 5 a- kasser. Tabel A5 i appenidx viser en oversigt over medlemsorganisationerne og a-kasserne.
12 Medlemsorganisationerne har i samarbejde med a-kasserne stået for at visitere dimittender til ind- satsen, og samtidig har de også udvikllet og tilrettelagt trainee-indsatsens indhold for deres respek- tive medlemmer.
Denne tilgang har skabt en forholdsvis stor grad af variation i trainee-indsatsen på tværs af med- lemsorganisationerne, fordi hver medlemsorganisation har forsøgt at skræddersy indsatsen, så den i videst muligt omfang har kunnet matche og imødekomme dimmittend-målgruppens konkrete be- hov.
Visitationen af dimittender til trainee-indsatsen har været tilrettelagt forskelligt hos medlemsorgani- sationerne. De store medlemsorganisationer BUPL og Danmarks lærerforening har haft fokus på at visitere dimittender, der vurderes til at være i risiko for længerevarende ledighed. Disse dimittender er løbende blevet spottet igennem CV-samtaler og rådighedssamtaler, hvorefter de er blevet kon- taktet om deltagelse i trainee-indsatsen. Ved de mindre medlemsorganisationer har visitationen til trainee-indsatsen i højere grad haft fokus på alle ledige dimittender. I Kost og Ernæringsforbundets indsats er der eksempelvis afholdt halvårlige indtroduktionsmøder om trainee-indsatsen for alle le- dige dimittender, og blandt fysioterapeuterne informeres studerende desuden om trainee-indsatsen på uddannelsessteder forud for dimission.
En trainee-indsats skal ifølge FTFs projektbeskrivelse som minimum indeholde et virksomhedsfor- løb på en fagrelevant arbejdsplads, og kan derudover også indeholde fagligt opkvalificerende kur- ser. For alle medlemsorganisationer har det været et mål, at trainee-deltagerne både deltager i virk- somhedsforløb og kurser.
Kendetegnende for de virksomhedsforløb, som er afholdt af det tidl. FTF, er, at de anvendte praktik- virksomheder alle har været fagrelevante, dvs. arbejdspladser hvor der i forvejen er mange ansatte med samme uddannelsesbaggrund som trainee-deltageren. I de mindre medlemsorganisationer har trainee-deltagerne typisk selv haft ansvar for at finde en relevant virksomhed, hvor de har kunnet afholde deres virksomhedsforløb, mens der i de større medlemsorganisationer har været afsat res- sourcer til at finde virksomheder til trainee-deltagerne. For trainee-deltagere fra PROSA gælder, at en meget stor andel er blevet fastansat uden forudgående praktik, grundet stor efterspørgselpå ar- bejdskraft i branchen. Her er det således introduktion af trainee-deltager til virksomhed, der er det udslagsgivende og ikke virksomhedsforløbet som sådan.
De kurser trainee-deltagere fra tidl. FTF har deltaget i, har haft fokus på faglig opkvalificering og kompetenceudvikling, og flere af urserne har vært på efter- og videreuddannelsesniveau. Kurserne er derfor meget specifikke for hver enkel medlemsorganisation, med undtagelse af BUPL og Dan- marks lærerforening, der i en del af indsatsperioden har haft et fælles opkvalificerende kursus om- handlende tværprofessionelt samarbejde og strategier for feedback, klasseledelse, inklusion mm.
Trainee-indsatsen fra tidl. LO
Tidl. LO har samarbejdet med 3 medlemsorganisationer og 3 a-kasser om trainee-indsatsen. I tabel A6 i apendix kan medlemsorganisationerne og a-kasserne ses.
I tidl. LO er det også medlemsorganisationerne og a-kasserne, der har stået for visitationen af trai- nee-deltagere og udvikling og afholdelse af den efterfølgende traineee-indsats for deres medlem- mer.
13 Visitationen til trainee-indsatsen har i tidl. LO varieret blandt medlemsorganisationerne. For med- lemsorganisationen Teknisk Landsforbund har der været fokus på at visiterer dimittender fra større byer og typisk indenfor brancherne teknik, byggeri og design, hvilket er specifikke brancher med høj ledighed. I Socialpædagogernes Landsforbund har der ligeledes været fokus på at visitere dimitten- der fra større byer, da socialpædagogerne dels oplever særlig høj arbejdsløshed her, dels oplever at der i større byer er bedre muligheder for at finde relevante virksomhedsforløb, og opnå det nød- vendige antal til at samle hold og gennemføre kususforløb. I HK har de haft et mere generelt fokus på visitering af dimittender med risiko for længerevarende ledighed.
I forhold til virksomhedsforløb har det fortrinsvis været medlemsorganisationerne Socialpædagoger- nes Landsforbund og Teknisk Landsforbund, der har fokuseret på at støtte trainee-deltagerne til at deltage i virksomhedsforløb. Teknisk Landsforbund har desuden igangsat virksomhedskampagner, for at gøre virksomhederne opmærksomme på trainee-indsatsen. HK har i stedet fokuseret på at lave en virksomhedsopsøgende indsats, hvor virksomhedernes behov for arbejdskraft og deres til- gange til rekruttering er kortlagt. Denne viden er efterfølgende omsat i vejledning og sparring til trai- nee-deltagere med særligt fokus på, hvor ledige dimittender med fordel kan søge hen, og hvad dr er særligt vigtigt at slå på i en jobsøgningsproces.
Kurserne der er blevet tilbudt til trainee-deltagerne fra tidl. LO har haft forskelligt fokus, og bestået af jobsøgningskurser, netværksdannelse, workshops samt faglige opkvalificeringskurser. I HK er trainee-deltagere typisk blevet tilbudt klassiske jobsøgningskurser som CV-skrivning, brug af soci- ale medier, personlig fremtræden mv.
Trainee-indsatsen fra AC
ACs trainee-indsats er gennemført i regi af Akademikerkampagnen, hvis hovedformål er at skabe jobåbninger for akademikere i små og mellemstore private virksomheder – særligt virksomheder som traditionelt ikke ansætter akademikere.
Akademikerkampagnen er anderledes end trainee-indsatsen fra tidl. FTF og tidl. LO, og indeholder en række andre elementer end virksomhedsforløb og kurser.
Indsatsen foregår i samarbejde med en række aktører (a-kasser, fagforeninger, jobcentre, erhvervs- centre, universiteter, private aktører mv.), og det er blandt andet igennem nogle af disse aktører, at dimittender visiteres til trainee-indsatsen.
Overordnet består Akademikerkampagnen af følgende tre elementer:
Virksomhedsopsøgende aktiviteter
Kandidatrettede aktiviteter
Netværk, formidling og vidensdeling
De virksomhedsopsøgende aktiviteter i indsatsen består primært af en phonerkampagne, hvor eks- terne interviewere ringer til SMV’er (små- og mellemstore virksomheder), som er strategisk udvalgt af AC, og forsøger at booke møder mellem dem og en virksomhedskonsulent med tilknytning til Akademikerkampagnen. Møderne har til formål at informere virksomhederne om værdien af at an- sætte akademikere, samt eventuelt oprettelse af en virksomhedspraktik, et løntilskud eller i bedste fald en ordinær stilling til en ledig akademiker. Hvis en virksomhed som følge af mødet vælger at
14 ansætte eller oprette et virksomhedsforløb til en ledig akademiker, bliver den ledige registreret som trainee-deltager.
De kandidatrettede aktiviteter i indsatsen består af kursusforløb, som fokuserer på at styrke akade- mikeres viden om og jobsøgning til små og mellemstore private virksomheder. Kursusdeltagerne rekrutteres primært fra a-kasser, fagforeninger og jobcentre, og alle, der deltager i kurset, registre- res som trainee-deltagere.
Kursusforløbene varer typisk to hele dage, og seks uger efter forløbets start afholdes der en opfølg- ningsdag. På kurset bliver deltagerne introduceret til SMVuniverset og trænet i at identificere virk- somheders behov, præsentere egne kompetencer og kommunikere med arbejdsgivere. Der er ikke nogen direkte kobling mellem deltagelse i kurset og efterfølgende virksomhedsforløb i en SMV.
I ACs indsats indgår netværk, formidling og vidensdeling som et fast element, hvilket er markant an- derledes sammenlignet med indsatsen fra tidl. FTF og tidl. LO. Denne del indeholder primært en række arrangementer og initiativer, som både direkte og indirekte har til formål at hjælpe ledige akademikere nærmere et job. Et konkret initiativ, der er blevet iværksat under trainee-indsatsen, har været samarbejde med erhvervsklynger, for at skabe kontakt til flere SMV’er og udbrede viden om mulighederne for at ansætte akademikere. Et andet initiativ, der er blevet igangsat, er foredrag om arbejdsmarkedstendenser rettet mod virksomhedskonsulenter. Disse foredrag har haft til formål at give praktikere ny viden om arbejdsmarkedet, som de har kunne anvende i det daglige arbejde med at hjælpe ledige akademikere nærmere et job. Disse aktiviteter vil ikke indgå i nærværende evalue- ring, da de ligger uden for rammerne af evalueringens opdrag.
3.5 Overgang til beskæftigelse
Figur A2 i appendiks viser de ugentlige afgangsrater fra ledighed til beskæftigelse (afgangsraten angiver den ugentlige sandsynlighed for at finde beskæftigelse blandt de der stadig er ledige i star- ten af ugen), samt de tilhørende overlevelseskurver, for trainee-deltagere og sammenligningsgrup- pen på tværs af de tre organisationer. Figurerne er ikke korrigeret for forskelle i baggrundskarakteri- stika hos de ledige, og forskellene kan derfor ikke tolkes som effekter.
Afgangsraterne til beskæftigelse for trainee-deltagerne meget lave de første ca. 20 uger af ledig- hedsforløbet. Dette skyldes helt naturligt, at trainee-deltagere har haft en gennemsnitslig ledigheds- periode på ca. 20 uger, når de registreres som trainees. For sammenligningsgruppen ses, at af- gangsraterne fra ledighed til beskæftigelse er svagt faldende over ledighedsforløbet og har en tyde- ligt stigende tendens ved udløb af dagpenge-perioden (efter 2 år).
Afgangsraterne for trainee-deltagerne er mindre jævne end for sammenligningsgruppen, hvilket skyldes at de er baseret på relativt få ledige ifht. sammenligningsgrupperne. For tidl. LO svinger af- gangsraterne for trainee-deltagerne omkring afgangsraten for sammenligningsgruppen, og der er ikke noget tydeligt billede af, om den ene eller den anden gruppe har en hurtigere afgang til be- skæftigelse. For tidl. FTF er der en svag tendens til, at afgangsraterne for trainee-deltagerne er en anelse højere end for sammenligningsgruppen (her viser overlevelseskurven også en tendens til at trainee-deltagerne ’indhenter’ sammenligningsgruppen) mens det modsatte er tilfældet for ledige fra AC.
15
4. Effektmåling
I dette afsnit redegøres for, hvordan der etableres et effektmål for, hvorvidt trainee-indsatsen har haft en positiv indflydelse på afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Da ledige kan visiteres til trainee-indsatsen løbende igennem deres ledighedsforløb, anvendes en varighedsmodel til at esti- mere sandsynligheden for at en ledig reistreres som trainee-deltager. Denne model ’fanger’ selekti- onsmekanismen ind i trainee-indsatsen; det er ikke tilfældigt, hvem der bliver tilbudt og vælger at deltage i tainee-indsatsen, og hvis der i effektmålingen ikke korrigeres for sådanne selektionsmeka- nismer, så risikeres det, at den beregnede effekt ikke kun afspejler effekten af indsastsen, men også eventuelle forskelle mellem deltagerne og sammenligningsgruppen; selektionsskævhed. Hvis det for eksempel er sådan, at organisationerne har udvalgt de, som er mest motiverede for at søge job, til at deltage i trainee-indsatsen, så vil manglende korrektion herfor kunne føre til, at effekterne overvurderes.
Der anvendes endvidere en såkaldt varighedsmodel til at evaluere om deltagelse i trainee-indsat- sen har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. De tekniske detaljer for den fulde model er præsenteret i boks A1 i appendiks.
Ved at estimere en varighedsmodel for varigheden til deltagelse i trainee-indsatsen og for varighe- den indtil beskæftigelse er det muligt at opnå et effektmål, som er korrigeret for eventuelle selekti- onsskævheder. De forklarende variable som inkluderes i modellen (køn, alder, civilstand, etnicitet, arbejdsmarkedshistorik mv.) korrigerer for de observerbare forskelle mellem deltagerne og sam- menligningsgruppen. Modellen er også i stand til at korrigere for uobserverbare forskelle (for ek- sempel i motivation for jobsøgning) ved at antage, at disse forhold er invariante over tid. Eftersom deltagelse i trainee-indsatsen er tidsvarierende (den ledige bliver først trainee efter noget tid i ledig- hed) kan en antagelse om, at timingen af deltagelsen set fra den lediges perspektiv er delvist tilfæl- dig, udnyttes til at adskille den tidsvarierende effekt fra de tidsinvariante uobserverbare forhold.
Denne model kaldes derfor ’timing-of-events’ modellen. Modellens egenskaber er beskrevet i Ab- bring & Van den Berg (2003)1, og er siden blandt andet anvendt til at evaluere effekten af at deltage i aktivering på afgang til beskæftigelse på danske data af blandt andre Rosholm & Svarer (2008)2. Modellens empiriske egenskaber er beskrevet af Gaure m.fl. (2007).3
Der beregnes effekter i tre forskellige modelvarianter. I den føste model, Model 1, estimeres effek- ten af at være trainee i forhold til at være i sammenligningsgruppen. Dette fanger den samlede trai- nee-effekt og er grundmodellen. I Model 2 kontrolleres for deltagelse i aktive LAB-insats, hvilket ind- bærer at den beregnede effekt er effekten af at være trainee og modtage en given indsats; for ek- sempel efefkten af at være trainee og deltage i virksomhedspraktik i forhold at være i sammenlig- ningsgruppen, men også deltage i virksomhedspraktik. I Model 3 estimeres effekten af at være tai-
1Abbring, J. & G. van den Berg (2003), The nonparametric identification of treatment effects in duration models, Econometrica.
2Rosholm, M. & M. Svarer (2008), Estimating the Threat Effect of Active Labour Market Programmes, Scandinavian Journal of Eco- nomics.
3Gaure, S., K. Røed & T. Zhang (2007), Time and causality: A Monte Carlo Assessment of the Timing-of-events Approach, Journal of Econometrics.
16 nee opdelt på aktive og passive perioder og separate effekter for hver type aktiv indsatse. Sidst- nævnte model viser ikke noget nyt i forhold til model 1 og 2, og resultaterne herfra rapporteres der- for i appendiks.
I tabel 4 vises de væsenligste karakteristika ved de tre modeller samt deres fortolkning.
Tabel 4: De tre estimerede modeller Model 1:
Nettoeffekten på afgangsraten til be- skæftigelse af at være trainee
Model 2:
Nettoeffekten på afgangsraten til be- skæftigelse givet LAB-indsats
Model 3:
Interaktionsmodellen
Inkluderer effekten af, at man deltager tidligere eller senere i aktive LAB-indsat- ser.
Effekten måles i forhold til en uspecificeret ’treatment- as-usual’ betingelse.
Er trainee-indsatsen mere eller mindre effektiv end standard-indsatsen?
Ekstra-effekten af at være trainee-deltager, givet de LAB-indsatser man i øvrigt deltager i.
Effekten angiver om trainee- indsatsen stadig er mere ef- fektiv, når der kontrolleres for ændret redskabs-sam- mensætning.
Er trainee-indsatsen mere effektiv end en tilsvarende aktiv indsats givet udeluk- kende i regi af jobcenteret?
Nettoeffekten af trainee fra Model 1 opdelt på passive og aktive perioder
Ekstra-effekterne af at del- tage (eller ikke) i aktive ind- satser under trainee indsat- sen i forhold til at deltage i de samme indsatser udenfor trainee-indsatsen
Er de aktive indsatser mere effektive under trainee-ind- satsen?
4.1 Hvem visiteres til trainee-indsatsen?
Som det fremgår af ovenstående afsnit, estimeres der en såkaldt selektionsligning, der angiver sammenhængen mellem sandsynligheden for at deltage i trainee-indsatsen og de lediges bag- grundskarakteristika og længden af deres ledighedsforløb. Resultaterne fra estimation af selektions- ligningen kan således benyttes til at beskrive systematiske mønstre i selektionen ind i trainee-ind- satsen.
Tabel A7 i appendiks viser samtlige estimerede selektionskoefficienter opdelt på de tre organisatio- ner. Fortolkningen er den, at positive koefficienter indebærer en positiv sammenhæng mellem vari- ablen og sandsynligheden for at deltage i trainee-indsatsen.
Sandsynligheden for at påbegynde deltagelse i trainee-indsatsen er størst i 9.-13. ledighedsuge, og er generelt lavest de første to uger af ledighedsforløbet. I tabel 5 sammenfattes de karakteristika, som har haft størst betydning for selektionen ind i trainee-indsatsen.
Tabel 5: Karakteristika med betydning for deltagelse i trainee-indsatsen
Tidl. LO Tidl. FTF Akademikerne
Hverken gifte el. reg. partnerskab Kvinder
Alder 30 eller mere Etniske danskere
Personer uden megen forudgående be- skæftigelse
Alder 24 eller mindre
Personer med megen forudgående SU
Ikke fra Reg. Nordjylland
Medlem hos Din Sundhedsfaglige a- kasse eller BUPL-A
Reg. Syddanmark eller Nordjylland Medlem af Akademikernes eller Magistrene
17
Fra Reg. Midtjylland eller Hovedstaden Medlem hos SL eller Teknikernes
For ledige dimittender fra tidl. LO er der øget sandsynlighed for at blive visiteret til trainee-indsatsen for kvinder, for personer som ikke er gift, for ledige over 30 år, for ledige med dansk baggrund, for medlemmer i socialpædagogernes og teknikernes A-kasser, og for ledige i Region Midtjylland, mens der (målt i forhold til Hovedstadsregionen) er lavere deltagelses-sandsynlighed i Syddanmark og Nordjylland.
For ledige dimittender fra tidl. FTF er der størst deltagelsessandsynlighed for unge under 24, for de der har tilbragt længst tid på SU de seneste tre år, og for medlemmer af BUPL og DSA. Der er sig- nifikant lavere deltagelses-sandsynlighed for personer bosiddende i Nordjylland.
For ledige dimittender fra AC er der lidt færre signifikante sammenhænge med trainee-deltagelse.
4.2 Resultater
I dette afsnit præsenteres hovedresultaterne for Model 1 og 2. Hovedfokus er på, om deltagelse i trainee-indsatsen øger afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Der vil derfor udelukkende blive kommenteret på dette resultat. Resultatet fra hele estimationen af afgangsraten fra ledighed til be- skæftigelse findes i tabel A8 i Appendiks. De rå overlevelseskurver for deltagere og sammenlig- ningsgrupper kan ses i figur A2.
Figur 2 viser effekten af at deltage i trainee-indsatsen baseret på Model 1 og Model 2, hvor forskel- len mellem de to modeller er, at der i model 2 er taget højde for, hvilke type aktive indsatser de le- dige har deltaget i (altså hvor for eksempel deltagere i virksomhedspraktik under trainee-indsatsen sammenlignes med deltagere i virksomhedspraktik i sammenligningsgruppen.
Figur 2: Effekten af at deltage i trainee-indsatsen på afgangsraten til beskæftigelse
Model 1 Model 2
-0,5 -0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5
FTF LO Akademikerne -0,5
-0,4 -0,3 -0,2 -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5
FTF LO Akademikerne
Note: Den midterste streg angiver effekten af trainee-indsatsen og yderpunkterne er endepunkterne i et 95% konfidensinterval. Koeffici- enterne på y-aksen svarer stort set til den procentuelle effekt på afgangsraten. Forskellen mellem model 1 og model 2 er, at i model 2 indgår indikatorer for typen af aktive indsatser den ledige har deltaget i.
18 I venstre del af figur 2 vises effekterne fra Model 1, som viser effekten af at deltage i trainee-indsat- sen sammenholdt med at være i sammenligningsgruppen (et såkaldt uspecificeret kontrafaktum;
business-as-usual). Det ses, at for dimittender fra tidl. FTF og tidl. LO er der en positiv effekt på den ugentlige sandsynlighed for at finde beskæftigelse af at deltage i trainee-indsatsen, mens der for dimittender fra AC er en negativ effekt af trainee-indsatsen. For tidl. FTF og tidl. LO øger deltagelse i trainee-indsatsen beskæftigelses-sandsynligheden med ca. 10-12 %, mens der for dimittender fra AC er tale om et fald i afgangsraten på ca. 20 %. Det bør bemærkes, at der er forskel i de tre orga- nisationers indsatser, og at dette naturligvis kan have betydning for de fundne effekter. Således ret- ter AC’s indsats, som tidligere nævnt, sig i høj grad mod introduktion af trainee-deltagere til nye/al- ternative jobområder, mens indsatsen hos tidl. FTF og tidl. LO i højere grad retter sig mod kendte arbejdsområder og brancher.
En stigning i den ugentlige sandsynlighed for at finde beskæftigelse på 10-12 % svarer nogenlunde til et fald i den gennemsnitlige restvarighed i ledighed på 10-12 %. Det vil sige, at hvis en person i fravær af trainee-indsatsen ville tage 30 uger om at finde job, så forkortes denne tid som følge af trainee-indsatsen med omkring 3 uger. 30 uger svarer ca. til median-restvarigheden til beskæfti- gelse fra registreringstidspunktet for trainee-deltagelse. Det ses endvidere, at konfidensbåndene er relativt brede og at de for alle tre grupper overlapper 0, hvilket betyder, at det ikke kan afvises, at effekten af trainee-indsatsen er nul og dermed, at der ikke er nogen effekt af at deltage i trainee- indsatsen. De brede konfidensbånd kan til dels skyldes, at der har været relativt få deltagere i trai- nee-indsatsen.
I højre del af figur 2 vises effekterne fra estimation af Model 2. I Model 2 tages højde for deltagelse i aktive indsatser, og effekten skal derfor fortolkes som effekten af deltagelse i trainee-indsatsen gi- vet den aktive indsats man deltager (eller ikke deltager) i. For eksempel sammenlignes således en deltager i virksomhedpraktik under trainee-indsatsen med en deltager i virksomhedspraktik i sam- menligningsgruppen osv.
I Model 2 ses en signifikant forøget afgangsrate for tidl. FTF trainee-deltagere. Effekten svarer til en forøgelse af afgangsraten til beskæftigelse på godt 20 %, svarende til en reduktion i restvarigheden til beskæftigelse på 6 uger, hvis den i fravær af trainee-indsatsen ville være 30 uger. Fortolkningen er således, at det, for eksempel for en deltager i virksomhedspaktik, er 20 % mere sandsynligt at man i en given uge finder beskæftigelse, hvis man deltager i trainee-indsatsen, end hvis man ikke deltager i denne. For tidl. LO trainee-deltagere ses en effekt af næsten samme størrelsesorden, som dog ikke er statistisk signifikant.
Det er interessant at bemærke, at der både for tidl. LO og tidl. FTF var en tydeligere ændring i for- hold til typen af aktiv indsats på tværs af trainee-deltagere og sammenligningsgruppen end hos AC (jf. tabel 3). Hos tidl. LO var der er øget brug af vejledning- og opkvalificeringskurser, mens det modsatte var tilfældet hos tidl. FTF, hvor det i stedet var en øget brug af virksomhedspraktik i of- fentlig virksomhed.
I tabel A9 i appendiks vises resultaterne fra Model 3, hvor der inkluderes interaktionsled mellem trainee-indikatoren og forskellige aktive indsatser både under indsats og efter. Fortolkningen af ko- efficienterne er, at de viser effekten af at være trainee-deltager i forskellige situationer i ledigheds- forløbet; før deltagelse i LAB-indsats, under deltagelse i LAB-indsats og efter deltagelse i LAB-ind-
19 sats. Effekterne af deltagelse før LAB-indsats afviger ikke meget fra resultaterne i Model 1, og un- der deltagelse i LAB-indsats er der heller ikke mange signifikante koefficienter. Der er således ikke noget i Model 3, som nuancerer billedet af trainee-indsatsen.
4.3 Effekter for undergrupper
I dette underafsnit undersøges, om der er forskellige effekter af at deltage i trainee-indsatsen opdelt på et udvalg af karakteristika. I tabel A10 i appendiks vises effekterne for Model 1, hvor trainee-indi- katoren interageres med de pågældende karakteristika.
Det overvejende indtryk er, at der ikke findes nogle signifikante effekter af trainee-indsatsen, når der opdeles i undergrupper. Eneste undtagelse er, at der er en signifikant og relativt høj effekt af at del- tage i trainee-indsatsen for ledige dimittender hos BUPL. Her øges afgangsraten til beskæftigelse med ca. 40 % for deltagere i trainee-indsatsen i forhold til øvrige dimittender hos BUPL. Det er dog værd at bemærke, at samme effekter findes for flere af de øvrige a-kasser, her er de blot ikke stati- stisk signifikante. Herudover ses en vag tendens til lidt mere positive effekter for de yngre dimitten- der.
20
5. Trainee-deltagernes oplevelse af indsats og virkning
I det foregående afsnit blev der fokuseret på indsatsens effekt, dvs. hvorvidt trainee-indsatsen har øget afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. I dette afsnit fokuseres der på trainee-deltagernes oplevede udbytte af trainee-indsatsen. Afsnittet er baseret på survey- og interviewdata og strukture- ret sådan, at trainee-deltagernes overordnede oplevelse af trainee-indsatsen beskrives først. Heref- ter beskrives trainee-deltagernes oplevelse af hhv. virksomhedsforløb samt kurser og undervisng i to seperate underafsnit. De kvantitative resultater er drivende for beskrivelserne, men suppleres un- dervejs af perspektiver og nuancer indsamlet via kvalitative interviews med 20 trainee-deltagere.
5.1 Trainee-deltagernes oplevelse af trainee-indsatsen
Trainee-deltagerne oplever i varierende grad på tværs af de tre organisationer, at de er kommet nærmere et job som følge af indsatsen.
Figur 3 viser trainee-deltagernes oplevelse af, at være kommet nærmere et job som følge af trai- nee-indsatsen. Og som det fremgår af figuren, oplever trainee-deltagere fra tidl. FTF i højere grad, at trainee-indsatsen gjorde, at de kom nærmere et job sammenlignet med tidl. LO og AC.
36 % af trainee-deltagerne fra tidl. FTF svarer, at trainee-indsatsen ’i høj grad’ gjorde, at de kom nærmere et job, mens dette er tilfældet for 19 % fra tidl. LO og 16 % fra AC. På tværs af de tre or- ganisationer varierer andelene, der har svaret, at de ’slet ikke’ oplevede at være kommet nærmere et job med 12-17 %. Svarfordelingen fra tidl. FTF er signifikant forskellig fra tidl. LO og AC4.
Figur 3: Oplevede du, at din trainee-indsats gjorde, at du kom nærmere et job?
16%
19%
36%
34%
40%
28%
20%
14%
17%
17%
16%
12%
12%
11%
8%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
AC Tidl. LO Tidl. FTF
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt trainee-deltagere. Svarfordeling for spørgsmålet: ”I hvilken grad oplevede du samlet set, at din deltagelse i trainee-indsatsen gjorde, at du kom nærmere et job?”. N: AC = 182, LO = 185, FTF = 342.
4 I analysen er det igennem en chi i anden-test, undersøgt om fordelingerne er signifikant forskellige fra hinanden. Sig- nifikansniveauet er bestemt til 0,05.
21 I analysen er det undersøgt, hvorvidt der er variation i oplevelse af indsatsen på tværs af bag-
grundskarakteristika5, og her ses en generel tendens til, at yngre trainee-deltagere oplever indsat- sen som mere givende end ældre trainee-deltagere. Som det fremgår af figur 4, er andelene, der har svaret ’i høj grad’, generelt større i de to yngste aldersintervaller (20-24 år, 25-29 år) samtidig med at andelene, der har svaret ’slet ikke’ er mindre sammenlignet med de to ældste aldersinterval- ler (30-34 år, 35+ år). Denne alderstendens er lignende den tendens, som fremgik fra undergruppe- analysen af trainee-indsatsens effekt på beskæftigelse (se tabel A10 i appendix).
Den forskel, der fremgår mellem organisationerne i figur 3, kan ikke forklares af forskelle i alders- sammensætning blandt deltagere. Nedenstående figur viser nemlig, at de yngre i det tidl. FTF også ligger højere i oplevet udbytte end de yngre fra tidl. LO og AC.
Figur 4: Alder krydset med oplevelse af hvorvidt trainee-indsats gjorde, at man kom nærmere et job
10%
6%
21%
20%
22%
6%
20%
20%
33%
31%
38%
34%
21%
40%
34%
44%
24%
51%
42%
44%
18%
24%
27%
39%
20%
17%
21%
23%
14%
16%
17%
9%
17%
23%
14%
17%
31%
23%
12%
8%
29%
19%
12%
13%
22%
17%
10%
5%
18%
14%
11%
5%
12%
8%
9%
13%
10%
6%
10%
5%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
35+ år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 35+ år 30-34 år 25-29 år 20-24 år 35+ år 30-34 år 25-29 år 20-24 år
ACTidl. LOTidl. FTF
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Note: Svarfordeling for spørgsmålet: ”I hvilken grad oplevede du samlet set, at din deltagelse i trainee-indsatsen gjorde, at du kom nær- mere et job?”. N: AC = 182, FTF = 342 og LO = 185.
Stor anbefalingsvillighed blandt trainee-indsatsens deltagerne
I surveyen er der spurgt til villigheden til at anbefale trainee-indsatsen til andre dimittender, og som det fremgår af figur 5, varierer andelen af trainee-deltagere, som ’i høj grad’ vil anbefale indsatsen til andre dimittender mellem 39-55 % på tværs af organisationerne. Hvis ’i nogen grad’ inkluderes i
5 Der blev undersøgt for betydningen af følgende baggrundskarakteristika: Alder, køn, herkomst, ledighedstid og re- gion.
22 optællingen, varierer andelen mellem 76-84 %. Kun 2-3 % af trainee-deltagerne svarer, at de ’slet ikke’ vil anbefale andre dimittender at deltage i indsatsen.
Anbefalingsvilligheden er en smule større blandt trainee-deltagere fra det tidl. FTF sammenlignet med tidl. LO og AC. Svarfordelingen for tidl. FTF er signifikant forskellig fra AC.
Figur 5: I hvilken grad vil du anbefale andre dimittender at deltage i en trainee-indsats?
39%
45%
55%
37%
31%
29%
7%
9%
6%
3%
3%
2%
13%
12%
8%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
AC Tidl. LO Tidl. FTF
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt trainee-deltagere. Svarfordeling for spørgsmålet: ”I hvilken grad vil du anbefale andre dimitten- der at deltage i en trainee-indsats?”. N: AC = 182, LO = 185, FTF = 342.
Det er interessant, at der er flere, der ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ vil anbefale indsatsen, end der er personer, som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ oplever, at traineeindsatsen har bragt dem tættere på job (figur 3). Det indikerer, at deltagerne tillægger indsatsen værdi ud over den rene øgning af jobchance. I de senere afsnit undersøges det mere specifikt, hvordan trainee-deltagerne har ople- vet deltagelse i hhv. kurser og undervisning samt virksomhedsforløb under trainee-indsatsen.
Boks 2: Perspektivering fra de kvalitative interviews
Ser man på tværs af de 21 interviews med trainee-deltagere, fremgår det, at de adskiller sig fra hinanden i mange henseender. Der er fx forskel på, hvornår i deres ledighedsforløb de er blevet visiteret til trainee-indsatsen, hvorvidt de selv har opsøgt indsatsen eller er blevet henvist/opfor- dret til at deltage af deres a-kasse, hvorvidt de tidligere har haft et erhvervsrelevant studiear- bejde, hvor mange jobs de har søgt før deltagelse mv. Fælles for de interviewede er imidlertid, at de har set trainee-indsatsen som en mulighed for i en kortere periode at få en fod indenfor på ar- bejdsmarkedet, og herigennem opnå en relevant erhvervserfaring og måske et ordinært arbejde på et praktiksted. Én af trainee-deltagerne beskriver det således:
Jeg ville gerne ud og prøve at arbejde med mit fag. Trai- nee-indsatsen var her en god mulighed, da man både kunne få kurser og noget erhvervvserfaring.
24 år, LO
Trainee-indsatsen har for en stor del af interviewpersonerne levet positivt op til deres forventnin- ger, og hovedparten af de, som har deltaget i et virksomhedsforløb (virksomhedspraktik, løntil- skud eller jobrotation), har fået nyttig erhvervserfaring med sig. Det er imidlertid forskelligt, hvilke dimensioner af erhvervserfaringen interviewpersonerne lægger vægt på. Nogle lægger vægt på,
