Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det
vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,
privat brug.
ROSKILDE FJORD ANERNE
FORFATTET AF
RENÉ BENNY HANSEN. KØJEVÆNGET 60. DRAGØR 2003
INDHOLDSFORTEGNELSE:...s. 3-4 FORORD... s. 5 SOGNENE... s. 6-8 ANETAVLER
ANE 12 & 13. JØNS OLSSON & BIRTHE HANSEN ...s. 9-20 (Herslev Sogn, Skåne, Frederiksberg, Glostrup)
ANE 26 & 27: HANS CHRISTIANSEN & ANNE SØRENSDATTER... s. 21-27 (Herslev Sogn, Sluphusene)
ANE 52 & 53: CHRISTIAN HANSEN & JOHANNE CHRISTENSDATTER.... s. 28-36 (Herslev Sogn)
ANE 54 & 55: SØREN CHRISTOPHERSEN & BODILD BENTHSDATTER ...s. 37-44 (Lollikehaven, Selsø Sogn)
ANE 104 & 105: HANS PEDERSEN & MAREN PEDERSDATTER... s. 45-62 (Herslev Sogn)
ANE 106 & 107: CHRISTEN HERMANSEN & JOHANNE NIELSDATTER . . s . 63-74 (Herslev Sogn, Kattinge)
ANE 108 & 109: CHRISTOPHER JENSEN & ELSE CHRISTENSDATTER . s . 75-83 (Selsø Sogn, Østby)
ANE 110 & 111: BENTH SØRENSEN & ANNE STIESDATTER...s. 84-88 (Skuldelev Sogn)
ANE 208 & 209: PEDER RASMUSSEN & KAREN ? ... s. 89-95 (Herslev Sogn)
ANE 210 & 211: PEDER MORTENSEN & JOHANNE CHRISTENSDATTER
(Herslev Sogn)... s. 96-103 ANE 212 & 213: HERMAN ESKILDSEN & MARGRETHE OLSDATTER ...s. 104- 115 (Herslev Sogn, Trellerup, Kattinge)
ANE 214 & 215: NIELS JACOBSEN & BIRTHE JØRGENSDATTER...s. 116- 122 (Herslev Sogn)
ANE 216 & 217: JENS SØRENSEN & KAREN CHRISTOPHERSDATTER
(Selsø Sogn, Østby)...s. 123-127
ANE 220 & 221: SØREN HAAGENSEN & BODILD JENSDATTER... s. 128-130 (Skuldelev Sogn)
ANE 222 & 223: STIE ALPHASTSEN & ANNE ANDERSDATTER... s. 131- 141 (Skibby Sogn, Manderup, Selsø, Skuldelev)
ANE 416 & 417: RASMUS PEDERSEN & METTE SIVERSDATTER...s. 142 - 157 (Herslev Sogn)
ANE 420 & 421: MORTEN JONSEN & KAREN SØRENSDATTER...s. 158 - 160 (Herslev Sogn)
ANE 422 & 423: NN. & INGEBORRE CHRISTENSDATTER...s. 161 (Svogerslev Sogn, Herslev Sogn)
ANE 424 & 425: ESKILD ESKILDSEN & ELSE CHRISTENSDATTER...s. 163 (Svogerslev Sogn)
ANE 426 & 427: OLE MORTENSEN & NN... s. 164 - 168 (Herslev Sogn, Trellerup, Abbetved)
ANE 440 & 441. HAAGEN BENTHSEN & NN... s. 169 - 170 (Skuldelev Sogn)
ANE 444 & 445: ALPHAST LAURSEN & ANNE STIESDATTER... s. 171 - 174 (Skibby Sogn, Manderup)
ANE 832 & 833. PEDER IPSEN & MAREN RASMUSDATTER... s. 175 - 177 (Herslev Sogn)
ANE 834 & 835: SIVER JENSEN & MALLENE HANSDATTER... s. 178 - 188 (Herslev Sogn)
ANE 890 & 891: STIE THOMESEN & NN... s. 189 - 191 (Skibby Sogn, Manderup)
FORORD:
Dette skrift har haft en utroligt svær fødsel, jeg kan nu dårligt huske, hvornår jeg startede med at bearbejde og indsamle data til vores aner ved Roskilde fjord.
Jeg mener at skriftet har taget mig ca. 3-4 år at udarbejde. Jeg kunne sikkert finde mere, hvis jeg vedholdende blev ved at grave, men nu må det altså stoppe. Jeg er kørt helt sur i denne linie af vores slægt.
For ca. 17 år siden, da jeg begyndte med at slægtsforske gik det jo i begyndelsen stærkt med indsamling af data, men efterhånden blev det mere og mere krævende med mange dage på diverse arkiver.
Jeg besluttede på et tidspunkt, at jeg ville skrive en bog om mine og mine søskendes 8 oldeforældres aner tilbage i tiden. Det er lidt af et projekt.
Foreløbigt er dette det 3’die skrift. De 2 andre skrifter: GULDBORGLANDANERNE, om min farfars mors aner, og VESTSJÆLLAMDSKE ANER, om min mormors fars aner vil i kunne se og læse på Landsarkivet for Sjælland, Frederiksberg Biblioteks Genealogiske samling og de respektive Lokalhistoriske arkiver. Dette skrift vil selvfølgelig ende de samme steder, så eftertiden vil kunne læse om vores slægt.
Dette skrift er om min farfars mors Birthe Hansen fra Sluphusenes aner. Som sædvanligt bredte linierne sig hurtigt ud over et større område, men alligevel var jeg forholds heldig vedr. udbredelsen, idet de fleste af anerne var fra sogne langs vestkysten af Roskilde Fjord:
• HERSLEV SOGN
• SVOGERSLEV SOGN
• SKIBBY SOGN
• SELSØ SOGN
• SKULDELEV SOGN
Dog med enkelte smuttere til nabo sogne men det er ikke meget.
Ane nr. der er brugt i dette skrift, er med mig og mine søskende som udgangspunkt, også kaldet probanderne. Som I vil se har alle mænd et lige anenr. Og alle kvinder et ulige anenr. lige efter deres mands. Dette er den mest benyttede registre
ringsmetode.
Efter de fleste af navnene, helt sikre slægtninge, er der endvidere et helt entydigt edb.nr. markeret med tegnet (#). Dette edb.nr. kan i bruge i FAMILIESKEMAERNE, til entydigt at identificere personerne, som jeg omtaler i diverse tekster.
Børn af vores aner har fået bogstaver. Det første barn af anerne 26 & 27 vil være benævnt ANE 26/27 A. Det andet barn ANE 26/27 B og så fremdeles. Et barnebarn af samme aner, f.eks ane 26 & 27’s andet barns 3’die barn vil være benævnt ANE 26/27 BC.
Jeg håber det er til at finde ud af for jer, der gider at læse i dette hæfte.
SOGNENE:
Først lidt om HERSLEV SOGN, I SØMME HERRED, KØBENHAVNS AMT:
Herslev Sogn omgives af Kornerup, Svogerslev og St. Jørgensbjerg Sogn, Roskilde Fjord og annekssognet Gevninge. Herslev By ligger ca. 8 km. NV for Roskilde. De for det meste lermuldede jorder er bakkede. Mod nord skyder den stærkt knækkede Ø bognæs ud med skovene Store- og Vesterskov.
Sognets østgrænse dannes af Store- og Lille Kattinge Sø og vestgrænsen af Lejre Å.
I sognet byerne, se kortet næste side,
• Herslev nævnt 1257 som Herslef. Sidste led i bynavnet antyder at det er en by fra vikinge tiden eller før.
I 1600-tallet hørte de fleste af gårdene i Herslev By til KORNERUP GODS.
Senere blev Kornerup Gods lagt ind under LEDREBORG GREVSKAB.
• Trellerup, nævnt ca. 1370 som Trellethorp. Endelsen rup- og thorp, betyder det samme, nemlig en rydning f.eks i en skov. Gårdene hørte i 1600-tallet til LINDHOLM GODS og KBH’s MAGISTRAT.
• Kattinge, benævnt ca. 1370 som Kattingæ. Gårdenes ejerskab i 1600-tallet som nævnt vedr. Trellerup.
I Herslev har der engang ligget en Hovedgård, der i 1415 tilhørte væbneren Anders Andersen Skjold, og hvis enke Gyde Ingvarsdatter 1428 gav den til Skt. Agnete
Kloster i Roskilde for, at de, skulle læse sjælemesser for hende efter hendes død.
En Peder Jensen Jærnskæg, som i 1436 skrev sig til Hersløff, har måske haft gården i forlening af klosteret.
Bognæsgård, den tidligere Øgård, skænkedes i 1730 af Chr. d. VI til Christian Ludvig v. Plessen. Den brændte i 1783 og lå øde til 1816, hvor den genopbyggedes af bindingsværk i fire længer.
Tæt ved den store Kattinge Søs nordvestlige bred lå i middelalderen en borg, kaldet Neppe. Senere Neppe Slot. Af den gamle vold kan endnu ses rester.
Folketællingen fra 1787 nævner, at der i alt i hele sognet var 427 indbyggere i de tre små byer, så vores aner har sikkert kendt de fleste af dem. I 1916 var folketallet steget til 564, så det var jo ikke gevaldigt.
SKULDELEV SOGN, I HORNS HERED, FREDERIKSBORG AMT:
Skuldelev Sogn omgives af Roskilde Fjord, Annekssognet Selsø, Skibby, Krogstrup og Gerlev Sogne.
Byen ligger 7 km. SV for Frederikssund. Mod nord og vest omflydes sognet af en å med sumpet engbund.
I sognet forefindes byerne: se sognekortet:
• Skuldelev, i 1085 benævnt Sculdalef. Skuldelev var/er en gammel by fra vikingetiden eller længere tilbage. Vores aner kan meget vel have boet der også på dette tidspunkt.
• Onsved, i 1085 benævnt Othense. Altså også en gammel vikingetidsby.
I skuldelev lå i 1500-tallet en større gård, der i et par slægtsled tilhørte en æt, som førte Godov-slægtens våben, nemlig Jens Esbensen de Skuldeløuæ.
På bakkepartiet ”Bjerrene” skal have ligget en borg ved navn Haldsborg.
I vores aners tid var der endvidere en større gård, Torpegård med ekstra gården Torpe Ladegård. Disse gårde vil i se nævnt med mellemrum i teksten.
Folketællingen 1787 nævner, at der i alt i sognet boede 648 indvånere i alt.
SKIBBY SOGN, HORNS HERRED, FREDERIKSBORG AMT:
Skibby Sogn omgives af Roskilde Fjord, Selsø, Skuldelev, Krogstrup og Ferslev Sogne.
Vores aners by Manderup ligger ca. 12 km. SV for Frederikssund.
I sognet, se kort de næste sider, byerne:
• Skibby, i 1231 benævnt Skybi.
• Manderup, i ca. 1370 benævnt som Mandorp.
• Bonderup, i 1421 benævnt som Bondorp.
Folketællingen fra 1787 nævner at der i sognet boede i alt 429 indbyggere, deraf 80 i Manderup.
SELSØ SOGN. HORNS HERRED. FREDERIKSBORG AMT. ANNEKS TIL SKULDELEV:
Selsø Sogn omgives af Roskilde Fjord, Skuldelev og Skibby Sogne.
I sognet byerne: Se kort:
• Østby, ofte, i kirkebogen benævnt Øsby. I ca. 1370 benævnt Østby.
• Sønderby. I 1299 Kaldet Sundarby.
I sognet ligger Hovedgården Selsø, som ejede en stor del af gårdene i Selsø,
Skuldelev og Skibby Sogne. Vores aner, både fæstegårdmændene og husmændene har udført meget hoveri eller hovarbejde på den gårds marker.
Nord for hovedgården Selsø Gård, blev i 1800-tallet udstykket en masse parceller og området blev derefter kaldt Lollikehaven.
Selsø Hovedgård ejede i begyndelsen af 1800-tallet:
Sønderby: 15 gårde og 30 husmandssteder.
Østby: 12 gårde og 23 husmandssteder.
Skuldelev: 21 gårde og 37 husmandssteder.
Manderup og Skibby: 12 gårde og 20 husmandssteder.
Bonderup: 3 gårde 1 husmandssted.
Jyllinge By: 4 Gårde og 14 husmandssteder
. SELSØ GODS:
De pa kortet viste marker no. 2 og 3 var dem der blev udstykket i parceller og kaldt Lollikehaven.
ANE 12 & 13
INDVANDRER FRA SKÅNE
HUSMAND/ARBEJDSMAND I HERSLEV MURERARBEJDSMAND PÅ
FREDERIKSBERG JØNS OLSSON
&
BIRTHE HANSEN
CLASSENSKE BOLIGER PÅ FREDERIKSBERG
ROSKILDE FJORD ANERNE
ANE 12 & 13 JØNS OLSSON & BIRTHE HANSEN
Forældre til probandernes morfar, tømrer i København Carl Valdemar Olsen(#57).
Jøns Olsson (#72), murerarbejdsmand på Frederiksberg og tidligere arbejdsmand i Skåne, Roskilde og Herslev Sogn på Sjælland. I en kort periode nævnt som
husmand i Kattinge i Herslev Sogn.
Den Olsen’ske del af familiens navnefader. Før i tiden blev mange familiemedlemmer nævnt som hørende til ”Familien Olsen”, uanset
vedkommendes efternavn.
Jøns blev født, som ”uægte” i december måned 1833 i Løvestad i Skåne. Hans forældre var Pigen Anna Olsdotter (#1302) og den udlagte far, arbejdsmanden Ola Nielsson (#1301).
Forældrene var ikke gifte, moren boede hjemme hos sine forældre: ”Husmannen Ola Persson (#1396) og Hustru Inger Olsdotter (#1397)”.
Jøns flyttede til Danmark den 1 maj 1859 som 25-årig, hvorefter han arbejdede i Roskilde i ca. 5 år. Herefter flyttede han til Frederiksberg i et par år, og så igen tilbage til Roskilde i marts 1866, hvor Birthe også tjente og så mødtes de og Birthe blev gravid og så kørte roulletten...
Jøns døde på Frederiksberg september måned 1896 som 62-årig efterladende sig kone og fem voksne børn, der
var kommet godt i vej. Tre år før var han blevet dansk statsborger.
Birthe Hansen (#73). Husmor på Frederiksberg og tidligere tjenestepige i Roskilde og Herslev.
Birthe var af oldgammel gårdmands - og husmandsslægt i Herslev området. Birthe blev født i Sluphusene ved Lejre Vig i Herslev Sogn i januar måned 1840, som det fjerde barn ud af syv.
På dette tidspunkt var tre af Birthes ældre søskende født. Tre drenge på henholdsvis 3, 5 og 6 år.
Birthes forældre var husmanden og fiskeren Hans Christiansen (#88) der var født som gårdmandssøn, lige i nærheden, og moren Anne Sørensdatter (#89), der var husmandsdatter fra Lollikehaven i Selsø Sogn, men kom til at tjene hos præsten i Herslev.
1840: Cristian VIII var blevet konge i Danmark året før. Vores tipgrandfætter, N.F.S.
Grundtvig var blevet præst ved Vartov i København. Verdens første frimærke udsendes i England. H.C.Lumbye begyndte sine koncerter på d’Angleterre._______
Udsnit fra kirkebogen omhandlende Birthes fødsel og dåb.
Birthe er i ”Afgangslisten” fra 1855 nævnt som havende tjent hos onklen gårdmand Lars Jensen (#1408) i Kattinge, hun rejste til Lyndby i Kirke Hyllinge Sogn.
I 1859 er hun igen nævnt i afgangslisten. Denne gang er nævnt at hun havde tjent hos gårdmand gamle Jens Christensen i Herslev og rejste til Lejre By.
I 1866 er hun nævnt i tilgangslisten, kommende fra Roskilde til sin far husmand Hans Christiansen.
Herudover er hun ikke mere nævnt i til - og afgangslisterne. Hun havde ikke været særligt omhyggelig med at melde sig hos præsten og blive noteret i sin
skudsmålsbog. Skudsmålsbogen var jo også alle landarbejdernes store plage og irritationsmoment.
Jøns og Birthe mødte måske hinanden i Roskilde ca. 1865 eller 66, mens de begge tjente eller arbejdede der. Hvor og hvordan ved jeg ikke.
I november 1866 flyttede Birthe fra Roskilde og hjem til sine forældre i Sluphusene.
Hun var på dette tidspunkt nygravid , og hende og Jøns havde besluttet sig for at gifte sig. Den 17 december blev de så gift i Herslev Kirke. Som forlovere optrådte Gaardmand Jacob Hansen i Herslev og Arbeidsmand Peter Olsson i Roeskilde. Det er noteret at begge nu opholdt sig i Sluphusene. Endvidere er oplyst at Jøns var
”Dagleier i Roeskilde”, og at han var født i ”Løvestad i Sverrig” og at han var søn af
”Arbeidsmand Ola Nielsson i Løvestad”.
Ovenstående er et udsnit fra kirkebogen vedrørende Jøns og Birthes bryllup.
Kort efter brylluppet flyttede Jøns og Birthe til Roskilde og i juni måned året efter fødte Birthe deres første barn. En søn, der i Roskilde Domkirke blev døbt (#74)Niels
Peter Olsen.
1866: Christian d. IX var blevet konge i Danmark 1863. E. Dalgas oprettede det danske hedeselskab.
I 1868 er Jøns nævnt i tilgangslisten i kirkebogen, som værende indsidder i Herslev og kommende fra Roskilde. Dette er den eneste gang han meldte sig hos præsten!
Måske bare for sjov eller for at være som en rigtig dansker.
Ved deres næste barns dåb i Herslev kirke i september 1869, datteren Ane Marie Olsen(#75), er nævnt at parret var indsiddere i Sluphusene. Måske hjalp Jøns sin svigerfar med at fiske eller også arbejdede han stadigt som arbejdsmand i Roskilde.
I november 1871 fik parret så deres 3’die barn, en datter der i jan 1872 i Herslev kirke blev døbt
(#76) Ane Sofie Olsen. Ved denne dåb er Jøns nævnt som Husmand i Kattinge, så han var sikkert lejehusmand.
Parret flytter til Frederiksberg
Kort tid efter denne datters dåb besluttede parret at flytte ind til Københavnsområdet og fra 1872 blev de registreret som boende i de Classenske Boliger på Frederiks
berg. I vore dage, er ”De Classenske Boliger” nedrevet. Området er i dag en stor park kaldet Aksel Møllers Have, der går fra Godthåbsvej og til Frederiksberg Svømmehal.
Nå, men Birthe havde ikke meldt sin afgang fra sognet til præsten, hun var sikkert også ligeglad, for nu flyttede hun for altid, så skudsmålsbog kunne være
skudsmålsbog, nu ville parret ind til hovedstaden.
Nu gik der så næsten 5 år før parret fik deres sidste barn i august 1879. På dette tidspunkt var Birthe blevet 39 år, og Jøns var knap 46 år gammel. Nå men havde de ikke fået denne efternøler, havde jeg ikke siddet og skrevet dette i dag for denne sidste søn blev probandernes oldefar.
Sønnen blev hjemmedøbt den 29 oktober og navngivet (#57) Carl Valdemar Olsen, og året efter, den 25 april blev han døbt i Frederiksberg Kirke. Faren er ved dåben nævnt som arbejdsmand og moren som
”Madamme” Birthe Hansen. Nu boede parret i en lejlighed i bygning U opgang 4, stadigt i De Classenske Boliger. I denne lejlighed boede Jøns indtil sin død.
Der var ingen familie blandt fadderne.
10 november 1874 fik parret en datter, (#77) Anna Kirstine Ingeborg Olsen, der den 16 januar 1875 blev døbt i hjemmet. Parret boede i De Classenske Boliger bygning S9 og Jøns er nævnt som arbejdsmand. Deres første barn, sønnen Niels Peder startede i skolen dette år.
^ BILLEDE AF BIRTHE CA. 1900 ? Taget hos fotograf på Falkonér Allé 57
De to sønner Niels Peter og Carl Valdemar fik begge gode uddannelser som
håndværkere. Niels Peter som snedker og Carl Valdemar som tømrer. Måske havde faren fået gode forbindelser med nogle håndværksmestre gennem sit arbejde som murerarbejdsmand.
I folketællingerne 1885 og 1890 er Jøns nævnt som murerarbejdsmand og arbejds
mand. Birthe er kun nævnt som ” Hans Kone”, så hun var nok hjemmegående husmor alle sine dage i ægteskabet med Jøns.
I folketællingen 1885 er Birthe nævnt som midlertidigt fraværende, syg på Frederiks
berg Hospital. Hvad hun fejlede ved jeg ikke.
I 1885 folketællingen boede alle børnene hjemme og i 1890 folketællingen var Ane Marie ikke nævnt.
Jøns ville gerne være dansk statsborger, og henvendte sig derfor i 1892 til ”Studen
tersamfundets Retshjælp for Ubemidlede” for at de kunne køre ansøgningssagen for ham. Dengang i slutningen af 1800-tallet var det ikke sådan lige, at blive dansk statsborger, at få indfødsret. Politiet blev draget ind i sagen for at undersøge Jøns’es vandel så de interviewede forskellige naboer i den anledning.
Der foreligger en fin rapport, eller vandelsattest, fra Frederiksberg Politi desan
gående, som i kan se på næste side, hvor politibetjenten har været ude i de Classenske Boliger og spørge naboer om Jønses opførsel og hæderlighed.
Jøns havde åbenbart været syg i nogle år af nervesvækkelse eller rystesyge, måske Parkinsons Syge?, og ude af stand til at forsørge sig selv, men han modtog dog ikke fattighjælp. Alligevel anbefalede Frederiksberg Kommune, at han ikke blev dansk statsborger, da han derved senere kunne blive berettiget til alderdomsunderstøttelse.
Der var nu en del skriveri frem og tilbage mellem Frederiksberg Kommune, Sjællands Stiftsamt og indenrigsministeriet vedrørende Jøns ”Ansøgning om at erholde dansk Indfødsret”.
Sjællands Stiftsamt og Indenrigsministeriet, fulgte ikke kommunens anbefaling, og den 14 april 1893 blev Jøns dansk statsborger ved lov. Der har nok været fest i familien den dag.
Jøns døde den 6 september 1896 på Frederiksberg hospital. Af hvad ved jeg ikke.
Han blev begravet på Frederiksberg Assistens Kirkegård 13 december!! Måske blev hans krop brugt til undervisnings-formål på Frederiksberg Hospital!, eller også er det en skrivefejl, vedr. hans begravelsesdato.
Det er nævnt, at han intet efterladte sig til arvingerne.
1896: De moderne Olympiske lege starter. Store guldfund i Klondyke i canada.
Birthe efter Jønses død:
Ved Jøns død i 1896 boede 3 af børnene stadigt hjemme. Ane Marie (#75) på 27 år der var bryggeriarbejderske. Ane Sofie (#76) på knap 25 år og probandernes morfar Carl Valdemar (#57) på 17 år, der var i lære som tømrer. Den ældste søn Niels Peder (#74) boede i Vanløse på Floras Allé, hvor han var husejer og snedkermester og datteren Anne Kirstine (#77) var blevet gift i foråret og boede på Godthåbsvej med sin mand og lille nye søn.
ROSKILDE FJORD ANERNE 14
Året efter, i 1897 blev datteren Ane Sofie (#76) gift og flyttede hjemmefra, så nu var der kun Ane Marie og Carl Valdemar hjemme.
I folketællingen 1901 er det nævnt, at Birthe fik alderdomsunderstøttelse og at datteren Ane Marie også boede hjemme og var fabriksarbejderske. Carl Valdemar var flyttet hjemmefra.
Så springer vi igen fem år til folketællingen 1906. Datteren Ane Marie boede stadigt hjemme og nu var der også dattersønnen Eigil Holger Johannes Rasmussen (#504) på 10 år.
Denne dattersøn var søn af datteren Anna Kirstine (#77), der var blevet enke og boede i Landskronagade med en anden lille søn.
Skattemandtalslister for Frederiksberg 1906 - og 1907 nævner at Birthe var Enke og fik Alderdomdunderstøttelse. At huslejen var på 48 kr. halvårligt og at understøttelsen var på 192 kr. om året. Endvidere var datteren Ane Marie nævnt på samme adresse som bryggeriarbejderske med en årsindtægt på 500 kr.
Skattemandtalslisterne 1907 - og 1908 nævner stadigt datteren Ane Marie og dattersønnen Eigil boende hos Birthe. Endvidere er nævnt at den halvårlige husleje var på 48 kr.
Datteren Ane Marie, der var ugift og boede hjemme hele sit liv, døde i august måned 1909.
Nu ville Birthe ikke mere bo i De Classenske Boliger og i oktober samme år flyttede hun så til Hvissingevej i Glostrup, ud til sin ældste søn snedkermester Niels Peder Olsen. Birthe var nu 69 år gammel.
^BILLEDE AF BIRTHE I HAVEN HOS SØNNEN NIELS PEDER OLSEN I GLOSTRUP
CA. 1920
Ude hos sønnen i Glostrup var der 5 børn, måske
6. Sønnen Niels Peder og konen Jenny havde
selv fire børn, tre sønner og en datter. Endvidere havde de søstersønnen Egon Alf Villy Arendal (#1895) i pleje og også søstersønnen Eigil Arendal(#504).
Birthe boede i Glostrup på Hvissingevej i resten af sit liv. Hun døde i september måned 1921 som 81-årig forhåbentligt mæt af dage efter et langt liv. Hun blev begravet på Frederiksberg Assistens Kirkegård fem dage senere. Måske ved siden af Jøns og datteren Ane Marie.
1921: Christian X var konge af Danmark. Danmark proklamerede højhedsret over hele grønland, også østkysten. Norge protesterede.
Pagehår blev moderne.
Første pølsevogn i København.________________________________________
JØNS ANSØGNING OM DANSK INDFØDSRET:
Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede:
SKEMA:
1. Ansøgerens fulde Navn og Livsstilling; naar og hvor han er født:
Jøns Olsson, født d. 29 Dec. 1833 i Løvestad.
Bilag: Flytningsattest 1.2
2. Hvornaar indvandrede ansøgeren?
Den 1ste Maj 1859 Bilag: Skudsmaalsbog.
3. I hvilke Kommuner har her i Landet har Ansøgeren siden Indvandringen
opholdtsig, hvor længe har han opholdt sig, og hvorledes ernæret sig i hver af dem?
Fra 1ste Maj 1859 til den 2 April 1864 opholdt sig i Roskilde Kommune, hvorfra jeg derpaa flyttede til Frederiksberg Kommune, d. 17 marts 1866 flyttede jeg tilbage til Roskilde Kommune hvor jeg blev indtil 18 November 1868, derfra flyttede jeg tilbage til Frederiksberg Kommune, hvor jeg siden stadig har opholdt mig.
Jeg har hele tiden, jeg har opholdt mig i Danmark, ernæret mig som Arbejdsmand.
Vandelsattest kan jeg kun skaffe for de sidste 18 Aar.
4. Er Ansøgeren ugift eller gift? Ægtefællens Navn og Nationalitet (Fødested). Naar blev Ægteskabet indgaaet?
Jeg er gift med Birthe f. Hansen født i Herslev Sogn i Lejre Herred Ægteskabet blev indgaaet d. 17 december 1866
Bilag: Ægteskabsbevis, Skudsmaalsbog
5. Har Ansøgeren Børn af sit Ægteskab? Børnenes Antal og Alder.
Vi have tilsammen 5 Børn: Niels Peder 25 Aar, Ane Marie 22 Aar, Ane Sophie 20 Aar, Anna Kirstine Ingeborg 17 Aar, Carl Valdemar 12 Aar.
Bilag: 5 Dåbsattester
6. Nyde eller have Børnene nydt dansk Opdragelse og Undervisning?
Ja
Bilag: Skoleattest
7. Er Ansøgeren det danske Sprog mægtig?
Ja
8. Er Ansøgeren i Besiddelse af fast Ejendom her i Riget eller er dette ikke Tilfældet?
Er Ansøgeren paa anden særlig Maade knyttet til Danmark?
Ansøgeren har ikke fast Ejendom her i Landet.
På grund af mit lange Ophold i Landet, og mit Ægteskab med en dansk Qvinde føler jeg mig særlig knyttet til Danmark
Bilag: Opholdsattest, Vandelsattest, Anbefaling
Kommunalbestyrelsens Anbefaling:
Kommunalbestyrelsen finder ikke Anledning til at anbefale foranstaaende
Andragende, da Andrageren antalig, saasnart Betingelserne derfor er tilstede vil søge om Alderdomsunderstøttelse.
Frederiksberg kommunalbestyrelse d. 6 August 1892.
Forfatteren:
Så kører sagen frem og tilbage mellem Indenrigsministeriet , Sjællands Stiftsamt og Frederiksberg Kommunalbestyrelse, der yderligere bedes oplyse om Jøns på noget tidspunkt har fået fattighjælp. Det havde han ikke!
Indenrigsministeriet, kunne herefter ikke, se nogen grund til at nægte Jøns dansk statsborgerskab og ved Lov af 14/4-1893, blev han så dansk statsborger!!
FUNDNE BØRN/BØRNEBØRN EFTER PARRET:
BARN A: Niels Peder Olsen (#74).
Husejer og snedkermester på Floras Allé i Vanløse, samt senere, fra ca. 1906, tømrer og snedkermester på Hvissingevej i Glostrup.
Født juni 1867 i Sluphusene i Herslev Sogn og døbt juni 1867 i Roskilde Domkirke.
Død som 81-årig i december 1948 i Glostrup. Nåede at have 50-års jubilæum som mester. Han byggede i sin tid mange af de store offentlige bygninger i Glostrup.
GIFT: 11 maj 1890 i De Classenske Boligers Kirke med:
Jenny Emilie Jochumdine Thostrup (#78). Forlovere: Pensionist Peter Thostrup, Elsdyrsgade 30 og faren Arbejdsmand Jens Olsen Cl. Bol. U4.
^BILLEDE AF NIELS PEDER OLSEN OG KONEN JENNY THOSTRUP, SAMT DATTEREN JOHANNE KRISTENCE.
CA. 1893
BØRN EFTER PARRET:
AA: Johanne Kristence Olsen (#505).
Damefrisør i Glostrup. Født dec. 1890 Classenske Boliger bygning T opgang 13. I familien kaldet Stence.
AB: Aage Jens Peter Olsen (#79).
Tømrermester i Glostrup. Født august 1898 i Floras Allé i Vanløse Brønshøj Sogn.
Død som 70-årig i april 1969 i Glostrup.
AC: Knud Emil Olsen (#80). Født i okt.
1900 i Floras Allé i Vanløse.
Udvandret til Canada i 1959, hvor han ernærede sig som entreprenør, sammen med sønnen. Har stor efterslægt i Canada i dag.
AD: Erik Niels Peder Olsen (#81). Snedker i Glostrup. Født sept. 1903 i Floras Allé i Vanløse. Død som 75-årig i 1979 i Glostrup.
BARN B:
Ane Marie Olsen (#75). Bryggeriarbejderske på Carlsberg i København hele sit voksne liv. Født aug. 1869 i Sluphusene i Herslev Sogn og død som 39-årig i aug.
1909, hjemme hos moren i De Classenske Boliger U4 på Frederiksberg. Ugift og barnløs.
1867: Jahann Strauss komponerer ”An der schönen blauen Donau“.
BARN C: Ane Sofie Olsen (#76).
Husmor. Født i nov. 1871 i Kattinge i Herslev Sogn og død dec. 1958 på Frederiks
berg. Nordre Fasanvej 166.
GIFT: 21 november 1897 i De Classenske Boligers Kirke med:
Christian Anton Halvorsen (#501). Tapetserer. Født 21-11 -1875 i København og død 21 nov. 1935 på Frederiksberg. Borups Allé 109. Hans forældre: Murer Laurits Martinus Halvorsen og hustru Emilie Henriette f. Aborn. Ohlenslægersgade 40.
^BILLEDE AF ANE SOFIE OG CHRISTIAN ANTON HALVORSEN BØRN:
CA: Ingeborg Halvorsen (#502).
Født ????? og død????
CB: Marie Edith Kristence Halvorsen (#1392). Husmor.
Født??? Og død nov. 1987 på Frederiksberg. Munkensvej 4.
GIFT: ???? med:
Hans Peter William Nielsen (#1393). Født ??? og død 13 sep.
1992 på Frederiksberg. Munkensvej 4.
BØRN: ????
BARN D: Anna Kirstine Ingeborg Olsen (Ahrendal). (#77).
Husmor. Født nov. 1874 i De Classenske Boliger S9. Hjemmedøbt sammesteds jan.
1875. Død ca. 1910-11 i Landskronagade???.
GIFT: 2 feb. 1896 i De Classenske Boligers Kirke med:
Sofus William Rasmussen (Ahrendal) (#503). Bryggeriarbejder. Født 6 maj 1876.
Hans forældre: Møllersvend Jens Rasmussen og Hustru Emilie Mathilde Ludvigsdatter Kapelvej.
BØRN:
DA: Eigil Holger Johannes Rasmussen (#504). Født apr. 1896 på Frederiksberg.
Faren nævnt som bryggeriarbejder boende Godthåbsvej 11A.2
DB: Egon Alf Villy Arendal.(#1895). Født oktober 1900 København, Haraldsgade.
Konfirmeret 1914 i Glostrup, boende hos morbroderen Niels Peder Olsen.
Forældrene nævnt som afdøde.
Forældrene må have taget navneforandring fra Rasmussen til Ahrendal mellem 1896 og 1900.
BARN E: Carl Valdemar Olsen (#57).
Probandernes morfar og ane nr. 6.
Tømrersvend i Københavnsområdet. Født aug.
1879 på Frederiksberg i De Classenske Boliger og død aug. 1925 i København, på
Kommunehospitalet. Indbragt med et
ildebefindende fra sin arbejdsplads, død ved ankomst til hospitalet. Boede ved sin død i Struenseegade på Nørrebro, sammen med probandernes mormor Frederikke Caroline Margrethe Christensen (#26).
^ Eneste eksisterende billede af Carl Valdemar.
I sine søskendes familie kendt som ”onkel Valdemar” i Frederikkes familie kaldt Carl.
^ Billede af Carl Valdemars kone ”Caroline” med de tre ældste overlevende børn.
Set fra venstre:
• Carl Valdemar født 1904 og død 1975
• Viola Margrethe født 1908 og død 1983
• Margrethe Marie født 1911 og død 1989 Herudover overlevede et barn til, probandernes mor:
Hjørdis Caroline født 1916 og død 1984
Næste side viser en politirapport, der blev lavet, da Jøns søget om statsborgerskab. Politiet var ude og Udspørge noboer mv. om hans væremåde og
vandel. Man gav skam ikke statsborgerskab til hvem somhelst dengang!
OVERSÆTTELSE AF POLITIRAPPORTEN (VANDELSRAPPORTEN) SOM POLITIET FORETOG, DA JØNS SØGTE OM STATSBORGERSKAB:
SE RAPPORTEN NÆSTE SIDE:
FREDERIKSBERG POLITISTATION. N o 1474
R a p p o r t
O
m dagen den 6te Juli 1892I
Anledning af hoslagte Andragende fra Arbejdsmand Jøns Olsson der ansøger om at erholde dansk Indfødsret, har undertegnede efter Ordre søgt Oplysning om Andragerens Forhold og Vandel. Ifølge Udsagn af Murermester Nør=gaard og Murer M. Nielsen boende i de Classen=
ske Boliger henholdsvis i C7 og C3, der begge har kjendt Andrageren i en lang Aarrække, er han dem bekjendt som en hæderlig og ædruelig Mand, der sted=
se har ført et sundt familieliv og altid har vist sig som en god familieforsørger, indtil Sygdom lagde ham Hindringer i Vejen. I de sidste Par Aar har Andrageren været saa godt som uarbejds dygtig paa Grund af nervesvækkelse, og han har derfor været ude af Stand til at tjene noget til
Familiens Underhold, men hvad Andragerens Færd og Vandel i det Hele taget angaar, da kan Knepten(?) kun give ham det bedste Vidnesbyrd i enhver Hen=
seende
Inspektøren for de Cl Boliger Kaptajn Raaby, der har kjendt Andrageren i en lang aar=
række, skildrer ham som en hæderlig, ædruelig og
retskaffen Mand. Underskrift ulæselig!!!
ANE 26 & 27 HANS CHRISTIANSEN & ANNE SØRENSDATTER
Forældre til ane 13, Birthe Hansen(#73), der var husmor på Frederiksberg og gift med murerarbejdsmand, Jøns Olsson fra Skåne.
Hans Christiansen(#88). Husmand med jord, og fisker i Sluphusene. Huset matr.
nr.18 ved Lejre Vig i Herslev Sogn.
Hans blev født i april 1807 på udflyttergården Strandagergård, der stadigt eksisterer og ligger i Herslev Sogn, på Sluphusvej, tæt ved stranden og de husmandssteder, der bliver kaldt ”Sluphusene”.
Slup er en forvanskning af ordet chalup. Husene har navn efter den chalup, som lensgreve Johan Ludvig Holstein, her havde liggende til brug, når han havde lyst til at sejle ved stranden. I 1754-55 blev bygget et bådehus til chaluppen, der havde 6 roere. Samtidigt blev der bygget et hus til en husmand, der skulle have opsyn med chaluppen, og et par år efter endnu et hus.
Husmændene var frie for at betale ”huspenge”, mod at have tilsyn med chaluppen.
Huset i Sluphusene fotograferet i 1960 af et Oldebarn på besøg fra Canada.
Hans var det 3’die barn i en senere flok på i alt 6 søskende af parret fæstegårdmand Christian Hansen(#1398) og moren Johanne Christensdatter(#1399). Begge forældre var af gammel gårdmandsslægt i Herslev Sogn.______________________
1807: Christian d. VII var konge i Danmark. Døde året efter.____________________
ROSKILDE FJORD ANERNE
Hans voksede op som gårdmandssøn på Strandagergård, sammen med sine
søskende, hvor han sandsynligvis gik til hånde som man nu gjorde, men der var ikke langt ned til stranden, så han fiskede måske meget når der var tid tilovers.
Storesøsteren Birthe Christiansdatter(#1404) var i 1821, da Hans var 14 år
gammel blevet gift med fiskeren og husmanden Niels Mortensen(#1409), nede ved stranden i et af Sluphusene, så Hans var nok allerede på dette tidspunkt meget med ude og fiske.
Allerede i 1826 døde storesøsteren Birthe som 22-årig, men hun havde nået at få 4 børn med Niels Mortensen. Niels Mortensen giftede sig ikke igen og allerede i 1829 døde så han, i en alder af ca. 37 år.
Hans fæstede så huset i december 1829, en måned efter Niels Mortensens død. I forbindelse med fæstet skulle Hans endvidere have Niels Mortensens mor Karen Andersdatter(#1840) på aftægt.
Den yngste af søsterens og svogerens børn, var kun 3 år gammel og den ældste 7, da Niels Mortensen døde, så de kom sandsynligvis alle op på gården til mormor og morfar med det samme. I folketællingen 1834 var alle 4 børn i hvert fald på gården.
Hans døde i huset i 1878 som 71-årig, efter at have været på aftægt en del år hos sønnen Niels Hansen og dennes kone. Hans er ved sin død nævnt som enkemand, aftægtsmand og fattiglem. Man blev nævnt som fattiglem, hvis man havde modtaget alderdoms understøttelse af sognet.
Anne Sørensdatter(#89). Husmands- og fiskerkone i Sluphusene, blev født i
Lollikehaven i Selsø Sogn i oktober 1806, som det 3’die barn ud af fire helsøskende.
Hendes forældre var daværende husmand eller boelsmand Søren
Christoffersen(#375) og moren Bodil Benthsdatter(#376). Begge forældre stammede fra gårdmandsslægter i Selsø og Skuldelev området.
Bodil boede endnu hjemme, da hun blev konfirmeret i 1821, men på et tidspunkt endte hun nede i Herslev Sogn, hvor hun tjente hos præsten, pastor Krog.
Hvordan hun løb ind i Hans er ikke til at vide, måske til en majfest eller lignende inde i byen, eller måske har hun købt fisk af Hans, nede på stranden, på pastorens
vegne!.
Nå, men parret begyndte at ”kæreste” og i oktober 1830 blev de viet i Herslev Kirk e.
Parret fik 7 børn sammen, men kun de 4 blev gamle og en af dem, probandernes oldemor Birthe Hansen(#73), endte som arbejdsmandskone og husmor på
Frederiksberg i Københavnsområdet og da hendes mand ,Jøns Ohlson, var død var hun pensionist i 12 år hos sønnen Niels Peder Olsen i Glostrup.
De 3 andre børn forblev i Herslev området.
Anne døde, i huset, i Sluphusene 1869, 62 år gammel.
FUNDNE BØRN AF PARRET:
A: Niels Hansen(#1442). Født 1832 i Sluphusene og død sammesteds 1833.
B: Niels Hansen(#91). Husmand og fisker i Sluphusene. Overtog farens hus.
Født februar 1834 i Sluphusene og død sammesteds efter 1892.
Gift 1 i 1871 med: Ane Kirstine Hansdatter fra Kornerup Sogn. Ingen børn.
Gift 2 i xxx? Med: Maren Kirstine Hansen? BØRN?????
Arvinger efter Maren Kirstine Hansen er nævnt!!!!
C: Christian Hansen(#90). Fisker i Sluphusene. Ugift. Boede hos forældrene, senere hos broderen. Født januar 1837 i Sluphusene og død som 50-årig samme sted.
D: Birthe Hansen(#73). Arbejdsmandskone på Frederiksberg. Gift i Herslev Kirke 1866 med Jøns Ohlson(#72) fra Løvestad i Skåne. Hun havde mødt ham i Roskilde.
Parret er probandernes aner 12 og 13. Læs om dem der.
E: Johanne Marie Hansen(#92). Husmands og arbejdsmandskone i Herslev!. Født 1842 i Sluphusene
Død efter folketællingen 1890.
Gift i 1877 i Herslev kirke med Christian Nielsen(#1432) fra Helsingør.
BØRN:
EA: Nora Johanne Nielsen(#1849). Født 1878 i Herslev og død efter 1890.
EB: Hanne Frederikke Jensine Nielsen(#1850). Født 1882 i Herslev og død?
EC: Anna Bentsine Nielsen(#1851). Født 1884 i herslev og død??
ED: Marie Kirstine Nielsen(#1852). Født 1886 i Herslev og død efter 1890.
F: Ole Hansen(#1651). Født 1845 og død 1846 i Sluphusene.
G: Kirstine Hansen(#93). Født 1848 og død 1852 i Sluphusene.
KIRKEBOGSUDDRAG. FOLKETÆLLINGER MV.:
1806 s.? nr.14: (SELSØ SOGN):
25de Søndag efter Trinitatis:
Anne.
Parcellist Søren Christophersen og Hustru Bodil BentsDatter af Lollikehaugen HjemmeDøbt den 12 Okt. Samme Aar.
Fadd.: Hans Pedersen og Anders Andersen af Lollikehaugen, Jomfruerne Sidse og Kirsten benthsDatter Hans Christophersen alle af Skullelev.
1805: H.C. Andersen blev født.
1807 s.275
Den 19 April 3’die Søndag efter Paaske.
Døbt Udflytter Gaardmand af Herslev Christian Hansen og hustru Johanne ChristensDatter deres Søn Hans.
Faddere vare: Christen Persen og Christen Hansen i Herslev, Lars Andersen i Svogerslev og Søren Klarskov i Herslev.
1830 s. 165 nr.83 COPULEREDE:
Brudgommen: Hans Christiansen, 23 Aar gl. Huusmand i Sluphusene. Ungkarl.
Bruden: Ane Sørens Datter, 24 Aar gl: Tjener hos Præsten.
Forlovere Christian Hansen Gaardmand i Herslev.
Søren Christophersen ....? Udi Selsø.
Viet: Den 30 Octbr. I Kirken.
1832 s.15 nr.185:
Født: 1832 27 December. Døbt: Hjemme 6 Januar 1833 Navn: Niels Hansen.
Forældre: Hans Christiansen Hmd i sluphusene. Moder Ane SørensDatter.
Fadd.: Baaren af Gmd asmus Hansens Datter Ane Kathrine.... ulæseligt.
1834 s.13 nr.96:
Født: 1834 5 februar Døbt: I Kirken d. 31 Martii 1834 Navn: Niels Hansen.
Forældre: Fader Hans Christiansen Husmd. I Slubhusene. Moder Ane SørensDatter.
Fadd.: Baaren af Gmd Lars Jensens Hustru Maren ChristiansDatter af Kattinge, Gmd .. . ,?
Jens Sørensen, Niels Larsen, Husmd Ole Hansen alle af Herslev.
FT 1834. HERSLEV SOGN. BIND 51 S.87. 106 Et huus:
Hans Christiansen, 27, Gift, Huusmand. Lever af at fiske.
Ane Sørensdatter, 27, Gift, Hans Kone
Karen Andersdatter, 66, Enke, Inderste og aftægtskone.
Ca. 1834: Brændevin kostede 10-16 skilling per pot. En tønde rug kostede ca. 3 Rigsdaler. Tobak kostede 42-57 Rigsdaler per 100 kubikfod.________________
1837 s.19 nr.223:
Født: 1837 d. 12 Januarii Døbt: Hjemmedøbt 27 Jan. I Kirken d. 11 Martii.
Navn: Christian Hansen.
Forældre: Fader Hans Christiansen Hmd i Sluphusene. Moder Ane SørensDatter.
Fadd.: Baaren af Gmd. Lars jensens hustru Maren ChristiansDatter i Kattinge., Hmd Chresren Christiansen, Ole Hansen, Gmd. Rasmus Hansen af Herslev, Gmd.
Lars Jensen Kattinge.
1840 s. nr. 29
Født: 1840 22 Januar Døbt: I Kirken 22 Marts 1840 Navn: Birthe Hansen.
Forældre: Fader Hans Christiansen Huusmand i Sluphusene. Moder Ane Sørensdatter.
Fadd.: Lars Jensens Kone bar barnet., Niels Christiansen, Rasmus Hansen, Niels Larsen, Hans Olsen og Lars Jensen.
Anm: Konen sin Kirkegang d. 22 Marts 1840.
1839: Christian d VIII blev konge i Danmark. En tønde kartofler kostede 1-2 Rd.
FT 1840. HERSLEV SOGN. 12 Et Huus:
Hans Christiansen, 33, Gift, Huusmand i Herslev Sogn. Fisker Ane Sørensdatter, 33 Gift, Hans Hustru.
Birthe Hansdatter, 1 Ugift
Christian Hansen, 3, Ugift, Deres Børn Niels Hansen, 6, Ugift,
Karen Andersdatter, 70, Enke, Faar sin underholdning paa stedet.
1842 s.59 nr.148:
Født: 1842 6th April Døbt: I Kirken d. 29 maj Navn: Johanne Marie Hansen.
Forældre: Hmd Hans Christiansen i Sluphusene. Moder Ane SørensDatt:
Fadd.: Baaren af Niels Larsens Kone, Niels Larsen, Frederik Jacobsen, Hans Olsen, Hans Hansen og Christen Christiansen.
1845 s.26 nr.290:
Født: 1845 23 May Døbt: 3 September i Kirken Navn: Ole Hansen.
Forældre: Fader Hans Christiansen Huusmand i Sluphusene. Moder Ane SørensDatter.
Fadd.: Pigen K...? NielsDatter bar det. , Niels Christiansen, Jacob Hansen, Niels Christensen, Niels Larsen og Frederik Jacobsen.
FT 1850. HERSLEV SOGN. 52 Et Huus:
Hans Christiansen, 44, Gift, Født Her i S., Fisker. Husfader Ane Sørensdatter, 44, Gift, Født i Selsø S., Hans Kone Christian Hansen, 13, Født: Her i S.
Birthe Hansen, 11, do Deres børn
Johanne Hansen, 8, do Kirstine Hansen, 2, do
Ane Frantsdatter, 21, Ugift, Indsidder og Daglejerske Lars Rasmussen, 1, gift, Født: her i S., Hendes Søn FT 1860 HERSLEV SOGN:
Hans Christiansen, 54, Gift, Født i Herslev, Husmand og Fisker Ane Sørensdatter, 53, Gift, Født i Lollikehaven, Hans Kone
Niels Hansen, 27, Ugift Christian Hansen, 24, Ugift.
1866/TILGANGSLISTE:
9. Birthe Hansen. 2/11 fra Roeskilde. Faderen Hmd. Hans Christiansen.
1866 s.131 nr.6 COPULEREDE:
Brudgommen: Ungkarl, Dagleier i Roeskilde Jøns Olsson, 33 Aar, Født den 29 December 1833 i Løwestad i Sverrig, Søn af Arbeidsmand Ole Nielson i Løwestad.
Bruden: Pigen Birthe Hansen, Datter af huusmand Hans Christiansen i Sluphusene, 26% Aar gl., Født d. 22 Marts 1840. Opholdssted Sluphusene.
ROSKILDE FJORD ANERNE 26
Forlovere: Gaardmand Jacob Hansen i Herslev. Arbeidsmand Peter Olsson i Roeskilde.
Viet: den 17 December i Kirken.
1869 s.282 nr.5:
Dødsdagen: 13 Maj Beg.: 18 maj Navn: Ane Sørensdatter.
Stand: Husmd Hans Christiansens Kone i Sluphusene.
Alder: 62 Aar.
1871 s. 133 nr.2 COPULEREDE:
Brudgommen: Ungkarl, Huusmand i Sluphusene Niels Hansen, 37 Aar gl.,Født d.
..Februar 1834. Søn af Aftægtshuusmand Hans Christiansen i Sluphusene.
Bruden: Enken Ane Kirstine HansDatter. Enke efter Indsidder hans Pedersen i ...?
Datter af afdøde Gaardmand i Kornerup Hans Hansen, 49 Aar. Født d. 22 ...?
Opholder sig i Sluphusene.
Forl.: Gmd Christen Hansen i Herslev og Christian Larsen i Kattinge.
Viet: 17 juni i Kirken.
1877 s. 136 nr.2 COPULEREDE:
Brudgommen: Christian Nielsen, Tjener ....? I Herslev. Født 31 Decbr. 1852 i Helsingør.
Bruden: Pigen Johanne Marie Hansen. Datter af Hans Christiansen i Sluphusene.
Født 1842 d. 6 April i Herslev.
Forl.: Niels Nielsen i Herslev, Lars Hansen i ...?
Viet: 24 April 1877 i Kirken.
1877: Thomas Edison opfinder telefonen. Pio og Geleef udvandrer til Amerika.
1878 s. 262 nr.5 DØDE MANDKØN/KONTRABOG:
Dødsd.: 1878 3 November. Beg.: 8 November.
Navn: Hans Kristiansen.
Stand: Aftægtshusmand, Fattiglem i Sluphusene. Enkemand.
Alder. 72 Aar.
1878 S. 158 nr.5. DØDE MANDKØN/HOVEDBOG:
Død: D: 3 Novbr. Beg.: D: 8 Novbr.
Navn: Hans Christiansen.
Stand: Enkemand, Fattiglem hos Sønnen Niels Hansen i Sluphusene.
Alder: 72 Aar.
FT 1880 HERSLEV SOGN. 7 Et Hus:
42. Niels Hansen, M, 47, G, F: Her i S. Husfader, Fisker 43. Ane Kirstine Hansen, K, G, F: kornerup S. , Hans Hustru 44. Christian Hansen, M, 43, Ugift, F: Her i S. Fisker
SKIFTER:
1869, SKIFTEPROTOKOL 1867-73, LEJREHERRED AFD. E, FOLIO 216:
1869 DEN 14 Mai, anmeldte Niels Hansen af Sluphusene, at hans Moder Ane Sørensdatter, md Hans Christiansens Hustru sammesteds, 62 Aar gl, ved døden er afgaaet den 13. dennes.
Enkemanden forbliver i ....? .... ? 21 maj 1845 .,..? Uskiftet Boe med myndige Børn, 1/ En Søn, Anmelderen
2/ En do, Christian, 30 Aar.
3/ En Datter Birthe Marie, gift med Inds. Jens Olsen, Sluphusene.
4/ En Datter Johanne Marie, 26 Aar.
1869: Suez-kanalen åbnedes. Avissalg startede på gaderne i København.
1878, SKIFTEPROTOKOL 1878-81, LEJRE HERRED, AFD. E, PAG 60:
Aar 1878 den 4 November anmeldte Husmand Niels Hansen af Sluphusene, at hans Fader Aftægtsmand Hans Christiansen sammesteds er død d. 3’die dennes, 72 Aar gl.
Afdøde havde nydt Fattigunderstøttelse og efterlader ifølge Attest fra Fattigforstander Niels Pedersen i Herslev intet. Attest vedlagt.
1878: Frelsens Hær oprettedes i England.
1887 SKIFTEPROTOKOL 1886-91, LEJRE HERRED, AFD. E, FOLIO 181:
Aar 1887 den 1 Juli anmeldte Husmand Niels Hansen af Sluphusene, at Ungkarl Christian Hansen af Sluphusene er død, en 1 dennes, 50 Aar gl.
Afdødes arvinger ere, da hans forældre er døde:
1/ Anmelderen
2/ Birthe Marie Hansen, gift med Arbeidsmand Jens Olsen af Frederiksberg.
3/ Johanne Marie Hansen, gift med Arbeidsmand Christian Nielsen af Herslev.
Nærmere meddelelse skal fremkomme.
1887: De første ”kolonihaver” så dagens lys.
Forældrene til vores ane 26: Husmanden og fiskeren i Sluphusene Hans Christiansen(#88).
Christian Hansen(#1398). Fæstegårdmand i Herslev Sogn fra 1786 til 1841.
Christian blev født i marts 1764, som det 3’die barn ud af 10, af parret,
fæstegårdmand i Herslev Hans Pedersen den Unge(#1419) og moren Maren Pedersdatter(#1420). Begge forældre var af gammel gårdmandsslægt i Herslev.
Christian døde i Herslev i marts 1841, som 77-årig.
Christian fæstede den gamle gård nr.10, senere matr. Nr. 10 under Ledreborg Gods, som mellem 1787 og 1801 blev udflyttet til adressen Sluphusvej 6, og i dag bliver kaldt ”Strandagergård. Gården blev altså udflyttet mens Christian og familien fæstede den.
^ Aftegning fra Original 1 Cort over Herslev Byes 3de Marker.
Aar 1783 Opmaalt af Nic Hasse Munch: Her er gården inde i byen.
No_ 10 Christian Hansen ved Byfonten.
Maglehøjs Agre 944.920 ^ Al:
No_ 11a Rasmus Hansen: Har Nørre Røyler 1.083.870 ^ Al:
^ De udflyttede gårde.
Matr. 10a er Christians Udflyttede gård:
Styrandagergård.
Matr. 17 og 18 er husene i
”Sluphusene”
Da Christian blev født, var forældrene gårdfolk på den 4- længede gård nr.7, den senere matr. nr.11, så Christian kom til at vokse op som gårdmandssøn, sammen med 8 andre søskende, der også kom godt i vej, alle i Herslev sogn.
I december 1786 trolovede og i januar 1787 giftede Christian sig en gård til. Han blev gift med Bodil Sørensdatter (#1405), der var enke efter fæstegårdmand Andreas
Pedersen og havde 3 hjemmeboende børn, Johanne, Kirsten og Peder Andreasen, som Christian blev ”Stiffader” for.
Bodil Sørensdatter, døde i november 1799, som ca. 62-årig og kort tid efter fandt Christian en ny kone, En Bodil Marie Jensdatter(Klarskov)(#1406), med hvem han i august 1801 fik en datter Bodild(#1407). Bodil Marie, var nok søster til Degnen Søren Jensen (Klarskov).
Bodil Marie Jensdatter, blev Christian separeret fra, ved Kongelig Bevilling af 5 marts 1802, og skilt fra ved Kgl. Bevilling af 15 marts 1805. Årsagen til skilsmissen har jeg endnu ikke fået undersøgt. Der står en større smøre i kirkebogen, men det er
simpelthen ulæseligt.
Nu sundede Christian sig så et stykke tid oven på separationen, men ikke ret længe for i juni 1803 gjorde han pigen Johanne Christensdatter(#1399), der var
gårdmandsdatter fra Kattinge gravid. Eller også skyldes separationen at Christian var Bodil utro!!?
Agathe Johanne Christensdatter(#1399). Kaldet Johanne, blev født i Kattinge i august 1775, som det 1’ste barn af parret, fæstegårdmand i Kattinge Christen Hermandsen (#1433) og moren Johanne Nielsdatter(#1434). På tidspunktet for Johannes fødsel, havde faren været fæstegårdmand i nogle år og var også foged af en slags. Johanne fik 3 søskende mere som kom godt i vej.
Johanne døde i 1860, som 84-årig efter i mange år, at have drevet gården med børnenes hjælp.
1775-83: Den nordamerikanske frihedskrig fandt sted.
Nå, men Johanne fødte deres første barn, en pige i marts 1804, der blev født som
”uægte”. Det var datteren Birthe(#1404). I august måned samme år, blev Johanne gravid igen, så inden parret fik barn nr. 2 giftede de sig så, i hast, i april 1805 i Herslev Kirke og måneden efter fødte hun sønnen Christen(#1400).
Christian og Johanne fik 6 børn sammen mellem 1804 og 1811, derudover boede og opvoksede parrets 4 børnebørn, efter deres afdøde datter og svigersøn, Birthe(1404) og Niels Mortensen(#1409) fra Sluphusene, også på gården.
BARN & BØRNEBØRN AF CHRISTIAN OG 2’DEN KONE BODIL JENSDATTER:
A: Bodild Christiansdatter(#1407). Gårdmandskone i Abbetved i Kirke Såby Sogn.
Født august 1810 i Herslev og død efter 1850 i Abbetved?
Viet i ? til fæstegårdmand og sognefoged i Abbetved Peder Hansen(#).
BØRN:
AA: Jens Klarskov Pedersen(#1768). Født marts 1829 i Abbetved.
AB: Anne Marie Pedersdatter(#1769). Født september 1833 i Abbetved.
AC: Ellen Marie Pedersdatter(#1770). Født februar 1837 i Abbetved.
AD: Bodil Marie Pedersdatter(#1771). Født december 1842 i Abbetved.
A: Birthe Christiansdatter(#1404). Husmandskone i Sluphusene. Født 1804 på i Herslev og død som 22-årig i Sluphusene 1826.
Gift 1821 i Herslev med: Husmand og fisker Niels Mortensen(#4109). Født ca. 1792 i Sluphusene af parret, husmand og fisker Morten Thygesen(#1839) og hustruen Karen Andersdatter(#1840). Død i Sluphusene 1829.
BØRN:
AA: Morten Nielsen(#1410). Selvejerhusmand i Kattinge. Født juni 1822 i Sluphusene og død efter 1890 i Kattinge.
AB: Christian Nielsen(#1411). Tjenestekarl i Kattinge. Født nov. 1823 i Sluphusene.
AC: Anders Nielsen(#1412). Født i juni 1825 i Sluphusene. Tjente i Kattinge hos onklen Lars Jensen(#1408). Blev invalideret som soldat i ”Treårskrigen” 1848-50.
AD: Karen Nielsdatter(#1413). Født sep. 1826 i Sluphusene. Tjente hos mormoderen.
Disse ovenstående børn, voksede op hos mormor og morfar efter forældrenes død.
B: Christen Christiansen(#1400). Husmand i Herslev. Født juni 1805 på Strandagergård og død som 66-årig i 1871 i Herslev By.
Viet 18xx? Til Johanne Andersdatter(#1443) af Gevninge?.
BARN:
BA: Christian Christensen(#1444). Husmand og tømrer i Herslev. Født ca. 1840 og død efter 1887 i Herslev?.
C: ANE 26: Hans Christiansen(#88). Husmand og fisker i Sluphusene. Født 1807 på Strandager-gård.
Parret er vores aner 26 & 27. Læs om dem der.
D: Maren Christiansdatter(#1403). Gårdmandskone i Kattinge. Født 1808 på Strandagergård og død som 69-årig i 1878 i Kattinge.
Gift i 1832 i Herslev Kirke med: Fæstegårdmand i Kattinge Lars Jensen(#1408) på matr. nr.11.
BØRN:
DA: Jens Larsen(#1417). Fæstegårdmand i Kattinge. Overtog farens fæste.
Født 1833 i Kattinge og død sammesteds som 70-årig i januar 1904.
DB: Christian Larsen(#1418). Husmand og tømrer i Kattinge. Født 1836 i Kattinge og Død efter 1880.
E: Niels Christiansen(#1401). Gårdbestyrer på Strandagergård. Bestyrede gården efter farens død.
Ugift, boede altid hjemme. Født 1810 på gården og død som 38-årig sammesteds i 1848.
F: Peder Christiansen(#1402). Nævnt som krøbling og invalid, boede altid hjemme!
Ugift. Hjalp måske til på gården efter evne!
Født 1811 på gården og død sammesteds som 43-årig i 1855.
Se i øvrigt FAMILIE-SKEMAERNE vedr. børnebørn/oldebørn med videre.
GÅRDEN:
Gården, den gamle gård nr. 11, lå inden udflytningen mellem 1787 og marts 1804, inde i Herslev By, østen i byen nede ved gadekæret.
I Roskilde Amtsstues matrikel fra 1690 er gården nævnt som gård nr.15, fæstet af Niels Ibsen, en broder til vores ane Peder Ibsen, og hartkornet var på: 3 - 0 - 0 - 2.
Endvidere drev Niels Ibsen også gård nr.16, som senere blev slået sammen med 15.
Der er et stort hul i fæsterrækken fra begyndelsen af 1700-tallet vedr. hvem der fæstede.
Først i 1746 ved man at Hans Rasmussen Smed(#1468) fæstede.
I forbindelse med gården, da den lå i Herslev By, inde ved bygaden, var der et lille smedehus! Det er nævnt i forbindelse med Hans Rasmussen Smeds fæstning af gården.
En anden interessant detalje er, at Niels Ibsen, havde en datter Ellen, der blev gift med Peder Andersen Smed, så måske boede de på gården i begyndelsen af 1700- tallet!
Sogneprotokollen for Herslev Sogn 3-06, side 11 nævner:
Ejeren: Grevskabet Ledreborg.
Brugeren: Christian Hansen.
Hartkorn: 9, 7, -, 1. Nye Matricels nr. 10
Beskrivelse:_ En Udlod sydvestligt i Marken, Et Vænge østligt ved byen og en bebygget Haugeplads nordligt i Byen. Brugeren har desuden Rettighed til halvdelen af Matrikul No 39, ligeledes har han Rettighed til at skiære Tørv i Gaardlodden Matrikul No 15 paa den saakaldte Bloms Mose. Herunder nogen kirkejord.
Efter Gården er udflyttet:
Brandforsikringsprotokol 1854-58 Herslev Sogn i Sømme Herred:
Christian hansens Enkes udfl. Gaard:
a. Stuelengen 650 Rd
b. Sønder Længde 180 Rd
c. Øster Længde 220 Rd
Vester Længde 250 Rd
Stuelængen må have været flot og godt indrettet med den høje angivne forsikringssum. Måske bygget med teglsten??
FUNDEN FÆSTER/EJER RÆKKE PÅ GÅRDEN MATR. NR. 10 HERSLEV
I vore dage: Strandagergård, Sluphusvej 6
HARTKORNSANGIVELSER: Gamle matrikel ca. 1690:
Nye matrikel efter 1690:
1786:
Sogneprotokol: 944.920 □ Al
3 - 0 - 0 - 2 7 - 4 - 0 - 2 9 - 7 - 0 - 1
= 21.000 hektar
Niels Ibsen GF - 1690 -
Hans Rasmussen Smed GF 1749 - 59
Christopher Christiansen, stedsøn af forrige GF 1759 - 62
Andreas Pedersen GF 1763 - 86
Christian Hansen GF 1786 -1841
Johanne Christensdatter, Christian Hansens Enke GF 1841 - 60
Christen Hansen GF 1860 - 95
Anders Pedersen GF 1895 -1917!
Ludvig Christensen GE 1917 -
Kursiv = slægt
Stuehuset på Strandagergård fotograferet år 2003. Det er oplyst, at stuehuset er fra den tid, da Christian Hansen beboede gården, så de har boet stateligt.
KIRKEBOGSUDDRAG HERSLEV SOGN:
1764 s.207:
Dom Oculi: D.25 Marts Døbt Hans Pedersen Gaardmand i Hersløf hans Søn Christian, Jomfru Stine Øgaard bar det.
Fv.: Niels Rasmussen, Hans Hansen, Niels Nielsen, Mette JohansDatter, Per Rasmussens Kone.
1764: Frederik V var konge i Danmark.
Stavnsbåndet indførtes. En bondefødt skulle blive i sit sogn fra det fyldte 4. til det 35.
år. Mozart spillede som 8-årig sin første symfoni for det engelske kongepar._______
1775 s.215:
Dom 11 p: Trinit: D: 27 August.
Ditto Dato Døbt Christen Hermansen Fogeds Datter Agathe Johanne, Jomfru Bang af Lindholm bar hende paa Cammerherreindens vegne.
Fv.: Hans Hansen, Hans Jensen, Jacob Nielsen og By....?....?
Bem: Nådada, hvor fint! ”Jomfru Bang af Lindholm”. Jomfru Bangs far var måske Niels Christian Bang, der var forvalter over de kongelige godser i Odsherred og Kammerråd. Denne Niels Christian Bang, var tiploldebarn af Borgmester Jens Bang fra Assens, der også er probandernes tip9oldefar!
1775: Den ”sindsyge” Christian d. VII var konge i Danmark.
1786 s.361:
Anno 1786 d. 15de December. Blev i Hersløv Byn Troloved Ung Karl Christian Hansen, Gaard ....? Fra....? Og afgangen Anders Pedersens Enke Bodil Sørens Datter, som foreviste Attest fra Ledreborg om Skiftets... ?
Forløftningsmænd for Blods forbandtskab andet Ægteskab...
Paa hans Siide: Hans Pedersen i Hersløv, Rasmus Pedersen i Sluphuset Paa hendes Siide: Niels Hansen Smed i Hersløv, Christen Pedersen.
Copulerede d. 22 Januar 1787.
1799 s.?
D. 6 November begravet Gaardmand Christian Hansens Hustru Bodild SørensDatter 62 Aar ....?
1801 s.?:
D. 24 Aug. HiemmeDøbt Gaardmand Christian Hansen og H. Bodild JensDatter i Hersløv Deres Datter Bodild kaldet. Publ d. 20 Sept. Og baaren af Jørgen Madsens Datter Birthe i Abbetved.
Fadd. ...? Jensen paa Ryegaard, Søren Klarskov, Jacob Nielsens og Lars Knudsens(?) Hustruer.
(Bem: Søren Jensen Klarskov var sandsynligvis broder til Bodild Jensdatter)
1804 s.270:
Den 4de Marti HiemmeDøbt et uægte Pige Barn som blev kaldet Birthe. Moderen Agathe Johanne ChristensDatter afdøde Gaardmand Christen Hermandsens og
Enkes Datter. Fader blev anmeldt at være Gaardmand Christian Hansen Udfl. fra Hersløv i fraskillelse fra første Ægteskab med Bodild Jens Datter Klarskou. D 2 April publiceret i Kirken og da baaren af Hans Pedersens Datter Else.
Fv.: Gaardmand Christian Jensen, Hans Pedersen, Vilhelm ....?, og Christen Skræders Hustruer.
1805 s.381-82:
Den 7de April 1805 meldte sig med Begjæring om Tillysning Gaardmand Christian Hansen af Herslev, som efter forevist Kgl. Allernaadigst Bevilling af Dato 15 Marts 1805 ...?... ? Christian d. 7de give vitterligt: til ....? Gaardmand Christian Hansen af Hersløv under Roskilde Amt i .... ? ...? S i..? For da allerunderdanigst haver Andraget Det han paa Grund af dertil allernaadigst indd...? bevilling af 5de Marty
1802 har blevet separeret i he.... til Bord og Seng fra sin Hustrue Bodil Marie
Klarskou paa de af d e m ...? ... ?...? 12 December 1801 indgaaede Vielse, samt af de aarsager som ....? Deres Separadice fremdeles :::?....?.... ? og Pigen Johanne Christensdatter. . ?
Cop: 27 April 1805.
(Bem: Ovenstående er på det nærmeste ulæseligt i kirkebogen) 1805 s.271:
5th Mai HiemmeDøbt Gaardmand af Herslev Christian Hansen og Hustru Johanne ChristensDatter Deres Søn Christen. Baaren af Jacob Nielsens Hustru i Herslev.
Fadd.: Niels Christensens og Niels Nielsens Hustruer, Rasmus Hansen og Peder Hansen alle af Herslev.
1807 s.275:
Den 19 April 3 S. efter Paaske Døbt .... Gmd af Herslev Christian Hansen og hustru Johanne Christensdatter Deres S Hans...?...?
Fadd: ....?.... ?... ?
1807 - 1814: Danmark i krig mod England. København bombarderes i september 1807. En stor del af byen lægges i ruiner.________________________________
1808 s.277:
D. 19 December HiemmeDøbt Gmd Christian hansen og Hustru Johanne
ChristensDatter af Herslev, Deres Datter Maren. Ubl. D. 26de Feb. 1809. Baaren af Jacob Nielsens Hustru af Herslev.
Fadd.: Hans Hansen af Fiskehusene, Christen Pedersen og Christian Hansen, Hans Larsen, ....? Alle af Herslev.
1810 s.524
Den 15de Marty hiemmedøbt Gaardmand Christian Hansen og Hustrun Johanne ChristensDatter af Herslev Deres Søn Niels. Publ. D. 25de S.M. Baaret af Jacob Nielsens Hustru i Herslev.
Fadd. Søren Jensen af Herslev, Christopher Hansen af Herslev, Hans Christensen af Kattinge, Morten Nielsens og Niels Nielsens Hustruer af Herslev.
Moderen introd d. 6 May.
1811 s.4:
D: 19de Juny 1811 Hiemmedøbt Gaardmand af Herslev Christian Hansen og Hustrun Johanne ChristensDatter Deres Søn Peder. Publ. D 25de August. Barnet blev baaret af Jacob Nielsens Hustru af Herslev.
Fadd. Jacob Nielsen, Rasmus Hansen, Søren Jensens og Christen Hansens Hustruer alle af Herslev.
Moderen samme Dag introd.
1813: Den danske stat går bankerot. Danmark er tvunget helt i knæ, efter at have holdt på ” den forkerte hest” : Napoleon. Og nu skal regningen betales.________
1821 s.162 nr. 40. COPULEREDE:
Brudgommen: Niels Mortensen, 29 Aar gl: Ungkarl, Huusmand i Sluphusene.
Bruden: Birthe Christiansdatter, 17 Aar gl: Gaardmand af herslev Christian Hansens Datter.
Forlovere Rasmus Hansen, Christian Hansen Gaardmænd i Herslev.
ROSKILDE FJORD ANERNE
Viet. 30 November 1821 i Kirken.
1832 s. 166 nr.98. COPULEREDE:
Brudgommen: Lars Jensen, 40 Aar Gl: Enkemand med ....?....? Gaardmand i Kattinge.
Bruden: Maren ChristiansDatter, 24 Aar gl: Gaardmand Christian Hansens Datter af Herslev.
Forlovere: Hans Jacobsen, Gmd i Kattinge. Christian Hansen gmd i herslev.
Viet: 24 Nov. 1832 i Kirken.
1841 s.240 nr.164. DØDE MANDKØN:
Død: 1841 d. 11 Marts. Begravet: ????
Navn: Christian Hansen.
Stand: Gaardmand i Herslev.
Alder: 77 Aar.
1845 s.152 nr.+ COPULEREDE:
Brudgommen : Morten Nielsen, 22 Aar
Bruden: Maren HansDatter, 21 Aar, Hmd i Kattinge Hans Hansens Datter.
Forlovere: Lars Jensen gmd i Kattinge, Hans Hansen Hmd i Kattinge.
Viet: 19 Marts 1845 i Kirken.
1860 s.174 nr.41 DØDE QVINDEKØN Død: 1860 d. 21 April. Begravet: d. 27 April Navn: Agathe Johanne Christensdatter.
Stand: Enke efter Gaardmand Christian Hansen af Herslev.
Alder: 84 Aar.
ANE 54 & 55 SØREN CHRISTOPHERSEN & BODILD BENTSDATTER
Forældrene til ane Anne Sørensdatter(#89), der var gift med husmanden og fiskeren i Sluphusene Hans Christiansen(#88).
Søren Christophersen (#375), var Boelsmand eller ”Parcellist” i området Lollikehaven i Selsø Sogn. Et ”Boelssted”, blev kaldt sådan, når det var for lille til at blive kaldt en gård, og lidt for stort til at blive kaldt et husmandssted.
Stedet kaldet Lollikehaven var en mark, et stykke land, lige nord for Selsø Gods, som godset udstykkede i 17 parceller matrikuleret fra matr. nr. 2A til 2R.
Vores ane havde matr. nr. 2H, der var på 0 tdr., 5 Skp, 2 Fjk., 2 % Alb eller 121330 Al.2
Sogneprotokollen for Selsø Sogn folio 9, på KMS nævner:
En Agerlod og tilgrænsende Tørvelod, samt en Englod nordlig for Hovedgaarden i Lollikehaugen. Brugeren bor paa Agerlodden.
Søren var gift 2 gange, med 2 søstre, Bodil(#376) og Kirsten(#378).
Søren blev født i 1764 i Østby, i Selsø Sogn, som det 9’ende og sidste barn efter parret: Fæstegårdmand i Østby Christopher Jensen(#1939) og moren Else Christensdatter(#1940).
Allerede, da Søren er 5 år gammel, i 1769, overgav faren fæstet af gården til Sørens ældre broder Jens Christophersen(#1943), der på dette tidspunkt var 22 år gammel.
Det er nævnt, at det var på grund af farens ”svagelighed”. Hvad farens har fejlet vides ikke.
Faren og moren, og de 5 øvrige søskende blev sikkert boende på gården og hjalp til, selvom broren havde overtaget fæstet, så Søren kom sikkert til at vokse op som gårdmandssøn, hvilket jo havde betydning i landheirakiet.
1764: Frederik d. V var konge i Danmark. Stavnsbåndet blev indført.
Søren blev konfirmeret i Skullelev Kirke i 1783 hvor det er nævnt at han fik ”mådelig”
i skolen og var af Østby, så på dette tidspunkt boede han måske stadigt hjemme hos broren og hjalp til.
I folketællingen 1787 er Søren nævnt som tjenestekarl hos gårdmand Hans Peder
sen i Skullelev. På dette tidspunkt havde broren opgivet fæstet i Østby og var flyttet til Skullelev, hvor han var blevet husmand.
Sørens far Christopher var også flyttet til Skullelev, da moren var død, og boede hos Sørens søster Bodil Christophersdatter(#1946) og hendes mand. Faren er nævnt som ”Krøbling” og ”nød Almisse” fra sognet.
Dette år, 1787, var et ulykkesår for familien. Sørens far døde som 70-årig, men endnu værre, to af hans storesøstre Anne(#1941) og Karen(#1944), der begge var gårdmandskoner i Skullelev døde også dette år, som ret unge.
I de næste mange år var Søren så tjenestekarl i området. I 1799 da han var 34 år gammel blev han så gift med en enke. Enken efter Husmand Lars Johansen, Bodild Benths Datter(#376). Vores ane.
1800: Man regner med at der på dette tidspunkt boede 1 milliard mennesker på jorden.__________________________________________________________
Bodild Bentsdatter(#376). Først husmandskone i Skullelev i kort tid med Lars Johansen og herefter gift med Søren, der overtog hende og fæstet, hvorefter parret som nævnt senere flyttede til Lollikehaven og blev Boelsfolk.
Bodild blev født i 1770 i Skullelev som det 2’det barn ud af 5 fundne efter parret:
Fæstegårdmand i Skullelev Bent Sørensen(#1950) og moren Anne Stiesdatter(1951).
En storesøster med navnet Bodil var død året før efter én måned, så vores ane fik denne søsters navn. Navnet fik hun efter farmoren Bodild Jensdatter(#1954), der var gårdmandskone i Skullelev.
Bodil kom til at vokse op i Skullelev som gårdmandsdatter, i hvert fald en del af sin barndom.
I 1787 er faren nævnt som almissenyder, han boede nok i et af godsets mange
”almissehuse”, så på dette tidspunkt havde han opgivet fæstet af en eller anden årsag.
1770: James Cook opdagede Australien.
I 1792 blev Bodil gift med tjenestekarlen Lars Johansen i Skibby Kirke, de tjente begge på dette tidspunkt hos udflyttergårdmanden Hans Larsen.
I oktober måned samme år fik parret så en lille søn, der blev døbt Jacob i Skullelev Kirke. Parret var nu blevet husmandsfolk i Skullelev.
Lars Johansen døde allerede året efter i 1793 som 23-årig og Bodil blev enke i huset med sin lille søn Jacob. Denne lille søn døde som 4-årig i jan 1796.
Bodil kendte måske allerede på dette tidspunkt Søren og i maj måned 1799 blev parret gift i Skullelev Kirke. Som forlovere optrådte Sørens bror Jens Christophersen og Bodils far Bent Sørensen.
Allerede kort tid efter ægteskabets indgåelse blev parret Boelsfolk i Lollikehaven i Selsø Sogn.
De fik deres første barn, en søn der blev døbt Lars(#377) efter Bodils afdøde mand, i 1800 eller 1801.
I 1803 fik de datteren Else(#1877), der senere blev husmands og fiskerkone i Gevninge og tre år senere vores ane, Anne Sørensdatter(#89).
Bodil døde i september måned 1812 som 42-årig og allerede måneden efter
trolovede Søren sig så med lillesøsteren Kirsten Bentsdatter og de blev gift i februar 1813 i Selsø Kirke.
