Fodringstorsog med mink 1961

340. beretning fra forsøgslaboratoriet

Udgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg

Fodringstorsog med mink 1961

Af

Gunnar Jørgensen, Georg Hillemann og Hjalmar Clausen

With an English Summary

K Ø B E N H A V N

1963

STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG Statens Husdyrbrugsudvalg

Forstander Johs. Larsen, Greve, Tåstrup, formand, gårdejer S. Grue-Sørensen, Hjerm,

(valgte af De samvirkende danske Landboforeninger), konsulent Henning Rasmussen, Ringkloster, Hylke,

husmand Alfred Richardt, LI. Torøje, Fakse,

(valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger), forstander L. Lauridsen, Graasten, næstformand,

(valgt af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab), gårdejer Verner Andersen, Gundsølille, Roskilde,

(valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse), parcellist Olav Rasmussen, Frøslev, Store Heddinge,

(valgt af Landsudvalget for Fjerkræavlen), forpagter / . Filipsen, Holmelund, Korinth,

(valgt af De samvirkende Kvægavlsforeninger med kunstig sædoverføring).

Udvalgets sekretær: Kontorchef, agronom H, Ærsøe.

Landøkonomisk Forsøgslaboratorium

Dyrefysiologisk afdeling Forstander: professor P. E. Jakobsen.

Forsøgsleder: cand. polyt. /. G. Hansen, - lie. agro. Grete Thorbek.

Husdyrbrugsafdelingerne F o r s ø g m e d k v æ g :

Forstander: professor dr. med. vet. A. Neimann-Sørensen, Forsøgsleder: agronom Johs. Brolund Larsen,

- agronom E. O. Nielsen, - agronom Preben E. Andersen, - agronom H. Ejlersen Hansen.

F o r s ø g m e d s v i n , h e s t e o g p e l s d y r : Forstander: professor, dr. Hj. Clausen.

Forsøgsleder: agronom N. J. Højgaard Olsen, - agronom R. Nørtoft Thomsen, - dr. agro. A. Madsen,

- agronom Per Jonsson, - agronom H. E. Nielsen.

F o r s ø g m e d f j e r k r æ :

Forstander: lektor, agronom /. Bælum.

Forsøgsleder: agronom Vagn Pedersen.

A v l s b i o l o g i s k e f o r s ø g :

Leder: forsøgsleder, dr. agro. / . Nielsen.

Kemisk afdeling Forstander: cand. polyt. / . E. Winther.

Afdelingsleder: ingeniør H. C. Beck,

- mejeribrugskandidat K. Steen.

K o n t o r o g s e k r e t a r i a t Kontorchef: agronom H. Ærsøe.

Ekspeditionssekretær: agronom H. Bundgaard.

Bogholder: Sv. Vind-Hansen.

Udvalgets, forsøgslaboratoriets og afdelingernes adresse er:

Rolighedsvej 25, København V.

Tlf. (01) 35 8100(omst.).

340. beretning fra forsøgslaboratoriet

Udgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg

Fodringsforsøg med mink 1961

at

Gunnar Jørgensen, Georg Hillemann og Hjalmar Clausen

With an English Summary

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, København V.

Trykt i Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted 1963

I N D H O L D

side 1. Forsøg med forskellig proteinkoncentration i foderet til

diegivende minktæver 3 2. Forsøg med forskellige mængder fiskemel i minkhvalpenes

foder 8 3. Forsøg med hvalkødmel (hvalkødkoncentrat) som erstat-

ning for forskellige mængder fiskeaffald i minkhvalpenes

foder 27 4. Forsøg med forskellige mængder „blodbengrød" i mink-

hvalpenes foder 31 5. Forsøg med rødfisk (sebastes marinus) i minkhvalpenes

foder 38 6. Fodring af minkhvalpe efter fastlagt proteinnorm, men

adgang til foder i varierende tidsrum 44 7. Forsøg med forskellige proteinnormer til vordende avlsdyr 49

8. Fødselsdatoens indflydelse på minkhvalpenes tilvækst 54 9. Forskellen på minkhvalpenes udvikling, når de anbringes

alene eller sammen med en hvalp af modsat køn 56 10. De ved forsøgene benyttede fodermidlers kemiske sammen-

sætning 59 11. English summary 60

F O R O R D

De i denne beretning omtalte forsøg er udført dels på pelsdyr- forsøgsgåren Trollesminde og dels hos pelsdyravler Bent Poulsen, Roskilde.

Det daglige arbejde vedrørende forsøgenes gennemførelse er på Trollesminde varetaget af assistenterne A. Bruce, K. L. Mohr og Sv. E. Poulsen og hos Bent Poulsen, Roskilde, af Bent Poulsen. For- søgsvirksomheden vil gerne takke Bent Poulsen, fordi han så bered- villigt stillede dyr og arbejdskraft til rådighed for forsøget med hvalkødmel.

De kemiske analyser af de ved forsøgene benyttede fodermidler er foretaget på forsøgslaboratoriets kemiske afdeling under ledelse af forstander, cand. polyt. / . E. Winther.

Endvidere vil forsøgsvirksomheden gerne takke konsulent Kr.

Jensen og pelsdyravler Sv. Stavnskjær for værdifuld hjælp ved be- dømmelsen af pelskvaliteten på såvel de levende forsøgsdyr som skindene efter pelsning.

Tilsynet med forsøgene er varetaget af agronomerne Gunnar Jør- gensen og Georg Hillemann, der også har udarbejdet beretningen.

Forsøgslaboratoriet, i januar 1963.

H J A L M A R CLAUSEN.

3

F o r s ø g m e d f o r s k e l l i g p r o t e i n -

k o n c e n t r a t i o n i f o d e r e t til d i e g i v e n d e m i n k t æ v e r

I I960 blev der p å Gre-ca minkfarm gennemført et forsøg m e d forskellige proteinnormer i foderet til diegivende minktæver (G.

Jørgensen, Dansk Pelsdyravl, nr. 4, 1961, side 85—90), hvor proteinkoncentrationen i foderet reguleredes gradvis nedad, så- ledes at den 3 uger efter, at hvalpene var født, var henholdsvis

ca. 11,5 - 11,0 - 9 og 8 g ford, råprotein pr. 100 k.cal.

Forsøget viste ikke nogen sikker forskel i hvalpenes udvikling efter de forskellige fodringer af mødrene, m e n der konstateredes en væsentlig lavere dødelighed i de 2 hold, hvor tæverne blev fodret med de laveste proteinnormer.

Samme år var et lignende forsøg planlagt og igangsat p å pels- dyrforsøgsgården „Trollesminde", men det måtte desværre af forskellige årsager afbrydes efter ganske kort tids forløb. Af denne grund, og fordi problemet „foderets proteinkoncentration i die- givningsperioden" ikke ved forsøget p å Gre-ca kunne betragtes som endelig belyst, blev der i 1961 gennemført et forsøg p å „Trol- lesminde" med forskellig proteinkoncentration i foderet til die- givende minktæver efter følgende p l a n :

Forsøgsplan:

Protein- g ford1, råprotein pr. 100 k.cal.

norm dec-hvalpning diegivningsperiode Hold 1 , 4 1 tæver „ h ø j " 14,0 14,0 Held 2, 41 tæver „middel" 14,0 11,5 Hold 3, 41 tæver „lav" 14,0 9,0

Som det fremgår af forsøgs- planen, fodredes alle tæver ens, indtil de fik hvalpe. Dagen efter, at de havde født hvalpe, gik de

over p å de i forsøgsplanen fast- satte normer for diegivningspe- rioden.

4

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning og næringsindhold

Hold 1 2 3 Norm »høj" „middel" »lav"

Småtorsk ... 28,4 23,8 18,4 Fjæsing 13,8 11,6 8,9 Rødspætteaffald 21,1 17,5 13,4 Vom 9,2 7,7 5,9 Milt 1,8 1,5 1,2 Lever 2,8 2,3 1,8 Hvede, kogt 1,8 3,1 4,7 Hvedeklid, kogt 1,8 1,5 1,2 Havre, kogt 1,8 3,1 4,7 Svinefedt — 1,0 2,0 Hvedekim 0,9 0,8 0,7 Gær (Bekovit st.) 0,9 0,8 0,7 Tørtran (Tranox st.) 0,5 0,4 0,4 Syrnet sk.mælk 6,9 5,7 4,4 Vand 8,3 19,2 31,7 pr. 100 g foder:

g ford, råprotein 12,5 10,7 8,7 g „ råfedt 2,6 3,1 3,6 g „ kulhydrater 3,0 4,1 5,5 Oms. energi, k.cal 93 94 96 g ford, råprotein pr. 100 k.raJ .13,4 11,4 9,1

Proteinkoncentrationen i det get efter parringen, da m a n der- foder, tæverne fik, var, som det ved bedre blev i stand til at for- fremgår af tabel 1, ikke helt den, dele tæverne p å en sådan måde, der var forudsat i forsøgsplanen. at avisresultatet kunne forventes Dette skyldes, at forsøgsplanerne at blive ens i de 3 hold.

var udregnet efter de gamle ana-

lysetal, medens tallene i tabel 1 Til trods for, at der ved hold- er baseret p å de nye. Energiind- inddelingen blev taget hensyn til, holdet h a r stort set været ens i hvor m a n g e gange og med hvil- de forskellige foderblandinger. ken h a n tæverne var parret, blev Dette er opnået ved tilsætning avisresultatet ikke ens i de 3 hold.

af vand, og kogningen af korn- Forskellene er dog ikke større, foderet h a r netop krævet de an- end at m a n ved bedømmelsen af førte m æ n g d e r vand for at give forsøgets resultater kan se bort foderet en passende konsistens. fra kuldstørrelsens indflydelse p å

Holdinddelingen blev foreta- forsøgsresultaterne.

5 Tallene i tabel 3 refererer sig kun til perioden (37 dage) mel- lem de sidste fødsler og de første fravænninger og er derfor ikke et udtryk for foderoptagelsen i hele diegivningsperioden. Man vil af tabel 3 se, at hold 2 og 3 har optaget en del mere energi end hold 1, medens proteinopta- gelsen, som forudsat i forsøgs- planen, har været faldende fra hold 1 til hold 3.

Hvis man sætter de i forsøgs- planen forudsatte normer i rela- tion til hinanden ved hjælp af forholdstal og giver den høje pro- teinnorm forholdstallet 100, og hvis man behandler de optagne proteinmængder på samme måde, bliver resultatet følgende:

Norm for Optaget protein protein Hold 1 ... 100 100

„ 2 ... 82 92

„ 3 ... 64 74

Det viser sig altså, at forskel- len mellem proteinoptagelsen i de enkelte hold ikke har været så stor som forudsat i forsøgsplanen.

Dette skyldes dels, at forsøgspla- nerne blev beregnet på grundlag af gamle analysetal, medens de nye analysetal er benyttet ved op- gørelsen af forsøget, dels at hol- dene 2 og 3 har optaget en del mere foder end hold 1 og dermed også mere protein, end forudsat i forsøgsplanen.

Hvalpene blev vejet kuld vis ved fødsel og ved en alder af 1,

2, 3, 4 og 5 uger. Ved en alder af 6 og 7 uger blev han- og tæve- hvalpe vejet hver for sig.

Forsøgets resultater:

Forsøget, der blev gennemført med en proteinkoncentration i foderet til de diegivende mødre i de enkelte hold på henholdsvis 13,4 - 11,4 og 9,1 g ford, rå- protein pr. 100 k.cal., viste, at den totale proteinoptagelse er af- hængig af foderets proteinkon- centration samt, som observeret i tidligere forsøg (M.46 - 1960), at energioptagelsen til en vis grad er stigende med faldende proteinkoncentration i foderet.

Der er ikke i dette forsøg kon- stateret faldende dødelighedspro- center blandt hvalpene i diegiv- ningsperioden i takt med falden- de proteinkoncentration i foderet til de diegivende tæver, som til- fældet var i forsøg M.46 - 1960.

Hvalpenes udvikling må siges at have været ens i de 3 hold indtil fravænning, og forskellen i højestevægten er ikke signifi- kant.

Konklusionen af det forelig-

gende forsøg må blive, at med

den fodring og fodersammensæt-

ning, som er anvendt i forsøget,

har det ikke været muligt at kon-

statere nogen forskel på hvalpe-

nes livskraft og tilvækst ved for-

skellig proteinkoncentration i fo-

deret til diegivende minktæver.

6

Tabel 2. Avlsresultatet i forsøgsholdene

Hold 1 2 3 Proteinnorm »høj" „middel" »lav"

Antal parrede tæver ialt 41 41 41 Antal tomme af parrede tæver 9 7 10 Procent tomme af parrede tæver 22 17 24 Antal hvalpe ialt:

ved fødsel 164 169 153 heraf dødfødte 6 14 4 procent dødfødte 4 8 3 Antal levende hvalpe ialt:

ved fødsel 158 155 149 efter 1 uge 152 144 146 efter 7 uger *) 147 138 140 Antal levende hvalpe pr. parret tæve:

ved fødsel 3,9 3,8 3,6 efter 7 uger 3,6 3,4 3,4 Antal levende hvalpe pr. kuld:

ved fødsel 4,9 4,6 4,8 efter 7 uger 4,6 4,1 4,5 Procent hvalpe døde fra fødsel til

fravænning 7 11 6

*) Fravænndng skete for de førstefødte hvalpe ved en alder på 7 uger. For hval- pene født efter den 3. maj skete fravænningen ved en alder af 6 uger.

Tabel 3. Total foderforbrug pr. tæve med et kuld hvalpe i perioden 10/5-15/6 (37 dage)

m.cal. *) g ford, råprotein 14,3 1911 15,6 1754 15,6 1421

*) 1 m.cal. = 1 megakalorie = 1.000 k.cal.

**) Antal tæver er gennemsnit for hele forsøgsperioden.

Hold 1:

„ 2:

„ 3:

kg foder 30 tæver m. hvalpe **) 15,1 32 „ „ „ 16,1 29 „ „ „ 16,0

7

Tabel 4. Hvalpenes tilvækst fra fødsel til fravænning samt højestevægten

Hold 1

H + T 9,4 31 64 103 147 221 325 455 Hvalpenes gns.vægt,

g ved fødsel 1 uge 2 3 4 5 6 7 Hvalpenes højeste

vægt før pelsn. *) 1527 2002 1052 1468 1884 1051 1540 2018 1061

*) Hvalpene er fra fravænningen inidgået i forskellige fodringsforsøg. De h a r været fordelt således på de enkelte hold, at dette ingen indflydelse har haft på højestevægten i det foreliggemde forsøg.

H 356 501

T 294 409

2 H + T

9,7 33 74 111 162 247 352 459

H 381 526

T 323 393

3 H + T

9,5 32 70 108 161 242 330 464

H 360 509

T 301 419

Sammendrag:

U d fra resultaterne i forsøg M . 46 - 1960 og ovenstående forsøg med forskellig protein- koncentration i foderet til die- givende minktæver samt erfarin- ger fra praksis k a n m a n m e d no-

genlunde sikkerhed konkludere, at der ingen grund er til at give et foder m e d en proteinkoncen- tration, der overstiger 10—12 g ford, råprotein pr. 100 k.cal. i diegi vningsperioden.

8

F o r s ø g m e d forskellige maBngder fiskemel i minkhvalpenes f o d e r

Det er en kendt sag, at anven- delsen af fersk slagteaffald før i tiden udgjorde grundpillen i minkfodringen, medens minkenes proteinforsyning i de senere år i langt overvejende grad er gået over til at være baseret på fisk og affaldsprodukter fra konsum- fiskeindustrien.

Denne overgang fra overvejen- de fodring med slagteaffald til overvejende fodring med fisk og/

eller fiskeaffald har tilsyneladen- de ikke påvirket produktionen væsentligt i uheldig retning.

De seneste års eksplosive ud- vikling af minkavlen har bevir- ket, at det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at dække behovet for slagteaffald og fiske- foder med produkter, der kan holde de kvalitetskrav, man in- den for rationel minkopdræt nød- vendigvis må stille til dem.

Det er fastslået (Alf Lund, Dansk Pelsdyravl, nr. 13/1961, si- de 327—28), at danske pelsdyr- avlere ikke kan klare sig med de mængder fiskefoder, der kan stil- les til rådighed fra det danske fiskeri, og dette har i de sidste par år betydet dels, at man har

måttet importere fersk fiskefoder, dels at mange minkavlere har måttet anvende foder af utilfreds- stillende kvalitet.

Den største part af Danmarks minkavlere har ikke køle- eller frysehus i tilknytning til farmen, og de kan derfor kun basere pro- duktionen på kontinuerlige til- førsler af ferskt foder. Sådanne minkavlere har næsten ingen mulighed for at stille krav om foderets kvalitet, oprindelse og pris, hvilket er 3 faktorer, som det er af overordentlig stor be- tydning at have hånd i hanke med, hvis skindproduktionen skal være lønnende. Denne afhængig- hed af fodermarkedet koster dansk pelsdyravl betydelige sum- mer — skønsmæssigt ikke under

10 mill. kr. årligt.

Det er derfor indlysende, at det er særdeles vigtigt at finde udveje for at reducere behovet for det fersk animalske foder, der endnu danner grundlaget for minkenes proteinforsyning.

Reduktionen af dette behov

kan sikkert gennemføres ad flere

veje, og her skal nævnes nogle:

9 1) Anvendelse af ikke hidtil an-

vendte fiskearter og slagteaf- faldsprodukter, som kan fås til en rimelig pris.

2) At erstatte en del af det ferske animalske foder med tørret animalsk foder.

3) At erstatte en del af det ferske animalske foder med protein- rige vegetabilske kraftfoder- midler.

4) Gøre proteintilskuddet mere alsidigt, så proteinkoncentra- tionen i foderet kan sænkes ved hjælp af større mængder fedt og kulhydrater.

Disse reduktioner i mængden af det nu anvendte ferske animal- ske foder kan selvfølgelig først gennemføres, når det forsøgsmæs- sigt er belyst, i hvor høj grad det kan ske, uden at det går ud over minkenes reproduktionsevne, til- vækst og pelskvalitet.

Der er indtil nu gennemført en række forsøg i de nordiske lande og U. S. A. med henblik på at undersøge, om behovet for de ferske animalske fodermidler kan formindskes ved anvendelse af ovennævnte fremgangsmåder.

I Norge har Hans Rimeslåtten i årene 1948, 49, 50 og 51 gen- nemført en række forsøg med fersk slagteaffald, fersk og kogt fisk samt tørret animalsk foder til minkhvalpe. Forsøgene, der er offentliggjort i Norsk Pelsdyr-

blad, nr. 12 og 14/15 1952, gav de i tabel 1 anførte resultater.

I 1948 bestod fiskemelsblan- dingen af 30 pet. filetaffaldsmel, 30 pet. sildemel, 25 pet. rognmel og 15 pet. hvalkødmel. Af dette forsøg, hvori der kun indgik 10 dyr i hvert hold, kan man forsig- tig konkludere, at det gav til- fredsstillende resultat med hen- syn til tilvækst og pelskvalitet ved fodring med 14 pet- af fiskemels- blandingen. Hvillingen, der blev anvendt i forsøget, var af meget dårlig kvalitet, hvilket bevirkede en dårlig udvikling af hvalpene på hvillingfoder samt en dårlig diætisk virkning af samtlige fo- derblandinger.

I 1949 indgik der 20 dyr i hvert hold, og fiskemelsblandin- gen bestod i perioden 23/7—14/9 af 35 pet. fiskeaffaidsmel (Silda), 30 pet. sildemel (Flefa), 20 pet.

rognmel (Silda) og 15 pet. hval- kødmel, og i perioden 15/9—1/12 af 25 pet. filetaffaldsmel (Mel- bu), 25 pet. seimel (Mclbu), 20 pet. sildemel (Flefa), 20 pet.

rognmel og 10 pet. hvalkødmel.

Allerede fra begyndelsen obser-

verede man, at hvalpene på de

store fiskemelsmængder kun me-

get nødig åd foderet, samt at af-

føringen var normal i kontrol-

holdet, for løs i hold 2 og helt

udflydende i hold 3. Dette viser,

at fiskemelsblandingen både har

10

o o >

- C

c

& 2 S

co

Iß (Ü (N N N O tD O N n

- o o o p, ^H ^ ^ i

CO Tf* - H

C O H O

rt *-. o

CT> • * o T f eo

Tf co m CM m

eo co CM eo co

C O d>

G)

. 0

CT> O m CM C7>

M « N r n N rt

to to to to to

"O

* |

<5 . 5 •*>

i : G "H H O S3 3 fe M- 3 - •*

o ä ü S U

o

E &i

II

O T f CT) T f T f CO

m m m m ro m CM co

CM T f CM CM CM

CM CM CM CM i-i

CM CO t o r-»

T f T f

M M n M 5 .

<u _* «/> ^{b i} o

M —

-a E

Q O)

!/>

f^, 0)

•8 6

fa

<i

«H 7 1 • * Ä jpj

(U t j • M a«

C8 «H r-i 1-1 o) cB

— i m c o » - i

der

«C •*-> 5

co

s '.

bD C

a>

o

D i

4) ~

0 ) <D bp u C rQ

9 "^

"t3 S

§ i ; <" «-

o rt ^5 o

£ ffi ^ co

J > . CO CT)

CO ^ H CO T f CT) O » CM

T f CM i - "

+

•J4 ^ O 0) >>

H H W

T I

bo u W

S

^ S

o

T I

bn G

H S

>

rt

£ K

• " T J

O Q

« ^ M [ H P H

— X

o

•s

> >

været usmagelig og dårlig i diæ- tisk henseende, og det kan der- for ikke undre, at forsøgets re-

sultater i høj grad taler til gunst

for fodring med fersk animalske

fodermidler.

11

Forsøget i 1950, hvori der ind- gik 10 dyr i hvert hold, var sær- lig lagt an på at sammenligne værdien af fersk slagteaffald med fersk renset sei, men spørgsmåle- ne om kogning af fisken og store mængder tørfoder blev også ta- get op igen. Som det fremgår af tabel 1, blev der ikke nævnevær- dig forskel på de enkelte hold, hverken med hensyn til tilvækst og pelskvalitet, når man ser bort fra hold 3, hvor 4 dyr fik hvid underpels, en pelsfejl, som det siden har vist sig, at en ensidig fodring med fersk sei giver anled- ning til.

På baggrund af det gode re- sultat med at ombytte en del af fiskemelet med tørfisk i tørfoder- holdet i 1950 gennemførtes i 1951 et forsøg med tørfisk contra fersk renset sei. Som det ses af tabel 1, havde hvalpene i begge grupper en nogenlunde tilfredsstillende tilvækst. Pelskvaliteten anføres i beretningen at være ens, så for- skellen i skindpris beror på en tilfældighed.

På Norges Landbrukshøgskoles Institut for Fjörfe og Pelsdyr blev der i 1952 og 1953 udført et par forsøg med tørret animalsk foder som erstatning for fersk animalsk

H o l d

Hvalkød og vom (1:1) procent

Tørfiskemel „ Filetaffaldsmel „ Hvalfodermel „ Sildehelmel „

foder (prof. Johs. Høie, Norsk Pelsdyrblad, nr. 16/17 og 21 - 1954).

Disse forsøg, hvor hvalpene i 1952 kun fik 5,9 pet. fersk slagte- affald og ingen ferske fisk, me- dens de i 1953 fik 10 pet. fersk slagteaffald og ingen fisk, om- fattede i 1952 9 hanner + 3 tæver og i 1953 4 hanner og 8 tæver. Såvel tilvækst som pels- kvalitet var tilfredsstillende, om end ikke så god som hos de dyr, der blev fodret med en større mængde fersk foder.

I 1954 blev der på Norges Landbrukshøgskole gennemført forsøg med minkhvalpe, der sær- lig tog sigte på en sammenligning af stærk kød- og vomfodring med relativ store mængder tørret ani- malsk foder (Rimeslåtten og medarbejdere, Norsk Pelsdyrblad, nr. 16 - 1955). I forsøget indgik 5 hold minkhvalpe med følgende betegnelser: 1) Hvalkød og vom, 2) Tørfiskemel, 3) Filetaffalds- mel - hvalfodermel, 4) Sildemel og 5) P-blanding (blanding af lige dele tørfiskemel, filetaffalds- mel, hvalfodermel og sildemel).

Holdene fik nedenstående mængder af de forskellige foder- midler :

3

15,4 5,1 6,3 4,2

—

4

15,7 5,2

—

—

5

15,3 7,7 2,6 2,6 2,6

1.2 I diætisk virkning var der kun lille forskel mellem holdene. Stør- relsen og pelskvaliteten var, som det fremgår af nedenstående ta- bel, tilfredsstillende i alle holdene.

Hold Gns.topvægt Takseringspris 1 1333 122 2 1338 128 3 1274 119 4 1282 126 5 1310 123

I dette forsøg har den stærke og dyre kødfodring ikke givet bedre resultater end fodring med relativ høje mængder tørret ani- malsk foder.

Rimeslatten konkluderer af forsøgene, at hannernes krops- vægt reduceres med ca. 4 pet.

ved fodring med meget tørret animalsk foder, medens tævernes vægt ikke påvirkes. Kroplængden er blevet påvirket af fodringen,

I sit bilag til beretning p å husdyrbruksmötet på Norges Landbrukshøgskole, august 1960, h a r Rimeslåtten bl. a. givet en kort oversigt over 8 års forsøg med tørrede animalske fodermid- ler i foderet til minkhvalpe.

Forsøgene h a r ialt omfattet 712 hanhvalpe og 537 tævehvalpe, fordelt med 322 hanner og 262 tæver, som er fodret med relativ store mængder ferskt foder, og 349 h a n n e r og 265 tæver, som er fodret med relativ store m æ n g - der tørret animalsk foder.

medens pelskvaliteten ikke er på- virket. M a n m å regne med lidt større foderspild, hvis andelen af ferske fodermidler kommer un- der 25—30 pet. af den færdige foderblanding, hvilket betyder, at det er meget vigtigt at sørge

Tabel 2. 8 års forsøg med meget og lidt fersk animalsk foder

til minkhvalpe

Procent af proteinet i foderet fra: fersk foder tørret „ Højeste gennemsnitsvægt ( H + T )

Kroplængde, cm ( H + T ) Skindlængde, cm ( H + T )

Skindværdi (gns. af vurderingspris og auktionspris) Hanner

Tæver Gennemsnit

Ferskfoder- grupperne

63 22 1305 39,3 59,2 145 80 113

Tørfoder- grupperne

20 65 1267 39,1 58,8 147 80 114

13 for en sejg og god konsistens af foderet ved anvendelsen af store mængder tørrede animalske fo- dermidler.

U d fra resultaterne af disse forsøg skulle der ikke være noget i vejen for, a t m a n i praksis uden risiko skulle kunne bruge 5—8 pet. af de afprøvede fodermidler hver for sig eller i blanding fra først i juli og frem til pelsning.

Pelsdyravlerne bør dog være op- mærksom på, at det tilsyneladen- de er vanskeligere at gennemføre en god fodring med lidt fersk animalsk foder end med rigeligt af disse fodermidler i blandingen.

D e r kræves større fagkundskab om fodring i almindelighed, et godt håndelag for at fodre dyr

og et godt kendskab til, hvilke kvalitetskrav som m å stilles til det tørrede animalske foder, som skal anvendes til pelsdyr.

V e d Oregon State College's Agricultural Experiment Station h a r / . E. Oldfield og medarbej- dere i de senere år udført en række forsøg med helt eller del- vis at erstatte hestekød og fisk i minkhvalpenes foder med for- skellige andre fodermidler. I 1960 h a r forsøgsrækken også omfattet tørrede animalske fodermidler.

Tabel 3. Forsøg med tørfoderblandinger til mink (O. S. C. Agricultural Experiment Station)

Fjerkræaffald Fedt Tunge Rødfisk Pighvar Vom Hestekød Lever Tørfoder

Kontrol- hold

2 0 % 2 5 % 2 5 % 1 0 % 8 % 3 % 9 % 1)

47 »/o tørfoder A

25 % 25 %

3 % 47 % 2)

47%

tørfoder B

2 5 % 2 5 %

3 % 47 % 3]

70 Vo tørfoder 1 2 %

5 %

1 0 % 3<Vo 70 °/o 4)

Resultater:

Slutvægt:

Standard, Safir,

hanner 2030 1603

1559 1130

1466 1215

1949 1493 Tabellen fortsætter side 14.

Tabel 3 fortsat.

14

Tilvækst:

Standard, „ 1062 643 501 931 Safir, „ 890 430 490 710 Skindlængde ( c m ) :

Standard, hanner 70,5 64,0 62,0 68,5 Safir, „ 66,5 57,5 50,5 61,0 Skindpris:

Standard, „ 1 4 , 0 $ 1 5 , 0 $ 1 5 , 0 $ 14,0!

Safir, „ 2 3 , 5 $ 2 3 , 5 $ 2 3 , 0 $ 2 3 , 5 ! Urindryp, pet. af dyrene:

Standard, hanner 67 33 22 88

Safir, „ 0 0 0 0

Tørfoderblanding 1. OSC 46A 2. OSC 50 a) 3. OSC 50A a) 4. OSC 53 Procent

Hvedekim 25,0 15,0 15,0 5,0 Lucernegrønmel 12,5 5,0 5,0 2,0 Skummetmælkspulver. 8,3 5,0 5,0 5,0 Kødmel 16,6 — — 15,0 Sojakager 16,6 15,0 15,0 10,0 Havregryn 16,7 20,0 20,0 20,0 Gær 4,2 — — 1,0 Vitaminblanding 0,4 — — 0,09 Terramycin 0,25 — — 0,05 Methionin 0,05 — — 0,01 Sildemel — 35,0 — 40,0 Maltspirer — 5,0 5,0 — VioBin fiskemel — — 35,0 — Sukkerroepulp — —- — 2,0 Guar gum b) — -— — 0,7 a) Til hver ton af tørfoderblandingen er tilsat 45 kg sukkerroepulp og 6 kg guar

gum for at gøre foderblandingen sammenhængende.

b) Guar gum = udtræk af indisk bælgplante.

Af tabel 3 fremgår det, at kon- trolholdet som holdet p å 70 pet.

trolholdet h a r opnået den højeste tørfoder. Skindpriserne h a r stort vægt og største skindlængde, m e - set været ens for dyrene i samt- dens de 2 hold p å 47 pet. tørfo- lige hold. D e t t e skyldes, at både der m e d hensyn til disse egenska- pelsfarven og -kvaliteten h a r væ- ber ligger en del under såvel kon- ret betydelig bedre i holdene p å

15 47 pet. tørfoder end i henholds- vis kontrolholdet og holdet p å 70 pet. tørfoder. Forsøget synes at vise, at en fornuftig sammen-

I 1949 blev der p å pelsdyrfor- søgsgården Trollesminde gen- nemført 2 orienterende forsøg med tørfoderblandinger til mink:

M. 10: Hold 1, normalfoder (5 han- ner og 4 tæver).

Hold 2, ombytning af halv- delen af fersk slagte- og fi- skeaffald med „tørfoderblan- ding" (50 pet. sildemel, 25 pet. sojaskrå og 25 pet. hør- frøkager) (4 hanner og 4 tæver).

M. 12: Ombytning af al fersk slagte-

Forsøgets resultater:

Hvalpenes udvikling var i det- te forsøg meget ujævn, og dette i forbindelse med, at holdene var meget små, m å tages i betragtning ved bedømmelse af resultatet.

I et forsøg ( M . 2 6 ) , der gen- nemførtes i 1953, fodrede m a n med */<> tørfoder uden og med til- skud af penicillin. Kontrolhol- det fik 64 pet. torsk, 16 pet. slag-

sat tørfoderblanding er i stand til at erstatte ret væsentlige m æ n g - der fersk animalsk foder, uden at det går ud over minkenes pels- kvalitet.

og fiskeaffald med „tørfoder- blanding" (se M. 10, hold 2)

(2 hanner og 7 tæver).

Normalholdets ( M . 10 - 1) fo- der bestod af 56 pet. fiskeaffald, 8.4 pet. vom, 2,8 pet. lunge-stru- be, 2,4 pet. yver, 0,4 pet. milt, 1.5 pet. kødbenmel, 1,5 pet. fiske- mel, 8 pet. syrnet sk.mælk, 2 pet.

blandsæd, 2 pet. hvedeklid, 2 pet.

lucernegrønmel, 12 pet. kogte kartofler, 0,5 pet. tran og 0,5 pet.

gær.

M. 10—1 M. 10—2 M. 12

548 627 1047 1214

5,6 5,0 117 (avl)

87 74 teaffald og 2 pet. fiskemel, m e - dens tørfoderholdene fik halvde- len af torskemængden ombyttet med 12 pet. torskemel.

Tager m a n begyndelsesvægten af kontrolholdets hvalpe i forhold til tørfoderholdenes i betragtning, synes dyrenes udvikling at have været tilfredsstillende i tørfoder-

Danske forsøg

Hvalpenes vægt ved forsøgets begyndelse 540

„ højestevægt 1036 Pelsbedømmelsens helhedsindtryk (0-10) 6,5

Gns. skindpris: Hanner 115 Tæver 81

16

holdene og bedst i det hold, der udvikling ujævn, ligesom antallet h a r fået tilskud af penicillin. Og- af dyr i hvert hold var så lille, at så i dette forsøg v a r hvalpenes resultaterne ikke er sikre.

Kontrolhold lk tørfoder Va tørfoder Forsøgets resultater: fersk uden tilskud med tilskud

foder af penicillin af penicillin Hanners gns. vægt ved begyndelsen . . . 551 388 396

„ „ „ „ slutningen 1165 917 973 Pelsbedømmelse helhedsindtryk (0-10) 5,7 5,0 5,5 Skindbedømmelse „ (0-10) 6,1 5,3 5,8 Skindpris, hanner 128 (14) 1) 106 ( 5 ) 104 (5) 2)

tæver 6 0 ( 3 ) (avl) (4) 6 8 ( 2 ) . 1) Tallene i parentes angiver solgte skind.

2) En af hannerne havde hvid underpels og opnåedie derfor en lav pris. De 4 øvrige hanner kostede i gennemsnit kr. 123,—.

Forsøg med forskellige slags fiskemel af varierende mængder

i minkhvalpenes foder, 1961 D e n p å d e t danske marked herskende prisforskel mellem næ- ringsstofferne hentet gennem tør- ret animalsk foder og hentet gen- nem fersk animalsk foder, h a r gjort d e t særdeles aktuelt at u n - dersøge, dels hvorledes det g å r under danske forhold, n å r m a n erstatter e n del af det ferske fi- skefoder m e d fiskemel, dels om det g å r bedre eller dårligere ved anvendelse af dette eller hint fi- skemel.

D e r blev derfor i sommeren 1961 gennemført et forsøg p å pelsdyrforsøgsgården Trollesmin- de m e d 3 forskellige slags fiske- mel, hver i en mængde p å hen- holdsvis 5 og 10 procent af mink- hvalpenes foder. D e 3 slags fiske- mel v a r en amerikansk helmel VioBin, en norsk Havkvernmel og en dansk sildemel Esbjerg 999.

VioBin fishmeal er et meget fedtfattigt produkt fremstillet af hele fisk. V a n d e t og fedtet er fjernet fra d e n friske fisk gen- nem en speciel proces, hvor fi- sken koges under vakuum m e d diklorethan ved en temperatur på 70° C. D e t færdige produkt er meget lyst, hvilket skyldes de skånsomme temperaturer, det un- der fremstillingsprocessen h a r væ- ret udsat for.

Havkvernmel er p å en flyden- de fabrik fremstillet af absolut friske fisk af forskellig slags, af- hængig af fangststed og årstid.

Det er ikke ekstraheret p å nogen måde. Fedtindholdet er derfor ret højt. Presningen og tørringen fo- regår u n d e r ret lave temperatu- rer. D e n specielle formaling gi- ver et fnugget slutprodukt af en meget tiltalende lugt og farve.

Sildemel (Esbjerg 999) er fremstillet efter en metode, hvor silden koges før den presses og

17 tørres. Melet fra pressekagen h a r ikke været udsat for højere tem- peraturer end 90—100° C , me- dens solublen, hvis det drejer sig om helmel, h a r været opvarmet til 120—130° C. Sildemelet vir- ker på grund af sit høje fedtind- hold (se side 59) lidt „fugtigt",

Hvalpene fodredes efter æde- lyst på den måde, at de h a r gået uden adgang til foder i tidsrum- met kl. 8—14. Ædelyst dækker altså kun det, de h a r været i stand til at æde i de 17 af døg- nets 24 timer.

Som det fremgår af tabel 4, h a r kontrolholdcts foder adskilt sig lidt fra forsøgsholdenes, idet det h a r været mindre koncentre- ret, hvilket skyldes, at det var nødvendigt at tilsætte en for- holdsvis stor mængde vand for at få en passende konsistens p å foderet, n å r kornet skulle koges.

Planerne „med v a n d " viser den virkelige sammensætning på det

foder, som minkene h a r fået.

M a n vil lægge mærke til, at fo- derblandingernes koncentration ikke alene stiger fra kontrolhol- det til holdene på 5 pet. fiskemel,

og er derfor sikkert ikke så lager- fast som fiskemel med betydeligt lavere fedtindhold.

Forsøget gennemførtes efter følgende plan og omfattede 25 han- og 25 tævehvalpe p å hvert hold:

men også til holdene p å 10 pet.

Dette skyldes, at foderets konsi- stens blev for tynd i fiskemelshol- dene, hvis der skulle tilsættes så meget vand, at foderets koncen- tration blev ens fra hold til hold.

G r u n d e n til, at fiskemelsholde- ne er fodret med d a m p p r æ p a r e - ret hvede i stedet for aim. kogt hvede, ligger i, at det var muligt at få blandingerne til at opsuge mere v a n d ved anvendelse af d a m p p r æ p a r e r e t hvede end ved anvendelse af aim. hvede.

Foderoptagelsen har, som det fremgår af tabel 5, været størst i kontrolholdet, hvilket skyldes den lavere koncentration i dette holds foderblanding. Optagelsen af energi (k.cal.) og protein har, som det ses i tabel 5 og fig. 1, stort set været ens i alle holdene.

Af fig. 1 fremgår det endvidere, Forsøgsplan:

Hold 1, Kontrolhold.

„ 2, 5 % VioBin

„ 3, 10 % „

„ 4, 5 % Havkvernmel

„ 5, 1 0 %

„ 8, 5 % Sildemel

„ 9, 10 %

i stedet for 20 % fiskeaffald.

4 0 % 2 0 % 40 % 2 0 % 4 0 %

Tabel 4. Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

Hold 1 2 3 4 5 8 9

Vand *) med uden med uden med1 uden med uden med uden med uden med uden Småtorsk 9,8 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 Fjæsing 9,8 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 10,8 12,0 12,0 12,0 Rødspætteaffald 35,1 43,0 20,8 23,0 3,0 3,0 20,8 23,0 3,0 3,0 20,8 23,0 3,0 3,0 VioBin — — 4,5 5,0 10,0 10,0 — — — — — — — — Havkvernmel — — — — — — 4,5 5,0 10,0 10,0 — — — — Sildemel — — — — — — — — — — 4,5 5,0 10,0 10,0 Vom 8,2 10,0 9,1 10,0 10,0 10,0 9,1 10,0 10,0 10,0 9,1 10,0 10,0 10,0 Milt 1,6 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 Syrnet sk.mælk 6,9 8,5 7,7 8,5 8,5 8,5 7,7 8,5 8,5 8,5 7,7 8,5 8,5 8,5 Hvede, kogt 3,3 4,0 — — _ _ - . — — — — — — — —

„ damppræpareret — — 3,6 4,0 4,0 4,0 3,6 4,0 4,0 4,0 3.6 4,0 4,0 4,0 Havre, kogt 1,6 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 1,8 2,0 2,0 2,0 Hvedeklid, kogt 2,4 3,0 2,8 3,0 3,0 3,0 2,8 3,0 3,0 3,0 2,8 3,0 3,0 3,0 Hvedekim 0,8 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 Tørgær, Bekovit st 0,8 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 1,0 1,0 Svinefedt 1,2 1,5 1,8 2,0 2,5 2,5 1,8 2,0 2,5 2,5 1,8 2,0 2,5 2,5 Vand 18,5 — 22,7 14,5 29,0 29,0 22,7 14,5 29,0 29,0 22,7 14,5 29,0 29,0

Indhold pr. 100 g foder:

g ford, råprotein 10,4 12,8 12,0 13,3 13,7 13,7 11,9 13,2 13,5 13,5 11,9 13,1 13,4 13,4

„ „ råfedt 3,7 4,5 4,0 4,5 4,4 4,4 4,2 4,7 4,8 4,8 4,3 4,8 5,1 5,1

„ „ kulhydrater 3,6 4,4 4,1 4,5 4,5 4,5 4,1 4,5 4,5 4,5 4.1 4,5 4,5 4,5 Omsættelig energi, k.cal 96 117 108 120 121 121 109 121 124 124 110 122 126 126 g ford, råprotein pr. 100 k.cal. ... 10,9 10,9 11,1 11,1 11,3 11,3 10,9 10,9 10,9 10,9 10,7 10,8 10,6 10,6 I hele forsøgsperioden har hvalpene fået 0,5 g Reform **) pr. dyr daglig.

*) I planerne »med vand« er medregnet både det vand, der er tilsat med fiskemelet og det, der har været nødvendigt til kogning af kornet, for at få en passende konsistens af foderet. I planerne „uden vand" er kun det vand medreg- net, som tilsættes i forbindelse med fiskemelet.

**) Reform = emulsion indeholdende A., D. og E. vitaminer.

19 omoinminiD ^j •* ~H co CD^CM^CO^CO^ « CD" o" CD" ©"o" o" CM" u. m-^ m ^ ^ rt< Tt<

O) o

J_ o T3

#g *J_ o Q. <D

o _* c <D

O 13 • — O) 3 :_ _Q

O **-C

Q) "o s_ Q> O) O Q.T3 SS -s ^{i S}S —_--— in t-pq SS ^rV iH CN

1 O en *4 S'S

A o, s-s-iH CM

O GM W TH

1 CD OS i-l CM

? 8

o

co CM r-> r-» co r~- O icmHinoin* CM CM CM CM CM CM CM

if CM co m (M •* r-» c?) co Tf io co rh co CM CM CM CM CM CM CM

CO CM CM CM CM CM CM

o co co m co co r— CM CO CM CO CM CM CM CO CM CM CM CM CM CM

(OONONWO co co co co co r— •* CO CM CM CM CM CM CM

S (O (O CD CO ID (O m CD m CD m CD m CO CM CM CM CM CM CM

m Tf o Tf CD Tf co r- o co o Tf O m CO CO CM CO CM CO CM

co co Tf co Tf co •* i—11>- CM r-- CM r-~ CM CO CM CM CM CM CM CM oi m o ^ * ^ + CM Tf co in r- m co CM CM CM CM CM CM CM

m co co Tf co o t>» Tf r^. co co co i^ O CM CM CM CM CM CM CO

Ol * CO O-H ^ CO co co CD co en i>. o CM CM CM CM CM CM CO

co o r^ O o Tf o co o t-» O i^ co-H CM CM CM CO CM CM CO

CM CO CD CM l~- CO CO CD co co CD r-~ co co CM CM CM CM CM CM CM

r^- co o co CD i—i co O CD CO O CO O CD CO CM CM CO CM CO CM

CO r^ CO CM CO Tf CM CM •—l O CM i—i CM CM CO CO CO CO CO CO CO

co in co o co CM n Tf CO CM Tf ri Tf CO CO CO CO CO CO CO CO

O CO CM CO i-i Tf Tf CD CD I-. O CO O CO CM CM CM CO CM CO CM OIOCOCNOMN

Tf co Tf co o co r^»

o o CD o CM m co

W) ©^ ©^ CO^ CM^ CM^ Tf^

o" of ^H" CM" CD" O" of

CO CO CO CO CM CO CO

m^comco^o\co Tf co^ i-T —T o" H o" o" o" CO CO CO CO CO CO CO

meoNiHcoco

CM^ i-^r-^ ©„ m^ co^ co m in Tf m Tf Tf co co co co co co co co

o^ CD if\ in_ r-^ n o^ co" in m" m" co" m" Tf" co co co co co co c>

co C^CM co o in Tf rJ i-T O" —<" O" ~ oT co co co co co co CM

O "O O Mnmiommio m Tf io Tf m Tf m CM CM CM CM CM CM CM m Tf in in o r-» in co Tf co Tf i-~ Tf r— CM CM CM CM CM CM CM co ^o^o^r^r-» ©^

in" co" co" co" co" r»" co" CM CM CO CM CO CM CO

fc -S

d) O

a. O

_Q > S S S S R

^ + "« S ~

.0 » •> n n n -TÄ.1Ö

^i-iCMCOTfmCOCD

«aoffi fe c .rd 00 Ö

+

•*"-' cMcoTfmcocD ^i-icMcoTfmcocD

-« ffi £T3

20

Fig. 1. Kalorieoptagelsen i kontrolholdct og gennemsnit af de 3 hold der har faet henholdsvis 5 og 10 brocent fiskemel.

Kontrolhuld 5 % fiskemel gris.

10 % fiskemel, g n s .

Forsøgets resultater.

Tabel 6. Hvalpenes gns. vægt og tilvækst i alt.

G n s . v æ g t , dato:

Hold 1,

„ 2,

,3 3 ,

„ 4, 5

33 J3

33 8 3

9 Hold 1,

„ 2, 3

33 ^ 3

„ 4,

„ 5,

S3 8 ,

9

33 -'s

hanner

33 33 33 33 33 33

tæver

33 33 33 33 33

s«

4/7

820 856 812 847 820 831 796 612 606 601 609 571 590 584

1/8

1326 1307 1234 1316 1276 1272 1269 797 816 792 824 771 771 802

29/8

1732 1670 1563 1649 1598 1612 1604 942 934 934 963 892 899 900

26/0

1988 1871 1727 1882 1818 1884 1768 1009 1011 972 1045 954 986 978

24/10

2152 2004 1873 1996 1969 1942 1942 1098 1056 1090 1125 1023 1048 1074

21/11

2015 1916 1812 1938 1901 1819 1836 1004 977 996 1046 942 953 992

tilvækst ialU)

1332 1148 1088 1180 1149 1111 1146 486 450 489 516 452 457 490

pet. =0

163 134 134 139 140 134 144 79 74 81 85 79 77 84 i) Tilvækst ialt er beregnet fra 4/7—højestevægt.

2) pet. = tilvækst ialt i procent af vægten den 4/7.

21 at jo mindre fiskemel hvalpene har fået, desto større nærings- mængde h a r de optaget i den første del af vækstperioden. Den større foderoptagelse i fiskemels- holdene i den sidste del af vækst- perioden h a r ikke givet nogen synderlig mertilvækst i denne pe- riode i forhold til kontrolholdet

(tabel 6 og fig. 2 og 3 ) . Dette skyldes, at hvalpenes vækstinten-

sitet aftager ret væsentligt med alderen, hvor ikke ekstreme fo- derpåvirkninger h a r h æ m m e t væksten unormalt meget i den intensive vækstperiode ( G u n n a r Jørgensen, Dansk Pelsdyravl nr.

9, 1961, side 217—221).

Som det fremgår af tabel 6 og fig. 2 og 3, h a r hvalpene i alle holdene haft en tilfredsstil- lende tilvækst.

Fig. 2. Vægtkurver for kontrol- holdet og de hold der har fået

5 procent fiskemel

600 r i i i i

Fig. 3. Vægtkurver for kontrol- holdet og de hold der har fået

10 procent fiskemel

2000

1800

1600

1-100

1200

1000

800

// /

P

/ ^ / / " ' ^

I / / / Konlrolhold

l$f 10 % H a v k v c m m c l

liy.

Is/ 1 0 % Sildemel

f ^^^^\

- s S ^ ^ t ^ " " "

j£&*"

^fy

Dato for vejningerne Dato for vejningen

Kontrolholdet, der kun h a r fået fersk animalsk foder, h a r dog for hannernes vedkommende en bedre tilvækst end fiskemels- holdene. D e n n e forskel mellem

kontrolholdet og fiskemelsholde- ne er signifikant. D a forsøget blev startet gennem en periode fra den 27/6—4/7 p å den måde, at de ældste hvalpe blev sat i forsøg

22

den 27/6 og de yngste den 4/7, er begyndelsesvægten den 4/7 ik- ke ens for alle holdene, så det vil være mest korrekt at bedømme forsøgsresultaterne ud fra den til- vækst, hvalpene har haft fra den 4/7 og indtil højestevægten er nået for de enkelte hold.

følgende: Kontrolhold, 5 pet.

Havkvernmel, 10 pet. Havkvern- mel, 5 pet. VioBin, 10 pet. silde- mel, 5 pet. sidemel og 10 pet.

VioBin. Tager man tilvæksten for hanner + tæver, bliver række- følgen: Kontrolhold, 5 pet. Hav- kvernmel, 10 pet. sidemel, 10 pet. Havkvernmel, 5 pet. VioBin, 10 pet. VioBin og 5 pet. sildemel.

Betragtes tilvæksttallene, lig- ger Havkvernmelet altså bedst af fiskemelsholdene, medens silde- mels- og VioBin-holdene må siges at være ens. Forskellene er dog så små, at konklusionen må blive den, at der tilsyneladende ikke har været forskel på hvalpenes tilvækst, uanset om de har fået 5 eller 10 pet. af det ene eller

Den lille forskel på tilvæksten (8 g for H + T) mellem de hold, der har fået henholdsvis 5 og 10 pet. fiskemel, er ikke signi- fikant. Ser man på tilvæksttal- lene for de enkelte hold i tabel 6, fremgår det for hannernes ved- kommende, at rækkefølgen bliver

det andet af de afprøvede fiske- melstyper. Dette bekræftes yder- ligere, når man betragter tallene for tilvækst ialt i procent af væg- ten den 4/7.

Den store forskel mellem de forskellige egenskabers karakter ved pelsbedømmelsen og skind- bedømmelsen skyldes dels, at pelsbedømmelsen blev foretaget ret tidligt, nemlig den 8. og 9.

november, dels at pelsbedømmel- sen foregik ved kunstig belysning.

Den kunstige belysning ved be- dømmelse af levende dyr giver, såfremt dommerne ikke er vant til det, på denne årstid en meget hårdere bedømmelse end bedøm- melse ved normalt dagslys.

Tabel 7. Forskellen på tilvæksten efter fodring med henholds- vis fuld, fersk fiskefoder, 5 % og 10 % fiskemel.

Gruppe:

Tilvækst:

Hanner ...

H + t ....

Kontrolhold ialt, g 1)

1332 486 909

pet. 2) 163

79 121

Gnsvholdi 2—4 og 8 5 % fiskemel ialt, g 1) pet. 2)

1146 136 474 79 810 108

Gms.holdi 3—5 og 9 10 V» fiskemel ialt, g i ) pet. 2)

1127 139 477 81 802 110 1) Tilvækst ialt er beregnet fra 4/7—højestevægt.

2) pet. = tilvækst ialt 1 procent af vægten den 4/7.

Tabel 8. Pels- og skindbedømmelse.

Antal Dækpelsens dyr og farve kvalitet skind! 3) nov. 1) dec. 2) nov. dec.

Underpelsens Helheds- farve fyldighed indtryk nov. diec. nov. dee. nov. dec.

Hanner:

Hold 1

„ 2

» 3

„ 4 ,, 5

„ 8

„ 9

25—25 24—23 22—21 25—24 24—23 25—24 25—24

4,9 4,1 4,1 4,0 3,8 4,2 4,2

6,8 6,4 6,6 6,9 6,8 6,7 6,7

5,5 4,5 4,3 4,1 4,0 4,5 4,5

7,8 7,3 7,3 7,7 7,8 7,7 7,3

4,7 3,7 3,8 3,4 3,3 4,0 3,8

6,8 6,4 6,4 6,8 6,6 6,6 6,4

5,5 4.4 4,0 4,1 4,0 4,3 4,2

7.7 7,0 7,1 7.6 7,6 7,5 7,2

5,2 4,2 4,0 3,9 3,8 4,3 4,1

7,6 7,0 7,1 7,7 7,5 7,5 7,3 Tæver:

Hold 1

„ 2

„ 3

» 4

„ 5

„ 8

„ 9

25—15 25—15 24—14 23—13 24—14 25—15 25—15

4,1 4,7 4,0 4,5 4,7 4,2 4,1

6,5 6,4 6,0 7,0 7,2 6,6 6,7

4,9 5,0 4,2 4,9 4,3 4,5 4,3

8,0 7,5 7,1 8,6 8,6 8,3 7,9

3,2 4,1 3,5 3,8 3,5 3,8 3,6

6,5 6,4 6,0 6,9 7,2 6,7 6,8

4,8 5,0 4,3 4,7 4,7 4.7 4,4

8,0 7,7 7,3 8,6 8,6 8,3 7,9

4,2 4,9 4,0 4,5 4,2 4,2 4.0

7,3 7,1 6,7 7,8 8,1 7,6 7,4

1) nov. = pelsbedømmelse. 2) dec. = skiradbedømmelse.

3) Første tal angiver antal dyr ved pelsbedømmelsen; medens andet tal angiver antal bedømte skind.

Bedømmelsesskalaen går fra 1 (dårligst) til 10 (bedst).

Tabel 9. Opgørelse over skindpriser m. m. Hvor intet andet er anført, gælder tallene gennem- snit af han- og tæveskind.

Hold 1

„ 2

„ 3

„ 4

» 5

» 8 ,, 9

Kontrol

Antal skind

2 5 H + 1 5 T 2 4 H + 1 6 T 2 1 H + 1 4 T 2 3 H + 1 3 T 2 4 H + 1 6 T 2 4 H + 1 5 T 2 4 H + 1 7 T

5 % fiskemel, gns.

10 % fiskemel, gns.

Vurderingspris (V) Salgspris (S)

V

103 99 92 104 100 99 97 103 97 96

s

115 106 105 111 103 104 105 115 107 104

Pet.

Kvalitet *) Saga +

kv. 1 65 60 66 66 85 64 68 65 64 73

Kv.2 + 3 20 23 14 17 10 21 10 20 20 11

Ky. 4 og dårligere

15 17 20 17 5 15 22 15 16 16

af skindene Oogl

H

48 17 10 48 17 21 29 48 29 19

de fors Størrelse *)

2 H

40 67 71 39 58 54 42 40 53 57

kellige 3 og mindre

H

12 16 19 13 25 25 29 12 18 24

T

100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

grupper 0-1

10 8 3 3 3 16 5 10 9 4

Farve *) 2

13 23 6 26 23 19 20 13 23 16

3

38 33 32 34 33 24 24 38 30 30

4-6

23 20 35 23 35 30 29 23 23 33

hvid uld*) 16 16 24 14 6 11 22 16 15 17

!) Forklaring på tallenes betydning:

Kvalitet:

0 — Saga 1 — I. kvalitet 2 = I I .

3 = I I I . „ 4 = IV. „

Størrelse:

0 — over 1 = „ 2 = „ 3 = >, 4 = „

77 71 65 59 53

c m c m c m c m c m

Farve:

0 = Black 1 = ExExdark 2 = Exdark 3 = Dark 4 = Medium

Hvid uld:

De fleste skind i denne gruppe hai fået betegnelsen hvid uld i let grad (5)