af nogle Kulturplanter.

af nogle Kulturplanter.

(Beta, Brassica, Sinapis, Trijolium og Medicago).

Af K. J. Frandsen.

De i nærværende Afhandling beskrevne Undersøgelser er foretaget i Tilslutning til Forædlingsarbejdet ved F æ Il e s f o r- e Il i Il g e n f o r D a n 111 a r k s B r u g s f o r e n i n g e r s og

Danske Landboforeningers Frøforsynings

Forædlingsvirl{sOluhed, 0toftegaard, Taastrup.

Indledning.

I Bestræbelserne for at arbejde rationelt med Forædlingen af vore Kulturplanter har et snævert Samarbejde nlellem Arve- lighedsforskning og praktisk Planteforædling været naturligt.

Fra Arvelighedsforskningen har Planteforædleren hentet det teoretiske Grundlag for Tilrettelægningen af sine Metoder; men ogsaa af og til nye Impulser for Frenlstød inden for Arbejdet.

Undersøgelser over polyploide Planteformer og de hertil knyttede Metoder til eksperirqentel Frenlstilling af Polyploider betegner en saadan Impuls, og man begyndte tidligt inden for Planteforædlingen at interessere sig for polyploide Planter sonl et Middel til at naa videre frem i Arbejdet.

I de første Beretninger vedrørende polyploide Plal1tefornler (her særligt Tetraploider) beskrives disse ofte sonl Former med udpræget gigas-Karakter, altsaa Former som overtræffer til- svarende Diploider i kraftig Vækst, :Bladstørrelse 111. m. Dette var vel ogsaa Hovedgrunden til, at luan fra Planteforædlingens Side var stærkt interesseret i de polyploide Planter. Fra for- skellig Side mente luan i de polyploide Planter at kunne finde helt nye Plantefornler, SOIn Ined et Slag vilde overtræffe de diploide i forskellige Karakterer bl. a. Tørstofproduktion. De sidste 3-4 Aars Undersøgelser vedrørende polyploide Plante- former viser dog, at Sagen ikke er saa lige til.

446

Materiale og Metoder.

Det i foreliggende Arbejde onltalte Materiale af polyploide Planter er fremstillet i Løbet af Aarene 1938-1940 og inde- holder Planter af Arterne: Fodersukkerroe (Beta uu/gul'is), Rybs (Brassica campestris), Sort Sennep (Brassica nigl'a), Gul Sennep (Sinapis alba), Rødkløver (Trifolium pratense) , AIsike (Trifo- lium hybridum) , Hvidkløver (Trifolillm l'epens) og Lucerne (A'fedicago sativa). Endvidere er kort Olntalt Frelnstillingen af tetraploid Spidskaal (Bl'assica olel'Clcea) , SallI frelnkom i et colchicinbehandlet :Materiale i 1943.

Oprindelsen til Materialet er dels Prøver af i Handf'len værende danske Stamnler (Fodersukkerroe Hvid og Gul 0tofte, Gul Sennep, Rødkløver Tidlig øtofte, AIsike øtofte, Hvidkløver øtofte og :Lucerne øtofte) og dels Prøver fra Botaniske Haver i Europa (Rybs og Sort Sennep).

Flertallet af de her Olntalte Tetraploider er frelnstillet ved Paadrypning af Colchicin i vandig Opløsning paa Kimplanter.

Frø af de paagældende Arter blev saaet i Kasser efter en l\larkør lned ca. 100 Planter i hver Kasse. 1-2 Dage efter Frem- spiringen, og efter at Planterne havde bredt Kimbladene ud, blev de ved Hjælp af en Pipette paaført en Draabe 0.5 pet. van- dig Opløsning af Colchicin. Denne Behandling blev gentaget 4-6 Dage.

S0111 omtalt i en tidligere Meddelelse (Frandsen 1939) frem- stilledes 4n Fodersukkerroe ved at behandle store Roer, paa hvilke alle Skud var fjernet, lned en 1. pCt. Colchicin-Lanolin- Pasta. Nyt Materiale af Fodersukkerroe (Gul 0tofte) er frenl- stillet ved Paaslnøring af store Roer Illed en 1 pCt. Colchicin- l\gar, sonl paaførtes i tykflydende, lunken Tilstand.

Behandlingen af Fodersukkerroe, Sennep, Rybs og Rød- kløver blev gennemført i Foraarct eller FOTsonl11leren, nledens Hvidkløver , Alsike og Lucerne blev behandlet i Eftersomnlerell og først undersøgt den paafølgende SOlnmer.

Undersøgelsen af det colchicinbehandlede Materiale foregik paa den Maade, at de unge Planter blev sorteret efter Udseende sløttet ved ~faalinger af Spalteaabningscellernes Størrelse. Ved Blomstringen foretoges Maalinger af Pollenkornenes Størrelse og Tælling af Kromosomtallet under Reduktionsdelingen.

Den ovenfor omtalte :Behandling af Kimplanter ved Paa- drypning llled Colchicinopløsning fører ofte til Dannelse af Kimærer (mixoploide) Illed 2n og 4n Cellevæv saaledes, at det i de fleste Tilfælde kun er visse Skud paa de enkelte Planter,

der har fordoblet KrOl110SOlUbesætning. Dette gælder særlig for Fodersukkerroe og Kløverarterne.

Hos Kløverarterne blev Hovederne paa de tetraploide Skud fra forskellige Planter krydset nled Haand i forskellige Kom- binationer, og hvert Hovede høstedes for sig. De saalcdes høstede Frøhold blev som Kontrol sorteret efter Frøstørrelse, og af de Hold, som il{ke i Frøstørrelse adskilte sig tydeligt fra de diploide Frø, blev der lagt en lille Prøve til Spiring, og KrOmOSOll1- tallet blev herefter bestemt i Rodspidserne.

Antallet af tetraploide Planter eller Planter nlCd tetraploide Skud i de behandlede Materialer er oftest ved den angivne l\letode mellelu 5 og 10 pCt. Der kan dog være Forskel fra Art til Art, og det kan i denne Forbindelse nævnes, at Artsbastarder ofte giver en højere Procent af polyploide Planter end rene Arter. SOln Eksempel kan anføres at Forfatteren i et Materiale af (Raps X Rybs) -F 1 (Brassica napus v. oleifera X B. cumpestris v. oleifera) ved Behandling af KiIuplanter lued 0.5 pCt. vandig Opløsning af CoIchicin fandt mellem 60 og 70 pCt. polyploide Planter, af hvilke Olnkring 40 pCt. var Allooktoploider (Alnphi- tetraploider), medens ca. 60 pCt. var Amphidiploider. Dette JVIateriale, sonl fremstilledes i 1939, vil blive beskrevet andet- steds.

Da de diploide Celler i luixoploidt Væv sandsynligvis vokser hurtigere end de tetraploide, vil dette nedsætte Mulighederne for at eventuelle Øer af tetraploidt Væv kan danne Basis for nye Skud. net~ at Artsbastarder ved Behandlingen giver en større Procent af Polyploider~ beror sikkert paa, at det allotetraploide Væver bedre stillet i Konkurrencen lued det allodiploide end det autotetraploide i Konkurrencen med det autodiploide.

Ved Sanunenligningen mellem. Tetraploider og Diploider er n1ere lagt V ægt paa at prøve de nye polyploide Fonnel' i Forsøg med gængse Sorter og Stanllner af de paagældende Arter som l\Iaaleprøver og kun i 111indre Grad lagt Vægt paa at fremstille strengt salnmenligneligt Materiale af 2n og 4n Former.

Til Fiksering af Rodspidser er i de fleste Tilfælde anvendt Navashins Fiksering og i enkelte Tilfælde Lewitsky. Ved Under- søgelse af Reduktionsdelingen er brugt Carmin-Eddikesyre eller Orcein -Eddikesyre.

Observationer.

I det følgende er Materialet ordnet saaledes, at Observatio- nerne vedrørende Morfologi, Tørstofproduktion og Fertilitet er samlet fol' hver Art.

448

Af cytologiske Data er kun nævnt Undersøgelse af Rod- spidsmitoser og Reduktionsdeling til Bestemmelse af Kronlos0111~

tallet. En Analyse af Kromosonlbindingen under Reduktions- delingen er foretaget hos nogle Arter, og Resultatet heraf vil blive meddelt andetsteds,.

Fodersukkerroe, (Beta vlzlgaris): Som omtalt i den fore- løbige ,Meddelelse stammer Materialet af 4n Hvid Foder- sukkerroe fra 2 Planter, som blev krydset llled hinanden. Paa Grund af den sene BIollIstring af de tetraploide Skud paa de colchicinbehandlede Planter, høstedes kun nogle faa Frø som, da de ikke var helt l11odne, blev anbragt paa en Agarflade med Næringssubstrat. Herfra plantedes de unge Planter i PoUel'. De 7 Planter, sonl spirede freIn i Efteraaret 1938, blomstrede først i SomnIeren 1940. Det viste sig, at de 6 var tetraploide, medens den ene var triploid. Frøet, som høstedes paa disse 7 Planter, blev udsaaet paa Marken i 1941 til Observation nled 2--6 Par- celler paa 10 m² pr. Prøve. Da Frøet spirede llleget uensartet, blev de foretagne Vægtbestemlnelser paa Grund af ujævn Bestand meget usikre. Alle de i Forsøget høstede Roer (ca. 1500) blev kulet ned for at benyttes til Frøavl i 1942. Paa Grund af den strenge Vinter overlevede kun ca. 450 Roer, som indplantedes i Drivhus og høstedes enkeltvis. 75 Afkon1Shold med stort Frø- udbytte udvalgtes til U dsaanil1g i Forsøg I, Inedens Resten blev slaaet sammen familievis og udsaaet i Forsøg II.

Parcelstørrelsen i Markforsøgene med Ropr er 10 m² og Parcellerne bestaar af to Rækker og indeholder 65-70 Roer.

I Forsøg I er Prøverne gentaget 4 Gange, hvilket svarer til ialt 260-280 Roer pr. Prøve. I Forsøg II 'udsaaes 7 Fællesparceller , hvilket svarer til ialt 460-490 Roer pr. Prøve.

Til BestemIneIse af Tørstofprocenten er der af hver Familie i Forsøg I udtaget en Prøve paa 11 Roer i hver Parcel (iaIt 44) og i Forsøg II 6 Roer i hver Parcel (ialt 42). Til kemisk Analyse blev i hver Familie og Maaleprøven i Forsøg II udtaget en Prøve paa 12 Roer. Analysen er udført paa F. D. B.s Central- laboratorium, København.

Som Maaleprøve i Forsøgene ,med 4n Hvid Fodersukkerroe er anvendt et Parti af Fodersukkerroe Gul 0tofte. Den hvide og gule Fodersukkerroe ligner hinanden meget, idet de er af samme Oprindelse og giver meget nær det samme Udbytte.

r

Sammenligning nlellem 2n og 4n, idet der findes flere Hold med 2n og 4n Af}{om af samnlC Plante.

Som ovenfor nævnt viste en Undersøgelse af de 7 oprinde- lige Planter, at de 6 var tetraploide og 1 triploid. Mitoser i Rod- spidserne viste henholdsvis 36 og 27 KrOlnosomer mod 18 hos Diploiderne. I Fig. la, b og c ses Rodspidsmitoser af 2n, 3n og 4n Fodersukkerroe.

M o r f o log i: De morfologiske Forskelle nlCllmn 2n og 4n Fodersukkerroe viser sig paa et meget tidligt Tidspunkt, idet allerede Kinlplanterne hos Tetraploiderne frembyder tydelige Afvigelser fra de diploide. Kimbladene er saaledes i Reglen større hos Tetraploiderne ·og mørkere grønne.

De udvoksede Blade hos 4n adskiller sig fra 2n derved at Bladpladen er bredere i Forhold til Længden ligesOlU Bladene i det hele er større (Fig. 2). Bladstilkene er, som det ses paa Figuren, meget kortere og bredere hos 4n, og Toppen -SOlTI Hel- hed er karakteristisk udbredt i Væksten og meget lavere end hos tilsvarende 2n Former.

Foruden at have en større Bladplade har Tetraploiderne i Reglen· væsentlig tykkere Blade, hvilket allerede giver sig til Kende hos Kimbladene. Paa Fig. 12 ses Tværsnit af 2n og 4n Kimblade af Fodersukkerroe. Tetraploidernes tykkere Blade hetinges af de langt større Celler, hvilket ogsaa tydeligt frenl- gaar af Figuren.

Størst Interesse knytter sig dog hos den tetraploide Foder- sukkerroe til Rodens Beskaffenhed. :rvIed Hensyn til Rodens Stør- relse adskiller Tetraploiderne sig ikke væsentligt fra Diploiderne.

Rodens Stilling i Jorden (Hovedhøjden) er Olutrent den samIne hos begge Parter, idet Karaktererne her ligger paa om- trent 3 i Gennemsnit. Der er dog en Del Familier af 4n, som har faaet en højere Karakter (3.5-4.0), hvilket vil sige, at de sIdder noget højere i Jorden og altsaa er lettere at trække op.

Med Hensyn til Rodens Længde er der ingen Forskel, lige- som ogsaa de forskellige Typer: Kugle, kort Kegle, halvlang Kegle og lang Kegle fordeler sig paa samme Maade hos baade 2n og 4n.

De tetraploide Fanlilier har gennemgaaende opnaaet en højere Karakter for Fyldighed. Samluenholdes dette med Optæl- lingerne af grenede Roer, der i mange Tilfælde viser, at 4n har væsentlig færre grenede Roer end 2n, er det tydeligt, af flere af de tetraploide Familier er glattere og fyldigere end den diploide

Fig. 1. Rodspidsmitoser hos a 2n, b 3u, c 4n Fodersukkerroe, d 2n, c 4n Sort Sennep, f2n, g 4n KaaI, h 2n. j 4n Rybs og k 2n, l4n Gul Sennep. X ca. 3800.

Fig. 1. Root-tip mitosis of a 2n, b 3D, c 4n Beta vu Iga ris, d 2n, c 4n Brassica nigra, f 2n, g 4n Brassica oleracea. h 2n, j 4n Brassica campestris and k 2n. J 4n Sinapis all/a, X c.3800.

Fig. 2. Blade af 2n (øverst) og 4n Fodersukkerroe.

Fig. 2. Leaves of 2n (upper row) and 4n fodder sugar Leet.

:Maaleprøve, hvilket ogsaa bevirker at 4n Roerne som Helhed er lettere at trække op.

T ø r s t of p r o d u k t i o ^11: Bestemmelsen af Tørstofpro- duktionens Størrelse hos 4n Fodersukkerroe er kun foretaget ved norma] Optagningstid for Roerne.

I Tabel 1 findes Sammendrag af Forsøgsresultaterne for 1943 med 4n Hvid Fodersukkerroe sammenlignet med den diploide Stamme Gul øtofte. I Tabellen er opstillet Tallene for Rodvægt, Tørstofprocent i Roden, samlet Tørstofudbytte af Roden og Topvægt. Forsøget var delt i 8 Serier med hver 10 Familier og en diploid Maaleprøve, der gik igen i alle Serier.

For hver Serie er i Tabellen opført Værdien for den diploide Maaleprøve og for den laveste og højeste 4n Familie samt for

31

452

Fig. 3. Parceller med 2n og 411 Fodersukkerroe visende Forskellen i Top- størrelse. Parcellen (2 Rækker) i Midten er den diploide Maaleprøve, til højre

og venstre tetraploide Familier.

Fig. 3. P)ols with 2n and 4n fodder sugar beet showing the difference in top size.

The centre plot (2 rows) is the diploid standard, len and right letraploid families.

Middel af 4n Familierne i Serien. Ud for hver Serie er vist For- delingen af samtlige FmniIier udregnet i Forholdstal CMaale- prøven = 100).

Tørstofprocenten hos 4n er i Gennemsnit ca. 0.4 lavere end hos211 Maaleprøvel1,· det er .'·maledes ikke nogen stor For- skel. Man lægger .Mærke til, at enkelte tetraploide FaluiIier har en højere Tørstofprocent end den diploide Maaleprøve.

Rodvægten er i det undersøgte Materiale genneingaaende noget lavere hos 4n end h?s 2n, men ogsaa med Hensyn til Masseudbytte er der enkelte tetraploide Familier, der kan hævde sig overfor Maaleprøven. Som Følge af den noget lavere Rod- vægt og Tørstofprocent bliver det samlede Resultat i Tørstof- udbytte pr. Arealenhed gennemsnitlig noget ringere end hos den diploide Maaleprøve. Kun 2 Familier ligger over Maaleprøven og det kun 1 og 2 pCt., en Forskel, der selvsagt er usikker.

I et Stamlneforsøg, hvor den diploide Maaleprøve smntidig blev prøvet, viste det sig, at det paagældende Parti laa noget lavere i Udbytte end nonnalt for Stan1lnen, ligesom dette ogsaa var det almindelige Indtryk i Resten af Forsøgene, hvor det sanlIne Parti var Maaleprøve. Dette forringer yderligere de tefra- ploide Familiers Stilling taget SOlll Helhed. Det maa dog i denne Forbindelse ikke gie III III es, at Grundlaget for hele det tetraploidc

Fig. 4. Parcel med 2n (til yenstre) og 4n Fodersukkerroe fra Marld'orsøg 1 H43.

Fig. 4. Plot with 2n (lefl) and 4n fodder sugar beet from Held Irial 1943.

:Materiale kun bestaar af to Roer, og at nwn som Følge heraf maa regne 111ed en vis Indavlsdepression.

SOll1 ovenfor nævnt, er Bladelll' hos 4n Fodersukkerroe bredere end hos 2n, men med cn meget kortere og tykkere Stilk.

Toppen har et karakteristisk udbredt Udseende og er meget lavere end ToppeIl hos Diploiderne (Fig. 3). I Begyndelsen af Septenlber :Vlaaned fik Familierne en Karakter for Topstørrelse, som giver et Indtryk af Forskellen mellem 2n og 4n, idet den diploide ~Iaal('prøve fik 5.;)-6.0 Illedens de tetraploide Familier laa paa 3.0-4.0. Forskellen viser sig tydeligst i Topvægten, for hvilken Tallene er anført i Sammendrag i Tabel 1. Det ses at Topvægten hos alle 4n FaIl1ilier ligger væsentligt under Maale- prøven. Dette skyldes at Tetraploiderne har et færre Antal Blade,

454 ~1i~)W;7~~

T a p e l 1. U d b Y tt e f o r s ø g m e d 2 n o g 4 n F o d e r s u k k e r r o e, 1943.

Trial with 2n and 4n fodder sugar beet, 1943.

==~=::::;;:==========;:;:============-c=.=_' n=::====-- - 20

I

Mp. 4n Families

Forholdstal (2n Mp = 100) Relation values (2n standard = 100)

Fordeling af 40 Familier Serie

Series 2n stan-

dard

----1---'-1- -.

~~~~~~ MJ~~!1 ~?J~!~~ 9-2-rga-f94 19sT96T97f98l- 99

0~110111

==== I I I I I '----1: 1---

1 '16.39

11~.37

I

; ~~:: ~~::; !~.:: i~::~

3 2 2

2 2

' 3 2; I

~

4 17.03 15.76 16.39 16.89 I 1 I

5 16.63 15.98 16.26 16.73 2 3 2 1 1

l

6 17.90 16.46 17.23 17.91 1 1 5 1 1 1 I

7 17.60 16.54 17.26 17.71 1 1 1 2 2 2

8 118.22 16.75 17.43 18.09 1 2 1 2 l 1 2

---,~--

_n_____ ,

1-3f3l-

1

1

1

---,---_'---II ~~~:~~ 150 1

160 16517~~1~~~1901951~:1~51

Rodvægt hkg pr. ha:

Root weight hkg per ha:

l 406 331

2 471 377

3 431 339

4 517 454

5 427 336

6 577 385

7 470 354 8 522 389

352 427 390 480 399 494 421 459

425

463 434 541 440 566 450 506

Tørstofudbytte hkg pr. ha: ~--I---'

Dry matter produetion hkg per ha:

1

I

2 I 79.4 63.0 71.6 74.5 3 72.5 , 57.2 64.1 71.0 4 88.0 i 73.8 78.6 85.3

l

5 71.0 i 55.6 64.8 71.6~

6 103.3

I

7 82.7 'I 62.6 72.6 79.2 8 J ^95.1 II 66.9 80.0 85~

C

I I '111~ 2; ~ ~11

: I 1 1 3 3 1 1

! 5 3 1 1

1 1 l

~ t,! :i

I I ! I 1 1, l 21 ⁴₁ l i I

---I n'T'·· --1-2'i 2-r5 ^{-19!22f1 ng ft2i5T-}

...

I

I

I

---~" .. ,

I

i ^I

I

!

i I

I i

I I ^I

I

I 1

I i I

I

I

1 ^I

I

i 1 I ^{I I} I

-- _I

I l 2 I I

1

I

1 1 1 2 1 _I

I

1

,I

2¹ _I 1 i

~I

4

1

I '

I

~ ^I ~ I: '

6

211

2 213 1 2 1 3 3 4 l

I

I

I

I

I

I 241l6T ⁷ l-

l

Tabel l. (fortsat).

- - - - - - - - - _ . _ -

!-~n

16···

=

Relation values (20 standard

=

I Fordeling af 4n Familier

~:~ ~d ^II :!~~: ~11~~ft:!~ffi~~:~T 5~ 1~l)ffol~o;t~~1oo 19;-IWoll~51

Topvægt hkg pr. ha: Top weighl hkg per ha: !I

l ^I

TIT'

i _~iil.

_~~i m' m ^I

^{;2 1} ! ~ ~ ^1)1:,

^I

i

m

ⁱ

1

~ ~ ~ ^I ~ ~ ^{II I}

^I

7

m ⁱ m . m ^!

^I

~ ⁱ

^lill!

,_ 8 _ _ 20~_1~_6_1 _1~6

"",1_

.~.--2

r-4 -I

18 1411511'-312 -'1 I I

========================~======~~~=

=========

hvilket LeuQn ogsaa fandt i sit Materiale af Foder- og Sukker- bede (Levan 1943).

Forsøg II med de oprindelige seks Fanlilier af 4n Hvid øtofte gav samme Resultat, som ovenfor omtalte Forsøg I.

Resultatet af den kemiske Analyse findes i Tabel 2. Den Forskel der først falder i øjnene gælder Proteinindholdet, idet Tetraploiderne indeholder mere Kvælstof end Diploiderne. End- videre har disse et højere Indhold af Træstof og Aske, men et lavere Indhold af N -fri Ekstraktstoffer.

Levan offentliggjorde i 1943 en Beretning 0111 Undersøgelser over Udviklingen af 2n og 411 Sukkerroe og Runkelroe (Levan 1943). Resultaterne herfra stemmer udmærket overens nled vore Iagttagelser.

Peta og Boyes (Peta og Boyes 1940) fandt i deres Materiale af 2n og 3n Sukkerroe, at Triploiderne' var Diploiderne over- legne baade l11ed Hensyn til Rodvægt og Sukkerproduktion.

Interessant er det, at Sukkerprocenten efter Peto og Boyes' Opgivelser ikke aftager i samme Grad med Rodvægten hos 3n som hos 2n. Dog staar det tilbage, at faa disse Resultater under- bygget i større Forsøg.

I nogle Familier af 4n Hvid Øtofte, som prøvedes i Forsøg 1943, fandtes et ringe Antal Triploider, der var fremkommet ved Bestøvning af Pollen fra 2n Gul Fodersukkerroe, som havde blomstret i Nærheden af det Drivhus, i hvilket de tetraploide

456

Tabel 2. Kemisk Analyse af 2n og 4n Fodersukkerroe.

Familie Family

Chemical analysis of 2n and 4n fodder sllgar beet.

- -

411 1/41 . • • , . . . 1.4 0.1 1.1 O.!! 14.6

» ~/41... 1.6 0.1 0.9 1.0 13.4

» 3/41 . . . 1.5 0.1 1.0 0.9 12.0

" 4/41 ... [i 1.6 0.1 1.0 1.1 14.0

~)n_~'_;_: is_~_~n_~_~_~d_; ^{:_ •. •} ·:J-I_-L-i __ Hcc~_l_--_~L ⁱ _c J:1JE_

Roer var indplantet til Frøavl. Disse Triploider, der var røde eller gule, var gennemgaaende en Del kraftigere end Telra- plaiderne.

F e r t i l i t e t: I Tabel 3 er sanullenstillet Frøudbyttetal for 150 Enkeltroer af 2n Hvid, Gul og Rød Fodersukkerroe øtofte avlet i Drivhus Aar 1937, 1938 og 1939 til Sammenligning llled Udbyttet fra 150 Roer af 411 Hvid Fodersukkerroe avlet i Hus 1942.

Da der ikke er foretaget direkte Frøavlsforsøg 111ed 2n og 4n Fodersukkerroe, kan 111un kun faa et tilnærInet Udtryk for Forholdet lnellem Frøsætningen hos 2n og 4n. Paa den anden Side tyder Tallene for Frølldhyttet af de tre 2n Stammer ikke

Tabel 3.

Frøudbytte hos Enkeltplanter af 2n og 4n Fodersukkerroe.

Seed produelion of single planIs of fodder sllgar heet.

Stamme og Aar Strain and yeal'

il ---==---11

i Antal Planter med g Frø I

~ o.

IL _._

I i ^{~ ~}

II O ⁱ 60 1100:160120012601300136014001460150015501, I i

æ :å

paa, at der sker store Udsving fra det fundne Gennelllsnitstal saaledes, at dette er et forholdsvis rigtigt Udtryk for hvad 2n Enl<eltplanter kan yde under de nævnte Forhold.

Det gennemsnitlige EnkeltplanleudbyUc for de 3 20 Stanl- mer er 176 GraIn og for 4n 133 Gram. Halvdelen af de tetra- ploide Planter giver under 100 Gram Frø pr. Plante, medens denne Grænse for de diplaide Planters Vedkolllmende ligger paa Olllkring 150 Gram. Enkelte 4n Planter giver dog et 11leget stort Frøudbytte, saaledes giver 3 Planter fra 400 og op til 550 . Gram Frø pr. Plante.

Der er saaledes stor Variation med Hensyn til Fertilitet, og det skulde paa Grundlag heraf være muligt at udvælge Typer af tetraploid Fodersukkerroe med forholdsvis stor Fertilitet.

Frøvægten hos 4n er en Del større end hos 2n, hvilket betyder, at Tetraploiderne har færre Frø pr. Plante (se Fig. 18

og Tabel 9).

Gul Sennep (Sinapis alba): I det l\tlateriale af Gul Sennep, som i 19'39 behandledes med Colchicin, fandtes nogle afvi- gende Planter, som ved en Undersøgelse af Reduktionsdelin- gen viste sig at have det haploide Kromosomtal 24, medens de normale Planter havde 12. Ved Undersøgelse af Rodspidslnitoser i Afkolllsplanter af saadanne afvigende Individer fandtes 48 Kromosonler i Cellerne. Fig. 1 k og I viser Rodspidsll1itoser hos 2n og 4n Gul Sennep.

Størstedelen af de paa 0toftegaard frelnstillede tetraploide Planter af Gul Sennep gik tabt i Vinteren 1939-40, hvor de var saaet i Drivhus til Frøavl ved kunstig Belysning. Ved Den kgl. Veterinær- & Landbohøjskoles Arvelighedslaboratoriunl (Professor C. A. Jørgensen) var samtidig fremstillet Tetraploider af san1me oprindelige Prøve af Gul Sennep, og herfra fik vi en Prøve til Opformering og videre Undersøgelse. Heraf er udtaget Enkeltplanter til F alnilieavl , og disse er i Forsøgene i Marken sammenlignet med en i Handelen værende Prøve af Gul Sennep.

Parcelstørrelsen i NIaI'kforsøgene llled Gul Sennep var 7 m² og Antal Gentagelser 7.

M o r f o log i: KiInplanterne af 4n Gul Sennep adskiller sig noget fra de diploide, idet de ,er større og mør kere grønne.

Under Fremvæksten udviskes imidlertid Forskellen mellenl Diploider og Tetraploider saaledes, at de udyoksede Planter af de to Former er ret vanskelige at skelne fra hinanden.

Bladene hos 4n er som Regel noget større end hos 2n, men

Tabel 4.

Længdem aal p aa Spalteaabningsce Iler hos 2n og 4n Sort Senne p, Kaal, Ry bs og G ul Sen n ep.

Stomata measures of 2n and 4n Brassica nlgm, B. oleracea, B. campestris and Sinapis alba.

;-=='~-=-=-=~=-~~-~-T-~~~~================================================================~r===T,======

Længdemaal i P- II

Art Species

Linear measure in fL li Middel

1s~;-!-2-0-.-4

0

0-.s-:j-4-2-.-sI1 n. Mean

Tabel 5. Længdemaal af Pollen hos 2n og 4n Sort Sennep, Rybs og Gul Sennep.

Pollen measures uf 2n and 4n Brussica nigra, B. cainpestris and Sinapis alba.

I

I

Linear measure in ft Species

_ .. _o_~~ ^{___ ._H_ 27.2 I 28.9 I 30.6 I} 32.3 1 34.0 I 35.7 1 37.4 39.1 l 40.8 I 42.5 1 44.2 I Art

Sort Sennep 2n.

·Ii

Brassica nigm 4n ... : ^{o . '} 2 27 30 26 6

~Ry~b-s ~~--'-2n ,..: 7~-64f29-

B. campesiris 411.. I

- - - ; - - - ; - - - -

Gul Sennep 2n. .

I L

Sinapis alba 4n ..

~~---'---"--~-"-~ -- - - -- ----

2 ^{- 1} 6 17

<) I _ _ c----_

1 7 T I 2 1

28 I 25 I 12 I ⁴

21_3_~_

:1 1: n

45.9 I 47.61 49.3 I 51.0

il

28

I :

p~~ ^I

l! 100 Il 1 : 100

!

2~r:-01 :~~

Middel Mean

34.7 40.6 29.3 39,4 35.8 45.8

A B

D

F

Fig. 5. Blade af A 2n, B 4n Sort Sennep, C 2n, D 4n Ryhs og E 2n, F 4n Gul Sennep.

Fig. 5. Leaves af A 2n, B 40 Brassica nigra, C 20, D 40 Brassica campestris and E 2n, F 4n Sinapis alba.

Forskellen er ikke stor (Fig. 5), ligesom Tetraploidernes Blade er lidt mørkere i Farven. Ved Blomstringen. eT Diploiderne lidt højere end Tetraploiderne.

En Undersøgelse af Bladenes Overhud viser, at saavel Over~

hudscellerne som Spalteaabningscellerne er væsentlig større hos 4n end hos 2n. Fig 8 D yiser Overhud af 2n og 4n Gul Sennep

460

Tabel 6.

Grønvægt og Tørstofprocent hos 2n og 4n Gul Sennep.

Green weight and dry matter percent. of 2n and 4n Sinapis alba.

~ =.======~====~~======~========~T=============

Grønvægt, kg I

Green weigh_t..:.-.~

I

20 I 4 n" I

~ __ ._ ---.J _ _ '---_L

Plot Parcel

; ... ^-~. ·Ir ^~::~5.90 -1-

3 :::::::::::::: il 5.20

~::~

4 ... ~_i'

__

_

Gennemsnit ... ⁱ 5.95 6.20

Prøve Sample

1 :2 3

Tørstof, pet.

Dry matter, percent.

I -

... _ _ __ ~~ .J ... __ ~~_. ~_

14.93 13.79 14.74 13.67 14.56 13.6S

14.7' 13.71

Average II

====~========================~====~======

llled Spalteaabningsceller, og i Tahel 4 ·er opstillet Tallene for Maalinger af Spalteaabningsceller, der tydeligt viser Forskellen.

BI01TIsterorganerne hos 4n Gul Sennep er større end hos 2n, dette gælder baade Knopper, Kronblade (se Fig. 7) og Støvdragere.

Paa Fig. H E og F er afbildet Støvkorn af 2n og 4n Gul Sennep og i Tabel 5 ses Resultatet af Maalinger af Støvkorn hos disse to Former i Overensstenlluelse med den almindelige Regel 0111 større Celler hos Tetraploiderne.

T ø r s t o f p r o d u k t i o n: I et Forsøg med 2n og 4n Gul Sennep i 1942 blev paa et tidligt Tidspunkt i Vækstperioden (Planterne var i begyndende BIOlllstring) afhugget nogle Par- celler til Grønvægt- og Tørstofbestemmelse. Resultatet er op- stillet, i Tabel 6.

Det fremgaar af Tallene, at der ikke er Forskel paa Grøn- vægten, hvorhnod Tørstofprocenten er højest hos 2n.

Inden Tærskningen blev den modne Afgrøde fra hver Parcel vejet saaledes, at lilan har et Tal for den samlede Tørstofproduk- lion. Ifølge disse Tal er V ægten af Halm og Frø tilsmnmen noget større hos 2n end hos 4n, I Forsøget fra 1942 er Vægten af Halnl og Frø hos 2n 84.9 hkg pr. ha, medens det tilsvarende Tal for 4n ^Cl' 79.9 hkg pr. ha. I et tilsvarende Forsøg samlue Aar llled senere Saatid er Tallene: 2n, 65.2 hkg og 4n 60.5 hkg pr. ha. Forsøget i 1943 viser densmume Tendens (Tabel 7).

Gennelusnit af 44 tetraploide Familier i 7 Serier ligger pau 54.5 hkg pr. ha (samlet Vægt) og den tetraploide Maaleprøve i samme Serier paa 54.7 hkg. I en Serie af samme Forsøg med 8 diploide Familier var Gennelnsnittet 64.3 hkg pr. ha medens

Tabel 7. Tørstofproduktion

og Frøprocent hos 2n og 4n Gul Sennep, 1943.

Dry matter production and seed percent.of 2n and 4n Sinapis alba, 1943.

Form Form

4 Mp ... i ⁱ

40 standard . ^!

44 40 Familier.. . . . .. I

44 40 families ^I

Samlet Vægt Frø

+

hkg pr. ha Total weight seecl + straw hkg per ha

54.7

54 .. ~

~~-~~.-.-.. -.-.. -.-. ;1-- _fil.o

4 o staodar.d. I,

8 211 FamilIer ... i 64.3

8 20 families I;

t

Frø pCt.

Seed percent.

24.1

24.5

I

15.4 29.0

l

II li ________ _

den tetraploide Maaleprøve (den samIne som ovenfor) gav 61.0 hkg smnlet Vægt pr. ha.

Da den diploide FornI, som det senere skal vises, giver næsten dobbelt saa lneget Frø SOln den tetraploide betyder det, at den tetraploide Form har produceret nIere Stængler og Blade i Løbet af Vækstperioden end den diploide. Tilvæksten er da for den tetraploide Forms Vedkommende sket paa et senere Tidspunkt af Vækstperioden, hvilket vil sige, at den tetraploide Forms Vækst strækker sig over en længere Periode end den diploide.

SaIume Indtryk iaar Ilian ved Betragtning af BIOlllstringen hos de to Former. Denne begynder omtrent samtidig hos 2n og 4n, men medens den diploide Fornl bringer Blomstringen til Afslutning inden for en vis begrænset Periode, blomstrer den tetraploide Form gennenI en længere Periode.

Fe r t i l i t e t: I SOlnmeren 1942 blev saaet et Forsøg, i hvilket den tetraploide Form saIumenlignedes med en Handels- prøve af den normale diploide. Samtidig udsaaedes til Obser- vation 216 Familier (Afkom af Enkeltplanter) af tetraploid og 15 Fmuilier af diploid Gul Sennep. iBlandt disse 2n. og4n Familier blev paa Grundlag af Frøudbyttet udvalgt 44 tetraploide og 8 diploide Familier til. videre Afprøvning i 1943.

Forsøget i 1942, som var delt i to Afdelinger med forskellig Saatid (6. Maj og 21. Maj) . viste klart, at den diploide Fonn

Serie Series

462

er den tetraploide langt overlegen i Fertilitet. Saaledes gav den diploide i det først saaede Forsøg 20.4 hkg Frø pr. ha medens den tetraploide gav 10.8. Frøprocenten (Frø i Procent af samlede Afgrøde) var hos 2n 24.0 og hos 4n 13.5. Frøet udgør altsaa en langt større Del af den samlede Afgrøde hos 2n Formen.

I den sent saaede Afdeling af Forsøget gav 2n 14.0 hkg pr. ha og 4n 5.4 hkg med en Frøprocent paa henholdsvis 21.5 og 9.0. Den senere Saaning har saaledes yderligere forringet den telraploide Forms Stilling.

I et Observationsforsøg med 2n og 4n Fanlilier i 1942 viste det sig, at de tetraploide Familier varierede en Del med Hensyn til Frøudbytte, men deres VariationsOluraade laa langt under de diploide Familiers, som gav omtrent det dobbelte Udbytte.

Tabel 8. Frøudbytte hos 2n og 40 Gul Sennep, 1943.

Seed produetion Df 2n and 4n Sinapis alba, 1943.

kg Frø pr. ha kg seed per ha

==================

I

I Forholdstal for FrøudbyUe. Fordeling af 20 og 40 Familier (40 Mp = 100)

I Relation vaIues for seed produ('tion. Distribution of 2n and 4n families (4n standard = 100)

----~----

1--- -

4n Mp. Ilaveste!Middel]højeste ₈₀ 90 100 110 120 ... 180190200210 220 4nstandardllowest Mea~ __ highest

4n Familier (411 families):

li

I

I

1 ... 1184 1192 1261

1340 II ^{i .t 2 !}

2, .... 1484 1294 1422 1513 1 :~ 2 I I

3 . . . 1493 1408 1542 1601 1 ^[)

I I ⁱ I

4 ... 1458 139H 1471 1534

I

I

I

5 ... 1171 1080 1119 1162

I

I

,

I

6., ... 1188 1176 1219 1290 I 2 4

7 ^{11-. . . .} 1244 llH6 1311 1399

l

2n Familier (2n families):

-1--- --T-

i 21

1974 1, I

I

8 ... 11 B39 _I 1725 I 1861 I ^{• 4 • • • • • ~ • i} 2

I I

Forsøget i 1943 gav stort set samme Resultat (Tabel 8).

De 44 tetraploide Familiers Udbytte varierer fra omkring 10 pCt.

under til 10 pCt. over den tetraploide Maaleprøve, der ligger paa 12-14 hkg pr. ha. De diploide Familier ligger igen ca.

100 pCt. højere end den tetraploide IMaaleprøve. Det maa dog bemærkes, at den tetraploide Maaleprøve i denne Serie giver et væsentligt lavere Udbytte end i de andre Serier, idet den her er nede paa lidt over 9 hkg pr. ha mod 12-14 hkg i de andre.

I et Observationsforsøg med diploide Familier samme Aar kunde man iagttage det samme Forhold. Den tetraploide Maale-

prøve gav her kun ca. 6.6 hkg pr. ha, Inedens mange diploide Familier gav fra 20 til 22 hkg eller mere, altsaa Udbytter paa Forholdstal 300 til 400 hvor Maaleprøven var sat til 100.

Der er ingen Tvivl om, at den tetraploide Maaleprøve her gav et Udbytte, der ligger væsentligt under, hvad den ellers er i Stand til at yde. Det viser U dbyUetallene fra det store Forsøg, hvor Maaleprøven i Serien med diploide Familier gav 300 til 500 kg mindre pr. ha end i Serierne med tetraploide Familier.

Forklaringen herpaa skal sikkert ikke søges i Forskelle i Jord- bunden, men er formodentlig den, at den tetraploide Form, idet den har været saaet ved Siden af diploide Familier, ved.

Bestøvningen er blevet overpndret med Pollen fra 2n Planterne saaledes, at eget Pollen har haft ringere Muligheder for Spiring paa Støvfanget.

For at undersøge de Forhold, der betinger den nedsatte Fertilitet hos den tetraploide Form af Gul Sennep, blev Antallet af Frø pr. Skulpe talt hos 181 Planter af 4n og 182 Planter af 2n. Paa hver Plante taltes i de fleste Tilfælde 20 Skulper; hos 4n undersøgtes saaledes 3619 Skulper og hos 2n 3638. Som Gennemsnit fandtes hos 2n 5.3 Frø pr. Skulpe, medens der hos 4n fandtes gennemsnitlig 1 Frø mindre, nemlig 4.3. Det højeste Antal Frø pr. Skulpe i Materialet var 9. Hos 2n havde 0.3 pCt.

af Skulperne 9 Frø, hos 4n kun ^0.06 pCt.. 5.7 pCt. af Skulperne hos 2n indeholdt 8 Frø, hvilket kun fandtes hos 0.5 pCt. af de tetraploide Skulper.

En anden Faktor, der har Indflydelse paa den samlede Frøvægt er Frøstørrelsen. I Tabel 9 er opstillet lOOO-Korns- vægten for nogle diploide og tetraploide Planter, og det ses her, at hos 2n Gul Sennep er Vægten af 100'0 Frø 8.2 Gram, men

hos 4n 10.1 Gram.

Paa Grundlag af de ovennævnte Optællinger af Frøantallet i Skulperne kan det siges, at den store Forskel i Udbytte hos 2n og 4n Gul Sennep ikke betinges af et væsentligt lavere Antal Frø pr. Skulpe, men i Hovedsagen maa skyldes et meget ringere Antal Skulper pr. Plante hos 4n. Dette viser den ovenfor nævnte

Frøprocent. -

Sort Sennep (Brassica nigra): Ved Undersøgelse af Re- duktionsdelingen hos afvigende Planter i etcolchicinhehandlet Materiale af Sort Sennep fandtes det haploide Kromosomtal 16 i Modsætning til Tallet 8 hos normale diploide Planter. I Rod-

464

Tabel 9. Frøstørrelse hos 2n og 4n Foder- sukkerroe, Gul Sennep, Sort Sennep og Rybs.

Seed size of 2n and 4n Reta vulgaris, Sinapis alba, Brassica nigra and B. campestris.

Art Species Fodersukkeroe Beta vulgaris Gul Sennep Sinapis alba Sort Sennep Brassica nigra

2n . . . . 4n

2n ... . 4n

2n ... . 4n

Rybs 2n

Brassica campeslris -ln

Vægt i g af 1000 Frø 'Yeight in g of 1000 seeds

16.6 20.6 8.2 10.1 1.8 :l.l 2.0 3.3

spidser af Afkon1splanter fra saadanne afvigende Planter taltes 32 Kron10somer mod 16 hos 2n. Fig. 1 d og e viser Rodspids-

Fig. 6, Planter af 2n (til venstre) og 4n Sort Sennep.

Fig. 6. Plapts of 2n (left) and 4n Brassica nigra.

mitoser hos 2n og 4n Sort Sennep.

M o r f o log i: Den tetraploide FOrIn af Sort Sennep adskiller sig fra den diploide derved, at den har større og mørkere grønne Blade. Allerede de første Rosetblade hos 4n er tydeligt mørkere i Far- ven end hos 2n. Forskel- len i Bladstørrelse er sær- lig tydelig hos de udvok- sede Planter. Paa Fig. 5 A og B ses Blade af 2n og 4n Sort Sennep. Det store Blad er taget fra Stæng- lens nedre Del og det lille fra den øvre Del.

Stænglerne hos 4n er tykkere, og de tetraploide Planter har i det hele taget et mere robust U d- seende end de diploide,

Blomsterorganerne el' og- saa her væsentligt større hos 4n (Fig. 7), og de modne Frugter længere og bredere (Fig. 10).

De tetraploide Plan- ter er som Helhed noget højere end de diploide.

Fig. 6 giver et godt Ind- tryk af Størrelsesforhol- dene mellem 2n og 4n Sort Sennep. Man lægger paa Billedet Mærke til, at de diploide Planter er længere fremme i Udvik- ling end de tetraploide, der først lige er begyndt al blomstre. De tetraploide Planter vil strække sig yderligere saaledes, at Størrelsesforskellen vil ud- dybes.

Fig. 8 viser Overhuds- og Spalteaabningsceller og Fig. 9 Pollen af 2n og 4n Sort Sennep. Figurerne ligesom ogsaa Resultatet af MaaIinger af Spalte-

Fig. 7. Kronblade af 2n (til venstre) og 4n (til højre) Sort Sennep (øverst), Rybs (i Mid-

ten) og Gul Sennep (nederst).

Fig.7. Pe!als of 20 (len) and 40 (right) Bl'ussica nigl'a (top), Brossica call1pestrls (m ddle) ,and

Sinapis alba (bottom).

aabninger og Pollen i Tabel 4 og [) giver et godt Indtryk af den store Forskel i Cellestørrelsen hos de to Former.

T ø r s t o f p r o d u k t i o n : Selv 0111 S0'rt Sennep ikke an- vendes som Grøntfoderplante, har det dog en vis Interesse i denne Forbindelse at faa el Indtryk af Tørsfofproduktionens

~tørrelse.

I U dbytt ef0'rs øgene med Sort Sennep blev den samlede Af- grøde fra hver Parcel vejet ved Høsten. Det frelllgaar af Vægt- tallene (Tabel 10), at den samlede Produktion er meget nær den samme hos 2n og 4n. Som det ses i Saffiln€ Tabel, er Frø- procenten væsentlig højere h0's 2n og altsaa den samlede Frø- vægt meget større hos denne) hvilket betyder, al den tetraploide Form for at kOlllffie op paa samme samlede Tørstofproduktion

466

Tabel 10. Tørstofproduktion og Frøprocent hos 2n og 40 Sort Sennep, 1943.

Dry matter pcoduction and seed percent. of 2n and 40 Brassica nigra, 1943.

4n Mp ... . 61.0 12.5

4n standard

11 2n Familier ... . 64.6 16.6

11 2n families

har produceret mere Stængler og Blade end den diploide. For- holdet er omtrent det samme som for Gul Senneps Ved korn- mende.

F e r t i l i t e t: Allerede i et Observationsforsøg i 1942 viste det sig at den tetraploide Form af Sort Sennep havde en noget bedre Frøsætning i Forhold til 2n, end det er Tilfældet hos Gul Sennep. Parcellerne i dette Forsøg var dog saa smaa og Resultatet saa usikkert, at det ikke skal refereres her.

I 1943 gennemførtes to større Forsøg med 2n og 4n Fami·

lier af Sort Sennep (Parcelstørrelse 7 m² og Antal Gentagel- ser 7). Forsøgene var anlagt saaledes, at de tetraploide Fami- lier var samlet i et Forsøg for sig med en tetraploid Maale- prøve og de diploide Familier for sig i et Forsøg med. den samme tetraploide Maaleprøve. I den første Parcel efter og den sidste inden Maaleprøven i hver Gentagelse af Forsøget med 2n Familier blev saaet en Prøve af diploid Sort Sennep som Værn for de diploide Familier. I Forsøget med 4n deltog 36 Familier, i Forsøget med 2n 11. Resultatet af Forsøgene ses af Tabel 11.

De fleste 4n Familier ligger noget højere i Frøudbylte end Maaleprøven og flere oppe paa 20-25 pCt. mere. I Serie 3 bemærkes en enkelt Familie, som giver over 50 pCt. mere Frø end den tetraploide Mp. Det ser saaledes ud til, at der hos 4n Sort Sennep er større Variation med Hensyn til FrøudbyUe end hos 4n Gul Sennep. I Serierne med 2n Familier er U dbytte- tallene som Helhed højere ogsaa for den tetraploide Maaleprøve,

A B

C D

r---~~--~~r_---~

Fig. 8. Overhudsvæv med Spalteaabningsceller af A Sort Sennep (2n til ven- stre og 4n til højre), B Kaal, C Rybs og D Gul Sennep. X ca. 360.

Fig. 8. Epidermis with stoma(a of A Brassica nigra (2n lefl and 4n right), B Brassica oleracea, C Bmssica campest,.is and D Sinapis alba. X c. 360.

32

Serie Series

Tabel 11. Frø udbytte hos 20 og 4n Sort Sennep, 1943.

Seed produetion of 2n and 4n Brassica nigra. 1943.

kg Frø pr. ha ⁱ Forholdstal for Frøudbytte. Fordeling af 2n og 4n Familier (4n Mp = 100) kg seed pr. ha I Relation values for seed PI'Oductioll. Dislributioll of 2n and 411 families (4n standard

=

--- I

4n Mp laveste I Middel ^'I: højeste ^II- 90 95

n standard lowest Mean highest 1100 1105₁11 O 11151120 11251130 \1351140

!

1 ...

II 423 407 445 524 3

2 ... I 391 431 463 506

:1 .••.•.

I 1---

---r

1 ., .... i: ^{725 916 1072 1185}

2 ... li ^{799 1002 1073 1102}

_ _ _ _ 1-

1 3 1 2 ¹ 3 ^{1 1 -}

-r- ___

-~I~I--~'-

i i ! 4

- - - _ . - - : - - - ; - - - - - - 0,- - - - ; - - - _ . , - - - - : - - - - ; - -

2

I

2 ^I

2

Tabel 12. Antal Frø pr. Skulpe hos 2n og 4n Sort Sennep.

Number of seeds per siliqua in 2n and 4n Brassica nigra.

Fig. 9. Pollen af A 2n, B 4n Sort Sennep, C 2n, D 4n Rybs og E 2n,-F ~4n

. Gul Sennep. X ca. 4!!O. .

Fig. 9. Pollen of A 2n, B 4n Bras.~ica nigra, C 2n, D 4n BJ'assica campestris and E 2n, F 4n Sinapis alba. X ca. 420.

470

men Diploiderne ligger dog langt højere i Udbytte end denne.

Det drejer sig her 0111 en Forskel paa 35-40 pCt. Onl der i dette Forsøg, hvor 211 og 4n var saaet ved Siden af hinanden, har gjort sig lignende. Forhold gældende som i Forsøget med Gul Sennep, hvor den tetraploide Maaleprøve gav et forholdsvis langt ringere Udbytte i Serien 111ed diploide FaIllilier, kan ikke afgøres 111ed det forhaandenværende Materiale SOlll Grundlag, idet de to Forsøg var placeret forskellige Steder; yderligere er Udbyttet af 4n Maaleprøven højest i Forsøget l11ed 2n Familier.

Frøprocenten tyder dog ikke paa, at det er Tilfældet.

Frøet hos 4n Sort Sennep er en Del større end Frøet hos 2n. I Tabel 9 ses at Frøvægte11 (1000-Kornsvægte11) hos 211 er 1.8 Gram medens 4n vejer 3.1 Gram (se ogsaa Fig. 18).

Det viste sig ved Optællinger af Frøantallet i Skulperne, at 211 har et betydeligt større Antal Frø i Skulperne end 411 (Tabel 12). SOln Gennemsnit fandtes hos 2n 5.7 Frø pr. Skulpe og hos 4n kun 3.0. Optællingerne blev dels foretaget paa Planter, som havde vokset i Drivhus og dels paa Planter fra Marken, men Forholdet var det samme for begge Hold. Den nedsatte Fertili- tet hos 4n skyldes saaledes for en stor Del et mindre Antal Frø pr. Skulpe.

A B

Fig. 10. Skulper af A 2n, B 4n Rybs og C 2n, D 4n Sort Sennep.

Fig. 10. Siliquas of A 20, B 40 Bras.~ica campestris and C 20, D . 40 Brassica nigra.

Rybs (Brassica campestris ): I det colchicinbehandlede Ma- teriale af Rybs fandtes en Del Planter, som havde det

haploide KrOlllosomta120, og Frø fra disse Planter gav Afkom med 40 Kro- mosomer i Rodspidscel- Jerne. Fig. ·1h og j viser

Rodspidsrnitoser hos 2n og 4n Rybs.

NI o r f o log i: Bla- dene hos de tetraploide Planter af Rybs er større og bredere i Forhold til Længden end hos Diploi- derne. De er samtidig tyk- kere (Fig. 12) og ]l1ørken~

grønne, ligeSOll1 Behaarin-

gen er kraftigere, hvilket Fig. 11. Planter af 2n (til venstre) og 4n Rybs.

Fig.ll. PIa Il ts of2n (lefl) and 4n Brassica campestris.

gør Bladene hos 4n mere ru at føle paa.

Ogsaa Stænglerne hos de lctraploide Planter er tykkere, hvilket tilsmnmen lned de øvrige Karakterer giver de polyploide Planter et l11ere robust Udseende (Fig. 11). Blomsterorganerne er ogsaa hos denne Art forstørrede som Følge af I{romosom- tallets Fordobling. Paa Figur 7 ses saaledes Kronblade af 2n og 4n Ryhs. Skulperne hos 4n er tykkere end hos 2ri, lnen sal11- tidig som Regel kortere. Næbbet paa Skulperne er længere og kraftigere hos Telraploiderne saaledes, at ^(]Pl1 sa111lede Længde af Skulpe og Næb er omtrent den SaInn1e hos 2n og 411 (se Fig. 10 A og B).

I Tabel 4 er opstillet Længdenlaal af Spalteaabningsceller hos 2n og 4n Rybs, som viser at disse Celler er størst h0's 4n (se ogsaa Fig. 8 C). Sanulle Forhold gør sig gældende for Pollen- },ornenes Vedkollllnende (Tabel 5 og Fig. 9 C og D).

T ø r s t o f p r o d u k t i o n o g F e r t i l i t e t: Den tetra- ploide FOrIn af Rybs har ikke været prøvet i større Forsøg paa Marken, og der findes som Følge heraf ikke noget Talmateriale til Belysning af Stofproduktionens Størrelse og Fertiliteten under almindelige Dyrkningsforhold. I et Observationsforsøg i 1942 blev paa et tidligt Tidspunkt i Vækstperioden taget nogle Prøver til Grønvægt- og Tørstofbestemluelse, og det viste sig, at Tørstof-

procenten hos en Del 4n Fmuilier var noget højere end hos 2n.

Det kunde iagttages, at den tetraploide Form har en længere

472

Udviklingstid end den diploide; Blomstringen begynder senere og afsluttes ikke saa hurtigt.

I Observationsforsøget høstedes kun Frø paa en ringe Part af nogle faa Prøver. Paa Grund af Krydsningsfare med nogle i Nærheden udplantede Kaalroer blev Størstedelen af Familierne fjernet inden Blomstringen, og Resten blev isoleret i Traadvævs- hure. De høstede Frømængder var, til Trods for at der blev indsat Bier i Burene, kun smaa og Sammenligningen saaledes for usikker. Af Frøudbyttet hos Enkeltplanter dyr ket i Potter kan man dog tydeligt se, at den diploide Form er langt mere fertil end den tetraploide.

Med Hensyn til Frøenes Størrelse er Forholdet som hos de tidligere nævnte Arter. Af Tabel 9' fremgaar det, at 1000-Korns-

v~gten hos 2n er 2.0 'Gram, luen hos 4n 3.3 Grmn (se ogsaa Fig. 18).

Fig. 12. Tværsnit af 2n og 4n Kimblade af A Rødkløver (2n til venstre og 4n til højre), B Lucerne, C Rybs og D Fodersukkerroe. X ca. 70.

Fig 12. Cross section of 2n and 4n seed-Ieaves of A Trifolium pratense (2n lefl aud 4n right), B Medicago salilJu, C B,.assica campestris and D Beta lJulgaris. X c. 70.

Spidskaal (BI'assica olel'acea): I Eftersommeren 1942 blev et Materiale af Spidskaal behandlet med Colchicin, hvilket førte til Fremkomsten af adskillige 4,n Planter af Kaal, som blomstrede i 1943. Afkom af disse Planter har været dyrket i SOlnmeren 1944. Fig. 1 f og g viser Rodspidsmitoser af 2n og 4n Kaal.

Bladene hos den tetraploide Spidskaal er bredere, tykkere og mere buklede end hos 2n, og Hovederne er mere buttede.

Blomsterne er som Regel langt større hos 4n og Skulperne bre- dere, men Frøsætningen, efter hvad hidtil er set, meget ringe.

Fig. 13. Rodspidsmitoser af a 211, b 4n Rødkløver, c 211, d 4n AIsike, e 2n, f 4n Hvidkløver og g 2n, h 4n Lucerne.

X ca. 3800.

Fig. 13. Root·tip mito sis of a 2n, b 4n TrifoliuIll pl'otense. c 2n, d 4n Trifolillll1 hll/1ridllm, e 2n, f 4n Tri{olium repens and g 2n, h

. 4n Medicof/o sativa. X 3800.