AFGANSPROJEKT HD 2. DEL, FORÅR 2019

(1)

AFGANSPROJEKT HD 2. DEL, FORÅR 2019

Virksomhedsomdannelse af en personlig drevet virksomhed Copenhagen Business School

8. MAJ 2019

Navn: Katrine Chanthakan Prachit Andersen Vejleder : Henrik Andersen

Opgavens omfang : 69 sider (ekskl. forside, litteraturliste og bilag) 16.426 anslag Studienr. 100024

(2)

Side 1 af 83

Indhold

1 Indledning ... 5

1.1 Problemformulering ... 5

1.1.1 Problemstilling ... 6

1.1.2 Undersøgelsesspørgsmål ... 6

1.2 Problemafgrænsning ... 7

1.3 Metode ... 7

1.3.1 Teoretisk del ... 7

1.3.2 Praktiske del ... 8

1.3.3 Afslutning ... 8

1.4 Målgrupper ... 8

1.5 Disposition ... 9

1.6 Kildekritik ... 10

1.7 Forkortelser ... 10

2 Kort om virksomhedsomdannelse ... 11

2.1 Motivation for omdannelse ... 11

3 Stiftelse af selskaber mv. ... 13

3.1 Enkeltmandsvirksomheden ... 13

3.1.1 Personskatteloven ... 14

3.1.2 Virksomhedsskatteordningen ... 16

3.1.3 Kapitalafkastordningen ... 20

3.1.4 Delkonklusion ... 23

3.2 Anparts- og aktieselskab ... 23

3.2.1 Skattepligtige indkomst i anparts- og aktieselskaber ... 26

4 Virksomhedsomdannelse ... 28

4.1 Skattepligtige virksomhedsomdannelse ... 28

4.1.1 Stiftelse ved apportindskud ... 28

(3)

Side 2 af 83

4.1.2 De skattemæssige konsekvenser af skattepligtig omdannelse ... 29

4.1.3 Betingelser for stiftelse med tilbagevirkende kraft ... 29

4.1.5 Værdiansættelse ... 30

4.2 Skattefri virksomhedsomdannelse ... 30

4.2.1.1 Fuldt skattepligtige i Danmark ... 31

4.2.1.2 Overdragelse af aktiver og passiver ... 31

4.2.1.3 Vederlaget i form af aktier eller anparter ... 32

4.2.1.4 Anparts- eller aktiekapital ... 32

4.2.1.5 Negativ anskaffelsessum ... 32

4.2.1.6 Tidspunkt for omdannelsen ... 32

4.2.1.7 Dokumentation ... 32

4.2.1.8 Åbningsbalance ... 33

4.3 Tidsforløb for virksomhedsomdannelse ... 33

5. Værdiansættelse ... 34

5.1 Goodwill ... 35

5.1.1 Beregning af goodwill ... 35

5.2 Fast ejendom ... 38

5.3 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar ... 39

5.4 Finansielle anlægsaktiver ... 39

5.4.1 Tilgodehavende ... 39

5.4.2 Værdipapirer ... 39

5.5 Varebeholdning ... 40

5.6 Gældsforpligtelser ... 40

5.7 Blandede benyttede aktiver og driftsmidler ... 40

5.8 Delkonklusion ... 42

(4)

Side 3 af 83

6 Omdannelse af Creative Ceramic ... 43

6.1.1 Værdiansættelse af Creative Ceramics aktiver og passiver ... 44

6.1.1.1 Goodwill ... 44

6.1.1.2 Fast ejendom ... 46

6.1.1.3 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar ... 48

6.1.1.4 Varebeholdning ... 49

6.1.1.5 Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavende ... 49

6.1.1.6 Likvide beholdning og realkreditlån ... 50

6.1.1.7 Kreditorer ... 50

6.1.1.8 Hensættelse til udskudt skat ... 50

6.2 Virksomhedsomdannelse med VSO ... 51

6.2.1 Hensat til senere hævninger og mellemregningskontoen ... 51

6.2.2 Indskudskonto ... 51

6.2.3 Opsparet overskud ... 51

6.2.4 Blandede benyttede bil ... 53

6.2.5 Anskaffelsessum for anparterne ... 57

6.2.6 Vederlag for selskaberne ... 57

6.3 Skattepligtig omdannelse af Creative Ceramic ... 58

6.3.1 Stiftertilgodehavender ... 58

6.3.2 Fortjeneste ved virksomhedsomdannelsen ... 59

6.4 Sammenligning af anvendelse af de to virksomhedsomdannelsesmetoder for Sarah Hansen ... 61

6.1 Beskatning ... 61

6.1.1 Beskatning ved anvendelse af den skattepligtige omdannelse ... 61

6.1.2 Beskatning ved anvendelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse ... 63

6.2 Skal Sarah foretage virksomhedsomdannelsen? ... 64

(5)

Side 4 af 83

7 Afslutning ... 65

7.1 Konklusion ... 65

7.2 Perspektivering ... 69

7.2.1 Skattefri anparts- eller aktieombytning med tilladelse ... 70

7.2.3 Skattefri anparts- eller aktieombytning uden tilladelse ... 70

7.2.3 Skattepligtig anparts- eller aktieombytning ... 71

8 Litteraturliste ... 72

9.1 Bilag 1 – Resultater og balance pr. 31.12.2018 for Creative Ceramic af Sarah Hansen ... 75

9.2 Bilag 2 – Anlægskartotek pr. 31.12.2018 ... 77

9.3 Bilag 3 – Realkreditlån ... 78

9.4 Bilag 4 Værdiansættelse af goodwill ... 79

9.5 Bilag 5 – Åbningsbalancer ... 80

9.6 Bilag 6 – Overskudsfordeling ... 81

9.7 Bilag 7 – Handelsværdier ved skattepligtig omdannelse... 81

9.8 Bilag 8 – Stiftetilgodehavender – gældsbrev ... 82

9.9 Bilag 9 – Kursnedslag ... 83

(6)

Side 5 af 83

1 Indledning

Mange danske iværksættere starter deres karriere med at stifte en enkeltmandvirksomhed, og driver denne i personlig regi. Enkeltmandvirksomhed er nemt at stifte, der er ikke mange krav og betingelser som skal være opfyldt i forbindelse med stiftelsen. En virksomhed vil på et tidspunkt komme i vækst, vokse til en vis størrelse, hvor ejeren skal overveje, om det ikke er mere fordelagtig og hensigtsmæssigt at omdanne til en selskabsform, og med ny selskabsstruktur. Herunder også en overvejelse om risikoafgrænsning både private og virksomhedens fremtidige økonomi.

Når en personlig drevet virksomhed vælger at omdanne til en selskabsform, er der mange overvejsler samt udforinger forbundet med processen. Det er nemlig et forløb som kræver massere forberedelse,

rådgivning, planlægning samt motivation til at foretage en virksomhedsomdannelse.

Der findes to metoder til at omdanne en personlig ejet virksomhed til en selskabsform, den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Der skal tage stilling til, hvilken metode der skal anvendelse samt hvad der er mest hensigtsmæssigt og fordelagtig for både den private og virksomhedens økonomi.

Formålet med denne opgave er at belyse og skabe et overblik over de skattemæssige konsekvenser ved anvendelse af den skattemæssige og den skattefrie metode samt forløb for en virksomhedsomdannelse.

1.1 Problemformulering

Når ejeren af en personlig ejet virksomhed vælger at omdanne til en selskabsform, er der mange aspekter som ejeren skal tage hensyn til. Der findes to metoder til at omdanne en personlig ejet virksomhed til et selskab. I den forbindelse vil opgaven redegøre for de begrænsninger og muligheder som opstår i forbindelse med omdannelse ved anvendelse af begge metoder.

Før en virksomhedsomdannelse kan ske, er der en række forberedelser som virksomheden skal have foretaget. Opgaven vil belyse, hvilke betingelser og ændringer som skal være opfyldt før en omdannelse, kan finde sted.

Denne opgave tager udgangspunkt i en fiktiv case ”Creative Ceramic af Sarah Hansen”. Sarah ønsker at omdanne sin personlig ejet virksomhed, da den er vokset til en vis størrelse, og hun i fremtiden ønske at sælge sin virksomhed. I den forbindelse vil der i opgaven bliver foretaget både en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse af virksomheden. Resultater skal give Sarah et billede af, hvorvidt omdannelse skal foretages, samt hvilken metode Sarah skal vælge, for at kunne omdanne sin virksomhed på den mest fordelagtig måde.

(7)

Side 6 af 83

1.1.1 Problemstilling

Hvordan kan en virksomhed som er drevet i personlig regi omdannes til et selskab på den mest fordelagtige måde?

1.1.2 Undersøgelsesspørgsmål

Med overstående vil jeg i denne opgave undersøge følgende:

 Hvad er en virksomhedsomdannelse, samt motivationen til at omdanne en personlig virksomhed til et selskab kan være

I dette afsnit vil der kort blive redegjort for, hvad en virksomhedsomdannelse er, samt hvor mange metoder der findes. Derudover vil afsnittet indeholde en redegørelse for de forskellige motivationer, der kan være til at omdanne en virksomhed som er drevet i personlig regi til et selskab.

 Krav til stiftelse af en virksomhed

I dette afsnit redegørelse for krav, fordele og ulemper samt beskatning ved stiftelse af en enkeltmandsvirksomhed, et anpartsselskab og et aktieselskab.

 Forskellen på skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse

I dette afsnit gennemgås de forskellige betingelser og reglerne for begge omdannelsesmetoder, samt hvilke skattemæssige konsekvenser der er ved virksomhedsomdannelserne.

 Hvordan værdiansættes og hvilke krav er der til værdiansættelse af en personlig virksomhed ved omdannelse?

Før en personlig ejet virksomhed kan omdanne til et selskab, skal virksomheden værdiansættes. I dette afsnit gennemgår de forskellige regelsæt, der findes for værdiansættelse af en virksomhed.

 Hvornår bør en virksomhedsomdannelse finder sted, og skal virksomhedsomdannelse foretages som en skattepligtig eller en skattefri omdannelse?

Til sidst er der foretaget beregninger for Creative Ceramic af Sarah Hansen, både ved anvendelse af den skattepligtige og den skattefrie metode. Resultaterne skal hjælpe ejeren til den mest fordelagtige og hensigtsmæssige virksomhedsomdannelse.

(8)

Side 7 af 83

1.2 Problemafgrænsning

Opgaven tager udgangspunkt i en virksomhed som er drevet i personlig regi. Ejeren har ønsket om at omdanne til et anpartsselskab, hvorfor øvrige selskabsformer som interessentselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber samt dødsboer ikke bliver behandlet. Omvendt situationer, hvor at der omdannes fra et selskab til en personlig drevet virksomhed, bliver ikke behandlet i denne opgave.

Den fiktive case tager udgangspunkt i at ejeren er fuldt skattepligtig til Danmark, hvilket medfører at der i opgaven ikke behandles virksomheder som er drevet i Danmark, hvor ejeren ikke fuldt skattepligtige til Danmark. Opgaven afgrænses også fra udenlandske virksomheden, som har driftssted i Danmark.

Selskabsretlige forhold er der ikke fokus på, medmindre det er nødvendigt at nævne, for en opnå en nødvendig og bedre forståelse af opgaven.

1.3 Metode

Til løsningen af dette afgangsprojekts problemstillinger er opgaven delt i tre dele, en teoretisk del, en praktisk del og en afslutning. Afslutningen indeholder en konklusion og en perspektivering.

1.3.1 Teoretisk del

Den teoretiske dels formål er at beskrive og analysere de teoretiske metoder til værdiansættelsen, der skal anvendes i forbindelse med en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Ved gennemgang i den teoretiske del gennemgås hvilke faktorer, der har størst betydning for valg af omdannelsesmetode, hvor opgaven til sidst skal belyse hvilken metode der er mest fordelagtig at anvende i forhold til den fiktive casevirksomhed.

Indledningen til den teoretiske del vil blive foretaget en kort gennemgang af hvad en

virksomhedsomdannelse er, samt motivation til virksomhedsomdannelse. Der vil i den teoretiske del også være simpelt regneeksempel til illustrationer af opgavens beskrevne modeller. Regneeksempelet er med fiktive tal og fiktive forudsætninger, som ikke hænger sammen med casevirksomheden, som bliver gennemgået i den praktiske del.

Derudover bliver der også gennemgået selskabsskatteloven §4 stk.4, hvilke regler og krav som skal være opfyldt i forbindelse med en virksomhedsomdannelse.

(9)

Side 8 af 83

1.3.2 Praktiske del

Den praktiske dels formål er at analysere en virksomhedsomdannelse fra en personlig virksomhed til et selskab. Analysen foretages ved anvendelse af den fiktive casevirksomhed Creative Ceramic.

Den praktiske del indledes med en præsentation af virksomheden, hvorefter værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver i forbindelse med opgørelsen af omdannelsesbalancen gennemgås.

1.3.3 Afslutning

Afgangsprojektets sidste del er en afslutning som består af en konklusion og en perspektivering. Konklusion indeholder en afslutning på overstående problembehandling, og giver svar på spørgsmålene i

problemformuleringen, og hvilke metoder ejeren af en virksomhed skal vælge at omdanne sin personligt drevet virksomhed efter. I perspektiveringen er der anbefalinger og kommentarer til problemstillingen.

Kommentarer og anbefaling vedrører stadig virksomhedsomdannelse af den fiktive virksomhedcase, dog med andre muligheder til selskabsstruktur.

1.4 Målgrupper

Målgruppen for dette afgangsprojekt er primært revisorer samt øvrige rådgivere med en

erhvervsøkonomiske baggrund, der har et vist kendskab til selskabsretslige og regnskabs- og skattemæssige elementerne i opgaven. Derudover kan opgaven også benyttes af ejere af personlige virksomheder, som overvejer at omdanne virksomheden. Ejere kan benytte opgaven til at belyse, hvordan en personlig drevet virksomhed omdannes til et selskab, hvor meget en virksomhedsomdannelse kræver samt hvorfor man kan overveje at omdanne sin virksomhed fra personlig drevet til et selskab. Til sidste, hvilke skattemæssige fordele, ejere opnår ved virksomhedsomdannelsen.

(10)

Side 9 af 83

1.5 Disposition

For at skabe et overblik af afgangsprojektets struktur, er det hensigtsmæssigt at illustrere denne jf.

nedenstående figur.

Indledning

I indledning er problemformulering, problemstilling samt undersøgelsesspørgsmål præsenteret. Derudover er der oplysninger om opgavens afgræsning, opgavens målgruppe samt en beskrivelse af de forskellige metoder som er anvendt i opgaven.

Hvorfor skal virksomheden omdannes?

Kort om virksomhedsomdannelse samt motivation til at omdanne en virksomhed som er drevet i personligt regi til et selskab. Derudover en gennemgang af de forskellige selskabsformer

Den skattemæssige og den skattefrie virksomhedsomdannelse Betingelser samt anvendelse af virksomhedsomdannelserne bliver gennemgået

Værdiansættelse

En beskrivelse af samt eksempel på hvordan en virksomhed værdiansættes i forbindelse med en omdannelse

Analyse

Begge metoder for virksomhedsomdannelse bliver implementeret i dette afsnit, for at belyse den mest fordelagtige måde at omdanne sin virksomhed på

Afslutning

Ved afslutningen gives en konklusion på overstående samt en perspektivering i forbindelse med omdannelse af Creative Ceramic af Sarah Hansen.

(11)

Side 10 af 83

1.6 Kildekritik

I opgaven er der primært benyttet sekundære kvantitative data i form af lærebøger og internet kilder. De anvendt kilder er noteret bagerst i opgaven.

Ved anvendelse af internet kilder er primært gjort brug til at søge og indsamle de nødvendige love, skattesatser, CIR som er nødvendigt for opgaven. Disse kilder er udarbejdet og offentliggjort af det offentlige som er professionelle på området, hvorfor det vurderes at kilder er troværdige.

Regneeksempler i den teoriske og praktiske del er foretaget på baggrund af fiktive tal.

Derudover er der anvendt cases, opgaver og PowerPoint fra undervisninger til inspiration og beskrivelse af opgaven. Beregningsmodeller fra undervisninger er anvendt til at løse de forskellige beregninger.

1.7 Forkortelser

Der vil i dette afgangsprojekt bliver brugt følgende forkortelser:

AL Afskrivningsloven KSL Kildeskatteloven

ApS Anpartselskab SEL Selskabsloven

A/S Aktieselskab SI Skattepligtig indkomst

BL Bogføringsloven VOL Virksomhedsomdannelsesloven

CIR Cirkulærer VSL Virksomhedsskattteloven

EBL Ejendomsavancebeskatningsloven VSO Virksomhedsskatteordningen

PSL Personskatteloven ÅRL Årsregnskabsloven

KAO Kapitalafkastordningen

(12)

Side 11 af 83

2 Kort om virksomhedsomdannelse

En virksomhedsomdannelse er en omdannelse af en personligt ejet og drevet virksomhed til et eller flere selskaber, hvor alle den personligt ejede virksomheds aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen. Efter omdannelse af virksomheden overgår ejeren til at blive kapitalejer, og virksomheden bliver derefter drevet den selskabsform som ejeren har valgt, og skal efterfølgende efterleve selskabslovens regler.

Der findes to forskellige muligheder for virksomhedsomdannelse, den skattefrie- og den skattepligtige metode.

Ved skattepligtig virksomhedsomdannelse, skal ejeren ”sælge” alle aktiver og passiver til selskabet, som skal handle til markedsværdi på omdannelsestidspunktet, på samme måde som hvis man vil sælge sin virksomhed til en tredjemand. Avance ved salget beskattes i ejerens SI.

Ved skattefri virksomhedsomdannelse, overfører ejeren alle aktiver og passiver til selskabet, der overtager aktiverne og passiverne, også kaldet skattemæssige succession, og denne indebærer at selskabet

”overtager” pligten af den skattemæssige stilling. I forbindelse med sådan en omdannelse foretages den beregnede skattemæssige anskaffelsessum for anparter eller aktier. Ejeren af den personlige drevet virksomhed modtager i denne forbindelse anparter eller aktier i selskabet. Der sker ikke

realisationsbeskatning ved anvendelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse, avancer som opstår, fragår i anskaffelsessummen. Beskatning sker først ved en eventuel efterfølgende afståelse af anparter eller aktier i selskabet.

2.1 Motivation for omdannelse

Motivationen for omdannelse af en personligt ejet virksomhed udspringer oftest af ønsket om følgende:

 Risikoafgrænsning

Når en virksomhed drives som personlig regi, så hæfter ejeren med hele sin formue og personligt overfor kreditorer og eventuelle erstatningskrav.

 Generationsskifte

Hvis ejeren på et tidspunkt overvejer at sælge sin virksomhed, kan der være fordele forbundet med en omdannelse, især en holdningstruktur med et holdningselskab over. Holdningstrukturen giver mulighed for at ”slanke” driftsselskabet inden salget, så de nye ejer ikke beskattes af overskud som er opsparet fra tidligere år i driftsselskabet.

(13)

Side 12 af 83 Med holdningsstrukturen er det også lidt nemmere og mindre likviditetskrævende, når der foretages generationsskifte, da ejeren ikke bliver beskattet af hele avancen på tidspunktet for frasalget.

 Flere ejere

Når der er flere ejere i en virksomhed, kan man have forskellige behov, og forskellige situationer, derfor giver det mere fleksibilitet at omdanne til et selskab i forhold til når penge skal trækkes ud af virksomheden som udbytte.

 Levetid

En virksomhed skal i sin levetid igennem nogle faser. På et tidspunkt i levetiden, kan virksomheden være i den fase, hvor dette er det mest fordelagtig at drive virksomheden videre i selskabsform.

Et eksempel på en virksomhedslevetid¹:

Uanset motivationen er der dog en række forhold, som virksomheden skal tage stilling til og få afklaret, inden beslutningen om omdannelse af virksomheden, disse kan være:

 Kunder, leverandører og kreditorer

Hvis en virksomhed har en længerevarende kontrakt med sine kunder, leverandører og kreditorer er det meget vigtigt at får deres samarbejdsgodkendelse. Især når der er tale om særrettigheder, licenser eller lignede aftaler. Ved omdannelse sker der et debitorskrift. Dette vil sige at man fra tidligere hæfter personlige til at driftsselskabet nu overtage hæftelsen, og sådan et skrift kan ikke ske uden tilsagn fra kreditorer, derfor bør dette være på plads inden omdannelsen.

1 PLC-kurven (Product Life Cycle) - http://marketingteorier.dk/plc-kurven

(14)

Side 13 af 83

 Ejendom eller lejemål

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt ejendommen skal holdes uden for, eller skydes ind i omdannelsen.

Det er vigtigt at undersøge omdannelsesmuligheder samt hvilke fordele og ulemper ved den forskellige selskabsstruktur.

For at give en bedre forståelse af forskellen mellem at drive en virksomhed i personligt regi og i

selskabsformer, vil der i de følgende afsnit blive beskrevet af stiftelse af selskaber. Beskrivelser indeholder gennemgang af karakteristika, krav, hæftelsesforhold, fordele og ulemper samt skattebehandling.

3 Stiftelse af selskaber mv.

3.1 Enkeltmandsvirksomheden

Karakteristika for enkeltmandsvirksomhed er at den drives i personligt regi. Der kun er en ejer af virksomheden, og ejeren alene kan træffe beslutninger om virksomhedens drifts- og udvikling². Det er meget nemt at stifte en enkeltmandsvirksomhed, da der er intet lovkrav om minimumskapital³. Der er nogle få krav til enkeltmandsvirksomhed f.eks. jf. BL §1 skal virksomheden holde regnskab men den er ikke forpligtet til at fremsende årsregnskab til Erhvervsstyrelsen⁴. Der er dog en meget stor ulempe ved at stifte en virksomhed i enkeltmandsform, og det er, at ejeren er ansvarlige og hæfter personligt med hele sine formue for virksomhedens forpligtelser ved f.eks. konkurs. Der findes tre forskellige muligheder for beskatning, når en virksomhed drives i personligt regi. Beskatning kan ske efter:

 Personskatteloven

 Virksomhedsordningen

 Kapitalafkastordningen

I det følgende afsnit vil de tre beskatningsformer blive gennemgået, samt illustreret med simpelt regneeksempel for at vise skattereglernes betydning ved beskatning efter de forskellige regler.

2 Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber s. 80 afsnit 1.1

3 Startvækst, vælg virksomhedsform, enkeltmandsvirksomhed - https://startvaekst.virk.dk/bliv-klar-til-start/vaelg- virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed

4 Bekendtgørelse af bogføringslov - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27298

(15)

Side 14 af 83

3.1.1 Personskatteloven

Drives en virksomhed i personligt regi, beskattes det skattemæssige resultat som udgangspunkt efter PSL.

Dog har virksomheden mulighed for at lade sig beskatte efter VSL, så ejeren derved blandt andet har mulighed for at lade overskud stå i virksomheden mod en foreløbig beskatning svarende til

selskabsskattesatsen, og dermed bliver ejeren ikke personbeskatning af hele overskuddet. Denne mulighed giver ligeledes ejeren mulighed for at bruge overskuddet til at dække senere omkostninger, og giver ligeledes bedre likviditet til at investere i virksomheden.

Hvis ejeren lader sig beskattet efter personskatteloven, skal alle indkomster der indgår i den skattepligtige indkomst uden kapitalindkomst indregnes idet der dog derefter fratrækkes særlige ligningsmæssige fradrag jf. PSL §3⁵. På denne måde får ejeren fuldt fradrag for driftsomkostninger. Virksomhedens finansielle poster vil i dette tilfælde blive beskattet som kapitalindkomst, jf. PSL §4 udover finansielle indtægter og

omkostninger kan det være kursgevinst og kurstab ved fordringer.

Ud over de skatter, som der er nævnt i PSL, skal ejeren der lade sig beskattes af personskatteloven, også betale AM bidrag, og beregningsgrundlaget udgør den personlige indkomst ved den selvstændige

virksomhed jf. Lov om arbejdsmarkedsbidrag §4⁶. Bidraget er 8%. Ejeren får også beskæftigelsesfradrag på 10,10 procent der dog højst kan udgøre kr. 37.200 i 2019, men denne opgave tages udgangspunkt i 2018 regnskabsår, hvor satsen udgør 9,50% og en højeste være på kr. 34.300⁷.

Regneeksempel:

Regneeksempel er bygget på fiktive regnskaber, og er ikke taget udgangspunkt i Creative Ceramic casen.

Indkomsten i regneeksempelet er over topskattegrænsen for at kunne forklare og illustrere, hvilken

konsekvenser det har for skatteberegningen, om virksomheden lade sig beskattes efter PSL, VOL eller KAO i personligt regi, anparts- eller aktieselskab.

5 Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=173514

6 Lov om arbejdsmarkedsbilag (arbejdsmarkedsbidragsloven) - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125354

7 Gældende skattesatser - https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234762

(16)

Side 15 af 83 Indkomstskatten til staten opgøres af følgende⁸:

1) AM- bidrag 2) Bundskat 3) Topskat 4) Udligningsskat 5) Sundhedsbidrag 6) Kommuneskat 7) Kirkeskat

8) Skat af aktieindkomst

Topskat* = summen af skatteprocenterne overstiger 51,97% skal der beregnes et nedslag i skatten af PI.

Nedslaget beregnes, at skatteprocenten af topskatten nedsættes med de overskydende procenter, således at der maks. betales 51,97% jf. PSL §19 stk. 1. Summen af skatteprocenterne overstiger 42% beregnes et nedslag i skatten af KI med de overskydende procenter, så der alene betales 42% jf. PSL §19 stk. 2 I opgaven

8 PSL §5 samt egen årsopgørelse for sammenligning af beregninger

Overskud 1.500.000

PI før AM bidrag 1.500.000

AM bidrag af kr. 1.290.000 8% 120.000

PI efter AM bidrag 1.380.000

Finansielle indtægter 93.000

Finansielle omkostninger - 152.500

KI - 59.500

Ligningsmæssige fradrag (udover beskæftigelsesfradrag) - 15.000

Beskæftigelsesfradrag (9,5% dog maks. 34.300) - 34.300

49.300 -

Skattepligtig indkomst 1.271.200

Beregning af indkomstskatten :

PI 1.380.000

KI - 59.500

Ligningsmæssige fradrag - 49.300

SI 1.271.200

Sats Beregningsgrundlag SKAT

Bundskat 11,13% 1.380.000 153.594

Topskat * 14,54% 881.100 128.112

Sundhedsbidrag 1% 1.271.200 12.712

Kommuneskat = 23,80% 1.271.200 302.546

Kirkeskat 0,80% 1.271.200 10.170

AM bidrag 8% 1.500.000 120.000

Personfradrag, bundskat 11,13% 46.000 - 5.120 Personfradrag, sunhedsbidrag 1,00% 46.000 - 460 Personfradrag, kommuneskat 24,60% 46.000 - 11.316

Topskat inkl. AM udgør 51,97% 710.237

Ejeren beskattes efter PSL :

(17)

Side 16 af 83 med anvendt 15% i topskatteprocent overstiger summen til 52,43%. Dette medfører, at der skal fortages et skatteloftsnedslag på 52,42-51,97 = 0,46%, topskat reduceres fra 15% til 14,54%. Topskattegrænse i 2018 på kr. 498.900. Topskat af PI svarer til det beløb, der er beregnet i regneeksempel, idet der ikke er positiv KI. Der skal foretages et skatteloftsnedslag af KI med 52,43-42 = 10,43%, topskat reduceres fra 15% til 4,57%. Da KI er negativ, er der ikke skat.

Ved beregningen anvendes en kommuneskat på 23,8%, kirkeskat på 0,8% sundhedsbidrag på 1%, bundskat på 11,13% og topskat på 15%, hvilket skattesatser i København Kommune i 2018⁹. Personfradrag er på kr.

46.000¹⁰.

Som det fremgår af beregningen og jf. PSL § 6, og §7 er der ved beregning af bundskat og topskat ikke fradrag for negativ KI. Ejeren får i dette tilfælde alene fradrag for den negative KI i kommuneskatten.

Med overstående kan ejeren af virksomheden overveje at lade virksomhedens skattepligtige resultat beskattes efter VSO, da ejeren med denne beskatningsform kan opnå fuld fradragsværdi.

Hvis der er underskud i PI, modregnes det i indkomstårets positive KI jf. PSL §13, stk. 3. Resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i KI og derefter i PL for de følgende indkomstår. Hvis ejeren er gift, skal det negative beløb fradrags i den anden ægtefælles positive PI. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive KI. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende indkomstår jf. PSL §13 stk. 2.

3.1.2 Virksomhedsskatteordningen

Ved anvendelse af VSO knytter metoden sig tæt til PSL, men denne ordning henviser til skattelovgivningens almindelige regler jf. VSL §6¹¹. Ordningen kan kun anvendes af ejeren, som driver personlig virksomhed – dog med undtagelse af hobbyvirksomheder, der altså falder udenfor jf. VSL §1, stk. 1. dette skyldes, at hobbyvirksomheder ikke anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed¹².

En meget vigtigt ting som ejeren skal være opmærksom på, er adskillelse mellem personlige og virksomhedens økonomi. Da private hævninger i virksomheden spiller en stor og vigtig rolle for beskatningen. Men ejeren må dog godt både drive erhvervsvirksomhed, og være en almindelige

9 Skatteberegning, kommuneskat i København 2018 -

https://www.skm.dk/skattetal/satser/kommuneskatter#/kommune/koebenhavn

10 Skattesatser 2018 - https://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568

11 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158215

12 Selskabsret personselskaber kompendium 2018 side 8 afsnit 6.

(18)

Side 17 af 83 lønmodtager. Det er kun virksomhedens resultat, der må indgå i ordningen. Ved anvendelse af VSO er der flere fordele som virksomheden opnår sammenlignet med PSL regler, som følgende¹³:

 Fuld fradragsret for renteudgifter.

 En del af overskud beskattes alene som KI, og ikke som PI

 Mulighed for indkomtsudjævninger

 Mulighed for at ”opspare” overskud vedbetaling af en foreløbig virksomhedsskat på 22% ¹⁴ Jf. VSL §2 er der nogle betingelser som en virksomhed skal opfylde for at anvende ordningen.

Virksomheden skal holde personlig og virksomheds økonomi adskilt. Dette gør ejeren ved at oprette en bankkonto til virksomhed, hvor alle virksomheds ind- og udbetalinger håndteres og kun virksomhedens.

Samt udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomhed, og dette skal også opfylde bogføringslovens, VSL og mindstekravsbekendtgørelsens krav til skatteregnskabet. Virksomheden skal også opgøre

indskudskontoen, altså værdien af indskudte aktiver med fradrag af gælden jf. VSL §3 stk.3. Ved

begyndelsen af anvendelse af VSO, bruges indskudskontoen til at sikre at det kun er erhvervsmæssigt gæld som overføres til ordningen. Hvert år ved regnskabsafslutning opgøres virksomhedsoverskud, og der opgøres de renteindtægter som skal medregnes, og renteudgifter som skal fratrækkes. Herefter skal det opgjorte virksomhedsoverskud i kapitalafkast, - og resterende overskud, der igen opdeles i

virksomhedsindkomst og PI.

Ejeren kan frit vælge hvor meget der skal trækkes ud til privatøkonomi, og hvor meget der skal opspares i virksomheden. Den del som ejeren overfører til privatøkonomi beskattes som PI, mens det resterende overskud som opspares i virksomheden kun foreløbig beskattes med 22%.

Med udgangspunkt i det tidligere regneeksempel og nye forudsætninger, hvor de erhvervsmæssige indskudt aktiver udgør 6.000.000 og erhvervsmæssige indskudte passiver udgør kr. 3.800.000. Dette giver en indskudskonto på kr. 2.200.000 på indskudstidspunktet.

Endvidere forudsættes der, at samlede finansielle omkostninger på kr. 152.500 fordeles med kr. 125.000 vedr. virksomheden og 27.500 vedr. privatøkonomi. Alle de finansielle indtægter forudsættes at vedrører virksomheden. Der forudsættes at ejeren gerne vil hæve kr. 500.000.

13 Grundlæggende skatteret 2018 s. 367 afsnit 2

14 Satser for selskaber - https://www.skatteinform.dk/dk/graenser-og-satser/graenser-og-satser/satser-for-selskaber/

(19)

Side 18 af 83 Indkomsten opdeles i et kapitalafkast¹⁵og resterende overskud. Dette medfører at kapitalafkastsgrundlag er 0, og det resterende overskud svarer derfor til virksomhedens overskud på kr. 1.282.000. Overskuddet efter hævende beløb på kr. 782.000 undergives derfor den foreløbige virksomhedsbeskatning jf. VSL §10. Disse kan illustreres som følgende:

Kr. 782.000 er resultatet efter virksomhedsskat, hvilket kun svarer til 78%. Beløbet som skal beskattet er derfor 782.000/78*100 = 220.564.

Kr. 782.000 overføres til kontoen for opsparet overskud i ordningen.

Som det ses i overstående beregningen, så opnår ejeren fuldt fradrag for erhvervsmæssige netto finansielle poster, hvilket er et af formålene ved ordningen.

15 https://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/virksomhedsskatteloven satsen for 2018 er 0 procent.

Overskud 1.500.000

Resultat før renter 1.500.000

Finansielle omkostninger 125.000 - 218.000

Virksomhedens overskud 1.282.000

Opgørelse af virksomhedens SI :

(20)

Side 19 af 83 3.1.2.1 Indskudskonto

Ved anvendelse af VSO skal alle erhvervsmæssige aktiver overføres til indskudskontoen, og alt virksomhedens gæld fragår jf. VSL §3 stk.3. Aktiverne opgøres til den skatteværdimæssige værdi.

Indskudskontoen opgøres ved indtrædelse af ordningen, samt med udgangen at hvert indkomstår, hvis der er foretaget nye indskud, eller hvis der er hævet mere til privatøkonomien end virksomhedens overskud så der trækkes på indskudskontoen jf. hæverækkefølgen. Hvis indskudskontoen er negativ, skal ejeren dokumentere at alle aktiver samt gæld er medtaget korrekt. Hvis dette kan dokumenteret sættes indskudskontoen til nul jf. VSL §3 stk.5. og ellers kan den negative indskudskonto skyldes at der er privat gæld i virksomheden. I dette tilfælde skal der foretages rentekorrektion. Rentekorrektionen fortages af negativ indskudskonto, som ikke vedrører virksomheden.

3.1.2.2 Mellemregningskonto

Når ejeren enten ønsker at yde et midlertidigt lån til virksomheden kan mellemregningskontoen benyttes fx når ejer lægger ud for rejseomkostninger osv. Mellemregningskontoen medtages ikke ved opgørelsen af SI og overføres skattefrit til privatøkonomien. Hvis mellemregningskontoen er negativ, har ejeren en pligt, til at udligne kontoen ved overførsel efter hæverækkefølgens regler jf. VSL §5.

Mellemregningskontoen er altså en måde hvor ejeren har mulighed for at flytte penge mellem ejeren og virksomheden ”bag om ryggen” på hæverækkefølgen¹⁶.

Det er ikke muligt for ejeren at indskyde andet end likvide midler på mellemregningskontoen.

3.1.2.3 Hæverækkefølgen

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige skal foretage i en bestemt rækkefølge, også kaldet ”hæverækkefølgen”. Hæverækkefølgen er vigtigt, da der er skattemæssigt forskel på, om ejeren overfører overskud, kapitalafkast, indskud eller beløb ud over indskud jf. VSL §5. Virksomhedens værdier m.v. hæves i nedenstående rækkefølge¹⁷:

 Kapitalafkast for det forudgående indkomstår, der hæves inden fristen for indgivelse af

selvangivelse jf. VSL § 5 stk.1 nr.1 beløbet blev beskattet som KI ved hensættelsen, og skal derfor ikke beskattes.

 Resterende overskud for det forudgående indkomstår, der hæves inden fristen for indgivelse af selvangivelse jf. VSL §5 stk.1 nr.2. beløbet blev beskattet som PI ved hensættelsen, og skal derfor ikke beskattes.

16 Selskabsret personselskaber kompendium 2018 s. 29 afsnit 10

17 Grundlæggende skatteret 2018 s. 373 afsnit 3.7

(21)

Side 20 af 83

 Kapitalafkast for hævningsåret jf. VSL §5 stk. 1. nr.3a. Beløbet beskattes som KI.

 Resterende overskud for hævningsåret jf. VSL §5. stk.1 nr.3b. beløbet beskattes som PI.

 Opsparet overskud fra tidligere år jf. VSL §5 stk.1 nr.4. beløbet beskattes som PI

 Indestående på indskudskontoen jf. VSL §5 stk.1 nr.5. Beløbet skal ikke beskattes.

Hvis der er overført ud over indeståendet på indskudskontoen, er det udtryk for et privat lån i virksomheden, hvor der skal beregnes rentekorrektion.

3.1.2.4 Opsparet overskud

Opsparet overskud er en opsparing i VSO som ikke er overført til privatøkonomien. Opsparet overskud beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 22%. Opsparet overskud er til fri rådighed til alt

erhvervsmæssige formål i virksomheden, da den ikke er bundet. Når ejeren vælger at overføre tidligere års opsparet overskud til privatøkonomien, skal det medregnes med det tillæg af den hertil beregnede

virksomhedsskat. Når skatteberegningen for indkomståret er foretaget, fratrækkes foreløbige skat i ejernes slutskat, altså efter almindelige regler i PSL.

Ejeren har mulighed at spare overskud op, og på denne måde giver ordningen mulighed for

indkomtsudjævninger. På denne måde også giver mulighed for at optimere skat ved at optimere hæve det beløb, som svarer til topskattegrænsen. Hvis det mest optimale er at lade sig beskatte op til

topskattegrænsen, men at der i indkomstår ikke er hævet så meget, vil det overskydende beløb bliver registeret som afsat til senere faktisk hævninger.

3.1.3 Kapitalafkastordningen

Kapitalafkastordningen giver en række muligheder som VSO også giver, dog er KAO enklere end VSO. Der er nemlig ikke er skrappe krav om opdeling af privat og virksomhedens økonomi. Der skal ikke udarbejde særskilt regnskab for virksomheden, og der skal hellere ikke opgøre indskudskontoen, ved etablering skal der kun opgøre en kapitalafkastsgrundlag. Kapitalafkastsgrundlaget opgøres som værdien af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver på tidspunktet for virksomhedens start¹⁸. KAO’s indkomst opgøres efter PSL, og de erhvervsmæssige finansielle omkostninger fratrækkes i KI. Kapitalafkast skal derefter beregnes, og dette fragår i PI ligesom i VSO, og i stedet lægges til i KI. Med KAO beregnes et kapitalafkast på baggrund af værdien af de erhvervsmæssige aktiver som skal udtrykke et samlet sum af de aktiver, som ejeren skal finansiere i virksomheden. Kapitalafkastet fremkommer derefter ved at gange den værdi med den årligt fastsatte kapitalafkastsats, som gælder i VSO jf. VSL §9. Det er enklere end VSO, hvor kapitalafkastgrundlag er opgjort på grundlag af egenkapital og resterende overskud. KAO opfylder hermed et af hovedformålene

18 Grundlæggende skatteret 2018 s. 373 afsnit 4.

(22)

Side 21 af 83 ved, at ejeren kan lade kapitalafkast fragår i PI for i stedet bliver dette lagt til i KI. Der er dog en ulempe ved at anvende KAO mht. indkomstjævninger, da der jf. VSL §22b kun må henlæggelse 25% af overskud, dog mindst kr. 5.000 til konjekturudligning.

Gældende satsen for KAO er dog nul¹⁹, så renteomkostninger vil ofte overstige kapitalafkastet, som det ser ud i dag. Derudover er der jf. VSL §22a. stk. 3 indført maksimeringsregel for at undgå utilsigtede virkninger som følgende:

 positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller

 negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af

nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og 11.

Maksimeringsreglen medfører at kapitalafkastet ikke kan overstige virksomhedens overskud før renter, medmindre den faktiske negative netto KI er større jf. SKATs vejledning²⁰

Da satsen er nul, er KAO faktisk ikke noget værd at anvende. Ssom tidligere nævnt vil renteomkostninger ofte overstige kapitalafkastet.

Regneeksempel ved anvendelse af KAO medfører følgende:

Der forudsættes i det efterfølgende regneeksempel, at afkastgrundlag er kr. 3.000.000, ejeren henlægger kr.

375.000 altså 25% af overskud på kr. 1.500.000.

19 Kapitalsats 2018 - https://skat.dk/skat.aspx?oid=1948937

20 Den juridiske vejledning 2019-1, Henlæggelse til konjukturudligning - https://skat.dk/skat.aspx?oid=1948942

(23)

Side 22 af 83 Her ses det, at det kun er kr. 292.500 som kan overføres til opsparing, da der skal betale foruden skat, og at der er en binding af det opspare beløb. Bindingen gør at det ikke er et reelt alternativ til VSO, da VSO giver mulighed fort at overskuddet frit benyttes i virksomheden. Beløbet skal været bundet i minimum 3 måneder, dog højst 10 år hvor beløbet indtægtsføres jf. VSL §22b stk. 4.

Hvis ejeren vælger at ophøre, og lade virksomheden beskatning efter KAO til VSO, anses henlæggelse på konjunkturudligningskontoen for opsparet overskud. Hvis ejeren vælger at ophøre KAO skal tidligere

Overskud 1.500.000

Resultat før finansielle poster 1.500.000

Finansielle udgifter 152.500 - 59.500

Regulering:

Kapitalafkastgrundlag (3.000.000*0%) 0% 0

Skatteberegning:

PI 1.500.000

Fradrag for kapitalafkast 0%

Henlæggelse til konjukturudligning 375.000 - 375.000

PI før AM 1.125.000

AM 8% 90.000

PI efter AM 1.035.000

KI

Kapitalindkomst før tillæg af kapitalafkast - 59.500

Kapitalafkast 0

Nettokapitalindkomst - 59.500

SI 926.200

Beregning af indkomstskatten :

PI 1.035.000

KI - 59.500

SI 926.200

Bundskat 11,13% 1.035.000 115.196

Topskat 14,54% 536.100 77.949

Sundhedsbidrag 1% 926.200 9.262

Kommuneskat = 23,80% 926.200 220.436

Kirkeskat 0,80% 926.200 7.410

AM bidrag 8% 1.125.000 90.000

Personfradrag, bundskat 11,13% 46.000 - 5.120 Personfradrag, sunhedsbidrag 1,00% 46.000 - 460 Personfradrag, kommuneskat 24,60% 46.000 - 11.316

Topskat inkl. AM udgør 51,97% 503.356

Henlæggelse til konjukturudligning 375.000

Konjukturudligningsskat 22% 82.500

Beløb til indsættelse på bunden konto 292.500

(24)

Side 23 af 83 foretagne henlæggelse indtægtsføres med virkning fra det seneste indkomstår, hvor KAO har været

anvendt.

3.1.4 Delkonklusion

I de tre beskatningsformer for enkeltmandsvirksomheder opdeles i PI og KI. Hovedreglen i alle former handler det om at opnå fuldt fradragsret i KI, altså alt flytte beskatning fra PI og ned til KI, da man på denne måde kan opnå lavere beskatning. Der er kun mulighed for at gøre dette ved at anvende VSO og KAO, og ikke i PSL. Når ejeren af en personligt drevet virksomhed har ladet sig beskatte efter PSL-metode, og virksomheden vokser til en vis størrelse, er det en god ide, at ejeren overveje at lade sige beskattes efter VSO eller KAO. Der er nemlig økonomiske fordele ved VSO og KAO som ejeren kan opnå. Især

indkomstudjævninger og udnyttelse af topskattegrænsen. Vedr. finansielle poster kan man i VSO opnå fuldt fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter, hvorimod de i PSL og KAO forbliver finansielle poster vedr.

privat og erhvervsmæssige beskattes under KI. Ulempen ved VSO ses når virksomheden har en meget høj erhvervsmæssige renteindtægter, da det også flyttes op i beskatningen, altså beskatning flyttes fra KI til PI, og dette gør VSO til det dårligste valg i dette tilfælde. Det er svært at sige hvilken beskatningsform, der er den bedste, da det afhængig af virksomhedens situation. Tommelfingerreglen siger at hvis indkomsten er forholdsvis lav, og er under topskattegrænsen og med lav renteudgifter, så er der ikke de store fordele man kan opnå med VSO og KAO. Hvis virksomheden er vokset til en vis størrelse, og der er store overskud, samt større renter kan VSO være den bedste valg, da renter kan fradrages i PI. Samtidig med at man kan opnå et kapitalafkast, hvis nogle aktiver overstiger gælden med en vis størrelse og afkastsatsen udgør mere end den p.t. gør. Den bedste situation at vælge at anvende KAO er når virksomheden har større aktiver, men lav omkostninger primært renteudgifter vælges. Ved KAO opnår virksomheden nemlig et stort kapitalafkast når satsen er højt. Satsen er nu sat til nul, hvilket ikke giver nogen muligheder, og er faktisk ikke værd at

anvende. Derudover kræves der også at virksomheden ikke har et alt for stort overskud, da man kan risikere at betale topskat, da man ved KAO maksimal må henlægge 25% af overskuddet, og at overskuddet er bundet i virksomheden.

3.2 Anparts- og aktieselskab

Anparts- og aktieselskaber er omfattet af selskabsloven, og der er flere krav ved stiftelse sammenlignet med enkeltmandvirksomhed. Der er kapitalkrav til både anparts- og aktieselskaber, hvor minimum krav for ApS er kr. 50.000²¹ og kr. 400.000 for A/S virksomheder²², dog med mulighed for delvis indbetaling på 25%

21 Kapitalkravet for ApS nedsættes - https://em.dk/nyhedsarkiv/2019/februar/ivaerksaetterselskaber-afskaffes-og- kapitalkrav-for-anpartsselskaber-nedsaettes/

22 Nedsættelse af kapitalkravet for A/S af FSR - https://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Virksomhedsret/Aktie-

%20og%20anpartsselskaber/Aendrede%20regler%20i%20selskabsloven_220518

(25)

Side 24 af 83 af selskabskapitalen dog mindste 100.000. Stifterne af selskabet hæfter ikke personligt for selskabets gæld og andre forpligtelse²³. Stifterne hæfter kun med det der er indskudt i selskabet, og formue i selskabet er hellere ikke ejernes men selskabets.

Eksempel ved kontant indbetaling af selskabskapitalen

Et A/S stiftes med en kapital på kr. 1.000.000, hvor der skal tegnes kontant til kurs 100. Aktionæren skal derfor mindst indbetale kr. 250.000 ved stiftelsen. Aktionærerne hæfter over for selskabet for de resterende beløb på kr. 750.000.

I forbindelse med oprettelse af selskabet er der nogle procedurer som stifterne skal tage stilling til²⁴:

 Stiftelsesdokument samt vedtægter

 Tegning af kapitalandele og indbetaling af kapital

 Anmeldelse af selskabet til registrering hos Erhvervsstyrelsen

 Registrering af selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system

Anparts- og aktieselskaber kan stiftes af en eller flere personer, betegnes som stiftere jf. KSL §24 stk.1. dog må fysiske personer ikke være under konkurs eller rekonstruktionsbehandling, skal være myndige, må ikke være under værgemål. Der er også krav til ledelsesstruktur i ApS og A/S selskaber, hvor i ApS er der krav til en direktion, hvor i A/S er der både krav til direktion, en bestyrelse, og evt. tilsynsråd som skal fører tilsyn med direktionen som ansætte, og direktionen må ikke være medlem af tilsynsrådet²⁵. Derudover er ApS og A/S selskaber også underlagt BL. Både ApS og A/S er underlagt årsregnskabsloven, da der er krav til

udarbejdelse og indsendelse af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Der er krav revisorkrav til begge selskabsformer, hvilket også medfører yderligere

administrationsomkostninger. Nogle selskaber har dog mulighed for at fravælge revision, hvis selskabet ikke overstiger nedenstående grænser jf. ÅRL §135²⁶

 En balancesum på kr. 4.000.000

 Nettoomsætning på kr. 8.000.000

 Et gennemsnit af heltidsansatte på 12.

23 Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber s. 144 linje 5-11.

24 Introduktion til dansk selskabsret s. 139 afsnit 3.3.1.1

25 Introduktion til dansk selskabsret s. 247 linje 15

26 ÅRL §135 - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175792

(26)

Side 25 af 83 Disse krav opfyldt i to år på hinandens følgende regnskabsår på balancetidspunktet jf. ÅRL §135²⁷. Hvis selskabet ikke overskrider overstående, kan de vælge en række andre ydelser i stedet for revision f.eks.

udvidet gennemgang eller review af regnskabet eller blot en assistanceerklæring. Der er dog ulemper ved at fravælge revision, selvom mange selskaber tror at de kan spare penge. Manglende revisor påtegning medfører lavere sikkerhed for selskabs evne til at drive virksomheden. Denne mindsker tiltroen hos kreditorer, pengeinstitutter mv.

Endvidere er der krav til generalforsamling både i ApS og A/S hvor der skal tage stilling til selskabets fremadrettede drift.

Selvom der er mange krav ved stiftelse af ApS og A/S er der dog en række fordele stifterne opnår ved disse selskabsformer:

 Begrænset hæftelse både i ApS og A/S

 Forretningspartner har adgang til at indhente en række oplysninger om selskabet hos Erhvervsstyrelsen. Dette skaber mere tiltro, tryghed og troværdighed i forbindelse med evt.

samarbejde.

 Ved stiftelse af ApS og A/S kan man samtidig stifte holdingselskab, hvor der kan være

skattemæssige fordele, hvis holdingselskab bliver moderselskab for driftsselskabet, da overskuddet efter betaling af selskabsskat kan overføres skattefrit til holdingselskabet. Holdingselskabet kan spare overskuddet eller benytte dem til at investere i andre aktiviteter uden forinden at have betalt fuld skat.

Ulemper ved ApS og A/S

 Høj minimumkapitalkrav

 A/S er underlagt meget strenge regler og krav ifølge SL.

 Mange krav til dokumentation ved stiftelse

 Ved ApS og A/S kan underskud i virksomheden ikke fradrages i PI eller ægtefælles lønindkomst

 Krav til ledelsesstruktur, ejerforhold og regnskaber.

 Stiftere kan ikke frit trække kapital ud af selskabet, samt når der skal foretages kapitalforhøjelse eller nedsættelse er der meget formaliserede procedurer forbundet med disse.

27 Afsnit revision m.v. af årsrapporten - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175792

(27)

Side 26 af 83

3.2.1 Skattepligtige indkomst i anparts- og aktieselskaber

Et selskab er en selvstændig juriske enhed. Det er derfor meget vigtigt at når en virksomhed drives i disse selskabsformer, at der er tydeligt adskillelse mellem ejerens privat økonomi og selskabets økonomi. Da selskabet og ejerens skat beskattes særskilt med nogle betydningsfulde forskelle f.eks. aktieudbytte og aktieavancer jf. SEL §13.

Ejeren har også mulighed for at lade sig ansætte i selskabet under de almindelige ansættelsesregler, og bliver lønnet løbende som A indkomst, hvor A- skat og AM-bidrag afregnes af selskabet. Ejeren har også mulighed for at trække penge ud af selskabet til privat forbrug ved at udlodde ekstraordinært eller

ordinært udbytte. Udbytte foreslås og godkendes på generalforsamlingen i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet. Udbytte beskattes i det år, hvor udbyttet er vedtaget på generalforsamlingen, og har derfor ikke betydning for, hvornår udbyttet beskattes²⁸. En anden form for udbytte er ekstra ordinært udnytte.

Ekstra ordinært udbytte er udtryk for at det udbytte som ikke er vedtaget på generalforsamlingen i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Ekstra ordinært udbytte udbetales i løbet af regnskabsårets efter beslutning på baggrund af en bemyndigelse fra generalforsamlingen²⁹ jf. SL §182. Derudover skal der tages stilling til, om det er nødvendigt og forsvarligt at udbetale ekstra ordinært udbytte, i samt skal der dokumenteres for at der er frie reserver til rådighed for udbetalingen. Beskatningen af ekstra ordinært udbytte skal medtage i det indkomstår, hvor udbytte bliver udbetalt.

Udbytte skat beskattes efter PSL regler §8a stk. 1-2, hvor grundbeløbet på kr. 52.900³⁰ beskattes med 27%, og beløb ud over de kr. 52.900 beskattes med 42%, og grundbeløbet kan overføres mellem ægtefælle.

Eksempel på skatteberegning efter selskabsskatteloven:

Der forudsættes at aktieselskabet har en aktiekapital på kr. 2.000.000, og aktionæren gerne vil foretage samme hævninger som i tidligere regneeksempel, hvor beløbet fordeles mellem løn på kr. 500.000, og kr.

50.000 i ordinære udbytte. Fordeling af finansielle poster er også de som samme i tidligere regneeksempel, hvor omkostninger på kr. 152.500 fordeles med kr. 125.000 vedr. virksomheden og 27.500 vedr.

privatøkonomi. Hele finansielle indtægter på kr. 93.000 forudsættes vedr. virksomheden. Der forudsættes at ejeren er direktøren og den eneste aktionær i selskabet.

28 Den juridiske vejledning 2019-1, kapitalgevinstbeskatning, beskatning af udbytte og udlodning på aktier, hvornår skal udbytte beskattes - https://skat.dk/skat.aspx?oid=1946428

29 Introduktion til dansk selskabsret s. 211 afsnit 3.5.5.5.

30 https://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568 – gældende skattesatser og beløbsgrænse.

(28)

Side 27 af 83 Skatteberegningen skal derfor foretages hver for sig, da der er tale om to enheder, altså to skattesubjekter.

Direktørs skatteberegning foretages efter PSL, og selskabets opgøres efter SEL:

Med overstående kan vi sammenholde resultat med VSO-metode som følgende:

 PI er ikke ændret, og der betales derfor samme beløb i AM-bidrag på kr. 40.000, og netto PI i begge tilfælde er også kr. 460.000.

 Hvis der har været fradrag for kapitalafkast i VSO kunne direktøren få delvist fradragsret for privat negativ KI, idet de private renter kan modregnes i kapitalafkast. Når virksomhed drives i et

aktieselskab, findes beskatning efter SEL-regler, og udbytte træder i kraft i stedet for kapitalafkastet i VSL som undergives af særlig beskatning jf. PSL §8a.

 Der opspares kr. 755.040 i selskabet og kr. 782.000 i VSO.

Skatteopgørelse for selskabet:

Indkomst 1.500.000

Indkomst før finansielle poster 1.500.000

32.000 -

Indkomst før lønninger til direktør 1.468.000

Lønninger - 500.000

SI 968.000

Selskabsskat 22% - 212.960

Årets overskud 755.040

Resultatdisponering:

Udbytte 50.000

Overskud overført 705.040

Skatteopgørelse for direktørs PI:

PI 500.000

AM bidrag 8% - 40.000

PI efter AM bidrag 460.000

KI:

SI 383.200

Udbytte 50.000

Bundskat = (PI netto + positiv KI - personfradrag) 11,13% 414.000 46.078

Topskat * = (PI netto - bundfradrag for topskat) 15,00% 0 0

Sundhedsbidrag = (SI - personfradrag) 1% 337.200 3.372

Kommuneskat = (SI - personfradrag) 24,90% 337.200 83.963

AM bidrag 8% 500.000 40.000

173.413 Skat af udbytte

Grundbeløb kr. 52.900 hvor der modtages kr. 50.000 27% 13.500

Beløbet som overstiger grndbeløbet 42% 0

I alt 13.500

Direktøren samlede skat 186.913

Eksempel på skatteberegning efter selskabsskatteloven:

(29)

Side 28 af 83 I regneeksemplet viser, at den SI i privatøkonomi spiller en rolle for den skattemæssige vurdering ved valg af selskabsform.

4 Virksomhedsomdannelse

4.1 Skattepligtige virksomhedsomdannelse

Skattepligtig virksomhedsomdannelse er et udtryk for et salg af den personlige drevet virksomhed til en tredjemand. Metoden bliver anvendt når der kan foretage en omdannelse uden en betydelige

avancebeskatning af virksomheden i ejerens skattepligtige indkomst. Den skattepligtige

virksomhedsomdannelse anvendes, når en virksomhed ikke kan opfylde krav til den skattefri omdannelse.

Metoden behandles som en afståelse, hvor alle aktiver og passiver i virksomheden handles til handelsværdien. I denne forbindelse skal der opgøres avance ved afståelsen, hvorefter ejeren af

virksomheden bliver beskattet af avancen³¹. Der er ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse ikke noget særlige krav, som virksomheden skal opfylde, og skal omdannelsen anmeldes til både SKAT og

Erhvervsstyrelsen. Ejeren skal sende de relevante dokumentationer såsom stiftelsesdokument, vedtægter og vurderingsberetning til Erhvervsstyrelsen og SKAT i forbindelse med omdannelsen.

Der er i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse, mulighed for ejeren at selv bestemme, om ejeren ønsker at overdrage enkeltstående eller alle aktiver til det nystiftede selskab. Dog med

undtagelse af goodwill, som ikke kan overdrage som et selvstændigt aktiv, løsrevet fra den virksomhed, som den er knyttet til³².

Når ejeren fra en personlig ejet virksomhed vælger at omdanne sin virksomhed til enten ApS eller A/S, altså at sælge sin virksomhed til sig selv, og videredrive virksomhed i selskabsform, er et udstyk for at der

handels mellem to interesseforbundne parter. Når der er handel mellem to interesseforbundne parter, er der en meget vigtigt ting som ejerne skal være opmærksom på, at alle transaktioner sker efter

armlængdeprincippet, jf. LL §2., dvs. at alle transaktioner skal ske på markedsmæssige vilkår.

4.1.1 Stiftelse ved apportindskud

En skattepligtig virksomhedsomdannelse stiftes ofte med apportindskud. Apportindskud er et udtryk for at stiftelse og indskude af selskaber af andre værdier end kontanter. Stiftelse ved apportindskud kan ske ved at indskyde enkelte aktiver både i form af materielle aktiver i selskabet f.eks. biler, varelagre, aktier ejendom mv, og immaterielle aktiver f.eks. goodwill eller rettigheder. Apportindskud skal ifølge SEL §35

31 Grundlæggende skatteret 2018 s. 431 afsnit 2.3.1

32 Lærebog om indkomstskat side. 615

(30)

Side 29 af 83 have en økonomiske værdi. Indskuddet kan ikke bestå i en forpligtelse til at udføre arbejde eller betale tjenesteydelser. Hellere ikke i fordringer på stiftere eller aktietegnere, uanset om fordringerne er sikret med pant³³. Jf. SEL §33 stk.1 skal hele selskabskapitalen indbetales, og der er vurderingsberetningen sikre, at de indskudte værdier mindst svarer til kapitalkravet om stiftelse af et anpart- eller aktieselskab.

4.1.2 De skattemæssige konsekvenser af skattepligtig omdannelse

Ved anvendelse af den skattepligtige omdannelse skal der opgøres anskaffelsessummen og afståelsessummen for aktiver, altså goodwill og alle afskrivningsberettigede anlæg omregnes til kontantværdien³⁴, hvor afstås forsat til handelsværdien.

Når der er tale om overdragelse mellem to interesseforbundne parter anvender man ”standardkurs” som er kurs 80, og der vil i denne forbindelse opstå kursnedslaget. Hvis ejeren ikke har mulighed for at betale realisationsskatten, er der mulighed for at afsætte til stiftertilgodehavende ved gældsbrev. Gældsbrevet opgøres som forskellen for de stiftede anparter eller aktier og nettoaktiverne i virksomheden. Hvis der er oprettet et gældsbrev, er det en betingelse, at der er aftale om forretnings- og afdragsvilkår med selskabet, idet det ikke er muligt at nedskrive på anfordringstilgodehavende. Kursnedslaget fordeles forholdsmæssigt på samtlige overdragne aktiver bortset fra likvide midler³⁵.

Den samlede avance ved afståelsen medtages i ejernes PI. Herefter kan ejeren overtages aktiver og passiver til handelsværdien.

4.1.3 Betingelser for stiftelse med tilbagevirkende kraft

Der er mulighed for at omdanne med tilbagevirkende kraft, dog er det meget vigtigt at alle fristfrister overholdes, og dokumentation skal være fremsendt til SKAT senest en måned efter stiftelsen. Det er også meget vigtigt at der i stiftelsesdokumenterne fremgår, at omdannelse sker med tilbagevirkende kraft.

Jf. SEL §4 stk.4 er der ikke krav om, at hele virksomheden skal omdannes, så ejeren ejer samtlige aktiver efter omdannelse.

Der er en række betingelser som virksomheden skal opfylde før et selskab, kan skifte med skattemæssige tilbagevirkende kraft. Betingelserne er nævnt under SEL §4 stk.4. Hvis virksomheden kan opfylde alle betingelser, kan selskabet nu stiftes med indtil 6 måneders skattemæssigt tilbagevirkende kraft.

33 Lærebog om indkomstskat s. 840 afsnit 2.3

34 Lærebog om indkomstskat s. 844 afsnit 3.1.1.

35 Lærebog om indkomstskat s. 844 – 845

(31)

Side 30 af 83

4.1.5 Værdiansættelse

I forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal alle aktiver værdiansættes til handelsværdi, dvs. at alle aktiver i virksomheden omregnes til kontantværdi for at opnå den skattemæssige værdi. De skattemæssige værdier ”bliver” de nye anskaffelsessummer i det nye stiftede selskab. Der er særskilt CIR for værdiansættelse af goodwill, som bliver gennemgået under afsnit 5.1.

4.1.5 Delkonklusion

En skattepligtig virksomhedsomdannelse foretages, når omdannelsen ikke sker efter reglerne i VOL. Denne metode anvendes også i tilfælde af der kan foretage en omdannelse uden en betydelige avancebeskatning af virksomheden i ejerens skattepligtige indkomst. Princippet bag den skattepligtige virksomhed

omdannelse bygger på afståelsesprincippet, dvs. at ejeren at den personlig drevet virksomhed omdanner virksomheden, ved at omdanne virksomheden til et selskab. Derefter sælger alle aktiver og passiver til selskabet. En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan sidestille med et helt almindelig salg af virksomhed.

Alle transaktioner skal derfor ske efter markedsmæssige vilkår. Ejeren blive beskattet i afståelsesåret.

Ved anvendelse af den skattepligtig virksomhedsomdannelse har ejeren også mulighed til selv at vælge, hvilke aktiver og passiver der skal indskuds i det nye stiftede selskab. Der er dog krav vedrører

apportindskud som skal overholdes.

4.2 Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri omdannelse kan ske skattefrit efter VOL §4, hvorved det nye selskab overtager den gamle virksomheds skattemæssige stilling, kaldet successionsprincip³⁶.

Der er en række krav og regler som ejeren skal opfylde for at benytte muligheden for at omdanne en personlig ejet virksomhed til et selskab skattefrit jf. VOL §2. Der er 8 betingelse som skal være opfyldt som følgende:

 Ejeren skal være fuld skattepligtige i Danmark

 Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet

 Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter i selskabet

 Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede aktie- eller anpartskapital

 Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum må ikke være negativ

 Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter regnskabsafslutningen

36 Bog – selskabsret personselskaber kompendium 2018 2.udgave, 1. opslag side 133-134 afsnit 9.1