Afskedigelsesret
O le K r a r u p
J ø r g e n M a tth i a s s e n
G • E • C Gad • København
1 9 8 4
© G
•
E•
C G ad s F orlag 1984Sat og trykt i B ianco L unos B ogtrykkeri A /S K øbenhavn
ISBN 87-12-47514-9
Forord
D en n e bog er skrevet for a t blotlæ gge en enkelt – vigtig – side a f re tsfo rh o ld et m ellem de en k elte p a r te r p å a rb e jd sm a rk e d e t, nem lig sp ø rg sm ålet om , hvem a f p a rte rn e d e r b e ste m m e r afskedigelsesbe- tin g elser og afsk ed ig elsesg ru n d lag . H o v e d sig tet er a t give en så præ cis beskrivelse a f d en g æ ld en d e re tstilsta n d som m u lig t m ed u d g a n g sp u n k t i sp ø rg sm ålet: H vilk en ret – om overh o v ed et nogen – h a r en lø n a rb e jd e r i konflikt m ed a rb ejd sg iv e ren s a d g a n g til at afskedige? B esvarelsen a f sp ø rg sm å le t h a r n ø d v en d ig g jo rt et g a n ske o m fa tte n d e stu d iu m a f re tsp rak sis; en del a f d en n e re tsp rak sis er try k t; m en s tø rs te p a rte n a f de afgørelser, d e r træff es i voldgifts
re tte r og afskedigelsesnæ vn, p u b liceres ikke. Vi h a r d erfo r m å tte t rekvirere d e t p åg æ ld en d e m ateria le .
De offentlige arb ejd sg iv e re og a rb e jd sg iv e ro rg a n isa tio n e r h a r b eredvilligt stillet sam tlig e v o ldgiftskendelser og n æ v n sk en d elser afsagt i offentlige o v eren sk o m stfo rh o ld til rå d ig h e d . U d e n d e tte m a te ria le k u n n e bogen ikke have v æ ret skrevet.
T ilsv a re n d e im ø d e k o m m e n h ed h a r vi ikke m ø d t fra D an sk A rb e jd sg iv erfo ren in g og L O ; disse o rg a n isa tio n e r h a r a f u ra n s a g e lige g ru n d e ikke ø n sk et a t gøre os d elag tig e i den nyeste p ra k sis fra A fskedigelsesnæ vnet, hvilket er så m eget des ejend o m m elig ere, som a n d re fo rfattere b e n y tte r d e tte m ateria le .
V i m å d erfo r k n y tte et – b esk e d en t, m en b eklageligt – forbehold til bogens tekst, id et de (fatallige) kendelser, d e r er afsagt a f A fskedigelsesnæ vnet siden beg y n d elsen a f 1983 ikke in d g å r i bogens frem stilling. D e t o m ta lte forbehold er nok p rin c ip ie lt betæ nkeligt; p å d en a n d e n side er de 2 eller 3 kendelser, d et d re je r sig om , o m ta lt i såvel A rb e jd sg iv e ren som L O -B la d e t p å en så d a n m åde, a t m an kan gå ud fra, a t d e r ikke i disse k en d elser rokkes ved bogens g ru n d læ g g e n d e sy n sp u n k ter.
D e u try k te næ vns- og v o ldgiftskendelser, d e r o m tales i frem stil
lingen, er for en dels v ed k o m m en d e re fere ret i A llan R ise, O v e r
en sk o m stfo rto lk n in g ved faglig voldgift. In d e n for L O /D A -o m rå - d e t ek sisterer d e r en – tilnæ rm elsesv is u d tø m m e n d e – sam lin g i
D A ’s arkiv. K e n d e lse r afsag t i m ed fø r a f overen sk o m stfo rh o ld , hvori s ta t eller k o m m u n e e r p a r t, er sa m le t og ark iv e ret dels i K o m m u n e rn e s L a n d sfo re n in g , dels p å R etsv id en sk ab e lig t I n s titu t B, K ø b e n h a v n s U n iv e rsite t og i A rb e jd sre tlig F orskningsfond.
S e p te m b e r 1984
Ole Krarup Jørgen Mathiassen
Indhold
A fs n it 1: R e ts k ild e r – S y s te m – G r u n d p r o b l e m e r
§ 1 A f s k e d ig e ls e s r e tte n i fo r h o ld til lø n a r b e jd e r o g o r g a n is a tio n ... 9
L ø n a r b e jd s f o r h o l d e t (9) – R e t te n til a r b e jd e (11) – O r g a n i s a t i o n e rn e s re t (12) – K o lle k tiv c tr. in d iv id u e l re t (1 3 ) – E k s k lu s iv a f
ta le r (14) – O r g a n i s a t i o n s s t r u k t u r (16) – S a g lig h e d s k ra v e t (18)
§ 2 L o v /o v e r e n s k o m s t – p r i v a t r e t/o f f e n tlig r e t ... 19
L o v r e g u le r in g (21) – O v e r e n s k o m s tr e g u le r in g (22) – R a n g fo r- h o ld c t (2 3 ) – P r iv a t re t/o f fe n tlig re t (24) – P la n og s y s te m a tik (25)
A fs n it 2: P r iv a te lø n a r b e jd s f o r h o ld
§ 3 R e ts u d v ik lin g e n o g d e o r g a n is a tio n s m æ s s ig e b e g r æ n s n in g e r ... 27
A rb e jd s g iv e r e n s frie a fs k e d ig e ls e sre t (27) – B e g r æ n s n in g e r (29) – O v e r e n s k o m s tb r u d o g o rg a n is a t io n s ije n d tli g h e d (30) – H o v e d a f
ta le n s § 4 s tk .3 (32) – A n d re b e s te m m e ls e r (34)
§ 4 D e n m a te r ie lle p r ø v e l s e ... 35
A r b e jd s m a n g e l (3 6 ) – H v e m sk al afsk ed ig e s (37) – A n c ie n n ite ts - h e n s y n (40) – L ø n a r b e jd e r e n s fo rh o ld so m a fs k e d ig e ls e s g ru n d la g (41) – E f te rp rø v e ls e a f s k in b e g r u n d e ls e r (43)
§ 5 F o rm e lle k ra v o g r e t s p r i n c i p p e r ... 44
A d v a rse l (45) – H ø r in g (48) – B e g r u n d e ls e (4 8 ) – L i g h e d s p r in c ip p e t (5 1 ) – P r o p o r tio n a lite ts p r in c ip p e t (52) – K o m p e te n c e s p ø rg s m å l (53)
A fs n it 3: O ffe n tlig e lø n a r b e jd s f o r h o ld
§ 6 A n s æ t t e l s e s f o r m e r n e ... 55
F o rsk e lle m e lle m o v e re n s k o m s t- o g tje n e s te m a n d s a n s æ t te l s e (55) – K o lle k tiv is e r in g a f tje n e s te m a n d s f o rh o ld e t (56) – H v e m v æ lg e r a n s æ tte ls e s fo r m e n (59) – S y s te m a tik (62)
§ 7 T j e n e s t e m a n d s b e g r e b e t ... 62
T je n e s te m æ n d (62) – T je n e s te m a n d s lig n e n d e s tillin g e r (63) – A fg ræ n s n in g s s p ø rg s m å l (65) – K o m m u n a le tje n e s te m a n d s r e g u la tiv e r (69) – Æ n d r in g a f a n s æ tte ls e s fo r m e n (71) – P ro b le m s til
lin g e n (72)
§ 8 F o r v a ltn in g s r e tlig e b e g r æ n s n in g e r i a fsk e d ig e lse s- r e tte n . S æ rlig o m p a r t s h ø r i n g (k o n tr a d ik tio n ) . . . 73
D is k re tio n æ r a fs k e d ig e ls e s re t (7 3 ) – F o rm e lle k ra v s o m g a r a n ti (74) – T L ’s p r o c e d u r e r e g le r (75) – H ø r in g s g r u n d s æ tn in g e n (76) – G r u n d s æ tn in g e n s b e ty d n in g u d e n fo r T L ’s o m r å d e (77) – H ø rin g s p lig te n s o m fa n g , T L § 31, s tk .l (80) – U g y ld ig h e d s v irk - n in g (81) – K o n k r e t e lle r g e n e re l v æ s e n tlig h e d s b e d ø m m e ls e (82) – T j e n s tlig t fo r h ø r (83) – D is k re tio n æ r afsk ed ig e lse n å r tje n e ste - fo rseelse fo relig g er? (85)
§ 9 F o r v a ltn in g s r e tlig e b e g r æ n s n i n g e r i a fs k e d ig e lse s- r e tte n . S æ rlig o m a f s k e d ig e ls e n s b e g r u n d e ls e . . . 92
L i g h e d s g r u n d s æ t n in g e n (92) – U v e d k o m m e n d e h e n sy n . M a g t fo rd re jn in g (93) – M e d le m s k a b a f o r g a n is a t io n (9 4 ) – E k s k lu s iv a f ta le r (9 5 ) – L o v n r . 285 a f 9. j u n i 1982 (98) – P r o p o rtio n a lite ts - p r in c ip p e t (9 9 ) – S k ø n u n d e r reg el (10 0 ) – V ild fa re ls e (10 2 ) – B e g r u n d e ls e (1 0 4 ) – S k in b e g ru n d e ls e (1 0 6 ) – E r s ta tn in g s a n s v a r (107)
§ 10 O v e r e n s k o m s ta n s æ tte l s e i d e t o f f e n t l i g e ... 108
A n s æ tte ls e n s g r u n d la g (10 8 ) – F o rsk e llig e o v e r e n s k o m s tty p e r (1 0 9 ) – A fs k e d ig e ls e sre g le r (111)
§ 11 O f f e n tlig t o v e r e n s k o m s t a n s a t te . F a g r e tlig p r a k s is . 112
B e ty d n in g e n a f a t o v e re n s k o m s tp a rte n e r olTentlig m y n d ig h e d (1 1 2 ) – U rim e lig h e d s re g le n s s n æ v re a n v e n d e ls e (1 1 3 ) – B e g r u n d e lse (11 5 ) – H ø r in g (11 5 ) – F o r rin g e t re ts stillin g ? (11 7 ) – I n te r n e re g le r (1 2 0 ) – C ir k u læ r e r (12 2 )
§ 12 D e t d o b b e lte r e t s g r u n d la g . F o r v a l t n i n g s r e t / a r
b e jd s r e t 123
F o r træ n g n in g a f fo rv a ltn in g s r e tlig e p lig te r (12 3 ) – o v e r for o r g a n is a t io n e n (12 4 ) – o v e r fo r d e n e n k e lte (12 5 ) – E k s k lu s iv a f
ta le r (1 2 5 ) – A lm in d e lig e o v e re n s k o m s tre tlig e p lig te r (12 7 ) – H je m m e ls k r a v (1 2 8 ) – R e s u lta t (1 2 9 ) – K o n flik t m e d d o m s to le n e s / o m b u d s m a n d e n s b e d ø m m e ls e s g r u n d la g (13 0 ) – N æ v n s b e h a n d lin g a f tje n e s te m a n d s a fs k e d ig e ls e (1 3 1 )
A fsn it 4: R e t til a r b e jd e t?
§ 13 S æ rlig a fs k e d ig e ls e s b e s k y tte ls e . T i l l i d s r e p r æ s e n t a n te r m . m ... 137
» T v in g e n d e å rs a g e r« (137) – » T ilre g n e lig e å rs a g e r« (138) – B e s k y tte ls e for s u p p le a n te r ? (1 3 9 ) – A r b e jd s m a n g e l (141) – T i llid s r e p r æ s e n ta n te n s fo rh o ld (144) – V irk s o m h e d e n so m til
lid s r e p r æ s e n ta n t (145) – A d v a rse l (146)
§ 14 V ir k n in g e r n e a f u b e r e t ti g e t a fs k e d ig e lse – N a tu r a l - o p f y l d e l s e ... 149
U b e r e ttig e t a fs k ed ig e lse (1 4 9 ) – K a n a n s æ tte ls e s fo r h o ld e t k ræ ves o p re th o ld t? (1 5 0 ) – A fsk ed ig else a f tje n e s te m æ n d (152) – L ø n k r a v e lle r g e n a n s æ tte ls e (1 5 3 ) – Æ ld re p ra k s is (154) – T v iv l i te o ri og p ra k s is (1 5 7 ) – N y e re p ra k s is (1 6 0 ) – F r y g t for s a m a r b e jd s v a n s k e lig h e d e r (1 6 2 ) – P r iv a t a n s æ tte ls e : H o v e d a f ta le n a f 1981 (163) – » U n d e rk e n d e ls e « (1 6 6 ) – T illid s r e p r æ s e n ta n te n s re t til s tillin g e n (167) – K a m p a g n e n m o d tillid s m a n d e n s re t (169) – N y e re p ra k s is (172)
§ 15 J u r i d i s k s t a t u s ... 176
D e t u ig e n n e m s ig tig e re ts o m r å d e (1 7 7 ) – U e n s a r te t b e d ø m m e ls e (178) – O r g a n is a tio n e r n e s s tillin g (180) – K o llis io n e n o ffen tlig r e t/p r iv a t r e t (181) – M in d s te fæ lle s n æ v n e r (1 8 2 ) – D e t d o m in e re n d e a rb e jd s g iv e r h e n s y n (1 8 4 ) – L o v in d g re b (186)
L i t t e r a t u r m .v ... 187 S t i k o r d s r e g i s t e r ... 193
Afsnit 1
Retskilder - System - Grundproblem er
§ 1 Afskedigelsesretten i forhold til lønarbejder og organisation
D enne bogs em ne er a rb ejd sg iv e ren s afskedigelsesret. H vilke b eg ræ n sn in g er kan lø n a rb e jd e re n og h an s o rg a n isa tio n gøre gæ l
dende? H a r b e g ræ n sn in g e rn e en så d a n k a ra k te r, a t de k an o pfattes som en re t til arb ejd et?
S p ø rg sm ålen e h a r b e ty d n in g p å en ræ kke p lan er, b åd e p ra k tisk og teoretisk; og i sid stn æ v n te h en se en d e i forhold b å d e til sæ d v a n lig ju rid is k teori – hvis hovedsigte er a t afdæ kke selve re tssy ste
m ets in d h o ld og sa m m e n h æ n g – og til en m ere o m fa tte n d e sam fu n d steo ri – d e r re jse r sp ø rg sm ål om retsreglernes og retsfo r
holdenes b ety d n in g som led i d en sam fu n d sm æ ssig e si ru k tu r.
Selve lø n a rb e jd sfo rh o ld e t er fu n d a m e n ta lt i d en sam fu n d sm æ s
sige opb y g n in g . L ø n a rb e jd e t er basis såvel for d en p riv a te p ro d u k tion som for d en v irk so m h ed , d e r udøves a f d e t offentlige (sta t og k o m m u n e). B eg reb et » lø n arb e jd e« tages h er i vid b ety d n in g ; d et dæ kker over eth v e rt re tsfo rh o ld , d e r er k en d e te g n et ved salg a f arb ejd sk raft; dvs. a t a rb e jd sk ra fte n stilles til rå d ig h e d m od v ed e r
lag, d e r u d b e ta le s i form a f lø n . Som oftest effektueres lø n arb e jd s
forholdet ved en egentlig aftale (k o n tra k t); og selv om fo rh o ld et ikke k o m m er i s ta n d p å basis a f en egen tlig ju rid is k aftale, bygger forholdet i h v e rt fald p å re tlig frivillighed.
D e t h a r n a v n lig v æ re t d is k u te re t, om e ta b le rin g e n a f tje n e ste m a n d sfo r- h o ld e t b y g g e r p å a fta le , jfr. Poul A n d e rs e n (1965) s. 147 ff.
B eteg n elsen » lø n a rb e jd e r« fo retræ k k es frem fo r » lø n m o d ta g e r« eller
» a rb e jd s ta g e r« , først og fre m m e st fordi d e n v alg te b e te g n e lse ru m m e r
begge y d e ls e r i re ts fo rh o ld e t, a rb e jd e t og v e d e rla g e t, jfr. i ø v rig t om s p r o g b ru g e n K r a r u p (1980) s. 8 f.
D e tte b re d e lø n a rb e jd e rb e g re b b y gger p å, a t d en reale fælles situ a tio n i alle lø n arb e jd sfo rh o ld – salg et a f arb e jd sk ra fte n m od v ed erlag i form a f løn – in d e h o ld e r væ sentlige m o m e n te r til bestem m else a f re tsfo rh o ld et.
J f r . om a rb e jd s ta g e rb e g re b e t H a s s e lb a lc h (1979 a) s. 91 f f .
M en d e t b re d e b eg reb k an n atu rlig v is ikke skjule, a t d e r b e stå r m eget væ sentlige forskelle m ellem en ræ kke k ateg o rier a f lø n a rb e j
dere. N å r vi alligevel fa sth o ld e r d e t b re d e begreb, h æ n g er d et sam m en m ed, a t forskellene m ellem de m a n g e a rte d e k ateg o rier a f lø n a rb e jd e re først og frem m est v iser sig som forskelle m ed hen sy n til re ttig h e d e r u n d e r lø n a rb e jd e ts b eståe n . H e r er d e r endog sæ rdeles b ety d n in g sfu ld e forskelle m ellem f.eks. in d u stria rb e jd e re , fu n k tio n æ rer og tjen estem æ n d , forskelle d e r p å fo rh ån d gør d et u m u lig t a t tage u d g a n g sp u n k t i n o g et fælles lø n a rb e jd e rb e g re b .
Selv om d e r også i re la tio n til d e n n e bogs hoved sp ø rg sm ål om b eg ræ n sn in g er i afskedig elsesretten g ø r sig forskelle g æ ldende, fin d er vi d e t b å d e p rin c ip ie lt b e ty d n in g sfu ld t og p ra k tisk re le v a n t a t beskrive forholdene så b re d t som m u lig t. J a , d e t h a r ligefrem v æ ret en g ru n d læ g g e n d e u d fo rd rin g eller in sp ira tio n a t søge de m an g e forsk ellig arted e re tsre g le r p å o m rå d e t in d d ra g e t i en sa m m en lig n en d e an aly se for n eto p d e rig e n n e m a t søge fo rm u leret en sam let forståelse. Som d e t frem g år a f bogens o p b y g n in g u d elu k k er d e t b re d e lø n a rb e jd e rb e g re b ikke – m en fo ru d sæ tte r tv æ rtim o d – a t und ersø g elsen gennem føres u n d e r hen sy n til, a t d en form elle ju rid isk e o p b y g n in g h a r h ø jst forskellige y d re forløb for de forskel
lige k ateg o rier a f lø n a rb e jd e re . E n in d b y rd e s k o n fro n ta tio n a f de forskellige ju rid isk e fo rm er er eg n et til a t k aste lys over bogens g ru n d sp ø rg sm å l.
I alm in d elig h ed stilles d e tte som et sp ø rg sm ål om arb ejd sg iv e r
ens re t til a t afskedige en m e d a rb e jd e r. H vis sp ø rg sm ålet vendes om , lyder d et: H v ilk en re t h a r lø n a rb e jd e re n til sit arb e jd e , og hvilke re tsm id le r h a r lø n a rb e jd e re n til rå d ig h e d for a t gøre re tte n gæ ldende?
E n p rin cip iel an e rk e n d e lse a f lø n a rb e jd e re n s re t til a rb e jd e t kan ikke bygges d ire k te p å g ru n d lo v en s § 75 om sta tsm a g te n s forplig
telse til a t sikre re tte n til arb ejd e; b estem m elsen afvises i den statsretlig e teori som re tlig t u fo rp lig ten d e.
§ 75, stk. 1 lyder:
» T il fre m m e a f a lm e n v e lle t b ø r d e t tils træ b e s, a t e n h v e r a rb e jd s d u e lig b o rg e r h a r m u lig h e d for a rb e jd e p å v ilk å r, d e r b e try g g e r h a n s tilv æ re l
se.«
P a r a g r a ffens m a n g le n d e ju r id is k e g e n n e m s la g s k ra ft er sæ rlig g jo rt g æ ld e n d e a f A lf R oss (1980) s. 782 f.
D erim o d ville en an e rk e n d e lse a f re tte n h a rm o n e re m ed det k o n tra k tre tlig e u d g a n g sp u n k t, d e r ligger til g ru n d for de fleste lø n arb e jd sfo rh o ld . N å r m ellem v æ ren d et m ellem v irk so m h ed sejer og lø n a rb e jd e r bygges op som et k o n tra k tfo rh o ld , opbygges d er sam tid ig en fo ru d sæ tn in g om ligestilling i m ellem v æ ren d et m ed h ertil h ø re n d e e n sa rte d e re ttig h e d e r og pligter. I lyset a f d e tte u d g a n g sp u n k t vil en re t for lø n a rb e jd e re n til a rb e jd e t fungere som m odstykke til de beføjelser, d e r tilk o m m er a rb e jd sg iv e rp a rte n m ed hensyn til p ro d u k tio n sm id le rn e i k raft a f e je n d o m sre tte n eller offentligretlig kom petence.
I prak sis h a r et s å d a n t sy n sp u n k t ikke h aft nogen g e n n e m sla g skraft. T v æ rtim o d h a r d e t i m an g e å r v æ ret en selvindlysende og in d isk u ta b e l re t for arb e jd sg iv e re n a t afskedige lø n a rb e jd e re på g ru n d la g a f ledelsesretten (i p riv a tre tlig e lø n arb e jd sfo rh o ld ) og d et fr ie skøn (i offentlige lø n a rb e jd sfo rh o ld ). S p ø rg sm ålet om re tte n til arb e jd e er end ikke b lev et re jst som ju rid is k p ro b lem ; en eventuel lø n a rb e jd e rre t h a r fra et m eg et tid lig t tid sp u n k t v æ ret a b so rb e re t a f arb ejd sg iv e ren s frie afskedigelsesret.
P ro b lem et defineres h erefter som et sp ø rg sm ål om begrænsninger i hhv. led elsesretten og fo rv altn in g e n s frie skøn. Begge disse b eg re
b e r er k a ra k te ristisk e ek sem p ler p å, a t g ru n d læ g g e n d e in tere sse
m o d sæ tn in g er vikles in d i et u ig en n em sig tig t ju rid is k netv æ rk , som p å én g a n g slø rer d en p rin cip ielle p ro b lem stillin g og k o m p licerer retslivets p ra k tisk e løsninger. E n ræ kke a f d e ju rid is k e in d k a p slin ger – d e r sæ rlig m a n ife ste re r sig i b eg re b sm o d sæ tn in g e rn e p riv a t/
offentlig og o v eren sk o m st/lo v – forsøges an sk u elig g jo rt i § 2. E n enkelt side a f de ju rid is k e k o m p lik a tio n e r h a r sæ rlig g ru n d læ g g e n de k a ra k te r; d en skal om tales i d e t følgende.
D et d re je r sig om forh o ld et m ellem re tte n s individuelle og dens kollektive side.
D et er en k e n d t sag, a t udvik lin g en a f lø n a rb e jd e rre ttig h e d e r i alm in d elig h ed i høj g ra d bygger p å en kollektivisering a f re ttig h e d ern e. I en lan g ræ kke sam m en h æ n g e tilk o m m er d e r ikke den enkelte lø n a rb e jd e r re ttig h e d e r; de er tillag t o rg a n isa tio n e rn e.
I et vist o m fang d re je r d e t sig om re ttig h e d e r (eller frih ed er), som efter deres in d h o ld n eto p udøves kollektivt, først og frem m est re tte n til a t ivæ rksæ tte k a m p sk rid t; m en d e t forekom m er også i v id t om fang, a t in d iv id u e lle re ttig h e d e r gøres gæ ld en d e og kun kan gøres gæ ld en d e a f o rg a n isa tio n e n . I så d a n n e tilfæ lde er d e t enkelte m edlem in tere sse su b je k t, o rg a n isa tio n e n e r p åtale su b je k t.
J f r. o m s å d a n n e s p a ltn in g e r a f re tte n A lf R oss (1953) k ap . 6.
Som alm in d elig regel gæ lder, a t re tte n til a t p å ta le lø n a rb e jd e rre t
tig h ed er tilk o m m er o rg a n isa tio n e n , i d e t o m fang re tte n b y gger på kollektiv o v erenskom st, hvori o rg a n isa tio n e n er p a rt. R etten gøres i disse tilfæ lde g æ ld en d e ved de sæ rlige a rb ejd sretlig e og fagretlige o rg an er, dvs. i Arbejdsretten, ved fa g lig voldgift eller ved afskedigelses
nævn.
D e n tra d itio n e lle a rb e jd s d e lin g m ellem A rb e jd s re tte n og d e n fag retlig e b e h a n d lin g (m æ g lin g – o rg a n is a tio n s fo r h a n d lin g – voldgift) b y g g e r p å s o n d rin g e n m ellem overenskomstbrud, d e r h e n h ø re r u n d e r A rb e jd s re tte n , jfr. lov om A rb e jd s re tte n § 9, stk. 1, n r. 2, og p å d e n a n d e n side fortolkningsspørgsmål, d e r i m e d fø r a f N o rm for re g le r for b e h a n d lin g a f faglig strid b e h a n d le s fa g re tlig t, sm l. lov om A rb e jd s re tte n § 10. L ovens
§ 9, stk. 3, 2. p u n k tu m in d e h o ld e r h je m m e l til, a t o g så s p ø rg sm å l om o v e re n s k o m s tb ru d k an afgøres e n d e lig t v ed voldgift, jfr. O v e C h r is te n sen (1983) s. 50 ff. D e tte fo re k o m m e r i v id t o m fan g , sæ rlig i offentlige o v e re n sk o m stfo rh o ld , jfr. f.eks. A rb e jd s re tte n s d o m i sag n r. 9237.
M a n g e o v e re n s k o m ste r eller h o v e d a fta le r in d e h o ld e r d e s u d e n b e s te m m e lse r om a d g a n g til a t p rø v e afsk e d ig e lse ssp ø rg sm å l v ed afsk ed i
g elsesn æ v n . D isse afsk ed ig elsesn æ v n fu n g e re r i p ra k sis g a n sk e som
faglige v o ld g iftsre tte r; som v ed faglig v o ld g ift træff es a fg ø relsern e som regel a f fo rm a n d e n (o p m a n d e n ). D e t n æ re slæ g tsk a b m ellem faglig v o ld g ift og n æ v n s p ro c e d u re g iv e r sig i p ra k s is o g så u d s la g i, a t d e t ofte v e d ta g e s, a t sa g e r, d e r k u n n e v æ re a fg jo rt ved n æ v n s b e h a n d lin g , i ste d e t afgøres ved voldgift. O m n æ v n s b e h a n d lin g h en v ises i ø v rig t til C a rls e n (1982).
A rb e jd s re tte n s k o m p e te n c e i a fsk ed ig elsessag er er i p ra k s is b e g ræ n se t til sa g e r om kollektiv afskedigelse, jfr. n æ rm e re n e d e n fo r § 15.
In d iv id u elle re ttig h e d e r gøres d erim o d n o rm a lt gæ ld en d e ved de alm indelige dom sto le, m e d m in d re loven u d try k k elig h en v iser til de kollektive konfliktslø sn in g so rg an er.
D e tte g ø r f.eks. a rb e jd s m in is te rie ts b e k e n d tg ø re ls e nr. 392 a f 10. a u g u s t 1978 § 13, stk. 6 (om s ik k e rh e d s r e p ræ s e n ta n te n s re t b l.a . i re la tio n til afskedigelse) og lig e b e h a n d lin g slo v n r. 161 a f 12. a p ril 1978.
M ed hensyn til afskedigelse tilk o m m er p å ta le re tte n således o rg a n i
sa tio n ern e , i d e t o m fang d e r er tale om a t gøre b eg ræ n sn in g er gæ ldende, som er h jem let ved overen sk o m st m ed o rg a n isa tio n e n . E r d e r d erim o d tale om a t h å n d te re re ttig h ed e r, d e r ved lov er tillag t d en enkelte lø n a rb e jd e r, b eh o ld er d en n e sin p å ta le re t; og den gøres g æ ld en d e ved de alm in d elig e d om stole, jfr. § 2 nedenfor.
I de s id s tn æ v n te tilfæ lde fo re k o m m e r d e t, a t o rg a n is a tio n e n a n læ g g e r sa g e n so m m a n d a ta r for d e n e n k e lte lø n a rb e jd e r; m en i s å d a n n e tilfæ lde e r p ro c e s p a rte n d e n e n k e lte lø n a rb e jd e r; d e n n e h a r d e n fulde p ro c e s s u elle rå d ig h e d o v er sa g e n , jf r. G o m a rd (1977) s. 563.
D en kollektive re t kan således m odificere eller ligefrem udelukke d en indiv id u elle. D e t frem g år a f § 11 i lov om A rb e jd sre tte n , a t sager, d e r h e n h ø re r u n d e r A rb e jd sre tte n , ikke k an anlæ gges ved de alm in d elig e d om stole; og d a kun lø n arb e jd e ro rg a n isa tio n e r, ikke enkelte lø n a rb e jd e re , k an v æ re p a r te r i en arb e jd sre tlig konflikt, jfr. lovens § 14, b e ty d e r reglen i p rin c ip p e t, a t d en kollektive ret
fo rtræ n g e r d en individuelle.
D en m o d ifik a tio n , d e r tils y n e la d e n d e g øres i § 11, stk . 2, e r i p ra k sis u d e n n æ v n e v æ rd ig b e ty d n in g . O rg a n is a tio n e n k an m e d b in d e n d e v irk
n in g frafalde en lø n a rb e jd e rs krav, b å d e u n d e r d e n a rb e jd s re tlig e og d e n fag retlig e b e h a n d lin g , jfr. J a c o b s e n (1981 a) s. 421, se d o g O v e C h ris te n s e n (1983) s. 55. D e s u d e n e r de a lm in d e lig e d o m s to le a fs k å re t fra a t p å k e n d e e t in d iv id u e lt lø n k rav , d e rs o m d e n m a n g le n d e b e ta lin g skyldes » u e n ig h e d a f faglig k a ra k te r« . D e tte er tilfæ ld et, d e rso m k ra v e t er b a s e re t p å en o v e re n s k o m stb e ste m m e lse , d e r o m tv iste s u n d e r sag en , jfr. U fR 1970, s. 448 H .
D en enkelte lø n a rb e jd e r h a r n æ p p e nog et re tsm id d el til sin rå d ig h e d , d erso m d en p åg æ ld en d e vil p å ta le , a t o rg a n isa tio n e n n æ g ter a t forfølge en ev en tu el retskræ nkelse, opgiver sagen, frafal
d e r kravet – eller lø n a rb e jd e re n i ø v rig t er utilfreds m ed procesfø
relsen. I d e t om fang, o rg a n isa tio n e n h en v iser til, a t de fo retagne eller ikke-foretagne p ro c essk rid t b y gger p å o rg a n isa tio n e n s skøn m ed h en sy n til k ravets g en n em fø rlig h ed i o rg a n isa tio n e n s regie, kan afgørelsen n æ p p e tilsid esæ ttes a f nogen re tsin stan s.
I d e t o m fang lø n a rb e jd e rre ttig h e d e r – i afskedigelsessager eller a n d re konflikter – er fa stla g t i o v erenskom ster, hvori o rg a n isa tio n ern e er p a rte r, er lø n a rb e jd e re n s re t således fu ld t ud lag t i h æ n d ern e p å o rg a n isa tio n e rn e . D e n in d iv id u elle re t er fo rtræ n g t.
D en e n k e lte lø n a rb e jd e rs e v e n tu e lle re tsk ra v ov er for o rg a n is a tio n e n d rø ftes a f Ja c o b se n (1981 a) s. 473 ff, O le H a s s e lb a lc h (1979 a) s. 187 f f og I llu m (1964) s. 278 ff.
L ø n a rb e jd e rre ttig h e d e r i forb in d else m ed afskedigelse er h erefter ikke blo t b e ste m t a f et d ire k te sa m m e n stø d m ellem arb ejd sg iv e rsi
d e n og lø n a rb e jd e rsid e n , m en tillige a f et sam m en stø d m ellem individuelle og kollektive re ttig h ed e r.
D e tte sa m m e n stø d h a r v æ ret sæ rlig v o ld so m t i d e tte å r h u n d re des m an g e politiske d e b a tte r om eksklusivaftaler, dvs. afta ler – typisk i form a f kollektive o v eren sk o m ster – d e r fo rp lig ter a rb e jd s
g iv e rp a rte n til u d elu k k en d e eller fo rtrinsvis a t beskæ ftige o rg a n ise
red e lø n arb e jd ere.
M o d sta n d e n m od så d a n n e ek sklusivaftaler – som typisk u d g å r fra d e t politiske højre – ac cen tu eres re tlig t som en u n d e rstre g n in g a f d en enkeltes ret til at stå uden fo r en o rg a n isa tio n .
T ilslu tn in g e n til eksklu siv aftalern e – som typisk u d g å r fra
arb ejd erb ev æ g elsen s sto re o rg a n isa tio n e r og d e t politiske v en stre – a c c e n tu e re r re tte n som kollektiv, dvs. organisationernes ret til at kræve medlemskab a f o rg a n isa tio n e n som led i o v eren sk o m sta fslu t
ningen.
E ksklu siv aftaler h a r i a rb e jd sre tlig , m en ikke i fo rv altn in g sret- lig, prak sis v æ ret a n se t for gyldige, som d e t sid en h en beskrives i §§
9 ff. A ftalern e forek o m m er i m eg et v id t om fang. D e t er p å fald en d e, a t d en politiske m o d sta n d m od eksklu siv aftalern e sæ rlig a rtik u le res i økonom iske k rise situ a tio n e r, hvori m o d sæ tn in g sfo rh o ld e t k ap ital (a rb ejd sg iv erin teresser) og lø n a rb e jd e skæ rpes.
K a ra k te r is tis k e r følg en d e u d ta le ls e r a f fo rm a n d e n for la n d e ts s tø rste fa g fo rb u n d , S ID , P o litik en 15. j a n u a r 1981, hv o ri d en p o litisk e m o d s ta n d m o d e k sk lu siv a fta le rn e fa r fø lg en d e o rd m ed p å vejen:
» K a n m a n øge d e n faglige sp litte lse hos d e d å rlig s t lø n n e d e i d e tte la n d , h a r m a n sa m tid ig b r u d t d e re s fælles o p tr æ d e n i lø n sp ø rg sm å l.
R e s u lta te t e r n a tu rlig v is en rin g e re u d v ik lin g e n d d e n , d e r ellers ville v æ re sket. D a d e t e r a lm e n t a n e rk e n d t, a t lø n u d v ik lin g e n i de d å rlig s t lø n n e d e g r u p p e r far a fs m itn in g h ele v ejen op til d e h ø je s tlø n n e d e , så er d e t k la rt, a t d e r er p o litik e re , so m h e r ø jn e r en c h a n c e til a t b ry d e lø n s tru k tu re n i d e tte la n d « .
V ed lov a f 20. m a r ts 1929 b lev d e r g e n n e m fø rt b e g ræ n sn in g e r b l.a. i re tte n til a t in d g å ek sk lu siv a fta le r. L o v en b lev v e d ta g e t p å b a g g ru n d a f la n g v a rig e a rb e jd sk o n flik te r, og d e n g av a n le d n in g til b e ty d e lig u ro p å a rb e jd s m a rk e d e t. L o v en b lev o p h æ v e t i 1937. S en ere e r d isk u ssio n e n om ek sk lu siv a fta le r d u k k e t o p i 1970’e rn e og i 1980’e rn e. D isse å rs p o litisk e d e b a t e r fo relø b ig r e s u lte r e t i lov n r. 285 a f 9. j u n i 1982 om afskedigelse p å g ru n d a f fo re n in g sfo rh o ld . L o v en a n fæ g te r i p rin c ip p e t ikke re tte n til a t in d g å e k sk lu siv aftaler, jfr. sæ rlig § 2, stk. 2, h v o ri d e t fastslås, a t loven ikke fin d e r a n v e n d e lse , » s å fre m t lø n m o d ta g e re n ved a n s æ tte ls e n v a r b e k e n d t m e d , a t a rb e jd s g iv e re n stille d e m e d le m s k a b a f en fo ren in g eller a f e n b e s te m t fo re n in g so m b e tin g e lse for beskæ ftigelse i v irk so m h e d e n .«
F o rs la g til loven blev fre m s a t a f d e n so c ia ld e m o k ra tisk e re g e rin g dels som e t afv æ rg efo rslag o v er for en ræ kke a f d e b o rg e rlig e p a r tie r stilled e fo rslag om d ire k te in d g r e b o v er for e k sk lu siv aftaler, d els som følge a f en d o m a fs a g t a f D e n e u ro p æ isk e m e n n e s k e re ttig h e d s d o m s to l a u g u s t 1981.
U a n se t a t sp ø rg sm å le t om re tte n til a rb e jd e p å tro d s eller p å g ru n d a f m ed lem sk ab a f en faglig o rg a n isa tio n jæ v n lig t i d en politiske
d e b a t defineres som et sp ø rg sm ål om in d iv id u e lle rettigheder, er den bagved liggende politiske konflikt an tag e lig u d try k for m o d sæ tn in ger i slæ gt m ed d en g ru n d m o d sæ tn in g m ellem arb ejd sg iv ere og lø n arb e jd ere, h v o ra f bl.a. re tsreg lern e o m k rin g afskedigelse u d springer.
O g så en ræ kke a n d re sid e r a f afsk edigelsesproblem atikken er præ get a f fo rh o ld et m ellem o rg a n isa tio n e rn e s kollektive og den enkelte lø n a rb e jd e rs in d iv id u e lle ret. Som n æ v n t er d en in d iv id u e l
le ret i høj g ra d u n d e ro rd n e t i forhold til og afledt a f o rg a n isa tio n ernes kollektive re ttig h ed e r. D e afskedigelsesretlige reg ler h a n d ler om o rg a n isa tio n e rn e s re ttig h e d e r i m in d st sam m e om fang, som de a n g å r d en enkelte lø n a rb e jd e rs ret.
D e o rg a n isa tio n e r, d e r er tale om , in d g å r i et o v ero rd en tlig k o m pliceret stru k tu re lt hele. P å d e t p riv a te a rb e jd sm a rk e d h a r o rg a n isa tio n sstru k tu re n fra slu tn in g e n a f forrige å rh u n d re d e væ ret d o m in ere t a f D e sam v irk en d e F ag fo rb u n d , i d ag LO , og D an sk A rbejdsgiverforening; L O -fo rb u n d e n e o rg a n ise re r i d ag ca. 1,3 m ill. lø n a rb e jd e re . P å lø n a rb e jd e rsid e er d e r i d ag a n d re p a r a p ly o rg a n isa tio n e r (h o v e d o rg an isatio n er) end LO , om end de er opbygget m ed en a n d e n g r u n d s tru k tu r og h a r m in d re v id tg å e n d e k om petence i forhold til m e d le m so rg a n isa tio n e rn e end L O . D et d re je r sig om F u n k tio n æ re rn e s og T jen e ste m æ n d en e s F æ llesråd (F T F ) og A k ad em ik ern es C e n tra lo rg a n isa tio n (AC) og F æ llesre
p ræ se n ta tio n e n for d an sk e a rb e jd sle d e re og tekniske funktionæ r- foreninger (F R ).
O rg a n isa tio n so p b y g n in g e n følger ikke nogen skillelinje m ellem p riv a t og offentlig an sæ ttelse og in d en for sid stn æ v n te m ellem overenskom stforhold og tje n e ste m a n d sa n sæ tte lse . S am tlige hoved
o rg a n isa tio n e r h a r m ed lem m er a f alle k ategorier. S tø rste p a rte n a f L O -fo rb u n d en e s m e d le m m e r er p riv a ta n sa t; m en m eget store g ru p p e r – f.eks. i C O I (tjen e ste m æ n d , jfr. nedenfor) og stø rste p a rte n a f m ed lem m ern e a f H K (som er L O ’s n æ ststø rste fo rb u n d ) – er beskæ ftiget i d e t offentlige. O m v e n d t er la n g t de fleste a f A C - forb u n d en es m ed lem m er a n s a t i d e t offentlige; m en p riv a t a n sæ t
telse forekom m er. F T F -fo rb u n d e n e o m fa tte r – som d e t frem g år a f o rg a n isa tio n e n s n a v n – b åd e a f fu n k tio n æ rer (typisk offentligt an sa tte ) og tjen estem æ n d . T ilsv a re n d e b re d t dæ kkende er flere a f
de (få) o rg a n isa tio n e r, d e r s tå r u d e n for de n æ v n te h o v e d o rg a n isa tioner.
D en besk rev n e s tru k tu r er først og frem m est o p b y g g et m ed hen b lik p å indg åelse a f kollektiv overenskom st; for så v id t er s tru k tu re n p rin c ip ie lt d e c e n tra l, id e t de enkelte fo rb u n d eller afd elin g er (fagforeninger) er o v e re n sk o m stp a rte r, ikke h o v ed o rg a
n isatio n en .
S åvel L O som A C h a r i v ek sle n d e o m fa n g fået o v e rd ra g e t d e tils lu tte d e fo rb u n d s fo rh a n d lin g s k o m p e te n c e . D e tte g æ ld e r ikke for F T F . O g s å i tilfæ lde, h v o r o v e re n s k o m ste n in d g å s i fo rlæ n g else a f h o v e d o rg a n is a tio n e rn e s fo rh a n d lin g e r, e r d e e n k e lte fo rb u n d p a rte r.
D erim od e r o rg a n is a tio n s s tru k tu re n p å tje n e ste m a n d so m rå d e t ce n tralisere t. F or sta tstje n e ste m æ n d e n e s v ed k o m m en d e er d e tte en følge af, a t tje n e ste m a n d sa fta le rn e i m edfør a f T L §§ 45 ff indgås m ed de o rg a n isa tio n e r, d e r a f fin a n sm in iste rie t an e rk en d e s som » fo rh an d lin g sb e rettig ed e« .
F in a n s m in is te rie t h a r a n e rk e n d t 4 c e n tr a lo r g a n is a tio n e r som fo r h a n d lin g sb e re ttig e d e . K u n en a f d isse, n e m lig A C , er tillige en h o v e d o rg a n i
s a tio n i d e n o v en fo r a n g iv n e b e ty d n in g . D e ø v rig e er L æ re rn e s C e n tr a l
o rg a n is a tio n (hvis m e d le m s o rg a n is a tio n e r i ø v rig t er tilk n y tte t F T F ), S ta ts tje n e s te m æ n d e n e s C e n tra lo rg a n is a tio n I (C O I) – hvis m e d le m s
o rg a n is a tio n e r d elv is er k n y tte t til L O , d elv is til F T F – og S ta ts tje n e s te m æ n d e n e s C e n tra lo rg a n is a tio n I I (C O I I ) , hvis fo rb u n d er tilk n y tte t F T F .
De o m ta lte o rg a n isa tio n e r og de d e rtil k n y tted e fo rb u n d rå d e r over de enkelte lø n a rb e jd e re s k ra v i m eg et forskelligt om fang. I afskedi- gelsesretlig h en se en d e g ø r kollektiviseringen sig først og frem m est gæ ld en d e m ed hen sy n til d e o rg a n isa tio n e r, d e r er o v eren sk o m st
p a rte r, i la n g t m in d re u d p ræ g e t g ra d m ed h en sy n til tje n e ste m a n d so rg a n isa tio n e rn e , jfr. hero m § 6 nedenfor.
N ogle a f d e p rin cip ielle sp ø rg sm ål, d e r h a r sa m m e n h æ n g m ed sa m m e n stø d e t m ellem in d iv id u e lle og kollektive re ttig h e d e r, b erø res i § 15.
D en retlige fæ llesnæ vner, d e r b æ re r d en sam led e frem stillin g a f
afskedigelsesretten, er k ra v et om , a t en afskedigelse skal væ re sagligt begrundet. D et er u d g a n g sp u n k te t, a t d e tte k rav – m ed vekslende sty rk e og an tag e lig m ed vekslende in d h o ld – gør sig g æ ldende i alle lø n arb e jd erfo rh o ld .
K ra v e t h a r forskellige retlige frem træ delsesform er. D et m est alm indelige u d try k for k ra v et findes i H o v e d aftalen m ellem L O og DA § 4, stk. 3, d e r h jem ler a d g a n g til u n d erk en d else a f en afskedigelse, d e r ikke er » rim elig t b e g ru n d e t« i d en a n sa tte s og / eller v irk so m h ed en s forhold. E t tilsv a ren d e k ra v genfindes i fu n k tionæ rlovens § 2 b og i en lan g ræ kke o v eren sk o m ster u d en for L O / D A -o m råd et.
E t tilsv a ren d e k rav er ikke d irek te fo rm u leret n o g etsted s i tjen estem an d ssy stem et. M en g en n e m de u sk revne g ru n d sæ tn in g e r eller d o m m e rsk a b te k rav til fo rv altn in g en s alm in d elig e adfæ rd, d e r h a r udv ik let sig g en n e m d e tte å rh u n d re d e , kan d e r spores o m rids a f en retlig beskyttelse a f tje n e ste m a n d e n , d e r la d e r sig sam m en lig n e m ed sag lig h ed sk rav et.
J f r. h e rtil n a v n lig K r a r u p (1969) k ap . 2 og se n e s t G a rd e (1979) s. 168 ff, B e n t C h ris te n s e n (1980) s. 57 ff og ndf. § 15.
S ag lig h ed sk rav et genfindes i en ræ kke a n d re lan d es a rb e jd sre t, og d e t h a r gen n em de senere å r v u n d e t stad ig stø rre u d b red else.
K ra v e ts b ety d n in g k an aflæses a f d en re k o m m e n d atio n , som IL O v edtog i 1963, og som i 1982 blev fulgt op m ed en egentlig konvention.
J f r. h e ro m S teen A. R a sm u s se n (1982) s. 349 ff.
F rem stillin g en i d e t følgende e r k o n c e n tre re t om d e tte m aterielle hovedkrav; d e t er d e tte krav d e r b e ste m m e r bogens o p bygning.
D erim o d h a r d e t ikke v æ ret h en sig ten a t levere en u d tø m m e n d e frem stilling a f d en sam led e afskedigelsessituation. S pø rg sm ål om afskedigelsens faktiske gennem førelse, sp ø rg sm ål om konsek v en sern e a f afskedigelse i forhold til arb ejd slø sh e d sfo rsik rin g og sp ø rg sm ålet om specielle afskedigelsesregler i k raft a f speciallov
givning eller sp ec ia lo v eren sk o m ster b eh a n d le s ikke sy stem atisk i
bogen, m en in d d ra g e s k u n i d e t o m fan g sp ec ialreg lern e e r a f b ety d n in g m ed hen b lik p å sp ø rg sm å le t om d e t alm en e m aterie lle afskedigelsesgrundlag, hvis n æ rm e re in d h o ld b e ste m m e r k a ra k te ren og u d stræ k n in g e n a f d en ret, d e r m å tte tilkom m e lø n a rb e jd e ren. O g så sp ø rg sm å le t om ophævelse a f et arb ejd sfo rh o ld p å g ru n d a f m isligholdelse fald er i d e t v æ sentlige u d en for sag sfrem stillin gen.
J f r. h e ro m C a rls e n (1974) s. 203 ff, K a j P e te rse n (1984) s. 70 ff, H a s s e lb a lc h (1975) s. 387 f f o g (1982) s. 89 ff.
B ogens a m b itio n er a t u n d ersø g e dansk ret. I forhold til flere u d en lan d sk e re tssy ste m e r – ikke m in d st d e t norske og d e t svenske – h a r d e r hos os g jo rt sig en b ety d elig træ g h ed gæ ld en d e m ed h ensyn til g en n e m sæ ttelse a f lø n a rb e jd e rre ttig h e d e r som b eg ræ n s
n in g a f arb ejd sg iv e ren s p rin cip ielle afskedigelsesret. D e norsk e og svenske re g le r in d d ra g e s k u n som illu stre re n d e b ag g ru n d ssto f, m en g en n em g ås ikke system atisk.
O m d e n sv en sk e » A n stä lln in g ssk y d d « h en v ises sæ rlig til L u n n in g (1982). B a g g ru n d e n for og b e ty d n in g e n a f d e n o rsk e lo v re v isio n e r i 1977 – lov om a rb e id e rv e rn og a rb e id s m iljø og tje n ste m a n n slo v e n – d is k u te res u d fø rlig t a f S te in E v ju (19 7 9 ). Se o g så F rih a g e n (1977) og H a ld e n (1977).
§ 2 Lov/overenskomst- privat ret/offentlig ret
R etsg ru n d la g e t for re g u le rin g en a f d e t d an sk e a rb e jd sm a rk e d – h e ru n d e r ikke m in d st d en del a f a rb e jd sm a rk e d sre tte n , d e r a n g å r afskedigelsesreglerne – e r sa m m e n sa t. A fskedigelsesspørgsm ålet fre m træ d e r i flere forskellige ju rid isk e fo rk læ d n in g er og afgøres a f en ræ kke forskellige re tsin sta n se r. S a m m e n sa th e d e n frem g år a f
§-overskriften; dels er re tsfo rh o ld e t såvel lo v reg u leret som overens- k o m stb estem t, dels inv o lv erer d e t såvel p riv a t re t som offentlig ret.
M ed hen sy n til fo rh o ld et m ellem lovreg u lerin g og ov eren s
k o m streg u lerin g u n d e rstre g e s, a t »lov« i d e n n e frem stilling an v e n des i d en sæ dvanlige vide b e ty d n in g som o m fa tte n d e såvel skreven lov som d en »uskrevne« re t, d e r a n v e n d es a f dom stolene.
R e ts g ru n d la g e ts s a m m e n s a tte k a ra k te r d rø ftes i flere a f O le H assel- b a lc h ’s sk rifter, jfr. sæ rlig H a s s e lb a lc h (1979 a) og (1980) s. 7 if. J f r.
o gså K r a r u p (1981).
Som a n fø rt i § 1 h jem ler overenskomsterne i hovedsagen kollektive re ttig h ed e r. Loven h jem ler i alm in d elig h ed individuelle re ttig h ed e r.
D e kollektive re ttig h e d e r afgøres i tvivlstilfæ lde a f de sæ rlige arb ejd sretlig e in sta n se r, dvs. a f A rb e jd sre tte n , ved faglig voldgift eller ved afskedigelsesnæ vn. T v iste r om in d iv id u elle re ttig h e d e r afgøres ved de alm in d elig e d om stole; i d e t o m fang offentlige m y n d ig h ed er er involveret, k an de forelægges for folketingets o m b u d sm a n d , hvis b e d ø m m e lse sg ru n d la g i h o vedsagen sv a re r til d om stolenes.
S kem atisk ta g e r m o d sæ tn in g en sig således ud:
Lov O v e ren sk o m st
↓ ↓
In d iv id u elle K ollektive rettig -
re ttig h e d e r h ed e r
↓ ↓
D o m sto le /o m b u d sm a n d A rb e jd sre t/v o ld g ift/
afskedigelsesnæ vn
M o d sæ tn in g e n viser sig først og frem m est som en forskellig retsstillin g m ed hen sy n til forskellige lø n a rb e jd e rg ru p p e r. D et m est frem træ d e n d e eksem pel på, a t en lø n a rb e jd e rg ru p p e s a n sæ t
telsesforhold – og h e ru n d e r deres afskedigelsesretlige stilling – fastsæ ttes ved lov, er tjen estem æ n d en e. M en også in d en for p riv a te lø n arb e jd sfo rh o ld fo rek o m m er d et, a t re tsg ru n d la g e t fastsæ ttes ved lov, således f.eks. m edhjæ lperlov, læ rlingelov, sø m an d slo v og funktionæ rlov.
L ovreg u lerin g en h a r ikke b lo t b e ty d n in g d erv ed , a t re tsfo rh o l
d en e for b e ste m te k a te g o rie r a f lø n a rb e jd e re b estem m es ved lov.
L o v reg u lerin g en g å r i et vist o m fang p å tvæ rs og re g e lb in d e r b estem te s itu a tio n e r m ed v irk n in g for alle (eller sto re u e n sa rte d e g ru p p e r af) lø n arb e jd sfo rh o ld ; d e tte g æ ld er først og frem m est de socialretlige a rb ejd sm a rk ed slo v e, jfr. f.eks. lov om d ag p e n g e ved sygdom og fødsel, lo v b ek en d tg ø relse nr. 435 a f 5. se p te m b e r 1983, ferielov m.v.
L o v g iv n in g en p å a rb e jd s m a rk e d e t er sæ rd eles o m fa tte n d e . D e r er u d g iv e t en ræ kke lo v sa m lin g e r, jf r. sæ rlig A rb e jd s m a rk e d e ts love 1-4, S c h u ltz ’ lovservice, A rb e jd s d ire k to ra te ts re g e lsa m lin g for a rb e jd s lø s h e d sfo rsik rin g e n b in d 1-2, A rb e jd s m a rk e d e ts re g e lsa m lin g , D a n sk A r
b e jd s g iv e rfo re n in g 1981, og A rb e jd s m a rk e d e ts h å n d b o g (u d k o m m e r å rlig t), A O F ’s forlag. Se o g så B a n g (1982).
H e r skal k u n o m tales nogle a f de lovreg u lerin g er, d e r g rib er d irek te in d i afsk ed ig elsessp ø rg sm ålet ved sid en a f fu n k tio n æ rlo vens § 2 b, der, som n æ v n t, in d e h o ld e r d e t g ru n d læ g g en d e p rin cip , som d en alm in d elig e frem stillin g b y gger på.
U d over F U L findes d e r en g anske o m fa tte n d e lovgivning, d e r reg u le rer sæ rlige afsk ed ig elsessitu atio n er. H e rtil h ø re r lov nr. 38 a f 26. j a n u a r 1977, d e r æ n d re r lov om arb ejd sfo rm id lin g og a rb e jd s
løshedsforsikring, k ap itel 5 a. L oven – d e r u d sp rin g e r a f EF- rå d sd ire k tiv a f 17. fe b ru a r 1975 – a n g å r »afskedigelser a f stø rre om fang«. H o v e d p rin c ip p e t i loven er, a t arb ejd sg iv e ren skal overholde en ræ kke form elle k rav om varsel, fo rh a n d lin g e r m .v., in d en afskedigelse effektueres. D e rim o d ru m m e r loven ikke n oget m a te rie lt forbud m od afskedigelse. L oven er sa n k tio n e re t m ed b ø destraf, og i m edfør a f § 102 a k an d e r i visse tilfæ lde ydes godtgørelse sv aren d e til lø n n en for en p erio d e p å 30 d ag e fra o p sig elsestid sp u n k te t (m ed fra d ra g a f lø n u d b e ta lt i d en in d iv id u elle o p sigelsesperiode).
T il loven er k n y tte t bek. n r. 74 a f 4. a m r ts 1977 so m æ n d re t v ed bek. nr.
371 a f 13. ju li 1981 og n r. 534 a f 4. o k to b e r 1982.
L o v en e r – b l.a . p å b a g g ru n d a f de svage s a n k tio n s re g ie r – tem m elig b e ty d n in g slø s. D e r h en v ises n æ rm e re til H a s s e lb a lc h (1979 b ). D en sp a rso m m e p ra k s is e r o m ta lt a f H e n rik B a n g i R E T F Æ R D n r. 17 og 19 m ed en p å p e g n in g a f lovens sv a g h e d e r.
H eller ikke lov nr. 111 a f 21. m a rts 1979 om lø n m o d ta g ere s retsstillin g ved v irk so m h ed so v erd rag e lse h a r sæ rlig b e ty d n in g som in d sk ræ n k n in g a f a rb ejd sg iv e ren s afskedigelsesret.
J f r. om loven J a c o b s e n (1981 a) s. 147 ff, U fR 1982 B s. 293 o g J 1983 s.
9.
D erim od findes d e r egentlige m aterie lle b eg ræ n sn in g er i afskedi- g elsesretten i såvel lov nr. 285 a f 9. ju n i 1982 om afskedigelse p å g ru n d a f foreningsforhold som lig eb eh an d lin g slo v en (lov nr. 161 a f
12. ap ril 1978). D e t er en følge a f sid stn æ v n te lov a t kønsforskellen ikke k an in d g å i d e t a f arb ejd sg iv e ren p å b e rå b te m aterielle afskedigelsesgrundlag.
L oven om afskedigelse p å g ru n d a f fo re n in g sfo rh o ld h a r b e g ræ n se t p ra k tisk ræ k k ev id d e, jfr. o v en fo r § 1 og P re b e n S tu e r L a u rid s e n (1983), sæ rlig s. 76 f.
A lm indelige afsk ed ig elsesb eg ræ n sn in g er a f d en b eskrevne type er også i et vist o m fang g en n e m fø rt ved overenskom st. På en ræ kke o v e re n sk o m sto m rå d e r er d e r in d g å e t så k a ld te try g h ed sa ftaler, d er n æ rm ere re g u le re r afskedigelsesretten. H e rtil k o m m er en ræ kke m ere alm en e teknologiaftaler.
De m ellem h o v e d o rg a n isa tio n e rn e in d g åed e teknolo g iaftaler in d e h o ld e r ikke nogen m aterie lle opsigelsesb eg ræ n sn in g er. A fta lerne er i alm in d elig h ed in d g å e t som tillæ g til a rb e jd sm a rk e d e ts sam arb ejd saftale r.
J f r . sæ rlig D a n sk A rb e jd s g iv e rfo re n in g s og L O ’s fæ llesudgivelse, S a m a r
b e jd s a fta le n , 3. u d g . 1982 m ed tillæ g saftale om teknologi og h e rtil J a c o b s e n (1981 a) s. 620.
H o v e d b estem m elsen i tek n o lo g iaftalen m ed hen sy n til afskedigelse er § 6, d e r er sålydende:
»H v o r indførelse a f ny teknologi m ed fø rer b o rtfa ld a f a rb e jd s
p lad ser, skal v irk so m h ed en søge a t o m p lace re d en enkelte a n s a tte til a n d e t arb e jd e i v irk so m h ed en .
A n satte, d e r afskediges p å g ru n d a f indførelse a f ny teknologi, k an, såfrem t de far tilsag n om a n d e n beskæ ftigelse, gives p asse n d e frihed i opsigelsesp erio d en til efter s a m rå d m ed arb e jd sfo rm id lin gen a t d eltag e i k u rser, som er re le v an te for d e t nye arb ejd e.
K u rse ts v arig h e d k an h ø jst a n d ra g e 2 uger.«
T ilsv a re n d e ru m m e r de in d g å e d e tek n o lo g iaftaler p å d e t offent
lige a rb e jd sm a rk e d ing en m aterie lle afskedigelsesbegræ nsninger.
D e rim o d findes d e r ek sem p ler p å, a t d e r p å fo rb u n d sp la n eller lokalt in d g ås try g h e d sa fta le r, d e r in d e h o ld e r m aterie lle afskedigel
sesb eg ræ n sn in g er, sæ rlig in d en for D a n sk T y p o g ra f F o rb u n d s o m råde.
J f r . så le d e s v o ld g iftsk en d else a f 8. d e c e m b e r 1982, try k t i A rb e jd s re tlig e k e n d e ls e r 1982, s. 165. I d e n til g ru n d lig g en d e a fta le h e d d e r d e t b l.a.:
» M e d le m m e r a f D a n s k T y p o g r a f F o rb u n d m ed m in d s t 2 å rs a n c ie n n i
te t p å S, sikres try g h e d p å a rb e jd s p la d s e n v ed , a t afsk ed ig elser ikke k an finde s te d p å g ru n d a f nye fre m stillin g sm e to d e r, m e to d e fo rb e d rin g e r, a u to m a tio n m .m .« .
D et retlige ran g fo rh o ld m ellem lov og overen sk o m st h ar, så v id t ses, ald rig v æ ret g jo rt til g e n sta n d for prøvelse. G ivet er d et, a t en overenskom st ikke gyld ig t kan in d g ås i strid m ed ufravigelige lovregler. O m v e n d t forek o m m er d et, a t d e r lovgives i strid m ed en ek sisterende gyldig o v erenskom st. I d e t om fang, loven herv ed gør in d g reb i re ttig h e d e r, d e r fald er in d u n d e r b e g re b e t »ejendom « i g ru n d lo v en s § 73, vil loven k u n n e anfæ gtes som g ru n d lo v sstrid ig .
J f r. R oss (1980) s. 647 f. S p ø rg s m å le t v a r a k tu e lt i A rb e jd s re tte n s sag n r.
9493, d e r o m ta le s n e d e n fo r § 12: u a n s e t a t d e n g æ ld e n d e o v e re n sk o m st fo resk rev en tim e lø n p å 44,15 k r., blev d e t ved b e k e n d tg ø re ls e u d s te d t i h e n h o ld til a rb e jd slø s h e d slo v e n b e s te m t, a t a flø n n in g e n for d e lta g e ls e i b e sk æ ftig e lse sp ro je k te r u d g jo rd e 38,90 kr. i tim e n . V ed A rb e jd s re tte n s d o m a f 17. d e c e m b e r 1981 b lev d e tte s å k a ld te lø n try k k e rc irk u læ re o p re th o ld t so m g y ld ig t. D e t b lev ikke u n d e r sag en a f L O g jo rt g æ ld e n d e , a t c irk u læ re t v a r i s trid m e d g ru n d lo v e n s § 73.
Så læ nge o v eren sk o m stsy stem et ikke o p trå d te i (næ vnevæ rdig) k o n k u rren ce m ed tje n e ste m a n d ssy ste m e t, spillede m o d sæ tn in g en
m ellem p riv a t re t og offentlig ret ikke nogen rolle p å o m rå d e t. M en e fte rh ån d e n som o v eren sk o m stsy stem e t – i lø b et a f 1950’ern e og 1960’ern e – b re d te sig p å o m rå d e r, h vor tjen e ste m a n d ssy ste m e t hid til h av d e v æ ret en e h ersk e n d e, o p sto d d e r en m o d sæ tn in g . Poul A ndersen (1966) s. 29 an fø rer således (om ak a d em ik ero v e ren sk om sterne):
» O v e ren sk o m stern e b rin g e r re tsfo rh o ld et m ellem pdes sta te n eller k o m m u n ern e og p d as disses a rb e jd sta g e re in d u n d e r den alm indelige kollektive a rb e jd sre t« .
S a m m e s y n s p u n k t a n fø res i fo ro rd e t til J a c o b s e n (1981 a).
På d en an d e n side s tå r d e t fast, a t de fo rv altn in g sa k te r og a n d re b eslu tn in g er, d e r træ ffes a f offentlige m y n d ig h ed er, p rin c ip ie lt er u n d e rla g t offentligretlige regler, således a t forstå a t de forvalt
n ingsretlige p lig te r b estår, hv ad en ten den p åg æ ld en d e forvalt
n in g sm y n d ig h ed er b u n d e t a f kollektiv o v erenskom st eller ej. E n b eslu tn in g om afskedigelse er en fo rv altn in g sa k t, d e r som så d a n m å opfylde d en offentlige rets alm in d elig e krav.
Se h e ro m §§ 8-9.
M en sp ø rg sm ålet om b e g ræ n sn in g e r i afskedigelsesretten h a r en forskellig retlig frem træ delsesform i de forskellige sam m en h æ n g e.
S p ø rg sm ålet om en tje n e ste m a n d s m u lig h e d e r for a t h ån d h æ v e re ttig h e d e r i fo rbindelse m ed en afskedigelse er k n y tte t til d et trad itio n elle fo rv altn in g sretlig e ugyldighedsbegreb; for overen s
k o m sta n sa tte o p s tå r sp ø rg sm ålet d erim o d alm indeligvis i overens
k o m stretlig t regie gen n em en prøvelse a f sp ø rg sm ålet om afskedi
gelsens rimelighed, dvs. d ens saglige fu n d a m e n t. E t a f nøg lesp ø rg s
m ålene i frem stillingen er n eto p , h v o rv id t en o v eren sk o m sta n sat kan p å b e rå b e sig fo rv altn in g sre tte n s u g y ld ig h ed sreg ler frem for eller ved siden a f de o v eren sk o m stretlig e pligter.
M ens litte ra tu re n om p riv a t lø n a rb e jd sre t – også i re la tio n til sp ø rg sm ålet om afskedigelse og afskedigelsesgrunde – er ganske o m fatten d e , findes d e r ikke nogen sa m le t u ndersøgelse a f afskedi
g elsesretten m ed u d g a n g sp u n k t i so n d rin g en m ellem offentlige og
p riv ate lø n a rb e jd sfo rh o ld og m ed in d d rag e lse a f såvel tjen este
m a n d sa n sæ tte lse n som o v eren sk o m stfo rh o ld et. H ov ed v æ g ten i frem stillingen ligger i ov eren sstem m else h erm e d p å de offentlige an sæ ttelsesforhold.
F rem stillin g en s sy stem atik følger i h o vedsagen de k en d te a n sæ t
telsesform er. I 2. h o v ed afsn it g en n e m g å s d e t p riv a te a rb e jd s m a r
ked, i 3. h o v ed afsn it d e t offentlige m ed en so n d rin g m ellem tjen e ste m a n d sa n sæ tte lse (§§ 7-9) og o v erenskom stforhold (§§ 10- 12). I 4. hoved afsn it o m tales nogle fælles p ro b lem er, dels sp ø rg s
m ålet om sæ rlig an sæ ttelsesb esk y ttelse for visse k ateg o rier a f lø n a rb e jd e re (tillid sre p ræ se n ta n te r m .v.), jfr. § 13, dels sp ø rg sm å let om en lø n a rb e jd e rs k rav p å a t beholde sit arb e jd e eller sin stilling, jfr. § 14, dels end elig nogle sa m m e n fa tte n d e ia g tta g e lse r a f lø n a rb e jd e rre tte n s ak tu elle p ro b lem er, ikke blot a f ju rid isk -te k n isk a rt, m en – isæ r – m ed h en sy n til bogens h o v edperspektiv: A t beskrive retssik k erh ed en s ak tu elle b efin d e n d e i forhold til sp ø rg s
m ålet om an sæ ttelsesb esk y ttelse.
Afsnit 2
Private lønarbejdsforhold
§ 3 Retsudviklingen og de organisations
mæssige begrænsninger
U d v ik lin g en a f a rb e jd sm a rk e d e ts re tsfo rh o ld e r i d e t væ sentlige foregået i d e tte å rh u n d re d e . R e tte n e r i h o vedsagen k n y tte t til det p riv ate a rb e jd sm a rk e d . I første halv d el a f å r h u n d re d e t v a r L a n d s o rg a n isa tio n e n i D a n m a rk og D a n sk A rb ejd sg iv erfo ren in g h elt d o m in e re n d e p å a rb e jd sm a rk e d e t, og lø n a rb e jd sre tte n bygger i alt væ sen tlig t p å de m ellem disse h o v e d o rg a n isa tio n e r in d g åed e a fta ler og ved tag elser. R e tte n h a r sit d irek te u d sp rin g i forholdet m ellem h o v e d o rg a n isa tio n e rn e .
Selv om d e r i d a g er a n s a t flere lø n a rb e jd e re i d en offentlige end i d en p riv a te sektor, er d e t p riv a tre tlig e o verenskom stsystem fo rtsa t d e t c e n tra le g ru n d la g for b estem m elsen a f lø n arb e jd ern es re ttig h e d e r, såvel i a lm in d elig h ed som specielt i re la tio n til reg lerne om afskedigelse.
E n p riv a t arb ejd sg iv ers re t b estem m es a f e je n d o m sre tte n til de p ro d u k tio n sm id le r d e r (in d ire k te eller d irek te ) b etjenes a f a rb e jd s
giverens » a n sa tte « , a ltså lø n a rb e jd e rn e . H v o rd a n bestem m es d is
ses re t til a rb e jd e t i sa m m e n stø d m ed arb ejd sg iv e rn es ejen d o m s
ret?
D et historiske u d g a n g sp u n k t for re tsu d v ik lin g en m ed h en sy n til en even tu el lø n a rb e jd e rre t er, a t en så d a n re t fra s ta rte n h a r v æ ret fu ld stæ n d ig o p slu g t a f a rb ejd sg iv e ren s fr ie afskedigelsesret.
A fskedigelsesbetingelserne defineres som et n a tu rlig t led i a r
bejdsgiverens økonom iske rå d ig h e d og d e rtil sv aren d e ju rid isk e ledelsesret.
U d g a n g sp u n k te t er k la rt fo rm u leret i sep tem b erfo rlig ets pkt. 4:
»Arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet samt til at anvende den
efter deres skøn til enhver tid passende arbejdskraft anerkendes, eventuelt støttes a f arbejdernes hovedorganisation.«
I re tte n til a t a n v e n d e d en »til en h v e r tid p assen d e« arb e jd sk ra ft indfortolkes bl.a. fri afskedigelsesret.
D e tte p u n k t h a r v æ re t k o n se k v e n t h æ v d e t i al d a n s k a rb e jd s re tlig litte ra tu r, se ek sem p elv is R ise (1953) s. 10 ff. og (1983) s. 420 f f , Illu m (1964) s. 188, J a c o b s e n (1981 a) s. 625 ff. og R ise og D eg erb ø l (1981) s.
89 ff
D et sam m e g æ ld er i m edfør a f sep tem b erfo rlig ets n u g æ ld en d e afløser, H o v e d aftalen in d g å e t i 1973 m ed æ n d rin g e r gæ ld en d e fra 1. m a rts 1981. D en form elle o p b y g n in g er an derledes:
»Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive overenskomster indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter i henhold til de mellem Landsor
ganisationen i D anm ark og D ansk Arbejdsgiverforening til enhver tid gældende aftaler.«
D en æ n d red e fo rm u lerin g giver in d try k a f en slags nedtoning a f ledelsesretten; b eg ræ n sn in g ern e i led else sretten fylder væ sentlig m ere i teksten en d selve re tte n . M e n d e r er i d en arb ejd sretlig e litte r a tu r fuld en ighed om , a t re a lite te n er ganske d en sam m e.
J f r. h e ro m R ise (1983) s. 419 og J a c o b s e n (1981 a) s. 610 m ed h e n v is n in g e r. R ise sk riv er- » D e t er h æ v et ov er e n h v e r rim elig tvivl, a t d en fo re ta g n e æ n d rin g ikke in d e b æ re r n o g e n re a lite ts æ n d rin g , og a t d e n æ n d re d e o rd ly d er u d e n e n h v e r b e ty d n in g for fre m tid ig re tsp ra k s is a n g å e n d e le d e lse sre tte n s in d h o ld .« J a c o b s e n (1981 a) v u rd e r e r s. 619 situ a tio n e n så le d e s » a t re tte n til a t led e og fordele a rb e jd e t s ta d ig tilk o m m e r a rb e jd sg iv e re n m ed d e t in d h o ld , d e n h a v d e ifølge s e p te m b e r- forligets p k t. 4, stk. 1 ...« D e tte tiltræ d e s a f R ise og D eg erb ø l (1981) s.
88.
S a m m e sted b eteg n e s le d e lse sre tte n som en » a lm in d e lig re ts g ru n d sæ tn in g ,« d e r g æ ld e r selv u d e n u d try k k e lig h je m m e l, jfr. J a c o b s e n (1981 a) s. 610 m ed h e n v is n in g e r. Se o g så om re ts u d v ik lin g e n H a s s e lb a lc h (1980) s. 30 ff.
M ed a n d re ord: A rb e jd sg iv eren h a r som u d g a n g sp u n k t fri afskedi-
gelsesret; h eroverfor k an lø n a rb e jd e re n ikke p å b e rå b e sig nogen
»ret«.
P rin c ip p e t er m a rk a n t fo rm u le re t allered e i A rb e jd sre tte n s (D en faste V oldgiftsrets) første år, 1910, sag nr. 20:
»§ 4 i S ep tem b erfo rlig et fører til, a t arb ejd sg iv e ren er ene afgørende i sk ø n n et over, h v o rv id t afskedigelsen er ønskelig for h an s b ed rift – hv ad e n te n d e t n u er overflødig arb ejd sk raft, utilfred sh ed m ed v ed k o m m en d e s a rb e jd sp ræ sta tio n , h en sy n e t til a rb ejd sro en eller lig n en d e, d e r h a r b e ste m t sk ø n n et – og a rb e jd s
giveren b eh ø v er ikke a t lad e rig tig h ed en a f sit skøn u n d e rk a ste prøvelse, d e t væ re sig a f a rb e jd e rn e eller a f m æ glings- eller voldgiftsm æ nd.«
D en sen ere re tsu d v ik lin g afte g n er im id le rtid en ræ kke m odifika
tioner, som først og frem m est b y gger p å o rg a n isa tio n e rn e s re ts
h ån d h æ v else, ikke p å nogen an e rk en d e lse a f in d iv id u elle re ttig h e der.
R ise o p ly se r sa m m e s te d s s. 418, a t » d e t e fter o p sig elsen a f S e p te m b e r- fo rlig et i 1955 v a r v e n te t, a t d e n frie afsk ed ig else a f e n k e ltm a n d ville blive e t v a n sk e lig t fo rh a n d lin g s s p ø rg s m å l. D e t v iste sig im id le rtid re t h u r tig t i fo r h a n d lin g e rn e , a t m a n fra a rb e jd e rs id e ikke i a lm in d e lig h e d a g te d e a t a n ta s te a rb e jd s g iv e rn e s re t til a t lede og fo rd ele a rb e jd e t, m en a t m a n ville k o n c e n tre re b e s træ b e ls e rn e o m e t k ra v om indskrænkning i a rb e jd sg iv e rn e s a fsk e d ig e lse sre t.« Se o g så R ise (1962) om fo r h a n d lin g e rn e . H e le fo rh a n d lin g s fo rlø b e t d o k u m e n te re s i A llan R ise, H o v e d a fta len a f 1960’s tilb liv e lse sh isto rie . 1978 (D A -sten cil).
D en o m ta lte kendelse i sag nr. 20 a n ty d e r, a t d e r e r g ræ n ser for arb ejd sg iv e ren s afskedigelsesfrihed, m en d e t frem g år u m isk en d e
ligt, a t d e r ikke tilk o m m er lø n a rb e jd e re n m u lig h ed for a t hæ vde nogen re t som enkeltperson. D e rim o d begræ nses afskedigelsesretten a f h en sy n e t til lø n a rb e jd e r-organisationen:
» Im id le rtid k an d e t dog ikke hæ vdes, a t afskedigelsesfriheden er ganske u d e n in d sk ræ n k n in g . R en t b o rtse t fra afskedigelser, som er led i en ulovlig – åb en ly s eller la te n t – lockout, synes f.eks. en afskedigelse a t væ re o v eren sk o m ststrid ig , n å r d en er m o tiv e ret ved, a t a rb e jd e re n ikke vil in d g å p å et b ev id st o v eren sk o m ststri
dig t fo rlan g en d e . . . «
