Den kommende kommunalreform kan vise sig at blive et overordentligt positivt bekendtskab for landets skoler og udviklingen af folkeskolen. Men det er nu skolelederne skal træde i karakter, hvis de vil have optimal indflydelse på re- formen og de vilkår, den stiller for fremtidens skoleledelse.
De helt store landvindinger ligger på det pædagogiske, strategiske og ledelsesmæssige område. Meget tyder nemlig på, at kommunerne - i takt med at de kommer til at rumme flere institutioner - vil fremme det strategiske samarbejde på tværs af skoler og institutioner. Dels gennem kommunale værdi- og udviklingsprojekter, dels gennem et øget fokus på ledernetværk, der vil styrke sammenhængskraften og den strategiske udvikling på tværs af skoler og institutioner.
Det viser Ugebrevets analyse af de udfordringer og mu- ligheder, som kommunalreformen vil føre med sig på sko- leområdet. At reformen på sigt vil føre til skolenedlæggel- ser, er der udbredt enighed om. Men selvom dette naturlig- vis er et politisk ømtåleligt emne, betyder det langtfra, at det i forhold til et skoleudviklingsperspektiv er et onde. Og fra landets skolelederforeninger lyder der nu en opfordring til medlemmerne om allerede nu at overveje, hvordan de kan præge processen lokalt og i samarbejde med deres kolleger.
“Det er vigtigt, at vi er med til at udnytte det her positivt og konstruktivt i stedet for at sætte os på sidelinjen og sige, at man ikke må gøre hverken det ene eller det andet og for alt i verden ikke må lægge skoler sammen. Hvis vi er klar til at tage ansvar for det, kan vi også få indflydelse på det. At være offensiv er vores mulighed,” siger næstformand i Dan- marks Skolelederforening, Knud Nordentoft.
I Lederforeningen i Danmarks Lærerforening ser man også optimistisk på etableringen af større kommunale en- heder: “Vi er meget optaget af at få skabt fagligt bæredygti- ge skoler. Kommunalreformen vil aktualisere den diskussi-
on, fordi vi givet vil se skolesammenlægninger. I forhold til den pædagogiske og strategiske udvikling håber vi på en po- sitiv synergieffekt i takt med, at man bliver flere, der inden for en kommune kan inspirere og iværksætte større og mere helhedsorienterede udviklingsprojekter,” siger sekretariats- leder Poul Krogstrup.
Ugebrevet har talt med skoleledere, forvaltninger, orga- nisationer og en ekspert i offentlig ledelse og bedt dem om at give deres bud på, hvad der vil ske med den kommunale skole, og hvordan skolelederne kan forholde sig reformpro- cessen.
I øjeblikket befinder man sig i den såkaldte afklaringsfa- se, der skal lede frem til et nyt kommunalt landkort, hvoref- ter planlægningsfasen begynder. De politiske og admini- strative styregrupper er dog i fuld gang med at blive nedsat - og jo længere ned i specifikke sektorer de når, des mere af- gørende bliver det, at skolelederne kommer på banen. Kom- munalreformen vil nemlig forventeligt indebære en lang række aspekter, som vil få indflydelse på såvel skoleledere som andre kommunale institutionsledere:
Mere strategisk samarbejde på tværs.I takt med at der bli- ver flere institutioner inden for samme kommune- grænser, vil det øge behovet for at skabe sammenhængs- kraft i kommunen - og derved skabe fælles værdier og le- delsesgrundlag på tværs af sektorer.
Mere praktisk samarbejde på tværs.Det strategiske sam- arbejde vil naturligt nok føre til mere praktisk samarbej- de. Blandt skolerne i en kommune kan det f.eks. dreje sig om den pædagogiske linje - og inddragelsen af daginsti- tutionerne i samme arbejde ligger lige for.10| Nr. 35 | 18. oktober 2004
Mandagmorgen
Større kommuner giver stærkere skoler
Ledelse
Samarbejde.Kommunalreformen kan styrke den pædagogiske og strategiske skoleudvikling - Mere samarbejde på tværs af skoler og institutioner - Skoleledere bør allerede nu overveje, hvordan de vil søge indflydelse, mener skolelederforeninger - Fællesledelse kan udsætte skolelukninger - Ledelsesnetværk får stadigt større betydning for skoleledere
Fælles ledelse vil vinde frem.I folkeskoleloven er der i dag mulighed for, at skoler med under 150 elever kan være fælles om den samme leder. Endnu er det ikke en vold- somt udbredt model, men det er formentligt stilhed før stormen: Når kommunalreformen er en realitet, vil det blive en hyppigt anvendt model.
Ledelsesnetværk vil blomstre.For at facilitere et kommu- nalt lederkorps, der “taler samme sprog” må man for- vente, at en hel underskov af fora for ledere vil opstå. I den sammenhæng vil man se en øget integration af de kommunale sektorer, men man vil også se de kommuna- le ledere selv danne netværk, fordi de vurderer det som mere og mere nødvendigt for deres ledelseskompetence.En professionalisering af lederrollen
Opblomstringen af ledelsesnetværk kan både betragtes som en mulighed og en nødvendighed. En mulighed, fordi det styrker de enkelte skoleledere og deres fælles bestræbelser på tværs af institutioner. En nødvendighed, fordi skoleleder- nes egne ledere har behov for indspark fra neden:
“Der er ingen tvivl om, at organiseringen i ledelsesnet- værk er forudsætningen for, at man kan lede opad. Man taler så meget om at lede nedad, men det er i virkeligheden også ret afgørende, at der bliver ledt opad. Dvs. at institutionsle- derne som samlet gruppe er med til at kvalificere den be- slutningstagen, der finder sted på et højere plan - både i for- valtningen og i det politiske system,” siger professor ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.
“Den kommende kommunalreform vil være dybt afhæn- gig af, at der er en stor grad af professionalisme på ledelses- niveau. Mens den forrige kommunalreform var knyttet tæt sammen med en professionalisering af medarbejderne, hvor man begyndte at hyre folk, der var uddannede som pædagoger, sygeplejersker osv., er vi nu kommet til en ny kommunalreform, der først og fremmest kræver professio- nalisering af lederrollen. For det er lederne, der skal løfte re- formen igennem,” siger han.
Ser man bort fra, at mange skoleledere har et uddannel- sesmæssigt efterslæb - eftersom kun ca. hver sjette har er- hvervet sig en diplomuddannelse eller mere - mener Kurt Klaudi Klausen, at især skolelederne har gode forudsætnin- ger for at spille en afgørende rolle i forbindelse med kom- munalreformen: “Den mentale indstilling er i orden. Tilsy- neladende er skolelederne indstillede på at tage denne ud- fordring op og på at levere den praktiske og strategiske form for ledelse, der skal til for at få det her forandret.”
For nylig stod Kurt Klaudi Klausen bag en undersøgelse af tre offentlige ledergruppers syn på deres arbejde og deres forhold til hhv. medarbejdere og ledere. Undersøgelsen
konkluderede bl.a., at der i løbet af de seneste 10-15 år er sket en “skjult ledelsesreform”, som indebærer, at de kom- munale institutionsledere i højere grad orienterer sig mod kommunen frem for mod de ansatte.
“For kommunerne har det været et langt sejt træk - en be- vidst skoling og kompetenceudvikling af deres ledere. Det er det, der har skabt transformationen,” siger Kurt Klaudi Klausen og henviser til alt fra interne lederuddannelser til utallige ledelsesseminarer og til det at lægge op til noget be- stemt, når man fører lederne sammen i ledelsesnetværk.
Alt i alt en bevidst og på sin vis disciplinerende proces.
Man har simpelthen gjort det til en del af ledelsessproget, at man skal forholde sig til det “store fællesskab”, siger Kurt Klaudi, der skelner mellem det lille fællesskab, den enkelte institution, og det store fællesskab, som findes på tværs af institutioner og på tværs af sektorer i kommunen.
Trækker på samme hammel
Tendensen til, at de offentlige ledere orienterer sig mod le- dernetværk, bliver mere og mere udbredt. Se figur 1. Og efter en kommunalreform, hvor der bliver flere institutioner inden for samme kommune - og hvor man i endnu højere grad vil se en strømlining af ledelsessyn og værdigrundlag - vil man efter alt at dømme også se flere tværfaglige netværk.
“Det, der siges ved de mange møder blandt ledergrupper, lægger op til, at der er bestemte måder, man skal se sin egen ledelsesopgave på. Og det må siges at være en god forud- Mandagmorgen
Nr. 35 | 18. oktober 2004 | 11
Ledere søger støtte hos ledere
"Hvem søger du støtte hos, når du står over for ledelsesmæssige pro- blemer?"
Figur 1: Ledelseskolleger og ledelsesnetværk har kolossal betydning for skoleledere. Deres orientering mod forvaltningen er også tydelig.
Note: N=315-319.
Kilde: Institutionslederen. Kurt K. Klausen, J. Michelsen og Ledernes Hovedorganisation.
1 2 3 4 5 Overordnet ledelse
Ledelseskolleger
Medarbejdere
Min fagforening Konsulenter
Familie og andet netværk
3,04 3,38
2,02
2,09
2,38 3,76
1=aldrig, 2=sjældent, 3=nogle gange, 4=ofte, 5=altid
sætning for at kunne løfte den store fællesopgave, det er at skulle gennemføre en strukturreform,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Også formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, mener, at de ledelsesmæssige konse- kvenser af kommunalreformen i første omgang vil handle om at få skabt fælles fodslag blandt ledergrupperne: “Det man vil komme til at se i første bølge af reformen, er hele di- skussionen om, hvordan man får skabt fælles værdier og sammenhænge mellem de kommuner, der fusioneres. På de enkelte fagområder - og i kommunen som helhed - vil der blive brugt en masse ressourcer på fælles værdigrundlag, fælles grundlag for virksomhedsplaner, fælles mål osv.”
Netop i det arbejde kan skolelederne komme til at spille en vigtig rolle, og ligesom Kurt Klaudi Klausen mener han, at skolelederne er fuldt rede til at bidrage til en helhedsori- enteret udvikling, hvor det ikke bare er den enkelte skoles særinteresser, der bliver plejet.
Derfor er det også bydende nødvendigt, at de danske skoleledere nu søger indflydelse på processen, mener Knud Nordentoft: “Skolelederne kender de kommunale arbejds- gange og kender de personer, man skal have fat i for at påvirke processen. De vil stå sig godt ved at være på forkant med tingenes gang, navnlig hvis det i den enkelte kommune handler om, hvad man konkret skal gøre i forhold til at lægge skoler sammen, lave fælles ledelse eller lægge skoler sammen med børnehaver.” Danmarks Skolelederforening, holder 1. december holder en konference om emnet.
Fælles ledelse giver bedre skoler
Da Ugebrevet før sommerferien bad kommunaldirektørerne om at udpege de områder, som kommunesammenlægnin- gen ville give de bedste muligheder for effektiviseringer, var folkeskolen placeret højt på listen - faktisk det højest place- rede serviceområde. Se Ugebrev nr. 24, 2004. Næsten seks ud af ti kommunaldirektører forventede, at reformen ville føre til skolenedlæggelser. Rigtigt er det formentligt også, at man netop på skoleområdet kan finde oplagte rationalise- ringsgevinster ved at lukke mange af landets små skoler.
Modsat kommunaldirektørerne mener formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, dog ikke, at man vil se skolelukninger i det umiddelbare kølvand på kommunalreformen. Derimod vil man se flere eksempler på fællesledelse. Ud over at være skole i det lille lokalsam- fund er mange små skoler samtidig det lokale samlingssted og kulturcenter. Derfor vil modstanden mod en lukning være til at føle på. Så medmindre kommunerne bliver pres- set af den kommunale økonomi eller regeringens forvent- ninger om stordriftsfordele, vil skolelukningerne først tage fart i anden valgperiode efter reformen, vurderer han.
Ud fra et fagligt synspunkt er der imidlertid andre gode grunde til at sætte gang i skolesammenlægninger, mener Per B. Christensen. F.eks. påviste PISA-undersøgelsen fra 2001 en sammenhæng mellem skolestørrelse og elevernes læsefærdigheder og fastslog, at den optimale skolestørrelse var 575 elever. Disse resultater er siden blevet kritiseret - ikke mindst fra de mange landsby- og friskolers side - for ikke at tage højde for alle aldersgrupper, dersom under- søgelsen baserede sig på de 15-åriges læsefærdigheder.
At det både fagligt og økonomisk kan virke utidssvarende at holde liv i alt for små skoler, er også en erkendelse, man er kommet til i Lederforeningen i DLF: “Det pædagogiske miljø kan på meget små skoler blive så snævert, at det sim- pelthen ikke er fair at argumentere for, at en skole skal over- leve. Og i takt med at der med kommunalreformen bliver lidt længere fra den lille institution til de besluttende myn- digheder, vil man formentligt være en anelse mere parat til at kigge på, hvordan man kan rationalisere i skolevæsenet. I Lederforeningen anbefaler vi dog, at man vurderer en skoles bæredygtighed ud fra andet end skolestørrelsen. Kvaliteten i skolens undervisningstilbud er således det helt afgørende element,” siger sekretariatsleder Poul Krogstrup.
Han tilføjer , at Lederforeningen generelt og i forhold til princippet om at lade de yngste elever blive i lokalområdet, er åbne over for at diskutere indsættelsen af en fælles ledel- se på nogle af disse skoler. Den rolle har skoleleder Bjarne Rasmussen gjort sine erfaringer med. Han er i dag leder for to skoler, to daginstitutioner og en specialklasse i Christi- ansfeld Kommune. På hver enkelt institution har han en af- delingsleder, der tager sig af den daglige ledelse, og selv ser han absolut ikke fælles ledelse som en vej til besparelser. Til gengæld er det en frugtbar vej mod en bedre skole.
“Målet skal være at styrke den pædagogiske og faglige udvikling. Det, mener jeg, er sket. Det gælder f.eks. for lærernes mulighed for faglig sparring. I stedet for otte-ni lærere har jeg nu tyve lærere, der kan mødes og inspirere hinanden. Et andet eksempel er, at vi på tværs af institutio- nerne kan arbejde bevidst med at lave en “rød tråd” for det tilbud, vi giver børn mellem 3 og 13 år. Det betyder, at vi jævnligt mødes i ledelsesteamet og koordinerer den pæda- gogiske indsats, så der er sammenhæng i arbejdet,” fortæl- ler Bjarne Rasmussen.
“Alt det kunne vi selvfølgelig godt gøre uden fælles ledel- se. Det har vi også snakket om i mange år. Det skete bare ikke. At vi pludselig fik fælles ledelse gjorde, at vi begyndte at snakke om, hvad vi kunne få ud af det her. Min rolle er i høj grad at være katalysator og skabe de rammer, der skal til,” siger han.
Poul Anders Pedersen | pap@mm.dk
12| Nr. 35 | 18. oktober 2004
Mandagmorgen
