Matematiske kompetencer
- hvad og hvorfor?
DLF-Kursus Frederikshavn
24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Komrapporten
Kompetencer og matematiklæring.
Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen i Danmark.
(2002)
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18
Redaktion: Mogens Niss og Tomas Højgaard Jensen, Roskilde
Universitetscenter
På initiativ af Undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabeligt
Uddannelsesråd i 2000.
Ideerne bag
Et ønske om
At udvikle matematikundervisningen
Et opgør med pensumitis
At skabe progression og sammenhæng gennem hele uddannelsen
Mogens Niss
havde tidligere peget på,
at et fag traditionelt beskrives ved
- Et overordnet formål
- Fagets pensum som oplistede stofområder - Angivelse af evaluering / eksamenskrav
Kan føre til, at fagets faglighed identificeres med dets pensumliste.
Eleverne lærer at beherske pensum.
Indholdet i matematikundervisningen
er andet og mere end det faglige stof Fx
kunne forstå, hvad et argument er
selv kunne argumentere
kunne løse en ikke rutinepræget opgave
kunne vide, hvad matematiske spørgsmål er
kunne bedømme en matematisk model
selv kunne opstille en matematisk model
…
Sammenligning af fagligheden i uddannelsessystemet
En sammenligning af pensumlister fører til at se forskellene.
I stedet beskrive udviklingen på langs gennem uddannelsessystemet.
En udvikling
der kommer til udtryk på forskellig måde på de forskellige trin
der knyttes til og udvikles ved arbejdet med de matematiske stofområder
Otte kompetencer
Hvad er en matematisk kompetence
Definition
Indsigtsfuld parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, der rummer en bestemt slags matematiske udfordringer
Dvs. den er
orienteret mod handling
aktiveres inden for et område
omfatter mere end en række færdigheder
At kunne handle i en matematisk situation
Andet og mere end:
bare at gentage paratviden
blot udføre færdighed i en bestemt kontekst
Det er, at have handleberedskab i forskelligartede situationer
kunne overskue situationen
anvende viden og færdigheder passende til konteksten
Kunne begå sig inden for området
Et eksempel, der illustrerer betydningen af kompetencebegrebet
Der skal være samme sum på hver af de tre sider
Mål - Indhold
Matematikfagligt
Addition
Subtraktion
Derudover
Handle i ikke rutinemæssig situation
Lægge en strategi
Overveje forskellige løsningsmuligheder
Argumentere for antallet af løsningsmuligheder
Kompetencer i Fælles Mål
2003 Fælles Mål - Matematik
Beskrevet i et afsnit i undervisningsvejledningen
2009 Fælles Mål – Matematik
Indgår i formålet for matematik
Trinmål og slutmål opdelt i
matematiske kompetencer matematiske emner
matematik i anvendelse matematiske arbejdsmåder
Beskrevet i læseplan og undervisningsvejledning
Matematiske kompetencer i FFM 2014 - at spørge og svare i, med og om matematik
Problembehandling
Modellering
Ræsonnement og tankegang
Problembehandling
handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer.
Indskolingen – løse enkle matematiske problemer
Mellemtrinnet – mere komplekse problemstillinger. Tilegne sig strategier.
Udskolingen – selv tilrettelægge, strukturere og vurdere større problemløsningsprocesser.
Modellering
- handler om at kunne opstille matematiske modeller af virkeligheden samt kunne analysere og fortolke foreliggende modeller.
Indskolingen – simple hverdagssituationer. Mellem virkelighed til matematik.
Mellemtrin – hele modelleringsprocesser, sammenhængen mellem matematik og virkelighed
Udskolingen – de enkelte delelementer i modelleringsprocessen. Desuden vurdere matematiske modeller.
Ræsonnement og tankegang
- handler om at stille, genkende og besvare spørgsmål, som er karakteristiske for matematik, samt at kunne opstille og følge matematiske ræsonnemen- ter
Indskoling - enkle matematiske spørgsmål, svar og forklaringer
Mellemtrin – enkle ræsonnementer ud fra egne hypoteser i forbindelse med fx undersøgende arbejde
Udskoling – afgrænsning mellem definition, sætning og bevis. Fokus på opbygningen: forudsætninger, definitioner, sætninger, bevis
Matematiske kompetencer i FFM
- at omgås sprog og redskaber i matematik
Repræsentation og symbolbehandling
Kommunikation
Hjælpemidler
Repræsentation og symbolbehandling
- handler om at kende og kunne betjene sig af forskellige repræsentations-
former, at kunne vurdere og derudfra vælge relevant repræsentationsform i en given sammenhæng samt at kunne oversætte mellem forskellige re-
præsentationsformer. Afkodning og brug af matematisk symbolsprog er centralt.
Indskoling – konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer
Mellemtrin – sammenhængen mellem hverdagssprog og det matematiske symbolsprog
Udskoling – brug af variable. Eleverne skal vurdere og vælge repræsentationsform ud fra situationen
Kommunikation
- handler om at kunne udtrykke sig og forstå andres kommunikation om matematikholdige emner, herunder mundtlige, skriftlige og visuelle
kommunikationsformer.
Indskoling – mundtlige og visuelle kommunikationsformer. Brug af enkle fagord og begreber
Mellemtrin – Også fokus på skriftsproget. Eleverne skal forstå og udtrykke sig på et mere præcist fagsprog
Udskoling – graden af præcision øges. Fokus på det matematiske fagsprogs begreber og notation skriftligt og mundtligt
Hjælpemidler
- handler om at have kendskab til og kunne anvende forskellige hjælpemidler samt at kunne vælge et relevant hjælpemiddel til arbejdet med en given matematisk problemstilling.
Indskoling – vælge, vurdere og anvende konkrete materialer og digitale hjælpemidler
Mellemtrin – hjælpemidlet vælges ud fra sammenhængen. Større grad af præcision i arbejdet.
Udskoling – anvender og vurderer forskellige hjælpemidler til samme problemstilling. Finder muligheder og begrænsninger.
Et andet eksempel - Taxigeometri
Man må kun bevæge sig lodret og vandret.
Hvert trin tæller 1.
Afstanden mellem de to punkter A og B er 5
Taxigeometri
Hvor mange punkter ligger lige langt fra hver af de to røde punkter?
Løsningen
I dette 7x7 net er der 19 punkter med lige stor afstand til de to givne
punkter
Indhold
Matematikfagligt
Diskret geometri
Ændrede definitioner og begreber
Kompetencer
Tankegangskompetencen
Problembehandlingskompetencen
Hvad bidrager kompetencer med?
Bl.a.
systematiserer de processer, der indgår i matematikundervisningen
er et værktøj til at se matematikundervisningen over hele uddannelsesforløbet
Beskriver, hvad man skal gøre med de faglige emner i matematikundervisningen
Litteratur /links
Komrapporten: http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf
Niss, Mogens (2001): Kompetencebeskrivelsen af matematik som undervisningsfag i Matematik nr. 3
Lindhart, L. m.fl. (2010): Ræsonnementer i folkeskolens matematikundervisning i Mona nr. 4
Skott, J. m.fl. (2009): Matematik for lærerstuderende, Delta, Fagdidaktik, Samfundslitteratur