Digt

Hvis man står der længe hver dag, synker man ned, og fødderne sidder fast som i fortidens asfaltsøer, og kroppen svulmer op og synker samtidig sammen.. Men fordelene er

Kroppen er ufravigelig og endelig som det billede der fastholder bevægelsen.. Men også som en gade der vil fortsætte udover

orm i de lommer og hulrum som ikke engang klister ved·egen hjælp og bandager til nød stearinpølser. ægg�bakker kørt over som brutto brugte uldtrøjer skummende ind under

Sproget begynder ikke og slutter ikke, har altså intet før og efter.. Digtet, det enkelte digt: et

Jensen har ikke skrevet en fortolkning til hele Grundtvigs digt, sang for sang eller strofe for strofe. Bogen er tænkt med et andet sigte, som den opfylder til fulde: Den er

rationer, Grundtvig har tilsat, peger for Bøye især i retning af en angelsaksisk forestillingsverden. Der er dog intet, der ikke lige så godt eller bedre kan forklares

Og det er ganske rigtigt, at tanken om Jakobs drøm om stigen op til Guds rige i Det Gamle Testamente også er præget af forfærdelse.. Men den betyder ikke desto mindre, at

Når Grundtvig siger, at han »staaer paa Falderebet Ved det store, vilde Hav, Hvor Magneten er Guds- Ordet Og Guds Aand staaer selv ved Roret«, tænker vi