Indsæt hjælpelinjer til Højre klik udenfor slidet Indsæt nyt ikon
hvis
Gør tanke til handling VIA University College
Aktionslæring som tilgang til forandringsprocesser i
pædagogisk arbejde
Jeg vil sige noget om…
– Kort introduktion til FoU-projektet:
Deltagelseskultur på Havredal Praktiske Uddannelser – Aktionsforskning som forskningstilgang – i få overskifter – Aktionslæring som metode, der åbner og skaber rum for
deltagelse og ny videnskabelse (lokalt)
– Hvad er aktionslæring? – introduktion til et par modeller – Design af det konkrete projekt på Havredal
- Fra lokal til almen vidensudvikling i projektet
Deltagelseskultur på Havredal
Aktionsforskning som f forskningstilgang
- En videnskabelig forskningstilgang, der skaber viden
gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker
- Et ‘joint-venture’ mellem forsker (teori) og felt (praksis) - Deltagerne, i det felt der undersøges, er således med til at
identificere forskningsfeltet og myndige medskabere af viden. Og de kollektive, fælles erfaringer, som forsker og
deltagere gør sig, er grundlaget for ny erkendelse, læring og
Aktionslæring som metode
Hvad er aktionslæring?
– Aktionslæring handler om systematisk og bevidst arbejde med at udvikle og lære i praksis.
– Aktionslæring er altså en metode eller arbejdsform, som kan ‘facilitere’ mange forskellige typer kvalitetsudvikling – fx udvikling af deltagelseskultur..
– Vi lærer (L) af og gennem aktioner (A) – dvs. handlinger, eksperimenter, projekter eller konkrete problemstillinger – der er relateret til vores daglige arbejde
Hvad er aktionslæring?
– Brændstoffet for læring (L) er aktioner (A), som deltagerne frivilligt tager ejerskab for
– I AL lægges stor vægt på:
– nysgerrig undersøgelse
– sideløbende refleksioner over læring i rammesatte og forpligtende fællesskaber,
– der fungerer over tid
– med støtte fra eksterne sparringspartnere/forskere
VIA-modellen:
Aktion (A) og læring (L) = de to strenge i aktions-
læringens DNA
KLEO-modellen + den didaktiske aktionslæringsmodel
– Formulering af ‘problem’
– Valg af aktioner
– Gennemførelse af aktioner og observationer
– Den didaktiske samtale – Bearbejdning af erfaringer
Aktionslæringsforløbet på
Havredal
Dialogmøde – præsentation og dialog om‘undringer’ og viden fra
spejlingsfasen
Input og dialog om resultater fra spejlingsfasen
Hvordan så vi, at deltagelseskulturen
blev fortolket og forhandlet?
Hvad undrede medarbejderne sig over – hvad ville de
gerne arbejde med?
Aktionslæringsforløbet på
Havredal
Dialogmøde – præsentation og dialog om‘undringer’ og viden fra
spejlingsfasen
Kick-offmøde – formulering af
‘problem’ og
Kick-off-møde
- valg af problem
To afdelinger, to forløb, to problemstillinger…
Have og Anlæg
På hvilke måder bliver elevernes deltagelsesmuligheder udfoldet og udfordret i en proces, hvor årshjulet:
– designes og fremstilles;
– hvor årshjulets potentialer som visuelt støtte og læringsredskab afprøves og
– hvor årshjulet (til sidst) indgår
som en integreret del af elevernes
Heste og Ridning
Hvordan kan vi på en skole som Havredal udvikle elevernes
kompetencer i forhold til planlægge, rammesætte og
afholde møder, der understøtter og skaber rum for deltagelse?
Aktionslæringsforløbet på
Havredal
Dialogmøde – præsentation og dialog om‘undringer’ og viden fra
spejlingsfasen
Kick-offmøde – formulering af
‘problem’ og valg af aktioner Gennemførelse
af aktioner, observationer og
Refleksionsmøder – to parallelle spor
– Refleksionsmøde med eleverne – Sparrings- og refleksionsmøde
med tovholdere og leder
Aktionslæring efter VIAmodellen
Hvilke tegn, spor eller
Hvordan udspørger man
”undersøgende”?
Hvordan udspørger man
´”undersøgende”? – et værktøj
– Karl Tomms spørgsmålstyper:
20
Dato
Lokalt/
Udvidet
Indhold Ansvarlig:
Gruppekonsulent Samtalekonsulent 29. november Udvidet 1. sparrings-session med Julie og John
Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne
Frederikke og Hanne
Primo december
Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model John og Julie 31. januar Udvidet 2. sparrings-session med Mette og John.
Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne
Jeanette og Poul Erik
7. februar Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model Mette, John (Poul Erik) 14. marts Udvidet 3. sparrings-session med Mette og John.
Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne
John og Mette (Poul Erik) Frederikke/Hanne/Jea- nette
?? Lokalt Projektsparring ud fra refleksions-model Mette, John (Poul Erik) 25. april Udvidet 4. sparrings-session med Mette og John.
Hvilke tegn, spor eller aftryk på deltagelse bliver synlige i projekterne
John og Mette (Poul Erik) (Frederikke/Hanne/Jea- nette)
1. eller 2. linje i overskriften ved at markere linjen fonten
3. Niveau = Bullet 25 pkt
9. Niveau = Bullet 10,5 pkt
‘Forøg/Formindsk listeniveau’
for at hoppe mellem niveauer
Aktionslæringsprocessen på
Havredal - samlet
Aktionslæringsforløbet på Havredal
22
Dialogmøde – præsentation og dialog om
‘undringer’ og viden fra
spejlingsfasen
Kick-offmøde – formulering af
‘problem’ og valg af aktioner Gennemførelse af
aktioner,
observationer og refleksionsmø-der lokalt og med os Bearbejdning og
implemente- ring – med henblik på nye undringer
Formidlingsdag på Havredal
Tre forskellige formidlingsprocesser – målrettet målgrupperne:
For eleverne For medarbejdere i projekterne
For alle ansatte
Fokus på at anerkendes deres deltagelse – og på den udvikling vi i
fællesskab havde skabt… på trods
Anerkendelse af medarbejderes arbejdsindsats og læringsudbytte Fokus på AL som metode i deres
Præsentation af ‘ny forsknings-viden’
‘Sofa-interview’ – og en profilering og
anerkendelse af
bestemte medarbejdere
Implementering og nye ”undringer…”
Hvordan skaber man en læringskultur?
&
Kan man overhovedet bruge kollegers erfaringer
andre steder i organisationen?
