Evaluering af omlægning af den
pædagogiske dokumentation i
Rudersdal Kommune
INDHOLD
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
1 Indledning 4
1.1 Om projektet 4
1.2 Evalueringens spørgsmål 4
1.3 Evalueringens design og forløb 5
1.4 Evalueringens organisering 5
1.5 Læsevejledning 5
2 Evalueringens konklusioner 6
2.1 I hvilken grad er målfastsættelsesarbejde og aktionslæring implementeret i dagtilbuddene? 6 2.2 Hvilken betydning har de fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde? 14 2.3 Hvordan spiller kommunale og lokale mål sammen i forbindelse med målfastsættelsen? 15 2.4 Hvilken betydning har arbejdet med aktionslæring for det pædagogiske arbejde? 16 2.5 Hvilke forandringer kan spores mht. intentionalitet og faglig vurdering? 18 2.6 Hvordan oplever det pædagogiske personale, at projektet har påvirket vægtningen af
dokumentationsopgaver og kerneydelse? 19
3 Eksempler på aktionslæringsforløb 20
4 Udfordringer i projektet 21
5 Mere om metoden 23
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i perioden 2015 til 2017 evalueret projektet Omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune. Denne rapport er målrettet projektdelta- gerne i kommunen.
1.1 Om projektet
Formålet med projektet var at skabe større fokus på kerneopgaven.
Projektet har taget afsæt i:
• Fælles kommunale læreplansmål (treårigt frikommuneforsøg)
• Fokus på børnene og deres læring
• Aktionslæring som metode til udvikling af den pædagogiske praksis
Projektet har involveret ledere og pædagogisk personale i alle børnehuse/ daginstitutioner i kom- munen og har blandt andet bestået af et kursusforløb om aktionslæring v. UCC.
Projektperiode: 2015-2017
1.2 Evalueringens spørgsmål
Evalueringen har taget afsæt i en række spørgsmål, som var formuleret i samarbejde mellem Rudersdal Kommune og EVA. Evalueringens spørgsmål var følgende:
• I hvilken grad er målfastsættelsesarbejde og aktionslæring implementeret i dagtilbuddene?
• Hvilken betydning har de fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde?
• Hvordan spiller kommunale og lokale mål sammen i forbindelse med målfastsættelsen?
• Hvilken betydning har arbejdet med aktionslæring for det pædagogiske arbejde?
• Hvilke forandringer kan spores mht. intentionalitet og faglig vurdering?
• Hvordan oplever det pædagogiske personale, at projektet har påvirket vægtningen af dokumen- tationsopgaver og kerneydelse?
1 Indledning
1.3 Evalueringens design og forløb
For at besvare evalueringsspørgsmålene er der gennemført en dataindsamling tidligt og sent i pro- jektforløbet. Formålet har været at følge progressionen mht. projektets målsætninger.
De to dataindsamlinger har bestået af følgende interview- og spørgeskemaundersøgelser:
• To fokusgruppeinterview med pædagoger
• Et fokusgruppeinterview med daginstitutionsledere
• Spørgeskema til pædagoger
• Spørgeskema til daginstitutionsledere.
Dataindsamlingsaktiviteterne blev gennemført første gang i sommeren 2015 og anden gang i for- året 2017.
Spørgeskemaundersøgelserne i anden runde bestod, på nær nogle få justeringer, af de samme spørgsmål som i første runde.
1.4 Evalueringens organisering
Evalueringen er gennemført af seniorkonsulent Andreas Hougaard i samarbejde med en lokal sty- regruppe med områdeledere og forvaltningsansatte.
1.5 Læsevejledning
I de følgende tre kapitler gennemgås resultaterne af evalueringen. Kapitel 2 giver svar på de evalu- eringsspørgsmål, som er stillet til projektet. For hvert spørgsmål gives der en kort opsummering af konklusionen med reference til de kvalitative og kvantitative data. Herefter følger en afrapportering af de kvantitative data, som underbygger konklusionen på spørgsmålet. Kapitel 3 giver eksempler på aktionslæringsforløb i dagtilbuddene og kapitel 4 tilføjer en række pointer om udfordringerne i projektet. Herefter følger kapitel 5 med mere information om metoden.
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
I dette afsnit besvares evalueringsspørgsmålene med henvisninger til datamaterialet.
2.1 I hvilken grad er målfastsættelsesarbejde og aktionslæring implementeret i dagtilbuddene?
De kvantitative data indikerer, at målfastsættelse er en del af praksis i børnehusene/ daginstitutio- nerne (se figur 1-2, 14-17, 19-20 og 30-33) og at det samme gælder aktionslæring (se figur 5-7 og 22).
Informanterne giver flere eksempler på aktionslæringsforløb i interviewene. Derimod fremgår det ikke så tydeligt af interviewene, hvordan børnehusene/ daginstitutionerne arbejder med målfast- sættelse.
Eksemplerne på aktionslæringsforløb (se kap. 3) viser, hvad det pædagogiske personale har haft fokus på i undringsfasen og vidensindsamlingsfasen, og hvilken aktion de har valgt.
2.1.1 Data om målfastsættelse
FIGUR 1
Spørgsmål til pædagoger: Kender du de fælles kommunale læreplansmål i Rudersdal Kommune?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
96
4 98
2 0 %
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
2 Evalueringens konklusioner
FIGUR 2
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad orienterer du dig efter de fælles kommunale læreplansmål i dit pædagogiske arbejde?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 14
Spørgsmål til pædagoger: Har I anvendt målene i aktionslæringsforløbet?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
47 47
5 0
44 49
7 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 55) 2017 (n = 45)
81
12 7
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
2017 (n = 43)
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
FIGUR 15
Spørgsmål til pædagoger: Har I anvendt målene i projekter, som ikke er aktionslæringsforløb?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
FIGUR 16
Spørgsmål til pædagoger: Har I anvendt målene som en del af den daglige praksis?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
88
7 5
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 43)
98
0 2
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 42)
FIGUR 17
Spørgsmål til pædagoger: Har I anvendt målene i jeres samtaler om den pædagogiske praksis?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
FIGUR 19
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad orienterer du dig efter de fælles kommunale læreplansmål i din pædagogiske ledelse?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
91
0 9
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 43)
80
20 0 0
85
15 0 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
FIGUR 20
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad har du drøftet de kommunale læreplansmål med dine medarbejdere?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 30
Spørgsmål til ledere: Har I anvendt målene i aktionslæringsforløb?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
57
40
3 0
70
26
4 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
85
15 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 27)
FIGUR 31
Spørgsmål til ledere: Har I anvendt målene i projekter, som ikke er aktionslæringsforløb?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
FIGUR 32
Spørgsmål til ledere: Har I anvendt målene som en del af den daglige praksis?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
85
15 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 27)
100
0 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 2017)
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
FIGUR 33
Spørgsmål til ledere: Har I anvendt målene i jeres samtaler om den pædagogiske praksis?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
2.1.2 Data om aktionslæring
FIGUR 5
Spørgsmål til pædagoger: Hvor mange gange har du deltaget i møder om aktionslæring den sidste måned i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
96
0 4
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Ja Nej Ved ikke
2017 (n = 27)
28
53
19 37
57
0 % 7 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
0 gange 1-2 gange 3 gange eller mere
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
FIGUR 6
Spørgsmål til pædagoger: Hvor mange gange har du brugt redskaber (fx skabeloner til dokumentation) til aktionslæring den sidste måned i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 7
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at aktionslæring bliver brugt i planlægningen af den daglige pædagogiske praksis i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
47 45
7 35
61
0 % 4 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
0 gange 1-2 gange 3 gange eller mere
2015 (n = 55) 2017 (n = 46)
12
39 35
15 14
52
22
11 0 %
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
FIGUR 22
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad oplever du, at aktionslæring bliver brugt i planlægningen af den daglige pædagogiske praksis i dit
børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
2.2 Hvilken betydning har de fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde?
Figur 3 indikerer, at de fælles kommunale læreplansmål bidrager positivt til den daglige praksis.
Interviewene giver dog ikke grundlag for at konkludere, at fælles kommunale læreplansmål gør en større forskel for den daglige praksis end arbejdet med mål som sådan.
Der tales positivt om at have et fælles sprog og en nedskrevet læringsforståelse i kommunen, men også om manglende ejerskab.
De kommunale læreplansmål opleves ikke som nye i børnehusene/ daginstitutionerne.
FIGUR 3
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at de fælles kommunale læreplansmål bidrager positivt til din daglige praksis?
17
53
27 22 3
59
15 4
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
24
62
15 0
24
67
9 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 55) 2017 (n = 45)
2.3 Hvordan spiller kommunale og lokale mål sammen i forbindelse med målfastsættelsen?
Figur 18 og 34 viser, at pædagoger og ledere har forskellige opfattelser af, hvordan kommunale og lokale mål spiller sammen. Hvor pædagogerne oplever, at de overvejende tager udgangspunkt i egne mål og herefter vurderer, hvilke kommunale læreplansmål disse falder ind under, oplever le- derne, at de overvejende tager udgangspunkt i de kommunale læreplansmål og omsætter dem til delmål. Lidt under en fjerdedel af både pædagogerne og lederne oplever, at de overvejende bruger de kommunale læreplansmål, som de er formuleret.
FIGUR 14
Spørgsmål til pædagoger: Vælg det udsagn, som bedst beskriver, hvordan I bruger de fælles kommunale læreplansmål i dit børnehus/din
daginstitution:
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse Note: Dette spørgsmål blev ikke stillet i 2015
FIGUR 34
Spørgsmål til ledere: Vælg det udsagn, som bedst beskriver, hvordan I bruger de fælles kommunale læreplansmål i dit børnehus/din daginstitution:
23
33
44
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Vi bruger læreplansmålene, som de er formuleret
Vi omsætter læreplansmålene til konkrete delmål
Vi formulerer vores egne mål i første omgang og finder bagefter ud af, hvilke læreplansmål vi har fokus på 2017 (n = 43)
22
59
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
2.4 Hvilken betydning har arbejdet med aktionslæring for det pædagogiske arbejde?
Figur 10-12 og 27-29 indikerer, at arbejdet med aktionslæring har skabt øget refleksion, at det har øget kvaliteten af det pædagogiske arbejde og har skabt øget læring hos børnene.
Den positive vurdering af metoden bekræftes i interviewene.
Datamaterialet giver ikke grundlag for vurdere, om den positive betydning er enkeltstående erfa- ringer i forbindelse med aktionslæringsforløbene eller en mere generel ændring.
FIGUR 10
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget refleksion over det pædagogiske arbejde i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 11
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har øget kvaliteten af det pædagogiske arbejde med
børnene?
33
42
23 2
48
30
17 4
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
11
56
25 17 9
61
15 7
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
FIGUR 12
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget læring hos børnene?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 27
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget refleksion over det pædagogiske arbejde i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 28
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med
aktionslæring har øget kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børnene?
7
46
37 13 11
59
22 0 % 7
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
43 50
7 0
63
30
7 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
69 40 % 52
60 % 80 % 100 %
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Evalueringens konklusioner
FIGUR 29
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget læring hos børnene?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
2.5 Hvilke forandringer kan spores mht. intentionalitet og faglig vurdering?
Interviewene giver flere eksempler på, at aktionslæringsforløbene har understøttet intentionalitet, forstået som målrettet pædagogisk arbejde. Den faglige vurdering indgår som en del af aktionslæ- ringsmetoden, fx i den fase, hvor det pædagogiske personale vælger fokus og aktion og senere, når aktionen evalueres.
Forandringen mht. til intentionalitet og faglig vurdering kan understøttes af figur 10 og 27 i det om- fang intentionalitet og faglig vurdering forstås som elementer af refleksion.
Datamaterialet giver ikke grundlag for at vurdere om forandringen har fundet sted i andre sam- menhænge end aktionslæringsforløbene.
FIGUR 10
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget refleksion over det pædagogiske arbejde i dit børnehus/din daginstitution?
13
57
30 26 0
48
26 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
33
42
23 2
48
30
17 0 % 4
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
FIGUR 27
Spørgsmål til ledere: I hvilken grad oplever du, at jeres arbejde med aktionslæring har skabt øget refleksion over det pædagogiske arbejde i dit børnehus/din daginstitution?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
2.6 Hvordan oplever det pædagogiske personale, at projektet har påvirket vægtningen af dokumentationsopgaver og kerneydelse?
I interviewene bliver der både givet udtryk for, at projektet har medført et øget fokus på dokumen- tation, og at det ikke har haft betydning for vægtningen af dokumentationsopgaver og kerne- ydelse.
Figur 8 viser, at pædagogerne overvejende oplever, at aktionslæring har gjort det nemmere at ar- bejde med dokumentation og evaluering. Det kan betyde, at den eventuelle forøgelse af dokumen- tationsopgaver, som aktionslæringen medfører, ikke opleves som unødigt tidskrævende.
FIGUR 8
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at aktionslæring har gjort det nemmere at arbejde med pædagogisk dokumentation og
evaluering?
43
50
7 0
63
30
7 0
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 30) 2017 (n = 27)
60 % 80 % 100 %
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Aktionslæringsforløbene består af forskellige faser, herunder en fase, hvor det pædagogiske perso- nale undrer sig over noget i den pædagogiske praksis, en fase hvor de indsamler viden, om det de undrer sig over og en fase, hvor de vælger en aktion. Tabellen viser nogle eksempler fra inter- viewene.
Undren Viden Aktion
Uro på legepladsen Læsning af artikler.
Diskussion af forskellige måder at for- stå og definere uro på, herunder hvor- dan uro opleves fra et børne- og et voksenperspektiv.
Seks til syv miljøer på legepladsen - fx en bålplads, et gyngemiljø, et køkken- hjørne og en gravhøj. Der arbejdes kon- tinuerligt med miljøerne, og de evalue- res til personalemøder.
Modtagelse om morgenen Spørgeskemaer til forældre og personale.
Forskel på hvordan man oplever en god morgen.
Diskussion af hvad der skulle bevares, og hvad der skulle forandres både praktisk og pædagogisk.
Ikke oplyst.
Formålsløs færden på
gangene Personalegruppen havde en samtale
med afsæt i noter fra børneinterview, observation og videooptagelser.
Forløbet har bidraget til en fornyet op- fattelse af gangmiljøet. Der foregår ikke kun uro, men også aktiviteter med social kvalitet, adgang til nye lege og venskaber på tværs og et frirum fra voksenopsyn.
Flere motorikrum i vuggestuen med henblik på flere bevægelsestilbud.
Børnehaven ønskede at lave flere akti- viteter på gangene, bl.a. med det for- mål at kunne skærme sig (undgå støj andre steder).
Respektløse børn til samling Videooptagelse af samling. Metoden har bidraget til at forstå, hvad og hvor- for personalet laver det, de gør – og hvad det gør for børnene.
Struktur for samlingen.
Samlingen tilrettelægges efter alders- trin med en fælles ramme på tværs af alder. Der er fx indført rutiner, så bør- nene laver det samme i en uge. Særligt i opstarten af samlingen skal der være en fast struktur, da det giver en ro hos børnene. Der er blevet etableret faste
3 Eksempler på aktionslæringsforløb
Datamaterialet viser, at arbejdet med aktionslæring i børnehusene/ daginstitutionerne er forbun- det med en række udfordringer. Fire udfordringer er fremtrædende i materialet:
1. Oplevelse af usikkerhed omkring egne kompetencer
2. Forskelle i kompetenceniveau blandt det pædagogiske personale 3. Balance mellem ledelse og selvledelse
4. Tid til aktionslæring
Interviewene viser en positiv udvikling mht. usikkerheden omkring egne kompetencer. Informan- terne i anden interviewrunde giver udtryk for, at de er blevet mere fortrolige med aktionslærings- metoden - fx kan de nu fokusere mere på indholdet end på metoden. Figur 8 viser desuden, at en lidt større andel af pædagogerne i den anden spørgeskemaundersøgelse, oplever, at aktionslæring har gjort det nemmere at arbejde med pædagogisk dokumentation og evaluering.
Balancen mellem ledelse og selvledelse har også udviklet sig positivt i projektperioden. Deltagerne i interviewene giver udtryk for, at lederen understøtter arbejdet med aktionslæring, og figur 9 viser, at en større andel af pædagogerne i den anden spørgeskemaundersøgelse, oplever, at lederen ska- ber gode rammer for arbejdet med aktionslæring.
Muligvis har det haft en betydning for fremskridtet på de to områder, at udfordringerne blev adres- seret og drøftet i ledergruppen efter den første dataindsamling.
Udfordringerne mht. forskellene i kompetenceniveau og mht. at finde tid til aktionslæring ser ikke ud til at have udviklet sig hverken positivt eller negativt i projektperioden.
4 Udfordringer i projektet
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Udfordringer i projektet
FIGUR 8
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at aktionslæring har gjort det nemmere at arbejde med pædagogisk dokumentation og
evaluering?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
FIGUR 9
Spørgsmål til pædagoger: I hvilken grad oplever du, at din daglige leder har skabt gode rammer for arbejdet med aktionslæring?
Kilde: EVA spørgeskemaundersøgelse 2015 og 2017
7
46
35
12 13
50
24
13 0 %
20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
28
39
25
9 39
48
7 7
0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 %
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
2015 (n = 57) 2017 (n = 46)
5.1 Spørgeskema og interviewguider
Spørgeskemaet til den anden dataindsamling var en nøjagtig kopi af det første spørgeskema på nær nogle supplerende spørgsmål. De supplerende spørgsmål blev tilføjet sidst i spørgeskemaet, så respondenternes svar ikke blev påvirket på en anden måde end ved det første spørgeskema.
Interviewguiderne til den anden dataindsamling er tilpasset for at berøre aktuelle temaer på det pågældende tidspunkt.
5.2 Udvælgelse og svarprocent
Deltagerne i første runde interview blev tilfældigt udvalgt. I anden runde interview deltog de samme informanter så vidt muligt mhp. at kunne spørge om udviklingen i den mellemliggende pe- riode på baggrund af udsagnene fra første runde interview. For at opnå en tilstrækkelig gruppe- størrelse blev der inviteret nogle tilfældigt udvalgte ekstra informanter.
Spørgeskemaundersøgelserne med daginstitutionsledere var totalundersøgelser med en svarpro- cent på 77 % i 2015 og 71 % i 2017. Undersøgelserne kan generaliseres til hele kommunen med forbehold for at der ikke er gennemført bortfaldsanalyse.
Spørgeskemaundersøgelserne med pædagoger var stikprøver sendt til 30 % af pædagogerne (i overensstemmelse med kommunens ønsker) med en svarprocent på henholdsvis
70 % i 2015 og 51 % i 2017. Undersøgelsen kan pga. stikprøvens størrelse og svarprocenten i 2017 kun generaliseres til hele kommunen med forbehold.
5.3 Inddragelse af forvaltning og ledere
Evalueringen har været gennemført efter principperne i anvendelsesorienteret evaluering (Patton 2008). I anvendelsesorienteret evaluering inddrages de primære brugere af evalueringen med hen- blik på, at evalueringen bliver anvendt.
5 Mere om metoden
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune Mere om metoden
• Seminar med dagtilbudsledere om arbejdet med mål - som opfølgning på et behov, som blev identificeret i projektet, inkl. forberedelsesmøde med forvaltning og områdeledere
• Workshop om anvendelsesorienteret evaluering med evalueringen i Rudersdal som case til Vok- senpædagogisk Forums konference 2017.
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
© 2018 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 978-87-7182-083-6
