VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE I DAGTILBUD

106  Download (0)

Hele teksten

(1)

DPU

AARHUS UNIVERSITET

AU

VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK

ARBEJDE I DAGTILBUD

CHARLOTTE RINGSMOSE OG LONE SVINTH

REVIDERET

2. UDGAVE

(2)
(3)

Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtilbud

DPU, Aarhus Universitet

Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

(4)

Projektet er finansieret af Fremfærd Børn under projektledelse af FOA, BUPL og KL og i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet og Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Udgivet af:

DPU, Aarhus Universitet, 2019

© 2019, forfatterne 1. udgave

Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse

Omslag og grafisk tilrettelæggelse:

Knud Holt Nielsen

Forsidefoto:

Colourbox.com

ISBN: 978-87-7684-565-0

(5)

ET SOCIALT LÆRINGSTEORETISK PERSPEKTIV PÅ BØRNS UDVIKLING ... 6

DAGTILBUD, UDSATHED OG UDVIKLING ... 7

FORSKNING I BØRN I UDSATTE POSITIONER I DAGTILBUD ... 9

BØRN I UDSATTE POSITIONER ER ULIGE FORDELT ... 11

PROJEKTDESIGN ... 14

STRUKTURELLE BETINGELSER I DE 20 DAGTILBUD ... 16

INTERVIEWS OG OBSERVATIONER ... 16

FORVALTNINGSPERSPEKTIVER PÅ INKLUDERENDE DAGTILBUDS ORGANISERINGER OG SAMSPIL ... 18

FOKUS PÅ TIDLIG INDSATS ... 18

RAMMESÆTNING AF KVALITET ... 19

FORVALTNINGERNES ARBEJDE MED UDVIKLING AF VIRKNINGSFULDHED ... 21

UDFORDRINGER I UDVIKLING AF VIRKNINGSFULDHED ... 22

RESSOURCERNES BETYDNING... 23

DAGTILBUD DER ER VIRKNINGSFULDE FÆLLESTRÆK ... 24

EKSEMPEL -BESKRIVELSE AF VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE I DAGTILBUD ... 25

ET SÆRLIGT FOKUS PÅ BØRNENE ... 27

FAGLIGHED ... 28

LEDELSE ... 28

FORVALTNINGERNES BESKRIVELSE AF VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE I DAGTILBUD ... 29

VIRKNINGSFULDHED GENNEM BOLIGSOCIALE INDSATSER ... 29

VIRKNINGSFULDHED GENNEM STRUKTURELLE FORHOLD ... 30

ORGANISERING SOM RAMMESÆTTENDE ... 31

OPSAMLING FORVALTNINGSPERSPEKTIVER PÅ VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE ... 32

LEDELSESPERSPEKTIVER PÅ INKLUDERENDE DAGTILBUDS ORGANISERINGER OG SAMSPIL ... 34

LEDERINTERVIEW ... 36

STABILITET DET VIRKNINGSFULDE PÆDAGOGISKE ARBEJDE ER UDVIKLET OVER TID ... 38

KONSENSUS, FÆLLES VÆRDIER, FÆLLES KULTUR... 38

FAGLIG NYSGERRIGHED ... 39

HØJ FAGLIGHED ... 40

FOKUS PÅ BØRNENE ... 41

(6)

... 49

PRAKTIKERPERSPEKTIVER – HVORDAN SKABER 20 UDVALGTE DAGTILBUD INKLUDERENDE FÆLLESSKABER FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER? ... 51

BAGGRUND ... 51

ET SITUERET OG RELATIONELT PERSPEKTIV PÅ TRIVSEL OG LÆRING ... 53

OMSORGSPÆDAGOGISK STÅSTED ... 55

OMSORGEN OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE UDVIKLING ER ALFA OG OMEGA ... 56

ÅBENHED FOR BARNETS PERSPEKTIV SOM VEJ IND I INKLUDERENDE FÆLLESSKABER ... 59

PÆDAGOGISK SAMARBEJDE SOM FORUDSÆTNING FOR UDVIKLING AF INKLUDERENDE FÆLLESSKABER ... 64

DISKUSSION –HVORDAN SKABER 20 UDVALGTE DAGTILBUD INKLUDERENDE FÆLLESSKABER FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER? ... 68

OBSERVATIONER I PRAKSIS – NÅR DAGTILBUD SKABER INKLUDERENDE SAMSPIL OG FRUGTBARE DELTAGELSESMULIGHEDER FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER ... 69

FRUGTBARE LÆRINGSMILJØER FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER TEORETISKE BUD ... 70

PÆDAGOGISK ATMOSFÆRE ... 71

INKLUDERENDE SAMSPIL ... 72

BARNETS DELTAGELSMULIGHEDER ... 73

DELTAGEROBSERVATIONER ... 74

ANALYSE ... 75

PÆDAGOGISK ENGAGEMENT, DIALOG OG MEDBESTEMMELSE SOM CENTRALE ELEMENTER I DET INKLUDERENDE SAMSPIL ... 76

RELATIONER OG FÆLLESSKABER SOM UNDERSTØTTER OG UDVIDER BØRNS DELTAGELSE ... 80

HÅNDTERING AF BØRNS SÅKALDT UØNSKET ADFÆRD OG KONFLIKTER ... 82

SAMMENFATNING OG DISKUSSION –NÅR DAGTILBUD SKABER INKLUDERENDE SAMSPIL OG FRUGTBARE DELTAGELSESMULIGHEDER FOR BØRN I UDSATTE POSITIONER ... 87

SAMMENFATNING – VIRKNINGSFULDT PÆDAGOGISK ARBEJDE I DAGTILBUD ... 89

REFERENCER ... 94

(7)

Indledning

Denne udgivelse rapporterer fra projektet Virkningsfuldt Pædagogisk Arbejde i Dagtil- bud1, som Fremfærd Børn tog initiativ til i 2017. Baggrunden var et ønske om at under- søge pædagogisk praksis, der formår at sikre børn i udsatte positioner trivsel og aktiv deltagelse i fællesskaberne til trods for en relativ høj andel børn i udsatte positioner i de pågældende dagtilbud. Formålet er at beskrive, analysere og diskutere hvordan 20 dan- ske dagtilbud beliggende i såkaldte socialt belastede boligområder med relativt mange børn i udsatte positioner skaber trivsel og frugtbare deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner.

Det er en kendt problematik, at børns familiebaggrund påvirker børns udviklingsmulig- heder, og at der er sammenhæng mellem børns socioøkonomiske baggrund og deres udvikling (Rockwool Fonden, 2016; UVM, 2017). De fleste børn klarer sig godt i dagtil- bud og skole. Det, vi mangler, er at skabe mulighed for, at flere børn i udsatte positioner klarer sig godt i dagtilbud og skole.

Et virkningsfuldt dagtilbud har vi defineret som et dagtilbud, der: 1) ligger i et socialt belastet område, og 2) er virkningsfuldt i betydningen, at der er virkningsfuldt pædago- gisk arbejde, som giver børnene gode udviklingsmuligheder og dermed skaber forud- sætninger for at mindske ulighed.

At skabe gode udviklingsbetingelser for børn i udsatte positioner er ikke alene det en- kelte dagtilbuds ansvar men en forpligtelse, der deles på tværs af lovgivning fra forvalt- ning af området i kommunerne, over den lokale ledelse til det pædagogiske personale, der lægger til rette for de kvaliteter, der møder hvert enkelt barn i den konkrete hverdag i dagtilbuddet.

Koncentrationen af ”udsathed” i visse boligområder og kommuner er en betingelse, der stiller kommuner og dagtilbud forskelligt. Koncentrationen af udsathed betyder, at der er kommuner og dagtilbud, der er særligt udfordrede i forhold til at skabe gode udvik- lingsmuligheder for børnene (Glavind, 2015; Kloppenborg & Wittrup, 2015). Sårbare børn klarer sig bedre i de kommuner, hvor den øvrige børnegruppe også klarer sig godt (Kloppenborg & Wittrup, 2015, p. 48).

1 Projekt Virkningsfulde Dagtilbud er finasieret af Fremfærd Børn under projektledelse af FOA, BUPL og KL og i samarbejde med AU. Projektet afsluttes marts 2019. https://vpt.dk/dagtil- bud/nyt-projekt-hvad-er-det-vi-gor-i-danske-dagtilbud-der-virker.

(8)

Der er interviewet på tværs af ti dagtilbudsforvaltninger, på tværs af ledere og pædago- giske medarbejdere i 20 dagtilbud, og der er observeret i praksis i 20 dagtilbud med henblik på at undersøge mangfoldigheden af forhold, der har betydning for virknings- fuldt pædagogisk arbejde.

Rapporten er bygget op, så den præsenterer projektets overordnede idé og forsknings- design samt de ti kommuner i projektet efterfulgt af interviews i dagtilbudsforvaltnin- gerne i de ti kommuner, interviews med lederne og med pædagogiske medarbejdere i de udpegede dagtilbud samt observationer. Hver del præsenteres for sig sammen med de teoretiske perspektiver, der er knyttet til analysen i netop denne del af undersøgelsen.

Med forskningsprojektet håber vi at inspirere politikere, kommuner, ledere og pædago- giske medarbejdere til at udvikle virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud.

Et socialt læringsteoretisk perspektiv på børns udvikling

Når man forsker og undersøger børns udviklingsmuligheder i sammenhæng med deres opvækstmiljø, bygger det på en forståelse af, at kontekster har betydning for børns mu- ligheder for at udvikle sig og lære og dermed på et dialektisk udviklingssyn, hvor men- nesker udvikles i samspil med andre mennesker og omverdenen.

”Når børn fødes, fødes de ind i et samfund, hvis kultur er der i forvejen og næsten med sikkerhed vil fortsætte efter dem” (Jarvis 2001, p. 92). Ethvert menneske fødes ind en konkret, historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng, der er til stede, før indi- videt bliver født. Menneskelig udvikling foregår i et gensidigt samspil mellem individ, kultur og samfund. Børn tilegner sig kendskab til det samfund og den kultur, som de fødes ind i og vokser op i og erhverver sig de kompetencer, der skal til for at klare sig i kulturen og samfundet, som de vokser op i. Udvikling er et resultat af interaktion mel- lem individets psyke, modning og samspillet med omgivelserne (Vygotsky, 1982). En stor del af intelligensen og de højere psykiske funktioner er påvirkelige og udvikles gen- nem kontakten til omgivelserne. Børn fødes med nogle elementære, lavere psykiske funktioner. De højere psykiske funktioner dannes løbende igennem livet gennem inter- aktion med andre. De højere psykologiske funktioner er for det første kulturelle og kog- nitive værktøjer, såsom sprog, og for det andet kognitive processer, såsom logisk hu- kommelse og selektiv opmærksomhed. De højere psykologiske funktioner er forskellige fra de lavere ved at være et resultat af en social aktivitet (Vygotsky, 2004).

For at forstå et barns udvikling må man således forstå de sociale sammenhænge, barnet udvikles i. De mindste børns opvækstbetingelser i familier og dagtilbud skaber særlige

(9)

betingelser for udvikling, der kommer til udtryk meget tidligt på alle områder af et barns udvikling (Jensen, 2009; EVA, 2010; Ringsmose m.fl., 2012). Hvis børn vokser op i ud- satte opvækstbetingelser, så sætter det tillige spor i udviklingen gennem hele barndom- men, skole- og uddannelsesforløbet (UVM, 2017).

Den konkrete historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng, som dagtilbud- det og familien udgør, og som barnet vokser op i, har betydning for barnets erfaringer og kendskab til de kulturelle redskaber og værktøjer i bred forstand (Vygotsky, 2004).

Dagtilbud, udsathed og udvikling

I Danmark vokser ca. 20% af alle børn op i omstændigheder, der påvirker deres udvik- lingsmuligheder på måder, der gør det vanskeligt for dem at klare sig i skole- og uddan- nelsessystemet (Ploug, 2005; EVA, 2010; Jensen m.fl., 2009; Ringsmose m.fl., 2012; Rock- wool Fonden, 2016). Samtidig peger forskning på, at kvalitet i dagtilbud ikke alene har betydning for barnets udvikling her og nu, men vedvarende betydning. Kvalitet i dag- tilbud har særlig betydning for børn, der vokser op i udsatte omstændigheder. Børn er ikke determineret af deres baggrund. Kvalitet tidligt i børns liv kan således skabe for- bedrede muligheder for børn, der er udsatte (se bl.a. Sylva m.fl., 2003; Nielsen m.fl., 2013;

Lazzari & Vandenbroeck, 2013). Kvalitet i dagtilbuddene har betydning også på lang sigt ikke alene gennem skolealderen, hvor børnene i mindre grad er udsatte, men også langt ind i voksenalderen både for uddannelsesvalg, erhvervsvalg, præstationer og re- lationer (ibid.). Samtidig peger forskningen på, at når barnet først når til skolen, er mu- lighederne for at indhente det forsømte med stor sandsynlighed forpasset. Derfor står kvalitet i dagtilbud højt på den politiske dagsordenen verden over (Lazzari & Vanden- broeck, 2013; WHO 2006, 2012; UNICEF, 2008).

I Danmark er den relative fordeling af børn, der har lave præstationer ens i skole og dagtilbud. I skolen kommer det til udtryk i fagene, i diagnoser og specialundervisning.

I dagtilbuddene kommer forskellene i opvækstbetingelser til udtryk i barnets kognitive og sociale udvikling og i form af psykiske vanskeligheder og forstyrrelser (Skovgaard &

Landorph, 2008).

I 2018 fik vi i Danmark en revision af dagtilbudsloven, hvoraf det fremgår, at dagtilbud- dene har en særlig opgave med at forebygge negativ social arv og eksklusion. Hensigten er, at dagtilbud skal fungere som forebyggende og støttende indsatser overfor børn med behov for en særlig indsats. Bl.a. præciseres det, at særligt børn, der længerevarende

(10)

befinder sig i udsatte positioner2, er afhængige af, at det pædagogiske læringsmiljø op- fatter forskellighed som en ressource, og at læringsmiljøet understøtter børns mulighe- der for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement. Børn i udsatte po- sitioner skal med andre ord gøre sig erfaringer med og aktivt indgå i gensidigt forplig- tende fællesskaber (Børne- og Socialministeriet, 2018). For yderligere at understøtte, at disse visioner omsættes til pædagogisk praksis, skal det fremgå af den pædagogiske læ- replan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for, at børn i udsatte positio- ner trives og lærer.

Disse præciseringer af dagtilbuddenes rolle i forhold til børn i udsatte positioner kan ses i lyset af, at danske dagtilbud ikke hidtil er lykkedes med at bidrage væsentligt til re- duktionen af udsathed. I 2016 konkluderede det ansvarlige ministerium på dagtilbuds- området, at indførelsen af pædagogiske læreplaner i 2004 ikke har mindsket den så- kaldte negative sociale arv, og at der stadig er mange børn, der ikke får det fornødne udbytte af deres dagtilbudsliv (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, 2016).

Desuden viser en undersøgelse, som Egmont Fonden gennemførte i 2016 blandt 253 vug- gestueledere, at hver tredje leder oplever, at han eller hun ikke i tilstrækkelig grad kan yde den nødvendige støtte til børn i udsatte positioner. Trods stigende pædagogisk og politisk fokus på tidlig indsats har vi i Danmark med andre ord stadig store udfordringer med at skabe frugtbare lærings- og trivselsmiljøer for børn i udsatte positioner. Børn i udsatte positioner er udsatte i deres kognitive såvel som socioemotionelle udvikling.

Væver (2010) fandt i en populationsundersøgelse, at omkring 18% af de 1½ årige børn led af såkaldte psykiske forstyrrelser, hvilket stort set svarer til forekomsten af psykiske forstyrrelser i gruppen af ældre børn. Nyere danske skøn peger da også på, at 15-20% af de danske børn er i risiko for mistrivsel, og at problemerne for mange børns vedkom- mende først bliver opdaget, når de når skolealderen (Væver, 2017)3. Psykisk mistrivsel hos barnet, som ofte afspejles i barnets relationer til centrale omsorgspersoner, risikerer

2 Børn i udsatte positioner er en sammensat gruppe. Når børn befinder sig i en udsat position, kan det fx være forbundet med forhold i familien eller forbundet med, at barnet i større eller mindre grad er marginaliseret i forhold til fællesskabet i dagtilbuddet. At være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt.

3 https://samf.ku.dk/boern-og-unges-trivsel/forskere/forskerportraetter/forskerportraet-msv/.

https://www.altinget.dk/social/artikel/forsker-tidlig-boerneindsats-kraever-national-handle- plan.

(11)

at forstærke barnets udsatte position bl.a. ved at føre til en marginalisering af barnets position i børnefællesskabet.

Set fra et udviklingspsykologisk perspektiv er der med andre ord meget på spil for bør- nene. Når børns psykisk trivsel og særligt deres tryghed i de tidlige relationer er så vig- tig, er det fordi, børnenes erfaringer på dette område får betydning for de forventninger, børn implicit eller eksplicit gør sig i forhold til fremtidige sociale relationer (Stern, 2000).

Børns relationelle erfaringer udgør med andre ord både grundlaget for deres trivsel her og nu og forudsætningen for, at børn udvikler nye socio-emotionelle kompetencer som fx evnen til vedvarende fokuseret opmærksomhed, selvregulering og indlevelse i andre børns perspektiver.

Forskning i børn i udsatte positioner i dagtilbud

På tværs af kommuner og dagtilbud kan der spores meget forskellige betingelser for det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner. Af rapporten ”Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår (Dalsgaard, Jor- dan & Petersen, 2016) fremgår det, at der er store forskelle i kommunernes økonomiske råderum, og at den enkelte kommunes økonomiske grundlag bl.a. afspejles i ressource- tildelingen på dagtilbudsområdet. Fx har kommuner med et højere ressourcegrundlag i gennemsnit en højere personalenormeringer (Dalsgaard, Jordan & Petersen, 2016, p. 6).

For så vidt angår dagtilbud med relativt mange børn i udsatte positioner, finder FOA (2015a), at de vilkår, disse institutionerne arbejder under, generelt ikke er afgørende for- skellige fra de vilkår, som findes i institutioner med en lavere belastningsgrad. Ganske vist har et flertal af institutioner med relativt mange børn i udsatte positioner fået bevil- get ekstra bemanding, men de fleste steder er antallet af ekstra personaletimer beskedent – svarende til 27 ugentlige timer i gennemsnit (FOA, 2015a).

Der findes også et stigende antal artikler og rapporter, som giver indblik i, hvad der kendetegner pædagogiske indsatser rettet mod børn i udsatte positioner. Evalueringsin- stituttet er blandt dem, som har undersøgt, hvordan dagtilbud arbejder med de særlige udfordringer, som en høj andel af børn i udsatte positioner giver. I en spørgeskemaun- dersøgelse fra 2014 tilkendegav 64% af pædagogerne, at de drøfter børn, de er bekym- rede for, på møder, når der er behov derfor. 24% af pædagogerne svarede, at det først og fremmest er noget, de reflekterer over hver især (EVA, 2014, p. 62). I 2017 undersøgte KORA, hvad det pædagogiske indhold i 24 udvalgte daginstitutioner var i forhold til en tidlig forebyggende indsats rettet mod børn i sårbare positioner (Pedersen, Flarup & Pe-

(12)

tersen, 2017). De fleste af institutionerne i undersøgelsen fremhæver, at den pædagogi- ske indsats i deres daginstitution overordnet set er præget af fokus på børnenes ressour- cer samt en anerkendende og narrativ tilgang. Mange institutioner beskriver desuden, at en fast struktur samt relativt små børnegrupper fungerer godt for børn i sårbare posi- tioner. Af undersøgelsen fremgår det endvidere, at 9 institutioner arbejder med Marte Meo, og at de oplever, at tilgangen og videooptagelserne er meget nyttige i forhold til arbejdet med børn i sårbare positioner. Også en undersøgelse fra FOA (2015a) viser, at især tryghed, nærvær og faste rammer er blandt de værdier, som pædagogisk personale selv fremhæver som kernen i indsatser for børn i udsatte positioner. FOA finder, at: ”Det er slående, at institutionerne uden undtagelse fremhæver tryghed og tillid som den helt afgørende værdi, hvor institutionerne kan gøre en forskel – hvis de får ressourcer til det.”

Også af denne undersøgelse fremgår det, at institutionerne med høj andel af børn i ud- satte positioner lægger vægt på faste rammer, fast persontilknytning og faste aktiviteter i langt højere grad end andre institutioner. Ifølge FOA (2015a) betyder det bl.a., at der må prioriteres flere ressourcer til en hverdag, hvor disse hensyn kan tilgodeses. Også Nielsen et al. (2013, p. 45) fandt, at det har positive virkninger på barnets sociale, faglige og personlige kompetencer og trivsel, når karakteren af relationen mellem pædagog og barn er præget af nærhed, tilknytning og intersubjektivitet, samt når pædagogen er lyd- hør og nærværende overfor børnene. I forhold til betydningen af det konkrete voksen- barn samspil viser forskning endvidere, at en øget åbenhed for børns perspektiver kan skabe øget lighed i dagtilbud (Svinth, 2016; Sommer, Pramling Samuelsson & Hundeide, 2010). Denne åbenhed vedrører ikke kun barnets verbale ytringer, det at forstå det en- kelte barns perspektiv handler også om at forstå børns multimodale kommunikation (Kumpulainen et al., 2014) og barnets situation i bredere forstand.

Af den internationale forskning fremgår det desuden, at det ikke er en styrkelse af bør- nenes kognitive kompetencer alene, der modvirker negativ social arv. Det er ofte sociale og emotionelle kompetencer, som børn i udsatte positioner er udfordret på (Heckman et al., 2013). Forskning viser dog også, at dagtilbuddenes relationelle betingelser ikke altid er optimale for børns udvikling. En af de barrierer, der spores i forskningen, er, at børn i udsatte positioner ikke har de samme deltagelsesmuligheder som andre børn (Vanden- broeck & Bouverne-De Bie, 2006), og at deres mulighed for medbestemmelse er dårligere (Svinth, 2012; Åmot & Ytterhus, 2014). Bundgaard & Gulløv (2008) fandt, at de børn, der er tættest på pædagogerne i børnehaven, typisk er de etnisk danske middelklassebørn.

De tosprogede børn oplever derimod en mere perifer deltagelse, hvor de nogle gange danner deres eget fællesskab med andre børn om at stå udenfor. En anden udfordring, som forskningen peger på i forhold til børn i udsatte positioner, er, at der kan spores

(13)

store forskelle i den måde, som det pædagogiske personale møder børn på (Palludan, 2005; Jensen, 2009; Svinth, 2012). Visionen om en anerkendende pædagogisk praksis kan med andre ord være meget vanskelig at realisere. Fx fandt Palludan (2005) i sin under- søgelse, at pædagogernes kommunikation med børnene kunne opdeles i henholdsvis udvekslingstonen og undervisningstonen, og at det langt fra var alle børn, som havde erfaringer med at blive mødt med udvekslingstonen. Udvekslingstonen karakteriserer situationer, hvor børn og pædagoger taler sammen, udveksler oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer og viden. Begge parter spørger, svarer og indgår hermed som sam- talende subjekter i interaktionen. Med udvekslingstonen anerkender pædagogen bør- nene som fuldgyldige samtalepartnere (ibid., p. 139). Udvekslingstonen blev primært benyttet i forhold til etniske majoritetsbørn. Undervisningstonen derimod karakteriserer situationer, hvor pædagogen lægger vægt på forklaring, instruering o. lign. overfor bar- net. Barnet vil typisk forholde sig lyttende og opmærksomt samt følge pædagogens an- visning. Undervisningstonen høres tit i samling og kreative aktiviteter. Børnene er objekt for pædagogens undervisning og anerkendes ikke som fuldgyldige samtalepartnere.

Undervisningstonen benyttes primært i forhold til tosprogede/etniske minoritetsbørn (Palludan, 2005). Bente Jensen (2005, 2009) finder da også, at både daginstitutioner og dagplejere som samfundsinstitution kan være med til at bryde den negative sociale arv, men at der i begge dagtilbudstyper kan være vanskeligheder, som skal overvindes, for at de kan lykkedes med at gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner. Både blandt pædagoger og dagplejere kan der være en tendens til at se individuelt og kom- penserende på barnets ’fejl og mangler’ frem for at anlægge en mere innovativ, ressour- cestyrkende og læringsorienteret indgangsvinkel (Jensen, 2005, 2009).

Børn i udsatte positioner er ulige fordelt

En undersøgelse af Kloppenborg & Wittrup (2015, p. 27) viser, at der er stor variation i andelen af en kommunes børnebefolkning, der kan betegnes som sårbar.

(14)

Sårbare børn som andel af den samlede børnebefolkning i den enkelte kommune (procent). Kloppenborg &

Wittrup (2015)

Kloppenborg & Wittrup (2015) definerer de sårbare børn som de 10% af børnene, der på landsplan har den højeste risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Sår- barhedsindikatoren giver os desuden et billede af hvilke kommuner, der har høje andele af børn, der er udsatte i et udviklingsperspektiv. De faktorer, som belaster forhold i op- væksten, er ifølge Kloppenborg & Wittrup:

Børneniveau Forældreniveau x Køn

x Ikke-vestlig oprindelse x Fødselsvægt

x Kontakt på psykiatrisk hospital x Indlæggelse på somatisk hospital

x Uddannelse x Indkomst

x Arbejdsmarkedsstatus x Jobprestige

x Kriminalitet x Forældres død

(15)

x Kontakter ved almen praktise- rende læge

x Adoptivbarn

x Antal børn i barnets familie

x Alder ved barnets fødsel x Stofmisbrug (behandling) x Kontakt på psykiatrisk hospital x Indlæggelse på somatisk hospital x Kontakter ved almen praktise-

rende læge

Disse baggrundsforhold har statistisk sammenhæng til sociale foranstaltninger og udgør dermed det, der i den pågældende undersøgelse betegnes som en sårbarhedsindikator.

Ej heller indenfor den enkelte kommune er børn i udsatte positioner jævnt fordelt geo- grafisk set. Der foregår med andre ord en social segregering i boligområder, og børn er med stor sandsynlighed i dagtilbud med andre børn med lignende familiebaggrund.

Undersøgelsen ”Leger lige børn bedst?” (FOA, 2015a) viser, hvordan børnene fordeler sig i dagtilbud i overensstemmelse med den sociale baggrund. Det er således ikke kun familiebaggrunden men også den strukturelle ulighed i bosætningen, det er værd at hæfte sig ved.

Segregering i daginstitutioner 2014. FOA (2015a)

De mest udsatte børn samles i vidt omfang i de samme institutioner. Forskningen viser også, at børns ulige chancer for at klare sig godt i skolen bl.a. er påvirket af, om den daginstitution, børnene gik i, havde mange børn med svag hjemmebaggrund. Den fjer- dedel af daginstitutionerne, som har flest udsatte børn, rummer over halvdelen af de udsatte børn. De samme institutioner rummer også over halvdelen af de børn, der har anden etnisk baggrund end europæisk. Samme mønster ses på skoleområdet (FOA, 2015a).

(16)

Projektdesign

Formålet med projektet var at undersøge virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud beliggende i kommuner med mange sårbare børn. Første udfordring var dog at udvælge de 20 dagtilbud til undersøgelsen. I Danmark foreligger der ikke en klar definition af, hvad der udgør et virkningsfuldt dagtilbud. Ej heller foreligger der viden om, hvilke dag- tilbud der dernæst kan siges at falde indenfor denne kategori.

Som følge af manglende data og konsensus på området bestod udvælgelsesproceduren af en række kvalitative skridt. Første skridt bestod i at kontakte kommuner, som ifølge Socialstyrelsens rapport (Kloppenborg & Wittrup, 2015) havde den relativt højeste andel af sårbare børn (det vil sige sårbare børn som andel af børnebefolkningen > 11,7%). Ikke alle adspurgte kommuner i denne kategori ønskede dog at deltage, og da vi tillige øn- skede en geografisk spredning af kommunerne, valgte vi at kontakte kommuner med en lavere belastningsgrad jf. Kloppenborg & Wittrups landkort ovenfor. Resultatet blev, at fem kommuner var blandt dem med den højeste andel af sårbare børn, mens de reste- rende fem er mindre belastede (se oversigt over kommunerne og deres andel af sårbare børn i tabellen nedenfor).

Samtlige af de ti kommuner blev bedt om at udpege dagtilbud indenfor projektets mål- gruppe – det vil sige dagtilbud, som var kendetegnet ved, (1) at de havde relativt mange børn i udsatte positioner, (2) at de af forvaltningen blev vurderet som virkningsfulde (af høj kvalitet). De ti kommuner i undersøgelsen havde som nævnt ovenfor varierende be- lastningsgrad. For de fem kommuners vedkommende, som har under 11,7% sårbare børn, gør det sig gældende, at de deltagende er beliggende i boligområder, der kan ka- rakteriseres som værende socialt belastede. Disse områder havde med andre ord en re- lativ høj andel af beboere, som var tosprogede, havde svag uddannelsesbaggrund, og som var på overførselsindkomst (FOA, 2015a).

Kommunerne havde varierende indsigt og praksis i forhold til at adressere socioøkono- miske udfordringer, hvilket også fik betydning for udpegningen af dagtilbud til denne undersøgelse. Nogle kommuner benyttede socioøkonomiske data og/eller de kommu- nale tildelingspraksisser for sociale normeringer som led i deres udpegning. I gennem- snit udpegede kommunerne hver to dagtilbud – se den nærmere fordeling i tabellen ne- denfor. For de udvalgte 20 dagtilbud i undersøgelsen var det gældende, at de modtog særlige ressourcer i form af ekstra ressourcepersoner, normeringer og kompetenceløft.

For så vidt angår bestemmelsen af virkningsfuldhed var udfordringen endnu større. Der foreligger ikke tværkommunale data om kvaliteten af danske dagtilbud. Kommunerne

(17)

har peget på dagtilbuddene ud fra kriterierne, 1) ligger i et socialt belastet område, og 2) er virkningsfulde i betydningen af, at der er virkningsfuldt pædagogisk arbejde, som giver børnene gode udviklingsmuligheder og dermed skaber forudsætninger for at mindske ulighed. Baggrunden for det virkningsfulde pædagogiske arbejde er således forskelligt fra kommune til kommune. Nogle kommuner har nøje data, der viser sam- menhænge mellem socioøkonomi og børnenes udvikling. Andre har en mere kvalitativ tilgang baseret på faglige vurderinger på tværs af kommunale videnspersoner.

Samlet set er kommunerne kendetegnet ved:

Tabel: Kommunernes indbyggertal og størrelse

Kommune Antal indbyggere Andel sårbare børn (*) Antal dagtilbud i undersøgelsen

Kommune 1 613.288 13,5 3

Kommune 2 213.558 10,0 2

Kommune 3 114.140 8,7 2

Kommune 4 92.515 10,4 3

Kommune 5 89.598 12,3 1

Kommune 6 58.661 9,9 2

Kommune 7 50.596 11,2 1

Kommune 8 41.982 18,8 2

Kommune 9 33.083 14,4 3

Kommune 10 27.743 12,1 1

(*) Andelen af sårbare børn i kolonne fire stammer fra Kloppenborg & Wittrup, 2015. Øvrige tal stammer fra Danmarks Statistik, 2019.

I lyset af regeringens ghettoindsatser er det værd at bemærke, at de to kommuner i un- dersøgelsen med den højeste sårbarhedsandel – kommune 8 (18,8%) og kommune 9 (14,4%) – er landkommuner, og at udsathed i opvæksten i landkommuner må imøde- kommes med andre indsatser er udenfor det, der identificeres som problematikker i so- cialt boligbyggeri. Kommunerne 3 og 6 har de laveste andele. De store kommuner har et højere indbyggertal og et større grundlag for at udpege dagtilbud, der er virkningsfulde.

Kommune 9 har en daginstitution og to dagplejere med i undersøgelsen. Kommune 4

(18)

skiller sig ud ved at være en mellemstor kommune med jævn virkningsfuldhed i dagtil- bud i udsatte boligområder.

Strukturelle betingelser i de 20 dagtilbud

For så vidt angår de strukturelle betingelser, fremgår det af observationerne, at der er forholdsvis stor spredning i normeringer og personalesammensætning i de 20 dagtilbud.

I en daginstitution var pædagogen for det meste alene med 12 børn, i en anden var der en pædagog og en pædagogmedhjælper tilknyttet en børnehavegruppe på 15 børn. Bed- ste normering var i et jysk dagtilbud, hvor der var fire professionelle til 19 børn (børne- have) og 10 vuggestuebørn til tre voksne. De fem dagplejere havde 3-4 faste børn. An- tallet varierede alt efter kommunens politik i forhold til sociale normeringer og børnenes udsathed. I rapportens sidste kapitel sammenfattes det på baggrund af observationerne i dette projekt, at en god normering er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsæt- ning for at skabe inkluderende samspil af høj kvalitet. Hermed også sagt, at normeringen ofte men ikke altid afspejles i den pædagogiske kvalitet på stuen. De informanter i un- dersøgelsen, som var mest udfordret på normeringen, gav bl.a. udtryk for, at de ikke oplevede, at de nåede alle børn. De angav også at være begrænset i forhold til at lave fokuserede indsatser for mindre grupper af børn i almindelighed og børn i udsatte po- sitioner i særdeleshed. Der var også forskelle i vægtningen mellem pædagoger og pæ- dagogmedhjælpere i daginstitutionerne, nogle prioriterede færre men uddannede hæn- der. En del men ikke alle informanter rapporterer, at de har forberedelsestid i omegnen af 1-2 timer om ugen. Det er forskelligt, hvordan forberedelsestiden bliver brugt, men den fremhæves som et væsentligt element i det pædagogiske arbejde for børn i udsatte positioner. Der var også relativt store forskelle i hvor tæt et samarbejde, informanterne oplevede, at dagtilbuddene havde fx med ressourcepædagoger, sprogpædagoger, PPR, familieteams og andre støttefunktioner, hvilket er endnu en strukturel betingelse, som antages at få betydning for et dagtilbuds virkningsfuldhed.

Interviews og observationer

Denne undersøgelse har fokus på at forstå, hvad der kendetegner virkningsfuldt pæda- gogisk arbejde i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner. Dagtilbuddenes arbejde med at skabe virkningsfuldt pædagogisk arbejde undersøges gennem interviews på tværs af kommunernes forvaltninger, dagtilbuddets ledelser og pædagogisk personale samt observationer af hverdagspraksis.

(19)

Model 1: Dagtilbuds Inkluderende Organiseringer og Samspil for børn i udsatte positioner

Interviewmaterialet er analyseret med henblik på at opnå en forståelse af de indholds- mæssige emner, der fremkommer i interviewene med henblik på at identificere kende- tegn for virkningsfuldhed, og hvordan virkningsfuldheden er udviklet. Interviewene er med andre ord fokuseret på bestemte temaer, men det var ikke en stram struktureret udspørgen (Kvale & Brinkmann, 2009). Som Tanggaard og Brinkmann (2010) understre- ger, er forskningsinterviews dog aldrig neutrale, og spørgsmål og dialogen var forankret i og styret af det relationelle perspektiv, som undersøgelsen bygger på.

Dagtilbuds Inkluderende Organiseringer og Samspil for børn i udsatte positioner

Familiebaggrund Kommunal struktur og lokal politik

Daginstitutionen processer

Barnet

trivsel og udvikling

(20)

Forvaltningsperspektiver på inklu- derende dagtilbuds organiserin- ger og samspil

Med udgangspunkt i dagtilbud, der er udpeget som virkningsfulde, er formålet med forvaltningsinterviewene at undersøge, hvordan de udpegede dagtilbud beskrives set fra dagtilbudsforvaltningens synsvinkel, og hvordan der arbejdes med at udvikle virk- ningsfuldt pædagogisk arbejde i organiseringer og samspil mellem forvaltningerne og dagtilbuddene. Temaerne i interviewene er fremkommet på baggrund af interviews med dagtilbudschefer og pædagogiske konsulenter i de ti kommuner, der er med i un- dersøgelsen.

Fokus på tidlig indsats

Overordnet viser forvaltningsinterviewene i de ti kommuner, at der er fokus i kommu- nerne på dagtilbuddenes betydning for at skabe udviklingsmuligheder for børn i udsatte positioner, og at der er kommet betydeligt mere fokus på betydning af tidlig indsats i forvaltningerne i de senere år. I nogle forvaltninger har dette fokus medført øget faglig og politisk fokus og samarbejde på tværs af forvaltningsområder med henblik på at styrke udviklingen hos børn i udsatte positioner og styrke kvaliteterne i dagtilbuddene.

Fokus på tidlig forebyggende indsats er en ambition på tværs af alle afdelinger, der har med børnene at gøre. Der bliver givet udtryk for, at havde man spurgt for to år siden, så ville der ikke være samme fokus. Alle ved nu, hvad det drejer sig om, og alle har ambitioner på forebyggelsesområdet.

Det blev boostet meget med Heckmann kurven. At der er forskningsmæssigt be- læg for at gøre en indsats for de helt små børn, og at det har virkninger på lang sigt.

Højkvalitetsdagtilbud. En dagsorden vi har grebet. Også af nødvendighed i lyset af den borgerkreds vi har.

Blandt samtlige interviewede i forvaltningerne kommer det til udtryk, at der er fokus på omgivelsernes og dagtilbuddenes betydning for at skabe gode udviklingsbetingelser for børn, og at høj kvalitet i dagtilbud har stor betydning for børnenes udvikling. Det vil sige, at der på tværs af de ti forvaltninger udtrykkes en høj grad af bevidsthed om, at

(21)

kvalitet i dagtilbud har betydning for børns udvikling, og at det især har betydning for børn, der vokser op i udsatte boligområder. Det vil sige, at der er en erkendelse af, at det ikke er det enkelte barn, der har vanskeligheder, men at barnets udvikling er sammen- hængende med kvaliteter i omgivelserne.

Tidligere var det på det enkelte barn. Nu er det mere på konteksten. Tidligere var det Hannibal har det svært. Nu ser man på samspillet på hele stuen.

Der bliver talt om kvaliteter ud fra et perspektiv på dagtilbudskvaliteter og kontekster snarere end fokus på individ- eller familie- årsagssammenhænge.

Rammesætning af kvalitet

Gennem undersøgelsen kommer det frem, at man i mange forvaltninger godt er klar over, at kvaliteterne i kommunens dagtilbud varierer, og at der ikke alle steder er gode udviklingsbetingelser for alle børn, og at kvaliteter for børn varierer fra dagtilbud til dagtilbud. Det ved de bl.a. gennem øget brug af data. De ved det også, fordi de har fået kendskab til forskning, der peger på, hvad der kendetegner kvalitetsdagtilbud, og at de på denne baggrund kan vurdere, hvornår disse kvaliteter er til stede, og hvornår de ikke er. Når forvaltningerne fører tilsyn og iagttager dagtilbuddene på baggrund af denne viden, erkender de, at der er udfordringer, og at det ikke alle steder er lykkes at få skabt udviklingsmuligheder for børn, der er udsatte. Den varierede kvalitet forsøger forvalt- ningerne at understøtte på forskellig vis. I flere af de interviewede forvaltninger følger man op og inddrager systematikker og redskaber, men der er en erkendelse af, at det er en vanskelig opgave, og at dagtilbud, der er virkningsfulde, ikke spreder sig som ringe i vandet. Det kræver en indsats at skabe virkningsfuldhed.

Det er svært at flytte institutioner, som har et svagt læringsmiljø. Jeg kan godt være bekymret. Har en fornemmelse af, at den pædagogiske praksis kan være bedre.

I nogle forvaltninger har erkendelsen ført til ændringer i tilsynet, hvor tilsynet er rykket tættere på dagtilbuddets faktiske hverdag.

Tilsynet har tidligere haft form af dialog om pædagogiske læreplaner, som de (dagtilbuddene) sendte forud for tilsynsmøde, så var det dem, der blev talt om.

Stykkede noget sammen selv og syntes, de havde gode pædagogiske drøftelser.

Praksis stemte ikke overens med det, der blev beskrevet. Det var ord på papiret.

(22)

Hvor tilsynet tidligere var i form af dialoger, forsøger flere forvaltninger at rykke tilsynet tættere på praksis, og der er mange steder en højere grad af kommunal aktivitet og ram- mesætning på dagtilbudsområdet.

Kommunen er gået fra at være en kommune med frie rammer, hvor man arbej- dede med læreplaner, som man synes. Det var meget frit. Det er blevet mindre frit. Alle skal lave sprogvurderinger. Alle skal lave læreplaner, hvor de arbejder med en analyse af data. Meget mere rammesat.

Brug af datainformering er forskellig fra kommune til kommune, men den generelle øgede brug af data i nogle forvaltninger har ført til større opmærksomhed på, hvor der er udfordringer.

De har sprogvurderinger, der viser, at de har mange børn, der klarer sig dårligt sprogligt. Det er blevet mere tydeligt for politikerne hvilke udfordringer, vi står overfor. Vi er blevet bedre til at informere dem (politikerne). Vi har valgt at sprogvurdere alle børn. Det har haft en stor betydning. At begynde at kigge på alle børnene. Vi havde et billede af, at vi ved godt, hvem der er dårlige. Blev hjemmeblinde. Vi fik øjnene op for, at der var mange flere børn, der havde pro- blemer.

I nogle forvaltninger har den øgede brug af data ført til en erkendelse af, at det ikke står så godt til med børnenes udviklingsmuligheder, som man tidligere antog. Det har givet anledning til at arbejde stadig mere systematisk med at udvikle det virkningsfulde pæ- dagogiske arbejde i kontakten med dagtilbuddene.

Et andet område, hvor der var fire huse. Der kunne vi se, at der var god inter- vention i det ene hus. I det andet kunne vi se, at de talte henover hovedet på børnene. Vi kunne bruge data til at få øje på noget, man ellers ikke ville få øje på.

Det var en kultur i det ene hus. Det fik de ændret. En konsulent var med ude og oversætte data. Efterfølgende arbejdede de med det.

Således bliver data også en del af tilsynet og af arbejdet med at udvikle kvalitetsforhold i institutionerne.

Vi ser på mønstre. Hvordan det ser ud, når de kommer fra den vuggestue i for- hold til den vuggestue. Den dagpleje fra den dagpleje. Vi kunne se, at der var svingende kvaliteter. Et barn kan være heldig eller uheldig i forhold til, hvilken stue man kommer ind. Så spørger vi ”kan man det hos dig som leder”? Vi kom så langt ned som til at se på, om der var forskel på stuerne.

(23)

Der er sket en udvikling i forvaltningernes kontakt med dagtilbuddene, hvor der nu er mere fokus på at undersøge og udvikle dagtilbuddenes kvaliteter. Tidligere har tilsyn haft karakter af dialoger. Tilsynene er nu mange steder baseret på datagrundlag, der har givet dagtilbuddene indblik i, at der er brug for at udvikle kvaliteterne. Der er forskel på, hvordan forvaltningerne arbejder med at udvikle kvaliteterne i dagtilbud.

Forvaltningernes arbejde med udvikling af virkningsfuldhed

En kombination af den øgede viden og fokus på betydningen af opvækstvilkår for børn i udsatte positioner samt anvendelse af forskellige redskaber har ført til en erkendelse af, at virkningsfuldt pædagogisk arbejde ikke finder sted i alle dagtilbud. Det har skær- pet forvaltningernes opmærksomhed på at løfte kvaliteten for alle børn og især for børn i udsatte positioner.

For nogle forvaltninger har dette betydet en forandring fra, at ”man kunne gøre, som man ville” til, at der er mere fokus på, at kvaliteterne varierer og ønsket om at skabe mere ens kvalitet gennem flere fælles krav til kvaliteten og mere retning. Det kan eksem- pelvis være forventninger om brug af særlige kvalitetsredskaber. Hovedparten af de in- volverede forvaltninger arbejder med at rammesætte kvalitet på forskellige måder og anvender redskaber og fremgangsmåder til at understøtte refleksion og systematik. Det har ført til brug af redskaber til udvikling af fælles forståelser.

Jeg lægger mærke til, at det har betydet, at vi har en fælles forståelse, og vi arbej- der i samme retning. Der er en ”fælles forretningsforståelse”. Noget af det, vi lykkes med, er, at det ikke kun er noget, der lever her. Jeg vil også kunne gå ud og tale med medarbejderne om det. Langt hovedparten ved det. Nu har vi en fælles plan. Fælles læringssyn, værdier. Hvordan arbejder vi med at have fokus på læringsmiljøet. Der er vi forskellige steder. Efter hvor vi er henne.

Vi trækker på det, vi ved fra forskningen, er kvalitativt bedre end noget andet.

Vi arbejder med kvalitetsmarkører. Det er os, der skaber de udviklingsmiljøer for børnene.

Forvaltningerne rammesætter således kvalitetsforståelser i samarbejde med dagtilbud- dene i ønsket om at udvikle virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud. Nogle for- valtninger baserer udviklingen af dagtilbud på data, der følger børnenes udvikling. An- dre arbejder med en kommunal struktur, der skal fremme virkningsfuldt pædagogisk arbejde i alle dagtilbud eksempelvis gennem netværk (Ploug, 2005). Netværk bliver

(24)

fremhævet som vigtigt i forhold til at skabe videndeling og fremme det virkningsfulde arbejde.

Der er en forvaltning, hvor man overvejende overlader det til lokale forhold hos dagtil- buddets ledelse og pædagogiske personale at udvikle og skabe virkningsfuldhed. Man støtter op med kurser og udviklingsarbejder samt dialog med lederne.

Udfordringer i udvikling af virkningsfuldhed

Flere dagtilbudsforvaltninger giver udtryk for, at de kunne ønske sig, at de var et andet sted i forståelsen, at de var tættere på de mål, de har for kvaliteten.

Noget af det, der er grunden til, at det er så vanskeligt, er, at det er så personaf- hængigt. Vi vil have, at du møder høj kvalitet uanset. Vi kan ikke acceptere den divergens mellem høj og lav kvalitet. Vi er gode til at tale om det.

Der er udfordringer. Vi taler jo her om intentionerne. Der er masse udfordringer.

Der er mange små ting, der skal gøres. Organisationen skal jo også arbejde med.

Dagtilbud er også et område, hvor rigtig mange udefra også vil noget. Vanskeligt at få arbejdsro. Fordi vi har mange udsatte, så har vi også mange, der kommer og gerne vil noget.

Det overvejende billede er, at dagtilbuddene er positive overfor, at forvaltningerne sæt- ter retning, men der bliver udtrykt bekymring over, hvis der bliver sat for meget i gang på samme tid.

Det med virkningsfuldhed bliver også fremhævet som noget, det er vanskeligt at isce- nesætte.

Hvad er det, der fremmer børnenes udvikling, læring og trivsel. Hvad er virk- ningsfuldt i alle de forskellige forhold, ledelse, pædagoger, børn, der skaber en god praksis for børnene. Til syvende og sidst er det detaljer, der ikke kan kopie- res, som er det afgørende. Det er også frustrerende.

Der er ikke hænder nok til at besætte alle pædagog- og lederposter med menne- sker, der kan få andre mennesker til at vokse.

En udfordring er rekruttering af ledere og medarbejdere, der kan understøtte den virk- ningsfulde praksis. Udfordringen med at få virkningsfuldt pædagogisk arbejde til at sprede sig, bliver fremhævet flere steder, hvor det har været forsøgt, at de dagtilbud, der er virkningsfulde, skulle inspirere til udvikling i andre dagtilbud. Der er en frustration

(25)

over at have viden om og forståelse for, hvad der kendetegner virkningsfuldt pædago- gisk arbejde, og en erkendelse af, at det er vanskeligt at udvikle.

Ressourcernes betydning

I samtlige forvaltninger er der et særligt fokus på dagtilbud, der har mange børn fra udsatte familiebaggrunde. Alle 20 dagtilbud har modtaget særlige ressourcer i form af ekstra ressourcepersoner, normeringer og kompetenceløft. Ekstra ressourcer til de mest udsatte dagtilbud er anerkendt som nødvendigt.

Hvor det generelle billede i kommunerne er, at der er enkelte virkningsfulde dagtilbud, men at virkningsfuldhed ikke er udbredt i udsatte boligområder, skiller en af forvaltnin- gerne sig ud med en jævn høj kvalitet i dagtilbuddene i udsatte boligområder i hele kommunen. Denne kommune ligger lavest blandt kommunerne på andelen af sårbare børn (8,7%). Kommunen adskiller sig yderligere ved en god økonomi, og der har ikke været sparet på ressourcer til dagtilbud. Kommunen har en af landets højeste normerin- ger og meget ledelse i de enkelte dagtilbud. Denne kommune er et eksempel på, hvordan koncentrationen af udsathed i visse boligområde og kommuner stiller kommuner og dagtilbud forskelligt, og at sårbare børn klarer sig bedre i de kommuner, hvor den øvrige børnegruppe også klarer sig godt (Kloppenborg & Wittrup, 2015). Undersøgelsen viser ikke, om det er den bedre økonomi, der er årsagen til den generelle virkningsfuldhed.

Der kan være andre forklaringer så som kammeratskabseffekter og betydning generelt for familier og udsatte positioner og dermed børns opvækst i netværk. Nærværende un- dersøgelse peger dog på betydningen af ledelse i relation til at udvikle og skabe virk- ningsfuldt pædagogisk arbejde. Normering kan på baggrund af forskning udpeges som en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at skabe virkningsfuldt pædago- gisk arbejde i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner (Huntsman, 2008). Det er børn, der qua deres opvækstvilkår har særligt behov for kontakt til voksne.

(26)

Dagtilbud der er virkningsfulde – fællestræk

På spørgsmål om, hvad der kendetegner de udpegede dagtilbud, fremkommer der fæl- les temaer på tværs af forvaltningsinterviewene. Følgende temaer i prioriteret række- følge er udtryk for, hvordan forvaltningerne beskriver kendetegn for de virkningsfulde dagtilbud.

I de virkningsfulde dagtilbud er der:

x Særligt fokus på børnene x Høj faglighed

x Fælles retning x Ledelse

Temaerne kommer til udtryk på forskellig vis. I et af interviewene kommer samtlige te- maer til udtryk. Indledningsvist beskrives dagtilbuddet, der repræsenterer alle tema- erne.

(27)

Eksempel - Beskrivelse af virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtil- bud

Et særligt fokus på børnene

Forvaltningen beskriver:

De voksne er meget sensitive overfor børnene. De er gode til at møde børnene i øjen- højde. Det er ikke en bestemt pædagogisk retning, der styrer, men blikket for bør- nene. Fx går de fra med børnene i mindre grupper efter behov, flytter først børnene, når de er klar og så videre. Det er således ikke barnets alder, der er afgørende for oprykning, men barnets behov.

Her tales om, at udgangspunktet er indlevelse i hvert barn, hvor dette overruler an- dre målsætninger i institutionen som, at børnene flytter gruppe, når barnet når en vis alder. Det er sensitiviteten overfor hver enkelt barn, der er det vigtigste.

Sensitiviteten bliver fremhævet:

De ser barnet, hvor det er, og hvordan de bedst kan bringe det videre i udviklingen.

Selv beskriver de, at deres børn har ret mange valg og muligheder. De børn, der har brug for det, er tættere på en voksen. Eksempelvis spisecafé. Nogle børn er gode til at sige, de er sultne. Dem, der ikke kan selv, får hjælp. Man kan se resultaterne af det.

Sensitiviteten er knyttet til et blik for, hvordan man kan styrke barnets udvikling og en opmærksomhed på pædagogens rolle og betydning i at bringe barnet videre.

Ifølge interview i forvaltningen giver det resultater, der kan ses.

Opmærksomheden på børnene ses i pædagogernes organisering:

De voksne har en helt særlig opmærksomhed på børnene. De klumper sig ikke sam- men. Der er fx altid en på legepladsen, så børnene kan komme ud, når de har brug for det. De hjælper børnene, så det bliver overskueligt, men børnene har stadig en form for valg i det.

Fokus er på barnet og på at skabe gode muligheder for børnene, at give børnene det, de har behov for, og samtidig sikre, at børnene har valgmuligheder. Det er gennem- gående i hele personalegruppen. Man har arbejdet sig frem til en fælles pædagogisk retning, der er synlig i hverdagens organisering og samspil.

Høj faglighed

At den faglige fane bliver holdt højt fremhæves:

De er stolte af det, de laver. De er altid de første, der melder sig, hvis jeg spørger om noget. Der er en høj faglig stolthed. De vil gerne. Det er vores eneste institution, der

(28)

har personaleweekend sammen årligt. De har et godt sammenhold. De voksne kan lide hinanden. Ikke personligt, men fagligt. De har et fagligt stærkt miljø. Tager de gode faglige snakke.

Fagligheden fremhæves, når forvaltningen taler om de virkningsfulde dagtilbud.

Ofte har dagtilbuddene været med i forreste række, når forvaltningen tager udvik- lingsinitiativer. Der er en særlig åbenhed i de virkningsfulde dagtilbud. Mange virk- ningsfulde dagtilbud har været involveret i forskningsprojekter, der ”lever” videre, når forskningssamarbejdet er afsluttet. De er parat til nye udfordringer, fordi de står på et sikkert fagligt fundament.

Fælles retning

Forvaltningen fremhæver fælles retning som et kendetegn:

Den måde, de kører det på, har de haft i rigtig mange år. De justerer sig, men de laver ikke hele praksis om. Holder ret stædigt fast i den metode, de har valgt. Lige meget hvad de får af refleksioner på det.

Der er en fælles forståelse blandt personalet om, hvad der er det pædagogiske grund- lag i institutionen. Det giver en styrke og et fundament, at alle er enige om det. En fælles identitet samtidig med, at der er faglig åbenhed.

Ledelse

Lederens betydning for dagtilbuddets virkningsfuldhed bliver fremhævet:

Lederen er god til at sætte en tydelig retning. Lederen tror på projektet og på sine medarbejdere. Der er høj grad af faglig refleksion i fællesskab. Lederen er ikke uty- delig, men heller ikke dominerende, men kommer langt med en tydelig retning. De bruger god tid til at planlægge det kommende år. Så gør det ikke så meget, om det er det ene eller det andet, men der er en plan. Det er det vigtige.

Det er i høj grad lederen, der har været rammesættende for det fælles fundament, medarbejdergruppen står på. Lederen sætter tydelig retning for personalegruppen og er kendetegnet ved at være god til at engagere medarbejderne og til at holde ret- ningen

(29)

Disse temaer fra et interview i en dagtilbudsforvaltning er gennemgående i forvaltnings- interviewene, når der bliver talt om kendetegn for dagtilbud, der er virkningsfulde. Det følgende er gennemgående temaer i forvaltningsinterviewene, når de beskriver dagtil- buddenes virkningsfulde pædagogiske arbejde.

Et særligt fokus på børnene

Det mest gennemgående tema, som fremhæves i interviewene i forvaltningerne, når de skal pege på, hvad der er kendetegnende for det virkningsfulde pædagogiske arbejde, er et særligt fokus på børnene og på, hvordan man kan bringe hvert barn videre i udvik- lingen.

Fokus på børnene. Der er større bevidsthed og ansvarlighed om at ville løfte bør- nene. Deres (læs: dagtilbuddene) udgangspunkt er virkelig meget i børnehøjde.

Hvor er børnene henne? Hvordan kan vi være med til at understøtte progres- sion?

Dette fokus har ofte udgangspunkt i, at lederen går foran i at holde et helt særligt fokus på børnene.

Lederen går selv ned på knæ og albuer for at se i børnehøjde …. Hun har en evne til at tage udgangspunkt i børnene. Hun er ret kompromisløs i forhold til at tage børnenes perspektiv.

Hvis jeg skal tænke på de ledere, vi har inddraget i det her. Deres udgangspunkt er virkelig meget i børnehøjde. De tager udgangspunkt i, hvor børnene er, og hvordan de kan være med til at understøtte progression. Andre har mere (læs:

ikke virkningsfulde), at børnene skal have det rart her…. Der er større bevidsthed og ansvarlighed om at ville løfte børnene. Det vil vi gerne gøre noget ekstra for.

De udpegede dagtilbud bliver fremhævet for at have et helt særligt fokus på børnene og på at bringe dem videre og understøtte deres udvikling. Hvor andre steder lægger mere vægt på, at det skal være rart, så går de virkningsfulde længere end det. Det bliver flere steder understreget, at det er personale med særligt blik for børnenes udgangspunkter, og som brænder for at bringe børnene videre.

(30)

Faglighed

Faglighed bliver fremhævet som kendetegnende for de virkningsfulde dagtilbud. Per- sonalet har en faglig stolthed og går op i deres faglighed. De er åbne og interesserede i faglige udfordringer.

I flere tilfælde har personalet medvirket i forskningsprojekter. Flere informanter giver udtryk for, at det at have været med i forskning giver en bevidstgørelse.

De virkningsfulde dagtilbud har indgået i forskningsprojekter. De går op i fag- lighed. Der er et fagligt drive. De har en nysgerrighed og vil gerne udvikle sig videre.

De siger ikke ”det er godt nok”, men udvikler hele tiden.

Åbenheden overfor faglige udfordringer fremhæves baseret på et stærkt fundament af faglighed. Når forvaltningen henvender sig, er de altid interesserede, og de forholder sig åbent til faglige udfordringer. Det fremhæves også, at det er dagtilbud, hvor fagligheden gør dem særligt gode til børn i udsatte positioner og familier, og at personale og ledelse kan lide netop denne udfordring.

Ledelse

Ledelsen står højt på forvaltningstemaerne i relation til at skabe virkningsfuldt pædago- gisk arbejde, og lederen går igen i temaerne. De virkningsfulde dagtilbud har ledelser, der gør sig bemærket. De virkningsfulde ledere skiller sig ud og gør og kan ifølge for- valtningsinterviewene noget særligt.

De (de to ledere i dagtilbuddet) har fokus på faglig ledelse. De er ikke bange for at tage faglig ledelse på sig og sige: Det er den vej, vi går. De overruler ikke. Det er bare ikke op til den enkelte pædagog. De siger, her har vi et fælles fokus.

Hun er implementeringsmester (lederen) … er til stede i alt … makkerskabet med den pædagogiske leder der, er ret specielt. Der, hvor man kan noget særligt, er der noget særligt på færde.

Hun har også en retning for det. Noget hun vil. Meget hende, der kommer med faglige input til sine medarbejdere. Har ikke en fornemmelse af, at medarbejder- gruppen har særlige kompetencer, så det tilskriver vi ledelsen. Hun er utrolig robust. Også i forhold til det, der kommer fra os. Hvis hun kan se en mening med det, så gør hun det bare.

(31)

Lægger også ansvar på og har tro på personalet. Understøtter. Det er den pæda- gog, der er tovholder på det her med ledelsens opbakning.

Kendskabet til lederne har forvaltningerne, fordi de gør noget særligt, men det er også lederne, der er forvaltningens kontakt ud i dagtilbuddene, dem der griber dagsordener og dermed forvaltningens indgang til at skabe virkningsfuldhed.

Lederne er fremhævet for deres evne til at få medarbejderne involveret i at udvikle virk- ningsfuldhed. Det er en ledelse, der har opbakning i medarbejdergruppen, og som hol- der fast i at sætte faglighed højt, og som inddrager medarbejderne på en faglig måde. I lederundersøgelsen i næste kapitel fremhæves dette som det solidaritetsskabende leder- skab (Kirkeby, 2008, p. 100). Lederen leder ikke bare henover hovedet på det pædagogi- ske personale men med dem. En deltagende ledelsesstil passer bedre end en autoritær, når der arbejdes i videns- og værdibaserede virksomheder (Haukedal, 2008). Det kom- mer tydeligt frem i forvaltningsinterviewene, at lederne ikke ”gør væsen af sig” men er vedholdende i deres ledelsesstil.

Forvaltningernes beskrivelse af virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dag- tilbud

Resultaterne er fremkommet gennem interviews med ledere og konsulenter i dagtil- budsforvaltningerne i de ti kommuner i undersøgelsen. Udover disse fortællinger er der nogle særlige fortællinger, der rækker udover analysen af forvaltningsinterviewene, og som kan være medforklarende for, at dagtilbuddene udvikler sig til at være virknings- fulde.

De følgende er tre caseeksempler, hvor forklaringerne på virkningsfuldheden kan til- skrives andre sådanne særlige forhold.

Virkningsfuldhed gennem boligsociale indsatser

Allerede på vej i taxaen forklarer taxachaufføren, at det er byens ghettoområde, jeg er på vej til. Der er blevet udpeget to daginstitutioner i et udsat boligområde i en af Danmarks store byer, og vi kører gennem et boligområde, som jeg ikke umiddelbart kan identificere som udsat. Chaufføren forklarer, at der i dette område har været arbejdet med den stør- ste renovering af socialt boligbyggeri i Danmark. ”Før var det hele gråt i gråt”. Alt har været revet ned til soklen og er bygget op igen. Det er boligselskabet, der på baggrund

(32)

af, at det er socialt boligbyggeri, som har fået tilskud og har stået i spidsen for byreno- veringen. Og det er et rigtig pænt boligområde med varierede boligtyper og samtlige boliger i pæn stand. Børnehaven, jeg besøger, fremstår ny og meget indbydende.

I Interviewet med lederen kommer det frem, at området er kendetegnet ved rigtig mange muligheder. Store grønne arealer med plads til leg og bevægelse, gode stisystemer, så man kan færdes beskyttet.

Der er også tænkt over, at institutionen ikke skal være for stor. Lederen forklarer, at institutionen helt bevidst er bygget til kun at rumme 60 børn. En af begrundelserne er grundens størrelse, men man kunne godt have bygget til 80 børn men valgte ikke at gøre det på grund af beliggenheden og børnegruppen.

Daginstitutionens leder deltager i et samarbejde med boligselskaberne som en del af de- res helhedsplan, der rummer forskellige tiltag, bl.a. noget de kalder forældreakademiet, der er en ekstra mulighed for, at forældrene kan komme i praktik i institutionerne. De har samarbejde med områdets gymnastikforening, hvor børnene går til gratis idræt, og børnene får idrætstøj med det lokale logo. Børnene spadserer fra institutionen til sports- hallen med deres små rygsække, klæder om, har idræt og går hjem igen. Således bindes bånd til foreningslivet. Det samme gælder fodboldklubben, hvor børnene kommer til træning og lærer trænerne at kende. Yderligere bygger man et nyt sygehus i området.

Det lokale arbejde samt byfornyelsen vil gradvist skabe bedre udviklingsmuligheder for børnene. Bygningen af det nye sygehus og den pæne bebyggelse vil gradvist skabe gro- bund for en bredere sammensat befolkningsgruppe. Allerede nu vælger flere ressource- stærke familier at købe hus i området. En bredere sammensat befolkningsgruppe mind- sker risikoen for udsat opvækst.

Det er ikke kun familiebaggrunden men også den strukturelle ulighed i bosætningen, der har betydning for børnenes udvikling (Ringsmose, 2012). Dette eksempel illustrerer, hvordan et boligområde kan ændre karakter og dermed skabe grundlag for forbedrede udviklingsmuligheder for børnene.

Virkningsfuldhed gennem strukturelle forhold

Denne forvaltning skiller sig ud, idet man generelt har virkningsfuldhed i dagtilbud- dene. Det er ikke som de fleste andre forvaltninger, hvor man kan pege på enkelte virk- ningsfulde dagtilbud. Her er samtlige dagtilbud i kommunens udsatte område ifølge data i forvaltningen virkningsfulde. Det skyldes med stor sandsynlighed, at der har væ- ret stabilitet i ressourcerne på dagtilbudsområdet gennem mange år, og man i denne

(33)

kommune har valgt ikke at spare på dagtilbudsområdet. Mange andre kommuner har sparet på ledelse, normeringer og gruppestørrelser. Ledelse er i mange kommuner om- lagt til større enheder, og lederne leder flere mennesker og flere matrikler. I Forvaltning 4 har kommunens 40 dagtilbud selvstændig ledelse bestående af en leder, en souschef og en afdelingsleder. I lyset af, at ledelse bliver peget på som særligt betydningsfuldt for at skabe virkningsfuldhed, har dette sandsynligvis betydning for virkningsfuldheden.

Kommunen har heller ikke sparet på normeringer gennem årene, som mange andre kommuner har gjort, og som konsekvens heraf har man en af landets højeste normerin- ger.

Strukturelle forhold påvirker pædagogiske processer. Struktur og proces er indbyrdes sammenhængende (Løkken et al., 2018), og derfor har forhold som ledelse, personalets uddannelse, normeringer og gruppestørrelse betydning for børnenes udviklingsmulig- heder.

Organisering som rammesættende

I Forvaltning 2 har man organiseret dagtilbud, skole, unge og beskæftigelse i et samlet spor, så direktøren er direktør for børn fra 0-voksen. Ifølge forvaltningen skærper det interessen for at skabe sammenhæng i børns liv. Denne organisering betyder ifølge le- deren af dagtilbudsområdet, at dagtilbud ikke alene er med til at gøre børn parate til skole, men er med på den lange bane. Dagtilbuds- og skolechefens opgave er ifølge den kommunale informant at gøre unge- og beskæftigelsesområdet arbejdsløse.

I andre kommuner, der indgår i undersøgelsen, kommer det frem, at der er ulighed i prioriteringer på dagtilbuds- og skoleområdet, når det drejer sig om ressourcer. Eksem- pelvis er PPR beskæftiget overvejende på skoleområdet, så der er ikke ressourcer til at forebygge på dagtilbudsområdet.

Således har andre forhold betydning for et dagtilbuds virkningsfuldhed. Organiseringen af dagtilbudsområdet i en kommune kan betyde, at det forebyggende arbejde i dagtilbud overses. I nogle kommuner er der fortsat meget fokus på skolen.

Boligsociale forhold, organisering og politiske beslutninger har betydning.

(34)

Opsamling – forvaltningsperspektiver på virkningsfuldt pædagogisk ar- bejde

Udover at fokusere på dagtilbuddene, på den lokale ledelse og de pædagogiske proces- ser, så er der mulighed for at forandre dagtilbudsmuligheder for at udvikle virknings- fuldhed gennem organisatoriske, forvaltningsmæssige, men også politiske og struktu- relle forhold. Dette for at understrege, at dagtilbud er indlejret i omstændigheder, der fremmer og hæmmer mulighederne for at udvikle virkningsfuldt pædagogisk arbejde.

Undersøgelsen bekræfter, at virkningsfuldt pædagogisk arbejde ikke er kendetegnende for dagtilbud, der er beliggende i udsatte boligområder, men at der er dagtilbud, der skiller sig ud. Forvaltningerne har et ønske om at udvikle en samlet høj kvalitet, der hvor der er mest behov, og der hvor udsatheden er størst, men det er udfordrende.

Interviewundersøgelsen i de ti forvaltninger viser, at forskning om kvalitetsforholds be- tydning for børns udvikling er en fælles referenceramme på tværs af forvaltningerne.

Samtlige forvaltninger peger ydermere særligt på dagtilbudskvaliteters betydning for børn i udsatte positioner. Kommunernes dagtilbudsforvaltninger har således fokus på betydningen af at gøre en særlig indsats i dagtilbud, der er beliggende i udsatte områder, og der bliver arbejdet på forskellig vis for at udvikle dagtilbuddenes kvaliteter, så de er eller bliver virkningsfulde for børn, der vokser op under udsatte omstændigheder.

Flere forvaltninger arbejder med systematisk videndeling i netværk for at løfte hele dag- tilbudsområdet. Andre forvaltninger arbejder mere datadrevet og arbejder sammen med dagtilbuddene om, hvordan dagtilbuddets kvaliteter ser ud med baggrund i resulta- terne, og hvor der er behov for udvikling. Det kan være i form af opgørelser over børne- nes udvikling ved eksempelvis sprogvurderinger eller andre vurderingsredskaber.

Disse data giver dagtilbuddet en indikator for, hvordan det går med børnenes udvikling, og hvor det kan være nyttigt at sætte ind og løfte kvaliteten. Ydermere er tilsynet mange steder undergået en forandring fra at være samtaler til at være systematiske observatio- ner med brug af redskaber og tilbagemeldinger til dagtilbudslederen gennem brug af systematiske iagttagelses- og udviklingsredskaber.

I en del forvaltninger undrer man sig over, at dagtilbud kan eksistere side om side med andre dagtilbud uden, at de lærer eller bliver inspireret af det virkningsfulde pædago- giske arbejde, der foregår i andre dagtilbud. Heller ikke selvom det iscenesættes med besøg eller kurser og observationer.

Når forvaltningerne forklarer, hvad der kendetegner det virkningsfulde pædagogiske arbejde i dagtilbud, så er det dagtilbud, der er karakteriseret ved en særlig åbenhed for

(35)

forandringer og for viden. Flere af dem har været involveret i forsknings- og udviklings- projekter, således at erfaringer og viden fra forskningsprojekterne lever videre i institu- tionen, efter de er afsluttet. De udpegede dagtilbud synes, det er spændende at lære nyt, at blive udfordret fagligt og at samarbejde med forskere.

Fokus for det virkningsfulde pædagogiske arbejde er børnene. Man er fælles i en retning, der skal skabe gode udviklingsmuligheder for børnene. Lederen rammesætter og arbej- der vedholdende med at involvere personalegruppen i denne retning.

Ikke overraskende har lederen meget stor betydning i udvikling og vedligeholdelse af virkningsfuldhed. De virkningsfulde dagtilbud har ledere, der er gode til at sætte ret- ning og være vedholdende og inddragende.

Det går også igen i forvaltningsinterviewene, at der er fokus på omgivelserne som be- tydningsfulde for at skabe gode udviklingsmuligheder for børn. Det tyder på, at der ikke er fokus på det enkelte barn som vanskeligt, men på kontekster og samspils betydning for at skabe udvikling for alle børn.

Det øgede fokus på dagtilbud og dagtilbuds betydning særligt for børn i udsatte positi- oner har givet anledning til forandringer i hovedparten af de ti forvaltninger, der er med i undersøgelsen. Forvaltningerne arbejder på nye måder og har andre forventninger til dagtilbuddene. Forvaltningerne efterspørger redskaber, der kan føre til udvikling af virkningsfuldhed i flere dagtilbud i erkendelse af, at det er vanskeligt at skabe virknings- fulde dagtilbud. Det vil sige, at projektet peger i retning af, at der skal forskes mere i, hvordan man udvikler virkningsfuldhed i dagtilbuds organiseringer og samspil.

(36)

Ledelsesperspektiver på inklude- rende dagtilbuds organiseringer og samspil

Denne del af undersøgelsen af dagtilbud, der er udpeget, fordi deres praksis er virk- ningsfuld for børn i udsatte positioner, fokuserer på ledelserne i de 20 udpegede dagtil- bud. Lederne er blevet interviewet om deres perspektiver på virkningsfuldt pædagogisk arbejde.

Det stærke fokus på faglighed, der ifølge forvaltningsinterviewene kendertegner lederne i de dagtilbud, der udfører virkningsfuldt pædagogisk arbejde, kan ses i sammenhæng med fokus på udvikling af lederprofessionen. Majgaard (2017) peger på, at ledere af pæ- dagogiske dagtilbud ikke længere er den fremmeste blandt ligemænd men en professi- onel offentlig leder, der orienterer sig mod ledelse af den pædagogiske profession. Niel- sen (2013) definerer professionskultur i modsætning til funktionalitets- og familiekultur.

Professionskulturen fastholder fokus på opgaven og insisterer på refleksion over prak- sis. Familiekulturen værner om den gode stemning. Funktionalitetskulturen er optaget af sikker drift. I professionskulturen er refleksionen det vigtigste upåagtet, at det kan forstyrre den gode stemning eller den uforstyrrede drift (Majgaard, 2017).

Lederen oversætter mellem politiske, administrative og pædagogiske aktivitetssystemer og leder efter det, der gør institutionen bedre og efter, hvordan man leder på baggrund af en samfundsoptik (Kirkeby, 2008). I nærværende projekt kan samfundsperspektivet ses som dagtilbuddets muligheder for at skabe gode trivsels- og udviklingsmuligheder for børn, der gennem deres opvækstvilkår er udsatte.

Et af de perspektiver, der er tydeligt i forvaltningsinterviewene, er fokus på børnene.

Majgaard (2017) skriver videre, at ”værdien skabes i de nære møder med børnegruppen.

Det er også her, at ledelsen må stå sin prøve: er ledelse i sig selv værdiskabende i et børneperspektiv” (p. 376).

Dette fokus på det værdiskabende i et børneperspektiv findes også hos Cecchin, der pe- ger på, at pædagogiske institutioner har ansvaret for gennem udvidet og kvalificeret omsorg at lægge til rette for gode udviklings- og læringsbetingelser for børnene (Cec- chin, 2008). Dette sker først og fremmest gennem formålsrettet relationsarbejde, hvor

Figur

Updating...

Referencer

Relaterede emner :