• Ingen resultater fundet

Store sten på Friluftskortet - og sagn fra en svunden tid

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Store sten på Friluftskortet - og sagn fra en svunden tid"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

21

GeologiskNyt 2/05

Af geolog Lise Holm og Henrik J. Gra- nat, Skov- og Naturstyrelsen

Nu er det muligt at finde frem til nogle af Danmarks største sten via internettet på Skov- og Naturstyrel- sens Friluftskort. Her kan du forelø- big finde de store sten, der ligger på offentlige arealer, men det er menin- gen, at store sten på private områder med offentlig adgang med tiden skal medtages.

Store sten har altid fascineret mennesker, og de fleste tager også godt vare på dem. Ofte har de store sten været omgivet af mystik, og har været forbundet med overtro fx så- dan, at den, der ødelagde dem, ville lide en sørgelig skæbne. Dette gav stenene en vis beskyttelse. Til trods for dette er flere af dem alligevel i tidens løb blevet sprængt i stykker for at blive anvendt til mere “nyt- tige” formål. Det skete især i slutningen af 1800-tallet, i oplysningstiden. Store sten i sig selv er nemlig som sådan ikke omfattet af nogen form for beskyttelse, men hvis der er helleristninger, fx skåltegn indhugget, eller hvis der er tilknyttet et sagn, falder de ind under Naturbeskyttelseslovens definition af fortidsminder og er dermed beskyttet mod flytning og andre ændringer.

Oversigt på ca. 100 store sten Skov- og Naturstyrelsen har en oversigt over ca. 100 store sten og foretog for nogle år siden en egentlig registrering af de sten, der har tilknyttede sagn. Det er nogle af dem, der nu er medtaget på Friluftskortet.

Her kan man også læse om sagnene.

Styrelsen har desværre ikke en geologisk beskrivelse af ret mange af de store sten, og derfor opfordres alle, der ligger inde med sådanne beskrivelser (eller bare en kort ka- rakteristik), til at sende dem til styrelsen.

Især vil vi gerne høre om, hvis stenene har en karakter, hvor folk uden geologiske for- udsætninger kan forstå en beskrivelse og en lille forklaring. Det kan for ekesmpel være særlige mineraler, pegmatitgange, folder og skurestriber.

Oplysninger om store sten er velkomne Internetsiden vil som nævnt løbende blive udvidet med flere af de registrerede sten. Vi er desuden også interesseret i oplysninger

om andre store sten. En sten er stor, når den har en længde på mindst 3 meter.

På Friluftskortet findes i øvrigt meget anden god information om Skov- og Natur- styrelsens arealer. Her kan man læse om geologiske seværdigheder, fortidsminder og berømte træer, foruden praktiske oplysnin- ger om bålpladser, fugletårne, lejrpladser, hundeskove, badesteder i søer og meget mere.

Guldhøjstenen nord for Vejle Fjord Midt i den danske bøgeskov ligger en gam- mel gæst fra det svenske grundfjeld. En stor gnejsblok, der har lagt sig til rette på skrå- ningen ned mod fjorden. Stenen er et vidnes- byrd om den tid, da Danmark var dækket af en iskappe, og om de store kræfter, som na- turen besidder. Medmindre da nogen har lagt stenen her for at vogte en skat. Et gam- melt sagn beretter nemlig sådan:

“En skat er begravet under stenen, men graver man efter den, dukker en høj, slank, grønklædt jæger frem med sin skytte og hunde, der myldrer frem fra alle sider. Det er den vilde jæger (Vojens jæger), Grev Ott.

Han var en ugudelig krop. Under altergang tog han alterbrødet ud af munden og satte det på et “ligtræ” og skød til måls efter det.

Derfor fik han aldrig ro efter døden men jager rundt i skoven.”

Så nyd stenen uden at grave efter skat- ten, så skovens ro ikke bliver brudt.

Store sten kan findes her:

www.Friluftskortet.dk Seværdigheder Store sten

Store sten på Friluftskortet

- og sagn fra en svunden tid

Guldhøjstenen på nordsi- den af Vejle Fjord. (Foto:

Margareta Bekmose)

Henvendelse kan ske til:

Lise Holm og Henrik J. Granat Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 København Ø

Lho@sns.dk og hgr@sns.dk

Tak til vore støtte-

abonnenter:

og

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

blev senere andelsmejeri, her havde Thomas Jensen sin livsgerning, indtil han blev afløst af sin svigersøn Ejner Jensen, der igen blev afløst af sin søn, Thomas Jensen,.. altså

omtaler et sagn om, at Grene kirke skulde være opført.. af sten fra den i middelalderen undergåede

nens Fredning i 1832 kendes intet skriftligt eller trykt Sagn knyttet til denne Sten, og en gammel Mand (f.. 1816) fortalte da således også i 1881 til

A layer over the sand surface with the ploughmarks contained close to the boulder a hammerstone (Fig. 4) and about 300 flint chips and splinters which it has been

Og når etnografen fra sin marginale position skal opnå integration og blive personligt involveret i sladderen, er det bedste han kan gøre at være opmærksom på hvad han gør og

Og først da kan litteraturen udsige noget væsentligt om virkelig- heden, når den ikke længere giver sig ud for at være, eller imitere, denne virkelighed, men i stedet viser sig

marts, slår det mig, hvor langt væk fra min forestillingsevne det lå, at der kunne ske ændringer; og hvor svært jeg havde ved at forestille mig, hvor længe det ville vare.. Dér i

På trods af det nationale incitament var der ikke tale om tillempning af oldsager til sagn. Der var ganske enkelt ingen tvivl om, at f.eks. sten- redskaberne og Tacitus’ beretninger