Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Stemmer fra jobkøen :

Medlemsundersøgelse om ledighed og aktivering 2011

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og

udgiveren.

(2)

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(3)

Weidekampsgade 8 · Postboks 470 · 0900 København C Telefon: 70 11 45 45 · E-mail: hk@hk.dk · www.hk.dk

S t e m m e r

f r a j o b k ø e n

2

”Den er gal med tonen over for de ledige. Der er for meget unødigt kon

trolbureaukrati. Den aktivering, de tilbydes, virker ikke efter hensigten eller direkte imod hensigten. Indsatsen tager ikke højde for individuelle forskelle, fx de lediges uddannelse eller alder eller for, hvordan beskæf

tigelsessituationen ser ud, der hvor de ledige bor.”

”Frem for alt føler mange ikke, at de får den fornødne hjælp til at kom

me i job igen. Og med de nye skrappe regler, der betyder, at ledige maks

imalt kan få dagpenge i to år, risikerer mange ganske enkelt at glide ud af dagpengesystemet. Vores medlemmer er ikke trygge ved, at dagpen

gesystemet modvirker dette. Og de har ikke tid til at se tiden an!”

Kim Simonsen, forbundsformand, HK/Danmark

Stemmer fra jobkøen 2

Medlemsundersøgelse om

ledighed og aktivering 2011

(4)

Stemmer fra jobkøen 2

Medlemsundersøgelse om

ledighed og aktivering 2011

(5)

Indhold

5 Tid til forandring 8 Hovedkonklusioner

10 Sløje udsigter til at komme i job igen

3 ud af 4 frygter, at de ikke når at finde job, inden dagpengeperioden slutter Især ledige over 50 år ser dystert på jobmulighederne

Ledige over 50 år er bag i køen til jobsamtalerne

Ingen nye relevante job at søge hver uge – især i Danmarks yderområder HK’s synspunkter og forslag til løsninger

17 Hvilken aktivering virker (ikke)?

Ledige synes ikke om pligten til aktivering

Mange arbejdspladser med flere medarbejdere i aktivering Det siger de ledige selv

Hver tredje: Jobsøgningskurser er spild af tid

Virksomhedspraktik får ikke ledige til at se lysere på jobudsigterne

(6)

Hver femte i job med løntilskud føler sig udnyttet som billig arbejdskraft Perspektiver i private job med løntilskud

Top 10 over HK’ernes jobfunktioner med løntilskud HK’s synspunkter og forslag til løsninger

Virksomhedspraktik Job med løntilskud

Vejledningsforløb (jobsøgningskurser) Kvalitetssikret aktivering

31 For meget unødvendigt bureaukrati i dagpengesystemet

Hvad skete der med bøvlet, Inger?

Tonen over for ledige skærpet

80 procent kender ikke klagemuligheder

Arbejdsgivere bruger fortsat ikke de lediges cv på nettet Ledige ser positivt på kontakten med a-kassen

Anden aktør bedst til at tænde håbet om nyt job Jobcentret scorer lavest

Stor forskel på andre aktører

HK’s synspunkter og forslag til løsninger Dobbeltarbejde

Tonen omkring de ledige Retssikkerhed

Performance – a-kasse, jobcentre og andre aktører

39 Ledige mænd er mere negative end kvinderne

Mænd ser mere dystert på jobmuligheder Mænd mere på kant

Mænd især kritiske over for pligten til aktivering Mænd kommer til flere jobsamtaler

HK’s synspunkter og forslag til løsninger

43 Hver tredje bruger 6 ugers selvvalgt uddannelse

To ud af tre har ikke benyttet sig af tilbuddet om 6 ugers selvvalgt uddannelse HK’s synspunkter og forslag til løsninger

(7)

(8)

5 Forord

Tid til forandring

Lad mig til en start slå fast, at mange af HK’s ledige medlemmer er godt tilfredse med den service og hjælp, som de får i systemet omkring dem – hos a-kassen, jobcentret og de private aktører.

Men. Desværre er alt for mange ikke tilfredse og får for lidt ud af det.

Den er gal med tonen over for de ledige. Der er for meget unødigt kon- trolbureaukrati. Den aktivering, de ledige tilbydes, virker ikke efter hensigten eller direkte imod hensigten. Indsatsen tager ikke højde for individuelle forskelle, fx de lediges uddannelse eller alder eller for, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud, der hvor de ledige bor.

Frem for alt føler mange ikke, at de får de rigtige tilbud til at komme i job igen. Og med de nye skrappe regler, der betyder, at ledige maksimalt kan få dagpenge i to år, risikerer mange ganske enkelt at glide ud af dagpengesystemet. Desuden kræves nu et års beskæftigelse inden for tre år for at bevare dagpengeretten. Vores medlemmer er ikke trygge ved, at dagpengesystemet modvirker dette. Og de har ikke tid til at se tiden an!

Lad mig så slå fast, at det hverken er medarbejderne i a-kassen, jobcentrene eller hos de andre aktører, der er mål for HK’s kritik af systemet.

Medarbejderne yder en engageret indsats og sikrer, at gældende lovgiv- ning bliver overholdt.

(9)

6 Forord

HK's og de lediges mål for kritikken er reglerne og lovgivningen, som må laves om, så den indrettes til at støtte og hjælpe mennesker, der er i nød, fordi de har mistet deres arbejde. Lovens udgangspunkt skal være en tillid til, at langt, langt de fleste lediges højeste ønske er at komme i arbejde igen. Gold kontrol af de ledige skal afløses af lydhørhed og hjælp.

HK oplister i denne rapport 33 synspunkter og praktiske forslag til løs- ninger, der vil forbedre de lediges muligheder for at komme i job igen og reducere bureaukratiet til gavn for de ledige og medarbejderne.

Kravet om forandring er ikke taget ud af den blå luft. Sidste år dokumen- terede HK, at rigtig mange ledige ikke får den støtte, de behøver for at komme i job igen. Og denne rapport bekræfter, at det fortsat og i endnu højere grad er tilfældet i år.

Denne rapport illustrerer kundernes syn på butikken. Enhver ansvarlig butiksejer tager bestik af kundernes vurdering. Og således bør Folketin- get – som ejer af beskæftigelsessystemet – tage bestik af tilbagemeldin- gerne fra kunderne og møblere om.

Kim Simonsen

Formand HK/Danmark, august 2011

(10)

“ Man bliver behandlet fint, men får altid besked på, at det siger loven, det kan vi ikke lave om på. Jeg personligt føler mig som et nervevrag, hver gang jeg skal stille med et antal job, som jeg ikke kan finde (..) Vi er vant til to indtægter, og det ville have uoverskuelige konsekvenser, hvis jeg ikke kunne få min understøttelse.

Ledigt HK-medlem

(11)

8 Introduktion

Hovedkonklusioner

Det har ikke skortet på undersøgelser af a-kasser, jobcentre og aktører, hvor regering og Folketing har været fokuseret på at kontrollere for sags- behandlingsfejl, ressourceforbrug osv.

Undersøgelser af, hvordan de ledige ser på systemet, var til gengæld en mangelvare, indtil HK i februar 2010 for første gang gennemførte en stor undersøgelse blandt forbundets ledige om ledighedssystemet ”set fra neden”.

Folketinget har siden vedtaget en række ændringer i systemet omkring de ledige. Nogle af ændringerne er allerede trådt i kraft, fx den nye korte dagpengeperiode på to år i stedet for fire år. Andre træder i kraft senere.

I juni 2011 undersøgte HK igen, hvordan forbundets ledige ser på at være arbejdsløse og i aktivering. 3.948 ud af 15.518 ledige og aktiverede medlemmer af HK besvarede spørgeskemaet

(12)

9 Introduktion

Hovedresultaterne af undersøgelsen er:

• HK’s ledige frygter, at de ikke kommer i job, inden de mister retten til dagpenge – det gælder i særlig grad de ældste og de langvarigt ledige.

• Der er ikke relevante job at søge – det gælder især i Udkantsdan- mark.

• Aktiveringsindsatsen fører generelt ikke HK’s ledige tættere på job – det gælder især den udbredte brug af jobsøgningskurser, virksomhedspraktik og job med løntilskud i den offentlige sektor.

• Der er for lidt af den slags aktivering, der virker – uddannelsesaktivering og job med løntilskud i den private sektor.

• Der er fortsat for meget unødvendigt bureaukrati i dagpengesystemet – dobbeltmøder og informationer om det samme fra flere forskellige instanser er fortsat alt for almindeligt.

Bl.a. på baggrund af denne undersøgelse er HK’s 5 sigtelinjer for dagpengesystemet:

1. Risikoen for at falde ud af dagpengesystemet skal mindskes. Dag- pengeperiodens længde tilpasses konjunkturerne. Ledige skal have en reel mulighed for at opnå beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden.

2. Optjeningsperioden på 1 år føres tilbage til 1/2 år.

3. Adgang til uddannelse og opkvalificering øges i ledighedsperioden.

Aktivering, som indeholder uddannelse og opkvalificering, gøres til en hvilende periode, hvor ledige ikke bruger af dagpengeperioden.

4. Aktiviteter i ledighedsperioden skal følge de lediges og arbejdsmarkedets behov. Overflødig kontrol og fokus på sanktioner afskaffes.

Indsatsen skal være støttende og igangsættende, hvor den ledige oplever at være i centrum.

5. Bredt ejerskab til beskæftigelsesindsatsen. Lokalt ansvar og styring af beskæftigelsesindsatsen ændres til en fælles opgave for myn- dighederne og arbejdsmarkedets parter. Opgaven flyttes fra kommunerne til nye regionale enheder, som modsvarer de naturlige arbejdskraftområder. Jobcentre og a-kasser har fortsat til opgave at varetage udførelsen af indsatsen og kontakten med de ledige.

(13)

10 Jobtørke

Sløje udsigter til at komme i job igen

Krisen er fortsat et faktum for HK’s ledige medlemmer.

For bare tre år siden i maj 2008 var ledigheden blandt HK’erne på kun 1,8 procent. I maj 2011 er ledigheden oppe på 6,1 procent. For bare to år siden lå andelen af langtidsledige på 14 procent. I dag er 34 procent langtidsledige, viser tal fra Jobindsats.dk.

På den baggrund viser denne undersøgelse, måske

ikke så overraskende, at et flertal blandt HK’s ledige

ser dystert på deres muligheder for at komme i job,

inden den nye korte dagpengeperiode udløber. Især

de, som har været ledige i lang tid, er over 50 år eller

bor i Udkantsdanmark, tvivler på, at de når at komme i

arbejde, inden dagpengene stopper.

(14)

“ Man er meget presset, når dagpenge

perioden kun er på to år. Jeg VIL gerne i arbejde, men i øjeblikket er der ikke meget at søge, så derfor bliver man meget presset.

Jeg ønsker, som så mange andre, at finde et job, men ofte er vi over 200 ansøgere.

DET ER SVÆRT!!! Og frustrerende.

Ledigt HK-medlem

(15)

12 Jobtørke

3 ud af 4 frygter, at de ikke når at finde job, inden dagpengeperioden slutter

Store grupper af HK’s ledige vurderer, at det bliver vanskeligt/meget vanskeligt at komme i job inden for den nye korte dagpengeperiode. Især de mange, der har gået ledige mellem 7 og 9 måneder eller mere, end 9 måneder vurderer, at det bliver svært at komme i job igen, inden dagpengeperioden udløber (hhv. 73 og 84 procent). (Fig. 1)

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ledig i over 9 mdr.

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

Ved ikke Let/meget let

Det bliver hverken let eller vanskeligt Vanskeligt/

meget vanskeligt

%

Som en naturlig konsekvens af de dystre vurderinger af udsigten til ordi- nært job mener de ledige også, at det kan blive svært at leve op til kravet om et års fuld beskæftigelse inden for tre år, hvis man skal opretholde retten til dagpenge. Næsten 40 procent af de, som har været ledige i mere end 9 måneder, tror således ikke på, at de når at optjene timer nok til at opretholde dagpengeretten (Fig. 2).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

Ved ikke De nye regler

giver ikke problemer – jeg forventer

at optjene timer nok Jeg får besvær

med at optjene timer nok til at beholde

retten til dagpenge Jeg tror ikke

på, at jeg optjener timer nok til at

opretholde dagpengeretten

% Fig. 1.

Dagpengeperiodens længde blev sidste år halveret fra fire til to år.

Hvordan vurderer du dine muligheder for at komme i job inden for den nye toårige dagpengeperiode?

Besvarelser fordelt på ledighedens varighed.

Fig. 2.

Reglerne blev ændret sidste år, så der nu kræves et års fuld beskæftigelse inden for tre år, hvis man skal opretholde retten til dagpenge. Hvad betyder de nye regler for dig?

Besvarelser fordelt på ledighedens varighed.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

meget vanskeligt

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

Ved ikke De nye regler

giver ikke problemer – jeg forventer

at optjene timer nok Jeg får besvær

med at optjene timer nok til at beholde

retten til dagpenge Jeg tror ikke

på, at jeg optjener timer nok til at

opretholde dagpengeretten

%

(16)

13 Jobtørke

Især ledige over 50 år ser dystert på jobmulighederne

Opgør man vurderingen af jobudsigter efter alder, viser det sig, at ledige over 50 år vurderer udsigterne væsentligt dårligere end de yngre ledige.

Mere end 80 procent af de over 50-årige mener, at det bliver vanskeligt eller meget vanskeligt at få job inden for den toårige dagpengeperiode, mens knap halvdelen af de 20-29-årige mener det samme (Fig. 3).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 60 år eller derover

50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år

meget vanskeligt

%

Ledige over 50 år er bag i køen til jobsamtalerne

De ledige over 50 år har tilsyneladende noget at have deres pessimisme i. Halvdelen af de over 50-årige har været til en eller flere jobsamtaler inden for det seneste år mod næsten 70 procent af de 20-29-årige (Fig. 4).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 1 el. flere jobsamtaler

Ingen jobsamtaler

60 år eller derover 50-59 år

40-49 år 30-39 år

20-29 år Fig. 4. %

Hvor mange jobsamtaler om ordinære job har du været indkaldt til hos arbejdsgivere inden for det seneste år? Besvarelser fordelt på alder.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 1 el. flere jobsamtaler

Ingen jobsamtaler

60 år eller derover 50-59 år

40-49 år 30-39 år

20-29 år

%

Fig. 3.

Dagpengeperiodens længde blev sidste år halveret fra fire til to år.

Hvordan vurderer du dine muligheder for at komme i job inden for den nye toårige dagpengeperiode?

Besvarelser fordelt på alder.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 60 år eller derover

50-59 år 40-49 år 30-39 år 20-29 år

meget vanskeligt

%

(17)

14 Jobtørke

Ingen nye relevante job at søge hver uge – især i Danmarks yderområder

49,4 procent af HK’s ledige og aktiverede medlemmer mener ikke, at der er nye relevante job, de kan søge hver uge. Tallet skal ses på baggrund af, at HK’s a-kasse ifølge reglerne skal holde de ledige fast på pligten til at søge to job om ugen (i hvert fald til den 1. januar 2012, hvor nye lem- peligere regler træder i kraft). 40,8 procent mener, at der er 1-2 relevante job at søge hver uge. 8,3 procent mener til gengæld, at der er 3-5 nye relevante job at søge hver uge (Fig. 5).

Der er stor forskel på de lediges oplevelse af, hvor mange ledige stillinger de kan søge i hhv. Hovedstaden* og Udkantsdanmark**. 64 procent af de ledige i Udkantsdanmark mener således ikke, at der hver uge er relevante stillinger, som de kan søge. I hovedstadsområdet mener 37 procent det samme (Fig. 5).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Flere end 5 ledige job

3-5 ledige job 1-2 ledige job Mindre end 1 ledigt job

Hele Danmark Udkantsdanmark

Hovedstaden

%

14 procent af HK’s ledige oplever, at antallet af ledige job inden for deres fagområde stiger – 75 procent er af den modsatte opfattelse. I Danmarks udkantsområder svarer 81 procent nej til, at antallet af ledige job er stigende (Fig. 6).

*) Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk.

**) Assens, Bornholm, Faaborg, Fanø, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Ka- lundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Struer, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Ærø.

Fig. 5.

Hvor mange nye ledige job, som er relevante for dig, kan du søge om ugen? Besvarelser opdelt på Hovedstaden/Udkants

danmark

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Flere end 5 ledige job

3-5 ledige job 1-2 ledige job Mindre end 1 ledigt job

Hele Danmark Udkantsdanmark

Hovedstaden

%

(18)

15 Jobtørke

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Hele landet Udkantsdanmark

%

HK’s synspunkter og forslag til løsninger

Stramningerne på dagpengeområdet sætter sit præg på dagligdagen for alle ledige. Risikoen for at miste dagpengene efter 2 år samt vanske- ligheden ved at kunne bevare sin dagpengeret lægger et stort pres på den enkelte. Den ustabile situation og risikoen for at stå uden indkomst påvirker både det ledige medlem og dennes familie.

• Udviklingen af langtidsledigheden skal følges meget nøje. I tilfælde af, at beskæftigelsessystemet ikke er i stand til at hjælpe vores ledige medlemmer tilbage inden, de 2 år er gået, skal loven tages op til ny vurdering.

• Optjeningsperioden på 1 år føres tilbage til 1/2 år. Mange af HK’s medlemmer, især i yderområderne, hvor jobbene er sæsonbestem- te, har meget vanskeligt ved at klare 1 års-kravet. Disse medlemmer bliver tvunget ud af dagpengesystemet fra juli 2012 og fremover.

• Jobcentrenes og a-kassernes indsats tilpasses de geografiske forskelle. Eksempelvis giver firkantede krav om jobsøgning flere gange om ugen ikke mening i områder uden nye job, og hvor arbejdsgi- verne stort set aldrig indkalder til samtaler.

Fig. 6.

Oplever du, at antallet af ledige job inden for dit fagområde er stigende?

Besvarelser fordelt på hhv.

Udkantsdanmark og hele landet.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Hele landet Udkantsdanmark

%

(19)

16 Jobtørke

• Uddannelsesaktivering, som retter sig mod områder med gode be- skæftigelsesmuligheder, skal fritages for forbrug af dagpengeperioden.

• Brugen af de forskellige redskaber i aktiveringen gøres uafhængig af kommunale økonomiske incitamenter. Indholdet i aktiveringen skal være rettet mod opkvalificering og skal forbedre mulighederne for at komme i arbejde.

• Pligt til aktivering skal erstattes af dialog og tilbud og mulighed for mere individuelle løsninger.

• Ansvar og styring af beskæftigelsesindsatsen gøres fælles for arbejdsmarkedets parter samt stat og kommuner. Ansvar og styring flyttes fra kommunerne til nye regionale enheder, som svarer til de naturlige arbejdskraftområder. Jobcentre og a-kasser er fortsat de ansvarlige udførende led.

(20)

17 Aktivering

Hvilken aktivering virker (ikke)?

Godt 7.000 af HK’s ledige begyndte, var midt i eller afsluttede et aktiveringsforløb i maj måned 2011.

Aktivering af ledige har udviklet sig til en industri, som desværre kun i begrænset omfang øger de lediges muligheder for ordinært job.

I denne undersøgelse giver kun uddannelsesaktivering og ansættelse i den private sektor med løntilskud anledning til optimisme blandt de ledige. De andre aktiveringsformer virker tilsyneladende ikke fremmende på de lediges jobmuligheder – alligevel er de langt de mest benyttede.

De sløje resultater af aktiveringsindsatsen kan forklare, hvorfor et flertal blandt HK’s aktiverede ledige synes, at pligten til aktivering generelt er en dårlig idé.

Oplevelser med aktivering, som ikke fører den ledige tættere på et job, eller gentagne tvungne jobsøgningskurser er med til at skabe modvilje over for aktiveringssystemet.

(21)

18 Aktivering

Ledige synes ikke om pligten til aktivering

Et flertal på 42,4 procent blandt HK’s ledige og aktiverede medlemmer mener, at pligten til at deltage i aktivering for at kunne modtage dagpenge er en dårlig idé. 33,4 procent mener, at det er en god idé. Dermed er indstillingen til aktivering generelt vendt om blandt HK’s ledige siden 2010, hvor 35 procent syntes, at aktivering er en dårlig idé, mens 43 procent var af den modsatte opfattelse.

Aldersgruppen 20-29 år er væsentligt mere positivt indstillet over for aktivering generelt end de øvrige aldersgrupper. I takt med at de ledige bliver ældre, falder deres begejstring for pligten til at deltage i aktivering (Fig. 7).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Dårlig idé God idé

Alle 60 år

eller derover 50-59 år

40-49 år 30-39 år

20-29 år

%

Opdelt på aktiveringsform viser det sig, at deltagere i job med løntilskud og uddannelsesforløb ser markant mere positivt på aktivering, end deltagere som er i virksomhedspraktik (Fig. 8.)

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Alle Priv.

virksomheds- praktik Off.

virksomheds- praktik Priv. job

med løntilskud Off. job

med løntilskud Uddannelse

% Fig. 7.

Hvad synes du om, at le

dige har pligt til at deltage i aktivering for at kunne modtage dagpenge? Be

svarelser fordelt på ledige i forskellig aktivering. Besva

relser fordelt på alder.

Fig. 8.

Hvad synes du om, at le

dige har pligt til at deltage i aktivering for at kunne modtage dagpenge?

Besvarelser fordelt på le

dige i forskellig aktivering.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Alle 60 år

eller derover 50-59 år

40-49 år 30-39 år

20-29 år

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Alle Priv.

virksomheds- praktik Off.

virksomheds- praktik Priv. job

med løntilskud Off. job

med løntilskud Uddannelse

%

(22)

“ Min erfaring med aktivering er desværre sådan, at det ikke hjælper med til, at man hurtigere kommer i job. Det er bare gratis arbejdskraft for arbejdsgiveren. Jeg synes, at det er spild af tid. Hvorfor skal jeg arbejde lige så meget som de ansatte og lave

nøjagtig det samme, når jeg kun modtager dagpenge, mens de får fuld løn?

Ledigt HK-medlem

(23)

20 Aktivering

Undersøgelsen viser, at de aktiveringsformer, som er mest anvendt – hhv.

virksomhedspraktik og job med løntilskud i det offentlige – samtidigt er de aktiveringsformer, som de ledige selv synes, i mindst grad fører dem tættere på ordinær beskæftigelse. Omvendt forholder det sig med de sjældnest anvendte aktiveringsformer, som er kurser/uddannelse og job i den private sektor med løntilskud. De to former vurderer de ledige selv som værende bedst til at bringe dem tættere på ordinært job (Fig. 9).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Virksomheds- praktik

privat Virksomheds-

praktik offentlig Løntilskud

offentlig Løntilskud

privat Uddannelse

%

Mange arbejdspladser med flere medarbejdere i aktivering

På mange arbejdspladser møder HK’s aktiverede andre aktiverede i virksomhedspraktik eller i job med løntilskudsjob. Især løntilskudsjobberne (55,3 procent) har én eller flere kolleger, der ligesom de selv er i aktivering (Fig. 10).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Er i løntilskudsjob Er i virksomhedspraktik

% Fig. 9.

Mener du, at aktiveringen har ført dig tættere på ordinært job? Besvarelser fordelt på ledige i forskellig aktivering.

Fig. 10.

Er/var der andre i job med løntilskud eller virksom

hedspraktik i den afdeling i virksomheden, hvor du også er/var i aktivering?

Besvarelser fordelt på le

dige i forskellig aktivering.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Virksomheds- praktik

privat Virksomheds-

praktik offentlig Løntilskud

offentlig Løntilskud

privat Uddannelse

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Er i løntilskudsjob Er i virksomhedspraktik

%

(24)

21 Aktivering

Det siger de ledige selv

”Vi var tre i aktivering på samme tid, og de fleste af arbejdsopgaverne hørte absolut til et ordinært job.”

”Jeg var i arkivet på Roskilde Sygehus, og vi var to med løntilskud med fire fastansatte – hvilket jo er ulovligt. Og på hele sygehuset er der et meget stort antal stillinger besat med folk i løntilskud.”

”I forhold til det samlede antal medarbejdere var der relativt få i løntil- skud, men i min afdeling var vi fem ud af cirka 20, og det synes jeg er relativ mange og ved, at der var yderligere otte i andre afdelinger.”

”Jeg var på sygehuset i et medicinsk ambulatorium, hvor vi hele tiden var fire i job med løntilskud. Vi udførte ordinært arbejde, og jeg betragtede os som billig arbejdskraft.”

”En fastansat, en projektansat, en flexjobber, seks i løntilskud! Som alle præsterer samvittighedsfuldt, meningsfuldt, vigtigt arbejde 37 timer om ugen + skal lave jobsøgning ved siden af for en lousy understøttelse.

Grov udnyttelse af god regulær arbejdskraft!”

”Ved ikke hvor mange – men mange. Er i aktivering i et jobcenter. Her kan man jo selv trække oplysninger, så man får god arbejdskraft!”

”Der er ingen tvivl om, at det bliver groft udnyttet, at man kan få ledige i løntilskud. Jeg oplever, at de opsiger folk i vikariater og derefter besætter stillingen med personer i løntilskud. Vi udfører et ordinært job, og det tæller ikke timer :O(”

(25)

22 Jobsøgningskurser

Hver tredje: Jobsøgningskurser er spild af tid

Afhængigt af ledighedslængde mener 14 til 22 procent af de, som er eller har været på jobsøgningskursus i juni 2011, at kurset er meningsfyldt og udbytterigt. 40-46 procent af deltagerne i kurserne melder, at kurserne er okay, men uden ret meget udbytte. 30-43 procent kalder direkte jobsøgningskurset for spild af tid. Mest meningsfuldt synes de nyledige, at kurserne er. De, som har været længst ledige, er mest negative – de nyledige mest positive (Fig. 11).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Spild af tid Okay Meningsfuldt

Ledig i over 9 mdr.

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

%

Mange af deltagerne på jobsøgningskurserne har prøvet det før. Hver tredje af de, som har været ledige længere end 9 måneder, og som var på jobsøgningskursus i maj 2011, har således deltaget i tre eller flere jobsøgningskurser (Fig. 12).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 flere kurser

4 kurser 3 kurser 2 kurser 1 kursus

Ledig i over 9 mdr.

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

% Fig. 11.

Hvordan var din oplevelse af at være på jobsøgnings

kursus? Besvarelser opdelt på ledighedslængde.

Fig. 12.

Hvor mange jobsøgnings

kurser har du i alt deltaget i? Besvarelser opdelt på ledighedslængde.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Spild af tid Okay Meningsfuldt

Ledig i over 9 mdr.

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 flere kurser

4 kurser 3 kurser 2 kurser 1 kursus

Ledig i over 9 mdr.

Ledig i 7-9 mdr.

Ledig i 4-6 mdr.

Ledig i 0-3 mdr.

%

(26)

“ Efter ni måneder som ledig er det eneste reelle aktiveringstilbud fra jobcentret et fire ugers jobsøgnings/ansøgningskursus hos en ekstern aktør, hvis spidskompetencer er at fortælle folk: hvordan man sammensætter et cv, hvor på nettet man kan finde jobs, og at man skal gøre flittig brug af sit netværk.

Fint, hvis man fx har stået på Fredericia Skibsværft i mange år og ikke har været på jobmarkedet, siden italderen ramte os. For mig er det totalt spild af alles tid, og ikke mindst statens penge! Giv mig coaching, jeg kan bruge til noget, eller lad mig være i fred, mens jeg kæmper hver dag for at finde mig et nyt job, så jeg igen kan få min økonomi til at hænge sammen.

God sommer!

Ledigt HK-medlem

(27)

24 V irksomhedspraktik

Virksomhedspraktik får ikke ledige til at se lysere på jobudsigterne

Brugen af virksomhedspraktik steg fra 2010 til 2011, selvom det er den aktiveringsform, som de ledige selv i mindst grad mener, fører dem tæt- tere på ordinært arbejde.

De ledige i virksomhedspraktik i juni 2011 vurderer, at udbyttet i år er mindre, end udbyttet af virksomhedspraktikken var i 2010 (Fig. 13).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du gerne vil søge beskæftigelse?

Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du bør

styrke dine kvalifikationer?

Mener du, at virksomhedspraktikken har ført

dig tættere på ordinært job?

15 procent af de, som var i virksomhedspraktik i juni 2011, var i virksomhedspraktik for tredje, fjerde eller femte gang. 24,8 procent var i virksomhedspraktik for anden gang (Fig. 14).

7,2 procent af de ledige i virksomhedspraktik er/har været det i længere tid end 1 måned, selvom det er ulovligt.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Ved ikke 3 eller flere gange

2 gange 1 gang

% Fig. 13.

Fig. 14.

Hvor mange gange har du været i virksomheds

praktik?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du gerne vil søge beskæftigelse?

Har virksomhedspraktikken medvirket til at afklare, hvor du bør

styrke dine kvalifikationer?

Mener du, at virksomhedspraktikken har ført

dig tættere på ordinært job?

(28)

“ Er der nogen, som har lavet en statistik over, hvor mange som rent faktisk får arbejde af at komme i intensiv aktivering? Jeg tænker;

bringer det overhovedet noget positivt med sig?

Ledigt HK-medlem

(29)

26 Løntilskudsjob

Hver femte i job med løntilskud føler sig udnyttet som billig arbejdskraft

22,4 procent af løntilskudsjobberne føler sig udnyttet som billig arbejdskraft (Fig. 15). 9,9 procent af de ledige i virksomhedspraktik føler sig udnyttet som billig arbejdskraft.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Job i det private

Job i det offentlige

Ved ikke Lavede

ingenting Fik ikke lov

til at lave ret meget Tilpas med

arbejds- opgaver Udnyttet

som billig arbejdskraft

%

Perspektiver i private job med løntilskud

47,5 procent af HK’s aktiverede ledige, som er i job med løntilskud i privat virksomhed, har fået hel eller delvis lovning på et ordinært job, når aktiveringen er færdig.

7,7 procent af de, som er i job med løntilskud i det offentlige, har fået hel eller delvis lovning på ordinær beskæftigelse (Fig. 16).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ved ikke Nej

Ja/Ja delvist

% Fig. 15.

Hvordan oplever/

oplevede du dine arbejds

opgaver på arbejdsplad

sen?

Fig. 16.

Er du blevet lovet fast ansættelse, når løntilskuds

jobbet er forbi?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ved ikke Lavede

ingenting Fik ikke lov

til at lave ret meget Tilpas med

arbejds- opgaver Udnyttet

som billig arbejdskraft

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Ved ikke Nej

Ja/Ja delvist

%

(30)

“ Man bliver udnyttet som billig arbejds

kraft, og jeg synes, det er utroligt, at fagforeningerne går med til det i årevis.

Jeg har en forestilling om, at ledige på et tidspunkt bliver tilkendt en form for

erstatning. Det er jo ikke vores skyld, at der er arbejdsløshed i Danmark.

Ledigt HK-medlem

(31)

28 Løntilskudsjob

Top 10 over HK’ernes jobfunktioner med løntilskud

1. Kontor

2. Pædagogmedhjælper 3. Reception

4. Rengøring 5. Skole

6. Servicemedarbejder 7. Museum

8. Lægesekretær 9. Undervisningsassistent 10. Salg

11. Lager

12. Biblioteksmedhjælper 13. Plejehjem

HK’s synspunkter og forslag til løsninger

Aktiveringsinstrumenterne bruges uden hensyn til, om de virker fremmende for de lediges muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse.

Kommunernes tilbud til ledige styres i et meget stort omfang af, hvor stor – eller lille – refusion, der ydes, ikke ud fra et beskæftigelsespolitisk rationale. Aktiveringen tager generelt ikke udgangspunkt i de lediges behov, hvilket undersøgelsen viser med al tydelighed.

Aktiveringen skal have et kvalitativt indhold og give mening, hvilket des- værre ikke altid er tilfældet i dag. Med en ledighedsperiode på kun to år, har ledige ikke tid eller råd til perioder uden jobperspektiv eller opkvalificering.

Virksomhedspraktik

Brugen af virksomhedspraktik er steget drastisk – for to år siden var 319 HK’ere i virksomhedspraktik, i maj måned i år var 1.555 i virksomhedspraktik. Stigningen skyldes især, at kommunerne belønnes for at øge antallet af virksomhedspraktikker. Hver gang en kommune placerer 100 borgere i virksomhedsrettede tilbud, indkasserer kommunen fire millio- ner kroner.

(32)

29 Løntilskudsjob

Andelen i beskæftigelse efter endt aktivering i virksomhedspraktik ligger da også lavt. Tre måneder efter endt aktivering er 15–25 procent i beskæftigelse, og efter seks måneder 20–30 procent. Selv efter 12 må- neder er kun omkring hver tredje i beskæftigelse*.

• Virksomhedspraktik bør udelukkende anvendes, når en ledig har behov for at orientere sig mod et nyt jobområde eller for at genop- træne nogle færdigheder.

• Virksomhedspraktik skal være et åbent tilbud til den ledige og ikke forbundet med tvang og sanktioner.

• Der etableres tæt opfølgning på virksomhedspraktik for at se, om praktikken lever op til formålet.

• Det er ikke noget mål i sig selv at etablere så mange praktikker som muligt, hvorfor anvendelsen af økonomiske incitamenter afskaffes.

• Fokus rettes i stedet mod at fremskaffe praktikpladser, som matcher de lediges behov for afklaring og udvikling.

Job med løntilskud

Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at ledighedsperioden forlænges ved brug af offentlige løntilskudsjob. Offentlige løntilskud fastlåser den ledige i arbejdsløshedssituationen. Ved offentligt løntilskud ydes kun dagpengene, mens der ved privat løntilskud ydes overenskomstmæssig løn. Denne forskelsbehandling, og det faktum at det offentlige ikke be- taler for arbejdskraften, er med til at skævvride ordningen – til ugunst for de ledige.

Privat ansættelse med løntilskud fører i relativt stort omfang til beskæf- tigelse, mens offentlig ansættelse med løntilskud ligger noget lavere. Tre måneder efter ansættelse i privat løntilskud er 50–60 procent af HK’s ledige i beskæftigelse, mens kun 30–40 procent er kommet i job efter ansættelse med løntilskud i en offentlig virksomhed tre måneder efter ansættelsen*.

• Jobcentrenes virksomhedsopsøgende arbejde skal primært rettes mod det private arbejdsmarked. 2/3 af alle arbejdspladser findes på det private arbejdsmarked.

*) Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobindsats.dk

(33)

30 Løntilskudsjob

• Ansættelse med løntilskud bør i et større omfang anvendes i forbin- delse med jobrotation. Ledige får mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og ansatte får fri til opkvalificering.

• Særlig refusion til offentligt løntilskud afskaffes. Derved rettes indsatsen mod privat løntilskud og tilbud om opkvalificering.

• Privat og offentligt løntilskud sidestilles, således at der ydes overens- komstmæssig løn i begge ordninger.

Vejledningsforløb (jobsøgningskurser)

• Alle ledige skal som det første tilbydes kurser i jobsøgning. Yderli- gere kurser i jobsøgning skal herefter være åbne og frivillige tilbud til den ledige og ikke forbundet med tvang og sanktioner.

Kvalitetssikret aktivering

• Der skal altid være et klart beskæftigelses- eller opkvalificeringsmål.

Et mål, som opstilles sammen med den ledige. Lever aktiveringen ikke op til formålet, skal det være muligt for den ledige at skifte til andet tilbud.

(34)

31 Bureaukrati

For meget unødvendigt

bureaukrati i dagpengesystemet

HK’s ledige oplever fortsat at blive informeret om det samme eller næsten det samme fra akasse, jobcenter og aktører og at blive indkaldt til møder om det samme eller næsten det samme hos de tre instanser. De ledige skal fortsat holde cv’et på Jobnet ved lige, selv om kun de færreste oplever, at arbejdsgivere responderer på cv’et.

Flere ledige oplever at blive truet på dagpengene eller få frataget dagpengene i en periode, fordi de ikke lever op til de mange krav, og samtidigt bliver de ledige ikke orienteret godt nok om de klagemuligheder, de faktisk har.

Ingen af de tre instanser i dagpengesystemet – a-kasse, jobcentre eller andre aktører – klarer sig rigtig godt, når man beder om de lediges vurdering.

En stor del af grunden til den lave score hænger sammen med de opgaver, der er lagt ud i a-kasser, jobcentre og andre aktører. Den arbejdtid, der går med kontrol og indskærpning af sanktioner, fylder urimeligt meget og er uproduktiv. De bundne opgaver risikerer at overskygge vejled- ningsindsatsen og holde fokus på at hjælpe den ledige.

(35)

32 Bureaukrati

Hvad skete der med bøvlet, Inger?

Unødigt bureaukrati omkring den ledige synes fortsat at være en realitet.

Således oplyser 59,8 procent, at de ofte eller meget ofte skal aflevere de samme oplysninger eller næsten de samme oplysninger til flere steder (a- kasse, jobcenter og/eller anden aktør). 25,2 procent oplever det af og til, mens 11,3 procent oplever det sjældent eller aldrig. (Fig. 17)

Når det gælder møder, oplever 53,7 procent ofte eller meget ofte at blive indkaldt flere steder til møder, der handler om det samme eller næsten det samme (Fig. 17).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Hvor ofte til møder

om det samme flere steder Hvor ofte aflevere samme oplysninger flere steder

Ved ikke Aldrig

Sjældent Af og til

Ofte Meget ofte

%

Tonen over for ledige skærpet

25 procent af HK’s ledige og medlemmer i aktivering har en eller flere gange følt sig udsat for trusler om at få frataget dagpengene i en periode. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2010, hvor kun hver syvende følte sig udsat for trusler (Fig. 18).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 2011

2010

Ved ikke Nej, aldrig

Ja, en enkelt gang Ja, flere gange

% Fig. 17.

Hvor ofte oplever du at skulle aflevere de samme oplysninger eller næsten de samme oplysninger eller blive indkaldt til møder om det samme eller næsten det samme flere steder (til akassen, jobcentret og/

eller anden aktør)?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Hvor ofte til møder

om det samme flere steder Hvor ofte aflevere samme oplysninger flere steder

Ved ikke Aldrig

Sjældent Af og til

Ofte Meget ofte

%

Fig. 18.

Har du følt dig udsat for trusler om at få fra taget dagpengene i en periode?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 2011

2010

Ved ikke Nej, aldrig

Ja, en enkelt gang Ja, flere gange

%

(36)

“ Både akasse og jobcenter giver udtryk for, at de skal administrere og kontrollere tåbelige regler. Både akasse og jobcenter måtte meget gerne råbe højere op om det til deres ledere og derefter videre til politikerne. Det hele virker som et stort tungt apparat, som først og fremmest bare skal kontrollere, at folk ikke snyder og dernæst gøre et halvhjertet forsøg på at få folk ud på et arbejdsmarked, hvor der ikke er nogen stillinger(..)

Ledigt HK-medlem

(37)

34 Bureaukrati

Det er især i jobcentret, at de ledige oplever at blive truet på dagpengene. Det gælder 63,5 procent. HK’s a-kasse er afsender for 40,4 procents vedkommende. 10,9 procent angiver andre aktører som den instans, der har truet med at fratage deres dagpenge.

Samtidigt er antallet af ledige og aktiverede, som faktisk har prøvet at få frataget dagpengene i en periode, næsten fordoblet fra 2010 til 2011.

4,5 procent havde i 2010 prøvet at få frataget dagpengene i en periode.

Det tal er i 2011 steget til 7,8 procent.

80 procent kender ikke klagemuligheder

”Hvis man som ledig ikke er tilfreds med aktiveringen, kan man klage til Beskæftigelsesankenævnet, og det klagesystem mener jeg, fungerer fint.” Sagt af beskæftigelsesminister Inger Støjberg i samråd i Folketinget om lediges aktivering som valgplakatopsættere.

Men 79,4 procent af HK’s ledige kender slet ikke til klagemulighederne i Beskæftigelsesankenævnet. 17,8 procent oplyser, at de kender til næv- net.

11,7 procent af de, som ikke kender til nævnet, oplyser, at havde de kendt til nævnet, så ville de have klaget over deres aktivering.

43,2 procent af de, som kender til nævnets eksistens, har selv fundet ud af det. De mindes ikke, at de er blevet oplyst om klagemulighederne hos jobcentre, a-kasse eller anden aktør. Hver fjerde har kendskabet til Beskæftigelsesankenævnet fra HK’s a-kasse.

Arbejdsgivere bruger fortsat ikke de lediges cv på nettet

20 procent af HK’s ledige har prøvet af få henvendelser fra arbejdsgivere som følge af det cv på nettet, som den ledige skal opdatere en gang om ugen. 79,2 procent har aldrig prøvet at få henvendelser om job som følge af cv’et. Lidt sløjere tal end i 2010, hvor hhv. 22,3 procent havde fået jobhenvendelser og 77,6 procent ikke havde.

(38)

35 Bureaukrati

Ledige ser positivt på kontakten med a-kassen

HK’s a-kasse har øget sin popularitet blandt de ledige medlemmer siden sidste år. Flere ser i år positivt og færre ser negativt på kontakten til a- kassen sammenlignet med sidste år. Knap 7 procent ser dog negativt på kontakten med HK’s a-kasse. Lige omvendt forholder det sig med jobcentrene og andre aktører. Begge instanser klarer sig dårligere i år sammenlignet med sidste år (Fig. 19).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Negativ/meget negativ

Hverken eller Meget positiv/positiv

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

A-kassen Jobcentret Anden aktør

Anden aktør bedst til at tænde håbet om nyt job

Andre aktører ser ud til at være en smule bedre til at få ledige til at se lyst på deres jobsituation. Men i mindre grad end sidste år – og det bekræfter dermed undersøgelsens overordnede tendens – at de ledige generelt ser mere dystert på jobsituationen i år sammenlignet med sidste år (Fig. 20).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

Fig. 19.

Hvordan vil du betegne kontakten med akassen, jobcentret og anden aktør?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Negativ/meget negativ

Hverken eller Meget positiv/positiv

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

Fig. 20.

Efter kontakten med akassen, jobcentret og an

den aktør ser du så lysere på dine muligheder for at søge job?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

2011 2010 2011

2010 2011

2010

%

(39)

36 Bureaukrati

Jobcentret scorer lavest

Den samlede hjælp og vejledning fra HK’s a-kasse bedømmes som over middel af 53,9 procent af HK’s ledige og aktiverede – mens 16,6 procent vurderer a-kassens hjælp og vejledning som under middel.

Til sammenligning vurderer mere end 30 procent, at hjælpen og vejled- ningen fra jobcentre og andre aktører er under middel. Jobcentrene har færrest ”over middel”-bedømmelser (Fig. 21).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Over middel Hverken god el. dårlig Under middel

Anden aktør Jobcentret

A-kassen

%

Stor forskel på andre aktører

Især én anden aktør – AS3 – skiller sig positivt ud i mængden af private aktører, som er sat til at aktivere HK’s ledige. Mere end 45 procent af de, som er aktiveret hos AS3, betegner kontakten med AS3 som positiv. Kun 15 procent mener, at kontakten med AS3 er negativ. Andre store aktører har negativ feedback fra mellem 20 og 30 procent af de ledige, som de har haft ansvaret for at aktivere (Fig. 22).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Negativ/meget negativ Hverken positiv eller negativ Meget positiv/positiv

Ramsdal Job Vision

IKU JobDK

AS3

% Fig. 21.

Hvordan vil du samlet bedømme den hjælp og rådgivning, du modtager?

Fig. 22.

Hvordan vil du betegne kontakten med anden aktør?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Over middel Hverken god el. dårlig Under middel

Anden aktør Jobcentret

A-kassen

%

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Negativ/meget negativ Hverken positiv eller negativ Meget positiv/positiv

Ramsdal Job Vision

IKU JobDK

AS3

%

(40)

37 Bureaukrati

Også når det gælder aktørernes evne til at indgyde tillid til jobchancerne hos de ledige, scorer AS3 klart bedre end konkurrenterne (Fig. 23).

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Ramsdal Job Vision

IKU JobDK

AS3

%

HK’s synspunkter og forslag til løsninger

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) lancerede sidste år kampag- nen, ”Væk med bøvlet”. En lang række forslag blev kogt ned til nogle få initiativer, hvoraf kun få efter HK’s mening ryddede de lediges bøvl af vejen.

I et beskæftigelsespolitisk udspil fra de seks største byer skitseres et sy- stem, som bevirker, at op mod 46 procent af de ledige aldrig får direkte kontakt til jobcentret. Udspillet er et markant opgør med det omfattende bureaukrati, som findes på beskæftigelsesområdet.

Dobbeltarbejde

• HK foreslår, at der indføres en ny opdeling af indsatsen, så a-kasserne har den primære kontakt med egne ledige medlemmer de første seks måneder af ledighedsperioden. Jobcentret får dermed frigjort midler til en øget indsats, som kan rettes mod de ledige, som ikke selv finder beskæftigelse inden for det første halve år og mod ledige, som har brug for en særlig indsats.

Fig. 23.

Efter kontakten med anden aktør ser du så lysere på dine muligheder for at søge job?

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

100 Ved ikke

Nej Ja

Ramsdal Job Vision

IKU JobDK

AS3

%

(41)

38 Tonen omkring de ledige

• Ledige skal have medejerskab til aktiviteterne i dagpengeperioden.

Kontakten med beskæftigelsessystemet skal opbygges således, at indsatsen for at komme ud af ledigheden opleves som et fælles projekt, hvor systemet primært fungerer som coacher og vejleder for den ledige.

• Der ryddes fortsat op i kontrolforanstaltninger og brugen af sanktioner. Ledige er helt med på, at de skal være aktivt jobsøgende og til rådighed for arbejdsmarkedet. Vilkårene for de ledige, i form af en kort dagpengeperiode samt en stor lønnedgang fra job til ledighed, har medført så stort et pres, at behovet for kontrol og sanktioner er meget begrænset.

• Der etableres en meningsfuld og udviklende dialog mellem de ledige, jobcentrene, a-kasserne og andre aktører.

Retssikkerhed

• A-kasser, jobcentre og andre aktører skal sikre, at de ledige har kendskab til klagemulighederne fx i Beskæftigelsesankenævnet.

• Straks-behandling af klager over aktivering.

• Ledige skal have reel mulighed for at vælge mellem andre aktører.

Performance – a-kasse, jobcentre og andre aktører

• Der indføres en obligatorisk og systematisk pligt til at udarbejde tilfredshedsundersøgelser, så de lediges vurderinger kommer tyde- ligere frem.

• Ledige skal aktivt inddrages i udformningen af tilbud i ledighedsperioden. Tilbudsviften tilpasses de lediges behov.

• Det skal sikres, at der er en løbende dialog mellem ledige og de ansvarlige politikere i både a-kasser og kommuner. Eksempelvis ved høringer, fokusgrupper, job- og uddannelsesmesser osv.

Kopi fra DBC Webarkiv