Bachelor- og Kandidatuddannelsen i Molekylær medicin på
Aarhus Universitet
Science and Technology & Health
Baggrundsrapport 2013
US
AARH
AU
1
Indhold
1. FORORD 3
2. INTRODUKTION TIL EVALUERINGEN 3
3. INTRODUKTION TIL UDDANNELSERNE I MOLEKYLÆR MEDICIN 5
3.1. Generelt herunder historik 5
3.2. Forskelle mellem hovedområderne 7
3.2.1. Uddannelsestænkning – herunder økonomi 7
3.2.2. Syn på og rammer for undervisning 8
3.2.3. Organisering 8
3.2.4. Planlægningsmæssige traditioner 8
3.3. Introduktion til bacheloruddannelsen 8
3.4. Introduktion til kandidatuddannelsen 9
4. FRAFALD, OMVALG OG GENNEMFØRELSE PÅ BACHELOR- OG
KANDIDATUDDANNELSEN I MOLEKYLÆR MEDICIN 9
4.1. Frafald, omvalg og gennemførelse på bacheloruddannelsen 10
4.1.1. Gennemførelse på bacheloruddannelsen 12
4.1.2. Sammenhæng mellem gennemførelse og optag fra bachelor- til kandidatuddannelsen 12
4.2. Frafald på bacheloruddannelsen 15
4.2.1. Videre studieforløb for ophørte på bacheloruddannelsen 15
4.2.2. Internt studieskift på AU 17
4.3. Konklusion på frafald 18
4.4. Motiver for omvalg og frafald 18
5. UDDANNELSERNES FAGLIGE PROFIL OG KOMPETENCEPROFIL 20
5.1. Bacheloruddannelsens faglige profil og kompetenceprofil 20 5.1.1. Sammenligning med kompetenceprofilerne for bacheloruddannelserne i molekylærbiologi og medicin,
AU 23
5.1.2. Sammenligning med kompetenceprofilerne for lignende bacheloruddannelser på KU og SDU 23 5.2. Kandidatuddannelsens faglige profil og kompetenceprofil 24
5.2.1. Sammenligning med kompetenceprofilerne for kandidatuddannelserne i molekylærbiologi og medicin,
AU 26
2 5.2.2. Sammenligning med kompetenceprofilerne for lignende kandidatuddannelser på KU og SDU 27 5.3. Sammenhæng mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og kursernes læringsmål 27
5.3.1. Bacheloruddannelsen 28
5.3.2. Kandidatuddannelsen 28
6. UDDANNELSERNES STRUKTUR: FAGLIGE SAMMENHÆNGE 28
6.1. Sammenhæng i det enkelte kursus og mellem undervisning, læringsmål og eksamen 29
6.1.1. Antal undervisere 31
6.1.2. Sammenhæng mellem undervisning og eksamen 31
6.1.3. Det faglige niveau 32
6.2. Sammenhæng på bacheloruddannelsen 33
6.2.1. Bacheloruddannelsens opbygning 34
6.2.2. Lignende danske bacheloruddannelser 37
6.3. Sammenhæng på kandidatuddannelsen 39
6.3.1. Kandidatuddannelsens opbygning 39
6.3.2. Lignende danske kandidatuddannelser 40
6.4. Sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannelsen 42
6.4.1. Sammenhæng mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og kandidatkursernes læringsmål 43 6.4.2. Sammenhæng mellem kursernes læringsmål og SOLO taksonomiens læringsniveauer 44
7. KONKLUSION 46
3
1. Forord
Uddannelsen i molekylær medicin repræsenterer en tidlig nytænkning på, hvordan de bedste faglighe- der fra to hovedområder kunne tænkes sammen og udbydes i en ny interdisciplinær uddannelse. Med uddannelsen gik de daværende naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter foran i et uddannelsessamarbejde. Samarbejdet repræsenterer en vision om at trække bredt på universitetets bedste, for bedre at kunne imødekomme det omgivende samfunds behov for kvalificeret arbejdskraft til at løse komplekse problemstillinger. De nyuddannede molekylærmedicinere forventes med en solid molekylærbiologisk basis anvendt på medicinske problemstillinger at kunne blive efterspurgte i forsk- nings- og udviklingsstillinger på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Uddannelsen adskil- ler sig fra andre interdisciplinære uddannelser på universitetet at ske over fakultetsgrænser med et delt ansvar for uddannelsen med Science and Technology (herefter ST) som ansvarlig for bacheloruddan- nelsen og Health (herefter HE) som ansvarlig for kandidatuddannelsen.
Uddannelsen i molekylær medicin udklækkede i sommeren 2012 sine første kandidater. Uddannelsen har således vist sig levedygtig både hvad angår rekruttering af studerende til uddannelsen, udrulning af uddannelsen og produktion af kompetente kandidater. Situationen for de, indtil videre, relativt få fær- dige kandidater, tyder desuden på, at der på arbejdsmarkedet er behov for dimittender med denne pro- fil.
Uddannelsen blev udviklet i et tæt samarbejde mellem de to hovedområder, der også begge har leveret undervisning. Uddannelsen er løbende udviklet og justeret af henholdsvis studienævn og uddannelses- udvalg. Kvaliteten er i høj grad sikret ved at undervisning og eksamen er blevet varetaget af erfarne un- dervisere fra begge hovedområder. Kvaliteten er også monitoreret med løbende undervisningsevalue- ringer, studiemiljøundersøgelsen og gennem mere uformelle samtaler mellem studieleder, undervisere, studerende og prodekaner.
Med det første gennemløb af en hel ny uddannelse er det oplagt at lægge et helhedsblik på uddannelsen, hvor fokus hovedsageligt vil være på at identificere punkter, hvor små eller større justeringer kan bidra- ge til en endnu højere faglig og social trivsel blandt studerende, opbakning og anerkendelse af uddan- nelsen blandt undervisere og først og fremmest uddannelse af kandidater, der bliver efterspurgte af aftagere.
Målet med denne evaluering har været at producere en rapport, der kan give et solidt afsæt for at stu- dienævnet kan engagere sig i en mindre eller større revision af de eksisterende studieordninger. Rap- porten planlægges også forelagt uddannelsens nyetablerede aftagerpanel, som dermed kan give studie- nævnet konkrete anbefalinger for det videre arbejde.
2. Introduktion til evalueringen
Prodekanerne for uddannelse på Health (herefter HE) og Science and Technology (herefter ST) besluttede i sommeren 2012, hvor de første kandidater fra kandidatuddannelsen i molekylær medicin blev færdige, at igangsætte en nærmere analyse af bachelor- og kandidatuddannelserne i molekylær medicin, i samråd med studieleder/undervisningsansvarlig og studienævn/uddannelsesudvalg. Første gennemløb af en uddannelse giver anledning til at overveje, om der skal ske justeringer.
4 Derudover var ønsket om en analyse begrundet i, at der i studenter- og faglige kredse var rygter om uhensigtsmæssigheder i uddannelsen. Det blev underbygget af dels resultater af
studiemiljøundersøgelsen 2011 dels tal der viste, at meget få af de optagne studerende på bacheloruddannelsen fortsatte på kandidatuddannelsen.
Frafald – og omvalg – bør altid give anledning til eftertanke, da det kan være ensbetydende med personlige nederlag og omkostninger for den enkelte studerende. Fik den studerende ikke de
uddannelseselementer/den uddannelse, der blev forventet? Har den studerende oplevet problemer med kvalitet? Udover de personlige omkostninger for den studerende rejser et stort frafald jo også spørgsmål i forhold til økonomien for universitetet. Er der studerende nok til at opnå en acceptabel dækningsgrad af de udgifter, der er forbundet med at udbyde kurserne og uddannelserne? Derudover kan det relativt lille antal studerende, der fortsætter på kandidatuddannelsen (set i forhold til det oprindelige antal optagne bachelorstuderende), have betydning i forhold til at sikre grundlaget for molekylær medicin som et stærkt satsningsområde på universitetet ikke kun uddannelsesmæssigt men også
forskningsmæssigt.
Frafald kan være et symptom på, at der er hold i spekulationerne om mulige problemer på
uddannelserne, men der var også behov for at undersøge, i hvilket omfang problemerne var reelle, og hvor store de var.
Rygterne handlede om mange forhold herunder utilstrækkelig koordinering mellem de to hovedområder, både indholdsmæssigt og administrativt, med følgende mangelfuld praktisk
information og ensretning af information til de studerende, et oplevet manglende tilhørsforhold blandt de studerende, der hører til på to forskellige hovedområder og mangel på et fysisk samlingssted.
På baggrund af symptomer på problemer i form af frafald og studiemiljøundersøgelsen skulle mulige årsager afdækkes. Hypotesen var, at årsager kunne findes inden for de felter, som også
akkrediteringsinstitutionen lægger vægt på ved bedømmelse af en uddannelse:
Uklarhed om uddannelsernes faglige profil
Hvad er det egentlig for kompetencer den færdiguddannede besidder og hvilke konkrete jobs uddannes dertil.
Manglende sammenhæng i uddannelsernes struktur
Mellem de enkelte kurser på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne og mellem de to uddan- nelser.
Metoden var at afdække det intenderede eller planlagte, profil og curriculum, gennem de skriftlige kilder hertil (kompetenceprofiler, studieordninger m.v.).
Det planlagte blev sammenholdt med det oplevede. Sidstnævnte blev belyst gennem interviews og workhops med studerende.
Ideelt set var analysen af det planlagte og oplevede curriculum blevet kompletteret af en analyse af det faktuelt lærte curriculum, men en sådan øvelse ville være for vanskelig, da uddannelsen er meget ny og tidsrammerne for analysen ikke rummelige nok.
5 Samlet kan metoden således ses som en evaluering, der kombinerer akkrediteringsrapportens metoder (som belyser det intenderede eller planlagte) med panelbesøget (som belyser det oplevede), hvor begge dele dog er udvidet betragteligt. Evalueringen tager blandt andet afsæt i akkrediteringens kriterier
”uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte” og ”uddannelsens struktur og tilrettelæggelse.”
”Panelbesøget” har bestået af 1) 3 studentermøder/”evalueringsworkshops” med i alt 68 fremmødte studerende fordelt på årgangene 2007-09, 2010 og 2011, 2) 6 samtaler med ledelse, fagpersoner og studenterstudievejleder for molekylær medicin, samt 3) samtaler med 4 studerende, der belyser deres omvalgs-/frafaldsmotivationer (liste over interviews er vedlagt i bilag 1).
I forbindelse med evalueringsprocessen blev der nedsat henholdsvis en arbejds- og en følgegruppe, hvis medlemmer er listet i bilag 2. Arbejdsgruppen havde til opgave at indgå i den løbende
projektorienterede sparring og vejledning og sikre projektets fremdrift. Følgegruppen havde til opgave at sikre at evalueringen og denne afsluttende rapport kommer ”hele vejen rundt” samt at sikre
forankringen til studienævnene og den efterfølgende opfølgning på rapportens anbefalinger anført af studienævnene.
Rapporten består af et introducerende afsnit 3 og afsnit 4, der udfolder frafaldet (symptom). Derefter følger en belysning af dels uddannelsens faglige og kompetenceprofil (afsnit 5) og uddannelsens struktur (afsnit 6).1 Hvert af disse afsnit indledes med en beskrivelse af det oplevede, efterfulgt af en analyse af det planlagte. I sidstnævnte anvendes metoder fra akkreditering og sammenligninger med lignende danske uddannelser.
3. Introduktion til uddannelserne i molekylær medicin
De følgende afsnit giver en generel, overbliksskabende introduktion til bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær medicin.
3.1. Generelt herunder historik
Uddannelserne i molekylær medicin blev oprettet i 2007 i et samarbejde mellem hovedområderne ST (dengang NAT) og HE (dengang SUN). Man indgik her en overordnet samarbejdsaftale vedlagt i bilag 3 samt en administrativ samarbejdsaftale vedlagt i bilag 4. Bacheloruddannelsen startede i september 2007, mens kandidatuddannelsen første gang optog studerende i september 2010.
1 Udover de problemstillinger, der behandles i disse hovedafsnit, er der gennem interviews og studentermøder også kommet en lang række forslag til konkrete enkeltstående ændringer. I appendiks A listes en række af disse forslag i form af et idékatalog i stikordsform, som kan tjene til inspiration i det videre arbejde.
6 Der var flere begrundelser for at oprette uddannelserne.
Først og fremmest vurderede man et stigende behov på arbejdsmarkedet for molekylærmedicinske kandidater med en faglig profil og kompetencer, der kombinerer solid molekylærbiologisk viden med en dybdegående forståelse af menneskelig sundhed og sygdom.2 Jobmulighederne for disse kandidater forventedes at ligge inden for blandt andet hospitals- og sundhedssektoren, farma-, medico- og bioteknologiindustrien, forskningsinstitutioner samt inden for universitetsmiljøernes forskning og uddannelsesaktiviteter. Molekylær medicin blev i universitetets udviklingskontrakt for 2006-08 udvalgt som ét af seks fokus- og forskningsområder, hvor der lå et “særligt samfundsmæssigt behov for at opruste og udvikle.”3 Inden for molekylær medicin ville man, igennem inter- og multidisciplinært samarbejde, satse på flere fronter: forskning, uddannelse og udvikling.4 En målrettet forskningsindsats inden for molekylær medicin skulle have positiv samfundsmæssig betydning for folkesundheden. Den molekylære forståelse af cellers struktur og funktion vurderedes at kunne bidrage til at afdække årsager til sundhed og sygdom og derved at kunne åbne op for nye muligheder inden for forebyggelse,
diagnostik og behandling af vigtige sygdomme. 5
Man vurderede her, at både forskning og uddannelse inden for molekylær medicin kræver en
multidisciplinær tilgang, ”der involverer alle leddene fra de basale biomedicinske og kliniske sektorer til molekylærbiologi/nano life-science.”6 Her skulle blandt andet oprettelsen af uddannelserne sikre et tæt, multidisciplinært samarbejde mellem basale ST og HE grupper og de kliniske grupper.
Udover disse begrundelser havde man endvidere disse visioner for uddannelserne:7
Man ville skabe nye bygningsmæssige rammer for molekylær medicin og dermed sikre et veletableret og synligt fokusområde.
Man ville, på udvalgte kurser, indføre dublering/dobbeltbemanding af underviserkræfter fra ST og HE ved at ”[tilrettelægge] kurser på såvel basalt som avanceret niveau i grænsefladen mellem medicin og molekylærbiologi, hvor lærerkræfter fra begge fakulteter deltager.” 8
2 Brev til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedr. ansøgning om godkendelse af ny bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær medicin, 5. september 2006. samt ”Sagsfremstilling til møde i Aarhus
Universitets bestyrelse (BM 4-2006), 1. september 2006, ”Dagsordenspunkt om godkendelse af bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær medicin.
3 Udviklingskontrakt mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for 2006- 2008.
4 Samarbejdsaftale mellem det Naturvidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige fakultet vedr.
uddannelsesdelen af det molekylærmedicinske satsningsområde.
5 Ibid.
6 Brev til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedr. ansøgning om godkendelse af ny bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær medicin, 5. september 2006, side 2.
7 Udviklingskontrakt mellem Aarhus Universitet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for 2006- 2008.
8 Brev til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedr. ansøgning og godkendelse af ny bachelor- og kandidatuddannelse i molekylær medicin, 5. september 2006.
7
Det var desuden en intention, blandt andet for at sikre kontinuitet og progression, også på kandidatdelen at trække på undervisere med ”forskellig uddannelsesmæssig baggrund, således at både kliniske og molekylærbiologiske problemstillinger inddrages i undervisningen.” 9 Bacheloruddannelsen blev tilknyttet studienævn og uddannelsesudvalg på ST og kandidatuddannelsen et studienævn på HE.
3.2. Forskelle mellem hovedområderne
De mange problemstillinger der beskrives i det følgende, skal forstås på baggrund af de grundlæggende traditionsmæssige og kulturelle forskelle, der er mellem de to hovedområder.
3.2.1. Uddannelsestænkning – herunder økonomi
På HE ses uddannelse som et planlagt, entydigt forløb, afledt af hovedområdets tradition for og basis i professionsrettede uddannelser, hvor én uddannelse leder til én profession. På ST ses den studerende i højere grad som studerende i ”naturvidenskab”, hvor den konkrete vinkling herpå til en vis grad formes hen ad vejen. HE ser altså uddannelse som noget universitetet fastlægger indholdet af, hvor ST i højere grad ser uddannelse som en individuel ”dannelse”, hvor individet i nogen grad selv former sin
uddannelse efter interessefelter. Der er dog også på ST såkaldt tematiserede uddannelser, hvor der er begrænset valgfrihed. Molekylær medicin er en sådan uddannelse.
I forlængelse heraf tilrettelægger ST uddannelser og kursussammensætning ud fra princippet om muligheden for lateral mobilitet gennem omvalg mellem de naturvidenskabelige uddannelser. De studerende skal, hvis de efter 1. studieår ønsker det, kunne skifte til en anden naturvidenskabelig uddannelse uden at blive væsentligt forsinkede. Dette muliggøres ved, at der på 1. studieår lægges en del almene naturvidenskabelige støttefag, der er ens for mange af ST’s bacheloruddannelser. Dermed kan den studerende ved internt studieskift få overført alle eller en stor del af de fulgte kurser.
Aftagerperspektivet er også forskelligt på de to hovedområder i forhold til, i hvor høj grad aftagerne er interne (dvs. universitetet selv) eller eksterne. HE har traditionelt primært uddannet kandidater, der ansættes af eksterne aftagere (særligt sundhedssektoren). Derimod fortsætter en større del af ST’s kandidater i interne forskeruddannelser og –stillinger, primært på Ph.d. niveau . Dette gør, at man på ST også betragter uddannelse og de ressourcer, man afsætter hertil, som en investering i at skabe fremtidig, kvalificeret arbejdskraft til intern brug. Dette præger synet på en uddannelses økonomiske rammer, idet en uddannelse ikke nødvendigvis, set i ud fra denne optik, skal være en aktivitet, der giver økonomisk overskud eller tilsigter balance mellem udgifter og indtægter. Hvis man derimod, som det traditionelt er tilfældet på HE, primært uddanner til eksterne aftagere (eksempelvis læger til
hospitalssektoren), bliver optikken omkring økonomisk balance i uddannelsesaktiviteter en anden, om end uddannelse også på HE, som i universitetssektoren i øvrigt, er underfinansieret.
9 Notat om Kandidatuddannelsen i molekylær medicin, september 2009.
8 3.2.2. Syn på og rammer for undervisning
På ST har undervisning stor betydning som et mødested med de studerende som kommende kolleger og forskere (da en væsentlig del af de studerende starter karrieren internt på universitetet som ph.d.
studerende). Den enkelte underviser tager i høj grad ejerskab for det enkelte kursus og vil ofte være en gennemgående figur, hvilket giver en høj grad af kontinuitet i undervisningen. På HE vil man tænke, at underviseren i et konkret emne skal være lige præcist den, som ved mest om et givet felt, fordi den forskningsbaserede kvalitet er vigtigere end kontinuitetshensynet.
I forhold til undervisningsfaciliteter er der også en væsentlig forskel mellem hovedområderne. HE -og dets faciliteter- er oprindeligt indrettet til medicinstudiet, hvor de studerende primært får den
praktisk/klinisk orienterede del af uddannelsen uden for universitetets bygninger, nemlig på
hospitalerne. Hvor ST har laboratoriefaciliteter, udstyr osv., der danner rammerne for den praktiske, forskningsmæssige og laboratorieorienterede del af deres uddannelser, er HE’s faciliteter umiddelbart ikke på samme måde indrettet til at give de studerende de fornødne, praktiske færdigheder på andre uddannelser end medicin og odontologi såsom molekylær medicin.
3.2.3. Organisering
På HE har hver uddannelse sit eget studienævn, og inddragelse af studerende og VIP i arbejdet i
studienævn tillægges stor vægt. På HE ser man afgørelser i principielle enkeltsager som en af måderne, hvorpå uddannelser udvikler sig på det overordnede plan. ST ønsker der imod, at studienævn skal beskæftige sig med overordnede spørgsmål (eksempelvis sikring af ens behandling af studentersager på tværs af uddannelser ved at samme studienævn behandler alle sager). ST supplerer med
uddannelsesudvalg, som i praksis beskæftiger sig med mange af de spørgsmål, som studienævn på HE varetager (jf. vedlagte bilag 5 ”Kommissorium for uddannelsesudvalg på ST”).
Studielederfunktionen opfattes også forskelligt. På ST har én studieleder ansvar for mange uddannelser (som jo også i praksis hænger sammen), hvorimod hver studieleder på HE kun har ansvar for én
uddannelse.
3.2.4. Planlægningsmæssige traditioner
På HE har den helt store mængde af kurser traditionelt været faste/obligatoriske, hvorfor
skemalægning m.v. starter allerede, når det foregående semester er afsluttet. Generelt er en større andel af kurserne på ST valgfrie, og der er derfor en anden tradition for at planlægge senere, når det samlede udbud er klart. Til gengæld er der – da uddannelserne ikke er adskilte, men tvært imod baseret på, at den enkelte i højere grad designer sig egen (kandidat)uddannelse ud fra det samlede kursusudbud på ST – udarbejdet skemaer m.v., som giver de enkelte kurser bestemte rammer at være i, så de
studerende har den ønskede mulighed for at gå ”på tværs” og skabe et individualiseret uddannelsesforløb.
3.3. Introduktion til bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen i molekylær medicin er en treårig uddannelse normeret til 180 ECTS point.
Uddannelsens studieordning er vedlagt i bilag 6. Uddannelsen består af både obligatoriske,
naturvidenskabelige kurser udbudt af ST og obligatoriske, sundhedsvidenskabelige kurser udbudt af HE. Uddannelsens opbygning beskrives nærmere i afsnit 6.2.1.
Den første årgang på bacheloruddannelsen startede i september 2007, og det optagne antal studerende for alle årgangene præsenteres i tabel 1 nedenfor.
9 Tabel 1: Optag på bacheloruddannelsen 2007-2012
Årgang 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Optagne per 1.
oktober
69 60 59 58 58 54 358
Kilde: STADS, og AU FÆL nøgletal 2011 for molekylær medicin.
Adgangskvotienten på kvote 1 for bacheloruddannelsen var ved første optag i 2007 på 7,5 og er gradvist steget til 9,7 i 2012.10 Der er pt. indskrevet i alt 157 aktive studerende på bacheloruddannelsen.
3.4. Introduktion til kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS points svarende til 2 studieår. Uddannelsens
studieordning er vedlagt i bilag 7. De obligatoriske kurser på uddannelsen udbydes udelukkende af HE.
Uddannelsens opbygning præsenteres i afsnit 6.3.1.
Den første årgang på kandidatuddannelsen i molekylær medicin startede i september 2010. I alt 91 studerende er blevet optaget på kandidatuddannelsen fra 2010 til 2012, hvoraf 13 har afsluttet
uddannelsen.11 81 af de kandidatstuderende har en bachelor i molekylær medicin, mens 10 studerende er blevet optaget på et andet tilsvarende adgangsgrundlag. Antallet af optagne studerende per 1. oktober præsenteres i tabel 2.
Tabel 2. optag på kandidatuddannelsen årgang 2010-2012
År 2010 2011 2012 I alt
Optagne per 1.oktober 29 25 27 81
FÆL nøgletal 2011, STADS.12
4. Frafald, omvalg og gennemførelse på bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær medicin
Denne analyse omhandler frafald, omvalg og gennemførelse på uddannelserne i molekylær medicin.
Afsnittet er delt op i fire dele: 4.1.) gennemførelse på bacheloruddannelsen og sammenhæng mellem gennemførelse på bacheloruddannelsen og optag på kandidatuddannelsen, 4.2.) frafald og omvalg på bacheloruddannelsen, 4.3.) konklusion på den statistiske analyse og 4.4.) Motiver for omvalg og frafald.
10 Adgangskvotienterne for de mellemliggende år var: 2008: 6,8, 2009: 8,4, 2010: 9,1 og 2011: 9,5, ”KOT Hovedtal” for 2007-2012, Den koordinerede tilmelding (KOT), FIVU.
11 STADS den 26.1.2013.
12Note: i alt 91 studerende er blevet optaget på kandidatuddannelsen i molekylær medicin over de tre årgange. Af dem er 10 studerende aldrig mødt op eller har valgt at stoppe umiddelbart efter studiestart. Disse studerende er derfor ikke medtaget i optagelsestallene, der har skæringsdato den 1. oktober i optagelsesåret.
10 4.1. Frafald, omvalg og gennemførelse på bacheloruddannelsen
De følgende kommenterede analyser vil tegne et overordnet billede af omvalg, frafald og gennemførelse på uddannelserne ud fra aggregerede, statistiske data. Analyserne er foretaget på baggrund af et
kvantitativt datamateriale stillet til rådighed af ST samt rådata fra STADS.13 Derudover er der
udarbejdet særskilt data over de tidligere studerende, der har valgt at skifte til uddannelser udenfor AU regi.14
Den nedenstående tabel 3 viser nøgletal for optag, studieaktivitet, gennemførelse og frafald på bacheloruddannelsen.
13 Datamateriale fra ST: ”Kopi af KOT-Statistik_2011” (excel ark med alle uddannelser på ST, 2005-2011) samt træk i STADS per 16.11.2012.
14 Der er indhentet oplysninger om 44 studerende og deres videre studieforløb, der ikke figurerer ikke AU’s systemer. Dette data er bl.a. udarbejdet med hjælp fra nuværende studerende på molekylær medicin, der har været behjælpelige med at afklare tidligere medstuderendes studieforløb i de tilfælde, hvor disse informationer ikke har været tilgængelige eksempelvis online (LinkedIn, Facebook osv.). Det har ikke været muligt at afklare det videre forløb for 9 studerende, som har færdiggjort bacheloruddannelsen.
11 Tabel 3: Optag, studieaktivitet, gennemførelse og frafald for årgang 2007-2012 på bacheloruddannelsen i molekylær medicin (procent) (KOT-statistik og STADS).
Status/Årgang 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Total Procent af total
Optagne
per 1.oktober 69 60 59 58 58 54 358
Adgangskvotient
kvote 1 (7 trinskalaen) 7,5 6,8 8,4 9,1 9,5 9,7
Aktive 4
(5,8) 6
(10) 6
(10,2) 40
(69) 47
(81) 54
(100) 157
8,5 (2007-09)
Gennemførte 43
(62,3) 31
(51,7) 26
(44) - - - 100 53,2 (2007-09)
Ophørte
efter 1. år15 17
(24,6) 12
(20) 11
(18,7) 13
(22,4) 11
(19) - 64
21,3 (2007-09) 21,5 (2007-10) 21,4 (2007-11) Ophørte
efter 2. år 3 9 13 5 - - 30 13,3 (2007-09)
12,2 (2007-10) Samlet frafald
(akkumuleret)
1. og 2. år 33,3 (2007-10)
Ophørte
efter 3.år 0 0 3 - - - 3 5,1 (2007-09)
Samlet frafald
1. - 3. år 34 (2007-09)
Ophørte
efter 4. år 2 2 - - - - 4 3,1 (2007-08)
Samlet frafald alle
studieår (akkumuleret)16 22
(31,9) 23
(38,3) 27
(45,8) 18 11
- 101 38,3 (2007-09)
15 Status for antal ophørte studerende er opgjort hhv. ét år og én måned efter studiestart på bacheloruddannelsen, 2 år og én måned efter studiestart osv. (per 1.oktober). Statistikken dækker derfor alene opgørelsen over antallet af ophørte studerende på bacheloruddannelsen (inkl.
”ophørte efter 3. og 4. år”, der dækker antallet af ophørte bachelorstuderende hhv. 3 år og én 1 md. og 4 år og én md. efter studiestart på bacheloruddannelsen).
16Antal ophørte dækker det samlede antal studerende, det er ophørt i løbet af hele bacheloruddannelsens varighed. Her er de studerende på årgang 2010-2012 ikke medregnet i det samlede gennemsnit, da det samlede frafald på disse årgange først vil være klart efter uddannelsens gennemløb, og dermed vil forvride gennemsnittet.
12 4.1.1. Gennemførelse på bacheloruddannelsen
Når man betragter gennemførelsesprocenten for bacheloruddannelsen, er det hensigtsmæssigt, som i tabel 3, kun at inddrage data fra årgangene 2007-09. Det er opgørelsen af disse
studerendes status der her, minimum 3 år efter påbegyndt uddannelse, kan give et realistisk billede af niveauet for gennemførelse.
Tabel 3 viser, at ud af de i alt 188 studerende optagne på årgangene 2007-09, har 100 gennemført bacheloruddannelsen, 72 studerende er ophørt, mens 16 studerende endnu er aktive. Dermed er den samlede gennemførelsesprocent for bacheloruddannelsen på 53,2 pct. for årgangene 2007-09. Hvis de 16 studerende, der stadig er aktive, gennemfører uddannelsen, vil gennemførelsesprocenten for de tre første årgange af bacheloruddannelsens eksistens være på knap 62 pct.
4.1.2. Sammenhæng mellem gennemførelse og optag fra bachelor- til kandidatud- dannelsen
Tabel 4 viser nøgletal for sammenhængen mellem antallet af studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen og optaget på kandidatuddannelsen i molekylær medicin og tager udgangspunkt i de 100 studerende fra årgang 2007-09, der har gennemført
bacheloruddannelsen.
Tabel 4: Gennemførelse og optag fra bachelor- til kandidatuddannelsen for årgang 2007- 09
Status/Årgang 2007 2008 2009 Antal i alt
Procent af total (de 100 gennemførte
bachelorer) Optagne på
bacheloruddannelsen i
molekylær medicin 69 60 59 188
Gennemførte bachelorer
43 31 26 100 100
Optagne på AU i alt 86 86
Optagne på
kandidatuddannelsen i
molekylær medicin17 35 26 20 81 81
-Heraf afbrudte 2 1 2 5 6,2*
-Heraf aktive
21 25 18 64
- Heraf afsluttede
12 0 0 12
Optagne på ST
(KA i molekylærbiologi eller
biomedicinsk teknik) 4 4
Optagne på KU
(KA i humanbiologi eller mole-
kylær biomedicin) 3 3
17 Antallet af optagne kandidatstuderende er opgivet efter årgang for studiestart på bacheloruddannelsen og ikke efter året for optag på kandidatuddannelsen. De studerende kan være optaget på
kandidatuddannelsen senere end 3 år efter studiestart på bacheloruddannelsen, hvis de ikke har færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Yderligere 10 studerende med andet adgangsgrundlag end en bacheloruddannelse i molekylær medicin er optaget på kandidatuddannelsen fra 2010 til 2012.
13
Ukendt status/studieinaktiv 11 11
Kilde: FÆL nøgletal 2011, STADS og KOT-statistik ST 2011. *= den procentviste andel er udregnet på baggrund af de 81 optagne på kandidatuddannelsen i molekylær medicin.
Tabellen viser, at ud af de 100 studerende, der har gennemført bacheloruddannelsen på årgang 2007-09, er i alt 81 blevet optaget på kandidatuddannelsen i molekylær medicin. Heraf har 5 studerende (6,2 pct.) efterfølgende afbrudt studierne. I forhold til sammenhængen mellem de to uddannelser vil det sige, at 43 pct. (81 studerende) af de oprindeligt 188 optagne
bachelorstuderende på årgang 2007-09 er fortsat på kandidatuddannelsen. Enten fordi de studerende falder fra i løbet af bacheloruddannelsen (72 studerende) eller vælger ikke at fortsætte på kandidatuddannelsen (19 studerende). 16 studerende fra disse årgange er stadig aktive på bacheloruddannelsen.
Ud af de 19 bachelorer, der ikke er fortsat på kandidatuddannelsen i molekylær medicin, er 4 fortsat på en kandidatuddannelse på ST, 1 på en anden uddannelse på AU og 3 er fortsat på KU.
7 ud af de 19 er fortsat på kandidatuddannelser, der er nært beslægtede med molekylær medicin (molekylær biologi og biomedicinsk teknik på ST og human biologi og molekylær biomedicin på KU).
På nuværende tidspunkt, hvor i alt 13 studerende18 har afsluttet kandidatuddannelsen, kan man kun gisne om den samlede gennemførelsesprocent for hele uddannelsen.19. Hvis samtlige studerende fra årgang 2007-09, der er aktive på kandidatuddannelsen gennemfører, vil man få en samlet gennemførelsesprocent for hele uddannelsen på ca. 40 pct. (76/188). Hvis de 16 studerende, der stadig er aktive på bachelordelen, gennemfører både bachelor- og
kandidatuddannelsen, vil den samlede gennemførelsesprocent være på 49 pct. (92/188). Den samlede gennemførelsesprocent for hele uddannelsen på årgangene 2007-09 kan derfor maksimalt nå op på knap 50 pct.
For at give et overblik, er gennemførelse og frafald på bacheloruddannelsen samt
sammenhængen til optaget på kandidatuddannelsen for årgangene 2007-09 illustreret grafisk i det følgende flowdiagram.20
18 Heraf har 12 studerende bacheloruddannelsen i molekylær medicin som adgangsgivende uddannelse.
19Dvs. hvor mange studerende, der gennemfører hele forløbet fra optaget på bacheloruddannelsen til en afsluttet kandidatgrad i molekylær medicin.
20 Flere kategorier er af anonymitetshensyn slået sammen for at sikre, at enkelte studerende ikke kan identificeres.
14 Diagram 1: Flowdiagram over gennemførelse og frafald årgang
2007-11
Kilde: STADS og KOT-statistik ST 2011. Optagne 2007-09
188 Stadigt aktive eller
færdige med BA 116
Gennemførte BA 100
Optagne KA 81
Afbrudte 5
Ophørte 72
Efter 1. år 40 Efter 2. og 3. år
28 Efter 4. år
4 Ophørte 2010-11
29 Ophørte 07-11 i alt
101
Ukendt 17
Studieinaktiv 3 Anden ud-
dannelse 21 Anden uni-
versitets- uddannelse
60
AU 40
VIA 15 15
Andet 6
ST 11
HE 15
BSS 8
AR 6 Andet
19
Andet uni- versitet
20 Gennemførte/
aktive (potenti- elt gennemfør-
te) 76
KU 6
SDU 10
AAU/DTU 4 KU
3
Andet 1 AU
5
ST 4
Ukendt/studie- inaktiv
11
+ -
15 4.2. Frafald på bacheloruddannelsen
Det gennemsnitlige førsteårsfrafald på bacheloruddannelsen for årgangene 2007-09 er på 21,3 pct., idet 40 ud af i alt 188 optagne studerende opgjort per. 1. oktober, er ophørt efter 1.år, som illustreret i flowdiagrammet. Yderligere 28 studerende falder fra efter 2. og 3. studieår (og 4 studerende efter 4.år), hvilket giver et samlet frafald på 38,3 pct. for årgangene 2007 til 2009.
Frafaldet efter 2. og 3. studieår er for disse årgange på henholdsvis 13,3 pct. og 5,1 pct. Det samlede frafald er højest på årgang 2009, hvor i alt 45,8 pct. er ophørt på uddannelsen (jf. tabel 3).
Førsteårsfrafaldet på 21,3 pct. kan sammenlignes med gennemsnittene for hovedområderne ST og HE, der er på henholdsvis 19 og 6 pct. for perioden 2005-10.21 På landsplan er det
gennemsnitlige førsteårsfrafald for alle bacheloruddannelser på det teknisk- og
naturvidenskabelige hovedområde på henholdsvis 15 pct. i 2009 og 2010 og 14 pct. i 2011.22 Det gennemsnitlige førsteårsfrafald på molekylær medicin er altså lidt højere end gennemsnittet for alle ST’s uddannelser og væsentligt højere end det gennemsnitlige førsteårsfrafald på HE og landsgennemsnittet for de teknisk- og naturvidenskabelige bacheloruddannelser.
Data viser desuden en svag, men ikke signifikant, sammenhæng mellem studieprioritet og frafald, der dog er beregnet på et begrænset datagrundlag.23
4.2.1. Videre studieforløb for ophørte på bacheloruddannelsen
Dette afsnit belyser, hvor de i alt 101 ophørte studerende fra årgang 2007-11 har fortsat deres uddannelsesforløb ved at inddrage nye uddannelsesinstitutioner, hovedområder og
uddannelser.
Flowdiagrammet viser de 101 ophørtes fordeling på nye uddannelsesinstitutioner.24
21 ”Førsteårsfrafald på bachelorstudiet på Aarhus universitet – analyse af årgang 2005-2010 på hovedområdeniveau”, Delrapport 2: Health og Delrapport 3: Science and Technology, Kvalitetsenheden AU Studieadministration, maj 2012. Her opgøres førsteårsfrafald som ” den andel af sidste års KOT- optagne pr. 1. oktober, der ikke er indskrevet på samme faggruppe pr. 1. oktober i år.” Man regnes derfor her for frafaldet, hvis man skifter til en anden uddannelses på samme hovedområde (internt studieskift). (Delrapport 2, side 1). Disse gennemsnit kan dermed direkte sammenlignes med det gennemsnitlige førsteårsfrafald på molekylær medicin. Der sammenlignes her med gennemsnit for perioden 2005-10, da det er denne periode, der opgøres i delrapporterne og som dermed ikke er identisk med perioden for det gennemsnitlige førsteårsfrafald på molekylær medicin.
22 ”Notat om sammenligningsgrundlag september 2012”, ACE Denmark, side 4-5.
23Af de studerende, der prioriterede molekylær medicin som 1. prioritet (177) på årgang 2007-2010 har 18,6 pct. afbrudt uddannelsen. Af de studerende, der havde molekylær medicin som 2. prioritet (32), er 21,9 pct. ophørt på uddannelsen,
24Jf. tabel 3 er det gennemsnitlige førsteårsfrafald uanset beregningsgrundlag forholdsvist stabilt (2007- 09: 21,3. 2007-10: 21,5 og 2077-11 pct.). Der tages derfor, for overskuelighedens skyld, udgangspunkt i gennemsnittet for årgangene 2007-09, idet det også er udgangspopulationen for beregning af
gennemførelse, 2. og 3. års frafald og samlet frafald.
16 Størstedelen af de ophørte studerende (60 studerende svarende til 59,4 pct.) fortsætter på en ny universitetsuddannelse: 39,6 pct. på AU, 5,9 pct. på KU, 9,9 pct. på SDU og 4 pct. på AAU/DTU.
14,9 pct. af de ophørte studerende starter på VIA University College.25 Dvs. at knap 60 pct. af de ophørte fortsætter på andre uddannelsesinstitutioner end AU. 3 pct. er studieinaktive mens status er ukendt for 16,8 pct. af de ophørte.
Tabel 5 viser de nye uddannelser (opdelt i universitære og ikke-universitære) og hovedområder på tværs af uddannelsesinstitutioner de 101 ophørte fra bacheloruddannelsen årgang 2007-11 er fortsat på.26
Tabel 5: Nye uddannelser og hovedområder på tværs af uddannelsesinstitutioner, samtlige ophørte årgang 2007-11
Ny uddannelse Antal studerende Procent af total
Universitære uddannelser i alt 60 59,4
Naturvidenskabelige i alt 13 13
Molekylærbiologi (evt. i kombination med
biologi/og eller kemi) 7 7
Andet 6 6
Sundhedsvidenskabelige i alt 30 29,7
Medicin 21 20,8
Andet 9 7
Samfundsvidenskabelige i alt 8 8
Humanistiske i alt 9 9
Andre ikke-universitære uddan- nelser
21 20,8
Sygeplejerske 6 6
Andet 15 14,9
Studieinaktiv 3 3
Ukendt 19 19
Total 101 100
Kilde: STADS og KOT-statistik ST 2011. Bemærk: Af anonymitetshensyn er flere kategorier slået sammen for at sikre, at enkelte studerende ikke kan identificeres.
25 Der er 17 studerende (16,8 pct.), som er ophørt i løbet af bacheloruddannelsen, hvor det ikke har været muligt at afklare det videre studieforløb.
26 Ingen af de ophørte på bacheloruddannelsen er fortsat på de lignende bacheloruddannelser molekylær biomedicin på KU og biomedicin på SDU.
17 Tabellen viser, at størstedelen af de ophørte på årgang 2007-11 fortsætter på en anden
universitær uddannelse (59,7 pct.). Heraf skifter 13 pct. til en anden naturvidenskabelig
universitetsuddannelse (herunder 7 pct. på molekylærbiologi (evt. i kombination med et/andre fag)). Knap 30 pct. fortsætter på en sundhedsvidenskabelig universitetsuddannelse, heraf knap 21 pct. på medicin. Henholdsvis 8 og 9 pct. fortsætter på samfundsvidenskabelige- eller
humanistiske universitetsuddannelser. Knap 21 pct. fortsætter på en ikke-universitær uddannelse, heraf 6 pct. på sygeplejestudiet.
4.2.2. Internt studieskift på AU
De i alt 40 ophørte fra årgang 2007-11, der er fortsat på andre uddannelser på AU er opdelt efter nye hovedområder og uddannelser i tabel 6.
Tabel 6: Studieskift internt på AU blandt samtlige ophørte på bacheloruddannelsen fra årgang 2007-11
Hovedområde for ny uddannelse
Antal Studerende
Procent- vis andel
af total
Ny uddannelse Antal studerende
(Procentvis andel af total) Science and
Technology (ST)
11 27,5 Herunder:
Molekylærbiologi (evt. i kombination med biologi og/eller kemi)
7 (17,5)
Andre studier 4 (10)
Health (HE) 15 37,5 Herunder:
Medicin 8 (20)
Andre studier 7 (17,5)
Business and Social Science (BSS)
8 20 Diverse studier 8 (20)
Arts (AR) 6 15 Diverse studier 6 (15)
I alt 40 100 40 (100)
Kilde: STADS og KOT-statistik ST 2011. Bemærk: Flere kategorier er af anonymitetshensyn slået sammen for at sikre, at enkelte studerende ikke kan identificeres.
Tabellen viser, at knap 30 pct. af de ophørte fortsætter på en anden bacheloruddannelse på ST, knap 40 pct. skifter til HE, 20 pct. til BSS og 15 pct. til AR. Af de 11 studerende, der skifter til nyt studie på ST forsætter ca. 2/3 (7) på molekylærbiologi. Af de 15 studerende, der skifter til en uddannelser på HE forsætter ca. halvdelen (8) på medicin.
18 4.3. Konklusion på frafald
Ud fra frafaldsanalysen kan man konkludere, at:
-Højst halvdelen af de studerende, der optages på bacheloruddannelsen i molekylær medicin gennemfører hele uddannelsen (dvs. både bachelor- og kandidat).
- Frafaldet/omvalget også finder sted på 2. og 3. studieår.
- Én ud af fem af de færdiguddannede bachelorer vælger retskravskandidatuddannelsen i molekylær medicin på AU fra. 2 ud af de 19 fortsætter dog på en lignende uddannelse:
molekylær biomedicin på KU, mens andre 5 fortsætter på andre beslægtede uddannelser (molekylærbiologi og biomedicinsk teknik på ST og humanbiologi på KU).
- Over halvdelen af dem, der vælger om, vælger at fortsætte uddannelsen på en anden uddannel- sesinstitution end AU.
4.4. Motiver for omvalg og frafald
Som supplement til den foregående statistiske analyse, vil omvalg og frafald her blive belyst ud fra en kvalitativ vinkel. Afsnittet bygger på interviews med 3 tidligere og én nuværende
studerende fra bacheloruddannelsen i molekylær medicin om deres motivationer og personlige begrundelser for omvalg/frafald. Disse studerende har valgt enten at afbryde studierne i løbet af bacheloruddannelsen; at stoppe efter bacheloruddannelsen; efterfølgende at fortsætte på en anden kandidatuddannelse end molekylær medicin eller overvejer at skifte til en anden uddannelse efter endt bacheloruddannelse.27 De interviewede nævner en række personlige og faglige begrundelser for deres valg, og denne opsummering vil af pladshensyn udelukkende belyse et udsnit af de, der har relevans i forhold til denne evaluering. De studerende nævner endvidere en række generelle problemstillinger vedrørende eksempelvis uddannelsens profil og struktur, men da disse vil blive behandlet indgående andre steder i denne rapport, er de ikke nævnt her.
27 Af anonymitetshensyn er detaljer som årgang, ny uddannelse og uddannelsesinstitution ikke nævnt for at sikre, at den enkelte ikke kan identificeres.
Studerende 1
Fra molekylær medicin til medicin på et andet dansk universitet
Studerende 1, der gik på en af de tidligere årgange valgte at skifte til medicin på et andet dansk universitet efter 1. studieår på molekylær medicin. Drømmestudiet havde hele tiden været medicin, da studerende 1 gerne ville have med mennesker at gøre og ville læse noget, der var mindre laboratorie- og forskningstungt end molekylær medicin. Til gengæld kunne studerende 1 godt lide fordybelsen og de problemorienterede og specialisererede aspekter af molekylær medicin, hvor man lærer at belyse spørgsmål af typen ’hvorfor’ og ikke kun ’hvad’ og ’hvordan’. På et tidspunkt kom studerende 1 endda i tvivl om, om hun alligevel skulle fortsætte på molekylær medicin, men valgte til sidst at følge sin oprindelige drøm og skifte til medicin.
Men studerende 1 kunne ikke komme ind på medicin. Adgangskravene på medicin blev på dette tidspunkt ændret (kemi fra C til B niveau), og der blev indført nye optagelsesregler, hvor
studerende, der startede på en videregående uddannelse umiddelbart efter gymnasial eksamen, fik hævet deres karaktergennemsnit. Studerende 1 brugte derfor molekylær medicin som ”springbræt”
til at blive optaget på medicin. Her brugte studerende 1 sin erfaring fra molekylær medicin til at motivere optagelsesansøgningen til medicin.. Da studerende 1 efterfølgende blev optaget på medicin kunne en del af de beståede kurser fra molekylær medicin desuden meritoverføres.
19 Disse studerendes historier illustrerer, at der kan være mange forskellige personlige
begrundelser for frafald og omvalg.
Studerende 2
Fra molekylær medicin til molekylærbiologi på ST
Studerende 2, som har færdiggjort sin bachelor i molekylær medicin, har valgt at fortsætte på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi. Studerende 2 vil gerne have stor forskningserfaring og stærke laboratoriefærdigheder, og mener dette er nemmest at opnå på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi. Studerende 2 mener at kandidatuddannelsen i molekylær medicin er for medicinsk orienteret, at den molekylærmedicinske/-biologiske vinkel ikke er stærk nok. Her ville studerende 2 savne de mere naturvidenskabelige aspekter.
Studerende 3
Måske et skift fra molekylær medicin til molekylær biologi på ST Studerende 3, der går på 6. semester, overvejer at fortsætte på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi efter endt bacheloruddannelse. Studerende 3’s kerneinteresser er primært orienterede mod det naturvidenskabelige område. Studerende 3 tror derfor, at
kandidatuddannelsen i molekylær medicin for ham vil være for medicinsk vinklet, og at der vil være for meget klinik. Studerende 3 synes, at der på kandidatuddannelsen er for få undervisere med cand.scient. baggrund, og tror ikke at underviserne generelt har tilstrækkeligt kendskab til uddannelsen. Andre faktorer, der får studerende 3 til at overveje at skifte uddannelse er, at
kandidatuddannelsen i molekylær medicin ikke er på engelsk, at der ikke er meget valgfrihed og at det faglige niveau muligvis godt kunne være højere.
Studerende 4
Stoppede studierne efter bacheloruddannelsen
Studerende 4 har valgt ikke at fortsætte studierne efter fuldført bacheloruddannelse, da det faglige niveau var for udfordrende. Studerende 4 har derfor valgt at fortsætte indenfor sit tidligere erhverv indenfor fødevareindustrien. Hvis studerende 4 havde valgt alligevel at læse videre, ville den stude- rende sandsynligvis have fortsat på ST’s kandidatuddannelse i jordbrug, fødevarer og miljø.
20
5. Uddannelsernes faglige profil og kompetenceprofil
I evalueringen afdækkede interview og studentermøder en oplevet uklarhed omkring uddannelsernes overordnede ’faglige profil’, som understøttes af, at særligt
bacheloruddannelsens kompetenceprofil har et forholdsvist generelt indhold.
I interviews blev det dog også påpeget, at de nuværende kompetenceprofiler for uddannelserne muligvis er passende i deres nuværende form og spørgsmålet måske snarere er at vurdere, om de studerende faktisk opnår alle de ønskede kompetencer (viden, færdigheder og kompetencer).
Spørgsmålet er altså, om den oplevede uklarhed kan tillægges det planlagte eller det gennemførte curriculum. Denne problematik undersøges nærmere i afsnit 5.2.-5.3.
På studentermøderne udtrykte en del studerende på tværs af årgange desuden en oplevet usikkerhed om hvordan de som molekylærmedicinere specifikt adskiller sig fra andre faggrupper, særligt medicinere og molekylærbiologer.
En del studerende efterspørger en afklaring af selve ideen bag uddannelsen, hvilke kompetencer de opnår og retningen for deres faglighed, hvilket de ønsker at få bedre ekspliciteret tidligt på uddannelsen. Dette forstærkes af, at uddannelsens faglighed endnu er under etablering, og at de studerende ikke møder deres egen specifikke faglighed i deres undervisere, der besidder andre fagligheder. Derudover har de studerende, da uddannelsen er ny, endnu begrænsede muligheder for at spejle sig i færdige dimittender og deres karriereveje.
Der er dog væsentlig forskel mellem årgangene, idet det særligt er de yngre studerende, der er søgende i forhold til deres faglige identitet. De ældre studerende har en klarere ide om, hvad uddannelsen giver dem af kompetencer, hvilket sandsynligvis er en generel problemstilling også.
5.1. Bacheloruddannelsens faglige profil og kompetenceprofil
Neden for i tabel 7 sammenlignes bacheloruddannelsens kompetenceprofil, dvs. den viden, de færdigheder og kompetencer de studerende opnår gennem uddannelsen, med typebeskrivelsen for bacheloruddannelser i den danske kvalifikationsramme.
21 Tabel 7: Sammenhæng mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse og kompetencepro- fil for bacheloruddannelsen
Kvalifikationsrammens typebe- skrivelse for bacheloruddannelser
bacheloruddannelsens kompeten- ceprofil
Viden
-Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder.
-Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis.
-Bacheloren har kendskab til molekylær medicin bredt og behersker centrale di- scipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylær medicin.
-Bacheloren kan […] reflektere over me- toder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger.
-Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget.
Færdigheder
-Skal kunne anvende et eller flere fagom- råders videnskabelige metoder og red- skaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæfti- gelse inden for fagområdet/erne.
-Skal kunne vurdere teoretiske og prakti- ske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmo- deller.
-Skal kunne formidle faglige
problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.
-Bacheloren kan anvende […]metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger.
-Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammen- hænge.
-Bacheloren kan formidle og kommuni- kere faglige spørgsmål og problemstillin- ger.
Kompetencer
-Skal kunne håndtere komplekse og ud- viklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
-Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
-Skal kunne identificere egne
læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.
-Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbej- de om løsning af faglige problemstillin- ger.
-Bacheloren kan strukturere egen kom- petenceudvikling.
Kilde: Studieordningen for bacheloruddannelsen i molekylær medicin 2011 (2010).
22 Overordnet ligger kompetenceprofilen sig, både formulerings- og indholdsmæssigt, meget tæt op af typebeskrivelsen. Beskrivelserne holder sig på et generelt og overordnet niveau og konkre- tiserer ikke nærmere karakteren af den opnåede viden, færdigheder og kompetencer. Et eksem- pel er beskrivelsen af vidensfeltet, hvor ”bacheloren har kendskab til molekylær medicin bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylær medicin.”
Her defineres det molekylærmedicinske vidensfelt ikke nærmere og fagets ”centrale discipliner, metoder, teorier og begreber” er ikke ekspliciterede.
Udover kompetenceprofilen fremgår det af studieordningens afsnit ”uddannelsens faglige ret- ning og vigtigste fagområder” samt ”akademiske kompetencer og kvalifikationer”, der leder op til selve kompetenceprofilen, at:
”[uddannelsen […] giver den studerende en grundlæggende indføring i de
molekylærmedicinske discipliner og bibringer den studerende grundlæggende faglig viden inden for de elementer af biokemi*, molekylærbiologi* og humanbiologi*, der er centrale i relation til molekylær medicin,”
At ”bacheloruddannelsen [giver] den studerende de faglige kompetencer inden for matematik*, kemi* og statistik*, der er nødvendig for forståelse og anvendelse af de molekylærmedicinske discipliner,” og
At ”bacheloruddannelsen [desuden] indfører den studerende i en række naturvidenskabelige grundprincipper.”
Her får man således indholdsområdet specificeret nærmere, idet elementerne markeret med stjerne nævnes.
Dermed opnår de bachelorstuderende også relevant viden, færdigheder og kompetencer inden- for det generelle naturvidenskabelige område.
I forhold til uddannelsens faglige profil fremgår det også her, at ”uddannelsen giver den stude- rende det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offent- lige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for molekylær medicin.”
Her kan man se, at det molekylærmedicinske vidensfelt og discipliner, der ikke defineres eller ekspliciteres i selve kompetenceprofilen, til en vis grad, er specifikt nævnt, men det er uklart hvorledes dette adskiller sig fra for eksempel bacheloruddannelsen i molekylærbiologi.
Sammenfattende er det vanskeligt at konkludere, hvad bacheloruddannelsens profil præcist dækker, da beskrivelsen i høj grad anvender de helt generelle termer fra kvalifikationsrammen og kun i beskeden grad sætter dem ind i en specifik molekylær medicinsk sammenhæng.
23 5.1.1. Sammenligning med kompetenceprofilerne for bacheloruddannelserne i molekylærbiologi og medicin, AU
For at belyse, hvordan bacheloruddannelsen i molekylær medicin adskiller sig fra de nærmest beslægtede uddannelser på AU, molekylærbiologi og medicin, er kompetenceprofilerne for uddannelserne sammenlignet i bilag 8.
Bilaget viser, at kompetenceprofilerne for bacheloruddannelserne i molekylær medicin og mole- kylærbiologi er identiske (undtagen uddannelsens navn).28 De to profiler lægger sig formule- ringsmæssigt og indholdsmæssigt meget tæt op ad typebeskrivelsen for bacheloruddannelser i den danske kvalifikationsramme. De to holder sig på et meget generelt niveau og specifice- rer/konkretiserer ikke den opnåede viden, færdigheder eller kompetencer.
Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i medicin er lidt mere specifik og ligger sig min- dre op ad typebeskrivelsens formuleringer. Det konkrete vidensfelt udspecificeres idet de medi- cinske fagområder listes.
Opsummerende er det, ud fra kompetenceprofilerne, umiddelbart svært at vurdere forskellen på bacheloruddannelsen i molekylær medicin og molekylærbiologi, da profilerne er identiske.
Umiddelbart adskiller molekylær medicin sig fra medicin i ekspliciteringen af de medicinske fagområder. Men da kompetenceprofilen for molekylær medicin er holdt på et ret generelt niveau, er det dog vanskeligt at vurdere de reelle forskelle mellem uddannelserne ud fra deres profiler.
5.1.2. Sammenligning med kompetenceprofilerne for lignende bacheloruddannel- ser på KU og SDU
For at sætte bacheloruddannelsens profil i perspektiv, sammenlignes den i bilag 9 med kompe- tenceprofilerne for de to beslægtede bacheloruddannelser i molekylær biomedicin på KU og biomedicin på SDU.
Her kan følgende ligheder og forskelle trækkes frem:
Hvad angår beskrivelsen af viden, arbejder AU’s profil med 1 mål, KU med 6 og SDU med 4.
Kompetenceprofilerne fra KU og SDU’s bacheloruddannelser er begge mere specifikke end det er tilfældet for molekylær medicin.
Når det gælder beskrivelsen af færdigheder, ligger antallet af beskrevne mål cirka på samme niveau: 3 mål på AU, 2 på KU og 2 på SDU. Færdighederne er også mere specifikt beskrevne for uddannelserne på KU og SDU end i kompetenceprofilen for molekylær medicin. Her nævnes eksempelvis laboratoriefærdigheder og forskellige teknikker (herunder forskelligt apparatur) eksplicit. Derudover nævnes for uddannelsen på SDU færdigheder i at ”kombinere de grundvi- denskabelige discipliner med de mere anvendelsesorienterede medicinske discipliner, hvor fokus er på den menneskelige organisme” (punkt b).
28 Dette ligger i forlængelse af den generelle praksis på ST, hvor 15 ud af 16 bacheloruddannelser har identiske kompetenceprofiler (kvalifikationsbeskrivelserne i studieordningerne).
24 Beskrivelsen af kompetencer er også beskrevet forskelligt. Mens AU arbejder med 3 beskrevne mål og KU med 7, har SDU ikke nogle eksplicit formulerede mål på dette område. På AU opstil- les 3 generelle kompetencer omkring samarbejde, formidling og planlægning. For uddannelsen på KU opstilles syv mere specifikke kompetencer, der opnås gennem uddannelsen, hvoraf nogle er identiske med kompetenceprofilen på AU (formidling- og samarbejdskompetencer). Et af kompetencemålene på KU er identisk med formuleringen i kvalifikationsrammens typebeskri- velse (håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer).
Overordnet set er kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i molekylær medicin på AU bredere, mindre specifik, holder sig i mere generelle termer og tættere op af typebeskrivelsen end de tilsvarende kompetenceprofiler for de lignende bacheloruddannelser på KU og S 5.2. Kandidatuddannelsens faglige profil og kompetenceprofil
Neden for i tabel 8 sammenlignes kandidatuddannelsens kompetenceprofil, dvs. den viden, de færdigheder og kompetencer de studerende opnår gennem uddannelsen, med kvalifikations- rammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser.
Tabel 8: Sammenhæng mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse og kompe- tenceprofilen for kandidatuddannelsen
Kvalifikationsrammens type- beskrivelse for kandidatud- dannelser
Kandidatuddannelsens kompeten- ceprofil
Viden
-Skal inden for et eller flere fagom- råder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste inter- nationale forskning inden for et fag- område,
-Skal kunne forstå og på et
videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.
En kandidat i molekylær medicin har:
-Viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for molekylær medicin, der har betydning for forståel- se af sygdom, diagnostik, behandling og forebyggelse,
-Kendskab til videnskabsteoretiske og etiske spørgsmål og problemstillinger inden for sundhedsvidenskab,
-Forståelse for, hvordan teori og metode kan kobles til relevante
områder/sektorer inden for erhvervslivet.
25 Færdig-
heder
-Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redska- ber samt mestre generelle færdighe- der, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne ,
-Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og gene- relle færdigheder samt på et viden- skabeligt grundlag opstille nye ana- lyse- og løsningsmodeller,
-Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke- specialister.
En kandidat i molekylær medicin kan:
-Beherske de molekylærmedicinske fag- områder bredt og kan anvende dem i praksis,
-Vurdere anvendeligheden og hensigts- mæssigheden af forskellige løsninger i forhold til forskellige problemstillinger, -Fremstille faglige problemstillinger i et videnskabeligt forum og fremlægge faglige synspunkter i en tværfaglig sammenhæng.
Kompe- tencer
-Skal kunne styre arbejds- og udvik- lingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller,
-Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professio- nelt ansvar,
-Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
En kandidat i molekylær medicin kan:
-Tilrettelægge og deltage i udførelsen af forskningsprojekter,
-Selvstændigt foretage konklusioner og faglige beslutninger på baggrund af komplekse forskningsresultater, -Sætte sig ind i relaterede fagområder på en systematisk og kritisk måde, -Indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger på sundheds- og naturvidenskabelig bag- grund,
-Selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling.
Af tabellen fremgår det, at kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddan- nelser i den danske kvalifikationsramme.
Overordnet set anvender kompetenceprofilen generelle termer, der flere steder formulerings- og indholdsmæssigt ligger sig op af typebeskrivelsen. Som det også gør sig gældende for kompeten- ceprofilen for bacheloruddannelsen, defineres den opnåede viden om ”centrale discipliner, me- toder, teorier og begreber inden for molekylær medicin” ikke nærmere. Ligedan specificeres ”de molekylærmedicinske fagområder” under færdigheder heller ikke.
