INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
ARTS AARHUS UNIVERSITET
Efterår 2014, København og Aarhus Almen didaktik (15 ECTS)
Undervisningsplan
Kandidatuddannelsen i didaktik
5. maj 2014
Modulansvarlig:
Finn Holst (fihc@dpu.dk)
Ansvarlige for den holddelte undervisning:
Lars Emmerik Damgaard Knudsen (lada@dpu.dk) Finn Holst (fihc@dpu.dk)
Lena Lindenskov (lenali@dpu.dk) Helle Rørbech (hero@dpu.dk)
Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget):
Du kan se tidspunkt og lokale på universitets
hjemmeside. http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Introduktion
Formålet med Almen didaktik er at de studerende får indsigt i og overblik over centrale didaktiske begreber og modeller og deres teoretiske forankringer i et pædagogisk
idehistorisk perspektiv, og at de på teoretisk grundlag kan forstå, analysere, anvende, diskutere og udvikle didaktiske modeller og didaktisk praksis i institutionelle kontekster.
De studerende skal kunne skelne og veksle mellem konkret didaktisk praksis og teoretiske
didaktologiske refleksioner.
Almen didaktik grundlægger de didaktologiske forudsætninger for de studerendes arbejde med konkrete forsknings- og udviklingsmæssige problemstillinger i modulet Pædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde, og Almen didaktik skaber grundlaget for at de studerende i de uddannelsesspecifikke moduler kan diskutere didaktiske modeller og analysere fagdidaktiske problemstillinger.
Læringsmål
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
−
demonstrere overblik over centrale didaktiske modeller og deres pædagogiske grundlag i et idéhistorisk og teoretisk perspektiv.
−
anvende didaktiske refleksioner og modeller som grundlag for analyse af konkret didaktisk praksis fra en didaktologisk position, og diskutere de valgte modellers relevans og begrænsninger.
−
argumentere for, og diskutere valg af didaktiske modeller til analyse af en konkret case.
Indhold
−
Centrale didaktiske begreber
−
Eksemplariske cases eller problemstillinger fra relevant didaktisk praksis i forskellige institutionelle kontekster
−
Centrale didaktiske modeller og deres teoretiske grundlag i pædagogisk idehistorisk perspektiv
Undervisningsformer
•
København: Korte fælles forelæsninger støttet af udvalgte tekster.
•
Aarhus: Streamede forelæsninger støttet af udvalgte tekster.
•
Aktiviteter på hold. Aktiviteterne er dels studenterorganiserede, dels organiseret i samarbejde mellem studerende og en holdunderviser.
Studenterorganiserede aktiviteter er:
•
Casearbejde samt udarbejdelse af arbejdspapirer og synops
•
Diskussion af forelæsning om spørgsmål i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv.
•
Dialog mellem studerende på holdet baseret på netkommunikation (blogs).
Aktviteter organiseret af underviser og studerende:
•
Diskussion i forlængelse af forelæsning om spørgsmål i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv.
•
Vejledning af case-arbejde
•
Gruppearbejde med udgangspunkt i arbejdet med cases og arbejdspapirer hertil, som grundlag for synops.
•
Mundtlige gruppefremlæggelser af synops med gensidig opposition.
Evaluering og eksamen
Du kan finde de gældende eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets hjemmeside: http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/stud ieordning/arts/studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/
Undervisning
København: Alle forelæsninger videooptages og lægges på nettet. Videooptagelserne
lægges på nettet senest 3 dage efter forelæsningen og kan ses med en
bredbåndsforbindelse. Ud over forelæsningerne foregår der gruppearbejde og holddelt undervisning ved underviserne der er ansvarlige for den holddelte undervisning.
Undervisningen foregår onsdage kl. 9-13 og er tilrettelagt med en forelæsning fra 9 - 11, derefter holddiskussion og -undervisning fra 11-12 og arbejde i grupper fra 12-13. Der er desuden tilbud om deltagelse i studiekreds fra 13 – 14.
Den holddelte undervisning foregår i forskellige lokaler. De studerende fordeles på tværs af de fire fagdidaktikuddannelser på fire hold, som meddeles på blackboard.
Aarhus: Undervisningen foregår fredage 10.15 til 14.00 og er baseret på seminarer
kombineret med streamede forelæsninger og den til hver forelæsning angivne litteratur.
Alle forelæsninger er videooptaget i den tilsvarende undervisningsmodul i Almendidaktik i København og kan findes på Black-Board.
Det forudsættes, at de studerende har set den til seminaret tilhørende streamede forelæsninger (fra den tilsvarende forelæsnings-session) før undervisningen.
Undervisningen består af fælles undervisning, holddelt undervisning med
holdundervisere samt gruppearbejde med vejledning samt fremlæggelse af papirer med opposition. De studerende fordeles på to hold, som meddeles på blackboard.
Bøger
På modulet anvendes større uddrag fra en række bøger. Da CopyDan-reglerne forhindrer
kopiering af større uddrag, må de enten købes eller lånes. Det drejer sig om:
Jank, Werner & Meyer, Hilbert (2006): Didaktiske modeller - Grundbog i didaktik. København:
Gyldendal.
Krogh, ellen & Nielsen, Frede V. (red). (2011) Sammenlignende fagdidaktik, Cursiv Nr. 7, 2011. Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus
Universitet. http://edu.au.dk/forskning/publikationer/cursivskriftserie/2011-7/
Kompendium
Til modulet er udgivet et kompendium. Det indeholder alle de tekster, som det er tilladt at kopiere ifølge CopyDans regler. Der er med andre ord nogle tekster, som I selv må
opsøge.
Modulets undervisningsformer og oversigt over forløbet
Almen didaktik er et fællesmodul på de fire fagdidaktikuddannelser.
I undervisningen ønsker vi at bringe de studerendes forudsætninger og fagrettede interesser i spil i forhold til almen didaktiske og didaktologiske spørgsmål og problemfelter.
Gennem modulet vil forskellige didaktiske begreber og modeller og deres teoretiske forankringer i et pædagogisk idehistorisk perspektiv blive præsenteret og diskuteret. I almen didaktik har vi valgt at have fokus på modeller netop fordi de er udtryk for forsøg på generalisering og gennemtænkte beskrivelser af de felter de beskæftiger sig med.
Gennem at holde flere modeller op mod hinanden kan man arbejde med didaktiske og didaktologiske undersøgelser og diskussioner.
Målet med at udvikle modeller er med dem som spørgerammer, at kunne se igennem det specifikke for at kunne se det generelle. Modeller kan derfor bruges anvendes til at se hvordan det specifikke konkretiserer de generelle fænomener.
Cases er en anden arbejdsmåde i modulet. Ved cases forstår vi eksempler, konkrete situationer, problemfelter osv. fra didaktisk praksis. Grupperne arbejder i løbet af semesteret med at udvælge, diskutere og analysere deres selvvalgtecase.
De studerende arbejder sammen om en case i mindre grupper på 3 til 5 studerende. Efter hver forelæsning overvejes, hvad forelæsningen bidrager med i forståelsen af den
pågældende case.
Der udarbejdes i grupperne to fælles papirer på 3-5 sider, som fremlægges med opposition på seminarerne.
Første papir skal:
1. give et overblik over centrale definitioner, positioner, begreber og diskussioner i almen didaktik på grundlag af forelæsningerne
2. beskrive en case gruppen ønsker at arbejde med, og begrunde hvordan casen lægger op
til at arbejde med didaktiske teorier og modeller. Aflevering på BB.
Andet papir skal behandle didaktiske perspektiver i den valgte case under inddragelse af didaktiske teorier og modeller fra modulet. Aflevering på BB.
Arbejdet med casen leder op til udarbejdelse af en synopsis som sammenfatter gruppens arbejde med at udvælge, analysere og diskutere en case under inddragelse af didaktiske teorier og modeller. Synopsen vurderes bestået/ikke bestået. De studerende skal angive hvem der har ansvaret for hvilke dele af deres synopsis, som oven for angivet. Synopsen danner baggrund for mundtlig fremlæggelse og diskussion for holdet, med brug af gensidig opposition.
Weblogs
Som led i deltagelsespligten indgår kommunikation med holdet på weblogs der lægges på black-board. Hver studerende har en weblog og skal mindst bidrage med 14 indlæg (start- eller svarindlæg). For at opretholde en levende og aktuel dialog, skal et indlæg skrives senest fem dage efter forelæsningen for at tælle. Svar skal falde senest fem dage senere.
Hvert af de fire hold aftaler de nærmere regler for blogindlæg. Samtidig med aflevering af synops, vedlægges en opgørelse, der dokumenterer denne aktivitet.
En weblog er en personlig udgivelseskanal som bruges til at formulere overvejelser,
diskussioner, erfaringer osv. som andre på holdet kan kommentere og udfordre. I modulet Almen didaktik anvendes weblogs som de studerendes refleksionsværktøj i forlængelse af forelæsninger, tekstlæsning og holddiskussioner om disse. Indholdet kan spænde fra referater af forelæsningerne over sammenstillinger med andre perspektiver eller diskussioner af indholdet herunder i forhold til de aktuelle cases, der arbejdes med, til personlige erfaringer der sættes i nyt lys af forelæsningens indhold.
Startindlæg har tre overordnede elementer:
1)et sammenfatnings-,
2)et perspektiverings- og
3)et spørgsmålselement:
1. Sammenfatning. Dette element sammenfatter et væsentligt aspekt af forelæsningen (evt. en model), ikke forelæsningen som sådan. Der skal gives en kort begrundelse for, hvorfor man har valgt det pågældende aspekt ud, og sammenfatningen skal have en nøgternt redegørende karakter.
2. Perspektivering kan være mangeartet og fx vedrøre praksisrelevans, forklaringspotentiale, uddybning og præcisering m.v.
3. Spørgsmål. Sammenfatningen og perspektiveringen tilføjes to spørgsmål, som kan udgøre afsættet for de efterfølgende refleksioner og diskussioner.
Svarene på andres weblogindlæg er faglige indlæg i en debat, der gerne må udfordre og diskutere.
Der skrives minimum en blog (start- eller svarindlæg) i forbindelse med hver forelæsning.
De resterende 5 blogindlæg kan fordeles efter eget valg.
FORLØBSSKEMA KØBENHAVN:
Dato Session Forelæsning 03.09 Session 1 Intro-forelæsning
10.09 Session 2 Didaktiske positioner, teorier og modeller
17.09 Session 3 Læseplanstænkning og begrundelsesproblematikker 24.09 Session 4 Institutions- og professionsdidaktik
29.09 Papir 1 Aflevering af papir til workshop 1 på BB 01.10 Session 5 Workshop 1
08.10 Session 6 Evaluering & accountability 22.10 Session 7 Didaktisk design og IT
29.10 Session 8 Didaktisk design og planlægning 03.11 Papir 2 Aflevering af papir til workshop 2 på BB 05.11 Session 9 Workshop 2
12.11 Session 10 Rummets og materialitetens didaktik 19.11 Session 11 Læringsteori og didaktik
26.11 Session 12 Interkulturel didaktik 03.12 Session 13 Vejledning
10.12 Synops Aflevering af synopsis
17.12 Eksamen Fremlæggelse af eksamensopgave med opposition
FORLØBSSKEMA AARHUS:
Dato Seminar Forelæsning 12.09 Seminar 1 Intro-forelæsning
19.09 Seminar 2 Didaktiske positioner, teorier og modeller
26.09 Seminar 3 Læseplanstænkning og begrundelsesproblematikker 03.10 Seminar 4 Institutions- og professionsdidaktik
08.10 Papir 1 Aflevering af papir til workshop 1 på BB 10.10 Seminar 5 Workshop 1
24.10 Seminar 6 Evaluering & accountability 31.10 Seminar 7 Didaktisk design og IT
07.11 Seminar 8 Didaktisk design og planlægning
12.11 Papir 2 Aflevering af papir til workshop 2 på BB 14.11 Seminar 9 Workshop 2
21.11 Seminar 10 Rummets og materialitetens didaktik 28.11 Seminar 11 Læringsteori og didaktik
05.12 Seminar 12 Interkulturel didaktik
12.12 Synops Aflevering af synopsis på BB
19.12 Eksamen Fremlæggelse af eksamensopgave med opposition
Session 1: Introduktion til modulet
Forelæsning v. Helle Rørbech, Lena Lindskog, Lars Emmerich Damgaard Knudsen, Finn Holst Læringsmål:
At de studerende får overblik over modulets opbygning, arbejdsformer, problemfelt og centrale koncepter.
Indhold:
1. Præsentation af modulets form med forelæsninger, gruppearbejde med cases, weblogs, og synopsis med gruppefremlæggelse.
2. Introduktion til almendidaktik og sammenlignende fagdidaktik 3. Introduktion til holdundervisning og gruppearbejde
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Kansanen, Pertii; Hansén, Sven-Erik; Sjöberg, Jan & Kroksmark, Tomas (2011): Vad är
allmändidaktik. Kapitel 1 i: Hansén, Sven-Erik & Forsman, Liselott (red) (2011): Almändidaktik - vetenskab för lärare. Lund. Studentlitteratur. [Uddrag af kapitel 1 i kompendium]
*Sjöholm, Kaj; Kansanen, Pertii; Hansén, Sven-Erik & Kroksmark, Tomas (2011): Ämnesdidaktik - en integrerad del av allmändidaktik. Kapitel 1 i: Hansén, Sven-Erik & Forsman, Liselott (red) (2011): Almändidaktik - vetenskab för lärare. Lund. Studentlitteratur. [Uddrag af kapitel 2 i kompendium]
Lindenskov, Lena (2011). Færdigheder og produktion af udtryk. I: Krogh, ellen & Nielsen, Frede V.
(red). (2011) Sammenlignende fagdidaktik, Cursiv Nr. 7, 2011. Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus
Universitet. http://edu.au.dk/forskning/publikationer/cursivskriftserie/2011-7/
Session 2: Didaktiske positioner, teorier og modeller
Forelæsning ved Finn Holst Læringsmål:
At den studerende får overblik over og bliver i stand til at anvende centrale didaktiske begreber på en kritisk reflekterende måde i tænkning om og planlægning af undervisning.
Indhold:
Centrale didaktiske begreber, teorier og positioner som en udfoldelse af didaktikkens problemfelt.
Introduktion til dannelsesteoretisk, kritisk-konstruktiv, læreteoretisk og konstruktivistisk orienteret didaktik. Kontinental didaktiktradition i forhold til den såkaldte curriculumtradition.
Didaktik som analytisk og teoretisk over for praktisk og normativ virksomhed (didaktologi vs.
didaktik).
Litteratur knyttet til undervisningen:
Jank, W. & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller. København: Gyldendal. – kap. 3, 6, 7, 8 samt s.
277-279
* Klafki, Wolfgan (1997): Kritisk-konstruktiv didaktik. I: Uljens, Michael (red): Didaktik. Lund:
Studentlitteratur. s. 215-228
*Hiim, H. og Hippe, E. (2004). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal. s. 71-77
*Larsen, C. Aa. (1969). Didaktik. Om didaktikken som planlægningsvirksomhed og om dens systematiske placering i pædagogikken. En indføring. I: (red) Jensen, E. (1997). Didaktiske emner – belyst gennem 12 artikler af Carl Aage Larsen og C. A. Høeg Larsen. DPB. s. 18-38
Forberedelse til undervisningen:
Læs den anførte litteratur og overvej hvilke didaktiske tilgange kunne være relevante i forhold til dit faglige udgangspunkt.
Session 3: Læseplanstænkning og begrundelsesproblematikker
Forelæsning ved Finn Holst og Helle Rørbech
Læringsmål:
At den studerende får indsigt i centrale spørgsmål om læseplanstænkning og
begrundelsesproblematikker og kan reflektere over sammenhænge mellem fag, indhold og identitetspolitik(ker).
Indhold:
Læreplansarbejde som didaktisk virksomhed. Læreplanens område, beslutningsniveauer og fremtrædelsesformer. Begrundelseslogikker i hhv. et generelt eksemplificeret ved hhv. et kompetencekoncept og et domæne-koncept, og et fagligt perspektiv eksemplificeret ved begrundelser for musikundervisning og for litteraturundervisning i danskfaget.
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Gundem, Bjørg B. (1997) Läroplansarbete som didaktisk verksamhet. I: Uljens, Michael (red):
Didaktik. Lund: Studentlitteratur.
*Oettingen, Alexander v. (2010):Almen Pædagogik, Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål.
København.: Gyldendal. Afsnit 3.2 (Benner) side 86-91
*Alexander, Robin et al (2010). Children, their World, the Education. Final Report and
Recommendations of the Cambridge Primary Review. London and New York: Routledge. Afsnit:
Towards a new curriculum pp. 261-278
Nielsen, Frede V. (2007): Hvorfor musik? Begrundelser for en almen musikundervisning. DNMPF Konferencerapport. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning.
http://www.dnmpf.dk/Konferencer/hvorfor_musik/Konferencerapport_Hvorfor_Musik.pdf
*Ove Korsgaard (2005). Statsborgerskab, medborgerskab og identitet. I: Ove Korsgaard(Eds.) Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse. Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Side11-30
*Claus Haas (2003):Nationalisme og/eller multikulturalisme, Grus nr. 68, årg. 24, s. 65-83.
Dansk litteraturs kanon (2004) http://pub.uvm.dk/2004/kanon/ (uvm, Fælles Mål, dansk, bilag 1, rapport)
Fælles Mål, dansk (2009) www.uvm.dk/service/publikationer/.../Faelles-maal-2009-Dansk
Forberedelse til undervisningen
Læs teksterne. Reflekter over begrundelser for dit fag. I forhold til danskfaget hvordan litteratur begrundes i hhv. Fælles Mål, dansk og i Dansk litteraturs kanon. I forhold til musikfaget i folkeskolen hvilke typer begrundelser for musikundervisning i folkeskolen der optræder i Fælles Mål Musik eller tilsvarende for en anden institutionel sammenhæng (fx musikskole). Tilsvarende for
matematik og materiel kultur.
Session 4: Institutions- og professionsdidaktik
Forelæsning ved Finn Holst og Lars Emmerik Damgaard Knudsen Læringsmål:
At de studerende får indblik i det institutionelle aspekt i didaktisk teori, og får viden om sammenhængene, forandringerne og udvekslingerne mellem institution og profession i flere former for didaktisk praksis.
Indhold:
• Det institutionelle som ramme om didaktisk praksis.
• Institutionsaspektet som del af didaktisk teori og didaktiske modeller.
• Som konkrete eksempler inddrages relationen mellem musikundervisning i folkeskole og musikskole, samt mellem undervisning i folkeskole og museum.
• Mødet mellem flere professioner og professionsuddannelser i samme institution.
Komparation mellem flere professioner og professionsuddannelser i et professionaliserings og institutionsdidaktisk perspektiv.
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Dale, Erling L. (2006) Professionel kompetence og etik i undervisningen. I: Hansen o9g Tams (red): Almen Didaktik, Relationer mellem undervisning og læring. Værløse: Billesø & Baltzer
*Oettingen, A. v. (2010) Almen Pædagogik. Gyldendal. Kap. III, Pædagogikkens institutionsproblem.
side 113-118
*Oettingen, A. v. (2007) Pædagogiske handlingsteorier i differencen. I: Oettingen, A. v. og Wiedemann, F. (red.) Mellem teori og praksis. Syddansk Universitetsforlag.
*Hjort, Katrin(2005): Professionaliseringen af den offentlige sektor. Side 71-86. Roskilde Universitetsforlag.
*Holst, F. (2012). Musiklærerkompetence – institutionelle aspekter mellem uddannelse og udøvelse. Nordisk Årbog for musikpædagogisk Forskning nr. 13. NNMPF. Oslo
*Knudsen, L. E. D. ”Teori og praksis er en kulturel problematik – en case fra læreruddannelsen”.
Dansk pædagogisk tidsskrift 2/2014 (10 s.)
Forberedelse til undervisningen
Læs litteraturen til forelæsningen og overvej institutionsaspektet af den undervisnings- eller formidlingspraksis du er bekendt med samt hvilke forskellige professioner der indgår heri og hvilke udfordringer der er i mødet herimellem.
Session 5 / Seminar 5: Workshop 1
Forberedelse til workshop:
I forbindelse med den første workshop udarbejdes et fælles papir på 3-5 sider. Arbejdspapiret skal:
1. give et overblik over centrale definitioner, positioner, begreber og diskussioner i almen didaktik på grundlag af forelæsningerne
2. beskrive en case gruppen ønsker at arbejde med, og begrunde hvordan casen lægger op til at arbejde med didaktiske teorier og modeller. Aflevering på BB - København d. 29.09 - Århus d.8.10.
Session 6: Evaluering og accountability
Forelæsning ved Lena Lindenskov
Læringsmål:
Målet med sessionen er at de studerende kan demonstrere overblik over forskellige funktioner som evaluering kan have set i et samfundsmæssigt/historisk perspektiv, og at de studerende kan anvende modeller til at analysere konkrete organiseringer (rum, hvem, hvornår) af evaluering og konkrete valg mellem forskellige typer evalueringsspørgsmål.
Indhold:
Evalueringens mysterier og funktioner. Modeller for evaluering. Diskussion af baggrund, krydsende ønsker og praksis med nationale tests som eksempel.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Allerup, P.; Jansen,, M. Weng, P. (2011). Evaluering i skolen – baggrund, praksis, teori.
Frederikshavn: Dafolo, s. 365- 370 om ’evalueringsresultater skal bruges’ og ’en evalueringscirkel’.
Dahler Larsen (2009) Kapitel 6: Evalueringers konsekvenser. Fra Dahler Larsens bog Evalueringskultur - - et begreb bliver til. Syddansk Universitetsforlag.
Kapitel 6 er tilgængelig maj 2014
på http://www.folkeskolen.dk/~/Documents/171/42171.pdf (søg evt på Google) Holm, Lars (2007): Hvem tester testen? En analyse af folkeskolens nationale it-baserede
test med dansk/læsning som eksempel. I: Lejf Moos (red.): Nye sociale teknologier i Folkeskolen: Kampen om dannelsen. 1. udg. Frederikshavn: Dafolo, 2007. s. 9-20.
Krogstrup, Hanne K (2011): "Fire evalueringsbølger – evalueringens historie". I Kampen om Evidens. Resultatmåling, Effektevaluering og evidens. Hans Reitzels Forlag (s. 21-38) Lindenskov, L., Weng, p. (2013). Om for-evaluering som identifikation af elever til tidlig
matematikintervention, og om data til kommunikation. Side 11-20 i
Matematikvanskeligheder – Tidlig Intervention. Dansk Psykologisk Forlag. Side 11-20 er tilgængelig maj 2014
på http://ipaper.ipapercms.dk/DanskPsykologiskForlag/Paedagogik/Matematikva nskeligheder_Tidlig_intervention/
Lindenskov, L.; Breiting, S. (2010). Spørgsmålstyper (upubliceret). Lægges på Blackboard.
Nordenbo, Svend-Erik (m.fl., red.) (2009): Pædagogisk brug af test - Et systematisk review.
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/danskclearinghouseforuddannelsesforsk
ning/udgivelser/clearinghouseforskningsserien/SRI-Teknisk_rapport-serie.pdf
(UDDRAG – meddeles på Blackboard)
OECD. (2008). Central elements of a formative approach, s. 92. I: Teaching, Learning and Assessment for Adults – Improving Foundation Skills.
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne af Dahler-Larsen, Krogstrup samt Allerup m.fl. og brug modeller og begreber herfra i læsningen af de øvrige tekster, som alle er empirisk orienterede.
Session 7: Didaktisk design og IT
Forelæsning ved Jeppe Bundsgaard Læringsmål:
De studerende kender til teorier om og praksis inden for didaktisk design og it-fagdidaktik.
Indhold:
Didaktisk design, it-fagdidaktik, stilladsering, faglighed i videns- og netværkssamfundet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bundsgaard, J., Misfeldt, M., & Hetmar, V. (2011). Hvad skal der ske i skolen? Cursiv, (8), 123–142.
Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen. Dansk pædagogisk tidsskrift, 4(10), 15–23.
Kress, G. (2008): ”Klassrumsdesing” I: Rostvall, A.-L., & Selander, S. (Red.). (udateret). Design för lärande (Bd. 2008). Stockholm: Norstedts akademiska förlag.
Jewitt, C. (2008): ”Didaktik som multimodal design” I: Rostvall, A.-L., & Selander, S. (Red.).
(udateret). Design för lärande (Bd. 2008). Stockholm: Norstedts akademiska förlag.
Supplerende litteratur:
Selander, S. (2012). Læringsdesign - i et multimodalt perspektiv (1. udgave.). Kbh.: Frydenlund.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den opgivne litteratur.
Vælg et didaktisk design (en forløbsbeskrivelse, et læremiddel, et klasserum) og analyser det med begreber fra litteraturen. Giv et forslag til kvalificering af det didaktiske design.
Session 8: 23. oktober: Didaktisk design og planlægning
Forelæsning ved Tomas Højgaard og Finn Holst Læringsmål:
Målet med forelæsningen er, at de studerende får overblik over og indsigt i planlægningens didaktiske funktioner og bliver i stand til kritisk at reflektere over dens muligheder og begrænsninger og didaktisk teoretiske præmisser.
Indhold:
- Planlægningens tekniske aspekt: Planlægningskategorier fra læreplansniveau til undervisnings- og læringsituationer, herunder årsplaner, undervisningsforløb, progression, faser og sekvenser.
- Planlægningens didaktiske grundlag. Planlægningen som del af et didaktisk koncept underbygget med didaktisk teori, fx en dannelsesdidaktisk tilgang, en kompetenceorienteret tilgang eller en mål-middeldidaktisk tilgang.
- Præsentation af to konkrete eksempler på udmøntning af planlægning, i hhv. et
kompetenceorienteret og et tematisk styret forløb. De to planlægningseksempler belyses med en redegørelse for de didaktiske helhedsforståelser de indgår i.
- Diskussion af fordele og ulemper ved de to planlægningsdesign og eventuelle muligheder for at gentænke dele heraf.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Jank, W. & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller. Gyldendal. – kap. 9.
Klafki, Wolfgang (2001): Dannelsesteori og didaktik - nye studier. Århus. Klim. / Ottende studie, s.
282 - 317.
*Imsen, G. (1997). Lærerens verden. Innføring i generell didaktikk. Tano Aschehoug. Kapitel 13, Planlegging i skolen.
*Højgaard, T. & Blomhøj, M. (2011): Hvad er meningen? Didaktisk klasseledelse i matematik via form eller mål. I Schmidt, M.S. (red.): Klasseledelse og fag – at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg, Dafolo, pp. 143-163.
*Højgaard, T., Bundsgaard, J., Sølberg, J. & Elmose, S.(2010): Kompetencemål i praksis – foranalysen bag projektet KOMPIS, MONA 3/2010, pp. 7-29.
Holst. F (2011) Sammenlignende fagdidaktik – om muligheden for at ’oversætte’ et fagdidaktisk koncept. Cursiv: Sammenlignende Fagdidaktik. DPU
Materiale til baggrund:
Niss, M. (2000). Gymnasiets opgave, almen dannelse og kompetencer, Uddannelse 2, pp.
23-33. Kan hentes på http://udd.uvm.dk/index.htm?menuid=4515.
Holst, Finn (2010) Faglighed, interaktion og samarbejde: Evaluerings- og udviklingsrapport Dan- Mus projektet 2009-2010. Pædagogisk Central, Ballerup Kommune, København.
Holst, F. og Villadsen, D. (2011). Professionsudvikling i musik og billedkunst, et pilotprojekt. Rudersdal Kommune.
www.kompis.dk
Forberedelse til undervisningen:
Den anførte litteratur læses. Det anbefales at orientere sig i baggrundsmaterialerne til planlægningseksemplerne.
Litteraturen falder i tre dele:
- Imsen (1997) og Jank & Meyer (2006) præsenterer en generel ramme at diskutere planlægning i forhold til.
- Højgaard & Blomhøj (2011) og Niss (2000) præsenterer nogle perspektiver op forholdet mellem planlægning og valg af fagligt indhold.
- Højgaard et.al. (2010) præsenterer rammen for det såkaldte KOMPIS-projekt. Matematik- delen heri udgør det ene af de to præsenterede eksempler.
- Holst (2011) beskriver et didaktisk koncept, om anvendes i et udviklingsprojekt, se også Holst og Villadsen (2011). Dette udgør det andet eksempel.
Som det fremgår af indholdsbeskrivelsen herover vil forelæsningen bevæge sig fra det generelle til det eksemplificerende. Alt efter temperament kan man så følge denne vej og læse litteraturens tre dele oppefra og ned, eller man kan starte nedefra med det konkrete eksempel.
Session 9: Workshop 2
Forberedelse til workshop:
I forbindelse med anden workshop udarbejdes et fælles papir på 3-5 sider der behandler
didaktiske perspektiver i den valgte case under inddragelse af didaktiske teorier og
modeller fra modulet. Aflevering på BB – København d. 3.11. Århus d. 12.11.
Session 10: Rum, materialitet og didaktik
Forelæsning ved Lars Emmerik Damgaard Knudsen Læringsmål:
At de studerende får indblik i og viden om det rumlige og materielle som ramme om og del af didaktisk og pædagogisk praksis.
At de studerende får et didaktisk blik for rummets og materialitetens betydning og muligheder i didaktisk og pædagogisk praksis.
Indhold:
• Introduktion til det rumlige og materielle som ramme om og del af didaktisk og pædagogisk praksis.
• Forandringer i rum til børn. Didaktiske intentioner og didaktisk praksis i skolens arkitektur.
• Fag, rum og materialitetsformer. Didaktiske intentioner og didaktisk praksis i de
”praktiske” og ”boglige” fag.
• Diskussion af relationer mellem rum, materialitet, virtualitet og mennesker i didaktisk teori, analyse og praksis.
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Conninck-Smith, Ning (2011): Senmodernitet, oplevelseskultur og børns rum. I: Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år. Klim. Side 231 - 235
*Kirkeby, Inge Mette. ”Skolen er og bliver samfundets rugekasse. Interview”. I: Unge Pædagoger.
Temanummer: (Ud)dannelsesarkitektur - set med nye (glas)øjne. 1/ 2014
*Haastrup, Lisbeth & Knudsen, Lars E. D. (2014). ”Professionsuddannelser og professioner i forandring”. I: Teori- og praksisdidaktik. Forlaget UP – Unge Pædagoger, København. s. 56 – 94
*Gibson, J.J (1979): The Ecological Approach to Visual Perception, Houghton Mufflin. Side 127 til 143.
*Holm Sørensen, B., Audon, L. og Tweddell Levinsen, K.(2010): Digitale medier i det metaboliske rum. Skole 2.0. Didaktiske bidrag. Side 82- 107
*Bertelsen, Eva. ”Aktuelle pædagogiske forestillinger om fremtidens skolebyggeri”. I: Unge Pædagoger. Temanummer: (Ud)dannelsesarkitektur - set med nye (glas)øjne. 1/ 2014
Supplerende litteratur:
Kirkeby, I.M.(2006): Skolen finder sted. I. M. Kirkeby. Statens Byggeforskningsinstitut.
Larsen, Kristian (red.)(2005): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen til forelæsningen og overvej hvordan du selv har oplevet skolens rum og bygninger, fx mhp hvordan de skabte skoletiden på en hel bestemt måde for måderne at arbejde med fagene, at lære og bruge indholdet og at relatere sig til lærerene og
klassekammeraterne på.
Session 11: Læringsteori og didaktik
Forelæsning ved Stig Broström.
Læringsmål:
At de studerende ved hjælp af educare-begrebet får indsigt i (og diskussion af)
sammenhængen mellem lærerens/pædagogens omsorg, opdragelse og undervisning OG barnets/elevens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Endvidere at de studerende med afsæt i en situationel dynamisk didaktisk model får indsigt i læringsteori set i et didaktisk lys og bemærker sig væsentlige læringsteoretiske dilemmaer og diskussioner med henblik på at kunne relatere disse til en pædagogisk/institutionel kontekst (børnehave, skole, voksenuddannelse m.v.)
Indhold:
Med udgangspunkt i educare tilgangen og en situationel dynamisk didaktisk model sættes der fokus på læringsprocessen og antagelser om, hvordan læring sker. Med Ivar Bråten kan læring forstås med begreberne tilegnelse og deltagelse, hvilket inviterer til fortolkning og diskussion af forskellige udgaver af socio-kulturelle og social-
konstruktionistiske læringsteorier og med særlig vægt på den kulturhistoriske skoles virksomhedsteori. Bl.a. forholdet mellem læring (undervisning) og udvikling samt tre hovedhjørnestene i Vygotskys teori: Betydningen af a) interaktionen med andre mennesker, b) redskaber og tegn samt c) og begrebet nærmeste udviklings zone.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Broström, S. (2006). Care and education: towards a new paradigm in early childhood education. Child & Youth Care Forum.. Vol. 35, nr. 5-6, dec. 2006, p. 391-409.
Broström, S. (2007). Læring og den kulturhistoriske skole. I: Ritchie, T. (red). Teorier om læring. En læringspsykologisk antologi. København: Billesø & Baltzer.
Broström, S. (2009). Børnehavens didaktik. Kapitel 3 i Broström & Vejleskov. Didaktik i børnehaven. Planer, principper og praksis. København: Dafolo.
Bråten, I. (2002). Ulike perspektiver på læring. I: Bråten: Læring. I socialt, kognitivt og social- kognitivt perspektiv. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.
Dupond (2007): Jerome Bruner: og socialkonstruktivisme I: Ritchie. Teorier om læring –
en læringspsykologisk antologi. (side 93- 112) Værløse: Billesø & Baltzer.
Supplerende litteratur:
Broström, S.(2014). Et legeorienteret læringsbegreb for de nul til femårige. I Aabro, C. (red.).
Læring i daginstitutioner. Et erobringsforsøg. Frederikshavn: Dafolo.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den anførte litteratur. Forbered spørgsmål vedr. det læste, specielt om det, som du
finder vanskeligt forståeligt. Tænk over educare begrebet og om hvordan barnet/eleven
lærer. Hvordan ser du på polerne ”tilegnelse” og ”deltagelse”? Enten eller, kombination
eller..?
Session 12: Interkulturel didaktik
Forelæsning ved Helle Rørbech Læringsmål:
At den studerende får et indblik i centrale spørgsmål i interkulturel didaktik og bliver i stand til at medreflektere et interkulturelt perspektiv i didaktiske problemstillinger.
Indhold:
Interkulturelle perspektiver på undervisningens indhold, organisation, kontekster og praksis.
Litteratur knyttet til undervisningen:
*Clarie Kramsch (2006). Culture in Language Teaching I: Hanne Leth Andersen, Karen Lund og Karen Risager (Ed.) Culture in Language Teaching. Aarhus: Aarhus University Press. Side 11- 25.
*Thomas Glitz-Johansen (2006/7). Den multikulturelle skole, kapitel 10: Interkulturel pædagogik.
Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, s.225-240
*Helle Rørbech (2009). Interkulturel kompetence I: Jeppe Bundsgaard (Eds.), Kompetencer i dansk.
København: Gyldendal. Side 153–164.
*Michael Byram(2000). Evaluering af interkulturel kompetence I: Sprogforum, Årg. 5, nr. 18.
Århus: Aarhus Universitetsforlag.
*Mette Buchardt og Liv Fabrin (2012): Interkulturel didaktik, kapitel 8: Kultur som pædagogisk fokus. Mulighed eller problem? København: Gyldendal. S. 81-87.
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne. Formuler et spørgsmål som anlægger et interkulturelt perspektiv på en (fag)didaktisk problemstilling.
