• Ingen resultater fundet

uge 32 • den 10. august 2012

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "uge 32 • den 10. august 2012"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

side 1 / 4

Hospitalsenhed Midt

NYHEDSbrev

De næste uger stikker flere hundrede medarbejdere i HE Midt af sted i blå trø- jer i motionens, konkurrencens og ikke mindst sammenholdets tegn.

I morgen kl. 12 ved ”24 timers løbet” ved Søndersø i Viborg skydes den store løbemåned i HE Midt i gang. Efter løbet i Viborg følger Almindsø-stafetten i Silkeborg den 22. august, Frijsenborgløbet i Hammel den 30. august og Skive- løbet den 9. september.

I Ledelsessekretariatet har der været travlt med at pakke løbetrøjer til kolleger på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Vi er glade for og stolte

over, at så mange af jer benytter tilbuddet om at repræsentere HE Midt i de blå bluser og over, at I formår at holde fast i de stolte løbetraditioner på alle fire hospitaler i HE Midt.

Det er et positivt og stærkt sundhedssignal, I sender. Ikke kun alle løberne i blåt, men i særdeleshed også alle jer der dukker op som support og alle jer, der er med til at arrangere fx telte og forplejning. Rigtig god løbelyst!

Hospitalsenhed Midt i løbegear

Viborg-forskning danner grundlag for sundhedsøkonomisk gennembrud

uge 32 • den 10. august 2012

Lektor Rikke Søgaard fra Syddansk Universitet har i et forskningsarbejde do- kumenteret, at det ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er både billigt og effektivt at screene ældre mænd for udposning på legemspulsåren (abdominalt aorta-aneurisme, AAA).

Til grund for beregningerne ligger den kliniske forskning, som professor Jes S.

Lindholdt, RH Viborg, har udført siden 1993 med flere end 20.000 deltagere.

Resultaterne af Rikke Søgaards og Jes Lindholts forskningssamarbejde mar- kerer et gennembrud, der kan bane vejen for at indføre screening for AAA i Danmark.

Rikke Søgaards artikel blev bragt i det internationale tidsskrift British Medical Journal i juli. Hendes beregninger viser, at screening for AAA giver flere reddede leveår pr. investeret krone end de fleste andre screeningsprogrammer - helt aktuelt til en tiendedel af prisen for det kommende screeningsprogram for tarmkræft. Jes Lindholt har på sin side klinisk dokumentation for, at antallet af dødsfald som følge af et bristet aorta-aneurisme kan reduceres til mindst det halve, hvis der indføres systematisk screening på området. Se pressemeddelelse på hjemmesiden.

Ny ledende overlæge i Center for Planlagt Kirurgi på RH Silkeborg

Peter Toft er ansat som ledende overlæge i Center for Planlagt Kirurgi på RH Silkeborg.

Han starter 1. november og får sammen med ledende overlæge Søren S. Mikkelsen og oversygeplejerske Mette Fjord Nielsen ansvaret for centrets daglige drift, personalele- delse og udvikling.

Peter Toft er 57 år, anæstesiolog og kommer fra en stilling som ledende overlæge på Anæstesi- og Operationsafdelingen, Hospitalsenheden Horsens. Hans CV omfatter bl.a.

ansættelser som klinikchef på Aabenraa Sygehus og som overlæge på det daværende Århus KH. Peter Toft kommer dermed til Silkeborg med en solid ballast af lægefaglig, ledelsesmæssig og administrativ ekspertise - og et stort kendskab til Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

- Jeg er meget glad for min nuværende stilling. Men muligheden for at blive en del af centerledelsen med ansvaret for at lede og motivere medarbejderne og deltage i den be- tydelige omstilling, der vil ske de kommende år med yderligere styrkelse af den planlagte kirurgi - det kunne jeg ikke sige nej til, siger han i en pressemeddelelse.

Peter Toft afløser Jens Jørgen Daugaard, der efter eget ønske fortsætter som overlæge med kliniske opgaver i centret.

Peter Toft tiltræder 1/11.

(2)

Vistiationssygeplejerske Lene Sams fra RH Hammel Neurocenter begav sig fra den 13. - 20. juli ud på en cykeltur fra Hinnerup til Paris - en distance på 1.396 kilometer.

Sammen med de øvrige rytterne fra Team Rotary Favrskov havde hun valgt at bruge en del af sin sommerferie på at køre sponsorpenge ind bl.a. til en kørselssimulator til gavn for patienterne på RH Hammel Neurocenter. Foruden simulatoren blev der cyklet penge ind til projekter for rent drikkevand rundt om i verden.

Medarbejdere i HE Midt bliver vigtige kilder i et stort forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Forskningsprojektet handler om ”distribueret ledelse” fx medarbejderinddragelse og samspillet mellem ledelse og medarbejdere, når der sker store omstillinger og organisatoriske forandringer.

Resultaterne forventes at have betydning for, hvordan man i fremtiden forberer og gennemfører større organisatoriske forandringer i HE Midt og inden for det offentlige generelt. Bl.a. derfor og på baggrund af de mange forandringer, HE Midt har gennemgået, har hospitalsledelsen valgt at bringe de midt’ske erfarin- ger i spil for forskerne fra Aarhus Universitet.

Forskergruppen består af folk fra Psykologisk Institut, Institut for Statskund- skab og Institut for Ledelse. Projektet løber over fire år. Den indledende spør- geskemaundersøgelse for alle ansatte forventes gennemført i løbet af efteråret.

Læs mere om forskningsprojektet og forskernes beskrivelse til HE Midt.

Hospitalsenhed Midts medarbejdere med i forskningsprojekt om ledelse Patienter er glade for tast selv-løsning

side 2 / 4 NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 32 • den 10. august 2012 Et nyt, webbaseret program, ”AK-online”, fuldender RH Viborgs AK-skole for patienter i antikoagulationsbehandling. Siden 2006 har AK-skolen lært patien- terne selv at tage en blodprøve en gang om ugen for at måle INR-værdien, der fortæller, hvor længe deres blod er om at størkne. De lærer også at justere deres blodfortyndende medicin til den målte INR-værdi.

Frem til maj i år har AK-patienterne indført INR-værdierne på et papirskema, som de har afleveret en gang i kvartalet i AK-ambulatoriet. Med AK-online kan de nu selv taste resultaterne ind via sundhed.dk.

AK-online er blevet en gevinst for både patienter og personale i AK-ambulatori- et. Patienterne får mere frihed og ansvar for deres egen behandling. Sygeple- jerskerne slipper for at indtaste de mange måleresultater fra papirskemaerne og kan bruge tiden på opgaver med et mere konstruktivt sigte.

AK-online er udviklet af AK-ambulatoriet på RH Viborg i samarbejde med IntraMed, sundhed.dk og Region Midtjylland.

125 patienter taster hver uge deres INR-værdier ind i AK-online. Læs mere om online-tilbuddet.

Overlæge Per Dahl Christensen og sygeplejerske Gitte Dahlmann har AK- online på skærmen.

Hvornår kommer Viborg og Skive på MidtEPJ?

Sygeplejerske på hjul for RH Hammel Neurocenter

MidtEPJ kommer (også) i drift på regionshospitalerne i Viborg og Skive. Og det sker, så snart det er muligt.

- Der er stadig nogle ting, der mangler at komme på plads, inden Viborg og Skive kan bytte den ”gamle” Viborg-EPJ ud. Det gælder bl.a. integrationen mellem RIS/PACS og MidtEPJ, som vi fortsat er i tæt dialog med regionens It- afdeling om, siger afsnitsleder Else Lund Mikkelsen fra Sundheds-It Viborg.

Første skridt på vej ind i MidtEPJ tager de to hospitaler, når MidtEPJ’s booking-modul sættes i drift 15. november 2012.

”Udrulningen” af den fulde MidtEPJ er skubbet til senere i 2013. Så snart der er klarhed over mere præcist hvornår, vil det selvfølgelig blive meldt ud.

Professorerne Thomas Pallesen (t.v.) og Hans Jeppe Jeppesen fra Aarhus Universitet skal forske i ledelse i HE Midt. Foto: Lars Kruse, AU Komm.

Se vores nye kolleger på intranettet!

Husk, at du i begyndelsen af hver måned kan se billeder af dine nye kolleger på intranettet. Ved det månedlige introduktionsmøde for nyansatte bliver der taget gruppebilleder, som efterfølgen- de lægges på intranettet. Se fotos fra introduktion den 2. juli og fra introduktion den 1. august.

(3)

Ny stab - og med den også en ny chef

Hvad sker der med lommegods fra uniformer?

side 3 / 4 NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 32 • den 10. august 2012 Tag på Folkeuniversitetet med 75 procent rabat

Hospitalsenhed Midt har fra 1. august samlet ansvaret for hele hospitalsenhedens sund- heds-it i en nyetableret stab i Administration. Den nye stab får navnet Sundheds-It. Som chef har hospitalsenheden ansat Henrik Storgaard Vestring.

En af Henrik Storgaard Vestrings første, store opgaver bliver at sikre overgangen, når ho- spitalerne i Viborg og Skive skifter til Region Midtjyllands fælles elektroniske patientjour- nal, MidtEPJ i 2013.

Henrik Storgaard Vestring er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Allerede som studerende specialiserede han sig inden for sundhedsvæsenet. Han kommer fra en stilling som områdeleder for ledelsessekretariatet i Region Midtjyllands It-afdeling. Han har arbejdet med sundheds-it både i Region Midtjylland og bl.a. som leder af Sundheds-It Planlægning i det tidligere Ringkjøbing Amt. Læs mere på intranettet.

Fik du ikke tømt lommerne? Ja, så undrer du dig måske over, hvad der bliver af de ting, der ikke bliver fjernet fra lommerne, inden tøjet sendes til vask.

For nuværende vaskes tøjet fra hospitalerne i Hammel og Silkeborg hos midt- Vask i Aarhus, mens tøjet fra Viborg og Skive vaskes af Jysk Linnedservice (Berendsen) i Kjellerup.

Det sker ikke sjældent, at små effekter, der ikke er fjernet fra lommerne, forsvinder i vaskeprocessen fx i afløbet. Derfor er det ikke alt lommegods, der kommer retur til hospitalerne og i sidste ende ejermanden. De uniformsansvar- lige i HE Midt minder derfor om, at man husker at tømme uniformerne.

Der er altid mulighed for, at man på sin arbejdsplads - uanset om det er i Vi-

borg, Silkeborg, Hammel eller Skive - kan henvende sig og lede efter sin glemte genstand.

Læs mere om vaskeriernes rutiner omkring glemte effekter, og hvor på hospitalerne man kan henvende sig.

Efter et stykke tid kan hospitalerne levere evt. uafhentede værdigenstande til den lokale politistation - derefter kan det eftersøges på hittegodskontoret.

Region Midtjylland tilbyder endnu en gang regionens medarbejdere arrange- menter og forelæsninger i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aarhus til ned- sat pris. Som medarbejder i regionen får du 75 procent rabat på normalprisen.

Til gengæld er der kun et begrænset antal pladser til nedsat pris, og du kan højst tilmelde dig ét hold til særlig pris.

Arrangementerne og forelæsningerne foregår i Herning og Aarhus - og et enkelt i Ebeltoft.

Der bliver åbnet for tilmelding til forelæsninger og arrangementer tirsdag den 14. august klokken 06.00. Men allerede nu kan du bladre i kataloget og tænke over, om der er noget, du har lyst til at blive klogere på. Kataloget findes kun i elektronisk form.

Tilmelding sker på Folkeuniversitetets hjemmeside www.fuau.dk. Her vælger du ”Specialaftaler” og oplyser aftalekoden

”RM”. Herefter vælger du det hold, du ønsker at deltage på. Læs mere på intranettet.

Fortjenstmedalje efter 40 år i Skive

Rengøringsassistent Karen Lystbæk Gravesen, Serviceafdelingen på RH Skive, gik sommeren i møde med dronningens fortjenstmedalje på brystet. 29. juni blev hun fejret og dekoreret ved en reception på hospitalet i anledning af sit 40-års-jubilæ- um 30. juni.

Fleksibilitet er en af Karen Gravesens gode egenskaber. Og det har der været god brug for med de mange omstillinger, hun har været en del af, siden hun som knap 20-årig blev ansat ved hospitalet i 1972.

- Du har haft både evne og vilje til at stå igennem mange forandringer i medvind og modvind. Du viser en prisværdig og fantastisk arbejdsmoral og loyalitet. Din veludviklede situationsfornemmelse kommer både patienter og kolleger til gode.

Og du får topkarakter for at have styr på nullermændene, sagde driftschef Helle Bennedsgaard, som havde påtaget sig rollen som stedfortræder for majestæten, da medaljen skulle overrækkes.

(4)

VENT med at registrere din smartphone eller tablet, til du hører nærmere!

Ledige forskningsmidler - flere puljer indkalder ansøgninger

side 4 / 4 NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 32 • den 10. august 2012

Nyhedsbrevet udgives af hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt I Deadline for indlæg til nyhedsbrevet er tirsdag kl. 15 Tekst og layout: Kommunikation I Foto: Klinisk Foto og Kommunikation

Kontakt: kommunikation@viborgsilkeborg.rm.dk I telefon: 7844 1111 - 7844 1113 - 7844 1118

En lykkelig familie - og syv andre malerier

Hen over sommeren har flere forskningspuljer annonceret, at de er åbne for ansøgninger om støtte til sundhedsvidenskabelig forskning.

Det gælder (klik på de røde links for mere information):

- Hospitalsenhed Midts Forskningspulje til sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som har cirka 1 mio. kr. på højkant i denne runde. Ansøgningsfrist 1. september 2012.

- Region Midtjyllands sundhedsvidenskabelige forskningsfond, som har 16 mio. kr. til ud- deling med ansøgningsfrist 1. september.

- Folkesundhed i Midten, som har 2,5 mio. kr. til uddeling - ansøgningsfrist 30. september.

- Novo Nordisk Fonden, som har 50 mio. kr. til uddeling med ansøgningsfrist 1. oktober.

Ansatte, der bruger mobile enheder som fx smartphone eller tablet til at hente mail, kalender eller andet fra Region Midtjyllands Outlook eller fagsystemer, har den 6. juli fået mail fra regionens ”IT Mobility Projekt”. Modtageren opfor- dres til at registrere sin mobile enhed i enten bronze-, sølv- eller guldniveau af hensyn til data- og driftssikkerhed.

Sommerferie i regionsprojektet gjorde, at det ikke var muligt at skaffe svar på

de mange spørgsmål, som mailen affødte. Derfor opfordrede hospitalsledelsen via intranettet alle ansatte til at stille registreringen i bero og afvente nærmere information fra egen afdelings- eller centerledelse i august.

Regionen besluttede kort efter at udsætte alle yderligere tilmeldinger i hele regionen.

Systemet er nødvendigt og er alene stillet på standby, for at projektets ledelse kan genoverveje implementeringen.

Regionen vil gerne udnytte de muligheder, den mobile teknologi giver for fleksibel og effektiv opgaveløsning. Samtidig er persondatasikkerhed, fortrolighed og driftssikkerhed magtpåliggende faktorer.

Vi samler nyt om guld-, sølv- og bronzeprojektet under en fast knap på forsiden af intranettet.

Vær opmærksom på, at der nu er to kataloger for kurser i Hospitalsenhed Midt. Det ene i forhold til efteruddannelse - det andet i forhold til Færdighedscenter Viborg (FCV).

Begge kataloger findes på følgende link: http://www.hemidt.intranet.rm.dk/medarbejder/

uddannelse.

Der tilmeldes som vanligt på tilmeldingssiden på følgende link: http://10.2.2.10/Uddannel- seskalenderen/Tilmeldingsmodul/status.asp.

Du kan altid henvende dig til Laila Andersen på lailande@rm.dk, hvis du har spørgsmål om de interne kurser i HE Midt.

Kurser og efteruddannelse i Hospitalsenhed Midt

Hvad vil du gerne kunne købe i kantinen i Viborg?

Husk, at du lige netop nu kan få indflydelse på Viborg-kantinens udbud af føde- varer og retter.

Under kantinemenuer og -åbningstider finder du et link til kantinens kundeun- dersøgelse. Du kan evt. følge linket her.

Kundeundersøgelsen omfatter kun kantinen i Viborg. Der er deadline 27.

august 2012 - så send hellere dine forslag i dag end i morgen!

Stærke farver og med vedkommende motiver, der kan røre både børn og voksne. Møjsom- meligt komponeret sammen på otte store lærreder. Det er, hvad børn, forældre og personale med tilknytning til Neonatalafsnit B56 på RH Viborg er blevet beriget med.

De glade givere kommer fra 2.A (snart 3.A!) på Vestre Skole i Viborg. I et par måneder har de spenderet alle deres billedkunsttimer på værkerne, som nu hænger side om side med professionelle kunstneres ditto og nok kan give lokale berømtheder som bl.a. Sergei Sviat- chenko baghjul.

Se børnenes flotte billeder på intranettet - eller kig selv forbi Neonatalafsnittet for at opleve kunsten in natura.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Karkirurger fra Viborg præsenterede deres speciale til karrieredag på Aarhus Universitet.. NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 48 •

I forbindelse med sammenlægningen af RH Silkeborg, Hammel og RH Viborg, Skive til Hospitalsenhed Midt blev der i efteråret afholdt et møde i palliativt regi.. Det er

I Hospitalsenhed Midt indgår Regionshospital Viborg, Regionshospital Silkeborg, Regionshospital Hammel.. Neurocenter og Regionshospital Skive, som hver har sine kendetegn og

Hospitalsenhed Midt Hospitalsenhed Midt består af regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter.. Der er en fælles hospitalsledelse på Hospitalsenhed

Hospitalsenhed Midts tre køkkener på RH Silkeborg, RH Hammel Neurocenter og RH Viborg har sammen med kantinepersonalet i Skive haft ekstraordinært travlt i uge 49 for - på

Nyhedsbrevet udgives af hospitalsledelsen på Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Tekst og layout: kommunikationsafdelingen I Foto: klinisk foto

en bevilling på 2,2 millioner kroner, der skal bruges på arbejdsindsatsen omkring sygefravær på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.. De helt præcist 2.231.200

Regionshospitalet Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive Viborg Billeddiagnostisk afdeling.. Kontrolskema