• Ingen resultater fundet

INDLEDENDE SCREENINGSRAPPORT OM KVINDER OG MÆND UDSAT FOR VOLD I NÆRE RELATIONER

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "INDLEDENDE SCREENINGSRAPPORT OM KVINDER OG MÆND UDSAT FOR VOLD I NÆRE RELATIONER"

Copied!
96
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

INDLEDENDE SCREENINGSRAPPORT OM KVINDER OG MÆND UDSAT FOR VOLD I NÆRE RELATIONER

Rambøll Management Consulting

(2)

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITLER

01

Indledning

02

Kommunernes situation:

efterspørgsel og behov

03

Målgruppevurdering:

karakteristika og behov

04

Bruttokatalog: identificerede kerneelementer i litteratur og praksis

Bilag

Metodenotat Publikationen er udgivet af:

Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00

E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen

Forfatter: Rambøll Management Consulting

Udgivelsesår 2020

Download eller se rapporten på www.socialstyrelsen.dk

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde

Digital ISBH: 978-87-93944-68-8

(3)

01 INDLEDNING

(4)

INDLEDNING INDLEDNING

.

Baggrund for rapporten

I regi af Investerings- og udviklingsprogrammet på voksenområdet (UIP) har

Socialstyrelsen igangsat initiativet Screening efter indsatser til voldsudsatte kvinder og mænd. Initiativet omfatter dels en kortlægning af viden, dels en efterfølgende

kvalificering og udvikling af en indsatsmodel, som kan styrke den ambulante indsats for voldsudsatte kvinder og mænd.

Formålet med screeningsprojektet er at beskrive en virkningsfuld og bæredygtig indsatsmodel, som efterfølgende kan modnes i kommunerne med henblik på senere udbredelse. Kriterierne for Socialstyrelsens Strategi for udviklingen af sociale indsatser danner afsæt for arbejdet, ligesom der er udviklet tre overordnede principper for prioritering af indsatser til modning i samarbejde mellem Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen.

Denne screeningsrapport er det første trin i udvælgelsen og beskrivelsen af den indsatsmodel, der skal kvalificeres og senere modnes i kommunerne.

Videnskortlægningen har haft til formål at tilvejebringe systematisk viden om målgruppens behov, virksomme indsatser og den kommunale efterspørgsel.

Screeningsrapporten præsenterer således resultaterne af projektets videnskortlægning.

Rapporten indeholdes således:

• en beskrivelse af kommunernes situation i forhold til efterspørgsel og behov for indsatser til voldsudsatte kvinder og mænd

• en målgruppevurdering, som beskriver delmålgrupper og deres behov

• et bruttokatalog over kerneelementer og indsatser udledt i praksis og fra

litteraturen, som vurderes virksomme i forhold til voldsudsatte kvinder og mænd Rapporten er kvalificeret af Socialstyrelsen og de tilknyttede eksperter på området d.

4. juli 2019 og herudfra er rapporten justeret og principper samt kerneelementer er udfoldet yderligere. Rambøll Management Consulting har gennemført screeningen for Socialstyrelsen.

Formål med rapporten

Resultaterne af denne indledende screeningsrapport skal anvendes til, at Socialstyrelsen i samarbejde med Rambøll kan udvælge, hvilke elementer/indsatser som skal prioriteres til yderligere beskrivelse. I prioriteringsfasen arbejdes der videre med de udvalgte indsatser og kerneelementer i forhold til at tilvejebringe dybdegående viden, så det bliver muligt at foretage en egentlig kvalitetsvurdering af de udvalgte indsatser. Prioriteringen af indsatser til videre kvalitetsvurdering sker overordnet ud fra de tre prioriteringskriterier, som

Socialstyrelsen og Rambøll har formuleret.

De tre kriterier er:

01

Socialstyrelsen prioriterer målgrupper, som:

• er udsat for vold i nære relationer, og som i forvejen har et eller flere støttebehov, som dækkes i kommunalt regi, uden nødvendigvis at være direkte foranlediget af voldsproblematikken

• Målgruppen kan være udsat for følgende voldsformer: fysisk vold, psykisk vold, materiel vold, økonomisk vold, digital vold, stalking, seksuel vold (herunder hævnporno).

02

Socialstyrelsen prioriterer indsatser, som

• er ambulante, og som har et fokus på opsporing, henvisning og brobygning mellem aktører/afdelinger indenfor kommunen

• har fokus på målgruppens behov for forebyggende, rådgivende og støttende tiltag

• som følger borgerens forløb/vej ind i kommunen

• kan drives i kommunalt regi inden for rammerne af eksisterende lovgivning og økonomi.

03

Socialstyrelsen prioriterer indsatser, som

• er efterspurgte af kommunerne.

(5)

INDLEDNING

TRE RETNINGSGIVENDE PRINCIPPER OG OTTE KERNEELEMENTER

Definition på princip og kerneelement

På baggrund af den samlede analyse af viden om målgruppen og viden om indsatser fra praksis og litteratur har vi indkredset dels tre overordnede principper, dels otte operationelle kerneelementer i den udførende indsats. Tilsammen danner disse en fælles ramme og retning for indholdet i den indsats eller indsatsmodel, som skal modnes.

Hvad er principper?

Principper tager deres udgangspunkt i erfaringer, ekspertviden, forskning og værdier på et givent område.

Principper sætter den overordnede retning for, hvad der er relevant at gøre i forskellige situationer og kontekster.

(M.Q. Patton 2017 Principles Focused Evaluation)

Hvad er kerneelementer?

Kerneelementer udgør de elementer, som praksis og viden indikerer er af væsentlig betydning for indsatsens virkning eller effekter. Det er derfor en bred betegnelse, som kan omfatte både konkrete metoder, indsatser og redskaber. Et kerneelement er i udgangspunktet ikke bundet af konteksten og er derfor overførbart på tværs af praksisser. Det kan omsættes på forskellige måder med forskellige tiltag afhængigt af rammerne i den lokale praksis (se fx Fixsen & Blase, 2013).

Tre principper

På baggrund af analysen er følgende tre retningsgivende principper udledt. Det første princip er direkte til relateret til voldsområdet, mens de andre principper kobler sig til det almene sociale arbejde:

1. Integreret fokus på tillid, fortrolighed og sikkerhed: Princippet handler om, at det i arbejdet med målgruppen er en forudsætning, at der arbejdes med tillid, fortrolig og fokus på sikkerhed, for at indsatser til målgruppen kan have en virkning. Dette princip indebærer, at der kontinuerligt arbejdes med relationen mellem den fagprofessionelle og borgeren, og at der tages de nødvendige tiltag for at beskytte borgeren mod vold i forhold til opsporing, akutte behov, mulighed for anonymitet og i forhold til et kontinuerligt fokus på sikkerhed i løbet af en indsats. Dette indebærer, at borgeren ikke oplever tabuisering og klientliggørelse, ligesom borgeren ikke skal frygte at den fagprofessionelle inddrager andre aktører som fx politiet uden borgerens accept. Derudover kan mange borgere i målgruppen have mistillid til myndigheder, og derfor bliver tilliden mellem borgeren og den fagprofessionelle afgørende for virkning af indsatsen. (fx Ragavan, M.I; T, Kristie T.;

Medzhitova, J. et al. 2019; Lako D.A.M., Beijersbergen M.D. et al. 2018).

2. Fokus på borgerens ressourcer og handlemuligheder: Princippet handler om, at der arbejdes aktivt med at inddrage borgeren som en aktiv medspiller i at komme ud af volden. Princippet indebærer et mindshift for borgeren i forhold til at gå fra en

selvopfattelse som offer for vold til at se egne potentialer, styrker og ressourcer og at kunne anvende dette aktivt til at bryde med volden. På det fagprofessionelle niveau indebærer dette princip, at der arbejdes med tilgange, som sætter den voldsudsatte i stand til erkende vold, inddrage netværk og opbygge nye positive relationer, og at opbygge handlekompetencer og at identificere løsninger for eget liv (fx Bahadir-Yilmaz, E.; Oz, F. 2018; Lako D.A.M., Beijersbergen M.D., Jonker I.E. et al. 2018).

3. Individuelt tilrettelagt indsats: Princippet handler om, at den faglige indsats er tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og muligheder. Princippet indebærer, at indsatser til målgruppen skal kunne tage højde for komplekse og samtidige problemstillinger, der rækker ud over selve voldsudsættelsen, men som har betydning for, at indsatsen får den ønskede virkning for borgeren. Det gælder også, selvom borgeren modtager indsatser sekventielt frem for parallelt, ligesom der ofte vil være behov for at etablere et samarbejde på tværs af forskellige indsatser (fx Glass, N.E;

Perrin, N.A; Hanson, G. et al. 2017; Coomber K., Mayshak R., Liknaitzky P. et al. 2019 ).

(6)

TRE RETNINGSGIVENDE PRINCIPPER OG OTTE KERNEELEMENTER INDLEDNING

Otte kerneelementer

På baggrund af analysen er følgende kerneelementer udledt:

Koordineret samarbejde mellem aktører

Fokus på at den voldsudsatte

erkender volden Fokus på

spejling

Målrettet understøttelse af borgerens mestring

og handle- kompetence

Fokus på relationsopbygning

mellem borger og fagprofessionel i

indsatsen

Fokus på sikkerhed Integreret fokus på

tillid, fortrolighed og sikkerhed

Fokus på borgerens ressourcer og handlemuligheder Individuelt tilrettelagt indsats

1 2 3

Integreret og rutinemæssig opsporing af vold Aktivering

af netværk

(7)

INDLEDNING

OM RAPPORTEN

Datagrundlag

Screeningsrapporten er baseret på følgende datagrundlag:

• 10 interviews med kommuner om deres efterspørgsel og behov

• 17 interviews med indsatsejere i Sverige, Norge samt hos danske NGO’er samt 10 danske indsatser fra Lev Uden Volds afdækning af kommunal praksis fra 2019

• Litteraturstudier i grå litteratur og forskningslitteratur om hhv. målgruppens behov og virksomme indsatser

• Udvalgte data og fund fra Lev Uden Volds kortlægning af kommunal praksis fra 2019.

Metodebilaget indeholder beskrivelser af rapportens datagrundlag og anvendte metoder.

Læsevejledning

Rapporten består af fire kapitler:

Kapitel 1 er indledningen, som overordnet præsenterer undersøgelsens formål, baggrund og giver en introduktion til, hvilke principper og kerneelementer som er identificeret i videnskortlægningen.

Kapitel 2 afrapporterer på resultaterne for kommunernes behov og efterspørgsel på området.

I kapitel 3præsenteres målgruppevurderingen, som tilvejebringer viden om submålgruppers karakteristika og behov.

Kapitel 4udgøres af bruttokataloget, som indeholder

dybdebeskrivelse af de otte kerneelementer og 25 indsatser, som er identificeret via litteraturkortlægningen og praksisafdækningen.

Kapitel 5.

Kapitlet indeholder indledende beskrivelse af en indsatsmodel, en nettoliste med syv prioriterede indsatser samt et oplæg til drøftelse på arbejdsmødet d. 4. juli 2019.

(8)

2 KOMMUNERNES SITUATION: EFTERSPØRGSEL OG

BEHOV

(9)

KOMMUNERNES SITUATION: EFTERSPØRGSEL OG BEHOV

INDLEDNING

Introduktion

I dette kapitel belyser vi, hvordan den kommunale efterspørgsel på indsatser til målgruppen af voldsudsatte kvinder og mænd tegner sig. Vi belyser kommunernes situation inden for 3 temaer:

Beskrivelsen af kommunernes situation i forhold til efterspørgsel til målgruppen er baseret dels på data fra dels Lev Uden Volds landsdækkende survey til kommunerne (2019), hvor 80 kommuner har deltaget. Her anvender vi besvarelserne fra

voksenområdet. Dels er efterspørgselsanalysen baseret på 10 semistrukturerede interviews med kommunale ledere og koordinatorer, som Rambøll har gennemført for Socialstyrelsen i maj og juni 2019, som den del af videnskortlægningen.

Interviewede kommuner

Tabellen herunder giver et overblik over, hvilke kommuner vi har interviewet. For en beskrivelse af udvælgelsen af kommunerne henvises til metodebilaget.

Kommuner Interviewperson

Vejle Kommune Social og psykiatrichef og myndighedschef Guldborgsund Kommune Centerchef for Socialområdet

Billund Kommune Faglige koordinatorer for serviceloven og beskæftigelsesområdet for målgruppen 0-30 år

Faaborg-Midtfyn Kommune Faglig koordinator og teamkoordinator for socialområdet Lemvig Kommune Handicap- og psykiatrichef

Rudersdal Kommune Afdelingsleder for social og sundhed Fredensborg Kommune Myndighedschef

Hillerød Kommune Chef for Socialfaglig enhed

Skive Kommune Sektionsleder for Specialrådgivningen og Psykiatrirådgivningen

Ballerup Kommune Teamleder for socialafsnittet i børn og unge

(10)

KOMMUNERNES SITUATION: EFTERSPØRGSEL OG BEHOV

GENERELT BEHOV FOR INDSATSER

Forbedring af nuværende indsatser

Et af de spørgsmål, Lev Uden Vold har spurgt kommunerne om i deres

landsdækkende survey, er, hvorvidt der vurderes at være potentiale for forbedring i nuværende indsatser i voksenafdelingen, jf. figur 1 herunder.

Figur 1: Kommunernes vurdering af, i hvilken grad de indsatser, deres afdeling på nuværende tidspunkt tilbyder voldsramte, kunne forbedres

2% 38% 38% 8% 15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: N=48. Kilde: Kommunesurvey, Lev Uden Vold (2018)

Som figuren viser, er billedet af kommunernes vurdering mudret. 40 pct. vurderer, at der i høj eller i nogen grad er potentiale for forbedring af nuværende indsatser til voldsramte. 38 pct. vurderer dog, at dette er tilfældet i mindre grad.

Interviewene med de 10 udvalgte kommuner udfolder i nogen grad disse survey resultater. For det første opleves målgruppen som begrænset. De mindre kommuner fortæller, at de ser mellem 0-4 sager årligt, mens de større kommuner oplever en større målgruppe af borgere med voldsproblematikker. Dette hænger også sammen med en væsentlig pointe om, at vold ofte ikke opfattes som en selvstændig

problemstilling i kommunerne.

For det andet er der få kommuner, der selv driver ambulante indsatser. Kun en enkelt ud af de 10 interviewede kommuner (Lemvig Kommune) driver ambulante indsatser eller forløb specifikt rettet mod vold i nære relationer, hvis vi ser bort fra krisecentre.

Lemvig Kommune har siden marts 2019 drevet et ambulant, anonymt tilbud til

Måder at forbedre nuværende indsatser på

Det afspejler sig også i, at en stor del af den eksisterende indsats ikke er målrettet voldsproblematikker. En stor del af kommunerne fortæller, at de henviser til kommunale akuttilbud eller generelle rådgivningsforløb, som ikke specifikt er målrettet voldsudsatte.

Den indsats, der tilbydes, er målrettet en række forskellige problematikker på

socialområdet. Her kan borgere møde op i forbindelse med en akut problematik, finde støtte/rådgivning og få udarbejdet en handleplan. Flere kommuner fremhæver, at de henviser eller visiterer til psykologbehandling, rådgivning og socialpædagogisk støtte, eller at der igangsættes forløb med familieterapeuter.

De kommuner, der i Lev Uden Volds survey angiver, at der er forbedringspotentiale i enten høj, nogen eller mindre grad (eller angiver ”ved ikke”), spørges herefter, hvordan

indsatserne kan forbedres, jf. figur 2 herunder.

Figur 2: Kommunernes vurdering af, hvordan nuværende indsatser kan forbedres

12%

35%

9%

32%

0%

41%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ved en ændring af lovgivningsmæssigede

rammer

Ved at afsætte flere ressourcer til

området

Ved at oprette flere af de eksisterende

indsatser til voldsudsatte

Ved at oprette andre/nye typer af

indsatser til voldsudsatte

Ved ikke Andet (uddyb venligst hvad)

Note: N=44. Kilde: Kommunesurvey, Lev Uden Vold (2018)

35 pct. af kommunerne ønsker flere ressourcer til området, hvortil 32 pct. ønsker nye indsatser. Besvarelsen ”Andet” dækker på den ene side over et ønske om øget viden og fokus på området. På den anden side ønsker kommunerne mere fokus på forebyggelse og at udvikle samarbejdet med krisecentre.

(11)

KOMMUNERNES SITUATION OG BEHOV

BEHOV FOR INDSATSER RETTET MOD SÆRLIGE DELMÅLGRUPPER

Behov for indsatser rettet mod særligt tre delmålgrupper

Data fra interviewene peger på, at de fleste kommuner er bevidste om, at der blandt målgruppen af voldsudsatte i kommunen findes borgere, som ikke gør brug af kommunens indsatser. Kommunerne vurderer, at særligt tre målgrupper er gennemgående i forhold til både manglende opsporing og i forhold til de eksisterende indsatsers indhold:

Voldsudsatte mænd

Tre af de interviewede kommuner nævner erfaringer med voldsudsatte mænd, men i to kommuner er der kun tale om én voldsudsat mand gennem flere år.

Vejle Kommune har som undtagelse haft et par enkelte mænd over et år, hvor

kommunen har henvist dem til et mandekrisecenter og til Foreningen Far.

Der er en bevidsthed i flere kommuner om, at voldsudsatte mænd eksisterer som målgruppe, men at de ikke henvender sig til kommunen.

Borgere, som ikke har forudgående kontakt til kommunen

Par og familier, hvor der er vold, men hvor alt på overfladen fungerer, og som ikke allerede modtager støtte.

Fem kommuner peger på, at de vurderer, at årsagen til, at de ikke møder denne

målgruppe, er, at de ikke ønsker at modtage støtte fra kommunen, fordi de vil undgå en potentiel stigmatisering/klientliggørelse.

Kommunerne peger også på, at hvis der ikke eksisterer kommunale indsatser, har

målgruppen ikke mulighed for at vide, at der er muligt at få støtte fra kommunen.

Kvinder, som ikke ønsker

‘kommunal indgriben’

Nogle kommuner har kontakt til kvinder, hvor man kender til voldsproblematikken, men hvor kvinderne takker nej til de eksisterende tilbud, fordi de opfatter kommunens indsatser som indgribende (fx krisecenter).

Det handler fx om, at kvinden ikke er klar til at konfrontere voldsudøver, at hun ikke ønsker at bo på krisecenter, eller at hun frygter, at kommunen fjerner eventuelle børn.

Interviewpersonerne peger på, at kvinder med anden etnisk baggrund er blandt de kvinder, som oftest takker nej til hjælp.

(12)

KOMMUNERNES SITUATION OG BEHOV

EFTERSPØRGSEL EFTER NYE INDSATSER

Nye indsatser falder i fire kategorier

På tværs af interviewene tegner sig et billede af, at kommunerne oplever et behov for indsatser, som kan rumme målgrupper, der ikke ønsker krisecenterophold, samt indsatser, der involverer en helhedsorienteret tilgang med henblik på at kunne medtage andre problematikker end vold, når dette er aktuelt (fx arbejdsløshed eller psykiske lidelser). Da de fleste kommuner i dag oplever en lille målgruppe af voldsudsatte, er der således også bred enighed om, at der er et behov for opsporende tiltag. Således kan kommunernes efterspørgsel på nye indsatser samles i følgende fire kategorier:

Behov for opsporende indsatser

For at kommunerne kan tilbyde en ambulant indsats til voldsudsatte fremhæver syv kommuner i interviewene, at der er et klart behov for et fokus på opsporing. Da målgruppen opleves som begrænset, foretrækker nogle kommuner at henvise til andre tilbud, (fx krisecenter eller cilvilsamfundsbårne indsatser). Det påpeges, at det centrale for kommunal opsporing er: 1) viden om, hvem de oversete målgrupper er, og hvad de efterspørger, og 2) at kommunen har et ambulant behandlingstilbud, der kan støtte de borgere, som i dag ikke rummes i eksisterende indsatser. Hertil giver fire kommuner udtryk for, at en indsats skal være baseret på individuel og gerne anonym behandling. Det baserer sig særligt på en vurdering af voldens tabuisering, især blandt mænd og borgere, der ikke har forudgående kontakt med kommunen.

Behov for viden og indsatser til mænd

Kommunerne vurderer, at deres eksisterende indsatser kan anvendes i forhold til voldsudsatte mænd, men tre kommuner fremhæver, at de har behov for specifik viden om, hvad der er særligt virksomt i forhold til målgruppen af mænd, idet der er særlige problemstillinger for voldsudsatte mænd om blandt andet samvær med børn og erkendelse af vold.

Behov for mindre indgribende indsatser

Flere kommuner efterspørger en indsats, der kan fungere som alternativ til et krisecenterophold. Kommunerne oplever ikke at have et alternativ til de borgere, der ikke ønsker et krisecenterophold, eller hvor volden ikke er eskaleret til et niveau, hvor krisecenterophold er det rette tilbud. En kommune efterspørger et neutralt timeout-sted, hvor man kan henvende sig nogle timer eller et par dage og få den nødvendige støtte. Tre kommuner foreslår en hotline, hvor man kan få anonym, uforpligtende rådgivning og information om forskellige tilbud.

Behov for en helhedsorienteret indsats, som er målrettet voldsudsatte specifikt

Enkelte kommuner understreger et behov for at kunne medtage andre problematikker i en indsats for borgeren end kun vold, såsom misbrug eller socialt udsathed. Det skyldes, at de i dag oplever, at vold sjældent er den eneste problemstilling hos målgruppen.

(13)

KOMMUNERNES SITUATION OG BEHOV

VURDERING AF DRIFT OG IMPLEMENTERING AF NYE INDSATSER

Drivkræfter og barrierer

I forhold til implementering og drift af en eventuel ny indsats til målgruppen af voldsudsatte kvinder og mænd peger kommunerne på forskellige drivkræfter og barrierer. Samlet set peger disse drivkræfter og barrierer på en række rammebetingelser, som kommunerne vurderer er væsentlige at tage højde for i forhold til succesfuld implementering og drift af en ny indsats.

Drivkræfter Økonomi:

Alle kommuner fremhæver, at politisk fokus og tilførsel af ressourcer er centralt for at kunne drive en kommunal, ambulant indsats.

Eksisterende tværfaglige organisering:

I henhold til § 99 i Serviceloven har alle kommuner pligt til at udføre opsøgende arbejde i forhold til opsporing af socialt udsatte borgere. I forhold til opsporing nævner nogle kommuner, at deres eksisterende organisering af det opsøgende arbejde på relevant vis kan spille ind, også i forhold til forankringen af en indsats til voldsudsatte.

Ligeledes ser flere kommuner det som en fordel, at de i socialforvaltningerne allerede arbejder med tværfaglig sagsbehandling på tværs af afdelinger. Derved kan samarbejdet om en voldsspecifik indsats indgå i den tværfaglige koordination, der allerede eksisterer i kommunerne.

Eksisterende viden om målgruppen hos de større kommuner:

De større kommuner nævner, at de allerede har eksisterende målgruppeviden og viden om voldsudsathed hos

medarbejdere og i organisationen. Tre større kommuner fremhæver, at det særligt er deres medarbejdere i

familieafdelingerne, der besidder en vis voldsfaglighed, og som har erfaring med voldsudsatte.

Barrierer

Uklarhed om efterspørgslen eksisterer blandt borgerne:

Dette omhandler både tabuiseringen ved vold i nære relationer, frygten for konsekvenserne ved at kontakte kommunen i forhold til børn, og manglen på anerkendelse af kommunen som en aktør, der kan hjælpe i forbindelse med voldsproblematikker.

Kommunerne fremhæver, at voldsudsatte kvinder kan afholde sig fra at kontakte kommunen, fordi de er bange for, at børnene derefter fjernes fra hjemmet. Derudover ser 4 af de 10

kommuner en henvendelsesbarriere særligt blandt de borgere, der ikke allerede har kontakt til kommunen, og som ønsker at undgå en potentiel klientliggørelse og stigmatisering.

Begrænset målgruppevolumen:

Særligt de mindre kommuner fremhæver, at målgruppevolumen i deres egen kommune er for lille til at drive en ambulant indsats af kvalitet – flere fremhæver på den baggrund behovet for tværkommunale eller regionale indsatser.

Behov for specialiserede kompetencer i forhold til voldsområdet:

For de små og mellemstore kommuner er en central barriere, at de nuværende kompetencer på voldsområdet, særligt

voldsformer der rækker ud over fysisk vold, er begrænsede, herunder at de har et manglende kendskab til at opspore de målgrupper, som kommunen ikke møder i dag. I den forbindelse fremhæver kommunerne kompetenceudvikling som afgørende faktor for at kunne drive en kommunal indsats.

(14)

KOMMUNERNES SITUATION OG BEHOV

SAMMENFATNING PÅ KOMMUNAL EFTERSPØRGSEL OG OPLEVEDE BEHOV

Flere forhold karakteriserer efterspørgsel og behov for indsatser

Sammenfattende er følgende forhold centrale for, hvad der karakteriserer kommunernes efterspørgsel og behov for indsatser til målgruppen af voldsudsatte kvinder og mænd.

Efterspørgsel på ambulante indsatser og lav-tærskel indsatser. Det fremgår af LUV’s survey og af vores interviewundersøgelse, at kommunerne sjældent driver ambulante indsatser målrettet voldsudsatte alene, og at der er udbredt enighed om, at det faglige indhold i indsatser til voldsudsatte kunne forbedres. Dog fremhæver flere kommuner, at en central udfordring for en kommunal, ambulant indsats er opsporing og rekruttering af borgere, som ikke ønsker at benytte kommunale tilbud (pga. fx tabuisering, behov for anonymitet, bekymring for konsekvenserne og manglende kontaktflade til kommunen). Dertil kommer, at flere kommuner efterspørger indsatser til de målgrupper, som ikke ønsker ophold på krisecenter.

Efterspørgsel på indsatser, som har et integreret fokus på opsporing. På baggrund af undersøgelsen fremgår det, at nogle kommuner ikke ser voldsudsatte som en målgruppe i sig selv, da de oplever et meget lille antal sager med vold i nære relationer. Når vi sammenholder disse resultater med de undersøgelser, der estimerer en målgruppe af en betydelig størrelse på nationalt plan, tyder dette på, at der er et stort behov for indsatser, der integrerer et fokus på opsporing. Adspurgt om kommunernes efterspørgsel på indsatser fremhæver 7 kommuner også særligt opsporende indsatser. Her er det særligt målgrupperne af voldsudsatte mænd og voldsudsatte borgere, der ikke har forudgående kontakt til kommunen.

Efterspørgsel på indsats med bæredygtig organisering. Særligt de små kommuner ønsker, at en kommunal indsats skal være organiseret tværkommunalt eller regionalt for ikke at forringe indsatsens kvalitet. Kommunernes oplevelse af, at målgruppen er begrænset, kan også tale for, at en indsats kan være organiseret som en ad hoc indsats i tilknytning til bredere indsatser, hvor et voldsfokus i indsatsen kan betones, når kommunerne møder voldsudsatte borgere.

Efterspørgsel på indsatser, der er fagligt bæredygtige. Alle kommuner fremhæver, at en indsats bør leveres med dybdeviden om vold. Herunder fremhæver enkelte kommuner også, at der er behov for en helhedsorienteret indsats, der kan medtage andre problematikker end vold, da borgerne ofte har flere samtidige problemstillinger.

Tre ud af 10 kommuner vurderer ikke, at de mangler flere eller nye indsatser. Nogle kommuner udtrykker, at de ikke kan se et behov for indsatser, før de har kendskab til, at der eksisterer oversete målgrupper, og hos andre betragter man vold som en mindre eller underordnet problematik i forhold til borgernes andre problemstillinger.

(15)

3 MÅLGRUPPEVURDERING

(16)

MÅLGRUPPEVURDERING

INDLEDNING

Indledning

I dette kapitel præsenterer vi en vurdering af målgruppen kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer. Målgruppevurderingen præsenterer indledningsvist et

overordnet billede af målgruppens omfang og præsenterer, hvilke delmålgrupper der kan identificeres på baggrund af data fra NGO’erne, litteraturen og interviews.

Dernæst beskrives de enkelte delmålgrupper og deres problemfelter og støttebehov enkeltvist. Målgruppevurderingen tager udgangspunkt i:

• data fra NGO’erne om karakteristika og omfang af de borgere, som får støtte hos NGO’erne

• beskrivelser og data om målgruppen fra litteraturen

• data fra interviews med kommuner og NGO’er om målgruppen.

Det generelle billede af målgruppen

Det præcise omfang af kvinder og mænd udsat for vold i nære relationer i Danmark er ukendt. Nye undersøgelser skønner dog, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold. Tallene er dobbelt så høje, hvad angår omfanget af mænd og kvinder, der udsættes for psykisk vold af deres partner (Deen et al., 2018;

Ottesen & Østergaard, 2018). Udover omfanget af voldsudsatte i Danmark, viser tallene et billede af, at målgruppen af voldsudsatte i nære relationer består af dobbelt så mange kvinder som mænd. Kigger vi i data fra afdækningen af praksis hos NGO’er i Danmark, tegner der sig et lignende billede. Ud af syv indsatser er én rettet mod mænd, fire mod kvinder og de resterende to mod begge køn. For de to indsatser, der tilbydes til begge køn, er målgruppen langt overvejende kvinder, idet det for begge indsatser gælder, at mere end 9 ud af 10 individer er kvinder.

Samtidig skal det nævnes, at der dog imidlertid er store mørketal for, hvor mange mænd og kvinder i Danmark der reelt er udsat for vold i nære relationer. Det skyldes, at viden om omfang udelukkende stammer fra data om, hvem der kommer på

krisecenter (kun kvinder), hvem der politianmelder partnervold (både mænd og kvinder), og hvem der kommer på skadestue og oplyser partnervold som årsag (både mænd og kvinder). I tillæg hertil er det antagelsen, at der er større mørketal for

Seks delmålgrupper

På baggrund af den nordiske grå litteratur og internationale forskningslitteratur, data fra praksisafdækningen i Danmark og Norden og kommunernes udsagn tegner sig et billede af en bred og heterogen målgruppe.

Alligevel er der tendenser på tværs, der indikerer, at målgruppen kan opdeles i seks delmålgrupper. En delmålgruppe er karakteriseret ved at have særegne karakteristika, der afspejler specifikke problemfelter, som er relevante for delmålgruppens støttebehov.

I analysen har vi identificeret følgende seks delmålgrupper:

kvinder udsat for vold i nære relationer (uden specifikke karakteristika)

mænd udsat for vold i nære relationer (uden specifikke karakteristika)

kvinder med anden etnisk baggrund, flygtninge og indvandrere

gravide kvinder og kvinder med små børn

mænd og kvinder med misbrug

mænd og kvinder i LGBT-miljøet.

I det følgende indleder vi med at beskrive de seks delmålgruppers karakteristika. Dernæst tegner vi et billede af problemfelter og støttebehov.

(17)

MÅLGRUPPEVURDERING

KVINDER UDEN SPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Karakteristika

En af de mere omfangsrige delmålgrupper i målgruppen af voldsudsatte mænd og kvinder udgøres af kvinder, der er udsat for vold. Der er tale om kvinder, som ikke umiddelbart har særlige karakteristika (fx misbrug, minoritetsbaggrund), ud over at kvinderne er voldsudsatte. 29 studier på tværs af grå nordisk og international litteratur omhandler udelukkende kvinder uden specifikke karakteristika. Dermed er det denne delmålgruppe, der er mest fremtrædende i litteraturen. Dette konvergerer med både praksisafdækning og interviewene med danske kommuner. Størstedelen af disse kvinder er i alderen 25-45 år, og det estimeres, at lidt over halvdelen af

kvinderne har børn.

I kortlægningens datakilder er der to mindre divergerende tendenser i, hvordan disse kvinder alligevel beskrives, og hvad deres problemfelter består af.

Den første gruppe består af kvinder med psykiske lidelser, som er socialt udsatte i et vist omfang ved fx at have været udsat for overgreb eller omsorgssvigt i

barndommen (Nationellt centrum för kvinnofrid, 2014; Spencer C, Mallory AB, Cafferky BM, Kimmes JG, Beck AR, Stith SM., 2017). Dette fund fremhæves særligt på tværs af den nordiske og internationale litteratur og interview med kommunale ledere. Fx finder et svensk studie fra 2016, at kvinder udsat for vold i nære relationer også tenderer til at have et dårligere psykosocialt helbred end resten af befolkningen (Hydén, Margareta; Överlien, Carolina; Ericson, Christina; Wiman, Mats; Eskel, Marit Grönberg; 2016). Ifølge kommunerne er disse kvinder oftere allerede i kontakt med kommunen eller modtager hjælp på anden vis i offentlig myndigheds regi, men voldsudsatheden er ikke nødvendigvis kendt af kommunen.

Den anden gruppe består af mere ressourcestærke kvinder. Denne gruppe af kvinder beskrives i højere grad af de nordiske indsatsejere og danske NGO’er samt i data fra de danske NGO’er. Ifølge NGO’er og indsatsejere er der tale om kvinder, som har en stabil arbejdsmarkedsdeltagelse og har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Disse kvinder identificerer sig ikke umiddelbart som voldsudsat eller som

”nogen, der skal have hjælp af kommunen”. Det betyder, at de har sværere ved at erkende volden. Deres manglende erkendelse udgør samtidig en væsentlig barriere

Behov

Fælles for disse to grupper af kvinder er, at de oplever følelser af skam og skyld for deres situation. De har ofte nedbrudt resiliens (Tsirigotis K., Luczak J.; 2018) og oplevelse af handlemuligheder/agens (Edwards, K.M; Murphy, S.; Palmer, Kelly M et al2017). I forlængelse heraf isolerer kvinderne sig, de deler ikke umiddelbart oplevelserne med at være voldsudsat og føler sig ofte ensomme (Saletti-Cuesta, L. et al.; 2018, Reisenhofer, S.

et al.; 2019).

Disse problemfelter afspejler sig i særligt tre støttebehov for kvinderne:

Opbygge tillid og understøtte erkendelse af voldsudsathed: For at kvinderne i første omgang kan modtage støtte og hjælp, er det nødvendigt, at de bryder med isolationen og tavsheden. Herunder er der i flere tilfælde behov for, at kvinder understøttes i at erkende, at de udsætte for vold. En stor drivkraft for dette er, at kvinderne oplever at blive lyttet uden at møde fordomme eller fordømmelse dem.

Opbygge selvværd/handleevne, resiliens og agens: Da voldsudsættelse ofte fører til lavt selvværd og oplevelsen af at være i en offerposition, er der et udtalt behov for at styrke voldsudsatte kvinders selvværd/handleevne (self efficacy), da tankerne om og troen på egen evner er afgørende for at skabe varige ændringer i adfærd og

levemønstre.

Behov for psykosocial støtte: I forlængelse af ovenstående er det en gennemgående pointe i såvel litteraturen som praksisafdækningen, at kvinder, der udsættes for vold i nære relationer, har et dårligere psykosocialt helbred end befolkningsgennemsnittet.

Dermed har målgruppen behov for psykosocial behandling. Det kan fx være kobling til et socialt netværk, hvor kvinderne kan opnå trygge og tillidsfulde relationer til andre individer, som kan afhjælpe problemer med social isolation og social stigmatisering.

Dette kan samtidig understøtte, at kvinderne får hjælp til udfordringer på lang sigt, da netværket er en varig foranstaltning (se fx Hydén, M. 2017).

(18)

MÅLGRUPPEVURDERING

MÆND UDEN SPECIFIKKE KARAKTERISTIKA

Karakteristika

Delmålgruppen af mænd uden særegne karakteristika kan genfindes i samtlige af kortlægningens datakilder. Omfanget af data er dog mindre end for de målgrupper, der beskriver voldsudsatte kvinder. Blandt danske NGO’er har 1 ud af 10 indsatser et tilbud, der udelukkende er målrettet mænd. I Norden er der tilsvarende fundet en enkelt indsats i afdækningen af praksis hos NGO’er. Dette billede understøttes i litteraturen, hvor fire studier udelukkende omhandler voldsudsatte mænd. Dette fund skal ses i direkte forlængelse af den tidligere nævnte pointe om, at der fortsat er store mørketal over, hvor mange mænd der udsættes for vold i nære relationer.

Baseret på kortlægningens datakilder tegner der sig et billede af, at problemfelter hos mænd udsat for vold i nære relationer er særligt knyttet til to forhold:

For det første beskriver litteraturen, at mænd oplever det at være voldsudsat som særligt tabubelagt, fordi voldsudsathed som mand strider mod maskulinitetsidealer om at være resilient og stærk i en partnerrelation med en kvinde. Med andre ord oplever mændene, at det er forbundet med store stigma at stå frem som voldsudsat.

Det bevirker, at mænd sjældent anerkender volden, men i stedet ofte ignorerer og negligerer volden (Bebanic, Vedrana et al.; 2017).

For det andet tyder kortlægningens datakilder på, at mændene i langt overvejende grad har børn. Det betyder, at de, som delmålgruppen af gravide kvinder og kvinder med børn, er udfordret af tvivl om rettigheder og muligheder i forhold til

boligsituation og juridiske problemstillinger, såsom skilsmisse, samværs- og

forældremyndighedsspørgsmål. Denne tvivl betyder også, at mænd oplever, at brud med volden kan virke uoverskueligt og sætte deres rettigheder og relation til børn i fare.

Foruden disse to problemfelter har delmålgruppen af mænd udsat for vold desuden en lang række af de samme udfordringer og behov, som gør sig gældende for

målgruppen af voldsudsatte kvinder. Det finder blandt andet et studie fra Portugal fra 2018, som undersøger voldsudsatte mænds reaktionsmønstre, selvopfattelse og oplevelse af deres partners motiver bag de voldelige handlinger (Machado, Andreia;

Behov

Disse problemfelter afspejler sig i særligt fire støttebehov for mændene:

Behov for tillidsfulde relationer: Da mændene oplever det at være voldsudsat som tabubelagt og derfor ikke erkender volden, er der behov for at opbygge tillidsfulde relationer. I disse relationer skal mændene mødes uden fordomme og med forståelse, så der er mulighed for, at tavsheden om volden brydes.

Behov for at blive mødt med adresserede og ændrede maskulinitetsidealer:

Der er behov for, at maskulinitetsidealer indtænkes i myndighedernes opfattelse af vold og i myndighedernes tilbud, før mændene kan spejle sig i dem og i højere grad kan se relevansen og erkende egne udfordringer (Matos, Marlene et al.; 2018).

Opbygge netværk: Idet delmålgruppen ofte isolerer sig og ikke har talt om voldsproblematikken med nogen, har de et støttebehov i forhold til håndtering af følelser og tanker – fx forbundet med tab af partner og familie(liv) eller i forhold til håndtering af frustrationer og bearbejdning af oplevelser med vold.

Behov for psykosocial støtte: Delmålgruppen af voldsudsatte mænd har i lighed med kvinderne et dårligere psykosocialt helbred end den gennemsnitlige befolkning. Volden er for begge køn desuden ofte associeret med angst og depression (Bebanic, Vedrana et al.; 2017).

Der er således tale om en stor kompleksitet og mangfoldighed i problembilleder, der er affødt af volden, hvilket leder til et behov for tværfaglig og koordineret støtte.

(19)

MÅLGRUPPEVURDERING

KVINDER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND

Karakteristika

Delmålgruppen udgjort af kvinder med anden etnisk baggrund genfindes i samtlige af kortlægningens datakilder. På tværs af de seks indsatser hos danske NGO’er, hvori kvinder indgår i målgruppen, har gennemsnitligt 30 pct. anden etnisk herkomst end dansk. Også i interviewene med kommunerne peges på, at en etnisk

minoritetsbaggrund er en forstærkende kompleksitet hos en stor del af de kvinder, de møder, som er udsat for vold i nære relationer. Kommunerne oplyser herudover, at de oplever, at voldsudsatte vinder med anden etnisk baggrund end dansk oftere er ældre, end den brede gruppe af voldsudsatte kvinder (ofte over 30 år). Samtidig estimerer de, at fire ud af fem kvinder inden for denne delmålgruppe har børn.

I alt 13 studier på tværs af nordisk og international litteratur beskæftiger sig med kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. I den danske litteratur er der en overvægt af studier med fokus på grønlandske kvinder, hvorimod den øvrige litteratur fokuserer på både kvinder med mellemøstlig, afroamerikansk og asiatisk baggrund, som er udsat for vold. I den øvrige litteratur er kvinderne samtidig ofte betegnet som flygtninge eller immigranter.

På tværs af kortlægningens datakilder, beskrives kvindernes problemfelter som værende særligt knyttet til fire forhold:

For det første kommer de etniske minoritetskvinder ofte fra kulturer, hvor

familiemønstre og kønsroller er forskellige fra mønstre og roller hos majoriteten i det land, de befinder sig i. Et engelsk litteraturreview, der kortlægger sociokulturelle risikofaktorer for voldsudsættelse i nære relationer blandt asiatiske immigranter i engelsktalende lande beskriver, at særligt kvindernes kulturelle og religiøse forhold betyder, at kvinderne udviser stor loyalitet til familien og manden som familiens overhoved. Dette øger samtidig kvindens afhængighed til familien, hvori volden optræder (Rai A, Choi YJ.; 2018).

For det andet kan delmålgruppen af etniske minoritetskvinder være udfordret i forhold til sikkerhed. Fx nævner Rambølls evaluering af kvinder udsat for vold, som har taget ophold på krisecenter, at etniske minoritetskvinder blev ekskluderet fra sit

Behov

Isolation fra majoritetssamfundet udgør et tredje problemfelt for etniske minoritetskvinder.

Her kan fx manglende forståelse for det samfund, kvinderne befinder sig i og udfordringer med at lære et nyt sprog, være barrierer for kvinderne. Disse problemfelter er medvirkende til, at det kan være svært for kvinden at søge råd, støtte og vejledning. I de studier, der beskæftiger sig med grønlandske kvinder i Danmark, uddybes det, hvordan dét at falde uden for majoritetssamfundet og ikke kunne mestre sproget, resulterer i, at kvinderne ikke føler sig trygge i samfundet, føler sig ensomme og isolerede (Rådet for Socialt Udsatte, 2016; Danner, 2018).

Det tredje problemfelt for etniske minoritetskvinder, der blandt andet beskrives af danske og nordiske NGO indsatser, udgøres af, at de som flygtninge/immigranter ofte kan have traumer og psykiske lidelser såsom PTSD.

Disse tre problemfelter afspejler sig i særligt fire støttebehov for etniske minoritetskvinder:

Forståelse for kulturelle forskelle: Kvinderne har behov for at blive mødt med forståelse for, at deres kulturelle ophav divergerer fra majoritetens kultur frem for at blive mødt med stigmatisering.

Hjælp til at navigere i majoritetssamfundet: Grundet kvindernes manglende kendskab til majoritetssamfundets har de behov for hjælp til at forstå

myndighedssystemet og muligheder samt begrænsninger i offentlige tilbud.

Bryde med isolation og opbygge tillidsfulde relationer: Kvinderne har et stort behov for tillid og tryghed i relation til andre individer, som kan understøtte brud med isolationen fra majoritetssamfundet. Behovet stammer særligt fra en oplevelse af manglende forståelse for det kulturelle ophav og stigmatisering samt sprogbarrierer.

Helhedsblik, der tager højde for eventuelle traumer og kvindens sikkerhed: For særligt etniske minoritetskvinder, der er plaget af traumer, er der behov for at kvinden mødes med en forståelse af, at kvindens problembillede er komplekst.

(20)

MÅLGRUPPEVURDERING

GRAVIDE KVINDER OG KVINDER MED BØRN

Karakteristika

På tværs af data fra praksisafdækningen og nordisk og international litteratur samt interviews med kommunerne tegner der sig et billede af, at en stor del af den samlede målgruppe af kvinder og mænd, der er udsat for vold i nære relationer, har børn. Desuden viser data, at gravide kvinder og kvinder med småbørn er en særskilt delmålgruppe, der er udfordret af særegne problemfelter og har særlige støttebehov.

I alt fem studier fokuserer specifikt på gravide kvinder og kvinder med småbørn. Fire af disse studier er fra Danmark og Norge, og et enkelt er en international

kortlægning.

På tværs af kortlægningens datakilder beskrives kvindernes problemfelter som værende særligt knyttet til tre forhold:

Der tegner sig et blandet billede af voldsudsatte kvinders evne til at tage hensyn til børn, når der er vold i nære relationer. Dele af litteraturen og praksisorganisationer beskriver, at voldsudsatte gravide kvinder og kvinder med småbørn er udfordret af manglende viden om voldens konsekvenser for deres børn. Det gælder både gravide kvinders fostre og børn i den yngre aldersgruppe, der lever i familien, hvori volden pågår (Howell KH, Miller-Graff LE, Hasselle AJ, Scrafford KE.; 2018). Dette perspektiv understøttes blandt andet af en evaluering af et initiativ i Norge kaldet Tidlig inn, der fokuserer på fagprofessionelles kompetencer for at understøtte denne delmålgruppes brud med volden (Helsedirektoratet, Bufir; 2016). Andre studier og NGO-indsatser fremhæver i stedet, at kvinder med småbørn er meget bevidste og fokuseret på børnenes trivsel. I et misforstået forsøg på at opretholde en normal hverdag for børnene, fastholdes kvinderne ofte i den udfordrende familiedynamik, hvor de udsættes for vold af deres partner (Ingunn Eriksen, Kaja Næss Johannessen, Iselin Sætre, 2018; Dahl, 2018).

For det andet viser særligt praksiserfaringer fra danske og nordiske NGO’er samt danske kommuner, at kvinder i denne delmålgruppe er udfordret af tvivl om rettig- heder og muligheder i forhold til boligspørgsmål og juridiske problemstillinger, såsom skilsmisse, samværs- og forældremyndighedsspørgsmål. Denne tvivl betyder, at brud med volden kan virke uoverskueligt for kvinderne, som ofte ikke oplever at kunne se

Behov

Tvivlen om rettigheder i forhold til børn udgør således i høj grad en barriere for, at

kvinderne bryder med volden ved at tage imod hjælp, de tilbydes, eller selv opsøge hjælp.

For det tredje – og i forlængelse af det andet problemfelt – oplever kvinderne i nogen grad også at være isolerede i forhold til familie og netværk.

Disse problemfelter afspejler sig i særligt fire støttebehov for gravide kvinder og kvinder med børn:

Opbygge tillid til fagprofessionelle og systemet: Kvinderne har behov for at opbygge tillid til, at det at åbne op og tale om volden ikke nødvendigvis betyder, at de sætter forældremyndigheden over deres børn i fare. Det indebærer, at kvinderne (gen)etablerer en tro til systemet i forhold til at blive understøttet i at bryde med volden.

Behov for viden om voldens påvirkning på fostre og børn: Et af de første skridt, kvinderne skal tage for at bryde med volden, er at erkende voldens konsekvenser for børn. Det betyder samtidig også, at der er behov for at arbejde med at oplyse kvinderne om, hvordan de sikrer børnenes trivsel.

Overblik over rettigheder og muligheder, hvad angår juridiske forhold:

Kvinderne skal have tryghed i viden om, hvilke juridiske rettigheder de har, så det ikke udgør en barriere for at bryde med voldscirklen.

Opbygge netværk: Kvinderne har behov for et netværk uden for familien, der kan understøtte troen på, at brud med volden er muligt.

(21)

MÅLGRUPPEVURDERING

MÆND OG KVINDER MED MISBRUG

Karakteristika

Den femte delmålgruppe, vi har identificeret som led i målgruppevurderingen, er mænd og kvinder med misbrug. Delmålgruppen fremhæves særligt af de

interviewede kommuner og i gennemgangen af den nordiske og internationale litteratur. 14 studier beskriver misbrug hos voldsudsatte mænd og kvinder som en særlig problematik. I kommunernes udsagn og litteraturens målgruppebeskrivelser karakteriseres misbrug oftest som alkoholmisbrug. Der ses ikke videre tendens i, hvorvidt der er tale om igangværende behandling af misbruget, eller om

delmålgruppes misbrug oftest er ubehandlet. Ligeledes består denne delmålgruppe umiddelbart af lige store dele af kvinder og mænd.

Kigger vi mod de danske NGO’erne og den i nordiske praksis, ser billedet anderledes ud. Hos flere af NGO’erne udgør eksisterende misbrug et eksklusionskriterie for voldsudsattes adgang til indsatsen. Eksklusionskriteriet kan variere, hvor det hos nogle NGO’er udelukkende gælder, såfremt der er tale om alvorligt misbrug.

På tværs af datakilder beskrives problemfelter hos voldsudsatte mænd og kvinder med misbrug som særligt knyttet til to forhold:

For det første er de voldsudsatte i denne delmålgruppe udfordret af flere samtidige komplekse problemfelter (Coomber K., Mayshak R., Liknaitzky P., Curtis A., Walker A., Hyder S., Miller P., 2019; Astrid M.A Eriksen, 2017; Fedele, Katherine M;

Johnson, Nicole L; Caldwell, Jennifer C; Shteynberg, Yuliya; Sanders, Sarah E;

Holmes, Samantha C; 2018). Ifølge kommunerne ses voldsudsatheden oftest i kombination med alkoholmisbrug og, i et vist omfang, psykiske lidelser, såsom depression og angst. Forholdet mellem de komplekse udfordringer er ikke klart. Hos nogen kan misbrug kan være en måde at yde selvmedicinering på for at dulme oplevelsen af at være voldsudsat, hvorimod misbrug for andre kan udløse flere faktorer, der kan føre til voldsudsættelse (Cafferky BM, Mendez M, Anderson JR, Stith SM.; 2018).

For det andet karakteriserer de interviewede kommuner også delmålgruppen som en, der har en længere historik i kontakten med offentlige myndigheder i forbindelse med

Behov

Ifølge kommunerne kommer dette ofte til udtryk ved en manglende tillid til, at de understøttes og hjælpes af det offentlige system.

I forlængelse af ovenstående fremkommer et tredje forhold, der beskriver delmålgruppens udfordringer, nemlig at delmålgruppen sjældent er kendt i regi af at være voldsudsat.

Voldsudsathed betragtes med andre ord ikke som disse mænd og kvinders primære problemstilling. I stedet oplever kommunerne, at misbrugsproblematik og fx hjemløshed, såfremt dette er en udfordring, kan være en barriere i forhold til at bryde med volden. Det skyldes, at de øvrige problemfelter fylder mere for delmålgruppen i forhold til at modtage og søge behandling. Dette forhold antages også at være en af årsagerne til, at misbrug kan udelukke voldsudsatte fra at være i NGO’ernes målgruppe.

Disse tre problemfelter afspejler sig i særligt to støttebehov for mænd og kvinder med misbrug:

Behov for et holistisk syn på den voldsudsatte mand eller kvindes

problembillede: Eftersom delmålgruppen ofte vil have flere samtidige udfordringer, er der behov for, at den enkelte understøttes med blik for alle udfordringerne. Det gælder også, selvom den enkelte modtager indsatser sekventielt frem for parallelt. I denne forbindelse er det samtidig relevant at overveje, hvorvidt håndtering af misbruget skal ske før voldsudsathed eller samtidig, ligesom der ofte vil være behov for at etablere et samarbejde på tværs af forskellige indsatser.

Blik for den enkeltes erkendelse af voldsudsathed som en udfordring: Fordi denne delmålgruppe netop har et komplekst problembillede, kan der være et behov for at arbejde med erkendelsen af at være voldsudsat som en selvstændig udfordring.

(22)

MÅLGRUPPEVURDERING

MÆND OG KVINDER I LGBT-MILJØET

Karakteristika

Litteraturen indikerer, at det ligeledes kan være meningsfuldt at betragte voldsudsatte i LGBT-miljøet som en særskilt delmålgruppe, idet disse mænd og kvinder har nogle andre udfordringer end andre voldsudsatte.

Der tegner sig et billede af, at målgruppen er meget begrænset. Dette understøttes af, at den ikke fylder meget i kommunerne eller praksisfeltet. Alligevel sætter i alt syv studier på tværs af den nordiske og internationale litteratur særligt fokus på mænd og kvinder i LGBT-miljøet. Studierne omtaler voldsudsathed blandt både homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede mænd og kvinder. For eksempel finder et studie fra Atlanta i USA, at omfanget af vold i nære relationer er disproportionalt højt blandt bi- og homoseksuelle mænd (Stephenson, Rob; Finneran, Catherine;

2017). Studierne viser en tendens til, at delmålgruppen oftere udsættes for psykisk vold sammenlignet med fysisk og seksuel vold (Nationellt centrum för kvinnofrid, 2018; Stephenson, Rob; Finneran, Catherine; 2017).

På tværs af målgruppevurderingens datakilder beskrives problemfelter hos voldsudsatte mænd og kvinder i LGBT-miljøet som værende særligt knyttet til to forhold.

For det første er disse mænd og kvinder en del af en seksuel minoritet. Store dele af delmålgruppen er udfordret af såkaldt minority stress samtidig med at være

voldsudsat. I flere studier beskrives, at minority stress kan udgøres af blandt andet internaliseret homofobi samt homofobisk diskrimination og racisme. Internaliseret homofobi ses særligt hos voldsudsatte mænd i denne delmålgruppe og fokuserer på, i hvor høj grad den enkelte accepterer homoseksuelle følelser, tanker, og hvor åben vedkommende er omkring sin seksualitet (Freeland, Ryan; Goldenberg, Tamar;

Stephenson, Rob., 2018; Longobardi C, Badenes-Ribera L., 2017).

For det andet har delmålgruppen også en anden kønsidentitet end heteroseksuelle mænd og kvinder, som kan have betydning for, hvorvidt og hvordan de enkelte søger og modtager hjælp fra mere traditionelle indsatser (Guadalupe-Diaz, Xavier L. &

Jasinski, Jana, 2017).

Behov

Disse to problemfelter afspejler sig i særligt to støttebehov for mænd og kvinder i LGBT- miljøet:

Behov for forståelse for de forhold, der gør delmålgruppen særligt udsat: Dette gælder særligt forståelse for de dynamikker, der er anderledes sammenlignet med de øvrige delmålgrupper.

Behov for at blive mødt med mindre traditionel tilgang til kønsorienteret voldsudsathed: Eftersom at disse kvinder og mænd kan have andre kønsidentiteter, er der behov for tillid og åbenhed i den hjælp, de tilbydes. Det indebærer fx en mindre kønnet opfattelse af at være udsat for vold i nære relationer.

(23)

4 BRUTTOKATALOG: IDENTIFICEREDE

KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

(24)

IDENTIFICEREDE KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

INTRODUKTION

Indledning

I dette kapitel præsenterer vi først de otte kerneelementer, som er udledt i

litteraturen. I den anden del af kapitlet beskrives en række indsatsbeskrivelser, som er praksiseksempler på, hvordan de enkelte kerneelementer er omsat i praksis.

Beskrivelse af kerneelementerne baserer sig på litteratursøgningen i grå og

international litteratur. Her præsenteres det teoretiske grundlag for udledningen af de otte kerneelementer.

For hvert kerneelement udfoldes følgende:

• Indholdet i kerneelementet

• Kerneelementets virkning

• Indledende vurdering overførbarhed i kommunal kontekst

Hvordan er kerneelementerne udledt?

Udledning af kerneelementerne fra praksis og litteratur er foregået i en iterativ proces. Det betyder, at vi med udgangspunkt i en skitse af kerneelementer, som blev identificeret via en første gennemlæsning og analyse af interviewreferater og litteratur og med viden om målgruppen, indkredsede 11 mulige kerneelementer. Efter en yderligere bearbejdning blev disse konsolideret til de nuværende otte kerneelementer, som uddybes i bruttokataloget.

I udledning af kerneelementerne fra litteraturen har vi anvendt en analytisk strategi, hvor vi har inkluderet de generelle fund fra den inkluderede litteratur om, hvad der overordnet set har vist sig virksomt/effektivt i forhold til målgruppen af voldsudsatte kvinder og mænd. Det vil sige, at vi har anvendt de resultater, som er beskrevet, både sammenfattende i forhold til at udlede generelle pointer om, hvad der skal til for, at indsatser samlet set bliver

virkningsfulde, og til validering af de fund, som vi har fundet på tværs af alle studier.

Denne tilgang er gavnlig i forhold til at udlede principper og identificere kerneelementer, hvor principperne er omsat, og hvor fokus ikke udelukkende er på resultaterne af en given indsats.

Det betyder også, at vi ikke har forfulgt enkelte indsatser, som refereret til i meta-reviews og reviews, men at vi har forholdt os til, hvad de samlede fund peger på er virkningsfuldt i forhold til udledning af kerneelementer.

De udledte principper og identificerede kerneelementer er kvalificeret af Socialstyrelsen og eksperter på området d. 4. juli 2019 og herudfra er rapporten justeret og principper samt kerneelementer udfoldet yderligere.

(25)

IDENTIFICEREDE KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

KERNEELEMENT 1

Integreret og rutinemæssig opsporing af vold

Indhold

Dette kerneelement vedrører væsentligheden af opsporing af personer udsat for vold i nære relationer. Målgruppen kan være vanskelig at opspore, fordi den ofte ikke selv opsøger rådgivning og støtte. På tværs af litteraturen fremhæves det som afgørende, at volden opdages for kunne sætte ind med relevante indsatser. Dette kerneelement er således særligt relevant, føren indsats iværksættes (i forhold til rekruttering og opsporing). Det fremhæves også, at opsporing også kan finde sted i det

koordinerende samarbejde på tværs mellem aktører, som en borger allerede kan være i kontakt med i forbindelse med en anden problemstilling. Der er i

litteraturstudiet inkluderet syv studier, der vedrører dette kerneelement. Tre af studierne har mænd og kvinder som målgruppe for indsatsen og fire af studierne har udelukkende kvinder som målgruppe.

Hvordan og hvorfor virker det?

På tværs af studierne fremhæves to sammenhængende centrale forhold som virksomme i forhold til opsporing. For det førsteer det nødvendigt, at vold adresseres, så opsporing kan finde sted. For det andet er det nødvendigt, at der arbejdes med redskaber til systematisk opsporing, således at fagprofessionelle i frontpositioner ”rutinemæssigt” er opmærksomme på vold i nære relationer i mødet med borgere. Dette kaldes også universel screening/forebyggelse.

Tre af studierne (Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress 2016;

Spangaro, J. 2017; Østby 2016) fremhæver, hvordan kerneelementet omsættes via information om vold til voldsudsatte og fagprofessionelle, der er i kontakt med målgruppen. Her handler det om, at fagprofessionelle kan give kvinder viden om vold i nære relationer og deres muligheder for rådgivning og støtte i forhold til at

tilskynde dem til at søge hjælp (advocacy).

Fire af studierne (Gómez-Fernándeza, et.al. 2019; Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress 2016; Socialstyrelsen 2015a; Myhre, M. C., Borchgrevink, C., &

Sommerfeldt, M. B. 2015) beskriver, hvordan kerneelementet omsættes i systematiske screeningsværktøjer til identifikation af personer udsat for vold i nære relationer. Her anvender fagprofessionelle rutinemæssige spørgsmål i forbindelse med

konsultationer/møder i særligt sociale indsatser og sundhedsvæsenet, men også i fx uddannelsesinstitutioner, fængsler og misbrugsbehandling. I forhold til screening fremhæves det, at det er centralt, at screeningen er rutinemæssig og integreret i den øvrige del af fx en konsultation, således at fagpersoner rent faktisk afdækker vold i nære relationer og ikke begrænses af, at det er et ømtåleligt emne for både den fagprofessionelle og borgeren (Hinsliff-Smith, K. og McGarry, J. 2017). Et af de inkluderede studier (Socialstyrelsen 2015a) vedrører øvrig rutinemæssig opsporing i form af et samarbejde mellem politi og et interventionscenter, der yder socialfaglig indsats. Opsporingen foregår ved, at der ved oprettelse af en politisag om stridigheder i private hjem, tilbydes rådgivende samtaler vedrørende vold i nære relationer samt evt.

henvisning til yderligere hjælp ved behov

Endelig fremhæves det på tværs af studierne, at tidlig opmærksomhed både kan hjælpe fagprofessionelle i forhold til iværksættelse af tidlige forebyggende og støttende

indsatser samt gøre personer, udsat for vold i nære relationer, opmærksomme på, hvad de er udsat for og tilskynde dem til at søge hjælp/henvise til andre indsatser.

Drivkræfter og barrierer for overførbarhed

En drivkræftfor overførbarheden af dette kerneelement er, at brugen af

screeningsredskaber integreres i det eksisterende kommunale udredningsarbejde, fx i arbejdet med VUM. En barriereer, at universel screening indebærer, at frontpersonale på tværs af sektorer og funktioner har tilstrækkelig viden om vold og mulige indsatser til at kunne informere voldsudsatte om deres muligheder, samt at der finder et samarbejde sted. En anden barriere er, at anvendelse af screeningsværktøjer kræver, at

fagprofessionelle har tilstrækkelige kompetencer til at anvende de konkrete screeningsredskaber.

(26)

IDENTIFICEREDE KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

-

-

-

KERNEELEMENT 1: OVERBLIK OVER LITTERATUR 1/2

Forfatter Titel Sprog/

land Årstal Undersøgelsesdesign Målgruppe Vurderet

evidens Effekter/resultater/fund Østby, L. G. Telefontjeneste for utsatte

for vold i nære relasjoner og seksuelle overgrep:

Utredning av ulike modeller og løsninger

Norsk/

Norge, Sverige og Danmark

2016 Erfaringsopsamling. Kvalitative

interviews samt desk research Kvinder, mænd og personer med andre kønsidentite ter

Lav Erfaringsopsamlingen peger på

væsentligheden af, at de fagprofessionelle kan give voldsudsatte information om tilbud og videre muligheder.

Gómez-Fernándeza,

et.al. Characteristics and clinical applicability of the validated scales and tools for

screening, evaluating and measuring the risk of intimate partner violence.

Systematic literature review (2003–2017)

Engelsk/

internatio nalt

2019 Litteraturreview Kvinder Høj Brugen af screeningsværktøjer til opsporing

har størst effekt i forhold til opsporing, når de anvendes i sygehusindsatser.

Nasjonalt

kunnskapssenter om vold og traumatisk stress

Kommunale helse- og omsorgstjenesters arbeid med vold i nære relasjoner

Norsk/

Norge 2016 Erfaringsopsamling. Kvalitative

interviews Primært

kvinder Lav Erfaringsopsamlingen peger i retning af, at fagprofessionelle, der har løbende kontakt til borgere, fx sundhedsplejersker, praktiserende læger, jordemødre og sygeplejersker i hjemmeplejen, er relevante faggrupper i forhold til screening og opsporing.

Spangaro, J. What is the role of health systems in responding to domestic violence? An evidence review

Engelsk/

Australien og New Zealand

2017 Litteraturreview Kvinder Høj Studiet peger på, at opsporing hos

frontpersonale skal indeholde information og mulighed for videre henvisning. Studiet peger også på, at rutinemæssig screening er nødvendig for at øge opsporing af vold i nære relationer.

Hinsliff-Smith, K. og McGarry, J.

Understanding management and support for domestic violence and abuse within emergency departments

Engelsk/

hoved sageligt vestlige lande

2017 Litteraturreview Kvinder og

mænd, der er voldudsatte og henvender sig på skadestuer

Høj Litteraturen viser, at der er mange positive outcomes af screeningsværktøjer og støtte på skadestuer, men litteraturen viser også, at det er svært at opspore ofrene.

(27)

KERNEELEMENT 1: OVERBLIK OVER LITTERATUR 2/2

Forfatter Titel Sprog/

land Års-

-

tal Undersøgelsesdesign Målgruppe Vurderet

evidens Effekter/resultater/fund

IDENTIFICEREDE KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

Socialstyrelsen Interventionscenter ved partnervold: Beskrivende evaluering af et

forsøgsprojekt

Dansk/

Danmark 2015 Før/eftermåling samt casekontrol Kvinder og mænd samt deres partnere (volds

udøvere)

Høj Evalueringen peger i retning af, at et koordineret samarbejde mellem politi, kommune og rådgivning om opsporing og henvisning giver positive resultater for voldsudsatte.

Myhre, M. C., Borchgrevink, C., &

Sommerfeldt, M. B.

Oversikt over rutineguider og kartleggingsverktøy for avdekking av vold i nære relasjoner.

Norsk/Norge 2015 Afdækning ved desk research Kvinder Lav Studiet argumenterer for, at

bæredygtige arbejdsgange for opsporing skal understøttes af procedurer, metodevejledninger og retningslinjer. Disse skal have til formål at hæve kvaliteten i indsatsen og tydeliggøre kompetencegrundlag.

(28)

IDENTIFICEREDE KERNEELEMENTER I LITTERATUR OG PRAKSIS

KERNEELEMENT 2

Fokus på relationsopbygning mellem borger og fagprofessionel i indsatsen

Indhold

Flere studier fremhæver det som centralt for en vellykket indsats, at der en god relation mellem den fagprofessionelle og borgeren – både i forhold til den indledende opsporing/erkendelse af volden samt som led i en virksom indsats. Fokus på

relationsopbygning er således et kerneelement, som er væsentligt både før, under og efter borgerens forløb. Der er i litteraturstudiet inkluderet otte studier, som alle fremhæver relationsopbygning som centralt, og kerneelementet er således

vidensmæssigt velunderbygget. To af studierne har mænd og kvinder som målgruppe for indsatsen, seks af studierne har kvinder som målgruppe og herudaf fokuserer to af studierne på kvinder med migrantbaggrund.

Hvordan og hvorfor virker det?

På tværs af studierne fremhæves relationsopbygning mellem borger og

fagprofessionel som afgørende, da det for mange voldsudsatte er første gang, de taler om volden, når de retter henvendelse til fagprofessionelle eller opspores via kontakt til andre aktører/indsatser. Tillidsopbygning i relationen beskrives i litteraturen som afgørende for både den tidlige erkendelse af volden og for at bryde det tabu, som mange voldsudsatte oplever. Endelig omhandler to studier kvinder med

migrantbaggrund (Danner 2018; Ogunsiji, O. og Clisdell, E. 2017), og hvordan

relationsopbygning særligt fordrer kulturel forståelse/samme baggrund, og at tillid kan være særligt vanskeligt i forhold til migrantkvinder, der ofte ikke opspores i andre sociale indsatser og ofte har en internaliseret frygt og systemangst (Danner 2018).

Studierne fremhæver for det første mulighed for åben anonym rådgivning som virksomt i forhold til at åbne kontakt og skabe tillid som følge af netop anonymiteten (Socialstyrelsen 2015). For det andet fremhæves det, at der via telefonisk rådgivning eller ambulant personlig rådgivning tidligt skabes tillid, så den voldsudsatte ønsker at indgå i videre behandling (Ragavan, M.I; T, Kristie T.; Medzhitova, J. et al. 2019 ; Lako D.A.M., Beijersbergen M.D., et.al. 2018). Som led heri fremhæves det, at

respekt og anerkendelse af den voldsudsattes situation er vigtig for at skabe tillid bl.a.

gennem mere uformelle indledende samtaler, fx med fokus på faktuelle forhold omkring volden, ikke indledningsvist at omtale baggrunden for volden, samt at det er

forhold, som andre kvinder også har oplevet og ikke noget, den enkelte står alene med (Hinsliff-Smith, K. og McGarry, J. 2017).

En anden tilgang i arbejdet med relationsopbygning er, at opsporing og den indledende indsats varetages af en person, som borgeren allerede kender, fx jordemødre, der gennem graviditeten møder kvinden flere gange, og derigennem får opbygget en tillidsfuld relation (Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress 2015).

Endelig nævner et review (Moen, Bergman og Øverlien 2018), at relationsopbygning kræver, at de fagprofessionelle har tilstrækkelig viden om målgrupperne for vold, samt at relationsarbejdet er fagligt understøttet, fx ved brug af supervision.

Drivkræfter og barrierer for overførbarhed

En drivkraft for omsætning af dette kerneelement i kommunal praksis er, at flere af de faggrupper, som arbejder med borgerkontakt på tværs af myndighed og behandling har kompetencer og erfaring inden for relationsarbejde. Projektets ekspertgruppe

fremhæver, at en drivkræft for relationsopbygningen til borgere med etnisk minoritetsbaggrund er, at den fagprofessionelle har viden om og forståelse for forskellige minoritetsgrupper som fx familiemønstre.

En barriere for omsætning af kerneelementet i kommunal praksis er, at

relationsarbejdet kræver specialiseret viden om målgruppen samt en organisatorisk kontekst, hvor det er den eller de samme fagprofessionelle, der møder borgeren i indsatsforløbet. Denne opbygning af specialiseret faglig viden vanskeliggøres bl.a. i dag af, at indsatsen ikke er forankret et sted, hvilket vanskeliggør kapacitetsopbygning fordi frontmedarbejdere møder mange typer af udfordringer og ikke altid er opmærksomme på voldsproblematikker. Projektets ekspertgruppe fremhæver desuden de

fagprofessionelles relationsopbygning til særligt målgruppen af voldsudsatte mænd. De fremhæver, at fagprofessionelle har vanskeligt ved at identificere voldsudsathed som en særskilt problematik hos mænd, da de ofte identificeres som voldudøvere. Dette har betydning i for opbygning af tillid mellem den fagprofessionelle og borgeren. En tredje barriere er, at relationen og tilliden til den enkelte voldsudsatte kan påvirke den fagprofessionelle, så det kan være vanskeligt at se, hvad der er på spil og handle

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

• Da der er en stor skam forbundet med at være udsat for vold og en stor andel af kvinder, der ikke anerkender, at de er udsat for vold, bør ordet vold ikke være en den af

Ved 20°C er med klimaskabsopstilling målt på to typer perlite (ekspanderet vulkansk aske) fra Nordisk Perlite, fem typer af papirisolering (to typer fra Ekofiber, to typer fra

Måleresultater fra kapillarsugning på Ekofiber Vind (40 kg/m 3 ) er vist i figur 5.. I figur 5a er måleresultaterne vist med abscisse i [dage] og i figur 5b er måleresultaterne

Denne væg er den samme som beskrevet i afsnit 3.2, idet dog dampspærren af PE-folie er erstattet med en noget mere diffusionsåben dampbremse (Z = 9,7 GPa·m 2 ·s/kg).. 3.5

Denne artikel viser, hvordan pri- oriteringen af mål for kontraktdesign varierer på tværs af forskellige ty- per af regulering. Indtægtsrammere- guleringen af danske

[r]

socialkonstruktivismen tager sig af de ændrede politiske præferencer og rational choice-teorien sig af de langt mere konstante politiske institutioner.. Den foreslåede teori

de som ställs i 12 § i den svenska språklagen: ”Myndigheter har ett särskilt ansvar för att svensk terminologi inom deras olika fackområden finns tillgänglig, används