Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Olsen, O. N.; udgivne af den kongelige danske Generalqvarteermester-Stab.

Titel | Title: Topographisk Tegnekunst. Udgivet af den

kongelige danske Generalqvarteermester-Stab Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh, 1831-45

Fysiske størrelse | Physical extent: 1 bd. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

;

- * — -

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 18 4°

1 1 18 0 4 00671 7

-f-HEY

ß; i—i

P5

'i'DJ-oaitAPinsK

, i ¹ o • ; . « > • < • i i j i •• ^ H i l 1 1 i j . L L : I ' ^{1 x}'-) { i i ; c i r \* t / •' C i «

<4£;"i E©

T OP© öEAMlSKE

iSÅAIlT tå IØHAT"Ü!R11 Ii,

udgivne af

d e n k o n s e l i c c d a n s k e C r e n e r a l c j v a r l c c r i i i e s l e r

- S l

1831;

Tidarleidec/e, under dens Bestyrelse, af

C a f ) i t a i n ( ) / s e n .

Betragter man Situationstegningen som bestaaende af:

1) Linerartegningen, eller den efter Maal i Plan lagte Omrids af de forskjellige Situa- tionsgjenstande;

2) Bakketegningen, der, skjöndt i et Plan, fremstiller Terrainet som et Legem;

3) Det, der betegner deels Beskaffenheden af enhver af de enkelte Dele, i hvilke hele Planen ved Lineartegningen er oplöst, og hvis Begrændsning alene er forstaaet under N° 1; f. Ex. Vand, Agerland, Skov, Bygninger, etc.; deels Beskaffenheden af hine Grændser selv, som Maalestokken ikke tillader at afbilde efter Ligedannelsesprin- cipet, og som man dog, ifölge Kaartets Hensigt, maa gjöre bemærkelige ;

saa er det denne sidste Deel, man sædvanligviis forstaaer under Siynat urerne.

Den beroer ikke paa saa faste Principer, som de tvende forste; og, endskjöndt den nüi- agtigste Efterligning af Naturen og den meest mulige Conseqvens er det, man sættei sig til Maal, bliver dog endnu meget Vilkaarligt deri. Hvor mange Anviisninger dertil, der endog ere udgivne, saa afvige de dog alle fra hinanden. j

2

Selv den systematiske og practiske Lehmann har upaatvivleligen feilet, ved blandt Mon­

strene at fremstille nogle Gjenstande i saa stor Maalestok, som næsten aldrig bruges, og derved at give dem saadanne, at de i sædvanligste Tilfælde ikke kunne fülges. I en Maale- stok af go'Eföü•> t l e r ( , 0o nogetnær er den störste, som, Övelser undtagne, vil anvendes til mi- litairt topograpbisk Brug, maa man, ved en Flod af 50 Alens Brede, allerede renoncere paa, efter hans Forskrift, at betegne de forskjellige Slags Broer; ligeledes paa Efterligningen af hans Flodmonstre, endog uden at tage i Betragtning, at ikke Alt det, der i en Kobberplade har tilstrækkelig Klarlied og Tydelighed, lader sig udfore med Pennen ved sædvanlig Teg­

ning. Ogsaa ville vel de Fleste være af den Mening, at bans Signaturer for Eng og Mose, endog Skov, ikke ere smukke, m. m.

Idet man nu her har sammendraget, hvad der maatte synes det meest Folgeværdige, troer man vel, i Adskilligt at være stöttet paa gode Grunde, men kjender tillige de vanskelige Puncter for vel til, at ansee dette for Andet end et torsög paa, om muligt, at lorene et större Antal af Stemmer, end foregaaende Forslag til Signaturer synes at have opnaaet. Dette g]elder især for Valget af Plan- istedetfor Perspectiv-Signaturerne, og ved Forkastelsen af Sidebelysningen, hvorom Meningerne ere saa deelte, og hvorved man kun med \ arsomhed, for ikke at skade ved pludselige Forandringer, tör lade det Gamle og Tilvante vige for det Nye, selv om dette erkjendtes for at være bedre.

Strax möder det Spörgsmaaal, om man vil tage Farver til Hjelp ved Kaarttegningen, eller ei. Den större Simpelhed, som Smagen meer og meer turde erklære sig for, og dentordeel,

at kunne levere et Kaart i den sædvanlige Maneer, endogsaa i de Tilfælde, hvor man muligt intet Apparat af Farver har hos sig, skulde bevæge til at folge Lehmanns Exempel og ind­

skrænke sig til Tusket. Imidlertid er det unægteligt, at Farver give megen Tydelighed, lette Oversigten og forebygge, især i de mindre Maalestokke, en Forvexling af "S andlöb, \ eie, Indhegninger og dsl. lineare Fremstillinger, paa samme Tid, som de lette meget Ud i oreisen;

idet en simpel Anlægning med Pensel træder isledetfoi en ofte möisommelig Ldarbeidelse eller Skravering med Pen, m. m. Desaarsag findes paa Plan IV, en Samling af conventioneile Farver. Hvor det bliver nødvendigt at lempe Signaturerne efter forskjellige Maalestokke, har man, for en gradeviis Overgangs Skyld, taget Hensyn paa Maalestokkene ^Töö5ö, söoöö»

?üö<5ö °g göijöü • S o m f l e n sidste, nemlig 3 Decimaltommer paa Milen, ville og de til "2 og 4 Tommer kunne behandles.

V a il ti e,

Som horizontalt Plan, er det overeensstemmende med Principerne for Bakketegningen, at lade Vandet aldeles hvidt, og, hvis man tager Farver til Hjelp med, da at antyde samme med en svag blaa Farve, uden supponeret Sidebelysning og deraf f o l g e n d e Slagsk}^{0 0}e. 0_, saa forbinder det sig saaledes naturligst med de omgivende Gjenstande, sætter ingen skarpe Contourer, hvor de i Virkeligheden ei heller findes, f. Ex. ved Sammenstod med Moser, Engbund, o. dsl., og viser sig desuden i store Maalestokke, selv uden Baner, t\deli_,t nok

4

I de mindre Maalestokke, f. Ex. ⁵öüöö? og ved smaae Vandmasser forholder det sig vel noget anderledes, men da er det jo og naturligt, at en saadan ringe Vandsamling, som enhver anden mindre væsentlig Gjenstand, viger tilbage for Overblikket, skjöndt den dog ved en noiere Beskuelse vil vise sig. Floder ogAaer kunde imidlertid, selv med ringe Brede, være af stor Betydning, og her var det vistnok önskeligt at have et Middel, som Slagskyggen, til at hæve dem frem paa Planen. Dette kunde maaskee meest passende findes i Vandlöbets Brydninger ved dets Bugter og Vendinger, hvorved Vandströmningen (Strömstregen) skydes over paa den Bred, hvor Modstanden, der erAarsag til Brydningen, findes. Denne Bred under­

skylles derved, og Vandlöbet er i Almindelighed paa dette Sted dybest; kort sagt, der er Anledning nok til at udmærke samme fremfor den anden Bred. Dette kunde nu skee ved en stærkere Linie eller Farve, eller ved begge i Forening, hvorved, ligesaagodt som ved Slag­

sky ggen og Trykstregen, der er grundet paa en Sidebelysning, Hensigten opnaaes: at faae

\ andlöbet til at falde i Oinene.

Ogsaa ved Söer og selv ved Havet kunne deslige Brydninger og Brændinger angives paa lignende Maade.

Da imidlertid V andets Skravering med Streger, der enten gaae med Kaartets överste og underste Rand, eller med Vanrlets Grændser, endnu meget yndes og forekommer hyppi- gen, saavel i Stik, som paa ziirligen udforte Planer, saa har man, dog uden at antage nogen- somhelst Sidebelysning, ogsaa givet en saadan Fremstilling Plads mellem de topographiske Signaturer.

5

Man liar saaledes paa Plan I. givet 2d e Pröver af Vand, nemlig : a. i Kobbermaneer,

b. med Farver; (eller aldeles hvidt) begge indeholdende:

1) Hav;

2) Indso;

3) Floder, Aaer og Bække;

4) Kilder^ som dog kun i den störste Maalestok ville være at angive.

Grændserne forudsættes vel at være givne og ikke at henhöre til nærværende Materie; imid­

lertid er det ikke overflödigt at bemærke:

«. At Grændserne kunne være betydelige Forandringer underkastede, og at det for saa- danne Tilfælde var raadeligt at antage visse Bestemmelser:

1) I Henseende til Ebbe og Flod; at, naar Forskjellen mellem det höie og lave Vands Grændser er betydelig nok til efter Maalestokken at angives, indtegnes Vandet saaledes^ som det ved dagligt Lavvande viser sig^ og det daglige Höi- vandes Contour gjöres bemærkelig som paa Plan I. 5. Dette giver et t j del igt Begreb om Vandets Forandringer og er naturligt, da Sporene af Höivandet ogsaa ved Ebbe pleie at være kjendelige. (Det vil iövrigt være Ilüivandets Grændse^ man fornemmeligen optager, for ved Iljelp at samme flygtigere at indtegne Tilstanden ved laveste Vande.)

6

Hvor Forandringer ikke efter Maalestokken kunne angives, og man dog hol­

der det fornödent at vise^ at Ebbe og Flod findeSted, kan det sædvanlige Tegn, Plan I. 6. bruges, som og for .i tvivlsomme Tilfælde at tilkjendegive disse Be­

vægelsers Direction.

2) Til Vande med foranderlige Grændser kunne ogsaa henregnes de^ især i Hertug­

dommerne sædvanlige Fiskedamme^ som i nogle Aaringer ere fulde af Vand, i andre tore. Ligeledes Mölledammene til de saakaldte Græsmoller. Da imidlertid denne Beskaffenhed gjerne characteriserer sig ved Dæmningen og Aflübet, og man, naar de ved Opmaalningen træffes fyldte, nodes til at behandle dem som Söer, saa skjönnes det Rigtigste at være^ altid at forestille dem paa Kaartet i denne Tilstand. Naar deres Störreise og Maalestokken tillade det, kan man ved en blot puncteret Omrids adskille dem fra de bestandige Vandsteder.

3) Vil man angive Grændserne af en Oversvömmelse, som kan tilveiebringes^ f. Ex., til et militairt Üienied, men som dog kun i overordentlige Tilfælde finder Sted^

saa kan dette ogsaa skee ved en puncteret Linie og svag Angivelse af Vand, medens det Indvendige alligevel tegnes som i sædvanlig Tilstand.

ß. torsaavidt Aaers og Bækkes Brede i Forhold til Maalestokken skulde være for liden til nöiagtigt at angives, kan man antage i jöööö a t tegne Bække af 1-2 Alens Brede med en enkelt fiin, noget stærkere tiltagende Linie^ og over denne Brede efter deres virkelige Dimensioner; i w l w , af 1 a 2 Alens Brede med en enkelt

7

fiin, fra 2-4 Alen med en stærk Linie,, tierover med 2 Linier efter de virkelige Dimensioner; i 40000* indtil 4 Alen med en fiin, fra 4-8 Alen med en stærk Streg, og i 5öcöö* 8 A l e n m e t l e n f i i n' f r a 8 l i l 1 6 A l e n m e t l e n s t æ r k S t r eS ' siden efter Maal.

For Canaler og gravede Vandafledninger kan man folge de samme Bestemmelser.

Grunde og Sandbanker under Overfladen af dagligt Vande, eller, i Tilfælde af Lbbe og Flod, under dagligt Lavvande, findes ikke her fremstillede; fordi den Maade, man sædvan- ligviis tegner dem paa, ikke engang giver et nogenlunde tydeligt Begreb, med mindre man supponerer den Linie, der betegner deres Grændse eller Fod, at være horizontal, og dens Dybde bekjendt, f. Ex., eengang for alle antagen. Men en saadan Dybde vilde ikke engang i alle Tilfælde være anvendelig. Man kommer altsaa tilbage tjj, som ved Ujevnhederne paa det tore Land, at flere Horizontaler i den ujevne Overflade give det fatteligste Billed al samme. Her kunne de imidlertid ikke, som hist, afstikkes eller ved Öiemaal skjönnes, men maae interpoleres mellem de maalte Dybder, hvorved jo vist nok, naar disse haves i til­

strækkelig Mængde, en meget nöiagtig og tydelig Fremstilling erholdes. I modsat 1 aid gjör man bedst i at anföre de originale Data paa Kaartet.

8

J o r d b u n cL

Abstraheres herved fra \ egetationen, hvis Betegnelse siden forekommer, og fra de spe- ciellere Classificationer i oeconomisk og geognostisk Henseende, saa blive fornemmeligen o Slags at skjelne imellem, nemlig:

fast Bund, som Agerland, Overdrev, Hede og i Almindelighed Bakker have. Naar de

2^{d c} andre dasser faae en særskilt Betegnelse, kan man lade denne, som den sædvan­

ligste, uden Signatur.

l

natur for samme paa Plan I. 12, hvor de horizontale Streger vise Tilnærmelsen til den blöde Jordbund. Paa Plan IV. 2 sammes Colorit.

lös Bund,, nemlig Sand, naar den er saa dyb og af saadan Udstrækning, at den fortjener at bemærkes» Plan I. 8. En Underafdeling deraf er Flyvesandet, der udmærker sig ved de Lakker, det danner, hvilke, naar de ikke ere bevoxne med Sandplanter, forandre sig jevnligen og antage saa forvirrede Former og smaae Partier, at det vilde være et lige- saa moisomt som unyttigt Arbeid at aflægge dem efter Maal. Man behöver derfor blot at beholde de meest udmærkede og iövrigt betegne dem med et Signatur. Plan. II. 1 i de större og 2. i de mindre Maalestokke. Sandets Colorit Plan IV. 1.

9

blöd Bund. Betegnes med horizontale Streger, meer eller mindre tætte i Forhold til Blöd­

heden. 3^{d e} Grader kunne letteligen hergjöres kjendelige. Plan II. 3. 4. 5.; og Flan IV.

3.4.5., med Hensyn til Farven. Det vil være passende, med den forste, 3., at betegne den, som endnu kan passeres til Hest; med 4. den, som blotFodgjængere kunne passere, og med 5. den aldeles utilgjængelige, eller som dog kun enkelt todgjænger med \anskelighed og Usikkerhed kan komme igjennem. Imidlertid er Bedömmelsen heraf meget mislig, og de fleste af vore Moser gjenneingaae i forskjellige Aarstider alle disse forskjellige Egenskaber. Man kunde da fremstille dem paa Kaartet i en Middeltilstand; tildeels gi\ei Situationen Anledning til at slutte, hvad Forandring den törere eller iugtigere Aai>tid kan frembringe. Den bestemtere Oplysning i saa Henseende maa imidlertid söges i den, til ethvert afbildende topographiskt Product hörende Beskrivelse af saadanne Gjenstande, som Tegningen selv ikke er istand til at udtrykke.

Da Törv skjæres i Jordbund af höist forskjellig Blödhed, mangengang i saadan, dei o\entil er fast og tör, saa kan Torvemosens Betegning ikkun bestaae i Hullerne eller Gra\ ene, s<ia fremt man skulde finde det nödvendigt at angive dem. Plan II. 6. og Plan I \ . 6. I de t\ende mindste Maalestokke synes den at borde falde bort, undtagen tor iörvemoser af stor Let}

denhed og Udstrækning.

2

10

V e g e t a t i o n .

horn. Agerland i Almindelighed, hvad enten plöiet og besaaet, eller i Hvile, lades hvidt.

Græs, nemlig i Enge og paa saadanne Steder, som bestandigen bruges til Græsgange eller Slæt. Meer eller mindre tæt tegnet, eftersom det voxer stærkere eller tyndere.

Finere og jevnere, eftersom Maalestokken bliver mindre. Plan II. 7 og 8; Plan IV. 7, Lyng. Plan II. 9 og 10; Plan IV. 8.

Siv. Plan I. 7.

Krat, Ellebuske.

Plan IV. 9. med Farver.

11. i Perspectiv 12. i Plan 17. i Perspectiv 18. i Plan

2de störste

2de mindste

Maalestokke.

Lovtræer.

19. i Perspectiv 20. i Plan 21. i Perspectiv 22. i Plan

2d e

störste

Maalestokke.

2<le mindste Plan I \ . 10. med Farver.

11

Na al et ræer.

23. i Perspectiv i 2^{d e}

Plan II. H ^{1 P l a}" '

} *

)25. i Perspectiv ) 2^J<

26. i Plan i mindste Plan IV. 11. med Farver.

I Henseende til at tegne Træerne meer eller mindre tæt, i Grupper eller je\nt, efterligner man saa meget muligt Naturen, dog stedse med nöie Iagttagelse af Contourerne, saavel af Skoven selv, som af de i samme værende Partier, Lysninger o. dsl.

I P/antar/er tegnes Træerne i Rader.

Plan II. 13. og 14.

Frugttræer. Findes hos os ikke i saa store Partier, at de ville blive at angive uden . den störste Maalestok.

Plan II. 15 og 16.

Endeligen kunne til denne Afdeling henfores

Haver. Plan III. 1. 2. 3. o. s. v.; Plan IV. B. 7. med Farver. Hvor de i Forhole ti Maalestokken skulde blive for store, at det ikke \il<le oO'lt i r>

dem paa denne Maade eensformigt, kan man angive flere eller færre a < e en e te

Partier og Gange. Plan III. B. ²*

12

Ligesom .let egentlige» er den med Spaden og Riven behandlede Jord, der har givet An-

t ! 1 d e n n e Betegnelse, saa er det ogsaa isærKjSkken- og Blomsterhaver, hvortil den

bruges, hvorimod den ophorer, naar Haven gaaer over til Bosquet eller engelskt Anlæg,

• er tegnes som Krat eller Skov, med saamange af Gangene, som Maalestokken tillader.

( " ^{B -} "K'eholder til Exempel herpaa et sammensat Parti, som overalt en Anvendelse af flere Signaturer i de 4 Maalestokke. Plan IV. B, 8* med Farver.

15 y g n i n g e r.

Enkelte Huse

. i Maalestokken ^{T U}£^{0 U}:

Grundmuur Plan III. A. 1; Plan IV. B. 1

Bindingsværk - 2; _ o,

\ ed Bygninger af smaae Dimensioner beholdes dog, af Mangel paa Plads^ det sæd­

vanlige sorte Signatur, som

. i de mindre Maalestokke; Plan III. A. 3. 4. 5;

kun ved meget store og udstrakte grundmurede Bygninger kunde endnu i Maale­

stokken disse anlægges med Ködt.

13

I [pie Qv arterer i Stæder.

Endskjöndt det skulde synes inconseqvent, i eet og samme Kaart at behandle med

f o r s k j el ligt Detail Gjenstande af eet Slags, saa viser dog Erfaring, at Bygningerne i Stæder, især i de tæt byggede, ikke angives saa detailleret som i Landsbyerne, hvor de ligge meer frit for Syn og Adgang. Det har sin naturlige Grund i Vanskeligheden af at erholde et sligt Detail, og det meget Arbeid, dertil vilde medgaae, til liden Nytte, undtagen for enkelte Öiemed, der dog gjerne udkræve meer specielle Opmaa- linger. Gaderne betragtes her meer s o m Hovedsagen, og Rummene imellem dem som utilgjængelige; idetmindste eensartede, uden at skjelne mellem Ljgninger, Gaardsium og Haver. At anlægge dem aldeles sort, som de enkelte Huse, vilde ved saa store Flader intet smukt Udseende give; man betegne dem derfor noget stærkere end Haver i Almindelighed , eller, hvis man anvender Conleurer, da med en temmeligen stærk röd Farve.

Men Overgangen fra disse tætbyggede Ovarterer til adspredte L\gnin_,er ci pludselig. I mindre Stæder, og i Udkanterne af de större, findes gjerne saadanne, der vel have Bygninger langs Gaderne, men i Midten Haver og andre ubeb\_,⁰( Pladser, der ere for store til, især i de stürste Maalestokke, at indbefatte.

hiint Signatur, og vel endog udgjöre et större Areal, end Bygningerne selv.

danne Ovarterer ere bemærkede paa Flan III. C. og paa I Ian I\ • 1>- ' j • Maalestokke; dogere de her forekommende stærkere skra\eiede oⁿ coloreiede

14

ikke en noiagtig Grundtegning af Bygningerne, men et Rum, der, som det liele Ovarteer i forste Tilfælde, indbefatter saavel Bygninger, som mellemliggende mindre Gaarde, og derfor betegnes ligesom hiint Enkelte deri forekommende isoleerte Byg­

ninger kunne., for Harmoniens Skyld, betegnes med samme Styrke, med mindre man netop vil udmærke dem, f. Ex. offentlige Bygninger, og derfor tegne dem som en­

kelte Huse ellers; paa hvilken Maade de ogsaa i tætbyggede Ovarterer lade sig gjore kjendelige. Store ubebyggede Rum kunne, hvis de for störste Delen bestaae af Haver, tegnes som saadanne; eller, hvis de ere offentlige, nieer tilgjængelige Plad­

ser, da som Gader og Torve, lades aldeles hvide. Paa Plan III. C. findes Exempler paa de^ altid noget vilkaarlige, Modifieationer heraf i de forskjellige Maalestokke.

Paa Plan I \ . B. 8 og 9 vises den colorerede Betegning af deslige Partier og Byg­

ninger i störste Maalestok.

Kirker.

torsaavidt Maalestokken tillader, at angive dem efter deres virkelige Dimensioner, tegnes de som andre enkelte Bygninger, Plan III. A.6 og 7. og Plan IV. B. 1., hvor tillige sees Kirkegaardenes Betegning. Men da det for Oversigtens Skyld,, er önske- ligt, at Gjenstande, der i Naturen udmærke sig saa meget, endog i Frastand, ogsaa paa Kaartet falde i Öinene, og man ikke meer tör raade Bod derpaa ved perspecti- visk Itgning, saa er det vel tilladt, for lydeligheds Skyld, at opgive noget af den

15

strænge Nöiagtighed, hvor denne desuden ikke er vigtig, og tegne Kirkerne i de tvende mindste Maalestokke noget stürre, end de efter Maal skulde være.

Plan III. A. 8 og 9.

Veirmbller.

Om disse gjelder det samme, som om Kirker, saa meget meer, som de ved deres vir­

kelige Grundrids endnu mindre ere skikkede til at falde i Oinene.

a. i den störste Maalestok,

af Træ, Plan III. A. 11; Plan IV. B. 4;

med grundmuret Underbygning, Plan III. A. 10; Plan IV. ß . 3,

forsaavidt samme ikke kunde angives efter deres virkelige Dimensionei.

b- i 5ÜOOÖ5 Plan III. A. 12.

c. i de 2^{d e} mindste Maalestokke, Plan III. A. lo eller 14.

Vondtnöller.

i Plan III. A. 15. Dette maa ansees som et aldeles vilkaarligt Tegn, da de end ikke i den störste Maalestok aldeles characterisere sig ved den blotte Grundtegnin⁰.

At dette Signatur iövrigt har Liighed med det under 13. for Veiimöllei anföite, siger Intet, da Möllens Beliggenhed let antyder, af hvad Slags den er.

16

Broer. a. i Maalestokken ^{T 5 i}7oö?

lieelt af Steen. Flan III. A. 16. Plan IV. I>. 6.

afTræ med Steenpiller - 17.

heelt af Træ - 18. - 5.

med Vindeklap - 19.

Gangbro - 20.

b, i Maalestokken 5 ü^ ö | a f Steen. Plan III. A. 21.

°g ?üöüöiaf Træ. - 22.

c. i den mindste Maalestok maa endogsaa denne Forskjel mellem Steen- og Træ­

bro bortfalde, naar man ikke betjener sigafFarver, og Tegnet bliver for begge det samme. Plan III. A. 23.

*Sluser, hvad enten til Passage for Skibe, Plan III. A. 24 og 25, eller blot til Vands Aflöb, Plan III. A. 2G, tegnes, saavidt muligt, efter deres Dimensioner. I de mindre Maalestokke ville blot hine kunne angives, og endda kun med et Tegn som:

enkelt Sluse, Plan III. A. 27;

Kistesluse, - 28.

Fæstningsværker,

Paa Plan III. C, sees en Prove paa, hvad der i disse 4 Maalestokke omtrent kan gives.

Paa PI an N I. B. 10, Farvelægningen.

17

I il d li e g n i n £ e i\

a. I Maalestokken Muur Plankeværk Stakitværk Steengjærde

Levende Hegn i Perspectiv i Plan Riisgjærde Jordvold Groft Diger

TÖOOU5

Plan II. 27 28 29 30

Plan I 31 32 33 34 35

9.

Plan IV. B. 11.

- 13.

- 14.

- 15.

I Maalestokken sooooi a n g i v e s a l l e disse Gjenstande som i Too<jöj for saavidt Udstræk­

ningen er stor nok til at gjöre dem bemærkelige. Digerne kunne dog modificeies saaledes, at den indre Docering antydes med een stærk, sammenhængende Linie, og den ydre med noget kortere Streger.

I igjj'j angives kun de betydeligste Hegn paa samme Maade. ^

18

d. I gnoooi kan e t m e fl Hegn gjennemskjaaret Terrain endnu gjöres kjencleligt, fra et aabent, ved fine Linier, der dog snarere ere at ansee som et blot Signatur, end som en egentlig Afbildning af de virkeligen existerende Hegn, eller idetmindste kun omtrent forestille disse saaledes, som de blot efter Oiemaal kunne integnes. Plan II. 36 giver et Exenipel herpaa Derimod i almindeligt aabent Terrain maatte vel alle Markhegn bortfalde, maaskee med Undtagelse af udstrakte Begrændsninger af fredede Skove, af store Haver, af Byers Omrids, o. dsl.. hvorved Hegnet, ligesom ovenfor, kunde antydes med en fiin Streg; dog maatte i alt Fald Digerne angives i Analogie med det for de större Maalestokke anförte, uagtet de vist nok derved blive noget bredere end de egentligen efter Maalestokken burde være ; men paa Grund af deres Betydenhed og den Omstændighed, at de som oftest tillige ere Veie, turde vel denne Afvigelse være tilladt.

1 7 •

• e i e.

Ved de '2d e större Maalestokke ere Veienes Græiulser i de fleste Tilfælde givne *) og betegnede formedelst Indhegningerne, og saaledes Yeiene selv færdige, saafremt man ikke gjör

*") Hervod maa dog bemærkes: at, i Maalestokken süööö-? Ja stundom endog i den störste Maalestok, og ved de mindre Veie, maa det være tilladt, at udvide Veiens Brede ganske lidet, for at forebygge en Forvexling med andre Gjenstande, som Indhegninger o. dsl.

19

Brus; <if Farver. Plan III. D. 1. 2. 3. 4. Hvor derimod en Vei enten paa een, eller begge Sider ingen Indhegning har, kunde det være passende at angive Grændsen ved enten en

fiin s a m m e n h æ n g e n d e eller ved en puncteret Linie, Plan I I I . I). 5 .

Til at betegne Veienes övrige Egenskaber er imidlertid herved Intet gjort. At bedömme deres större, eller mindre Betydenhed og Afbenyttelse efter deres l dseende i Plan, \il<!e meget bedrage; da det kan være, og især i Holsteen virkeligen er Tilfældet, at en blot Mårkvei er ligesaa bred som en Hovedlandevei, löber lange Strækninger i lige Linier, har Gröfter og Hegn paa begge Sider, og er derfor ingen betydelig V ei, endnu mindre en ( hausse«.

\]t⁵ hvad man i denne Henseende kan gjöre, er— nogenledes efter Lehmanns Iilee, <it udmærke de meer befarede Veie med en fiin Streg, eller puncteret Linie i Midten. 1 lere deslige Streger, eller Linier, som han foreslaaer, vilde i Maalestokken IN0 2 neppe være at anbiingt og kunne desuden let give Veiene Udseende af en Aa*). Men, kunne saaledes derved kun

3d e Classer af Veie adskilles, saa er det naturligt, til den forste, Plan III. !).<>, at regne Lau

dets betydeligste Alfarveie; til den anden, Plan III D . 7 , de sædvanlige \ eie mellem K j ö b

*) Hvor Lehmann betegner en Vei med 4 Linier, ere disse saaledes disponerede, at 2 o g - l i- t s o m o r e . . 1i <

G r ö f t e r n e : dette Signatur e r altsaa ikke indrettet t i l Kaarter, hvor I n d h e g n i n g e r m i o - f o r s i _ a i Hans Linier kunne dog kun betegne, enten atVeien er indgroftet, eller at den er e n Hovedian e \ e i , i- i k k e k a n t i l s t e d e s , a t d e l i g e L i n i e r , d e r d o g n ö d v e n d i g e n m a a e a n v e n d e s , n a a r \ e i e n i k k e cr u . ,

være et Signatur for Chausseen. 3*

20

stad og Kjöbstad, og til den 3l l i e, Plan III. 1. 2. 3. 4. 5._, Landsby- og Markveie. Samme Plan viser desuden, i IN⁰ 9, en Sammensætning af forskjellige paa denne Maade beteg­

nede Yeie.

Det Samme kunde mueligen opnaaes, saaledes som paa Plan IV. A. 1. 2. 3. 4., ved at give Veifarven forskjellig Intensitet, og derved lade de 3^{d e} forste Nummere betegne de oven- anförte Classer af Veie, med Undtagelse af Markvei, hvorfor alene 4 er bestemt.

Hvad derimod Veienes indre Beskaffenhed angaaer, da finder man vel endog hos Leh­

mann Signaturer for Stokkebro og Steenbro; men, da de aldrig sees anvendte, og, for Exempel, neppe nogensinde Gaderne i en By, skjöndt brolagte, have været tegnede her­

efter, saa troer man her at kunne renoncere derpaa.

I de mindste Maalestokke tegnes Veiene ikke saa strengt efter den virkelige Brede paa hvert Sted i Særdeleshed, og Indhegningerne ere en Biting. Herved vinder man mere Raa- diglied til, ved Betegriingen at udtrykke deres forskjellige Betydenhed, og kan i den Hen­

seende meget vel skjelne mellem de 4 anförte Classer af Yeie, Plan III. D. 10. 11. 12. 13.

I)og, hvis man til de tvende sidste heller vilde betjene sig af enkelt Linie af forskjellig Styrke, da indeholder Plan IV⁷. 7. 8. Exempler herpaa, tilligemed den stærkere Couleur, hvormed man troer Veiene i de mindste Maalestokke burde anlægges.

Endnu hörer hertil:

Fodsti, Plan III. D. 8; Plan IV. A. 9;

Vadested A. 29;

21

Færger, flog kun i de storste Maalestokke, eller ved Moder af betydelig Brede:

a. Pramfærge til Hestes og Vognes Overfart, Plan III. A. 30;

b . Baadfærge " 31^;

c. Flyvende Færge - QO

I de mindste Maalestokke kunde Signaturet for alle Slags Færger reduceres til det ene almindeligst antagne, nemlig til det, der i 30 antyder Prammen selv.

Ankerpia ds, Plan I. 11.

Landingssted 10.

G r æ n d s e s k j e L Plan IV. 12, for Stater,

13, - Provindser,

14, - Amter, adelige Districter, 15, - Herreder,

1G, - Sogne.

Signaturernes Udtydning for hver Plan især»

l^8te Plan.

1. Hav (Saltvand) \ \

2. Indsö \j alle 4 Maalestokkey a. med Skravering;

o. Hoder, Aaer og Lække J f med. Farver^ eller aldeles hvidt.

4. Kilder, i den störste Maalestok /

5 Spor af Ebbe og Flod, i de 2^{d e} störste Maalestokke.

6- i — mindste

7. Siv

I'

8. Sand

9. Diger, i de 2^{d e} störste Maalestokke.

10. Landingssted

11. Ankerplads } i alle Maalestokke.

12. Marskland

23

2^{l l e n} Plan.

1. Flyvesand, i de 2^{d e} störste Maalestokke.

2. mindste

3.)

4.> Blöd Jordbund af forskjellige Grader, i alle Maalestokke.

5. \

9. Torveskjær i forskjellig Jordbund 7. Græs. Engbiind_, i de 2^{d e} störste

b. mindste!

9. Lyng, Ilede, störste

10. mindste,

11-12. Krat, i Perspectiv og i Plan, i de 2^{d e} störste Maalestokke.

17-18. mindste

13-14. Plantage, i Perspectiv og i Plan 15-16. Frugttræer

Maalestokke.

i de 2d e störste Maalestokke.

19-20. Lovtræer i de 2^{d e} störste Maalestokke.

21-22. mindste

23-24. Naaletræer störste

25-26. mindste

24

27. Muur \

28. Plankeværk j

29. Stakit I

30. Steengjærde i

31. Levende Hegn, i Perspectiv \ Alt i störste Maalestok.

32. i Plan

33. lliisgjærde 34. Jordvold

35. Groft /

36. Et, af Indhegninger gjennemskjaaret Terrain, i mindste Maalestok.

Plan.

4. I. Grundmurede Bygninger, Iluse, i störste Maalestok.

2. Bindingsværks —

3. Enkelte Iluse, i Maalestok N° 2.

4. — 3.

5. . — 4.

0. Kirker, i 1"«) M a a l e s t o k

7. i 2d e n'

25

8. Kirker, i 3d i e )

i ⁴de j Maalestok.

10. Veirmöller, med grundmuret Underbygning ^^{g t e} \

11. med Træ > [

12. , i 2d e n .Maalestok.

13. i 3d i e(

14. i 4d e ]

15. Vandmoller -v

16. Steenbro I

17. Træbro med Steenpiller \ i störste Maalestok.

18. almindelig Træbro i 19. Bro med Vindeklap J

20. Overgangssted.

21. Steenbro )

22. Træbro *1* M a a l e s t o k N° 2 °S 3.

23. Bro — 4.

24. 25. 26. forskjellige Slags Sluser,, i de 2^{d e} störste Maalestokke.

27. 28. mindste

29. Vadested. 30. Pramfærge 31. Baadfærge. 32. flyvende Færge.

Alt i störste Maalestok.

4

26

ß. Exempel paa Haver, engelskt Anlæg og Sammensætning af liere Gjenstande, i alle 1 Maalestokke.

(j pa a Bygninger, Ovarterer i Stæder, Fæstningsværker; m. ni.

" l Veie med forskjellig Indhegning, i storste Maalestok.

i'

5. Vei uden Indhegning og almindelig Landsbyvei.

6. Hovedlandevei.

7. almindelig Landevei fra Kjöbstad til Kjöbstad.

S. Fodsti.

9. Sammensætning af forskjellige Slags Veie.

' " ) '

^ > 4 Gradationer af Veie i mindste Maalestok.

12.

13.)

27

4^{l l e} Plan.

De paa denne Plan anvendte Farver ere:

Carmin, Gyntherblaat, Gummigutt, Saftgrönt, Kaisergront, Tusk.

Man har hermed foretaget saa faa Sammenblandinger som muligt og anvendt dem paa »len simpleste Maade; idet en omstændeligere Sammenstilling og Fordrivning er vanskelig og medtager desuden ligesaamegen Tid som Signaturernes Udförelse med l en, i liv is Sted de dog skulde træde,, for at lette Arbeidet.

2 Sand Carmin og Gummigutt.

2. Marsk °§ Gynterblaat.

O \

I

4.1 Blöd Jordbund Saftgrönt.

5.1

0. Torveskjær i forskjellig Jordbund.

7. Græs Kaisergront.

8. Lyn g Carmin. Tusk.

9. Krat . ..

i rriimmigutt.

I G, 10. Lovtræer

11. Naaletræer °S '^{l l v}^"

28

12. Grændseskjel for Stater Carmin.

13. Provindser Gyntherblaat.

14. Amter Gummigutt.

15. Herreder Saftgrönt.

16. Sogne Carniin og Gyntherblaat.

}

A. 1. Ilovedlandevei )

„ „.... , . /Carmin og lidt Gummigutt.

2. Kjöbstadvei i ° °

3. Landsbyvei 4. Älarkvei

5 )

6.f de fire anförte Veie i mindre Maale-

7.1 stokke Gummigutt og Carmin.

8.)

0. Fodsti .

B. 1. Grundmurede Bygninger Carmin.

2. Bindingsværks Tusk.

3. Veirmölle med grundmuret Underbyg­

ning Carmin.

20

4. Veirmölle med Træ Underbygning Tusk.

5. Træbro

G. Steenbro Carmin.

7. Haver Tusk!

S* engelskt Anlæg, Blanding af Skov, Krat,

i!

Eng, o. dsl.

8.) Ovarterer i Byer; enkelte udmærkede Bygninger i samme, og hvor den grade­

vise Overgang skeer fra de tætbyggede

Ovarterer til de aabne Carmin.

Afskygningen med Tusk. Doteringen . med Blanding af Saft- og Kaisergrönt.

10. Fæstningsværker < . ¹ . . , , , ,

De övnge Gjenstande i Analogi med net Foregaaende.

11. Muur <- Carmin.

12. Planke- og Stakitværk Gummigutt.

13. Steengjærde Carmin.

14. Levende Hegn Saft- og Kaisergrönt.

15. Kiisgjærde Carmin og Gyntherblaat.

0

P: ...

; i

Mørn

"Z/lll'I'MI,||||f

^//llflllli ||l

w

<&Ki£0'

IV

10.

14.

T DT D IjMFIMÄ

••.'••' • •' ^ ' •'_••_•' i : j j j _i \ i f v > » i \ { \_[ [_J^^; ' g c 111 i f C i C i \ \ i / V i \ >

T OP DO B, AIP HIIS SC

l A A l T ^ K R I f T

TLfleiveTi af

den koii'rcli'i'c danske (jeneralavarteerniester-Stao,

m i

t xiJct ricin/ef., nm ler* dens /if .rft/re/.re, <tf

Capita/// OJsen.

a na- hvor- Herved

ere af Ligesom det er vigtigt for et topographiskt Arbeids Tydelighed og Overe,gt l.gesa:

turligt er det og, at man, med Hensyn til saavel Art som Storrelse, vælger Sknften ,ned de forekommende Gjenstande beskrives, efter disses Betydenhed og Stärrelse. H bemærkes let tvende Hovedclasser. Forste Classe: saadanne Gjenstande, der næsten e selvsamme Betydenhed og Storrelse, eller i det Mindste af saa ringe Forelgel, at Sknftarten, om end Störreisen, ikke behover at varieres derefter; f. Ex. Bondebyer, selv ra >

I derunder, ind.il 20 Gaarde, og derover; iligemaade Stæder, Flekker Slotte, H e r r e g a a r d e ,

enkelte Hnse, o. dsl. Det er egentligen saadanne Gjenstande, som qvahficere td » ^ bestemmelse, og som tillige trænge meest dertil, da de ,yppigst o r e henregnes,

maatte derimod Gjenstande som Floder, Söer, Skove, Oer, og overalt Arealer, h g

maatte üen j forskiellig Udstrækning, at det

hvilke, «agtet hver for sig af samme Slags, dog ^ ^ ^ ^ er vanskeligere, end ved forste Classe, at angne noge ^

skrivning, og maae, meer eller mindre, overlades til egnorens

2

Meget afvigende Skriftarter stride imidlertid mod et topographiskt Arbeids Harmoni, ligesom og den lette og flygtige Skrift ikke der tilbörligen kan hæve sig frem; desaarsag antages folgende:

1. SC . Romersk staaende Capitalskrift ^ Begyndelsesbogstaverne af samme Höide som de 2. LC. Romersk liggende Capitalskrift S andre.

3. sr . Romersk staaende Rotunde \

4. ir . Romersk liggende Rotunde > Begyndelsesbogstaverne af staaende og liggende Ca- 5. c . Cursiv Skrift ( pitalskrift, dobbelt saa höie som de andre.

Overensstemmende med Kaartets Udstrækning og Störreise, vælges til sammes Titel og Overskrift, blandt de ovenstaaende Skriftarter, den meest passende. Til Kaart af 100 å 200 • Tommers Störreise, og derover, turde vel stedse staaende Capitalskrift, uden Udfyld­

ning, med Slagskygge, (den saakaldte Steenskrift, eller Lapidarskrift nemlig, saaledes som paa Titelbladene: "topographiske Kaartsignaturer, topographisk Kaartskrift," o. dsl.) være at foretrække.

Titlen placeres symetrisk over Kaartet.

Hoiden af Skriften er, i de folgende Skriftbestemmelser, angiven i Tusindedele af den danske Fod.

3

Maalestokkene ere de samme, som lagdes til Grund for de topographiske Kaartsignaturer, nemlig: toAtht (24 danske Decimaltommer paa en dansk Miil); 2<tott<j (12 Dec. Toni.);

(6 Dec. Tom.); (3 Dec. Tom.). Efter °g wdim beskrives tillige Kaart til (4 Dec. Tom.) o g til y^Vire (2 ^^{e c}* Tommer); eller og ved Interpolation mellem SkrifthSiderne for de tvende Maalestokke, hvorimellem den paagjeldende Maalestok falder.

Kun ved Vandlob, Grændseskjel, Veie og saadanne smalle, men langtstrakte Arealet, hvis störste Udstrækning ikke gaaer parallel med Kaartets överste, eller underste Indfatning, fölger Skriften Gjenstandenes Flugt; ellers stedse parallel med anfürte överste, eller nedeistc Ramme. D°g i hvert Tilfælde maa Skriften placeres saaledes, at man ikke behö\ei at

vende Kaartet, for at læse den.

Hvor Pladsen tillader det, sættes Navnet paa höire Side af Gjenstandene, med Undta gelse af saadanne, hvor Beskrivningen falder inden i.

Udenfor Kaartets Indfatning, eller Ramme bor aldrig nogen, til Gjenstande indenfoi horende Skrift placeres.

Ved Placeringen af Soers Beskrivning tages Hensyn paa "Vandets ( ontour og at Skiiftei., saavidt muligt, kommer indenfor. Skulde större Udstrækninger forekomme, end de i folgende Tabel angivne, kan, af den anfürte Skriftart, tages forholdsmæssigt större Bogstaver. Dette gjelder og om Floder; kun noget större Afstand end sædvanligt mellem Bogstaverne. Lige- ledes for Oer, Plantager, Skove og andre Arealer, som udkræ\e Beskiiv niiij,.

4

Hvor Tydelighed og Oversigt, især i de mindre Maalestokke, maatte fordre Udeladelser af Beskrivning, ei det naturligt, at saadant skeer ved mindre væsentlige Gjenstande og Arealer.

Beskrivning af hele Amter, Herreder og Sogne, der falder bort for Maalestokkene iti(T,o7T

°& srnrmr? retter sig efter det, som er anfört for Arealer i Almindelighed, eller mærkes blot med et henpegende Bogstav, eller Tal, der faaer samme Characteer eller Störreise som den Skrift, i hvis Sted det staaer, saa at til staaende og liggende Capitalskrift höre staaende og liggende Romertal, og til staaende og liggende Ilotande, samt Cursivskrift, höre staaende og liggende arabiske Tal. Dette gjelder og for Tilfælde, hvor Skrift og Tal komme til at staae sammen.

Kaartets Maalestok beskrives med staaende Rotunde af 3-6 Deles Höide. Maalestokkens 1* orhold til den naturlige Störreise anföres.

Længde og Bredescalaerne beskrives med staaende arabiske Tal af 8 Deles Höide for (.«raderne, og af 4 Deles Höide for Minutterne.

s ^w 5 tD

£ U 2»

3*

4*

5•

6»

7»

8.

9«

10»

11»

12.

13.

G j c n s t a n d e .

Stæder af 20000 Indbyggere, og derover Stæder fra 5000 til 20000 Indbyggere S t æ d e r u n d e r 5 0 0 0 I n d b y g g e r e . . . . Fæstninger af 5 Polygoner og derover Mindre Fæstninger

Flekker Kirkelandsbyer Enkeltliggende Kirke Landsbyer uden Kirke

Anden Samling af Bygninger, hvilke uden just at udgjöre en By, dog havt et fælleds Navn

Slotte

Herregaarde, adelige Gaarde . . . . Större enkelte Steder, saasoni Amts-

huse , Avls- eller Meiergaarde, Fa­

brikker, större Möller, store Lyst- 5

Skriftart o g H ö i d e ^•

Mstk. 1 : 10000- Mstk. 1 :20000- Mstk. 1 : 40000- Mstk. 1:8000<

SC 30 SC 22 ^SC 19 ^SC 15

sc 24 sc 19 sc 15 sc 12

sc 18 sc 14 sc 11 sc 8

sc 25 sc 20 sc 16 sc 12

sc 20 sc 15 sc 12 sc 10

LC 16 LC 12 ^LC 10 ^LC 8

sr 10 ^sr 7 sr 6 ^{sr 5}

sr 9 sr 6 sr 5 sr 4

Ir 8 ^Ir 6 Ir 5 Ir 4

Ir 6 ^Ir 5 Ir 4 ^{Ir 3}

sr 11 ^sr 9 sr 7 sr 6

sr 10 ^sr 8 ^sr 6 ^sr 5

(>

* 0 . 1 fcß

i s ^p-«

G j e n s t a n d e .

.

* 0 . 1 fcß

i s ^p-«

G j e n s t a n d e .

Mstk. i 10000. Mstk. 1 20000. Mstk. 1 40000- Mstk. 1 80000.

og Pragtsteder, Færgegaarde, store 14.

Kroer, o. dsl Ir 6 Ir 5 Ir 4 Ir

14. Mindre enkelte Steder, og saadanne, Ir KJ

i og for sig selv ubetydelige Huse, som have gamle, vidtom bekjendte

Navne c 4 c 3 c 2,5 c 2

15. . . . /f r a 9 ti l 1 6

[ 18

2,5 16. Have 1 - 4 - 9 - |

1

i

18. Söer j - ± _ 2 - 1

[

19. . . . 1 u n d e r 1•" ) 2 ^ 4

20. Floder { °V e r 5 0 0 A I e n s R r e d e • • • • LC 20 LC 10 LC 8 LC 6 21. 1 fra 100 til 500 Alens Brede LC 15 LC 8 LC 6 LC 5 22. og store Aaer under 100 Alens Brede Ir 6 Ir 5 Ir 4 c 3

23. Mindre Aaer Ir 5 Ir 4 Ir 3 c 2,5

24. Bække og Kilder c 3 c 2,5 c 2 c 2

25. Oer, Skove, Plantager, Heder, Koo-

7

s if³

G j c n s t a n d c

S k r i f t a r t o g H ö i d e .

Mstk. 1:10000. Mstk. 1: 20000- Mstk. 1:40000- Mstk. 1:80000-

26.

27.

28.

29- 30.

31.

32.

33.

34.

ge, Moser og andre forekommende Arealer, som paa Kaartet indtage fra 9 til 16 • "

- 4 - 9 - - 2 - 4 -

- 1 - 2 -

linder 1 • "

Landeveie (mellem Stad og Stad) for- saavidt der ved deres Ind- og Ud gang af Kaartet vedskrives, hvorhen de gaae, og hvorfra de komme . . Mindre Veie

Enkelte Bjerge og Höider, Dæmninger Broer, Vadesteder, o. dsl. Terrain- gjenstande, som have et særeget Navn Trigonometriske Puncter

Amts-, Herreds- og Sognegrændser

i

3 c 2,5 2 ^c 2

4 ^c 3 c 2,5 c 3 ^c 2,5 c 2 ^c

3 ^c 2,5 c 2 ^c

T O P © © K AI ¹ HIS 'K

X AA 'Ii 1' S X ^{J{ 3} w ^T

u driven af

den konu'dia'c danske Genera Invarteei'inesteT -St at

1832,

it/rt, under lieo-ti/re/.re,nf

Cap ita in Olsen.

e

— —:

II

a n ni /

1 2 5 4 5

C J f o i f h f l L i t h -

BH

III.

Jfc Mtk. ^{/ :} wooo

J

. /

20000.

1. X H

J A L T O ALTON ^ALTONA

1.

Ol

^{111 1 J}

ODEN ^{ODENSE ODENSE}

3. RC ^& & ROESKIL ROESKILD HOKSKII.DE

4. RI I ^{L 1} ' ^{V N 1} D REND REND SB RENDSBRG 5. K m ^{or: \ T KRON} BO KRONBOR KRONBORG 6 ELMSH ELAfSHOR i:i.Msiioii.\ ^ELMSHORN

12.) U.) \ rec ler i X recleri k s I'rederi ksI>o \ rederi ksbor®*

ft.) 7.) Balk ^{f i l} P ^{Ballerup Ballerup Ballerup}

9-

Po<**g*ensee

W W

Pos'Tojisce . .

/\) O'O'CTiset

IV.

jsr?

10.

l5.

14- T>o.

30.31

s4..j

20.

•21.

22.

23.

24-.

15.

16.

17 1&

19-

Mvtk / : 10000 I.(Hi ooalliz'

Store 1 ibervs/i.

iS önder Von <j,sh . Prcej-tö m ts q rel.

Gudenå, cf.

Jyllinge -Ar. Helene A i/e/e.

Mstk . 1 : 'JOOOO /> < i n <> l) < t Hi? Ji.

Store \ribeTishniis-

Sönder Vonq.thöi.

/'r(e.)tf) _A.misgrd.

EIDEREX.

TRAVEN.

Onde min.

Jyllinge \<i.

HfleneÅ i hie. Tiie Fink.

I alle Jt- anfcrte Alaalestokke

S FARUM SO.

FURE SO. I T 7 TTKXSO.

WIXDEBY y'OER.

ß i.*t< mOO. G/en tofte So . EtiriWln So.

Mstk. 1 : 4.0000.

L anoballi oh olz.

Store lribenshun<p.

Sort der \ongshoi. Trig on . 1*7-te s iö Am ieqrceruire .

EIDEREN.

TRAVEN:

(Tilden SLA..

Jyllin ./l et . J 1 rlrni At///.-. Tue Kiek.

Mstk. 1 : ÖOOOO.

JjfLne •balligholz.

Store 1 ibenshuiur.

Sonder Vongshoi. Tr.Signal.

I*retrfo A tu tsg nte ndee •

EI DE REN.

TRAVEN.

Giidenaa . <) 'ort^flod.

Jt/l/inye Ao . I.lfHybtj •

Helme KMe. y„< H.rk

m 25.

26.

27.

28.

29.

J a He ^.anförte ^jafile.rtokke.

NORDSTRAND.

SACHSEX WALD.

JAGE R SB ORG I )YR K II AV E.

RUDE SKOV. LILLE YAXO.

I twrslöv Mose . Wallsbxiller Kooo-,

( ' /{twu-kcl L t/A

• -

—-/y — JJ_ — /J — J J — ' U — J l — ^ J y — M . - » — , - - - - - - - . — - J 11 [ J ^ v - " - - - -<1 > p

- >• I-, -4

i ii ^— j j — J J - - — - » —

-*^r ^r>»' -ö, —?>« >£/•?>

——; —'«# -

- - - - - -

"? 7 ,^JW " <"t r' c I f o7 ,'Tc <cct rt i g|C|U"^{JS i"'JJ' I

. 3. ^

' i ' D P D Ö K A K H I Ö K

filMI NFI ÖTOMffiW

iide*iven af

i k o n g - e l i e - e d a n s k e ( r e n e i ' a l u v a r t e e r m e s t e i - S t

1855;

tf"

ut/tirieidet, tu >//<•/• (/ru.r />r.rfi/r-c/.re f tif

( O / s c / ) .

D e t er, som bekjendt, Landmaalingens og de graphiske Operationers Sag at vise, hvor­

ledes den lineare Begrændsning af de, paa et afbildende topographiskt Arbeid forekom­

mende Gjenstande erholdes og construeres. Den topographiske Tegnekunst vedkommer det derimod at fremstille, saavel Beskaffeuheden af disse saaledes bestemte Gjenstande, hvilket skeer ved de saakaldte Kaartsignaturer, som og at udtrykke deres Ilöidebeliggen- hed i Terrainet ved Det, man sædvanligen forstaaer ved Terrainfigureringen, eller Bakke- tegningen.

I det forste Hefte af "topographisk Tegnekunst" liar man stræbt at give en fuld­

stændig Anviisning til de nævnede Signaturers Tegning. I dette vilde man forsöge en lignende med Hensyn til Terrainfigureringen og, ligesom i hiint, bringe samme i Over- eensstemmelse med de sædvanligste topographiske Maalestokke.

Terrainfignreringen bestaaer i at give et ligedannet Billed af de krumme Overflader, som Jordens Ujevnheder danne. Egentligen kan et saadant Billed kun fremstilles ved selve krumme Overflader, eller ved et ligedannet mindre Relief, et modelleret Terrain i Gips, Vox, eller deslige. Fremstillingen af et saadant paa en Plan kan derfor kun skee

2

ved en Abstraction, idet man ved egne Betegnelsesmaader soger at abstrahere fra den plane, hvorpaa Fremstillingen er udfort, til den krumme Overflade, som ved samme skal udtrykkes; eller, med andre Ord, Terrainfigureringen bestaaer i , at udtrykke Höi- den af de i den krumme Overflade beliggende Puncter over det horizontale Plan, eller den antagne Horizont, hvorpaa de ere projicerede, saaledes at man, efter denne P r o ­ jection paa Kaartet, er istand til at udfolde paa et Plan Overkjæringslinien af en hvil—

kensomhelst vertical Cylinder (tagen i Ordets udstrakte Betydning) og Terrainets Over­

flade. En saadan Udfolding kaldes, som bekjendt, Profilet, og bliver simplest, naar C y ­ linderens Basis fålder sammen til en lige Linie. Lad, til Exempel, Figur 1, Plan I, A B C D E F være den krumme Overflade og ctßyds^cc den af Cylinderen med samme frembragte, til Grundplanet projicerede Overskjæringslinie, da maa Fremstillingen af denne Overflade være saadan, at Overskjæringslinien kan udfoldes og afgive, f. Ex., det nedenstaaende, til Figuren hörende Profil, idet Ilöiden over Grundfladen af samtlige Puncter i Overskjæringslinien maa kunne udledes af denne Fremstilling.

Satte man saaledes paa Kaartet en Mængde Höidetal (Cotes) som viste Terrainets Relief og Ujevnheder, saaledes som i Figur 2 , saa lod vistnok herefter den nævnte P r o ­ filering sig udfore. Men mange slige Tal vilde gjöre Kaartet utydeligt; Overblikket gik tabt og dermed den lette Opfatning af Terrainets Former.

3

Forbandt man derimod alle Puncter af lig-e Höide med krumme Linier, saaledes som i Figur 2 de puncterede Linier, saa behövedes kun et Höidetal for hver Curve, og hvis man antog- disse i horizontale Planer af lige Höide over hverandre, saa vilde endog kun eet Tal være nödvendigt for dem alle, for derefter at bestemme Puncternes relative Höide. Den antagne verticale Afstand, eller Höide mellem tvende slige horizontale Pla­

nes kaldes Eqvidistancen. Figur 3 fremstiller saaledes det, i Figur 2 med Höidetal an­

tydede Terrainparti ved eqvidistante horizontale Curver. Eqvidistancen er her 5 Fod, og- Udfoldingen af Cylinderens og- Terrainets Overskjæring-slinie etß y å x k a viser sig- i det nedenstaaende Profil. Methoden som ifölge det Anförte, benævnes: de eqvi­

distante horizontale Carvers Methode, er fölgelig-en anvendelig til Terrainfigurering-. Den e r oprindelig-en fransk.

Vel kunde man, især ved et isoleert Parti som det anförte, naar der ikke paaskre- ves enkelte Höidetal, være i Tvivl om, hvilken Curve, den inderste, eller den yderste, der var den överste; men almindeligviis berettige Terrainets Former, der sjeldent vise sig som aldeles isolerede Fordybninger, til at antage den forste derfor. Ved sammenhæn­

gende Partier bliver Erkjendelsen deraf endnu lettere, og tilstödende Vandlob, Mosetræk, Engbund og deslige hæve denne Tvivl aldeles. Desuden kan man og, i tvivlsomme Til­

fælde, sætte et enkelt Höidetal ved den överste og underste Curve. Overalt er det at anbefale, at vedföie de betydeligste Ilöider og Dybder deslige Cotes; de tjene som

i*

4

Normalpuncter ved Tegningens Udförelse, og siden som ligesaa ypperlige Verifications og Hjelpepuncter ved sammes Læsning. Af de folgende Planer vil dette vise sig paa det Tydeligste.

Imidlertid vilde man, for at tegne de horizontale Curver, saaledes som i det fore- gaaende Exempel, behove en stor Mængde nivellerede Puncter, eller og maatte man i selve Terrainet umiddelbart med Instrumenter bestemme disse Curver og dernæst, ved bekjendte graphiske Operationer, overföre dem paa Papiret. Men begge Dele vilde være yderst möisommelige; desuden vilde den erholdte Detail, med Hensyn til den ringere Grad af Fuldstændighed, som Terrainfigureringen i de sædvanlige topographiske Maale- stokke: süüüü og sööüö-» er modtagelig for, heller ikke være nödvendig. Man bestemmer desaarsag de horizontale Curver middelbart ved Iljelp af Ileldningscurverne, det vil sige, ved saadanne, der folge den krumme Overflades bradteste Helding.

Man forestille sig et tangerende Plan i et hvilketsomhelst Punct af en krum Overflade.

Fra samme Punct være Planets Heldningslinie trukken, hvorved den bradteste Heldnings- linie mod Horizonten angives. Fra nok et Punct af den nævnede Heldningslinie, men saa nær det forste, at det kan betragtes som hörende til den krumme Overflade, forestille man sig et andet tangerende Plan og en anden Heldningslinie. Fra et Punct i denne Linie og meget nær ved det andet Punct, et tredie tangerende Plan og en tredie Heldningslinie, og saa fremdeles. De saaledes fremkomne smaae Stykker Heldningslinier i de forskjellige

5

tangerende Planer ere Elementerne af den krumme Overflades Ileldningscurve. Den er som oftest af dobbelt Krumning^-. Det er denne Linie, som et kugledannet Legem, overladt til sin Tyngde, paa en saadan Overflade vilde folge.

Man betragte, for et givet Punct paa en krum Overflade, den horizontale Tangent og Elementet af Ileldningscurven, som hörer til dette Punct. Det verticale Plan, som gaaer igjennem dette Element, er da perpendieulair paa den horizontale Tangent; altsaa tillige Projectionen af denne Heldningslinie perpendieulair paa Projectionen af det corresponde- rende Element af den horizontale Curve; det er: Projectionerne af Heldningscurverne og de horizontale Carver ville skjære hverandre under rette Vinkler. — Det er denne Egen­

skab, der giver hine projicerede Linier Navn af Normaler.

Figur 6 Plan / v æ r e saaledes et med projicerede Heldningslinier fremstillet Terrainparti, hvori Curverne ikke ere tegnede sammenhængende, men derimod, for at forebygge Stivhed i Fremslillingen og i Overeenstemmelse med den sædvanligste Fremgangsmaade i Marken, med afbrudte Linier, eller Normaler, hvorefter man da tænker sig den sammenhængende Curve; fremdeles, lad de puncterede Linier i Figuren, med Undtagelse af AB og C DE, fremstille Terrainets projicerede Contourlinier, der, vel at mærke, sjeldentiTerrainet ere hori­

zontale og endeligen ikke maae forvexles med de för omtalede horizontale Curver, idet de blot antyde Terrainets generelleste Former, de frappanteste Afvexlinger af Heldningsvinklerne, Bakkekronerne, Slugtlinierne, Foden, o. s. v.; slutteligen være Profilet af en vis Linie givet