D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
EUROPA
I DE SIDSTE TIDER
Hvordan skrider Natten Hvad er Harmageddon Naar kommer Fredsriget
— ? —
København
1917
D E T K O N G E L I G E BIBLIOTEK
130019386946
9
o78l
1 Europa i de sidste *6ider
set i Lys af Vr of etterne
Af
K r i s t e n E x p e c t a n u s
i Forening med Oversættelser fra Engelsk
m .
f » 7 4
KØBENHAVN
I Hovedkommission i Vesterbros Missionsboghandel, Helgolandsgade 2
1917
Tjaanden; den bør læses med Eftertanke og vil da kunne tilskynde til Ydmygelse og Bon paa Guds Tolks Vegne i en ond Tid
twt
S
T r y k t h o s S p u h r & S i e b u h r , R e g n e g a d e 1 9
Natten ?
Es. 21, 11. 12.
Da vor Herre Jesus Kristus kom til Verden, sang Engleskarer: „Ære være Gud i det Høje, og
Fred paa Jorden, i Mennesker en Velbehagelig- hed!" Han kom som Menneskeslægtens Morgen
røde, Indbegrebet af alt godt i fuldeste Maal. Ren, og dog „i syndigt Køds Lignelse" (Rom. 8, 3);
sejrssikker og dog ydmyg fremfor alle; med den højeste Visdom og dog tilgængelig for de enfol
digste, og som Børnenes store Hjerteven.
Men vi vil ikke opholde os ved den Herlig
hed, som blev aabenbaret i Ham i hans Køds Dage. Han blev forkastet, som alle Guds hid
t i d i g e S e n d e b u d , o g s o m h a n s S e n d e b u d e n d n u d e n D a g i D a g b l i v e r f o r k a stede af den store Mængde, fordi de bliver forkastede af denne Verdens Øverster.
(1. Cor. 2, 8).
Denne Kendsgerning viser os den uigendrive
l i g e S a n d h e d , a t M e n n e s k e t e r „ k ø d e l i g t , solgt under Synden" (Rom. 7, 14), og at „det kødelige Sind (o: det sandselige eller sjæ
lelige Menneske) tager ikke imod (eller fatter
ikke) de Ting, som hører Guds Aand til" (l Cor.
2, 14).
Hvor helt anderledes vilde Europas, ja lvele Verdens Historie være bleven, om Mennesket havde taget imod Guds Søn. Men da Han red ind i Jerusalem, hvor Han skulde korsfæstes, kunde der ikke mere lyde noget „Fred paa Jorden"; det blev kun til Raabet: „Fred i Himmelen" (Luk. 19.
37—42).
Selv havde Han da allerede i Aanden set sig selv som det store Stridens Tegn mellem Menne
sker. (Matth. 10, 35—36). Og sandelig, al Strid blandt Mennesker, ogsaa den nuværende Krig, er en Strid mellem Aanderne.
Godt Og: ondt og Lys og- Mørke, sandt ogr Løgn og Liv og Død i hvert Hjerte prøve Styrke, farligt er det Sammenstød.
Og ikke den mest ligegyldige skal bilde sig ind, han kan gaa fri. Der e r Krig, i hvilken i n g e n N e u t r a l i t e t v i l b l i v e r e s p e k t e r e t .
Lyset fra det Høje har besøgt os; men Men
neskene elskede Mørket mere end Lyset, fordi deres Gerninger var onde (Joh. 3, 19). Trodis alt, h v a d v i h a r k a l d t O p l y s n i n g , d æ k k e r e t t y k t a a n d e l i g t M ø r k e e n d n u J o r d e n , o g Mulm er over Nationerne (Es. 60, 2); og det vil blive ved saaledes, indtil Kristus kommer igen
„med sin Krafts Engle, med Lueild, naar Han tager Hævn over dem, som ikke kender Gud, og
gelium, de, som jo skal lide Straf, evig Under
gang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed, naar Han kommer for paa hin Dag at herliggøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som har troet" (2 Thess. 1, 7—10).
Mørket skal ikke for evigt blive ved at herske.
Derfor spørger vi Guds Profeter, Vægterne paa Zions Mure: Hvordan skrider Natten?
Vi vil ikke begaa den Daarskab at spørge den saakaldte Oplysnings Herolder, hverken spræng
lærde tyske Professorer og Bibelkritikere eller vore egne literære Jøder. Intet Menneske kan sige os Udgangen paa den nuværende Verdens
konflikt, som begyndte med en moralsk Kata
strofe og truer med at resultere i en finansiel.
Mange ser i Tider som disse spørgende hen mod Bibelens den Bog, der i de jævne Dage ikke læses, og som man derfor heller ikke ret forstaar at bruge i Nødens Tider.
Paa de følgende Sider vil vi nu forsøge at h j æ l p e G u d s F o l k t i l a t s e v o r T i d i G u d s O r d s L y s .
Apostlen Peter sagde til sine Landsmænd:
Brødre, jeg ved, at I handlede i Uvidenhed, lige
som ogsaa eders Raadsherrer. Men Gud har saa- ledes fuldbyrdet, hvad Han forud forkyndte ved alle Profeternes Mund, at hans Salvede skulde lide. Derfor fatter et andet Sind og vender om, f o r a t e d e r s S y n d e r m a a b l i v e u d s l e t t e d e , f o r a l V e d e r k v æ g e l s e n s T i d e r m a a k o m m e fra Herrens A a syn, og Han maa sende
den for eder bestemte Kristus, Jesus, hvem Him
l e n e s k a l m o d t a g e , i n d t i l a l l e T i n g s G e n oprettelses Tider, hvorom Gud har talt ved sine hellige Profeters Mund fra de ældste Dage" (Ap. Gern. 3, 17—21).
Dette er, hvad vi allerførst maa forstaa: Kri
stus vil komme igen og vil oprette det Rige „hvorom vi har bedet — Gud bedre det! saa m e k a n i s k — i v o r t „ F a d e r v o r .* K o m m e d i t Rige! Guds Rige med Skabningens Forløsning er knyttet til Kristus; Han er Fredsfyrsten, og før Han bliver ubetinget modtaget, eller tør Han af
gør Jordens Skæbne ved Dom, kommer den evige Fred ikke, hvad saa end Fredsvennerne kan faa sig selv til at tro.
Kristi andet Komme er ikke blot Kirkens, men ogsaa Verdens eneste Haab — Verdens, fordi dens I genfødelse er betinget af Guds Kirkes Fuld
endelse.
Store og højt kultiverede Folkeslag er i Tider
nes Løb gaaet til Grunde. Ægypterne, Assyrerne, Babylonierne, Fønikierne, Syrerne, Grækerne, Romerne er ikke mere. Men Jøderne lever endnu. Og de skal blive ved at leve som Folk indtil alle Tings Genoprettelses Tid; thi Guds Ord v i d n e r o m , a t d e r e r e n F r e m t i d e n d n u f o r d e t t e J o r d e n s m æ r k e l i g s t e F o l k . Betragt Jøderne. Indenfor dette Folk findes den største Rigdom og den yderste Fattigdom, den højeste Oplysning og den største Uvidenhed, den yderligste Vantro og den ydmygste Tro. Jø
derne er spredt ud over alle Jordens Lande og gør
sig gældende overalt. Og jo mere de er bleven undertrykt og bekæmpet, desto niere har de ud
bredt sig og er deres Kraft vokset.
Tysklands Filosofer vilde ved Krigens Begyn
delse have os til at tro, at Tyskland uden videre havde overtaget Jødernes Piadis som Guds særlig udvalgte Folk. Det er imidlertid Daarskab. Da de sagde sig at være vise, blev de Daarer (Rom.
1, 22). Intet Folk kan tage anden Plads end den, der er givet det af Gud, og ingen af de kristne Na
tioner er foretrukket i Guds Raad fremfor de an
dre. Intet Folk kan gaa i Jødernes Sted.
Disse har en Særstilling i Guds Husholdning.
Ordet: „Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke" (Rom. 11, 29) gælder netop særlig Jøderne.
Læs hele Romerbrevets Ilte Kapitel!
Vi venter altsaa paa Kristi andet Komme, Kir
kens Fuldendelse og alle Tings Genoprettelse.
Jerusalem skulde kun nedtrædes af Hednin
g e r n e , i n d t i l H e d n i n g e r n e s T i d e r fuldendes (Luk. 21, 24).
Nu ved vi, at Jerusalem har været i Hednin
gernes Hænder i 1847 Aar. Det er en lang Tid, en Tid, der har bragt alle aandelig sovende Men
nesker til at tænke, at den nuværende Tilstand aldrig skulde forandres — for saa vidt man over
hovedet har tænkt. Men for de troende Kristne, som har spejdet ud efter Tidernes Tegn, har det ikke just været en lang Tid — Kirken har netop først nu gennemløbet de Faser i sin Udvikling, som maatte gaa forud for Opfyldelsen af dens
13—18).
Paa Udredning af disse Faser skal vi ikke her indlade os, hvor velsignet et Emne det end maatte være. Thi hvo er hertil dygtig? Hvem kan give os en Kirkehistorie baaret af Guds Aand, en Kir
kehistorie ikke til Ære og Forherligelse af vort eget Kirkeparti, men til Kristi Ære; ikke i fari
sæisk Retfærdighed, men i ydmyg Syndserken- delses Aand; ikke med Øgenavne og Spark til og Forvrængning af de Bevægelsers Lærdomme, som vi ikke netop selv kom ind i?
Denne store og velsignede Opgave er ikke vor.
Men vi vil søge at pege paa Svaret til Spørgs- maalet: Vægter, hvordan skrider Natten?
Vi vil da vende os til Paulus' Breve til Timo
theus for at pege paa den mørke aandelige Side af denne Verden. Ingen kan blot et Øjeblik drage i Tvivl, at det, som Guds Aand der (1 Tim. 4, 1—3) taler om, i disse sidste Aar er bleven for
færdelig sandt: „Mange skal falde fra Troen, idet de agter paa forføreriske Aander og Dæmoners Lærdomme." „Det er en dagligdags Ting i vor Tid," skriver en engelsk Forfatter*), „at finde en statskirkelig Præst paa Talerstolen i en Spiritist
forsamling. Spiritismens Tilhængere vokser i Tal i Millionvis, og i deres uhyggelige Seancer efteraber de det Ny Testamentes Mirakler, ja selv Børn oplæres til at holde disse Seancer. De er
#) Edw. E. Curtis: Problems raised by the present crisis.
nu bleven saa frække, at de kalder sig S a t a 11- i s t e r e l l e r L u c i f e r i a n e r e .
Dette Uvæsen er kommen fra Frankrig, hvor det havde sin Oprindelse, og hvor nogle uom- vendte Mennesker, der tjente som Præster, snarl blev fyldte med det og er dets mest fremtrædende Udøvere."
Uden Tvivl er Spiritismens Løgnelære ogsaa i frygtelig Udvikling i Danmark; 0111 dens indre Virkemaade i Forsamlingerne ved Forfatteren af denne Brochure intet og ønsker ikke at vide noget. Dersom vi i Ydmyghed kan takke Gud for, at vore Præster ikke endnu er bleven stillet overfor den Fristelse at blive Spiritistpræster, saa lad os gøre det.
„Derpaa kender 1 Guds Aand: enhver Aand, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kød, er af Gud. Og enhver Aand, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Aand, om hvilken I har hørt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden." (1 Joh. 4, 2—3). „Hvem er Løgneren uden den, som nægter at Jesus er Kristus? Denne er Antikristen, som nægter Fa
deren og Sønnen. Hver den, som fornægter Søn
nen, har ej heller Faderen." (l Joh. 2, 22—23).
„Men," siger den engelske Forfatter videre,
„vi behøver ikke at opholde os ved Spiritismen, og hvad vi finder i 2 Tim. 3, 1—5 ved jeg ogsaa, jeg behøver blot lige at pege paa. „Vanskelige Tider skal være at forvente" o. s, v. Har vi ikke disse de sidste Tiders Kendetegn iblandt os? Den engelske Nation har været fuld af Storskryderi,
2
ag det synes, som har vi ikke endnu lært vor Lek tie, trods alle de Ulykker, der har ramt os. Vi husker, hvorledes Marineministeren pralede med at ville „grave den tyske Flaade ud som Rotter", og samme Dag sendte en eneste lille tysk Under - vandsbaad tre af vore Krydsere tilbunds. Vilde vi dog blot „ydmyge os under Guds vældige Haand", da vilde der være Haab endnu for vort Folk. Men vore Læber er endnu stedse lige fulde af Praleri.
Og se saa, hvorledes Billediteatrene skyder frem som Paddehatte i Byer og Landsbyer. Ver- densbladet „The Times" har nylig henledet Op
mærksomheden paa den Skamløshed og Ugude
lighed, Filmen præsenterer for det store Publi
kum. Bibelens helligste Navne og Emner træk
kes her ned i Snavset. Blandt mange andre kan vi blot her pege paa saadanne Fremstillinger som
„Elias' Himmelfart", „Josef i Ægypten", styg og rystende at se paa, fordi man saa tydeligt mær
ker den urene Hensigt med Benyttelsen af det hel
lige. Topmaalet af Bespottelse er dog naaet ved en Film kaldet „det store Mirakel". Ved en Sove- kainmerscene hos et Par løsagtige Mennesker fremstilles her noget, som skal være vor Frelsers Fødsel; og dette Skuespil overværedes fornylig af ikke færre end fire tusinde Præster!
Vi er kommen til frygtelige Tider. Hvor vi end vender os hen, ser vi, at der spørges ikke om Midler, naar blot Folket forlyster sig, og disse vore Dages Gudsbespottelser er saa rystende, at en kendt Novelleforfatter fornylig skrev: De
skammelige Ting og de Bespottelser, som gaar for sig i England i vore Dage, kan ikke længe gaa ustraffet hen. Historien siger os, at forsætlig Spot med det hellige altid er bleven mødt med guddommelig Gengældelse, og det vil ogsaa gaa saaledes nu. „De elsker Vellyst, mere end de el
sker Gud" er det sørgelige Kendetegn hos vort Folk, som dog stadig vil holde paa sit „Skin af Gudsfrygt".
„Vægter, hvordan skrider Natten? Vægter, hvordan skrider Natten?"
Den Nat, som begyndte for Verden — for alle Judas' aandelige Brodre —, da han tog det dyp
pede Stykke Brød af Jesu hellige Hænder og gik ud i Natten, da Satan gik ind i ham, — den Nat skrider kun langsomt. Men Evangelisten blandt Profeterne forkynder dog en Morgen.
„ D e r k o m m e r M o r g e n — men ogsaa Nat."
Vi maa altsaa have Lov at forvente en Mor
gen, vi, som tror Guds Ord, og saa mange, som vil vende om fra deres Ugudelighed.
Den Morgen, vi skal forvente, er vor Frelsers Genkomst, hans andet Komme, hans Komme til sit udvalgte Folk, til dem, som forventer Ham
(Hebr. 9, 28).
Naar vor Frelser taler om sit Komme for at oprette sit Rige, siger Han, at der vil gaa forud
„Jordskælv, Pest og Hungersnød her og der."
Har vi ikke set dette? Vi husker den 8. Maj 1902, da Vulkanen Mont Pelé i Vestindien brød ud og i Løbet af et Kvarter dræbte 40,000 Mennesker med
2*
sin kvælende Røg og flydende Lava. Det var i Paasketiden. Vi husker ogsaa den frygtelige Med
delelse, som straks fremkom i Verdenspressen, at de ugudelige Mennesker havde haft Maskeradebal Natten til Langfredag og i deres dæmoniske Af
sind havde korsfæstet et Svin til Spot over Kristi Forsonings død. — Lad os tie her. Der var maa- ske ingen overlevende til at modsige denne Med
delelse. Men Forfatteren af disse Linier har i al Fald set Tilløb til lignende Bespottelse blandt ugudelige.
Om det forfærdelige Jordskælv paa Sicilien, som fandt Sted kort efter, og som ødelagde hele Byen Messina og kostede over 200,000 Mennesker Livet, siges, at det var Svaret fra Gud paa en Ud
fordring gennem Bladet „11 Telefono", der havde bragt en Række ugudelige Artikler, som endte med at opfordre Gud til, om Han levede, at sende et Jordskælv. Det fulgte inden 48 Timer. Er det utroligt? Er det mærkeligt? Saavidt vi véd, er denne Fremstilling af Sagens Sammenhæng aldrig bleven modsagt.
Men vi kan frit se bort fra alt, hvad der i saa- danne Ulykker ligger af Dom over den paagæl
dende Befolkning. Vi husker jo ogsaa de skræk
kelige Jordskælv i St. Francisco og i Valparaiso og St. José, og vi maa hertil sige, som Jesus sagde om dem, der i hans Dage blev knust under det væltede Taarn i Siloam: „Mener I, at de, som led dette, var Syndere fremfor andre ? Nej, siger jeg eder; men dersom 1 ikke omvender eder, skal 1 alle ligesaa omkomme." (Luk. 13, 1—5).
Disse store Jordskælv gik Slag i Slag forud tor denne store Krig, og mindre Jordskælv her og der optraadte regelmæssigt baade Foraar og Efteraar g e n n e m f l e r e A a r . H e r r e n v i l d e v æ k k e sit Folk. Vi husker ogsaa, hvilken Bølge af Medfølelse og Sorg, der gik gennem alle Lande, da Meddelelse kom om den stolte Damper „Titanic s Undergang, — det Skib, der efter Verdens bedste Konstruktørers Sigende ikke vilde kunne synke, et svømmende Palads, sikkert som Landjorden.
Det tørnede mod en under Vandet svømmende Is
blok og sank i faa Øjeblikke med sine henved 1700 Sjæle.
Men hvad er nu en saadan Begivenhed regnet for? Vi er siden da gledet dybere ind i Natten.
Og vi lever dog videre, som om næsten intet var sket.
Kunde vi dog, vilde vi dog se Guds F i n g e r ?
Vor engelske Forfatter siger videre:
„Vi staar nu i denne frygtelige Krigs Favntag, og alt andet glemmes herover. Men sagde ikke Jesus ogsaa, naar Han talte om den kommende store Trængsel: „Der skal være Krig og Rygter o m K r i g . . . m e n a l t d e t t e e r k u n V e e r n e s Begyndelse.". Vesteuropas Lande faar nu streng Tugtelse af Guds Haand; vi fortjener det fuldtud.
Lad os se et Øjeblik paa Frankrig. Dette Land har i mange Aar gjort sig til af at være en vantro Stat. Den nuværende Premierminister sagde pralende i Deputeretkamret: „Vi har revet
Menneskesjælen bort fra al religiøs 1 ro. Den trætte Arbejder, som efter endt Dagsgerning en
gang bøjede sine Knæ, har vi nu rejst op. i har sagt ham, at der bag Skyerne kun er Fantasi
billeder. Vi har slukket Himmelens Lys, og de vil aldrig mere blive tændt." Den I ale, som inde
holder dette, er paa Kammerets Foranledning og paa Statens Bekostning bleven uddelt til hele Lan
dets Befolkning gennem dets 36,000 Kommune- raad.
Hvordan skrider Natten? Hvis Himmellysene er bleven slukket, kan man vel forstaa Mørket.
M. Jaurés havde allerede før den anførte 1 ale samme Steds udtalt: „Den Tanke, som fremfor alt andet maa fastholdes med Agtpaagivenhed er den, at der ikke gives nogen hellig Sandhed . . . Hvis Gud kom tilsyne iblandt os, saa vi kunde tage og føle paa ham, vilde vor første Pligt væie at nægte ham Lydighed og betragte ham simpelt
hen som vor Ligemand." Ogsaa Direktøien (oi Folkeundervisningen anbefalede „et menneske
ligt Samfund med en gudløs Statsregering, gudløs Kommuneforvaltning, Domstole, Skoler og Moral uden Gud."
Vi har forhen sagt, at Ulykker ikke giver os Ret til at dømme dem, de rammer, som særlig s k y l d i g e . M e n d e t e r a l l i g e v e l s a n d t , a t d e r g i v e s S y n d e r , f o r h v i l k e G u d s 1 a a i ihjel (1 Mos. 38, 9). Netop saadanne Synder er særlige for Frankrig, hvis Befolkningstal er stillestaaende.
Og kvaltes i Barnemund Guds Ord, da toges Guds Son af Dage;
m e n d e , s o m g a a i H e r o d e s ' S p o r , d e m m ø d e r d a o g h a n s P l a g e .
Thi Gud lader sig ikke spotte (Gal. 6, 7).
Lad os dernæst se lidt paa Rusland. Er ikke Ruslands Hænder tilsølede af hine uskyldige og forsvarsløse Jøders Blod? Visselig, ingen kan kalde det skyldfrit. Vi maa tænke paa, hvad Her
ren siger om Israel: ..Den, som rører eder, rører ved min Øjesten." Ja, alt dette nedkalder Gen
gældelse over os.
Saa Belgien — stakkels hjemsøgte, tapre Belgien! Vi tænker ganske naturligt paa det skrækkelige, vi hørte fra Kongo i Kong Leopolds Dage. Naar et Folk hengiver sig med sin Magt i Tyranniets Tjeneste; naar det ikke modsætter sig sin Konges ugudelige Herskesyge, ja da vil det selv være hjemfaldet til Tyranniets Svøbe. Hvad et Menneske saar, maa det høste. Hvad et Folk saar, maa det høste, og uskyldige rammes da sam
men med de skyldige. Der falder her et tungt Ansvar paa Kirkens Tjenere og de troende, som ikke har advaret de ugudelige.
„Og hvad skal vi sige om os selv?" spørger den engelske Forfatter. „Er vi skyldfri? Jeg har allerede vist, hvorledes vi er ved at afsætte den sande Gud for at fremme tomme religiøse Speku
lationer som Spiritismen; og Vanhelligelsen af Herrens Dag tager til overalt. Vi maa bekende, at vore Hænder er ikke ganske rene, hvor rene de end maatte være for Skyld i denne Krig. Hvor-
dan bar vi os ao mod Kina i sin Tid? Paatvang vi det ikke den sørgelige Opiumshandel, som har odelagt Tiisinder af dets Sonner? Jo, med vore truende Kanonmundinger paatvang vi dem deres d odel ige Last!"
„Og saa Tyskland? Lad mig kun sige dette, at derfra er den ny Teologi kommen, som nu gennemsyrer hele Kristenheden. Dette sørge
lige Miskmask bærer Verden over det kendte Mærke: Made in Germany. Thi R. J. Campbell og hans Fæller har ganske simpelt adopteret den tyske Panteisme*). Det var i Wellhausens teolo
giske Skole i Tyskland, at den saakaldte „højere Kritik" blev avlet og dyrket, og disse Teologer er ansvarlige for Forsøgene paa at rive Bibelen i Stumper og Stykker; og der var dem i London, som lige før denne Krigs Udbrud fremsatte For
slag om at rejse et Monument for den Mand, der havde givet os en lemlæstet Bibel. Disse indbild
ske lærde Herrer har gjort mere til at undergrave den kristne Tro end nogen ellers, og denne deres Beslutning ligger saa langt tilbage i Tiden som 1870. Paa den Tid skrev Heine: „Vi er beslut
tede paa at ødelægge Kristendommen. Vor Krig er ikke blot mod Præster, men mod den Religion, der staar som et Bolværk, Folkene ikke tør over
skride, Troen paa ham, der døde paa Korset.
Tysk Panteisme vil genopvække de gamle Krigs
guder og hele den Krigeraand, de gamle Germaner
*) Idéen om, at Gud og Verdensaltet er ét og samme Begreb.
var besjælede af. Thor vil atter røre paa sig med sin Kæmpehammer, og da ve Kathedralerne!
Mennesket er den eneste Gud!"
Siden efter har Friedrich Nietzsche bragt den Paastand ud, at Kristendommen er Verdens stør
ste Fordærvelse. „Et Menneske taber Kraft, naar han føler Medlidenhed." „Slaveri derimod er al Kulturs Styrke." Han haabede paa Fremkomsten af et Overmenneske, som vilde avancere mod sit Maal uden Skrupler og uden at tage mindste Hen
syn til dem, der var svagere end ham selv.
Saa skrider da Natten, idet det mørknes mer og mer, og vi maa være lige foran Morgentimen, den Morgen, der skal opgaa for den levende Guds Hellige; thi det er i Nattens mørkeste Time, at Morgenstjernen staar op.
Jesus er Morgenstjernen (Aab. 22, 16). Naar hans Brud (o: hans Kirke og Menighed) er ble
ven træt af at lobe efter sine Bolere, Jordens Kon
ger og Mægtige (Hos. 2); naar hun begynder at længes efter sin første Mand (Hos. 2, 7); naar man ikke længere sætter sin Lid til Fyrster, til et Men
neskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er (Ps, 146, 3), heller ikke til Verdenskundsk aben eller til egen indbildte Retfærdighed; naar man væm
mes ved at have forherliget sit eget religiøse Parti o g f o r s t a a r , a t V e j e n f r e m g a a r g e n n e m A c h o r s Dal (Hos. 2, 16); ja naar Jesus atter bliver den første og den sidste for Kirken; naar hans Til
kom melse bliver dens eneste Haab; naar Brudens Røst hores: Kom. Herre Jesus! — ja, da ses Mor-
3
geiistjernen paa den aaiidelige Himmel, da er den velsignede Morgen lige for Døren.
Hvor levende end Paulus og de øvrige Herrens Apostler forventede Kristi Tilkommelse i deres Dage, kunde Han dog ikke komme til cn Menig
hed, som ikke vilde lade sig berede, en Brud, som ikke vilde smykke sig til Bryllupet. Den aande- lige Eva, Kirken, lod sig bedrage af Slangen lige
som den første Eva (2 Cor. 11, 3); hun løb efter de falske Apostle, søm forkyndte „en anden Je
sus" og et andet Evangelium (2 Cor. 11, 4), hine veltalende Personer, som overstraalede Paulus med Ordenes Klang. Om Paulus derimod sagde de spottende: „Hans Breve er stærke og svare, men hans legemlige Nærværelse er svag og kraf
tesløs" (2 Cor. 10, 10). Han og de øvrige Apostle blev regnet som Udskud i Verden, som alles Sko- visk. Ja, læs selv det 4de Kapitel af 1. Corinthier- brev, og husk saa, hvad Jesus sagde til dem, Han gav Myndighed og Fuldmagt: „Den, som for
agter eder, foragter mig" (Luk. 10, 16). Heller ikke i vore Dage er Paulus regnet for meget, ja mange, som vil kaldes troende, tillader sig at dømme hans Anskuelser og Bestemmelser og For
maninger som forældede. Men det var ham saare lidet at dømmes af saadanne eller af en menne
skelig Domstol (1 Cor. 4, 3). Hans og de øvrige Apostlers levende Haab om Herrens Tilkommei
ses Nærhed, som lyser ud af saa at sige hvert ene
ste af deres Breve, holder de selvkloge for et fuld
gyldigt Bevis for, at Apostlene tog fejl i denne vig
tige Sag.
Jeg holder for, at Menigheden tog fejl, ja syn
dede grovelig, da den i Stedet for at lade sig be
rede i én Aand for den Herlighed, hvortil den var kaldet, valgte at finde sig tilrette i en Verden, som ligger i det onde. Herren kunde ikke komme til dein, som valgte sig Lærere i Hobetal „efter hvad der kildrer deres Øren" (2 Tim. 4, 3). Han kan endnu ikke komme til et Folk, hvis højeste Glæde er at lave en Sekt paa deres Yndlingsidé og saa være ligegyldig for hele Resten af Guds Menighed.
Han kan ikke komme til Protestanterne alene, ikke heller til dem, der kalder sig Katholiker, saa meget mindre som blandt disse sidste ingen, saa vidt vides, forventer Herrens Genkomst til sit Folk. Han kan ikke komme til lunkne Kristne eller til saadanne, som kun interesserer sig for de
res egen lille Person eller deres eget lille Sam
fund.
Jesu Kristi Kirke er stor. Den omfatter alle, som er døbte i den treenige Guds Navn, og som
I ror paa Guds Søn som den opstandne Frelser.
Til denne Kirke raaber Gud ved disse vore Dages frygtelige Begivenheder: Vaagn op, du, som sover, og Kristus skal lyse for dig. Vaagn op, gaa Brud
gommen i Møde; thi se, Han kommer!
Men naar Morgenen kommer for dem, som er Kristi udi hans Tilkommelse, for dem, som for
venter Ham til Frelse (l Cor. 15, 23; Hebr. 9, 28), j a d a f ø l g e r f o r d e m , d e r l a d e s t i l b a g e , e n N a t saa mørk som aldrig før. „Der kommer Morgen, men o g s a a Na t," siger Vægteren. Da skal der være saa stor en Trængsel, som aldrig har været
3*
fra Verdens Begyndelse, ikke heller skal blive (Matth. 24). Om den Nat fortælles ogsaa i Aåben
b a r i n g e n s n i e n d e K a p i t e l , a t d a b l i v e r A f g r u n dens Brønd aabnet, og en Røg stiger op af Brønden, som formorker Solen og Luften, og udaf den Røg kommer der Græshopper, der stik
ker som Skorpioner, øg Mennesker skal søge Dø
den, men ikke finde den.
1 d en Nat vil der være nogle af dem, som og
saa er her i den nuværende Verdens Nat, men som ikke vilde haabe paa hint salige Morgengry. De elskede Mørket mere end Lyset. De gik Side om Side med dem, der lod sig rense i Guds Lammets Blod, men de selv forblev i deres skidne Synder og ubodfærdige Hjerters Haardihed. Kristus kommer, og de efterlades her (Matth. 24, 40—41) for at gennemgaa den store Trængsel, Verdens forfærdeligste Periode.
Tænk, naar de Hellige lages bort! Naar der ikke mere er nogen Menighed til at hindre det on
des Fremtrængen eller Antikrists, det store Over
menneskes, topmaalte Frækhed! Naar Guds Lys tages bort, hvor stort bliver da ikke Mørket!
Jeg ser for mig mange, som ikke har det vel
signede Ilaab at møde Kristus, fordi de i Virke
ligheden ikke tror paa Hain; lad mig sige saa- danne, hvad hans Komme vil betyde for dem.
V æ g t e r e n s i g e r : „ D e r k o m m e r o g s a a N a t . "
Paa hver en velsignet Gerning, Kristus har gjort i sin Kirke, er der for dem, der var Ligegyldig over
for den, fulgt en aaandelig Nat. Den absolute, uigennemtrængelige Nat kommer, naar Kristus
har borttaget sine Udvalgte paa sin Aåbenbarelses Dag. De, som lades tilbage, vil være uden aande- lig Hjælp. Kvinden, det er den tilbagelad te Del af Kirken, maa da fly til 0 r k e n e n (Aab. 12, 6).
Dette giver os meget at tænke paa.
Det vil være en syvaarig Periode i det mind
ste; og af denne Tid er de sidste 3x/2 Aar de for
færdeligste. Det er muligt, at Kristi Korses Fjen
der i den første Del af Tiden vil føle sig ret vel tilmode. De Hellige er dog borte, Helligaanden har ikke mere sine lydige Redskaber paa Jorden;
man kan gøre, som man vil; der er kommen en ny Slags Fred. Intet hindrer dem i at gaa frem efter deres egne Principper. Saa vil hint Over
menneske fremstaa, som man er begyndt at se ud efter.
Lad os høre Paulus beskrive ham (2 Thess. 2):
. . Det Syndens Menneske, Fordærvel
sens Søn, han som modsætter og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være en Gud. Hans Komme sker efter Satans Kraft med al Løgnens Magt og Tegn og underlige Gerninger og med al Ugudelig
hedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke vilde modtage Sandhedens Kærlighed til deres Frelse. Derfor skal Gud ogsaa sende dem k r a f t i g e V i l d f a r e l s e r , a t d e s k a l t r o L ø g n e n , for at alle skal dømmes, som ikke troede Sand
heden, men havde Behag i Uretfærdighed."
Lad os indrømme, at som Samfundet, som Kristenheden er nu, er dens Tilstand uretfærdig.
De, som har Behag i de nuværende Tilstande, længes ikke efter Kristus og hans velsignede Re
gimente, som skal udgaa fra det aandelige, him
melske Zion; de vil foretrække et Over 111 e n- neske, en, som ikke kræver Hjertets Renselse.
Og de vil faa deres Vilje. Hin Ugudelighedens Personifikator vil være i Stand til at tage det op med ethvert politisk Spørgsmaal og tumle ethvert socialt Problem; han vil bive øverste Direktør for hele Verdens Handel etc. etc. — ret en Mand efter Folkets Ønske.
Men „den Mand, hvem Gud gjorde stærk for sig", vil man ikke have.
Der er altsaa tre Trin at lægge Mærke til:
Først d e n n u v ærende Nat med det tilta
g e n d e a a n d e l i g e M ø r k e ; d e r n æ s t M o r g e n e n : K r i sti Komme, som vil bringe hans udvalgte tro
faste Hellige ind i hans evige Samfund: de hen
sovede ved Opstandelse, de levende ved forvand
ling; og endelig den for de ugudelige paafølgende forfærdelige Nat, som kaldes den store Trængsel e l l e r A n t i k r i s t s R e g i m e n t e .
Dan. 9, 21—27; Aab. 13; Aab. 16, 10—16; Aab. 17.
Dette Emne drejer sig om den forfærdelige Tid, som vil komme mellem Herrens Komme t i 1 sine Hellige og hans Komme med dem, en Tid uden Lige hverken for eller senere, hvis sidste Halvdel kaldes Jakobs Trængsel (læs hele Jere
mias' 30. Kap.!) og „den store Trængsel". Tænk nn paa Belgiens og Polens saa frygtelig hærgede Landsbyer, hvor Oldinge, Kvinder og Børn er blevne „jagede som Agerhøns paa Bjergene."
Tænk paa deres Lidelser, træng ind, om muligt, i deres Følelser. Og husk saa, at al denne Gru vil ikke kunne sammenstilles med den, der skal komme!
Trængselstidens Længde er i Følge Dan. 9 en profetisk Uge paa syv Aar, og af denne Periode e r d e s i d s t e 3 ! / 2 A a r d e n T i d , d e r k a l d e s d e n store Trængsel. „Halvfjerdsindstyve Uger,"
siger Gabriel til Daniel, „er bestemte over den elskede Stad og over dit Folk." Fordi man ikke har Syn for denne Sag har mange, som f. Eks.
den selvbeskikkede „Pastor" Russell fra Ame
rika*) og Mr. Baxter fastsat Datoer til deres egen Forvirring. Førstnævnte fastsatte clen 14. Okbbr.
1914 som Dagen for Kristi Komme, cg nu prøver han paa at vise, at vi er inde i den Tid, der følger derefter.
Men ingen kan fastslaa Dag og Time. Fade
ren har forbeholdt sin egen Magt dette (Mark.
13, 32).
Naar man ser, at det er Daniels By og Folk der tales om der, saa véd vi, at den nuværende Husholdning ikke er indesluttet i den Profeti. Den tager utvivlsomt kun Sigte paa Jerusalem og Jødefolket. Den kristne Husholdnings Tid kom
mer ind som en tydelig Parenthes mellem den 69de cg 70de Uge i Daniels 9de Kapitel.
Der er først Tale om „syv Uger", dernæst om to og tres Uger. De syv Uger forløb fra den Tid, da Ordet udgik om at genopbygge Jerusalem, i Perserkongen Cyrus' Dage, indtil Genopbyggelsen var sket i Nehemias' Dage, nøjagtig ni og fyrre
tyve Aar efter. Vi ser, det er tydelig nok Aar- Uger. Nøjagtig to og tres saadanne Uger, altsaa 434 Aar, senere blev Kristus, den Salvede, „udryd
det og havde intet" (Dan. 9, 26). Jesus blev kors
fæstet og besejret. De husker, at Han red ind i Jerusalem og opfyldte Profetien: „Se, Zions Dal
ter, din Konge kommer til dig ridende paa et Asen og paa Asenindens Føl" (Sak. 9, 9). Glids
*) International Forening for Bibelstudium. ^ agttaar- nets Traktatselskab. Ekko fra Talerstolen.
sidste er i al Fald sandit.
F r a d e t Ø j e b l i k a f s t a n d s e d e , o m j e g s a a m a a s i g e , V i s e r n e p a a d e t j ø d i ske Folks Ur, og de begynder ikke at gaa igen, før „Hedningernes Fylde*) er indgå aet";
saa vil Gud genoptage sin Førelse med Israel (Rom. 11, 25—26).
Den sidste, altsaa den halvfjerdsindstyvende Uge begynder med, at Dyret" slutter en Pagt med Jøderne i Jerusalem, en Pagt, som han bry
der midt i Ugen (Dan. 9, 27). Det vil ikke paa hin Tid forundre nogen, at en Pagt brydes, at en Traktat regnes for blot en Lap Papir. Allerede før Kristus borttager sine Hellige er Uretfærdig
heden bleven mangfoldig (Matth. 24, 12), For- rædderi cg Troløshed almindelig (2 Tim. 3, 1—5), som vi kender det i de moderne politiske Forhold, (som forfærder os), og i de ægteskabelige For
hold, (hvor vi ikke forfærdes over det!) — hvor meget værre vil det ikke blive i den Tid, som føl
ger derefter!
„Dyret" vil altsaa til at begynde med indynde sig hos Jøderne — sandsynligvis for deres Penge
*) Hedningernes (eller Folkeslag-enes) Fylde betegner ikke hele Mængden af Hedninger (c: ikke-Jøder), men et af Gud bestemt Fyldens Ta.1. Tolv er f. Eks.
et Fyldens Tal i Guds Husholdning. Tolv Gange tolv Tusinde er ligeledes et Fyldens Tal. Dog ind
skrænker Guds Tal sig ikke til at være mathemati- ske Tal, men har at gøre med den aandelige Vækst hos Guds Folk og i Verdensudviklingen.
magts og journalistiske Magts Skyld. Men han vil finde Midler til at unddrage sig deres Indfly
delse og vil bedrage dem.
Der er i Profetien Tale om to „Dyr". Det før
ste Dyr i Aab. 13 er identisk med den „kommende Fyrste", som omtales i Dan. 9 og andre Kapitler hos denne mærkelige Profet.
Han vil svare nøjagtig til den Mand, Heine, Nietzsche og mange andre venfer paa med Læng
sel. Madame Besant har fornylig begyndt en stor Propaganda for Dannelsen af et „Selskab til Bered el se af Vej blandt Folkeslagene for den kom
mende store Verdenslærer." Det er ikke Kristus, de vil berede Vej for, men hans Modstander, An
tikrist. Det er ikke den ydmyge, stille Jesus, som vil fylde Jorden med Kærlighed, Fred og Glæde,
— nej, man ønsker en i Lighed med en Napoleon, en Cæsar, en Saul — en, som vil rydde alt tilside med Vold, som staar ham i Vejen; en, hvis Dri
stighed og Magt man kan beundre, — en, som vil vade i Strømme af Blod til sit Maal.
De spørger maaske: Hvad har egenlig denne Krig at gøre med disse to Dyrs Komme? Folg Udviklingen!
Jeg tror, jeg med Sikkerhed tør sige: Det bæ
res mange troende for i disse Dage, og naar der tales derom, er det, som det bekræfter, hvad jeg selv har tænkt atter og atter, at det, som nu sker, vil ganske naturligt kaste vore saa rigt benaadede europæiske Stater ind i hin kaotiske Tilstand, ud af hvilken det første Dyr vil fremstaa, hin Fyrste, som vil „befæste en Pagt med Jøderne i den ene
Uge, og i den halve Uge vil han bringe Slagtofre og Madofre til at ophøre" o. s. v.
„Jeg stod paa Sandet ved Havet," siger Jo
hannes, „og jeg saa et Dyr stige op af Havet."
(Aab. 13, 1—2). Nu vil De da ikke et Øjeblik tro, at dette er bogstaveligt, det er symbolsk, som saa meget er i denne Bog; inen i saa Tilfælde, hvad symboliserer det? Vi ser klart i Skriften, al Havet bruges som et Billede paa Folkeslag, som er i en urolig, oprørt, revolutionær Tilstand. Na
poleon fremgik af en saadan Tilstand og bragte ved sin blodige Krigsfærd Halvdelen af Europa for sine Fødder. Lad os da ikke blive overraskede, hvis i vore Dage, da Forgudelsen af Mennesket og dets Klogt er skredet frem med Kæmpeskridt, dette Dyr vil fremstaa og have Held i det, der glippede for Napoleon.
Han vil staa frem i Rom. Det romerske Ver
densrige vil genopstaa, og Britannien var en Del af det. Irland hørte aldrig dertil, og af denne Grund alene mener mange, Irland bør have sin egen Regering. Dyret vil fremstaa med ti Horn.
Dette forklares i Aab. 17 som ti Konger, og hver af disse vil give Dyret deres Magt. Dette vil da blive det store kejserlige Hoved for Romerriget, og de ti Konger vil være hans forbundne. Alt, hvad der sker nu, baner Vej for denne Tilstand. Vi er stolte over at have sluttet Triple-Ententen, ja ikke blot dette, men ogsaa over vor Alliance med Ja
pan. Hvor let vil det ikke blive, naar Storbritan
nien ikke mere oin Søndagen kan sige til Gud:
„Du alene kæmper for os," da al blive et af hine
li Kongeriger! Italien, Frankrig og Storbritan
nien med deres fem afrikanske Provinser, Ma
rokko, Tunis, Algier, Tripolis og Ægypten, har allerede slaaet sig sammen.
Daniels 8de Kapitel viser tydeligt, at for Dy
ret vil „Svig lykkes i hans Haand, og mange vil ødelægges ved hans Kløgt." Med den voksende Handel og Fremgang i alt vil Folk falde til Ro i Tilfredshed med, at de nu endelig har naaet, hvad de ønskede. Men De maa dog ikke tro, at Gud sidder uvirksom i hin Periode af menneskeligt Herredomme. De „syv Segl" maa brydes, de „syv Basuner" skal blæses, og de „syv Guds Vredes Skaaler" maa og vil blive udgydt. Kort sagt, Aabenbaringens Kapitler 6—19 vil blive opfyldt i hin frygtelige Periode, og de værste Plager vil da falde paa det genoprettede romerske Rige.
Romerriget er et af de mærkeligste Fænome
ner i den politiske Verden. Det gik statsligt til Grunde i Aaret 476; men kulturelt eksisterer det den Dag i Dag. Europas Retsvæsen, Militærvæsen, Videnskabelighed hviler endnu paa romerske Principper. Statsordningen ligesaa. I Italien, Spanien, Portugal, Rumænien, Frankrig, Belgien og Storbritannien taler man Sprog, hvis Grund
stamme er Latin. Og de Fyrster, som har stræbt efter Verdensherredømmet, har haft det romerske Verdensrige til Mønster. Det tysk-romerske Kej
serdomme (961—1806) er et Vidnesbyrd herom.
Dettes Banemand, Napoleon Bonaparte, stræbte selv efter den romerske Kejserkrone og kaldte sin lille Søn Konge af Rom.
Dette Romerrige er det fjerde Verdensrige i Nebukadnezars Svn af Billedstøtten; dets sidste Form er de ti Tæer, som svarer til „Dyrets" ti Horn. „Dyret" er et af de syv romerske Rege- ringssystemer, af hvilke der paa Apostlen Johan
nes' Tid havde været fem, nemlig: Kongerne, Kon
sulerne, Diktatorerne, Decemvirerne og Militær- Tribunerne med Konsular-Myndighed. Det sjette System, Kejserdømmet, eksisterede da. Det sy
vende har utvivlsomt været Pavens verdslige Her
redømme. „Dyret" er selv det ottende, men er og- saa af de syv (Aab. 17, 11). Det er altsaa en af disse Regeringsformer, der kommer igen og vil udstrække sin Magt over de ti Konger, utvivlsomt hele den romerske Del af Europa med tilhørende Lydlande. Naar dette Dyr fremstaar, vil det blive opholdt og drevet frem af Satans Kraft, thi vi hører, at „Dragen gav det sin Kraft og sin Trone og stor Magt" (Aab. 13, 2). I sin Fremtidsskik- kelse vil dette Rige da faa sin Regering „fra den bundløse Afgrund"; det vil da have Ende med den vesteuropæiske Kulturs store politiske System; det vil „fare bort til Fordærvelse" (Aab. 17, 8).
Utvivlsomt er ..Dyret" i Aabenbaringens 17de Kapitel det kejserlige Hoved for det romerske Ver
densrige, saaledes som det snart vil vise sig i Eu
ropa. Der vil da være li Konger, som optræder sammen med „Dyret". Dette „Dyr" er Antikrist.
Disses Samvirken vil betyde Babylons Ødelæg
g e l s e . B a b y l o n e r d e t f a l s k e , f o r v i r r e d e Kirkesystem, som paa hin Tid, naar den troende Del (Zion) af den nuværende Kirke (Je-
rusalem) er taget bort for at være med Herren, findes paa Jorden som den store Skøge (Aab. 17).
Ugudelighedens Hemmelighed ytrer sig alle
rede nu kraftigt. Dens Hensigt at ødelægge Kir
ken er tydelig nok allerede nu. I den sidste halve Snes Aar har den romerske Kirkeafdeling faaet det at føle i Frankrig og Spanien ved at blive be
røvet sine nedarvede Rettighedter. De protestan
tiske Afdelinger faar det at mærke paa en anden Maade: de faar Vantroen indpodet som Gift i de
res Organisme ved Indsættelsen af saakaldte „li
berale" Præster i Embederne. Disse skal lære Lu
thers Disciple at tvivle om, at Bibelen er Guds Ord. I Tyskland har allerede i mange Aar over Halvdelen af Præsteskabet været aabenbare Kri- stusfornægtere. At det vil komme til det samme her i Danmark er jo nok udenfor al Tvivl, naar vore saakaldte Menighedsraad bliver blot en lille Smule mere præget af de herskende politiske Par
tiers Indflydelse.
Nu, Kirken kan ikke ødelægges, før det, der nu holder den Lovløse tilbage, tages bort. Men naar de Hellige er taget bort, da skal den fordær
vede, fra Kristus faldne Kirke ogsaa ødelægges efter Guds Bestemmelse. Og Dyret eller Anti
krist vil udføre denne Ødelægg'elsesdom.
Naar Dyret og dets ti Konger da har ødelagt Babel, vil det være klart, at de har ikke gjort det for at udføre Guds Vilje, men af Had til Kristus.
Thi de vil da vende sig mod Herren i det Høje og føre Krig mod Ham (Aab. 17, 14). Men „Lam
met skal overvinde dem, fordi det er Herrers
Herre og Kongers Konge, og de, som er med det, de kaldte og udvalgte og trofaste." Denne Lam
mets Sejr er begrundet i, at Lammet, som er Kri
stus, paa den Tid kommer tilbage til Jorden med sine Hellige.
Læs Dommen over Babylon i Aabenbaringens 18de Kapitel, og om det, som følger umiddelbart efter, i 19de Kapitel til 9de Vers!
Det attende Kapitel synes at skildre os Ver
dens Undergang; det vil sige hele det moderne Samfunds Undergang. Ingen, som har fulgt de aandelige og politiske Rørelsers Gang i Folkesla
gene, kan være i Tvivl om, at vi er nær hin for
færdelige og højtidelige Katastrofe.
Men saa meget nærmere er vi vor Herres Jesu Kristi Genkomst til sine Hellige for at tage dem til sig. Thi dette skal ske først.
Derefter kommer den store Nat, der leder til Harmageddon, den Tid, om hvilken det hedder:
Ve dem, som bebor Jorden og Havet; thi Djæve
len er nedstegen til eder*); han har stor Vrede, fordi han véd, at han kun har en liden Tid (Aab.
1 2 , 1 2 ) .
Antikrist, „Dyret", „det Syndens Menneske",
*) „Nedstegen" betyder, at Michael og hans Engle har nedstyrtet eller udkastet Satan fra det himmelske (Aab. 12, 7). Han kan nu ikke mere øve den stygge Gerning, han har haft i Evangeliets Husholdnings Tid, nemlig at anklage Guds Børn for Herren. Thi nu er de Hellige bleven fuldkommede og taget op for altid at være med Herren. Hele hans Kraft vil da være koncentreret om Jorden.
foldige Skikkelse med dets ti Konger. Det vil blive en Løgnens og Bedragets Tid.
1 samme Periode vil det andet Dyr eller d e n falske Profet fremslaa. Dette andet Dyr kommer ikke som det første op at Havel o: det urolige, bølgende, larmende Folkedyb, Fol
keslagene i revolutionær Tilstand. Det kommer op af Jorden, af faste, ordnede Forhold under Antikrists Herredømme. Det er en falsk kirkelig Myndighed, hvad der fremgaar af Navnet „den falske Profet" og af, at det har to Horn ligesom Lammet. Han optræder som en Religionstjener i den ny og gudsbespottelige Parodi paa Kristen
dom, som Artikrist indforer, efter at han har øde
lagt Babylon den store. Denne falske Profet synes at være virkelig begavet med Satans Magt af hin store Fjende af Gud og Mennesker.
I Sandhed ve dem, som da bor paa Jorden!
De troede ikke Sandheden, og nu — —
Ved det store Babels Ødelæggelse vil Trængslen først ret begynde. Da vil foruden Døden og maa- ske legemlige Pinsler Tvivlesygens og Fortvivlel
sens Kval staa ind over Menneskene. Troens Grundvold vil blive saa formørket, at det vil gøre alle Beviser haabløse, og det modsatte af Kristi Vidnesbyrd vil blive saa tilsyneladende overvæl
dende sandsynligt, al al Modstand imod det vil blive regnet for blind Trods. Som Hedningen Celsus i sin Tid sagde, vil det kristus-modsatte være saa tilsyneladende sandt, at det slet ikke lader sig gendrive. Den eneste Redning vil da
ligge i at lukke Øjne og Øren. .,Naar de siger:
Her er Kristus, saa tror dem ikke; naar de siger:
Se, Han er i Ørkenen, eller: Se, Han er i Kam
rene! — da følger dem ikke." I tidligere For- følgelsestider har det altid været let at svare Guds- bespotterne; men da vil det endog være vanske
ligt for et Menneske selv at erkende den Tro, som han skal lide for. Kundskaber: Undergerninger, ja selve Guds Forsyn vil synes at staa paa Bedra
geriets Side; den bibel troende vil blive kaldet van
tro; at modtage den falske Profet vil synes at være at underkaste sig Gud, Forstandens Giver.
Paa hin Tid vil Kristendommen forekomme Ver
den at have været en Drøm. Hvis ikke den Un
dren, hvormed man vil følge Antikrist, lægger Be
slag paa al Evne til at undres, saa vil man undre sig over, at et Religionssystem som Kristendom
mens, der efter deres Anskuelse var saa aaben- bart falsk og blev med saa god Grund forkastet, havde kunnet holde sig saa længe. I deres nye Messias vil de, efter deres egen Mening, kunne se, baade hvad Kristendom burde have været og hvad den ikke var. Thi naar de sammenligner den med Antikrists timelige Fremgang, vil vor højlovede Herres og Frelsers Mission tage sig ud som mislykket. Medens de udvalgte med Rædsel betragter Antikrists Tegn og Undere, vil de, skønt de ikke agter deres Liv, føle en Usikkerhedens Taage lejre sig i deres Sjæle . . . Naar det, som sker, sammenlignes med vor Frelsers Liv, vil det synes, som om Tro og Vantro nu har skiftet Plads; og det, som det var Gudsbespottelse at sige
om Jesus: „Han har Djævelen," vil det være frel
sebringende Sandhed at sige om Antikrist.
Vi aner, hvor frygtelig Stillingen vil blive for dem, som i denne Fristelsens Stund vil søge til
bage til den korsfæstede og opstandne Frelser.
Men er det muligt, at Gud vil tillade nogen af sine udvalgte at gaa igennem denne frygtelige Trængsel? Vil da ikke alle troende være taget bort forinden for at være med Herren? Vi kan se paa det, Jesus siger i Matth. 25 om de ti Brude
jomfruer, af hvilke de fem blev tilbage udenfor i Mørket, fordi de ikke ventede Brudgommen saa- ledes, at de var rede til at følge Ham, da Han kom. Og saa kan vi af Aab. 7de Kapitel se, at en utallig Skare af Frelste kommer ud af den store Trængsel (7, 14). Dette sidste siger os, at selv naar Satan raser allerværst, vil Kristus sejre.
Han kaldes og er vældig Gud (Es. 9, 6).
Naar Kristus har borttaget dem, som var hans i hans Tilkommeise (1 Cor. 15, 23) da be
gynder Jødernes Ur igen at gaa. Da vil dette Jordens mærkeligste Folk søge tilbage til sit gamle Land og vil faa det i Eje. Jerusalem skal da genopbygges under Tidernes Trængsel.
Det vil blive Jødefolkets sidste og store Trængsel.
Antikrist vil trænge dem, og „Kongerne fra Østen"
vil komme imod Jerusalem.
Det, som nu forberedes i den nærmeste Orient, lader os ikke blive i nogensomhelst Tvivl om Guds gode Haand over hans gamle udvalgte Folk, Jakobs Børn. Hvis Ententemagterne sejrer, vil de ifølge deres Prineipper være bundne til at op-
rette en autonom jødisk Stat. Tyrkerne vil da blive drevet tilbage til Østen for Eufrat, fra hvilke Egne de i sin Tid kom som en mægtig ødelæg
gende Oversvømmelse ind over Vestasien og Syd
østeuropa.
Efter den Sprogbrug, Skriften gør af E u f r a t, kan vi med fuld Føje anvende Profetien om Eu
frats Udtørring, „for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Østen" (Aab. 16, 12) paa Tyrkerne.
En amerikansk Forfatter') giver en interes
sant Fremstilling af denne Sag. Han skriver:
„Hvor meget end de historiske Fortolkere til Tider kan være uenige om, saa er der ét Punkt, hvor de er i fuldkommen Overensstemmelse med hinanden. De har alle anset den femte Basun for at være den Svøbe, der tugtede Kristenheden fra det syvende til det tiende Aarhundrede gennem Saracenerne. Og med samme Enstemmighed er den sjette Basun antaget at være den Svøbe, Her
ren brugte over de kristne Nationer fra ellevte til attende Aarhundrede, nemlig Tyrkerne.
Lad os dernæst lægge Mærke til den slaaende Kendsgerning, at Basunerne og Skaalerne svarer til hinanden i de paagældende Egne, de berører.
Saaledes berører baade den første Basun og den første Skaal Jorden, den anden af hver af disse H a v e t , d e n t r e d i e a f b e g g e F l o d e r n e o g V a n d k i l d e r n e ; d e n f j e r d e a f b e g g e S o l e n ; den femte af disse bringer begge Mørke over
*) F. C. Jennings: The War in the Light of the Word.
et hestenit Sted: og den sjette af begge berører F l o d e n E u f r a t .
Dette vilde herefter nøde os til at se den samine tilsigtede Hensigt med den sjette Skaal som med den sjette Basun, men med den store Forskel: Ved Blæsningen af Basunen blev de fire Engle lost, som var bundne ved den store Flod Eufrat; og da vi antager, Engle skal forstaas bog
staveligt, ser vi en stor Invasionshær. Det er, som om selve Floden, der repræsenteres af de fire Engle, har brudt alle sine Dæmninger, er skyllet over sine Bredder og har bragt Ødelæggelse med sig overalt.
Her har vi nu Eufrat eller det, den repræsen
terer, som det Redskab, ved hvilket Dommen ud
føres paa Kristenheden, som det virkelig var Til
fældet fra det ellevte Aarhundrede med Tyrkernes Indtrængen i den Del af Verden, Profetien beteg
ner.
Men naar Skaalen udgydes, sker det lige paa F l o d e n E u f r a t , o g d e n s V a n d e t ø r r e s u d . Dette er selvsagt det modsatte af Flod, det er Ebbe, og taler saa jævnt og klart, som Ord kan tale, om det samme Folks Tilbage trængen, hvis Fremtrængen saas ved den tilsvarende Basun, nemlig Tyrkerne.
Men hvis Basunen da hører til det ellevte Aar- hundrede, saa hører den sjette Skaal til det 19de og 20de; thi Tyrkernes Tilbagetrængen er netop foregaaet i de sidste hundrede Aar, fra Ali Paschas Opror i Janina i 1820.
Vi kan nu sætte dette tilside som rene Tilfæl-
digheder; men vi kan ogsaa slaa det fast som op
fyldt Profeti. Dette sidste er der god Grund for.
Esaias 8, 7 er jo et tydeligt Bevis for, at Skriften retfærdiggør denne Udtydning af Billedet af en Flod: „Se, derfor skal Herren lade Flodens mæg
tige og mange Vande, Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, komme over dem, og den skal stige over alle sine Strømme og gaa over alle sine Bredder" o. s. v. Dette er Kongen af Assyriens vældige Hærmasser, der som en Flod ruller ind over de omliggende Lande. Billedet er ligetil og kan her ikke omtvistes, da det er forklaret med rene Ord i selve Profetien. Assyrerne korn fra Eufrates-Egnene. Det ligger nær at forstaa Ny Testamentes Profeti om Eufrat paa selv samme Maade. Det er Folkemasserne fra hine Land
strækninger, der er brugt som Svøber i Guds Haand til Tugt over hans Folk."
Men i Ny Testamentes Tid er det netop T y r- kerne, som kom fra disse Egne, hvor de hører hjemme, der blev den Svøbe for Europa og Vest- asien, som vi saa godt kender. Tænk paa Arme
niens Lidelser! En Blodtaage rejser sig foran os, naar vi tænker paa hint ulykkelige Folk og dets Bødler. Hvad de ikke har turdet gøre i Balkan
landene, har de gjort i det mere afsides Armenien.
Bjergene der har bævet af Gru. Europa var Vidne dertil. En af Europas mægtigste Fyrster er endnu Vaabenfælle med hine usalige Mordere!
Tyrkernes alt ødelæggende Flodbølge naaede sil Højdepunkt i 1529, da de belejrede Wien. Siden
1820 gaar den, som sagt, tilbage og nu med raske Skridt. „Eufrat" vil snart blive udtørret.
Derefter vil Vejen til Jerusalem være beredt for Kongerne fra Østen. „Den opgaaende Sols"
Nationer (Japan, Kina, Indien o. a.) er, som vi alle véd, i vore Dage stærkt i Færd med at vaagne op og gøre sig gældende.
Vi skal ikke se paa dette med Ængstelse. For hvert Skridt der gøres fremad mod Opfyldelsen af de guddommelige Forudsigelser, nærmer vi os jo al Skabningens Forløsning. De ost
lige Folkeslags Opvaagnen skal ikke staa for os som et Spøgelse. Kejser Wilhelm har jo talt vidt og bredt oin „den gule Fare"; og de, som støtter deres Magt paa Sværdet, har maaske og- saa Grund til Frygt. Dog, de østlige Nationer har ogsaa deres Ret, og deres Tid vil komme.
Vi har alle hørt om Zionismen. Det er en (foreløbig udelukkende politisk) Bevægelse inden
for Jødedommen, der vil skafle Jøderne deres gamle Land og gøre dem, saa vidt muligt, til et selvstændigt Folk. Vi har Herrens Ord baade i gi. og ny Pagt for, at dette vil ske i de sidste Dage. At forsøge at nævne Bibelsteder for al godtgøre dette, vilde næsten være del samme som at anføre den hele Bibel. Læs dog Ezechiels 37te Kapitel! De tørre Ben er i vore Dage ved at nærme sig hinanden. Og der vil komme en Tid, da der vil blive ikke blot folkelig Skikkelse paa dem, men ogsaa Aand i dem. Der vil komme en Tid, da de skal se Ham, som de har gennemboret,
og da skal de sige: Velsignet være Han, .som kom
mer i Herrens Navn.
Dette vil blive i Harinageddon-Slagets Dage.
Harmageddon er ét Sted i Palæstina, ogsaa kaldet Josafats Dal. Læs Joels 3die Kapitel og Sacha- rias' 14de.
Naar Antikrist forfølger det jødiske Folk og nærmer sig med sine Hære af de mange Folkeslag t i l J e r u s a l e m , h v o r h a n h a r s a t s i g i T e m p l e t og udgivet sig for en Gud; naar han har bragt Slagtoffer og Modoffer til at ophøre (Dan. 9) o. s. v., vil Kongerne fra Østen komme over Eu
frat, som det synes for at kæmpe mod de euro
pæiske Hære under Antikrist; da vil den Herre Jesus Kristus, som er Kongers Konge og Herrers H e r r e , a a b e n b a r e s m e d a l l e s i n e H e l l i g e i or at tage den elskede Stad i Besiddelse. Da skal hvert Øje se Ham og Israel kende Ham og om
vende sig lil Ham, og da er Jakobs Trængsel til Ende.
Ganske vist, Kongerne fra Østen og deres uhyre Folkesværme vil da forene sig med de fra
faldne Kristne og begynde en rasende Kamp mod Ham, hvem Gud har indsat som Konge paa Zion.
Læs den 2den Davids Salme; og til Forstaaelse af dette Vantroens rasende Had til Kristus erindre den Tale, som er anført af den franske Folke
tører Jaurés, om hvordan de vantro bør stille sig overtor Gud, om Han kom synligt tilstede paa Jorden.
Jøderne vil da, lig engang Apostlen Thomas, kaste sig ned for Ham med Udraabet: Min Herre
og min Gud! Anderledes med de frafaldne Kristne, som tog Dyrets Mærke i deres Haand og paa deres Pande.
Hvor store vil disse Hære mon blive? Vi har i vore Dage Million-Slagene. Jeg tænker, der er ikke mindre end ti Millioner Mand ved 1- ronterne foruden alle de Millioner, der er bagved Fronterne til Udforelse af de uhyre Arbejder af enhver Art, som den moderne Krig kræver. Hvis vi anslaar den hele mobiliserede Mængde til tredive Millio
ner, vil vi næppe overdrive. Og lad os saa se bort fra de ulallige Ammunitionsarbejdere i alle krigs
førende Lande.
Men hvad saa i Harmageddon-Dagene? To Hundrede Millioner! (Aab. 9, 16). Vil det være umuligt? Har vi svært ved at tro, at det onde vil naa sit Topmaal? Hvis Gud gaar frem i sin Ger
ning til Udfrielse af hele Jorden og al Skabningen,
— Satan gaar ogsaa frem i sin. Hvis han har saaet Klinte iblandt Hveden i Evangeliets Hus
holdnings Tid, saa at Vidnesbyrdets Kraft blev svækket, og Tiden trak ud, saa den lille Stund blev lang", saa Mennesker begyndte at sige i deres Hjerte: „Hvad bliver der af Forjættelsen om Kristi Tilkommeise? Nej, alting vil blive ved som fra Skabningens Begyndelse," — ja, saa vil htm ogsaa, naar Herren har borttaget sine Hellige -—
Forstegroden af hans store Høst — bringe hele sin ugudelige Magt til Udfoldelse. Han vil saa at sige inkarnere sig i det Syndens Menneske og den falske Profet. Det vil blive Aabenbarelsen af en djævelsk Treenighed.
Naar vi véd, at „al Jorden" skal forundre sig cg folge efter Dyret, vil vi ikke længere kunne anse Samlingen af to Hundrede Millioner Mand til Krigen paa Guds den Almægtiges hin store Dag for en Umulighed.
Men Lammet skal overvinde dem.
Og de, som er med Lammet, de Kaldte og Ud
valgte og Trofaste.
Halleluja.
Verdensfred?
Lige saa lidt som vi, der tror Skrifterne, kan hengive os til Illusioner med Hensyn til en Fred, som dikteres eller iværksættes af Fyrster, lige saa lidt vil vi vente nogen varig Fred iblandt Folkene som Følge af et saakaldet Demokratis Sejr.
Vi vil derimod med stille Tros Forventning se ud efter det, som Herren har forudforkyndt.
Man taler allerede om almindelig Af
væbning efter denne Krig. Men det er en tom Drøm. Ønsket er Fader til Tanken. Hvis man vil have et sandt Grundlag for sit Haab, rnaa man støtte sig til Skriften.
Den personlige Antikrist er endnu ikke frern- staaet. De, som har gættet paa, at en nulevende Fyrste skulde være del Syndens Menneske, har ikke forstaaet, at Antikrist kan ikke træde frem, før Kristus har borttaget sin Kirke.
Naar da i Løbet af de 3Aar (to og fyrre
tyve Maaneder) Antikrist har øvet sit sataniske Herredømme paa Jorden, i hvilken Tid den utal
lige Martyrskare har vist, at de vilde hellere lide Døden end tage Dyrets Mærke (Aab. 7, 14), og Jø
derne er fort tilbage til deres gamle Land, som da bliver Midtpunktet i Verdenshusholdningen, vil Antikrist bryde den Pagt, han havde indgaaet med Jøderne, og vil belejre Jerusalem. Dette vil føre til Harmageddon-Slaget, hvor han vil lide sit store Nederlag, fordi Herren da kommer med alle sine Hellige.
Dette vil indlede det tusindaarige Fredsrige.
Hvad er der nu at sige om dette Rige? Indtil den nyeste Tid har Skriftens Lære herom været ringeagtet, ja foragtet blandt Teologerne. Forfat
teren af denne Brochure har aldrig kunnet forstaa Kirkens Læreres mærkelige Stilling til denne Sag.
Nu er Tiden bleven anderledes. At forvente de tilkommende Ting anses nu ikke mere for Sværmeri.
Efter det store Harmageddon-Slag vil Folkesla
gene ikke mere øve sig i Krig. De vil smede deres Vaaben om til Nytteredskaber og dyrke Jorden.
Hver Mand vil da „sidde under sit Vintræ og un
der sit Figentræ." Dette vil jo paa moderne Sprog sige: Hele Befolkningen vil have naaet personlig Frihed og Selvstændighed. Ikke blot Bønderne, men ogsaa de store Arbejderskarer, som hidindtil har levet „fra Haanden i Munden," afhængig af Kapitalismen og dens Haandlangere for selv de mest dagligdags Fornødenheder, lukket op i Be- boelseskaserner uden tilstrækkelig Lys og Luft, henvist til de Fornøjelser og Adspredelser, soon fremskaffes af dem, der spekulerer i det, der be
taler sig bedst, hele denne store dyrebare Befolk
ning er bleven frigjort og selvstændiggjort. Hver
Mand har sin Ejendom, tilstrækkelig til hans og hans Families rigelige Underhold. Der lyder Saiig og Musik nd fra die lykkelige Hjem. Frugttræerne staar i Blomst. Bierne summer. Fuglene kvidrer og synger. Bækkene risler. Markerne grønnes.
Der er ikke Mangel paa noget godt. Gudsfrygtens hellige Frimodighed lyser ud af de sunde, ung
dommelige Ansigter. Blikket er aåbent. De er som Brodre og Søstre allesammen. Der kommer hen ad Gaden en dansende Flok Ungdom. For
argelsen er borte. Hjertets Renhed behersker alt.
Sommeren svinder — Høsttiden kommer. Fi
gen- og Vintræet har baaret enestaaende dejlig Frugt. I en Syndens og Egenkærlighedens Oldtid som vor vilde Mandens første Tanke — og han vilde blive højlig æret derfor — være den at sende Prøver af sin Frugt til en Landboudstilling for at erhverve sig Præmie eller Ros. Nu er det ander
ledes. Hans første Tanke er at meddele sine Na
boer og Konkurrenter alt, hvad han véd, dier har medvirket til det fortrinlige Resultat. Hele Landsbyen fryder sig med ham.
Vinteren kommer, Sneen fyger. Men ingen Sygdom hersker, ingen Nød føles. Der er fuldt op af Uld og Hør, af Skind og Pelsværk af en
hver Art. Ingen lider Mangel. Og Mad og Drikke og Brændsel er i Overflod. Og alle Teknikens og Mekanikens Hjælpemidler staar til Raadighed i et
hvert Hus. Og bedre end alt andet: Der er ingen, som er tvær og sur, utaknemmelig eller uhøflig.
Man agter i Kærlighed hinanden højere end sig selv. Man vil hellere end gerne gøre hinanden
